Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter"

Transkript

1 Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter en koncert med høretelefoner på og et lille keyboard, og gennemlyttede indspilningen fra den nyligt afsluttede koncert for at granske intonationen og finde ud af, hvor og hvorfor intonationen i koret faldt. Da jeg hørte denne historie, blev jeg nysgerrig og fik samtidig ro i sindet. Hvis selv kordirigenten over dem alle måtte bryde sit hoved for at blive klogere på intonation i korsang, er der håb for alle os andre. Selv professionelle ensembler kan få angst i øjnene, når dirigenten blot giver besked om, at intonationen falder uden samtidigt at fortælle sangerne hvor og hvorfor. Et kor, der forsøger at holde en sats oppe, lyder sjældent godt. Sangerne vil hele tiden være fokuserede på intonation, og vil bruge mindre energi på frasering, udtryk og samklang. De toner, der naturligt skal være afspændt intoneret, vil blive spændt op, og resultatet bliver, at det ikke stemmer. Indimellem har jeg oplevet intonation behandlet som noget mystisk og uhåndgribeligt. Det behøver det ikke at være. Kilden til god intonation ligger helt enkelt i et lille udvalg af faktorer, som er meget håndgribelige og som det ligger lige for at arbejde med. Dirigent og sangere skal bare kunne lytte og vide, hvad de skal lytte efter. Dette, kombineret med en god sangteknik og kendskab til de typiske faldgruber, udgør værktøjskassen til intonationsarbejdet. Jeg vil gerne gøre op med den praksis, at koret skal smile sig til bedre intonation. Jeg vil også gerne gøre op med den generelle besked fra dirigenter om, at koret skal holde musikken oppe, fordi det falder. Resultatet bliver i bed- 137

2 ste fald, at det ikke falder, men rent bliver det ikke. Jeg har tilmed hørt om dirigenter, der, for at finde ud af, hvorfor intonationen falder, beder sangerne synge én efter én, til de har identificeret den eller de sangere, der synger falsk. Ikke et prøveklima, som fordrer tillid og god sangteknik. Jeg skylder en stor tak for det følgende til professor emeritus ved Kungl. Musikhögskolan i Stockholm Per-Gunnar Alldahl foruden en række af dygtige dirigenter, som jeg har observeret og er blevet inspireret af, for de gode pointer i det følgende, som alle er afprøvet i mit eget arbejde, og som er blevet uundværlige værktøjer for mig. Jeg håber, det kan være til inspiration for andre. Tonal tyngdekraft vs. sangteknik Vi begynder i selve den noterede musik. Der findes en slags tonal tyngdekraft (tak til Alldahl for begrebet), som gør, at nedadgående fraser og mørke vokaler kan have en tendens til at falde. Det er helt logisk: jo lysere tone, jo flere svingninger og dermed større spænding. Jo dybere tonere, jo færre svingninger og større afspænding. Så udførelsen af en nedadgående frase kræver en vis grad af afspænding, som let kan blive for stor og resultere i, at intonationen falder. Herudover er spring, lange fraser, langsomt tempo, tonegentagelser og samme tessitura i en længere passage alle faktorer, der kan være medvirkende til, at det falder. Musikalske faktorer, der kan påvirke intonationen mørke vokaler nedadgående fraser spring lange fraser langsomt tempo tonegentagelser Det skal der kompenseres for med den rette kropsholdning og med at føre frasen til ende uden at give slip i kroppen. Når det kommer til god intonation, er der meget, som handler om støtte. Det er krævende, især for ikke-professionelle sangere, at holde den rette holdning en hel prøve eller en hel koncert. I arbejdet med amatører og med børn og unge bliver krop! et mantra, der skal gentages igen og igen. Også fra tid til anden med rutinerede sangere. Mind dem om at bruge kroppen, selvom der synges svagt, og om at bære fraserne ud. Den balance mellem afspændthed og støtte, som kræves af sangerne, gælder også for dirigenten. Pas dog på med at tage for stort et ansvar som dirigent. Man kan have stor indflydelse på musikken med sit kropssprog, men der 138

3 er grænser. Selv har jeg nærmest danset moderne ballet foran diverse amatørkor, før det gik op for mig, at effekten ikke var stor kun for publikum. Når vi tager for meget ansvar som dirigenter, kan kroppen også spænde op. Opadgående bevægelser og højtliggende direktion er i mine øjne ikke vejen frem. Energiniveauet har stor betydning for koncentrationen og for evnen til at opretholde den rigtige sangerholdning. Den gode prøve er en balancegang mellem detalje og helhed, mellem koncentration og inspiration. Jeg lægger altid de krævende satser lige efter pausen, hvor korets energiniveau er højt. Energien i korprøven kan toppe på andre steder i andre kor. Prøv dig frem, til du finder det rette tidspunkt i prøven at skrue op for sværhedsgraden for en stund. Bemærk også, at korets opstilling kan have stor indflydelse på sangernes mulighed for at høre hinanden. At sidde blandet kan åbne sangernes ører og hjælpe på intonationen, ligesom at akustikken i det rum, koret synger, kan have indflydelse på, hvor nemt eller svært det er at høre hinanden. Er sangerne ikke helt klar til at sidde blandet, kan opstillingen blandet med en ven ved din side være en god mellemvej. Endelig spiller brugen af klaver i prøven ind. Et godt tip er at veksle mellem a cappella satser og akkompagnerede satser, både i prøven og ved koncerter. Klaverets brug i prøven vender vi tilbage til. Det bør også nævnes, at en af de primære årsager til, at intonationen falder, kan være, at koret ikke er sikre på noderne endnu. Sikkerhed og vished om, hvor den aktuelle frase kulminerer, har meget at sige for god intonation. Indre og ydre faktorer, der kan påvirke intonationen energi sikkerhed kropsholdning sangteknik sidde/stå opstilling akustik klaverspil Ren stemning Når vi hører noget som rent, er det fordi, de samklingende toners overtoner mødes, og intervallet bliver svævningsfrit. Selvom det virker som ren matematik, spiller ren stemning en stor rolle i intonation i korsang, især når man benytter klaveret til indstuderingen, hvilket jo er helt selvsagt i vores del af verden. 139

4 På det moderne klaver er der nøjagtig samme interval mellem alle halvtoner. Dette interval måler 100 cent. Denne måde at stemme klaveret på gør, at man kan spille i alle tonearter. Til gengæld er det ikke helt rent, eller så at sige lige falsk i alle tonearter. Især tertsen i både dur og mol er henholdsvis for stor og for lille, hvilket har meget at sige i den samklingende musik. Den rene stemning er desuden en af årsagerne til, at den picardiske terts, altså det fænomen, at et stykke i mol slutter på en durakkord, findes. Man ønskede ganske enkelt, at slutakkorden skulle stemme, og det gør en moltreklang ikke på samme måde. En moltreklangs overtoner mødes slet ikke så tidligt i overtonerækken, som en durtreklangs gør, og vil aldrig kunne opleves lige så ren. Moltertsen skal derfor typisk være en anelse kraftigere end de andre toner for at give oplevelsen af en ren og velbalanceret akkord. Vi kommer mere ind på balance senere. I forskellen mellem måden, klaveret er stemt på (ligesvævende) og det, som vi hører og oplever som rent (ren stemning eller i visse melodiske tilfælde pytagoræisk stemning) ligger nøglen til intonation i korsang. Detaljerne kan læses hos Alldahl. Her skal blot opridses nogle pointer. Kvinten Den store genvej til god intonation ligger først og fremmest to steder: på kvinten og andet trin. Selvom kvinten (so i dur, mi i mol) kun er 2 cent lysere i ren stemning end på klaveret, er den som dominantens grundtone og skalaens femte tone en så central del af skalaens fundament, at en tilstrækkeligt stor (dvs. lys) kvint kan gøre underværker. Det gælder i både dur og mol. Hvis man oplever problemer med intonationen i en sats med mange gentagne kvinter, vil nøglen udover at sikre sig, at sangerne er på med garanti være, at kvinterne skal opleves som lyse og nye hver gang. Specielt, når man lander på kvinten ovenfra, har den tendens til at blive for lav. Det gælder fx i Men det bliver atter stille: Teksten spiller naturligvis også ind, hvor mørke vokaler trækker intonationen nedad, og lyse kan hjælpe med at lysne. Vi vender tilbage til vokalfarver senere. 140

5 Andet trin Den anden genvej til god intonation ligger på andet trin (re i dur, ti i mol), som skal være lys. Bemærk dog hele tiden, at der intoneres ud fra en given grundtone, altså vertikalt. Hvis andet trin optræder som dominantens kvint eller som tonikaparallels grundtone, skal den være lys. Hvis den optræder subdominantisk, altså som tilføjet sekst til subdominanten, skal den intoneres mørkere end klaveret. Prøv at synge det nedenstående eksempel. Tonen g skal intoneres forskelligt i de to eksempler. I eksempel a skal den intoneres lyst, da den er dominantens kvint (4 cent over klaveret). I b skal den intoneres mørkt, da den er subdominantens sekst (16 cent under klaveret). Bemærk, hvor stor indflydelse teksten har på intonationen. Puccini med det lyse I gør, at tonen g i eksempel a bliver ren helt automatisk. Med det mørke A i Vivaldi bliver g et alt for lavt i eksempel a og skal lysnes meget. Det omvendte gør sig gældende i b. (Eksemplet er direkte inspireret af Alldahl). Tertsen Bemærk herudover, at durtertsen (mi) skal intoneres mørkere end på klaveret, mens moltertsen (do) skal intoneres overraskende lyst. Det kan meget nemt illustreres for koret og være med til at åbne deres ører. Få nogle af sangerne til at synge grundtonen (do) og andre til at synge en lys kvint derover (so). Meget gerne med håndtegn, så at kropslighed bliver en del af øvelsen. Læg nu tertsen (mi) til, og bed dem intonere tertsen lyst det er jo dur. Sørg for, at alle lytter efter samklangen, som ikke er ren. Tag tertsen væk igen og bed dem intonere afspændt eller mørkere. Nu stemmer det. Lav samme øvelse i mol med la som grundtone og mi som kvint. Her hjælper I et i mi til automatisk at lysne kvinten. Begynd med en mørk terts (do), der er nærliggende, når man tænker mol, men ikke desto mindre ikke ren, og dernæst med en lyst intoneret terts, så at det stemmer. 141

6 Klaverets rolle Når vi arbejder med ren intonation, må brugen af klaveret i korprøven tilpasses derefter, da klaveret ikke er rent men ligesvævende stemt. Prøv at nøjes med at spille toneartens grundtone og kvint, hvor de optræder, og hør, hvordan det hjælper koret. Spil gerne en eller to oktaver over koret, hvor overtonerne mødes. Bemærk, at man ikke behøver at spille hele tiden. Undgå toneartens terts og sekst, som er længst fra den rene intonation (hhv. 14 og 16 cent for lyse på klaveret i dur og 16 og 14 cent for lave på klaveret i mol). Prøv ligefrem at udelade kvinten, der ikke er langt fra klaveret (2 cent), men som sagtens kan tåle at være lysere endnu. Man kan hjælpe meget ved kun at spille grundtonen de steder, hvor den forekommer, og ikke spille ellers. Det giver rum til at intonere og lytte, og giver en rettesnor, som er ren. Samtidig forhindrer det sangerne i at lade klaveret trække læsset, og tvinger dem til at tage musikalsk ansvar og lytte. Andre idéer kunne være at indstudere helt uden klaver eller ved at spille modstemmerne til den stemme, der synger lige nu, for at give dem en klingende kontekst at intonere efter samtidig kan de ventende stemmegrupper høre deres stemmer spillet. Prøv også at vænne koret til, at de kun får én tone (grundtonen), inden de skal synge. Det vænner sangerne til at forestille sig klangen på forhånd, og kan give en meget renere begyndelse, end når de får alle toner fra klaveret eller sunget af dirigenten. Egalitet For at musikken kan blive ren, skal vokalerne være ens. Det vigtige er ikke, hvilken udtale man vælger, men at alle synger det samme. Også i danske tekster opstår der steder, hvor man skal træffe et valg. Hvor korrekt dansk skal man synge? Efter min mening ligger det sungne et sted på aksen mellem det skrevne og det talte. Skrift Sang Tale Forskellen mellem dansk skrift og tale har vokset sig så stor, at vores nordiske naboer i det store hele kun forstår det skrevne dansk, ikke det talte. Og da vi ikke synger som vi taler, bliver det sungne dansk til en slags mellemting mel- 142

7 lem et meget tydeligt, lidt affekteret eller gammeldags dansk på den ene side og et dialektbetonet og mere eller mindre utydeligt dansk på den anden. Igen er der intet rigtig og forkert, det er et spørgsmål om smag. Det vigtigste er, at alle synger det samme på samme tid, så at det kan blive rent. Sørg for, at diftoner afvikles på samme tid, efter min smag så sent som muligt. Yndlingseksemplet er Og lad os gå med stille sind / som hyrrrderne til barnet ind (Det kimer nu til julefest, vers 3), hvor jeg hvert år må minde koret om at forlænge Y et i hyrderne. Sørg også for at vokalfarver og -placering er ens. Tricket til ensartede u er er at bede sangerne trutte med munden. Det virker hver gang, selvom især voksne sangere skal overtales først. A er kræver også opmærksomhed, ligesom I er efter min mening skal være så vertikale som muligt, så ikke de stikker ud, og igen så alle synger det samme. Jo mere enslydende sangernes vokaler og klang er, jo nemmere er det for koret at synge rent. Balance Hver stemmegruppe skal have en homogen klang. Har man én sanger med en kraftig stemme, er opgaven at få denne til at favne de andre med sin klang. Alle skal i princippet give lige meget. Det med sangere, der holder tilbage eller synger med deres korstemme, er ikke godt for balancen, og kan resultere i, at det bliver næsten umuligt at få en samklang til opfattes som helt ren. Balancen mellem stemmegrupperne er også meget interessant. I akkorder, hvor grundtonen ikke ligger i bunden, kan det være nødvendigt at pege grundtonen ud og lade koret intonere efter den for at få akkorden til at balancere. Også ved akkorder med udvidelser (sekst, septim, none osv.) kan man med fordel intonere den rene akkord først og derefter lægge udvidelsestonen til. Udvidelsestonen skal typisk synges lidt svagere (eller blødere ) for at få akkorden til at balancere helt. Begge tilfælde kan illustreres af Niels la Cours Fred hviler over land og by. I eksemplets sidste takt hviler frasen på en F-durakkord med tilføjet none og kvinten i bassen. Hvis andenalterne synger deres c med grundtonefornem- 143

8 melse, dvs. kraftigt, bliver det meget svært at få akkorden til at balancere. Intonér akkorden med grundtonen først, dernæst den lyse kvint, en afspændt durterts og en blød none. Så bliver balancen god, og så stemmer det. udvidelsestoner terts kvint grundtone Hvis en akkord driller intonationsmæssigt, så sæt fermat på den og intonér den i rækkefølgen anført ovenfor. Husk tommelfingerreglerne tydelig grundtone, lyst intoneret kvint, afspændt intoneret durterts, lyst intoneret og relativt kraftig molterts og knap så kraftig tilføjet sekst, septim eller none. Når det lykkes, bliver opgaven at synge akkorden lige så rent i sammenhæng, uden fermat. Når det kommer til balancen i koret som helhed, er pyramideformen efter min mening det balanceringsprincip, der fungerer bedst i homofon musik: let i toppen og bredere i bunden. sopran alt tenor bas Især i kraftige passager kan det være meget virkningsfuldt og frem for alt meget smukkere, at klangen ikke er tung i toppen, men at sopranerne synger en anelse mindre kraftigt end resten af koret dog med samme krop og klang som resten. I store dele af korlitteraturen ligger melodien øverst. Prøv at eksperimentere med hvor lidt kraft, melodien faktisk behøver, så længe den er musikalsk fraseret og kropsligt båret. Det kan være en smuk effekt. Husk at være opmærksom på mellemstemmerne. Her er der ofte tonegentagelser og linjer, der ligger knap så eksponeret som melodistemmen, hvilket har stor betydning for både intonation og balance. Tag sopranen væk og få resten af koret til at synge, så den næstunderste stemme føler sig som melodien. Hvis ikke det hjælper, så få sopranerne til at synge melodien alene og få derefter fx alterne til at synge deres stemme det pågældende sted med samme klang og frasering, som de lige har hørt hos sopranerne. Husk endvidere altid selv at synge for. En sunget linje siger så meget om klang, frasering, dynamik, tempo og udtale, at det vil tage flere minutter at 144

9 forklare det hele med ord. Og så kan det også være et intonationsredskab. Især unge sangeres evne til at efterligne det gode eksempel er helt formidabel, og er en rigtig god genvej til ren intonation. Solfa som redskab Solfa er et vidunderligt redskab til ren intonation, da håndtegnene viser intonationen i dur: so fa mi re do Kvinten (so) er lys og åben, fjerde trin (fa) er mørk og peger nedad mod durtertsen (mi), som hviler. Andet trin (re) er lyst og peger opad, og grundtonen (do) er afspændt. Sørg for, at den lyse vokal i mi ikke strider mod intonationen. Også i mol hjælper både håndtegn og tonenavne til en lys kvint (mi) og et lyst andet trin (ti). Husk, at tertsen (do) skal være lys og fjerde trin (re) mørk. Her hjælper håndtegnene ikke, til gengæld hjælper det mørke E i re mi re do ti la Det er en smal sag for sangerne at huske, at kvinten og andet trin i både dur e at huske, at kvinte og mol skal være lyse. Selv stopper jeg op og spørger: Den tone, hvilken solfa er det? Hvis svaret fx er kvinten, spørger jeg: Og hvad er der med kvinten? Den skal være lys svarer de. Og så synger vi frasen på solfa med et lyst so. 145

10 Det bliver som regel rent med det samme. Dernæst hedder øvelsen at synge samme frase ligeså rent, bare på tekst. Solfa er den gode intonations bedste ven. Afslutning Når alt dette er sagt, handler intonation, ligesom resten af arbejdet med korsang, om at lytte. Redskaberne, som er blevet præsenteret her, er meget anvendelige, men skal kombineres med en lydhørhed over for det, som sker i nuet. Teorien er en ballast, som man kan trække på, men når man står foran koret, er ørerne altid den bedste ven. Kommunikationen omkring intonation kan sagtens være klar og præcis. At intonationen falder er en fin iagttagelse, men det er ikke en nyttig oplysning for koret. Det, sangerne har brug for, er tydelig besked om, hvad de skal gøre og hvor. Og har man ikke en løsning på rede hånd, er en lydoptager (jeg bruger den på min telefon) efter min mening det mest oplagte redskab. Ericsons trick med at optage sine prøver og koncerter og lytte til dem bagefter er enormt lærerigt. Der kan man i ro og mag sidde og lytte og spille efter på klaveret. Hvis intonationen falder jævnt, er det som regel svært at detektere præcis hvor, og løsningen har med energi og kropsholdning at gøre det kan være hos både sangere og dirigent. Men lur mig, om ikke der er en kvint eller et andet trin et sted, som er alt for lavt intoneret, og som fungerer som skiftespor til tonearten en kvart tone under udgangspunktet. Den er sikker næsten hver eneste gang. Og jo oftere man har siddet med en indspilning bagefter og lyttet til, hvor faldgruberne ligger, jo nemmere bliver det efterfølgende at høre og udpege dem i praksis. God fornøjelse med intonationsarbejdet. Videre læsning Alldahl, Per-Gunnar (2004). Intonation i körsång, Gehrmans musikförlag, Stockholm. Dahl, Tone Bianca (2002). Korkunst: en bok for dirigenter om sang, korarbeid og kommunikasjon, s , Cantando Musikkforlag, Stavanger. 146

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Metodiske og praktiske anvisninger

Metodiske og praktiske anvisninger Metodiske og praktiske anvisninger for korledere Af Hans Chr: Magaard 1. Metodiske anvisninger - Korlederens forberedelse.a. Vokal forberedelse 1. Syng hver enkelt stemme igennem - gerne med ledsagende

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører

Beskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor 1/5 Workshopforløb med koncert for Alkenkoret og Siim City Singers 15., 16. og 22. april 2012 Filosofi og

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk SANG! forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere Sangteknik Et større klassisk værk fokus på dynamik Dansesessioner fast menueber, lancier, folkedans etc. Et større klassisk værk Flere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Jeppe Just Christensen i sit værksted. Derefter skal de først lytte til Song no. 2 (varighed 6:33) og efterfølgende opleve

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010 Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Program - Jungle af muligheder Den røde tråd mellem dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Læs mere