Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave"

Transkript

1 Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998

2 2 Harmonilære Indhold Intervallæren Komplementære intervaller Forstørrelse og formindskelse af intervaller Akkordlæren De fire forskellige treklange Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder Stemmeomfang Fordobling Beliggenhed Stemmeafstand Forbindelse af grundakkorder Stemmeføring i enkel koral Om stemmeføring i almindelighed Det klassiske parallelforbud Skjulte paralleller Antiparalleler Regelmæssig og uregelmæssig stemmeføring Sløjfer Praktisk fremgangsmåde til forbindelse af grundakkorder og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger Akkordernes evne til at forbinde sig Harmonisering af en opgiven melodi Fremgangsmåde En almindelig regel angående første akkords beliggenhed Om anvendelse af o D i mol Sekstakkorden Fordobling Frygisk halvslutning Dissonerende akkorder A: Spændingsdissonanser Dominantseptimakkordens omvendinger Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral Den ufuldkomne dominant: D/ B: Betoningsdissonanser Anvendelse af forudhold i enkel koral ) kvartforudhold (kaldes også kvartkvintforudhold) : 4 D ) kvartsekstforudhold: 6 4 D ) subdominant med tilføjet sekst : S Ufuldkommen subdominant : S/ C: Accidentale dissonanser Gennemgangsdissonansen Drejedissonanser Den Fux ske vekselnode Den springvis indførte, trinvis forladte vekselnode Anticipation Orgelpunkt Parallelakkorder Tertsfordoblede grundakkorder Den skuffende slutning Modulation Modulation mellem nærtbeslægtede tonearter Skalafremmede akkorder a) Variante akkorder b) Bidominanter og bisubdominanter Bikadence Modulation eller ikke modulation Femklangen Den ufuldkomne dominantnoneakkord Altererede akkorder Opgaver Anvendte akkordsymboler Kadenceoversigt Stikordsregister

3 3 Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 1998 Finn Johannessen Intervallæren Interval betyder afstanden mellem to toner. De i en diatonisk skala, f. eks. i en durskala, forekommende intervaller kaldes diatoniske intervaller (de i C dur kaldes desuden stamint). De diatoniske intervaller deles i to hovedgrupper: 1) De store - eller små intervaller, hvis størrelse altså varierer, nemlig sekund, septim, terts og sekst. 2) De rene intervaller, hvis størrelse er konstant (undtagelser er forstørret kvart og formindsket kvint) nemlig prim, kvart, kvint og oktav. Intervallernes størrelse målt i hele og halve toneafstande er følgende: ren prim = 0, lille sekund = 1/2, stor sekund = 1, lille terts = 1 1/2, stor terts = 2, ren kvart = 2 1/2, forstørret kvart = formindsket kvint = tritonus = 3, ren kvint = 3 1/2, lille sekst = 4, stor sekst = 4 1/2, lille septim = 5, stor septim = 5 1/2, ren oktav = 6. At to intervaller er komplementære eller svarer til hinanden vil sige, at de lagt sammen udgør en oktav. Det viser sig, at der til det store interval altid svarer et lille interval, til et rent interval et rent og til et forstørret interval et formindsket interval. Man forstørrer et interval ved normalt at forhøje (hæve) dets øverste eller fordybe (sænke) dets nederste tone. Omvendt formindsker man et interval ved kromatisk at fordybe dets øverste eller forhøje dets nederste tone. Mens et rent interval umiddelbart lader sig forstørre eller formindske, lader et stort interval sig kun umiddelbart forstørre, og et lille interval sig kun umiddelbart formindske. Formindsker man et stort interval, får man et lille interval, og forstørrer man et lille interval, får man et stort interval. Undertiden taler man om dobbelt forstørrelse eller om dobbelt formindskelse. Komplementærintervaller Forstørrelse og formindskelse af intervaller Akkordlæren Hvis et intervals to toner klinger efter hinanden, taler man om et melodisk interval, klinger de samtidigt, taler man om et harmonisk interval eller et samklangsinterval. For harmonilæren har samklange, der kun består af to toner, normalt ingen interesse, idet den udelukkende beskæftiger sig med akkorder d.v.s. samklange, der består af tre eller flere forskellige toner. (Træffer man en samklang, der kun har to forskellige toner, vil den altid repræsentere en samklang på tre eller flere forskellige toner, altså en akkord). For den harmoniske stilperiode (ca ), som denne fremstilling tager sigte på, er den fundamentale akkord den tertsvis opbyggede treklang. Denne treklang forekommer på fire forskellige måder - nemlig bestående af: 1. stor terts + lille terts = durtreklang 2. lille terts + stor terts = moltreklang 3. lille terts + lille terts = formindsket treklang 4. stor terts + stor terts = forstørret treklang De to første treklange kaldes konsonerende, d.v.s. i sig selv hvilende akkorder, mens de to sidste kaldes dissonerende, d.v.s. akkorder der kræver at videreføres til konsonerende akkorder. De fire forskellige treklange

4 4 Harmonilære Bastone Stilling Omlægning Treklangens tre forekommende toner benævnes fra neden: grundtone, terts og kvint. Vedrørende bastone: ligger grundtonen nederst er akkorden en grundakkord ligger tertsen nederst er akkorden en sekstakkord ligger kvinten forneden er akkorden en kvartsekstakkord Vedrørende sopranen: ligger grundtonen øverst er akkorden i oktavstilling ligger tertsen øverst er akkorden i tertsstilling ligger kvinten øverst er akkorden i kvintstilling Ændring af akkordens øverste tone kaldes omlægning. Fordobling Beliggenhed Stemmeomfang Stemmeafstand Fremgangsmåde Firstemmig notation af dur- og molgrundakkorder For overskuelighedens skyld noterer den elementære harmonilære firstemmigt, tænkt for blandet kor, idet de to nederste stemmer bas og tenor noteres på det nederste system med basnøgle, og de to øverste stemmer alt og sopran på det øverste system med G-nøgle. Bas og sopran kaldes yderstemmer, tenor og alt mellemstemmer. Sangstemmens naturlige omfang må respekteres: bas: F - d 1 tenor: c - a 1 alt: f - c 2 sopran: c 1 - a 2 Det siger sig selv, at en firstemmig notation af en treklang vil medføre fordobling af en af dens toner. I de foreløbige øvelser med dur- og molgrundakkorder holder vi os til udelukkende at fordoble grundtonen. Består akkorden således af en fordoblet grundtone + en terts + en kvint taler man om en regelmæssig fordobling. Ved uregelmæssig fordobling udelades treklangens mindst vigtige tone kvinten, mens grundtonen fordobles endnu en gang, noget der især benyttes ved slutakkorder (eks. 1). En akkord siges at være i tæt beliggenhed, når dens tre øverste toner ligger så tæt, de kan. Gør de ikke det, er akkorden i spredt beliggenhed (eks. 2). Af hensyn til den klanglige balance undgår man for stor afstand mellem stemmerne. Således kan der være: mellem tenor og alt højst en oktav - alt - sopran - en oktav - bas - tenor - en oktav + en kvint - bas - sopran - to oktaver + en kvint Fremgangsmåde til notering af akkorder i tæt og spredt beliggenhed: a: yderstemmerne anbringes b: treklangen brydes fra sopran og nedefter. Ved tæt beliggenhed noteres den første tone man møder i alten og den næste man møder i tenoren. Ved spredt beliggenhed overspringes den første man møder, medens den næste anbringes i alten. Den tone, der blev oversprunget, anbringes i tenoren næste gang man møder den (eks. 3-4 og 5) f-akkord kvintstilling spredt be- liggenhed D-akkord oktavstilling tæt beliggenhed b b b b b b eller: b b

5 5 En dur- eller molskalas 7 toner indeholdes i de tre treklange, der har deres grundtoner på skalaens 1., 4. og 5. trin. Treklangen på 1. trin kaldes tonika, treklangen på 5. trin kaldes dominant, og treklangen på 4. trin kaldes subdominant. De betegnes T, D og S. I dur er disse tre treklange durtreklange og i mol moltreklange. Dominanten i mol forekommer dog oftest som durtreklang (såkaldt variantakkord), idet dens terts er lavet til durterts for at give ledetonetrinnet, se senere. Durdominanten betegnes med + D, moldominanten betegnes med o D. Tonika, dominant og subdominant er de tre vigtigste akkorder i en toneart, de fastslår denne og kaldes dens hovedakkorder. Forbindelse af grundakkorder Harmoniseringsøvelserne foregår foreløbig på grundlag af den enkle koral, d.v.s. nodemod-node sats, normalt i halvnoder. Den enkle koral undgår i modsætning til den komplicerede koral (Bachs) både i stemmeføring og i samklang det individuelle og affektbetonede udtryk. Stemmeføring i enkel koral I enkel koral er det forbudt at lade stemmerne bevæge sig i forstørret eller formindsket interval. Mellemstemmerne må ikke springe over en kvint. Det samme gælder bassen, der dog tillige må springe en oktav (men altså ikke en sekst eller en septim). Om stemmeføring i almindelighed Man skelner mellem tre slags bevægelser i stemmeføringen: 1 modbevægelse, hvor stemmerne bevæger sig mod eller fra hinanden (eks. 6) sidebevægelse, hvor den ene stemme ligger, mens den anden bevæger sig (eks. 7) 3 ligebevægelse, hvor stemmerne bevæger sig i samme retning (eks. 8), bevæger stemmerne sig tillige i samme interval, taler man om parallelbevægelse (eks. 9). w w w De tre hovedakkorder + D o D Enkel koral Forstørrede og formindskede intervaller Modbevægelse Sidebevægelse Ligebevægelse Det klassiske parallelforbud: Åbenlyse parallelle rene primer, kvinter og oktaver er forbudt. Skjulte parallelle rene primer, kvinter og oktaver opstår, når et stemmepar bevæger sig i ligebevægelse men ikke parallelt til ren prim, kvint og oktav (eks 10). I enkel koral er skjulte paralleller tilladt overalt, undtagen når de findes mellem yderstemmerne og overstemmen springer (eks. 11). Antiparalleller, det vil sige modbevægelser fra oktav til oktav eller fra oktav til enklang eller fra kvint til kvint (eks. 12) kan anvendes med forsigtighed. Paralleller Skjulte paralleller Antiparalleller

6 6 Harmonilære Regelmæssig stemmeføring Uregelmæssig stemmeføring Ved regelmæssig stemmeføring forstås, at de enkelte akkordtoner ved forbindelse af to akkorder bevæger sig den nærmeste vej til de efterfølgende akkordtoner. Regelmæssig stemmeføring er det normale i enkel koral. Uregelmæssig stemmeføring kan ses i forbindelse med videreføring af ledetonen. Ved et ledetoneskridt forstås halvtonetrinnet fra tertsen i en akkord til grundtonen i den følgende akkord. Ved regelmæssig stemmeføring går ledetonen et halvtoneskridt videre til den følgende akkords grundtone. Men undertiden anvender man uregelmæssig stemmeføring og lader ledetonen springe en terts ned til kvinten i den følgende akkord for at opnå fuldstændig harmoni: grundtone + terts + kvint (eks. 13a og 13b). Man bør undgå at lade tenoren springe op fra ledetonen til tonikas terts. 13a 13b 14 Regelmæssig stemmeføring Uregelmæssig stemmeføring forbudt tilladt Uregelmæssig fordobling Regelmæssig fordobling Sløjfer Stemmekryds Tværstand Sløjfer opstår når et stemmepars underste tone i en akkord i den efterfølgende akkord bevæger sig op over stemmeparrets øverste tone i udgangsakkorden eller omvendt. De bør som regel undgås, dog kan de benyttes, når stemmeparret særlig bas og tenor bevæger sig til enklang med den øverste stemme i trinvis bevægelse (eks. 14). Stemmer må ikke krydse hinanden i en akkord, altså aldrig (eks. 15a): Tværstand er forbudt, dvs. stemmerne må ikke føres således at der i to naboakkorder forekommer samme tone både i altereret og i ren form (med og uden fortegn), altså ikke (eks. 15b): 15a 15b n Praktisk fremgangsmåde til forbindelse af grundakkorder 1. bas og sopran givet i akkordtegnet 2.. første akkord anbringes tæt eller spredt 3. anden akkord anbringes, d.v.s tenor og alt føres videre på følgende måde: a: grundtonen fordobles, hvis den ikke allerede er fordoblet b: tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt c: kvinten anbringes, eventuelt fordobler man i slutakkorden grundtonen endnu engang i stedet for. Nærmeste vej Føringen af de to stemmer skal hele tiden foregå således, en tone, der skal anbringes i anden akkord, føres fra den af første akkords mellemstemmer, der ligger nærmest. Skulle de ligge lige nær, vælger man den føring, der giver mindst bevægelse for begge stemmer tilsammen (eks. 16 og 17).

7 7 b b F: D 5 spr. T 3 spr. S 5 spr. T 8 spr. T 8 spr. S 5 spr. T 8 tæt D 8 tæt T 3 tæt T 5 spr. Hvis der trods denne fremgangsmåde indtræder ulovligheder, undgår man disse ved at bytte om på mellemstemmerne ligeledes bytter man om på mellemstemmerne, hvis fremgangsmåden ikke medfører modbevægelse ved akkordomlægning. 4- og 8-taktsperioden, den tonale kadence samt hel- og halvslutninger Akkorderne vil blive sammenstillet i perioder på normalt 4 takter, de såkaldte 4-taktsperioder, der igen kan sammenstilles i 8- og 12-taktsperioder. Af overordentlig betydning for periodens afrunding er kadencen, d.v.s. den prægnante og karakteristiske sammenstilling af akkorder, der enten i form af eller som variant af den såkaldte tonale kadence optræder i enhver periodes slutning. Den tonale kadence er en sammenstilling af de tre hovedakkorder, og den er det skematiske grundlag for alle øvrige kadencer. Den tonale kadence i C-dur og i a-mol i tæt (a og c) og i spredt (b og d) beliggenhed i eks a b c d C: T 8 S 5 D 3 T 8 T 8 S 5 D 3 T 8 a: T 8 S 5 + D 3 T 8 T 8 S 5 + D 3 T 8 Slutningerne deles i helslutninger, der har opadgående ledetonebevægelse og halvslutninger, der har nedadgående ledetonebevægelse. Desuden deles slutningerne i autentiske slutninger, dvs. slutninger der vedrører forholdet dominant - tonika, og plagale slutninger, dvs. slutninger der vedrører forholdet subdominant - tonika. Vi får således: D T = autentisk helslutning T D = - halvslutning S T = plagal helslutning T S = - halvslutning Den tonale kadence Helslutning Halvslutning Autentisk Plagal Ud over disse fire forhold mellem kvintbeslægtede akkorder må nævnes S D halvslutning, der især er anvendelig i mol (eks. 19). 19 U w ww a: S 3 + D 8

8 8 Harmonilære Akkordernes evne til at forbinde sig Den rytmiske sammenstilling af to akkorder på hver side af taktstregen kaldes jambisk. Sammenstilling af to akkorder mellem taktstregerne kaldes trokæisk. Den jambiske er den, der bedst belyser akkordens evne til at forbinde sig, og vi har set, hvorledes de kvintbeslægtede akkorder (d.v.s. akkorder med en kvints afstand mellem grundtonerne) forbandt sig godt, medens de sekstbeslægtede akkorder kun kunne øve en vis modstand mod at blive forbundet. Vi har tillige set, at akkordens evne til at forbinde sig under alle omstændigheder blev fremmet ved forekomsten af ledetoneskridt, andre halvtoneskridt, samt modbevægelse mellem yderstemmerne. Ved akkordvalget kan det have betydning at være særlig opmærksom på de jambiske forbindelser, hvor man ofte gør bedst i at anbringe akkorder, der forbinder sig godt. Fremgangsmåde Første akkord Første akkord: tæt eller spredt Harmonisering af en opgiven melodi Fremgangsmåde: melodiens toner udtydes akkordisk, d.v.s. man konstaterer i hvilke akkorder dens toner findes. hvor der er flere muligheder vælger man en af disse, idet man tager hensyn til de før omtalte hovedretningslinier angående akkordforbindelse. Med hensyn til den første akkord vil den altid være tonika, hvis man begynder på fuld takt. Begynder man på optakt, kan man begynde med en dominant, hvis man er i stand til at bringe en T umiddelbart efter. En almindelig regel angående første akkords beliggenhed Er melodiens hovedretningsbevægelse opadgående, begynder man i tæt beliggenhed. Er hovedbevægelsen nedadgående, begyndes i spredt beliggenhed. Især tager man hensyn til, at man ved akkordomlægning bør være i stand til at få modbevægelse (eks. 20). b b b b b b 20 osv. Es: D T T D T S D T Hvor o D Om anvendelse af D i mol D anvendes når melodien kræver det, d.v.s. når D-tertsen findes som meloditone. Det bemærkes, at man ikke må placere en D og en + D ved siden af hinanden.

9 9 Sekstakkorden Sekstakkorden er en akkord, i hvilken tertsen ligger i bassen (sekstafstand fra bassen op til grundtonen). Sekstakkorden er mindre selvstændig end grundakkorden. Man vil derfor sjældent slutte en periode og aldrig den sidste med en sekstakkord. Ved sekstakkorden nøjes man ikke med grundtonefordobling, lige så almindelig er kvintfordobling, hvorimod tertsfordobling undgås af klanglige grunde. Fordoblingsproblemet kan indskrænkes til følgende: 1. sekstakkorder i tertsstilling er automatisk tertsfordoblede (eks. 21) 2. sekstakkorden i kvintstilling vil af klanglige grunde næsten altid være kvintfordoblet (eks. 22). 3. tilbage bliver sekstakkorden i oktavstilling, hvor spørgsmålet om fordobling som regel afgøres ved stemmeføringen (den nærmeste vej) b b Fordobling C: T 3 T 3 F: T 3 T 3 T 3 Om fordoblingsproblemet kan iøvrigt bemærkes følgende: tertsfordobling finder kun sted i forbindelse med kadence og når man ellers har yderstemmerne i modbevægelse som for eksempel ved omvendingssekstakkorden, d.v.s. en sekstakkord der følger efter sin egen 1, 2. grundakkord. Kadence med omvendingssekstakkorden: autentiske helslutninger (eks. 23) - halvslutninger (eks. 24) plagale helslutninger kun i dur (eks. 25). 23 C: T T 3 D T T T 3 D T T T 3 D T T T 3 D T 24 C: T T 3 D T T 3 D T T 3 D T T 3 D 1 Ved omvendingssekstakkorden har man lov til at foretage sekstspring nedad i bassen. 2 Hvis der samtidig med omvending indtræder omlægning, vil det ofte være umuligt at fordoble tertsen.

10 10 Harmonilære 25 C: S S 3 T S S 3 T S S 3 T S S 3 T Frygisk halvslutning Kadence med kvintfordoblet sekstakkord: den frygiske halvslutning (eks. 26). Frygisk halvslutning 26 b b b b b b b b 26a n n a: T S 3 D T S 3 D f: T D 3 T S 3 D Frygisk halvslutning klinger bedst i spredt beliggenhed. Fremgangsmåde Fremgangsmåde til videreføring af mellemstemmer til sekstakkord: a: grundtonen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt b: kvinten anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt c: grundtonen eller kvinten fordobles (tertsen kun i særlige tilfælde, se ovenfor) (opgave eks. 27a og b, se side 24). Når vi har to eller tre sekstakkorder efter hinanden med yderstemmerne i trinvis parallel-bevægelse, skal man ved stigende yderstemmer have faldende fordoblingstone, og ved faldende yderstemmer have stigende fordoblingstone (eks. 28). 28 o T D 3 S + 3 D Fordoblingstone: C: e d c d e f o o D 3 bruges ved trinvis nedadgående bas ( T D 3 b b b b 29 n w w S 3 + D : eks. 29): g: T T + D 3 T o D 3 S 3 + D + D T 3 S T T 3 + D T w w

11 11 Dissonerende akkorder Man deler dissonanser i tre grupper: A: spændingsdissonanser B: betoningsdissonanser C: accidentale dissonanser A: Spændingsdissonanser Spændingsdissonansen hører hjemme på den ubetonede takttid. Den har til opgave at forøge spændingen og dermed sammenhængen mellem den ubetonede og den følgende betonede akkord. Langt den vigtigste spændingsdissonans er dominantseptimakkorden; den fremkommer ved at man til durdominanten føjer en skalas egen lille septim. Det mest spændingsgivende interval i dominantseptimakkorden er tritonusintervallet, der som regel videreføres således, at ledetonen går opad, mens septimen går nedad, og som alene er i stand til at repræsentere dominantseptimakkorden. Dominantseptimakkordens omvendinger Dominantseptimakkorden kan optræde med hver af sine fire toner i bassen. De forskellige omvendinger kaldes: med grundtonen i bassen: dominantseptimakkord i grundform: D7 = G - H - D - F (eks. 30) med tertsen i bassen: dominantkvintsekstakkord: D 6 5 = H - D - F - G (eks. 31) med kvinten i bassen : dominanttertskvartakkord: D 4 3 = D - F - G - H (eks. 32) med septimen i bassen: dominantsekundakkorden: D 2 = F - G - H - D (eks. 33) D7 D 6 5 D 4 3 D w ww w w ww w w w C: D7 D 6 5 D 4 3 D 2 Anvendelser af dominantseptimakkorden og dens omvendinger i enkel koral D7 anvendes med gradvis indtrædende septim og kun i kadencen (eks. 34) (det bemærkes, at der i første kadence er uregelmæssig fordobling i tonikaen og i tredie kadence uregelmæssig fordobling i D7): 34 œœ œ œ n n œ œ œœ D7 G: T T 3 D -7 T T T 3 D -7 T C: T T 3 D -7 T T T 3 D -7 T

12 12 Harmonilære D 6 5 D 6 5 anvendes, når dominantens septim findes som gentagen tone i trokæisk rytme, kun i dur og fortrinsvis i kadence (eks. 35). 35 G: T 3 S 3 D 6 5 T T 3 S 3 D 6 5 T D 4 3 D 4 3 anvendes ikke i kadencen, men kan med forsigtighed anvendes i periodens øvrige del, bedst med yderstemmerne i trinvis bevægelse (eks. 36) a b a: ren formindsket kvint er tilladt b: formindsket ren kvint er forbudt G: T D 4 3 T T 3 D 4 3 T D 4 3 T 3 Som det fremgår af eksempel 36, er det tilladt at gå fra ren til formindsket kvint. Derimod er det forbudt at gå fra formindsket kvint til ren kvint (eks. 37). D 2 D 2 anvendes i begyndelsen af perioden og skal indføres med liggende eller trinvis nedadgående bastone og videreføres til tonikasekstakkorden (eks. 38 a og b). 38a 38b C: S D 2 T 3 D D 2 T 3 Som det fremgår af eksempel 38 b, kan man i D 2 ligesom i D7 udelade kvinten og fordoble grundtonen for at give bedre stemmeføring (opgave eks. 39, side 24).

13 13 Den ufuldkomne dominant (trinlærens syvende trins sekstakkord: VII 6): D/ Denne akkord forklarer funktionsanalysen som en D 4 3 akkord, hvis grundtone er udeladt; mens trinlæren betragter den som første omvending af den formindskede treklang på syvende trin, der jo som bekendt af funktionsanalysen ikke anerkendes som selvstændig akkord. Sammenligner man den ufuldkomne dominant D/ med D 4 3 akkorden, vil man finde, at de to akkorder normalt har samme funktion 3 (eks. 40). D/ 40 41a 41b C: D 4 3 T D/ T C: V I IV VII III VI V I 6 IV VII 6 III VI 6 I den ufuldkomne dominant D/ fordobler man enten den funktionelle kvint eller den funktionelle septim, men derimod aldrig den funktionelle terts, der jo optræder som ledetone (sml. fordoblingen i den anførte kvintskridtsekvens VII 6 ) (eks. 41). Fremgangsmåde til videreførelse af mellemstemmerne ved ufuldkommen dominant: 1. Tertsen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt. 2. Septimen anbringes, hvis den ikke allerede er anbragt. 3. Kvinten eller septimen fordobles, aldrig tertsen. Når man anvender D/, må man iagttage reglen om paralleller fra formindsket til ren kvint, som blev givet under D 4 3 akkorden 4. Imidlertid undgår man mange fejltagelser, hvis man, når man anvender D/, nøjes med de seks fremtrædelsesformer i eks. 42 (med funktionel terts, funktionel kvint eller funktionel septim øverst). D/ : aldrig tertsfordoblet Fremgangsmåde terts øverst kvint øverst septim øverst 42 kvint fordoblet septim fordoblet kvint septim fordoblet fordoblet C: D/ D/ D/ D/ D/ D/ 3 I visse tilfælde, bl.a. indenfor den i baroktiden så almindelige såkaldte kvintskridtsekvens ville det dog være rimeligere at tale om syvende trins sekstakkord (evt. grundakkord), idet akkorden her ikke er nogen afledning, men står ligeberettiget med de øvrige akkorder i sekvensen. Kvintskridtsekvens med kun grundakkorder (eks. 41 a). - - grund- og sekstakkorder (eks. 41 b). 4 Ren formindsket kvint tilladt, formindsket ren kvint forbudt.

14 14 Harmonilære Kadence og vending med D/ i dur: eks NB: kun i dur! C: T 3 S D/ T T 3 S D/ T Vendinger anvendelige både i dur og mol i eks både i dur og i mol C: T D/ T 3 T 3 D/ T T D/ T T D/ T 3 C: T 3 D/ T T 3 D/ T 3 T D/ T T D/ T 3

15 15 B: Betoningsdissonanser Mens den ufuldkomne dominant altså først og fremmest betragtes som spændingsdissonans, selvom den hyppigst træffes på betonet takt, finder vi de udprægede betoningsdissonanser i form af de såkaldte forudhold, der i særlig grad egner sig til at understrege betoninger. Deres videreførelse kaldes opløsning. Definition på forudhold: Ved forudhold forstås en eller flere akkordfremmede toner, som ligger over fra foregående akkord, indtræder på betonet takt og på den følgende ubetonede takttid opløser sig trinvis nedad til akkordtone. (Hvis forudholdstonen er ledetone fra foregående akkord, vil den dog opløse sig trinvis opad til grundtonen). Det at den (de) akkordfremmede tone(r) ligger over fra forgående akkord kaldes forberedelse. Den til forudhold svarende uforberedte dissonansvirkning kaldes forslag. Forudhold Anvendelse af forudhold i enkel koral Forudhold anvendes i enkel koral kun i kadence og kun i følgende former: 1) kvartforudhold (kaldes også kvartkvintforudhold): 4 D Dette anvendes mest på dominanten. I dominantkvartforudholdet er dominantens terts på betonet takttid erstattet af kvarten. Denne kvart ligger over fra foregående akkord, hvor den altså må findes som akkordtone, og opløses på næste taktslag trinvis nedad i tertsen. Kadencer med 4 D i eks b b b b b b n n n 4 D G: T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T T 3 4 DD T 2) kvartsekstforudhold: D 6 4 Kvartsekstforudholdet anvendes også mest på dominanten. Kvartsekstforudholdet afviger fra kvartforudholdet ved at det ikke blot har forudhold for tertsen men også for kvinten. Dertil kommer kvartforudholdets tydelige dissonansvirkning (beroende på sekundsammenstødet mellem kvart og kvint). En slags dissonansvirkning hører man dog i sekstens og ikke mindst i kvartens forhold til bastonen, hvilket giver sig til kende, når de to toner opløses ned i kvint og terts. Kadencer med 6 4 D: På grund af den lidet udtalte dissonansvirkning behøver man ikke som i nedenstående eksempler at forberede både kvarten og seksten (eks. 46). Meget almindeligt er det at nøjes med forberedelse af kvarten (eks. 47) D 4 Forberedelse G: T T 6 3 4D D T S 6 4D D T S 6 4D D T

16 16 Harmonilære S/ D 6 4 Man kan i visse tilfælde også helt udelade forberedelse, nemlig når 6 4 D indføres med yderstemmerne i trinvis modbevægelse (med forudgående S/, herom senere) som i eks.48. Undertiden benytter man sig af den såkaldte indirekte forberedelse, hvorved forstås, at kvarten og seksten nok findes i foregående akkord, men ikke i de samme stemmer (eks.49). I de to sidste tilfælde burde man rettelig tale om dominant kvartsekst-forslag i stedet for forudhold. indirekte forberedelse G: S/ 6 4D D T S/ 6 4D D T T 6 3 4D D T S6 3) subdominant med tilføjet sekst : S6 Et forudhold af mere kompliceret natur er den såkaldte subdominant med tilføjet sekst. Denne akkord, som trinlæren benævner anden trins kvintsekstakkord, forklarer funktionslæren således: til S, hvis kvint ligger over fra foregående akkord, føjes seksten (lig med dominantens kvint). Den derved opståede dissonans opløses nu ved at kvinten går trinvis ned, samtidig med at der indtræder akkordskift til D, til hvis terts opløsningen altså sker. (Denne form for dissonansopløsning samtidig med akkordskift er overordentlig hyppig i mere kompliceret harmonik). Kadencer med S6 se eks G: T 3 S6 D T T S6 D T T 3 S6 D T T 3 S6 D T S6 5 D 6 5 S6 kan ligesom D7 forekomme i alle omvendinger, dog hyppigst med den funktionelle grundtone, kvint eller sekst i bassen (svarende til trinlærens 2. trins kvintsekstakkord, 2. trins sekundakkord og 2. trins septimakkord). Anvendelse af S6 med kvinten i bassen S6 giver mulighed for kadence med D 6 5 også 5 i mol (eks.51). b b b b g: T S6 5 + D 6 5 T G: T 3 S6 6 D T

17 17 Når man anvender S6 med seksten i bassen S6 6, vil man ofte udelade dens terts (svarende til udeladelsen af kvinten i 2. trins septimakkord). Man taler da om en ufuldstændig subdominant, men benytter ikke noget specielt akkordtegn for at vise, at tertsen er udeladt (eks. 52). Ufuldkommen subdominant: S/ Denne akkord, der af trinlæren betegnes som 2. trins sekstakkord, forklarer funktionsanalysen som en S med tilføjet sekst, hvis kvint er udeladt (grundtonen fordoblet svarende til tertsfordobling i 2. trins sekstakkord) og som derfor kun i mol er i besiddelse af en dissonansvirkning nemlig en tritonus. Ligesom D/ kan S/ anvendes overalt i perioden både på betonet og på ubetonet takttid, i kadencen anvendes den i tilfælde, hvor melodien umuliggør anvendelse af S6. Kadence med S/ : eks. 53. S6 6 S/ b b b b 53 g: T 3 S/ + D T Kadencer med S6 eller S/ foran 6 4 D: En særlig anvendelse af S6 har vi, når den anvendes som en spændingsdissonans umiddelbart foran 6 4 D som i eks. 54. S6 6 4D 54 a: T 3 S6 D D T T 3 S6 6 4D + D T T 3 S6 6 4D + D T T 3 S6 6 4D + D T Placering af S/ foran 6 4 D har allerede været omtalt under behandlingen af 6 4D (se eks. 48). Kadenceoversigt side (eks. 55). S/ D 6 4

18 18 Harmonilære C: Accidentale dissonanser Herved forstås dissonanser, der ikke har egentlig harmonisk betydning, men hvis opgave nærmest er at udsmykke satsen. Fælles for de accidentale dissonanser er, at de er akkordfremmede, indtræder på den ubetonede takttid eller på den ubetonede halvdel af den underdelte takttid og på forskellig vis forbinder akkordtoner. Gennemgangsdissonansen Gennemgangsdissonansen indføres trinvis og videreføres trinvis i samme retning (eks. 56) œ œ C: T D 3 S 3 T 6 4 S6 D T T 6 4 S 3 T 6 4 S6 I forbindelse med gennemgangsdissonansen nævnes også den såkaldte tonika gennemgangskvartsekstakkord T 6 4, der i koral kan bruges således, at den i forbindelse med kadencen placeres mellem to subdominanter, hvoraf den første er S 3 og den anden er S6 (eks. 57). Drejedissonanser Drejedissonanser indføres trinvis og videreføres trinvis i modgående bevægelse (eks. 58). Den Fux ske vekselnode Indføres trinvis og videreføres springvis (eks. 59). Den springvis indførte, trinvis forladte vekselnode (eks 60). Anticipation Herved forstås forudgriben af en eller flere af en følgende akkords toner (eks. 61). œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ C: T T T D 3 T T 3 D T Orgelpunkt Herved forstås en bastone, der bliver liggende under flere akkorder, uanset om den hører til disse. Det kræver dog, at orgelpunktet er en akkordegnet tone i den første og den sidste akkord (se Wohltemperiertes Klavier, bind 1, C-dur præludium). Det til orgelpunkt svarende fænomen i højere stemmelejer kaldes liggetone. Undertiden finder man i stedet for orgelpunkt den såkaldte ostinate bas, der består af en række gentagne figurer (se Chopin: Polonaise i As-dur).

19 19 Parallelakkorder Ved parallelle tonearter forstås tonearter, der består af de samme toner, men har forskellig grundtone. (Ved psynonyme tonearter forstår tonearter, der har forskellige toner, men samme grundtone). Da en tonearts hovedakkorder som bekendt er opbygget af samtlige toneartens toner, kan man naturligvis af disse også opbygge paralleltoneartens hovedakkorder. Af skalaegne akkorder indeholder en toneart foruden sine tre hovedakkorder tillige paralleltoneartens tre hovedakkorder i form af de såkaldte parallelakkorder. Således indeholder f.eks. C-dur: a - c - e som Tp (= a-mol: T) e - g - h som Dp (= a-mol: D d - f - a som Sp (= a-mol: S) o ) Tertsfordoblede grundakkorder Vi har hidtil holdt strengt på, at vi i grundakkorder kun fordoblede grundtonen. Imidlertid kan man komme ud for tilfælde, hvor man for at undgå paralleller eller anden dårlig eller fejlagtig stemmeføring, eller af klanglige grunde bliver nødt til at anvende tertsfordoblede grundakkorder. Hovedtilfældet er følgende: Når vi har to sekst- eller tertsbeslægtede akkorder, som følger efter hinanden med yderstemmerne i parallelbevægelse, skal den øverstliggende af disse akkorder være tertsfordoblet (det siger sig selv, at begge disse akkorder må være i tertsstilling) (eks. 62 og 63). Herunder gives der en række tilfælde, hvor tertsfordobling er på sin plads; vi skal her anføre et par eksempler, hvor yderstemmerne går i modbevægelse (eks. 64). 62 C: T Sp Sp Dp Dp S S D D Tp Tp D D S 63 C: T Dp Sp S Dp D S Tp Tp S D Dp 64 C: T Dp T S T Dp T Sp NB: tertsfordobling må naturligvis ikke finde sted, når tertsen er ledetone.

20 20 Harmonilære Skuffende slutning Den skuffende slutning Den skuffende slutning er en kadence, hvor der efter en D ikke følger en T men en akkord på 6. trin (i dur egentlig Tp, i mol egentlig Sp). Denne akkord vil næsten altid være tertsfordoblet. Analytisk set betragtes den som en såkaldt stedfortræder for T og noteres Ts. Modulation Ved modulation forstås overgangen fra en toneart til en anden. Denne overgang formidles af en såkaldt omtydningsakkord, d.v.s. en akkord, som findes både i udgangstonearten og i den nye toneart, hvis funktion omtydes, f.eks.: C-dur: D = G-dur: T. Modulation mellem nærtbeslægtede tonearter Ved nærtbeslægtede tonearter forstås sådanne med 0, 1 og 2 fortegns forskel. De praktiske øvelser kan passende foregå i 4-takts perioder, idet periodens første halvdel benyttes til at slå udgangstonearten fast og den sidste halvdel ved hjælp af en kadence til at slå den nye toneart fast, mens omtydningsakkorden befinder sig midt i perioden. Skalafremmede akkorder Ved skalafremmede akkorder forstås akkorder, der indeholder én eller flere skalafremmede toner. De deles i to hovedgrupper: + D + S Tv S o a) Variante akkorder Herved forstås akkorder, som ligger på samme trin som hovedakkorden men har modsat tonekøn. Variantakkorder er følgende: 1) Dur-dominant i mol + D : den mest almindelige D-form i mol. 2) Dur-subdominant i mol + S : bevirker at man kan anvende kadence med D/ og også med D 6 5 i mol (eks ). Disse to kadencer kaldes melodiske mol kadencer og finder lejlighedsvis anvendelse i enkel koral. 3) T-variant Tv: anvendes navnlig som dur-slutakkord i molstykker (eks. 67). 4) Mol-S i dur o S : anvendes mest ved plagal slutning (ikke i enkel koral) œ œ a: T S D/ T T S 3 D 6 5 T T 3 S6 + D Tv Sn Sn 6 4D I forbindelse med 6 4 D må nævnes den såkaldte neapolitanske subdominant: Sn (trinlærens neapolitanske sekstakkord). Funktionslæren forklarer denne akkord som en o S, hvis kvint er ændret til en lille sekst. Akkorden er altså skalafremmed både i dur og i mol. Anvendes ikke i enkel koral. Kadence med Sn : eks. 68. Sn anvendes ofte foran 6 4 D (eks. 69).

21 21 b b b b b b g: Sn + D T Sn 6 4D + D T b) Bidominanter og bisubdominanter Ved en bidominant forstås en skalafremmed durakkord, som er overkvintbeslægtet med en skalaegen akkord, hvortil den forholder sig som dominant. Ved en bisubdominant forstås en skalafremmed akkord, der er underkvintbeslægtet med en skalaegen akkord, hvis tonekøn den har, og hvortil den forholder sig som subdominant. Bidominant og bisubdominant betegnes som D og S i parentes: (D) og (S), dog betegnes bidominanten til dominanten DD og kaldes vekseldominant, og bisubdominanten til subdominanten med SS og kaldes vekselsubdominant. Eksempel på samtlige dominanter og bidominanter i f-mol i eks b b b b b b b b n U U n U n U f: + D T Dp Tp (D) S DD + D Tp Sp (D) Dp Bikadence Ligesom vi er i stand til at anvende såvel bidominanter som bisubdominanter over for enhver af de skalaegne akkorder, således er vi også i stand til at anvende en fuldstændig kadence over for enhver af de skalaegne akkorder. Sammenslutningen af en bisubdominant og en bidominant i en sådan kadence kaldes en bikadence, og det må her bemærkes, at man taler om bikadence, når blot en af dens akkorder er skalafremmed. n U n U Modulation eller ikke modulation Man taler om modulation, når den nye toneart indtræder før kadence og fastholdes i denne, eller når den nye toneart først indtræder i kadencen, men fastholdes efter denne. Optræder den nye toneart kun i kadencen, er der ikke tale om modulation men om bikadence. Oversigt over samtlige kadencer i F-dur i eks b b b n b b n F: S D T (S D) Sp (S D) Dp (S D) S (S D) D (S D) Tp

22 22 Harmonilære Femklangen Femklangen findes i form af den såkaldte dominantnoneakkord, der fremkommer ved at man til dominantakkorden foruden septimen føjer nonen. Denne none bliver i dur stor none og i mol lille none (eks. 72). Dominantnoneakkord med stor none har mest betydning som rent klangligt fænomen. Gælder det om at understrege forbindelsen til en følgende tonika, anvender man dominantnoneakkorden med lille none, der jo giver forbindelsen et ekstra halvtoneskridt. På denne måde anvender man ofte dominantnoneakkorden med skalafremmed lille none i dur. 72 w w w w b w w C: D9 a: D9 C: D9 > D9 / D9 > / Den ufuldkomne dominantnoneakkord Denne firklang forklarer funktionsanalysen som en dominantnoneakkord, hvis grundtone er udeladt (jævnfør forklaringen på den ufuldkomne dominant). Den ufuldkomne dominantnoneakkord findes i to former: 1) som afledt af dominantnoneakkorden med stor none: D9 / (eks. 73, 1 og 2) (svarende til trinlærens halvformindskede septimakkord). 2) som afledt af dominantnoneakkorden med lille none: D9 / > (eks. 73, 3) (svarende til trinlærens formindskede septimakkord). 73 w w w w bw w w C: D9 / a: D9 / C: D9 / > Langt den almindeligste af de to akkorder er den sidste D9 / >, som består af lutter lige store intervaller, nemlig små tertser plus en enkelt forstørret sekund 5 (eks. 73). Ledetonen findes som den øverste tone i den forstørrede sekund. D9 / > egner sig særlig godt til modulation med enharmonisk omtydning, der altså forgår på den måde, at en eller flere af tonerne omtydes enharmonisk, hvorved ledetonen skifter plads. D9 / > egner sig også særlig godt som bidominantakkord. 5 < = hævet en halv tone; > = sænket en halv tone; står tegnet over bogstavet er det kvinten, der er hævet eller sænket; står tegnet over talllet, er det den ved tallet betegnede tone, der er hævet eller sænket.

23 23 Altererede akkorder Ved alteration i videre forstand forstår man enhver kromatisk ændring af en akkordtone. Ved alteration i snævrere forstand sigtes til den nedadgående kromatiske ændring af den funktionelle kvint i følgende tre akkorder: > > 1) dominanttertskvartakkorden: D 4 3 eller D7 (eks. 74) 5 2) den ufuldkomne dominant: D (eks.75) 3) den ufuldkomne vekseldominantnoneakkord: DD9 / > > (eks. 76) (de parallelle kvinter i eks. 76 kaldes Mozart-kvinter). > D7 5 D DD9 / > > w b w b b b > C: D7 5 D T >> D9 / T 77 b b n b b n F: DD9 / > > 6 4D D7 T Disse tre altererede akkorder anvendes ikke mindst som vekseldominanter.

24 24 Harmonilære Opgaver 27a w U w U b b b b b b b b 27b n U U w w U w U w

25 25 Anvendte akkordsymboler T T 3 T 6 4 Ts Tp tonika tonika sekstakkord tonika gennemgangskvartsekstakkord tonika stedfortræder tonika parallel + S dursubdominant S molsubdominant S 3 Sp subdominant sekstakkord subdominantparallel S/ ufuldkommen subdominant S6 subdominant med tilføjet sekst S6 5 subdominant med tilføjet sekst, kvinten i bassen S6 subdominant med tilføjet sekst, seksten i bassen 6 D dominant + D durdominant D moldominant D 3 Dp dominant sekstakkord dominant parallel D/ ufuldkommen dominant 4 D dominant kvartforudhold 6 4D dominant kvartsekstforudhold D7 D 6 5 D 4 3 D 2 D9 dominant septimakkord dominant kvintsekstakkord dominant tertskvartakkord dominant sekundakkord dominant noneakkord D9 / ufuldkommen dominant noneakkord D9 / > samme med sænket none DD9 / > ufuldkommen vekseldominant noneakkord med sænket none DD9 > / > samme med sænket kvint og sænket none

26 26 Harmonilære Kadenceoversigt Almindelige kadencer G: T 3 D 4 D T T 3 S6 D T S D T G: T 3 D 4 6 D T T T 3 D T S 4 6 D D T S/ 4 6 D D T G: T 3 D 4 D T T 3 S6 D T T T 3 D T T 3 D 4 6 D T S 4 6 D D T T 3 S6 6 D T Jo98

27 G: S/ D 4 6 D T T D D T G: T 3 D 4 D T T 3 S6 D T Specielle kadencer kun i dur b b b b frygisk halvslutning G: T 3 S/ D T T S6 5 D 6 5 T T 3 S D/ T g: T S 3 D + G: T 3 S 3 D 6 5 T G: T 3 S6 D 4 6 D T T 3 S6 D

28 28 Harmonilære Stikordsregister A accidentale dissonanser 18 afstand 3, 8 akkordomlægning 7, 8 alt 4 alteration 23 antiparallel 5 antiparalleller 5 autentisk 7 B bas 4, 5, 6, 9, 11, 15 begyndelsen af periode 12 beliggenhed 8 betonet 15, 17 betonet takttid 17 betoningsdissonanser 15 bidominant 21 bikadence 21 bisubdominant 21 D D 9 dissonans 11, 16, 18 dominant tertskvartakkord 11 dominantnoneakkord 22 dominantseptimakkord 11 drejedissonans 18 dur 3, 12 durdominant 11 dursubdominant 20 E enklang 6 F forberedelse 15 fordobling 10, 11, 13, 17, 19 formindsket kvint 3, 12, 13 formindsket treklang 3 første akkord 6 forstørret sekund 22 fortegn 20 forudhold 15 frygisk halvslutning 10 funktionsanalyse 13, 17, 22 første akkord 8 G gennemgangsdissonans 18 grundakkord 4, 5, 6, 19 H halvslutning 7, 9 halvtone 6, 8, 22 helslutning 7 hovedakkorder 5, 7, 19 K kadence 7, 9, 12, 17, 18, 20, 21 kromatisk 23 kvartforudhold 15 kvartsekstakkord 4 kvartsekstforudhold 15 kvintbeslægtet 21 kvintfordoblet 9 kvintfordoblet sekstakkord 10 kvintsekstakkord 11, 16 kvintstilling 4, 9 L ledetone 6, 7, 11, 13, 22 ligebevægelse 5 M mellemstemmer 4, 5, 6, 10, 13 melodisk mol 20 modbevægelse 5, 8, 19 modulation 20, 21 mol 3, 7, 14, 17, 19, 20, 22 N neapolitansk subdominant 20 nærmeste 6 nærmeste vej 9 nærtbeslægtede tonearter 20 notation 4 O oktavstilling 4, 9 omlægning 7, 8 omtydning 20 omvending 9, 11, 13, 16 omvendingssekstakkorden 9 opløsning 15, 16 optakt 8

29 29 P parallelbevægelse 5, 10 parallelforbud 5 paralleller 5, 13, 19 periode 7, 9, 12, 17, 20 plagal 7, 20 R regelmæssig fordobling 4 regelmæssig stemmeføring 6 S S6 se subdominant: med tilføjet sekst sekstakkord 9, 12, 16, 20 sekundakkord 16 sekvens 13 septimakkord 11, 17, 22 sidebevægelse 5 skala 19 skalaegen 21 skjulte paralleller 5 skuffende slutning 20 sløjfer 6 slutakkord 6, 4 sopran 4 spredt beliggenhed 8 spændingsdissonans 11, 17 stemmeføring 5, 9, 12, 19 stemmekryds 6 subdominant 7, 16, 18, 20, 21 ufuldkommen 17 T tæt beliggenhed 4 tenor 4, 6 tertsfordobling 9 tertskvartakkord 11, 23 tertsstilling 4, 9, 19 tonekøn 20, 21 tonika 6, 8, 12, 22 gennemgangskvartsekstakkord 18 stedfortræderstedfortræder 20 trinlære 16, 20, 22 trinvis 6, 10, 15, 16, 18 tæt beliggenhed 8 tværstand 6 U ufuldkommen dominant 13 ufuldkommen dominantnoneakkord 22 ufuldkommen subdominant 17 uregelmæssig stemmeføring 6 V variantakkord 20 vekseldominant 21, 23 Y yderstemmer 4

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Lektion 1 Modstemme - Node mod node Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik

Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik 79 Harmonisk analyse af det 19. århundredes musik En teoretisk overvejelse J AN MAEGAARD Indledning Det er kendetegnende for det 19. århundredes musik, at harmonikken tager til i betydning, og at dens

Læs mere

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

To sange af Thomas Laub

To sange af Thomas Laub To sange af Thomas Laub Ai Af JENS BRINCKER I Povl Hamburgers biografi»thomas Laub, hans liv og gerning«geming«nrevnes nævnes Laubs forkærlighed forkrerlighed for at glæde glrede»slægt»slregt og venner«med»fs!!dselsdagsdigte»fødselsdagsdigte

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~ 142 Subdominant eller dominant? Af Gunner Risehel Overskriften hentyder til et problem jeg stødte på for flere år siden i forbindelse med undervisning i harmonisk analyse. I A. P. Berggreens udsættelse

Læs mere

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel.

Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. Sikke noget lort! Strejftog i Leif Kaysers Suite No 3 for orgel. De, der finder Leif Kaysers musik blot tør og kedelig, har tydeligvis ikke hørt hans Suite No 3 for orgel fra 1966-68. - Den er nemlig slet

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Femstemmige satser - jazzharmonik

Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Om timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling

Om timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling Om timing og balance i arrangementet belyst ud fr a et partitur af Gene Puerling AF ERIK AXEL WESSBERG Interviewer: Hvad er Deres fag? Gæst: Jeg er komiker! I: Hvad er det vig... G: Timing! Ovenstående

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Akkordtone eller gennemgangstone? En musikpsykologisk studie

Akkordtone eller gennemgangstone? En musikpsykologisk studie Akkordtone eller gennemgangstone? En musikpsykologisk studie Af Ai POVL HAMBURGER Ved udarbejdelsen udarbejdesen af min afhandling Subdominante und Wechseldominante. Eine entwicklungsgeschichtliche Untersuchung

Læs mere

Anmeldelser. Teresa Waskowska Larsen og Jan MaegaardsIndf~ring MaegaardsIndføring i Romantisk harmonik. 1. Tekstdel.

Anmeldelser. Teresa Waskowska Larsen og Jan MaegaardsIndf~ring MaegaardsIndføring i Romantisk harmonik. 1. Tekstdel. Anmeldelser Teresa Waskowska Larsen ogjan Maegaard: Indf~ring Indføring i romantisk harmonik. 1. Tekstdel. Engstr~m Engstrøm og Sødring, S~dring, K~benhaun København 1981. (192 sider inclusive inclusiue

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere