Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Ndr. Kajgade Hobro Att.: Kenneth Jensen

Transkript

1 Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Ndr. Kajgade Hobro Att.: Kenneth Jensen Randers Kommune Miljø og Teknik Natur Laksetorvet 8900 Randers C Att.: Vibeke Jessen Vedh. Bilag; A,B,C,D,E,F,G,H, J,K,L,M. på eftersendte mails. Kommentarer og facts vedr. dispensation og påbud til forskellige former for beplantning og bebyggelse indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien m.v., Fårup Plantagevej 9, 8990 Fårup. Journalnr K Mariagerfjord Kommune. Journalnr K Randers Kommune. Vi kan indledningsvis starte med at oplyse om, at deponi af sten ved gravhøj er blevet fjernet. Det samme gælder grene og kvas. Pt. ligger der en ny bunke grenaffald, som stammer fra den række bøgetræer, der står op mod urtehaven, som vi er i gang med at save ned i hækhøjde. Grenene vil naturligvis blive fjernet, når vi er færdige med dette projekt. Læhegn del A (Mariagerfjord Kommune) og del B (Randers Kommune): Vores vurdering er, at gravhøjen set fra syd/sydøst fremstår mere synligt, med læhegnet som baggrund. Desuden har læhegnet den funktionelle virkning, at den udover at give læ for vinden også giver læ for støjgener fra motorvejen. Vi vil i den forbindelse gerne søge om dispensation til at udvide læhegnet, så der også plantes træer på vest siden af højen som læ mod trafikstøj og vestenvinden. Se bilag B hvor det ønskede læhegn er markeret. Dette læhegn vil ikke have betydning for hverken ind- eller udsyn fra højen, da man pga. træer og motorvejen ikke kan se højen fra denne vinkel. Vi er ikke enige i, at højen primært er synlig fra syd og vest siden. Den er mest synlig fra syd og øst siden. Hvad angår fældning af læhegn del A der hører under Mariagerfjord Kommune henviser vi til bilag A. Dette billede er taget fra den offentlige vej fra nord/østlig retning (ved svinget). Her kan man tydeligt se, at indsyn til højen stadig ikke vil være til stede, hvis vi fælder den del af læhegnet, da der på nabogrunden står et læhegn parallelt med vores, som vil komme til at tage indsynet til gravhøjen. Køkkenhaven:

2 Vi føler ikke, der er grund til at kommentere køkkenhaven yderligere, da det for det første fremgår, at jorden har været dyrket i mange år omkring højen og for det andet jf. Museumsloven er lovligt at dyrke jorden, når blot man overholder 2 m. bræmmen. Træer langs køkkenhave: Som vi skrev i indledningen af dette brev, så er vi i gang med at save bøgetræerne ned i en højde, så det fremover kun vil være en hæk. Da den nu ikke vil læ så meget som tidligere, er det endnu en årsag til, at vi gerne vil søge dispensation til at plante et læhegn på vest siden af højen (bilag B). Vi gør opmærksom på, at disse træer/den kommende hæk aldrig har haft indflydelse på ind/udsyn, da træerne er placeret bagved eksisterende bygninger og derfor ikke er synlige fra vejen. Skur med div. placeret i Randers og Mariagerford Kommune: Kommunerne mener, at dette skal fjernes, da det er opført indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien. Vi mener, at Kommunerne skal give dispensation til dette skur, da det kun er synligt for os og ikke skæmmer ind- og udsyn til højen. Endvidere står det ikke på en sokkel og er under 50 m2. Desuden er afstanden til gravhøjen større, end afstanden mellem gravhøjen og den sydlige staldbygning. Ny bygning i Randers Kommune: Vi takker for, at Randers Kommune vil give os dispensation til den ca. 14 m2 tilbygning. Denne lille tilbygning har heller ingen betydning for ind- og udsyn til højen, og den er placeret, hvor der, da vi købte ejendommen stod et drivhus. Nåletræer i Randers Kommune: De træer, som stod i vejen for ind- og udsyn mellem halvtag og gravhøj har vi fjernet. De resterende topkappede nåletræer forventer vi jf. bilag 7 fra Randers Kommune at få dispensation til at bibeholde i topkappet stand. De kan ikke ses fra vejen og påvirker derfor ikke indsyn til højen (se bilag C). De påvirker heller ikke udsyn fra højen i negativ retning, da de står udfor udbygningen på en af de eksisterende bygninger. Frugttræer i Randers Kommune: Vibeke Jessen vil gerne give dispensation til de tre frugttræer ved køkkenhaven, da hun ikke mener, disse påvirker ind- og udsyn til gravhøjen. Vi er heller ikke her enige. Vi mener faktisk, at af alle de punkter, Kommunerne har taget op med bygninger og træer, der tager ind- og udsyn til højen er de to af frugttræerne de eneste af disse punkter, der rent faktisk skæmmer både ind- og udsyn til højen. Vi foreslår, at vi flytter disse frugttræer, så de ikke længere er i vejen for ind/udsyn. (Se bilag D). Skur med oplag af brædder i Mariagerfjord Kommune: Vi går ud fra, at vi ikke behøver at fjerne dette skur jf. kommentar under punktet læhegn fældning af læhegn del A. Halvtag i Randers Kommune: Vibeke Jessen mener, at halvtaget påvirker ind- og udsyn til højen i særlig grad og derfor skal fjernes. Vi er bestemt ikke enige i dette synspunkt. (Se bilag C-D-E-F-G-H). Alle disse billeder er taget i øjenhøjde. De er taget ude fra den offentlige vej (Fårup Plantagevej) på forskellige positioner fra Ejstrupvej og hen mod indkørsel til os. Ikke på ét eneste af disse

3 billeder kan vi se, at halvtaget på nogen måde skæmmer for indsyn til højen. Hvad angår udsyn fra højen ville man blot få udsyn til gavlen på den bygning ud mod vejen, som halvtaget er bygget op imod (se bilag F). Endvidere er halvtaget også integreret i den hvide staldbygning og dette får de tre enheder til at fremstå som én bygning efter vores mening. Bilag J og K viser rester af den sidste tilbageværende bygning, som halvtaget er bygget op omkring. Som nævnt på mødet er der jo ikke tale om et nybyggeri, men snarere en renovering/genopførelse/erstatning for de tidligere bygninger (hønsehus, silo og kalvehus ), der stod der før. Vi henviser desuden til den mail (bilag i) mellem NMKN og os i sagen, der kørte mht. opførelse af vores parcelhus, hvori det fremgår, at de resterende bygninger skal blive, da disse har stor betydning for os i de daglige gøremål. Randers Kommune var også part i sagen der angik opførelse af vores parcelhus og heller ikke her, var der nogle, der nævnte noget om, at der var ting på grunden, der var i uoverensstemmelse med lovgivningen. Da vi ikke hørte mere til sagen vedr. de omkringliggende bygninger, gik vi ud fra, at alt var i den skønneste orden og i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Vi håber, at billederne er beviser nok på, at halvtag IKKE skæmmer ind- og udsyn, og at vi derfor kan få dispensation til dette. Afsluttende kommentarer/personlige bemærkninger til sagen: Først blev vi adviseret om besøg fra Mariagerfjord og Randers Kommune vedr. sagen. En af de første bemærkninger der kom fra Kenneth Jensen under besigtigelsen var, at havde vi sagt nej til at de måtte komme, var de kommet alligevel. Så var tonen ligesom lagt i vores øjne. Efter gennemgang af det hele forklarede han tydeligt, at de ulovlige ting ville Kommunen søge dispensation til på vores vegne. Vi havde aldrig drømt om, at vi så pludselig blev indkaldt til møde, hvor det viste sig, at hverken ham eller Vibeke Jessen havde tænkt sig at give dispensation til nogle af de forhold, de mener er ulovlige. Nu står vi (efter en sej kamp for at få lov til at bygge et parcelhus) foran en ny kamp om at få lov til at benytte vores egen grund. Vi synes ikke, det er rimeligt, at Kommunerne skal diktere, hvor mange frugttræer, vi må plante. Vi finder det dybt frustrerende, at vi ikke må have vores grund og tilhørende bygninger i fred. At der findes en lovgivning, der i den grad favoriserer nogle folk frem for andre. Flere gravhøje i nær området kan man næsten ikke få øje på for bygninger, beplantning, campingvogne m.v., mens højen på vores grund er blevet vedligeholdt (af os) og trods alt kan ses fra den offentlige vej i noget større udstrækning end så mange andre høje kan. Det er også meget tankevækkende og frustrerende, at Kommunerne ved private husstande vælger at tolke loven på én måde, hvorimod der åbenbart gælder andre regler/love, når det kommer til etablering af motorveje og opførelse af kæmpe HAVvindmøller i områder med bevaringsværdige høje m.v. Der går en motorvej tæt ved vores høj og tæt ved os bor nogle, der har fået lov til at opføre en lade indefor 100 m. zonen fra en gravhøj og nu lader det så også til, at vi udover de i forvejen over 40 vindmøller, vi kan se fra gravhøjen skal have udsyn til 3 kæmpe HAVvindmøller ved Trikkelshøj (som os bekendt er en område med gravhøje). Disse projekter har Kommunerne åbenbart ingen problemer med at give dispensation til. I vores øjne er der noget helt galt. Ja det er nærmest helt grotesk. Skulle vores lille hjem skæmme mere end 3 kommende kæmpe HAVvindmøller (og de andre godt 40 vindmøller, man kan se fra højen)? Er der forskel på, hvem man er, når nogle må begrave deres/offentlighedens gravhøje i bygninger, træer, motorveje, vindmøller m.v., mens andre knap nok må grave et hul på deres egen grund. Og hvem skal lige vurdere, hvem der har ret? Vibeke Jessen og

4 Kenneth Jensen mener, at halvtag tager udsyn til højen, mens vi er af en hel anden mening (jf. billeder/bilag). Vi føler os i den grad som jagtet vildt på vores egen grund. Hvis Kommunerne har i sinde at lukke ned for landsbysamfundene, kan vi kun sige, at de er på rette vej. Ingen ønsker vel at eje en grund, hvor man ikke selv må bestemme, hvor mange frugttræer m.v. man vil have, - hvor de skal plantes, samt hvor den grundlovssikrede ejendomsret tilsyneladende er ikke eksisterende. Vi købte ejendommen i 1990 med henblik på, at det var her, vi skulle nyde vores aktive seniortilværelse. Vi købte grunden af kreditforeningen og kan ikke lade være med at tænke på, om den tidligere ejer opgav, fordi han måske vidste mere om gravhøje end det fremgår af skødet. Der står i skødet, at vi var forpligtet til at lave fast bund i møddingen, hvis vi skulle have dyr (hvilket vi lavede). Endvidere stod der, at der ingen fredskovspligt/servitutter var på ejendommen. IKKE ét ord om, at der skulle tages hensyn til, at der var en gravhøj på matriklen. Vi var da godt klar over, at man selvfølgelig ikke må grave i en gravhøj, men kunne i vores vildeste fantasi ikke drømme om, at den senere skulle være skyld i så mange års problemer og kamp med Randers Kommune og nu også Mariagerfjord Kommune. Havde vi vidst det, havde det ikke været her, vi skulle nyde vores alderdom. Så var vi også sluppet for mange søvnløse nætter og spekulationer, regninger fra advokatbistand m.v., som vi nok må indrømme, har tæret en del på vores kræfter. En lille sidebemærkning så finder vi det lidt tankevækkende, at vi modtager brev fra Kommunerne som vi skal forsvare lige op til en sommerferie. Heldigvis for os, skulle vi kun på ferie den ene af ugerne og vi håber på, at det denne gang ikke bliver nødvendigt at blande advokat mv. ind i sagen, for skulle vi have haft fat i andre myndigheder, havde det nok været så godt som umuligt lige op til en ferie. Vi mener desuden, at lovgivningen på dette område er ude af trit med virkeligheden, så vi håber, at I vil bringe det op i folketinget mhp. at enten ændre loven, eller favorisere mulighederne for at give dispensation for husejere, som har en gravhøj / fortidsminde i baghaven, således at de ikke skal bo i et åbent museum. Vi har fuld forståelse for, at vi skal værne om fortidsminderne, hvortil lovgivning er nødvendigt, men i vores tilfælde opleves den som skudt langt over målet. Eks.vis er der kun tre personer, der har betrådt- og har haft udsyn fra gravhøjen i de 24 år vi har ejet ejendommen og de tre personer var en medarbejder fra Moesgaard Museum, samt Vibeke Jessen og Kenneth Jensen fra hh.vis Randers Kommune og Mariagerfjord Kommune. Slutteligt henviser vi til bilag L og M (sager behandlet i Natur og Miljøklagenævnet),som i den grad ligner denne sag, og vi håber på, at Kommunerne efter vores kommentarer og div. bilag vil se sagen ud fra vores synspunkter og facts i form af div. bilag til dette brev. og give os alle de nødvendige dispensationer, så alle forhold på vores matrikel bliver lovliggjort. Med venlig hilsen Grethe og Jørgen Solberg Fårup Plantagevej Fårup

5 Bilag A

6 Bilag B

7 Bilag C

8 Bilag D

9 Bilag E

10 Bilag F

11 Bilag G

12 Bilag H

13 Bilag J

14 Bilag K

15 Afgørelse af 17. december 2009, j.nr. NKN F) Viborg Kommune afslog dispensation til bibeholdelse af en plansilo, som var opført af en tidligere ejer inden for beskyttelseslinjen omkring en gravhøj. Den tidligere ejer havde søgt amtet om dispensation til at opføre to sammenbyggede siloer ca. 62 m fra højfod. Amtet gav tilladelse til én lang silo 72 m fra højfod bl.a. på vilkår af, at der etableredes et 3-rækket løvtræshegn langs siloens langside mod nord. Af amtets afgørelse fremgik bl.a.: Ved placeringen langs den eksisterende stald, bagved stuehuset set fra nord og med afskærmende beplantning mod gravhøjene i øst, er bygningerne fortsat samlet vest for en linje, der flugter med stuehuset og er til mindst gene for gravhøjen. Etableringen af siloen indebærer også fjernelse af de mange ensilagedynger, 4 nord for vejen og 3 syd for vejen, der i dag omgiver gravhøjene. Efterfølgende blev der imidlertid opført to siloer, den ene tættere på gravhøjen end ejendommens øvrige bygninger. Siloerne fremstod som tre ca. 3 4 m høje fritstående betonvægge, som, når de var fyldt med foder til køerne, blev overdækket med sort plast. Den af amtet krævede mellemliggende beplantning i form af læhegn og haveanlæg ved ejendommens stuehus blev etableret. Viborg Kommune lagde ved sin afgørelse om afslag vægt på, at det efter vejledningen om naturbeskyttelsesloven bør tilstræbes, at udbygningen af eksisterende landbrug sker væk fra gravhøjen, således at nyt byggeri placeres på den side af bygningskomplekset, som er længst væk fra højen. Det er af største betydning, at højgrupper ikke bliver delt af bygninger, og at den landskabelige monumentalvirkning ikke bliver forringet. Klagerne gjorde bl.a. gældende, at siloen hverken kunne ses fra de fredede fortidsminder eller hindre indsigten hertil på grund af den mellemliggende beplantning i form af læhegn og haveanlæg ved ejendommens stuehus. De skader, der måtte være sket af mulige spor af fortidsminder i jorden under siloen, var allerede sket og ville ikke blive oprettes ved at fjerne siloen. Naturklagenævnet besigtigede ejendommen og afholdt møde med sagens parter. Naturklagenævnet fandt, at den opførte silo ikke i nævneværdig grad påvirkede indsigten til og udsigten fra gravhøjen, eller at den ved sine dimensioner eller fremtræden forringede den berørte gravhøjs oplevelsesmæssige kvaliteter. Naturklagenævnet lagde herved bl.a. vægt på den af amtet påkrævede og etablerede afskærmende beplantning mellem siloerne og gravhøjen. Naturklagenævnet ændrede Viborg Kommunes afgørelse til en lovliggørende dispensation. Afgørelse af 27. oktober 2009, j.nr. NKN G) Thisted Kommune dispenserede til at plante et 3-rækket læhegn inden for beskyttelseslinjen omkring en gravhøj, som lå i et område med flere gravhøje og indgik i en højsamling. Mellem gravhøjen og ejendommen lå en offentlig vej. Der var søgt om i en afstand af indtil 20 m fra højfod at plante et ca. 180 m langt 3-rækket læhegn, hvorved ca. 80 m af hegnet kom til at ligge inden for beskyttelseslinjen. Ansøgningen begrundes med ønsket om at skjule de nybyggede stalde, som nylig var opført på ejendommen i henhold til miljøgodkendelse, hvorefter: Der etableres en afskærmende beplantning langs staldanlæggets vest

16 og nord side for at ensilageplads, møddingsplads og gyllebeholder ikke skal virke skæmmende for det omkringliggende miljø. Kommunen havde vurderet, at læhegnet ikke ville påvirke indsynet til og udsynet fra gravhøjen, hvis det placeredes så tæt på gylletank og plansiloer som muligt og kun i nord-syd gående retning. Gravhøjen kunne ikke ses fra anden offentlig vej end Tvorupvej, så læhegnet ville ikke ændre på indsynet fra vejen. Udsynet fra gravhøjen blev ikke påvirket negativt, da læhegnet kom til at skærme for landbrugsbyggeri. Thisted Museum vurderede, at gravhøjen var en af de høje, museet ville indstille til pleje/rydning, så højen blev synlig fra vejen, da højen var helt tilgroet med træer, krat og brombær. Omkring højen var der tæt skovagtig bevoksning, og man lagde ikke mærke til, at der var en gravhøj. Museet fandt, at det ansøgte læhegn, ville pakke gravhøjen ind. Danmarks Naturfredningsforening fandt, at der ikke med dispensationen var taget tilstrækkeligt hensyn til indsigt til og udsyn fra gravhøjen, der lå blot 20 m fra læhegnets afslutning. Foreningen anerkendte fuldt ud, at der var meget markante bygninger i området, men så det ikke som et argument for at dominere gravhøjens omgivelser yderligere. Naturklagenævnet besigtigede ejendommen og afholdt møde med sagens parter. Et flertal på 9 af Naturklagenævnets medlemmer tilsluttede sig kommunens vurdering af sagen og lagde herved vægt på, at gravhøjen ikke kunne ses fra anden offentlig vej end den vej, der lå ud for gravhøjen, og at udsynet fra gravhøjen ikke blev påvirket negativt, da læhegnet kom til at skærme for landbrugsbyggeri. Et medlem stemte for at hjemvise sagen til kommunen med henvisning til vilkåret i miljøgodkendelsen, hvorefter den afskærmende beplantning skal etableres langs staldanlæggets vest og nord side for, at de nybyggede stalde, ensilageplads, møddingsplads og gyllebeholder ikke skal virke skæmmende for det omkringliggende miljø. Naturklagenævnets afgørelse gik herefter ud på, at Thisted Kommunes dispensation stadfæstedes. Afgørelse af 19. november 2009, j.nr. NKN

17 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk januar 2013 J.nr.: NMK Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til tilbygning til driftsbygning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Halsnæs Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, jf. 18, stk Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelse fra Halsnæs Kommune af 9. februar 2012 om dispensation til tilbygning til driftsbygning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen på Tollerupvej 101, 3370 Melby, matr. nr. 8a, Tollerup By, Melby, og kommunens afgørelse står således ved magt. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. 66, stk. 2 i lov om naturbeskyttelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

18 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Halsnæs Kommune har den 9. februar 2012 meddelt dispensation til tilbygning til driftsbygning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen på Tollerupvej 101, 3370 Melby, matr. nr. 8a, Tollerup By, Melby efter naturbeskyttelseslovens 18. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Frederiksværk-Hundested har påklaget afgørelsen. Klager anfører navnlig, at tilbygningen vil blokere for udsynet til fortidsmindet og dermed have en visuel skadevirkning for publikum og vejfarende. Klager anfører tillige, at der ikke ses at være en driftsøkonomisk begrundelse for virksomheden til opførelse af tilbygningen. Sagens oplysninger Ejendommen, der ligger i landzone, er noteret som landbrugsejendom. Størstedelen af ejendommens bygninger er placeret indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Halsnæs Kommune oplyser i afgørelsen, at der er ansøgt om opførelse af en tilbygning på 132 m 2 til en eksisterende driftsbygning. Tilbygningen vil få en størrelse på ca. 8,8 m x 15 m og en højde på ca. 4,6 m. Afstanden fra tilbygningens nærmeste punkt til gravhøjen er ca. 50 m. Kommunen oplyser tillige, at der ikke bygges nærmere fortidsmindet end eksisterende driftsbygninger, og kommunen har taget højde for at det ansøgte byggeri ikke skærmer yderligere for ind - og udsyn fra og til fortidsmindet, ligesom området i forvejen er bebygget. Kommunen har herefter meddelt dispensation til opførelse af tilbygningen indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen under forudsætning af, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningen. Nye oplysninger i forbindelse med klagesagens behandling i nævnet Ejer har i bemærkninger til klagen anført, at ejer ikke finder, at tilbygningen ødelægger udsigten til gravhøjen fra offentlig side, da fortidsmindet ligger op til en offentlig vej. Ejer anfører herudover, at tilbygningen er driftsøkonomisk nødvendigt, da det ikke som tidligere er muligt for ejer at leje bygninger på en anden ejendom. Ejer anfører yderligere, at bygningen, der ligger nærmest gravhøjen er opført med byggetilladelse i 1983, inden der skete en fredning af gravhøjen. Nævnet har anmodet kommunen om oplysninger vedrørende den eksisterende driftsbygning, der ligger tættere på fortidsmindet end den ansøgte tilbygning. Kommunen oplyser, at Frederiksværk Kommune den 8. december 1983 meddelte byggetilladelse til opførelse af et maskinhus på 334 m 2. Det oplyses tillige, at Skov- og Naturstyrelsen i august 1990 oplyste ejer om, at der på hans ejendom er en gravhøj, hvortil der tidligere er meddelt tilladelse til, at denne kunne fjernes. Tilladelsen er dog bortfaldet d. 1. januar 1984 som følge af en lovændring( 2, stk. 4 i lov nr. 219 af 24. maj. 1978). Denne ændring betyder, at tilladelser, der er meddelt med hjemmel i de tidligere bestemmelser i naturfredningsloven bortfalder senest den 1. januar 1984, hvis de ikke er udnyttet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. 2

19 Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Beskyttelseszoner omkring fortidsminder administreres i praksis meget restriktivt. I vurderingen af, om der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation, indgår en konkret bedømmelse af det ansøgtes påvirkning af gravhøjen, jf. kravet i naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, hvorefter der alene kan meddeles dispensation i særlige tilfælde. I vurderingen af, om der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation, indgår en konkret bedømmelse af det ansøgtes påvirkning af det beskyttede fortidsminde, herunder en vurdering af det berørte fortidsmindes oplevelsesmæssige kvaliteter og det pågældende anlægs indvirkning herpå. Kommunen har vurderet, der ikke bygges nærmere fortidsmindet end eksisterende driftsbygninger, og at det ansøgte byggeri ikke skærmer yderligere for ind - og udsyn fra og til fortidsmindet, ligesom området i forvejen er bebygget. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en konkret vurdering, at der i denne konkrete sag er forhold, der resulterer i, at det ansøgte kan anses for at være et særligt tilfælde. Nævnet har lagt vægt på, at den ansøgte tilbygning ikke vil påvirke ind og udsynet til og fra gravhøjen. Det er tillige indgået i nævnets vurdering, at der er eksisterende bebyggelse på ejendommen, der er tættere på gravhøjen end den ansøgte tilbygning. Til klagepunktet vedrørende den driftsmæssige nødvendighed af tilbygningen kan nævnet oplyse, at dette ikke er et hensyn, der kan varetages i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. På baggrund af ovenstående stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Halsnæs Kommunes afgørelse af 9. februar 2012 om dispensation til tilbygning til driftsbygning indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen på Tollerupvej 101, 3370 Melby, matr. nr. 8a, Tollerup By, Melby, og kommunens afgørelse står således ved magt. Lise Marie Buhl Ankechef / Betina Madsen Fuldmægtig, cand. jur. 3

20 Afgørelsen er sendt pr. til: Lone og Niels Pedersen, Danmarks Naturfredningsforening, DN Frederiksværk-Hundested, att.: Knud Pedersen, Halsnæs Kommune, Att.: Jacob Christian Lausen, cc: 4

21 Desuden har jeg kopieret nedenstående kommunikation- (fra tidligere sag) mellem NMKN og undertegnede, hvoraf det fremgår, at bl.a. den for 5 år siden færdigrenoverede bygning (halvtaget) var - og er en vigtig del af vores samlede bygningsmasse. Mailkorrespondance: Til Jøgen Solberg Hvad skal der ske med de øvrige bygninger på ejendommen Bliver de stående og til hvilket brug? Med venlig hilsen Birgitte Olesen Fuldmægtig Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Telefon: Direkte: Hej igen Birgitte, Alle billeder på nær luftfotoet er fra sommeren 2010, kort efter vi modtog nedrivningstilladelsen d. 6.maj,2010. Luftfotoet er ca. 15 år gammel, men er medsendt for at vise helheden. Driftbygningerne er blevet- og bliver løbende renoveret/vedligeholdt, da de er af stor betydning for mig. De bliver bl.a. udnyttet til hobbybrug (fly/svævefly, som er pladskrævende), samt til "maskinpark" til at "drive" ca. tre tønder land. Een af driftbygningerne er desuden indrettet til et hobbymaskinværksted, hvor jeg efterhånden bruger det meste af min fritid. (Jeg er ikke til hverken golf, eller boglæsning, uden at forklejne disse, men vil helst have hænderne i gamle maskiner, mv.) Sig endelig til, hvis du ønsker yderligere oplysninger. Med venlig hilsen Jørgen Solberg Original Message From: Olesen, Birgitte To: Jørgen Solberg Sent: Thursday, June 07, :10 AM Subject: SV: NMK / Fårup Plantagevej 09, 8990 Fårup Tak for tilsendte. Vil du oplyse datoen for billederne - bare ca. Tak