Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001"

Transkript

1 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001

2 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 Udgiver Århus Kommune januar 2006 Forfatter og redaktion Planlægning og Byggeri Yderligere oplysninger Niels-Peter Mohr Planlægning og Byggeri tlf Konsulent Knud Fladeland Nielsens Tegnestue Fotos Hvor ikke andet er nævnt: Knud Fladeland Nielsens Tegnestue Planlægning og Byggeri Kort Alle kort i afsnittet Grundlæggende kvaliteter og Kommuneplanrammer er orienteret med nord opad. Øvrige kort er orienterer med nord 15 mod nord-vest Indhold Grundlæggende kvaliteter 5 Byen, havnen og bugten 6 Den rekreative forbindelse 6 Havnebyrummet 8 Nye byområder 10 Trafikbetjening og tilgængelighed 10 Bebyggelsesstrukturer 13 Havnebyrummet og Pier 2 14 Midtkraft Slagtehusområdet 20 Sibirien Østbanegården 24 Fiskerihavnen Træskibshavnen 28 Nordhavnen 32 Kommuneplanrammer 35 Introduktion Havnebyrummet og Pier Midtkraft- og Slagtehusområdet Sibirien Træskibshavnen Nordhavnen Strandvejs- og Tangkrogområdet 48 Grafisk tilrettelæggelse: Jens Drivsholm, Planlægning og Byggeri Tryk: Linde Tryk Oplag: 2000

3 Forord I september 2003 vedtog Århus Byråd Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. Med Helhedsplanen fastlagdes rammen om den kommende udvikling. Fokus skal lægges på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken. Helhedsplanen er bygget op omkring en bebyggelsesplan der illustrerer, hvorledes rammerne kan udfyldes. Formålet med denne Kvalitetshåndbog er på et mere kvalitativt plan at fastlægge indholdet i den fremtidige bydel. Kvalitetshåndbogen er udformet som et tillæg til kommuneplanen, idet den både indeholder et supplement til Kommuneplanens Hovedstruktur og nye kommuneplanrammer. I hovedstrukturen redegøres for intentionerne med omdannelsen, dels i forhold til De Bynære Havnearealer som helhed, dels i forhold til de enkelte delafsnit. Intentionerne i hovedstrukturen er udmøntet i nye kommuneplanrammer for de enkelte områder, som fastlægger, hvad arealerne kan bruges til og hvordan der må bygges. Kvalitetshåndbogen er udtryk for Byrådets ambition og skal som sådan også fungere som idégrundlag og vejledning til arkitekter, investorer, ejendomshandlere m.fl. Kvalitetshåndbogen er inddelt i tre hovedafsnit Grundlæggende kvaliteter og Bebyggelsesstrukturer og Kommuneplanrammer. Nedenfor følger en kort introduktion til hovedafsnittene. Grundlæggende kvaliteter Her redegøres for de overordnede attraktioner, strukturelle sammenhænge og udsigter mv. med udgangspunkt i den rekreative forbindelse fra nord til syd og det centrale havnebyrum, samt de overordnede bymæssige kvaliteter der lægges vægt på i forbindelse med De Bynære Havnearealers omdannelse, integration og samspil med den øvrige by, erhvervshavnen og bugten. Bebyggelsesstrukturer Her redegøres for fremtidige byggemuligheder med hensyn til bebyggelsesstrukturer og anvendelser ud fra de enkelte delafsnits sær- Forord 3

4 lige forudsætninger og potentialer. Der redegøres ligeledes for de udsigtsmæssige, bymiljømæssige og grundlæggende arkitektoniske værdier, som De Bynære Havnearealer skal rumme. Der tages udgangspunkt i følgende delafsnit: Havnebyrummet og Pier 2, Midtkraftog Slagtehusområdet, Sibirien Østbanegården, Fiskerihavnen Træskibshavnen samt Nordhavnen. Der vises eksempler og referencebilleder af lignende situationer vedrørende de principielle kvalitets- og designmæssige niveauer i forbindelse med udformningen og placering af bygninger, etablering af pladser, kanaler, kajkanter, veje, stier og beplantning. For Havnebyrummet skitseres to ligeværdige alternativer baseret på enten en fjernelse eller en delvis bevarelse og eventuel bebyggelse af Pier 1. Kommuneplanrammer I kommuneplanen udskilles De Bynære Havnearealer som en ny bydel, som fastlægges til forskellige former for byformål, så som cityfunktioner, boliger, erhverv, offentlige formål og rekreative formål. Derudover fastlægges bebyggelsesregulerende bestemmelser mv. for de enkelte delområder svarende til indholdet i Kvalitetshåndbogen og Helhedsplanen. Offentlig fremlæggelse Kvalitetshåndbogen var offentlig fremlagt som forslag til debat i perioden 26. januar 2005 til 23. marts 2005 og blev vedtaget endeligt af Århus Byråd den 21. september Byrådsbeslutning I forbindelse med den endelige vedtagelse vedtog Byrådet følgende erklæring: Byrådet finder det afgørende, at den videre udvikling af De Bynære Havnearealer har som målsætning at skabe et spændende boligmiljø med en mangfoldighed af byfunktioner og en bred variation af boligtyper og plads til forskellige befolkningsgrupper. Konkret betyder det, at det skal sikres, at de fremtidige udbud af sammenhængende boligområder på de bynære havnearealer indeholder krav om, at boligbyggeriet skal indeholde forskellige ejerformer herunder både privat ejet byggeri og offentlig støttet byggeri samt byggeri, der prioriterer miljømæssige tiltag med anvendelse af den nyeste afprøvede teknologi indenfor området. Det forudsættes, at der i det første udbud af et boligområde indgår et krav om, at 25% af boligerne skal være almene boliger. På baggrund heraf skal det drøftes, om dette niveau skal fastholdes, når der er indhentet konkrete erfaringer med gennemførelse af det første udbud. Endvidere tilstræbes, at udbud med henblik på etablering af den nye bydel foretages i sammenhæng med kommunal sektorplanlægning på en sådan måde, at institutionsforsyning (daginstitutioner, skoler) forefindes ved indflytning, så den samlede planlægning ikke påfører indflyttede tvang til megen kørsel (samtidighedsprincippet). Århus Kommune 4 Forord

5 Grundlæggende kvaliteter Grundlæggende kvaliteter 5

6 Århus Riis Skov Marselisborg Skov Havnen Mols Århus Bugt Byen og bugtlandskabet Byen, havnen og bugten Århus bys placering ved bugten og samspillet mellem byen, havnen og det omgivende landskab er medvirkende til at give byen en særlig karakter og kvalitet. Den overordnede vision er, at dette samspil såvel det rekreative, som bebyggelsesmæssige og funktionelle, skal sikres gennem den løbende udvikling af byen og havnen. Med omdannelsen af De Bynære Havnearealer er der på én gang opstået mulighed for en markant udvidelse af Midtbyens område, herunder udvikling af en helt ny bydel direkte ud mod bugten, samt at styrke samspillet mellem de eksisterende midtbyområder, havnen og bugten. Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer bygger på to grundelementer, som skal medvirke til at styrke dette samspil: den rekreative forbindelse og havnebyrummet. Den rekreative forbindelse Det første grundelement er etableringen af en rekreativ forbindelse der skal forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Forbindelsen skal dels fungere som bindeled mellem Midtbyen, de nye byområder, havnen og bugten, dels skabe forbindelse mellem de forskellige nye byområder og attraktioner. Derudover skal den rekreative forbindelse knyttes til kommunens overordnede grønne struktur, med forbindelser til de rekreative skov- og kystområder mod nord og syd og indgå som en del af rutenettet for gående og cyklende. Den rekreative forbindelse forløber gennem flere forskelligartede byområder, som spænder fra maritime områder omkring småskibshavnene og mere bymæssige strækninger ved Toldkammerbygningen og åens udløb, til områder som grænser direkte op til havnens industribebyggelser. Den rekreative forbindelse skal have en varieret udformning tilpasset de enkelte byområders særlige karakter og muligheder. Et gennemgående element i form af belægning, belysning og/eller beplantning skal som den grønne tråd gennem forskelligartede områder, gøre den rekreative forbindelse genkendelig og sammenhængende. Som hovedprincip skal forbindelsen bestå af en sti for fodgængere og cyklister, som forløber parallelt med en kanal eller et kanal motiv. Kanalmotivet kan f.eks. være spejlbassiner, vandtrapper eller markering i belægninger. Hvor det naturligt kan indpasses skal der etableres mindre beplantede anlæg og opholdsmuligheder. I forbindelse med den videre planlægning for de berørte områder skal den endelige placering og udstræknig af den rekreative forbindelse samt dens kobling til tilstødende byområder fastlægges detaljeret. 6 Grundlæggende kvaliteter

7 Den rekreative forbindelse Rekreativ forbindelse Bymæssig sammenhæng på tværs Overordnede udsigter Udsigt fra Træskibshavnen mod Riis Skov og bugten mod nord. Udsigt fra havnepladsen mod bugten og Mols. Udsigt fra Tangkrogen mod Marselisborgskovene og bugten. Grundlæggende kvaliteter 7

8 Til venstre: Havnebyrummet set fra Pier 2 med havnefronten og Domkirken i baggrunden. I midten: Indsejling fra Adriaterhavet til Venedig. Til højre: Indbyggere og gæster ved byens kant mod vandet, Langelinie, København. Havnebyrummet Hele havnebyrummet med de to indre havnebassiner beliggende nord og syd for Pier 1. I forgrunden den gamle Færgepier. Det andet af Helhedsplanens grundelementer er etablereringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skal stå i forbindelse med Midtbyens øvrige torve, pladser og strøggader og have visuel forbindelse med bugtens vandflade og Mols, og omvendt. Havnebyrummet er på bysiden afgrænset af havnefrontbebyggelsen langs Havnegade, Skolebakken og Kystvejen, mod bugten af det aktive havneerhvervsområde på Mellemarmen, mod nord af Pier 2 og mod syd af Mindet ved å-udløbet. Havnebyrummet fremkommer ved en bearbejdning af kajanlæg i de indre havnebassiner, som i dag er adskilt af Pier 1, etablering af to markante bastioner, samt en samlende havneplads placeret ud for Domkirken. Planen beskriver i to ligeværdige alternativer muligheden for hel eller delvis fjernelse af Pier 1. I det ene, som bygger på 1. præmieforslaget fra byplanidékonkurrencen i 1999, etableres en stor åben vandflade ved at fjerne hele Pier 1. Det andet går ud på, at der ved en delvis fjernelse af Pier 1 kan etableres enten en udvidelse af havnepladsen som en ubebygget ø eller nye byggemuligheder, der økonomisk kan understøtte omdan- 8 Grundlæggende kvaliteter

9 Domkirken Mølleparken Strøget Aros Musikhuset Rådhuset Havnebyrummet en udvidelse af City. nelsen af De Bynære Havnearealer. Indtil videre ønsker Byrådet at holde mulighederne åbne i en afvejning mellem det maksimale hensyn til det visuelle og de økonomiske muligheder for at skabe balance i realisering af en byudvikling. Havnebyrummet vil blive et af de vigtigste rum i byen, og vil, beliggende tæt ved cityområdet og åens udløb, komme til at udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten. Bygningernes anvendelse skal medvirke til at aktivere hele området og danne et nyt aktivt rum i Midtbyen. Herved vil Havnebyrummet blive en pendant til kulturinstitutionsområdet ved Rådhusparken, Musikhusparken og Mølleparken, med Å-promenaden og Strøget som sammenbindende elementer. Øverst: Liv og aktivitet omklring bebyggelsen Maramagnum, Barcelona. Nederst: Enkel og robust indrettet offentlig plads med kranlignende lysmaster. Schouwburgplein, Rotterdam. Grundlæggende kvaliteter 9

10 Nye attraktive bebyggelser på omdannede havneområder. Til venstre Duisburg, i midten Helsinki og til højre Helsingborg. Nye byområder Ud over Helhedsplanens to grundelementer indeholder planen en række nye byggemuligheder til byformål, herunder muligheden for at etablere en helt ny stor maritim bydel og markant udvidelse af Midtbyens område på Nordhavnens opfyldte arealer. Ad åre vil udbygningen af den nye bydel medføre, at cityområdet udvides mod øst, og byen atter får forbindelse direkte mod bugten. Det er intentionen, at de nye byområder kommer til at indeholde den samme mangfoldighed af byfunktioner og aktiviteter, herunder boligtyper med varierede ejerformer, som kendetegner de eksisterende Midtbyområder. Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og -strukturer skal karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skal afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og landmarks vil kunne kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet. Bebyggelse på vandarealer eller anbringelse af husbåde i bassiner og kanaler vil som hovedregel ikke kunne finde sted i områderne. Anvendelsesmæssigt og arkitektonisk forudsættes at de nye bebyggelser indeholder en bred variation og tilpasses de enkelte byområders særlige karakter, bevarings- og udsigtsforhold samt udviklingsmuligheder. Således vil der også skulle tages hensyn til eksisterende bevaringsværdige miljøer ved bl.a. at sikre besejlings- og anløbsmuligheder og andre funktioner der bidrager til at opretholde havneatmosfæren. Opførelse af nyt byggeri samt etablering af byrum, parkeringsarealer mv. forudsættes generelt at ske under iagtagelse af høje kvalitetskrav og på en sådan måde, at omgivelser og bebyggelse udgør en helhed. Ved disponering af parkeringsarealer i tilknytning til de nye bebyggelser skal der fortrinsvis indgå løsninger hvor parkeringsarealer placeres i bygningskonstruktionerne eller under terræn. Trafikbetjening og tilgængelighed God tilgængelighed og et indbydende, trygt og sikkert trafikmiljø skal være trafikale kendetegn for de nye byområder. Visionen er et trafiksystem, som domineres af lette trafikanter og med en god kollektiv trafikbetjening. Der skal være mulighed for at komme til og fra området uden at være afhængig af bil. En høj prioritering af fremkommeligheden for de lette trafikanter og den kollektive trafik, kan skabe grundlag for at minimere antallet af parkeringspladser. Nye og forbedrede muligheder for færdsel og ophold vil sammen med forbedrede forbindelser til de eksisterende byområder i City og Midtbyen kunne sikre, at de nye byområder og attraktioner bliver tilgængelige for alle og kommer til at indgå som en integreret del af byens daglige liv og aktivitetsudbud. Generelt vil der i byområderne skulle sikres offentlig adgang til udendørs arealer, kajkanter og ydermoler og udformningen af kajer og pladser skal indbyde til ophold og promenade. Kajkanter kan gives en varieret udformning med forskellige muligheder for kontakt med vand. 10 Grundlæggende kvaliteter

11 Til højre: Pladsdannelse over trafikeret vejanlæg. Reginakrydset, Århus. Yderst til højre: Ombygning af vigtige krydsningspunkter her ved Skolebakken/ Skolegyde skal forbedre tilgængeligheden mellem City og de nye byområder. Foto: Poul Pedersen & Ole Hein Pedersen Biltrafik På sigt skal den interne havnevej, Nordhavnsgade, nedlægges. Kystvejen-Skolebakken skal dermed udgøre den eneste nord sydgående vejforbindelse og vil få en anden funktion end i dag. Sammen med sikre overgange for lette trafikanter skal det bidrage til en god tilgængelighed på tværs mellem by og havn. Den primære biladgang til De Bynære Havnearealer vil være fra Nørreport og i mindre grad fra Jægergårdsgade og Mindet. Nørreport/Kystvejen vil fortsat være et trafikalt knudepunkt, som skal kunne afvikle store trafikmængder. I den nye bydel på Nordhavnen skal vejnettet, via fordelingsveje, forgrene sig i mindre miljøgader og i adgangsveje til de overordnede parkeringsanlæg. På miljøgadenettet vil biltrafikken skulle færdes på de øvrige trafikanters præmisser. Østbanetorvet Nørreport Mindet Sønder Allé Værkmestergade Jægergårdsgade Marselis Boulevard BY BY BY ERHVERVSHAVN Biladgang til havnearealerne Vejkryds Grenåbanen Grundlæggende kvaliteter 11

12 Rekreativ forbindelse Vigtigt krydsningspunkt for lette trafikanter Grenåbanen Standsningssted for Grenåbanen Kollektiv trafikforbindelse (evt. en forgrening af Grenåbanen) Letbane tilpasset gaderummet, Sidney. Træskibshavnen Østbanetorvet Nørreport Skolegyde Åboulevarden Jægergårdsgade Skanseparken Tangkrogen en sporvognslignende letbane kunne skabe bedre tilgængelighed mellem City og De Bynære Havnearealer. Banen kan samtidig indgå som en del af den kollektive trafikbetjening. Udformning og placering af stoppesteder skal afspejle dette. En forgrening af banen til Nordhavnen udgør en principiel mulighed for kollektiv trafikbetjening af den nye bydel. Cykel- og gangtrafik Cykel- og gangtrafikken spiller en betydelig rolle for et godt trafik- og bymiljø. Såvel gående som cyklende skal sikres en god tilgængelighed og indbydende og sikre forhold. Udover den rekreative forbindelse, som vil få en central, overordnet karakter for lette trafikanter, skal et lokalt stinet sikre en god intern tilgængelighed i hele området. En del af gangtrafikken vil følge nettet for bil- og cykeltrafikken. Kollektiv trafik En attraktiv kollektiv trafikbetjening stiller bl.a. krav til ruteudformning, stoppesteder, frekvenser og rejsetider. Eksternt skal sikres sammenhæng med det eksisterende kollektive trafiknet. Internt skal den kollektive trafik sikres god fremkommelighed. Grenåbanen udgør et reelt dilemma mellem ønsket om at forbedre tilgængeligheden på tværs og hensynet til den kollektive trafik. På sigt vil en omdannelse af Grenåbanen til Skibstrafik I havnebassinerne skal der sikres besejlingsog anløbsmuligheder for større og mindre skibe. Kanaler skal i videst muligt omfang gøres sejlbare for mindre både. 12 Grundlæggende kvaliteter

13 Bebyggelsesstrukturer Bebyggelsesstrukturer 13

14 Byggefelt med bygninger i særlig indbyrdes dialog Havnepladsen og nordbastionen set fra sydbastionen. City havnen bugten. P 'Byggefelt', bebygget grundareal maksimum 30% Eksisterende bygningsmæssige kvaliteter Bygningsflugt Rekreativ forbindelse/relaterede pladser Visuelle åbninger Udsyn mod bugten Grenåbanen med standsningssted Parkeringsanlæg i konstruktion/under terræn Adgang til P-anlæg Vigtig krydsningspunkt for lette trafikanter Mols Bjerge Århus Bugt Havnebassin Havnebyrummet og Pier 2 P P I helhedsplanen er indbygget to forudsætninger, der skal sikre en åben havneplads med udsyn mod bugten og bevarelse af Toldkammerbygningen og Pakhus 13: dels at de nye byggemuligheder i tilknytning til havnepladsen koncentreres i et nordligt og en sydligt byggefelt, dels at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen respekteres. Med udgangspunkt i en situation hvor Pier 1 fjernes helt, viser illustrationerne de nye bebyggelser placeret i et stramt geometrisk mønster bygget op omkring den akse der tegnes i en lige linie igennem Domkirken og Skolegyde og videre mod øst. Hermed skabes et klart afgrænset rum, som markeres af henholdsvis nord- og sydbastionbebyggelserne, byen åbnes mod havnen og bugten og der skabes ligeværdig og entydig adgang mod syd og nord via den rekreative forbindelse. Det er intentionen at de nye bebyggelser skal fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skal med indbyrdes afstemt volumen og arkitektonisk udformning danne en nordlig og en sydlig indramning af havnebyrummet, og som de karaktergivende, dominerende bebyggelser 14

15 Åen Syd-bastion Pakhuset Toldboden Domkirken Pavilloner Nord-bastion Kanal Pier 2 Bassin Principsnit i havnebyrummet. Ovenfor: Dialogen mellem eksisterende bymæssige kvaliteter og de nye bastionsbebyggelser er afgørende for det samlede havnebyrums rumlige kvalitet. Til venstre: Havnebyrummet set fra vest med væsentlige sigtelinier og færdselsmuligheder for lette trafikanter langs kaj- og kanalkanter indtegnet. være i indbyrdes dialog tværs over havnebassinet. Den arkitektoniske dialog kan endvidere styrkes ved at bebyggelserne åbnes mod hinanden og havnebassinet samt at der etableres udendørs opholdsarealer, trappeanlæg m.v. tæt på vandspejlet og med udsigt over havnebyrummet. Den unikke placering hvor byen møder vandet og den rumlige samhørighed mellem de to bygninger skal afspejle sig i bygningernes udformning. Bygningerne skal have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skal indeholde funktioner der kan medvirke til at skabe liv i bybilledet. Der skal etableres offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i bebyggelsernes underetager eller i underjordiske anlæg. Pladsen mellem bygningerne vil udgøre et aktivt byrum. Udformet som en enkel og robust flade, skabes mulighed for at der her kan foregå en bred vifte af aktiviteter. Mindre bygninger i form af lette demontérbare konstruktioner skal kunne opføres på pladsen. Bygningerne kan f.eks. anvendes til sæsonbestemte, tilbagevendende arrangementer og aktiviteter. Bebyggelsesstrukturer 15

16 Offentlig adgang langs kajkant Publikumsfunktioner i periferi Øvre niveau, offentlig plads 2 parkeringsdæk, i konstruktion Åben bygnings-zone Principsnit i sydlig bastionbebyggelse. Åpromenaden er her vist videreført i sydbastionens to hovedniveauer som begge leder til havnepladsen. Grenåbanen og den rekreative forbindelse passerer under bastionbebyggelsens øverste dæk. Øvre niveau Det sydlige byggefelt Publikumsfunktioner langs nedre gangzone Øverst til højre: Rampe fra Europahuset hen over Europaplads til sydbastionen og havnepladsen. Til højre: Offentlig adgang til havnepladsen langs sydbastionens periferi. Bebyggelsens relation til åens udmunding i havnen skal gives særlig opmærksomhed. Området vil med den nye bebyggelse, åens frilægning på det sidste stykke mod havnen og nedlæggelsen af den interne havnevej blive et nyt væsentligt bindeled mellem byen og havnen. Afgrænsning af byggefeltet skal respektere væsentlige sigtelinier fra byen mod havnebassinet og bugten. Der kan eventuelt indgå en niveaufri krydsning mellem bebyggelsen og Åboulevarden, således at fodgængere kan bevæge sig henover trafikken ved Europaplads, frem til bebyggelsen og videre ud på havnearealerne. Forbindelsen kan eksempelvis føres via en rampe som starter ved Mindebrogade og følger åen til bebyggelsen. Derudover skal der være adgang i terrænniveau og mulighed for offentlig adgang langs åen og rundt om bebyggelsen langs kajkanten. Udformningen af den nye bebyggelse vil skulle koordineres med frilægningen af åen fra Mindebrogade til Mindet således at åen får et markant og attraktivt udløb i havnen i samspil med den nye bebyggelse. Grenåbanen opretholdes med sin nuværende linieføring og det forudsætter at der i forbindelse med den nye bebyggelse gives mulighed for indplacering af baneforløbet samt et standsningssted. Frit udsyn fra sydbastionens bebyggelse/ udearealer til havnebassinet, nordbastionen, nordhavnen, bugten og Mols. 16 Bebyggelsesstrukturer

17 Principsnit i nordlig bastionbebyggelse. Trappeanlæg, offentlig plads Åben bygnings-zone Parkeringsdæk, under terræn Offentlig adgang langs kajkant Åben bygnings-zone P-dæk, under terræn Offentlig adgang langs kajkant Langs hele periferien af den nordlige bastionsbebyggelse skal offentlig adgang være mulig. Kanalens udløb i havnebassinet skal udformes klart og entydigt. Det nordlige byggefelt Øverst: Ved det nordlige kanalforløbs udmunding trækkes havnebassinet helt ind til Skt. Olufs Plads, hvis bygningsafgrænsning er bestemmende for den nordlige bastions og havnepladsens udstrækning. Nederst: Havnepladsen og østbanegårdsområdet bindes adgangsmæssigt og visuelt sammen ved hjælp af promenade og det nordlige kanalforløb. Illustrationen viser den nordlige bebyggelse placeret ud for området mellem Skt. Olufs Plads og Nørreport. Bebyggelsen danner sammen med den eksisterende havnefrontbyggelse et nyt gaderum ved Skolebakken. Bebyggelsens placering og bygningsform skal respektere friholdelsen af væsentlige sigtelinier fra cityområdet mod havnen og bugten og med hensyn til bygningsvolumen afbalanceres i forhold til gaderummet og den eksisterende bebyggelse. Ved at føre en kanal fra det centrale havnebassin, vest om bebyggelsen etableres et samspil mellem den eksisterende havnefrontbebyggelse og vandet og der sikres visuel kontakt mellem havnepladsen og den rekreative forbindelse mod nord. En kanalgennemskæring af Pier 2 kan skabe visuel kontakt mellem havnebassinerne. Bebyggelsesstrukturer 17

18 Havnebyrummet uden Pier 1. Pier 1 Som beskrevet på side 8-9 indeholder planen to ligeværdige alternativer med hensyn til hel eller delvis fjernelse af Pier 1. En delvis bevarelse og eventuel bebyggelse af Pier 1 skal i det væsentlige være forenelig med intentionen om at fastholde den visuelle kontakt mellem byen og bugten, samt intentionen om at skabe et åbent havnebyrum og en ubrudt vandflade mellem de to markante bastionsbebyggelser og ud for havnepladsen. I planen illustreres forskellige muligheder for bebyggelse på øen. Eksemplerne viser i hvilken grad udsigten fra havnepladsen mod bugten vil blive påvirket. Såfremt der etableres en bebyggelse på Pier 1 vil der tillige skulle etableres en adgangsvej fra Skolebakken/Skolegyde på tværs af havnepladsen. Øverst til højre: Havnebyrummet med Pier 1 bevaret som en ø. Til højre: Havnebyrummet med punkthuse i 5 etager på Pier 1. Havnebyrummet med 18 etagers højhus på Pier Bebyggelsesstrukturer

19 Til venstre: Krydstogtskibe ved kaj i Århus Havn. Til højre: Strand-rekreation på Krøyers Plads, Københavns Inderhavn. Øverst til venstre: Nordbastionens bebyggelse, trappeanlæg og kajkanter skal udformes så Skt. Olufs Plads som byrum visuelt inddrages, her set fra Pier 2. Til venstre: Kanalgennemskæringer, friholdt for bebyggelser, sikrer visuel dialog mellem havnebassinerne, her set fra Nordhavnen, tværs over Pier 2, ind i det centrale havnebyrum. Ny bebyggelse på Pier 2 set fra nord med væsentlige sigtelinier og færdselsmuligheder for lette trafikanter indtegnet. Bebyggelse på Pier 2 Bebyggelsen på Pier 2, her som krydstogtterminal, skal åbne sig mod omgivelserne med transparens i terrænplan. Ny bebyggelse på Pier 2 skal placeres og udformes med respekt for de overordnede intentioner med havnebyrummet som helhed, herunder respektere diverse udsigtsmæssige bindinger og underordne sig det arkitektoniske samspil mellem de markante bastionsbebyggelser. Bebyggelsen skal primært relatere sig mod Pier 2 s nordlige kaj og områdets eventuelle fremtidige funktion som ankomstcenter for krydstogtskibe. De østlige og sydøstlige dele af Pier 2 friholdes for bebyggelse og anvendes til en offentlig plads med unik udsigt til både by og bugt. Hermed sikres tillige udsigten fra Havnepladsen over bugten og Mols, samt muligheden for at skabe visuel kontakt mellem havnebyrummet og de fremtidige bebyggelser og pladser på Nordhavnens sydøstvendte områder. Bebyggelsesstrukturer 19

20 P Bebyggelser med åbninger i fuld bygningshøjde og lokalt i terrænplan Eksisterende bygningsmæssige kvaliteter Bygningsflugt Rekreativ forbindelse Visuelle åbninger Vandflade Havnespor/Grenåbanen Parkeringsanlæg Adgang til P-anlæg Vigtig krydsningspunkt for lette trafikanter Området set fra syd. Midtkraft Slagtehusområdet P P Beliggenheden mellem eksisterende beboelsesejendomme og aktive havneindustriområder stiller særlige krav til områdets strukturering og bebyggelsens placering og udformning. Den nye bebyggelse, i områdets vestlige del, er på illustrationerne disponeret i en form for åben karréstruktur og viderefører således den bebyggelsesstruktur, der kendetegner det tilstødende Skansekvarter. Bebyggelsen langs Spanien og Strandvejen, opført som sluttet bebyggelse med facadeflugt i vejlinien, vil sammen med den eksisterende bebyggelse danne et nyt harmonisk gaderum. Mod syd, ved Skanseparken, kan bebyggelsen gives en markant afslutning for sammen med ejendomskomplekset Skansen at udgøre en slags sydlig byport og introducere til Midtbyens mere koncentrerede bebyggelse. Bortset fra enkelte høje punkthuse nedtrappes bebyggelsen i højden mod øst og danner overgang til områdets udearealer og den rekreative forbindelse. Den tætte bebyggelsesform, med enkelte højere pejlemærker i industrihavnens skala, giver mulighed for at etablere et større parklignende areal, som både rummer mulighed for ophold i forbindelse med den rekreative forbindelse og for et stort beplantet parkeringsanlæg mellem bebyggelsen og havneindustriområdet. 20

21 Principsnit øst-vest i området. Nyt havnespor Spanien Ny bebyggelse Ny bebyggelse Punktvise landmarks Ny bebyggelse Stamvej Ny bebyggelse foran Turbinehal Skålformet terræn Promenade Kanal Jordvold Beplantet P-område Sydhavnsgade Området set fra nordøst med væsentlige sigtelinier og færdselsmulighed for lette trafikanter indtegnet. Arealet kommer således til at fungere som bufferzone mellem de tunge industriområder på havnen og den nye bebyggelse. Det gamle kulkranspors betonkonstruktion kan indgå som karaktergivende element i området og eventuelt på længere sigt anvendes som niveaufri gangforbindelse mellem de nye store parkeringsarealer og Midtbyområdet. Desuden vil enkelte af områdets bevaringsværdige bygninger kunne indgå i det fremtidige byområde som et vidnesbyrd om områdets tidligere anvendelse. Det er intentionen at området omdannes til et attraktivt byområde for erhvervsvirksomheder, herunder primært kontor- og kulturformål. Øverst: Pladsen syd for Filmby Århus er koblingsled mellem Midtkraftområdet og industrihavnen, havnebyrummet og adgangen fra Spanien langs havnesporet. Nederst: I forbindelse med nybyggeriet skal adgangsmæssig/ visuel kontakt fra bagvedliggende boligområder varetages, her set fra Strandvejen. Bebyggelsesstrukturer 21

22 Vandtrapper, Christiansbro, København. Den rekreative forbindelse føres under det nye havnespor og videre til rampen/vandtrappen mod syd. Kulkransporet kan evt. bruges som hævet gangforbindelse til Midtbyområdet. Øverst: Den rekreative forbindelse fører dels udenom, dels gennem Turbinehallens vestlige ende. Der skal være visuel kontakt herfra til Havnebassinnet/åens udløb. Nederst: Der skal i videst muligt omfang være visuel og fysisk forbindelse mellem arealerne på hver side af havnebanen, såvel som mellem bebyggelsen langs Spanien og havnebassinet. Eksempel på kanalmotiv, Ørestad. 22 Bebyggelsesstrukturer

Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001

Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 Udgiver Århus Kommune januar 2006 Forfatter

Læs mere

Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien

Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Tillæg nr. 2 til

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

Tillæg til kommuneplanen

Tillæg til kommuneplanen 1 Tillæg til kommuneplanen Tillæg nr. 62 til 2009 for Aarhus Kommune tillægget omfatter et område i Aarhus Havn, der er beliggende i rammeområderne 050204ER, 050205ER, 050208ER, 050209ER, samt en del af

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer

Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer Helhedsplan for De Bynære Havnearealer Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer skal bringe byen, havnen og bugten i nær kontakt med hinanden. Helhedsplanens hovedelementer er formgivningen af en sammenhængende,

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...02 Byggefelt 1-4, Forudsætninger.....03 Principskitse

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. august 2016 Lokalplan 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 2. august 2004 Jens Lønstrup 8940 2654 Iværksættelse

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

OFFENTLIG HØRING OM SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET MARTS 2015

OFFENTLIG HØRING OM SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET MARTS 2015 OFFENTLIG HØRING OM SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET MARTS 2015 1 Sumatravej ØSTHAVNSVEJ Marselisborg Havnevej TANGKROGEN STRANDVEJEN Tangkrogen ligger centralt i Aarhus, syd for midtbyen og

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN Baggrund Helhedsplan for bynære havnearealer Dispositionsplan Nordhavnen Trafikale udfordringer BAGGRUND Omdannelse af en aktiv havn Godsomsætning: 11 mio. tons/år Stor containerhavn:

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling. Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling. Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling. Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den 15. juni 2005 J.nr. 08.03.00P23/SA/03/00777 Ref.: BG Tlf.nr. 8940

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune -

KOMMUNEPLANTILLÆG. Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Vedtaget Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget 29.10.2012 Morsø Kommune - www.morsoe.dk ? Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen kan have baggrund

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.020 for område ved Stigsborg Brygge Aalborg Byråd godkendte den 12. november

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013

FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring i perioden fra 16.09.2015 til 11.11.2015 FORSLAG - TILLÆG NR. 5 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2013 Baggrund I 2003 2004 udarbejdede gl. Fakse Kommune en samlende og perspektiverende lokalplan for

Læs mere

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt

Læs mere

Kommuneplan for Langeland Kommune

Kommuneplan for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Havneområder 1.H.1 Lystbådehavnen 1.H.2 Trafikhavnen Fremtidig anvendelse Bebyggelsens art og ydre fremtræden Lystbåde og fiskerihavn med faciliteter

Læs mere

Resultatet af offentlighedsfasen om

Resultatet af offentlighedsfasen om Bilag A Resultatet af offentlighedsfasen om Forslag til dispositionsplan for Nordhavnen inklusiv Lystbådehavnen, Pier 2 og den nordlige bastion, området fra Sibirien til Østbanegården, Fiskeri- og Træskibshavnen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013 Kommuneplanrammerne 4.E.04, 4.E.05 og 4.E.11 Februar 2016 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 8. april 2015 Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper Aarhus Kommune planlægger at give mulighed for

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej 108-124 samt interessegrupper NABOORIENTERING vedr.

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. TILLÆG 15 Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 15 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 894. Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Marts 2011

Aarhus Kommune. Lokalplan nr. 894. Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Marts 2011 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 894 Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Marts 2011 Aarhus Kommune Lokalplan nr.: Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Indeholder

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere