Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til (land): Kenya Navn: Nadja Storm Evt. rejsekammerat: Pernille Møller Andersen Hjem-institution: Thisted VIA UC Holdnummer: STS11 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: ActionAid Kenya Praktikplads/Hospital: Coast general provinial hospital, mombasa Speciale: Udvekslingsperiode: 4/ / Rejserapporten skal indeholde følgende punkter: Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Hvorfor valgte du det specifikke sted? Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? o Hvordan var kontakten til vejledere? o Hvordan var kontakten til patienter? Giv konkrete eksempler fra praksis Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur o Om kulturen i landets sundhedsvæsen o Om sygeplejekulturen Giv konkrete eksempler Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Giv konkrete eksempler Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet

2 Andet du synes andre bør vide om udveksling Rejsebrevet skal have en længde af 5-10 normalsider. Derudover er du velkommen til at indsætte billeder. Husk, at hvis der er billeder af personer, skal de give deres tilladelse til offentliggørelse. Du skal vide, at rapporten vil komme til at ligge på vores hjemmeside.

3 Hvorfor tage på udveksling? Da jeg startede på sygeplejeuddannelsen var der kort tid efter på skemaet sat tid af til at høre om udveksling. Jeg har altid godt kunne tænke mig at komme på udveksling, så jeg var rigtig spændt. Havde først tænkt at tage et 14 dages ophold, da jeg har to børn og en mand. Efter sessionen med Kirsten Haugaard, var jeg bare ikke i tvivl jeg skulle til afrika! Jeg kan skrive 1 milliard sider, hvor jeg prøver at forklare hvorfor, og det ville sikkert ikke beskrive det jeg følte alligevel, jeg skulle bare af sted, det var HELT rigtigt. Min mand støttede heldigvis min idé, så det var rigtig skønt. For at prøve at beskrive en smule om det så var det nok udfordringen i det, rent faktisk at se hvordan Afrika egentlig er og sidst men ikke mindst at øge ens faglige og praktiske kunnen. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg valgte Afrika fordi deres sundhedsvæsen er så anderledes fra det danske sundhedsvæsen. De har på ingen mder de samme ressourcer, og man ville få lov til rigtig meget praktisk, som man ikke vil få lov til i DK. F.eks. kommer man på fødeafdeling og man får lov til at tage blodprøver, lægge pvk osv. Omsorg er også noget helt andet i Afrika. Hvis patienterne skal vendes, have medicin osv så er det de pårørende som skal gøre det, og det der med at holde i hånd, er ikke noget man skal gøre, medmindre de selv udtrykker behovet. En afrikans sygeplejerske ville aldrig gøre det. Selve landet i Afrika valgte jeg fordi, det var det land som skolen udbød som praktikland og jeg havde på den måde ingen lande-præferencer. Jeg ønskede at komme til enten Mombasa eller Rombo. Grunden var, at 2 tidligere studerende havde fået oprettet en mobil sygeplejeklinik, da mange borgere har over 80 km til en sundhedsklinik eller sygehus. Det kunne være sjovt hvis vi kunne have været lidt med i det, og de ville være køreklar i januar. Oprindeligt skulle vi have været afsted i februar, men skolen lavede pludselig om på modul-rækkefølgen, så vi skulle afsted i november i stedet. Derfor kunne det ikke lade sig gøre at følge den mobile sundhedsklinik. Valget om Mombasa holdt dog stadig ved. Forberedelse til opholdet Puha! Der er MANGE forberedelser! Det skal bestemt ikke afskrække nogen, slet ikke, det er mere i jo bedre forberedelse, jo bedre ophold -tonen. Man skal selv være rigtig meget opsøgende mht. uniformer man skal have med, medicin, vaccinerne, hvad man skal have med/får brug for, rejsen osv. En anden ting der tager rigtig meget tid, er at søge legater og stipendier! Jeg har søgt 21, og har fået fra dansk sygeplejeråd. Der er dog nogle stykker som jeg endnu ikke har fået svar fra, men det er virkelig tidskrævende og ikke særlig udbytterigt. Et godt råd er dog, at få den internationale koordinator til at sende papiret med en bekræftelse af ens ophold (det havde hun glemt ved os) for der står nemlig at ens ophold er 12 uger, og når det er det, kan man søge mange flere steder, også nordea fonden som giver mellem 10 og kr. Derudover skal der købes dollars til at betale for ens visum i lufthavnen i Nairobi, og det koster 50 USD. Jeg købte også en ny kuffert, med hård skal, hvilket er et must have, da kufferten ser 10 år gammel ud når den ankommer til nairobi, det er helt vildt! Turen i matatu ud til platformen gør det ikke ligefrem bedre heller. Vacciner! Det il være en god ide at gå på en vaccinationsklinik i stedet for ens egen læge. De har (en del af dem) slet ikke styr på hvad man skal have og ikke skal have, så det skal man også selv tjekke op på. F.eks. koster rabies vaccinen 700 pr. gang, og man skal have den 3 gange. Dog skal man alligevel have vaccinen igen hvis man bliver bidt, så det er 2100kr lige ud af vinduet, og risikoen er ret lille. Pernille og jeg har ringet rigtig meget sammen og planlagt rigtig meget. Lige fra køb af medicin til hvilke bøger vi tog med. Det er med at prioritere, så man ikke tager de samme ting med. Hvis ikke man er medlem af danmark er det er ret god ide, der er mange penge at spare både på medicin men også vacciner. F.eks. koster malerone (malariamedicin) 485 kr pr. pakke med 12 tabl. Og der kan man få dækket ret meget fra Danmark, faktisk ca. halvdelen. Derudover skal man selv have håndsprit med, handsker, plastre, og uniformer. Vi havde også en KNaG væske og en

4 NaCl væske med, samt pvk er og slanger. Det er hvis vi selv skulle blive syge, for en sikkerhedsskyld, og det blev vi anbefalet af lægen som besøgte os på grundkurset. Det vi ikke bruger, giver vi til hospitalet når vi tager hjem. På hospitalerne har de ikke råd til at tage en ny slange ved hver patient, så for en sikkerheds skyld er det rart sel at have nogle med, og det gælder også for sprøjter og kanyler. Økonomisk set har det betydet at jeg har arbejdet hele sommerferien. Det blev ekstra udfordrende, da turen lige blev flyttet 3 mdr. frem, men det hænger sammen, sådan lige præcis. Budgetmæssigt, har vacciner, tøj, myggenet, medicin og andre diverse indkøb, samt estimerede lommepenge rundet omkring de , når man regner prisen for selve turen med, som i vores tilfælde var Man kan selv booke flybilletter osv, men vi tog bare hvad ms bestilte. Andre der selv har booket, og fundet billigere billetter, har f.eks. skulle betale 100 kr. pr. kg. Overvægt, hvor i med egypt air må tage 2 x 23 kg med når man er væk over 1 måned, så jeg synes det har været lettere på den måde, da der i forvejen er ret meget man skal overskue og gøre i, samtidig med man er i skole, og har en eksamen man lige skal igennem også før man skal af sted. Myggebeskyttelse i form af DEET som er det eneste der duer til de her tropiske myg, kan ikke købes i danmark. Vi købte det online i england, og myggenettene som også er behandlet med DEET fik vi i en sport/fiskeri forretning som de havde fået hjem fra tyskland til os. Det er som sagt svært at beskrive alle forbereldelser, men man skal i hvert fald forvente uforudsete udgifter. Tingene er forholdsvis billige, men man bruger alligevel en del man ikke havde forventet. Hvordan arbejde du med læringsmål? Det kan i starten være ret svært at se hvordan man lige umiddelbart skal opfylde sine læringsmål. Vi brugte faktisk hele den første dag på at sidde på en bænk og se på! De er ikke overvældende gode til at drage en med ind i arbejdet, så man er i høj grad selv ansvarlig for at deltage og fortælle dem hvad det er man kan, skal og vil. Der var enormt mange indtryk den første dag, hvilket måske svarer på hvordan man da bare kunne blive siddende der og se på. Sygeplejen er i dén grad anderledes, og selvom en patient kommer ind med et blodsukker på 0,6 ser man ikke nogen der er i nogen form for travlhed over det. Det er svært at være vidne til, men med tiden finder man ud af hvordan tingene bliver gjort, og hvad man kan gøre for selv at få fingrene i nogle af tingene. Jeg vil for det første anbefale at man medbringer en kopi af sit læringsudbytte på engelsk, så man kan fortælle dem hvad det er man skal. Man skal ikke forvente at få samme læringsudbytte som man ville gøre i det tilsvarende modul i Danmark. Grunden hertil er, at man her ikke lærer den rigtige måde at gøre tingene på. Man ville i Danmark f.eks. aldrig gøre senge rene med JIK (en form for rengørings/steriliseringsmiddel), med lagnet fra den patient som lige har lagt i det. Det er dog hvorom alting er sådan tingene gøres her, men det er jo på den måde ikke et læringsudbytte man kan tage med sig og bruge i Danmark sådan rent praktisk. Det man kan bruge det til, er erfaringsmæssigt på den måde at man får et andet udgangspunkt for den sygepleje man yder i Danmark, samt en anden forståelse for hvorfor de egentlig gør som de gør. Det handler altså om, at man er helt på egen hånd, og bare SKAL sørge for at sige hvad man skal deltage i, og ikke deltage i. Hvordan var kontakten til vejlederne? Vi havde en vejleder på sygehuset, men det var ikke meget man så til hende. Hun præsenterede os til afdelingerne, og pga. strejken havde vi et møde med hende som en lille update omkring situationen, og så afholdt hun også vores eksamen. Hun er en rigtig sød dame, men ét er hvad hun fortæller afdelingerne hvad vi skal deltage i, og noget andet er hvad de så rent faktisk gør. Vi havde god kontakt hjem til vores vejleder på skolen, men der er ingen tvivl om, at hvis vi havde nogle problemer ville vi altid kunne gå til den lokale vejleder. I hverdagen var hun dog ikke noget vi så ret meget til.

5 Hvordan var kontakten til patienterne? Kontakten til patienterne var også i starten, eller egentlig generelt lidt noget rod. De havde ingen problemer med at vi udførte forskellige handlinger, eller også sagde de det i hvert fald ikke. Patienterne i Kenya, er meget autoritetstro, og de spørger derfor ikke om ret meget, men gør udelukkende hvad der bliver sagt. Jeg husker tydeligt den første patient jeg havde noget med at gøre, og som var kommet ind med et astma anfald. Jeg sagde stille og roligt til ham, at han fik mere ud af masken, hvis han satte sig op i sengen, hvorefter han nærmest sprang op! Jeg sagde han skulle tage det helt roligt, så hans astma ikke blev forværret, og lagde i den forbindelse min hånd på hans arm. Han så helt forskrækket ud i ansigtet, for omsorg, er ikke noget de gør ret meget i. Han virkede dog glad for omsorgen, så snart han lige var kommet sig over chokket. Nogle, eller en del af patienterne snakkede også udelukkende swahili, hvilket ikke gjorde det nemmere. Efterhånden kom swahili dog til at ligge mere og mere i munden, hvilket gjorde at man bedre kunne forstå hvad de fejlede eller bare i det hele taget kommunikere. Hvad lærte du om landets kultur? Dette punkt kunne også fylde en hel bog. Jeg har lært meget, rigtig meget. Lige når man er ankommet og de første mange gange man går rundt i bybilledet har der ikke skullet ret meget til før man synes at man nu har hørt nok på muzungu, muzungu, folk der vil røre en og have penge af en. Alligevel ser man sig selv blende ind og så er det lige pludselig ikke træls mere, man suger bare det hele til sig og synes det hele er skønt. Det der er vigtigt er at tale med de lokale, få nogle kontakter og ses, det er virkelig der man lærer kulturen og får en dybere forståelse for hvorfor de gør som de gør, eller hvad de mener med dit og dat. Grunden til, at børnene RÅBER muzungu konstant er faktisk fordi de nærmest fra første dag i skolen lærer, at englene er hvide mens djævlen er sort, og at de skal sætte pris på alt der er hvidt. Så når de ser en hvid person bliver de faktisk bare vildt glade, og gør bare hvad de har lært! Se dér fik man det jo så ret årligt over at have syntes det var træls at høre på. Folk her er enormt venlige, og det tager lige lidt tid at vænne sig til, at de faktisk ikke kommer og giver hånd, fordi de vil tale med en hvid person, men de gør det fordi de er venlige og generelt er et folkefærd som byder alle velkommen og vil gøre alt for at få en til at føle sig velkommen. Det er bare fordi det er så anderledes fra Danmark, hvor man i bund og grund bare passer sig selv. Man føler sig virkelig velkommen, også sådan helt ind i hjertet, når altså man lige har lært hvordan tingene foregår. Kenya vil til enhver tid være mit andet hjemland, og så snart jeg får chancen, er jeg den der tager af sted igen! Mad er også meget kulturpræget her. Der er forskellige traditioner alt efter hvilken stamme man tilhører, og kød er generelt ikke noget der bliver serveret ret meget af. En af grundene er at det er dyrere at købe kød, men faktisk er der også mange der tror, at hvis man spiser for meget kød, så får man mund og klovsyge, ligesom køerne! Hvis man bare kunne beskrive stemningen på gaden i Nyeri (og mange andre steder). Der er et virvar af mennesker, alle sammen i gang med en handel, på vej et sted hen, talende i telefon eller råbende jambo (hej), karibu kenya (velkommen til kenya). I siden af vejen går der måske nogle køer, geder eller hunde og matatuerne flyver forbi. Musikken blæser ud fra forskellige forretninger eller fra manden som går rundt og sælger cd er med en højtaler på ryggen. Gør jer selv den tjeneste at lære lidt swahili før I kommer til landet. De bliver så stolte over, at man har gjort forsøget og de tager det som en stor gestus. Derudover er det ret praktisk i hospitalsøjemed, da de ikke er for gode til at tale engelsk, så man får lært meget mere hvis man kan lidt swahili. Der er også nogle som slet ikke taler engelsk selvom det er deres sprog på lige fod med swahili. Kan ikke sige ret meget andet end at det er en fantastisk kultur, og folk rundt omkring kunne lære en del af den. De lever på fredeligste vis side om side men andre stammer, religioner og overbevisninger. For kenyanere er gæstfrihed, venlighed og høflighed det samme lige meget om man så er muslim, masai eller noget helt tredje.

6 Om kulturen i landets sundhedsvæsen Kulturen i sundhedsvæsnet er også noget man skal vænne sig til. De har en helt helt anden tilgang til sygepleje end vi er vant til. Man yder en anden slags omsorg, så det vil sige, at det er ret uset lige at tage patientens hånd eller lægge en hånd på skulderen. For det første vil mændende tage det som om man ikke anser dem for at være stærke nok, og for det andet kan de være bange for at det opfattes som om de prøver at udnytte en muzungu, hvilket det er de færreste der vil. Deres sundhedsvæsen kan virke ret rodet, hvilket det også er, men det fungerer, sådan the african way. De kenyanske sygeplejerskers uddannelse er også 3,5 år som i danmark, men de lærer samtidig også det basale omkring fysioterapi, ergoterapi og så bliver de faktisk også jordmødre allerede det første år inde i uddannelsen. De har dermed et meget bredere felt end vi kommer til at have, hvilket også kan være med til at forklare at der er nogle områder hvor de ikke har så meget viden som os. F.eks. fik jeg at vide af en sygeplejestuderende, at det jod de puttede i såret, at det var antibiotika, så der ikke gik infektion i. I danmark ville vi jo rense såret og alt efter udseende vælge forskellige slags plastre eller behandling såsom creme eller ikke creme osv. Men her, renes det hurtigt evt bare med vand, så hældes der masser af jod på og så får de et meget tyndt lag gaze på og så kan de gå igen. Ingen instruktioner, eller noget som kunne gøre at såret måske helede hurtigere. Det hænger nok sammen med den viden de får under uddannelsen, eller mangel på samme kan man måske sige. En anden kulturel ting isundhedsvæsnet er family planning, det ville vi i danmark måske kalde sexual undervisning kombineret med viden om hvordan man beskytter sig mod graviditet. Man kan i kenya først få adgang til family planning når man er gift OG har fået sit første barn, ikke før! Det vil sige, at mange først lærer om kondomer eller andre former for beskyttelse når de har fået et barn, og så skal de i øvrigt også lige være gifte. Generelt halter det meget med information. Ingen af patienterne bliver forklaret hvorfor de får en given slags medicin eller hvordan de skal forholde sig ved f.eks. komplikationer, det må de selv tage stilling til, hvilket nok også er derfor at folk her først går til lægen når det virkelig er slemt de ved simpelthen ikke at de skal se en læge. Hvordan blev du modtaget af kolleger Sygeplejerskerne er rigtig søde, men som sagt før, så glemmer de at tale engelsk. Mange af dem ved ikke hvad vi egentlig kan og skal, så det er vigtigt at opdatere dem på det, så de ved hvad de skal drage en ind i og hvad man kan bidrage med. Hvis man viser interesse og stiller spørgsmål, hvilket man i starten er ret forsigtig med, så skal man nok få foden ind, men de skal, ligesom os, lige lære hvordan og hvorledes det fungerer med sådan nogle fremmede menensker Havde du kontakt til lokalbefolkningen Det korte svar er, ja. Vi kom jo lidt atypisk ind i det her ophold, i og med vi ikke kunne være på vores første destination, mombasa. Via kontakter i dk fandt vi en dansk/kenyansk familie i nairobi hvor vi boede og som hjalp os med at finde et hospital at være på da vi faktisk intet hørte fra MS. Allerede der fik vi en del kontakter. Vi blev så omplaceret til Nyeri og hospitalet der. I Nyeri fik vi også hurtigt nogle lokale kontakter fordi folk er så åbne, og gerne inviterer på f.eks. chai (the) eller lignende. De har vist os rundt i byen, altså steder man ikke lige ville have fundet hvis man bare tog den på turist-måden. Det har været rart, da vi tog på ferie i nairobi at vi kendte nogle så man også her så andet end det man normalt bare ville se som turist, og prøvet mad som man ellers ikke ville hvis man gik rundt på egen hånd. Det er faktisk kontakten til de lokale som har haft den største betydning i hvordan man har oplevet landet og befolkningen. Der gøres egentlig meget ud af inden man tager afsted, at blive fortalt om at man skal passe på. Det skal man selvfølgelig også, men så længe man bare har sin almindelige sunde fornuft så kommer man altså langt. Første gang man lige pludselig på en eller anden mærkelig måde sad i en stue i ghettoen i Nyeri og spiste dejlig mad, var man måske lige det første stykke tid en smule overrasket over sig selv. For det første fordi det aldrig

7 ville ske på den måde i Dk, og for det andet fordi man var blevet fortalt å meget om at passe på. Jeg er dog bare enormt glad for at vi gjorde det. Det er nemlig fra de lokale man får virkelige ærlige svar, og når man kender dem en smule vil de hellere end gerne hjælpe med hvad end det måtte være. Personalet på sygehuset holdte lidt mere afstand og når man spurgte om noget opfattede de det måske lidt som om vi var nogle der bare ville bore i tilstandende, hvilket ikke var tilfældet, men jeg fornemmede hurtigt at man nok ikke helt altid kunne regne med de svar de kom med. De kontakter vi har fået er jeg ikke i tvivl om bliver livslange. De er fantastiske mennesker som jeg kommer til at savne helt vildt meget, men som jeg også er nødt til at se igen, så det er ikke sidste gang jeg kommer til kenya. Deres gæstfrihed er ubeskrivelig!

8 Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Tag billeder med hjemmefra, det elsker de at se! Gerne fra forskellige årstider og af familien. Sæt penge af til uforudsete udgifter, man tror ikke der vil blive det vilde, men det gør der. Familien vi boede hos sørgede generelt ikke for morgenmad og middagsmad så det skal man regne med selv at købe ind til. De spiser ikke brød med pålæg som vi gør, så det er ikke fordi der ikke var f.eks. brød, men der er ikke noget at putte på, fordi de spiser det bare sådan og så med the. Hav tålmodighed! Hvis ikke man har det, så får man det, for afrikanere har ikke travlt, og de får det heller ikke selvom der står en muzungu som synes de skal have det! Ting tager tid, og hvis de siger 30 min, så forvent 1 times tid. Generelt læg altid lidt oveni Man lærer at leve med det, og er ret sikker på, at det bliver svært at komme til Danmark hvor det forventes at man er punktlig igen! Selv på sygehuset hvor man møder kl. 7:30 vandrer både studerende og ansatte ind sådan indtil kl. 8:30 uden at nogen så mærkeligt på det, men vi hastede af sted hvis vi lige kunne se at vi var halvsent på den. Tag nogle gode lukkede vandresko med! De har nogle voldsomme regnskyl som bare kommer ud af den blå luft, og så er alt bare mudder, mudder og mudder! Tag ikke hvidt tøj med hvis det skal være hvidt når man skal hjem, det er simpelthen umuligt. Hvis ikke det bliver rødt af mudder, så bliver det rødt af støv. Det er også en god idé at medbringer rygsæk i stedet for kufferter. Medmindre man skal være i Nairobi hvor der er asfalterede veje og fortov overalt er det pænt upraktisk med kufferter! De fylder en krig, og det er faktisk få taxier som vil have plads til dem. Derofr er det en god investering. Sidst men ikke mindst, nyd det, hvert sekund! Tiden går SÅ stærkt!