Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til Kenya Udvekslingsperiode: 28/8-11 til 7/11-11 Navn: Rebekka Klithav Vestergaard Rejsekammerater: Mia Sørensen, Pernille Albrechtsen, Rikke Pahuus Hjem-institution: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Holdnummer: 10 1 B Værts-institution/Universitet: Action Aid Praktikplads/hospital: Nyanza Provinicial General Hospital Hvorfor udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling til Kenya på modul 6, fordi jeg syntes det kunne være en meget spændende, lærerig og anderledes oplevelse. Jeg elsker at rejse og syntes det kunne være spændende at kombinere rejse med faglig læring. På modul 4 var jeg i praktik på et plejehjem. Derfor syntes jeg, at jeg manglede praktisk erfaring på et sygehus og troede der ville være rig mulighed for at prøve en masse forskelligt på et hospital i et udviklingsland. Det tiltalte mig også meget at vi skulle bo ved en lokal familie og opleve hvad det vil sige at leve som en afrikaner. Ved at bo og arbejde med lokale, oplever man kulturen på en anderledes og mere givende måde end som turist. Hvorfor jeg valgte Kenya? Jeg valgte at rejse til Afrika, da jeg regnede med at møde både faglige og personligt udfordringer og få oplevelser som jeg ikke kunne få nogen andre steder i verden. Oprindelig havde jeg valgt at komme til Tanzania. Men vi blev alle 4 ringet op fra ActionAid og blev informeret om at Tanzania ikke lukkede sygeplejestuderende ind i landet, da de var bange for vi tog deres jobs. Dette skete 3 uger før afrejse!

2 Det var meget frustrerende, da jeg havde søgt fonde og legater til Tanzania og købt guide bog osv. Men ActionAid havde så heldigvis skaffet os en plads i Kenya i stedet. For mit vedkommende var jeg ligeglad med om det blev Tanzania eller Kenya. Min forberedelse til udvekslingsopholdet Der var rigtig meget forberedelse til turen, og det blev meget dyrere end jeg havde forventet! Opholdet i sig selv er dyrt, men så er der rigtig mange småting såsom hospitalshandsker, myggenet, rejsemedicin, myggespray, vacciner og malariapiller osv. Som alt i alt løb op i rigtig mange penge! Man skal også påregne togudgifter til København både til weekendgrundkursus og til lufthavnen. Jeg lavede et budget over mine udgifter inden jeg tog af sted, hvor jeg regnede husleje, tog udgifter og alt med. Dette hjalp mig til at få en ide om, hvad det ville koste mig. Men det var især de små ting, man også lige skulle havde med, der overraskede i pris. Fx et myggenet koster i sig selv 350 kr.! Heldigvis får man SU mens man er væk. Jeg forberedte mig på, at jeg stort set intet kunne købe når jeg kom til Kenya. Jeg købte fx selv 4 pakker handsker, da vi havde hørt at der ofte manglede handsker på hospitalerne. Jeg var også ude og købe lidt nyt tøj, da alt vores tøj skulle gå ned over knæ og skuldre, så shorts kunne man ikke bruge og lange bukser ville være for varmt. Vi var 4 piger fra samme klasse der rejste sammen, så vi aftalte at fordele skolebøger imellem os. Vi tog sygdomslærebogen, kompendium, fysiologi og anatomi bogen og sygeplejeleksikon med. Farmakologibogen ville dog havde været nyttig at have med også. Ellers tog vi også en masse skønlitterære bøger med, da vi hørte man havde meget fritid dernede.

3 Fagligt udbytte Læringsmålene Vi prøvede så vidt muligt at arbejde med vores læringsmål. Vi læste dem ofte igennem for at se om vi kunne svare på spørgsmålene og for at se, hvad vi skulle have fokus på. Det var meget overladt til os selv, at opfylde og arbejde med målene. Vi prøvede at strukturere vores læring, ved at læse om de sygdomme og udfordringer vi mødte og give os selv udfordringer. En udfordring/mål kunne f.eks. være; jeg vil have lært at give en intramuskulær injektion, inden denne uge er omme. Vi snakkede også indbyrdes om, hvordan sygepleje var anderledes og hvad man gjorde anderledes i Kenya i forhold til i Danmark og hvilke vaner vi ikke skulle tillægge os selv dernede, især i forhold til hygiejne. Jeg kunne godt have ønsket at jeg havde mere erfaring inden jeg tog af sted, så jeg kendte den danske måde at gøre tingene og vidste hvordan man udførte handlingen på den korrekte danske måde, så man kunne være mere kritisk. Alt hvad vi lærte dernede tog vi med forbehold. Vi rådførte os med hinanden om dette var den måde, man gjorde tingene i Danmark. Denne usikkerhed gjorde det svært at vide, hvad man skulle tage til sig og hvad man ikke skulle gøre til en vane. kontakten til vejledere Vores vejleder var head Nurse dvs. Den hovedansvarlige sygeplejerske på hospitalet. Vi kom op til ham den første dag med vores papirer. Han læste dem igennem og vi valgte i samråd med ham, hvilke afdelinger vi gerne ville være på og hvilke der levede op til vores læringsmål. Det blev - Paediatric ward. - Oncology ward - Surgical ward - Labour ward - Post natal ward - Medical ward - Mother child health (MCH Clinic) (out reach patients) Vi skulle så være 1 uge på hver afdeling. Mødetiden var fem dage om ugen.

4 Vores vejleder kom nogle gange og besøgte os på afdelingen, for at tjekke om vi lærte nok til at opfylde vores læringsmål. Det var rart at han viste lidt interesse i os, men det var også svært at vide, hvad han forventede af os. Han troede vi kunne det samme som de andre kenyanske sygeplejestuderende, men deres uddannelse er meget mere praktiskorienteret end den Danske, så de kan alle de praktiske færdigheder længe før vi kan i Danmark. Kontakten til patienter Kontakten til patienterne var meget anderledes end den er i Danmark. Der er ikke meget kærlig pleje og omsorg i sygeplejen i Kenya og vores sprog forskelligheder og hvide hud gjorde det bestemt ikke nemmere at etablerer kontakt. Det at vi så anderledes ud gav også mange ekstra udfordringer på hospitalet, især børnene syntes enten det var enormt spændende eller skræmmende at vi skulle være på afdelingen. Eks: Fra børneafdelingen (0-3 år, Obama). Når man kom ind på stuen for at give medicin, starter der et kor af skrigende børn. De kigger alle meget skræmte på os. Mødrene griner alle meget overbærende af deres skrigende børn. De lidt ældre børn syntes det var meget spændende at mzungu'erne (de hvide) skulle give dem medicin, de grinede ofte fjoget, var lidt generte og nysgerrige. Til gengæld var det blandede følelser de voksne patienter modtog os med. Mange syntes det meget mærkeligt, hvis vi prøvede at yde kærlig omsorg for dem, for patienterne er ikke vant til at sygeplejerskerne er kærlige og omsorgfulde mod dem. Eks: En kvinde på 22 år skal føde sit første barn. Hun ligger alene inde på fødestuen. Jeg kigger forsigtigt ind bag forhænget, men tror hun sover. Men hun kalder Nurse Nurse come back. Jeg kigger ind og hun græder. Hun siger at lægen har sagt, at der måske er noget galt med barnet, og hun har det frygteligt! Hun spørger om jeg ikke vil blive lidt. Hun kaster op og jeg tørrer op. Jeg holdte hende i hånden og hun klemmer sig til den. Jeg gnubber hendes læn når hun har veer. Hun bliver ved med at sige Please please don t go I am so scared. Det endte med hun skulle have foretaget kejsersnit, og fik et

5 velfungerende barn. Nogle dage efter kom hun hen til mig og sagde mange gange tak og at jeg måtte havde et godt hjerte. Denne patient i eksemplet var meget taknemmelig og glad for min omsorg, men som skrevet ovenfor opnåede man sjældent samme kontakt med patienten især pga. kommunikations vanskeligheder. Kulturelt udbytte Landets kultur er meget anderledes end i Danmark. Vi boede ved en lokal familie, hvor vi spiste, sov og opholdte os, så vi har oplevet kulturen meget tæt inde på livet. Jeg har valgt at fokusere på nogle få forskelle, da man ellers kunne skrive en meget lang afhandling. Madkultur Vi havde lidt problemer med kosten, da den var meget ensformig og smags løs. Deres national ret var ugarli. Ugali er lavet af majsmel blandet med vand, så det bliver til en meget tyk og klæbrig dej. Dertil spiste de ofte sukuma wiki der er kål med lidt tomat blandet i. Hvis der var kød, var det ofte med mange benstumper og meget fedt i. Ud over disse ting får man mange bønner, æg, hvidt toast brød og te med mælk og sukker. Morgenmaden bestod altid af en kop te med mælk og hvis vi var heldige hvidt toastbrød med margarine. Punktlighed Samfundet er ikke så struktureret, som man kender det i Danmark. Der er f.eks. ikke offentlig transport, så i stedet er der matatuer. Matatuer er små minibusser, som kører rundt i byen fyldt med mennesker, de forskellige minibusser kører i forskellige retninger. De råber så destinationen/retningen ud af vinduet og man hopper på når man hører den rigtige retning, der er ingen tidsplans ellers overordnet organisering. Folk er ikke punktlige og opfatter ikke tid, som et vigtigt begreb, ligesom vi gør i Danmark. Vi skulle for eksempel væne os til at sygeplejerskerne ofte kom min for sent. Mens de sygeplejersker det ventede fra aftenvagten ikke så det, som et problem. Det er socialt accepteret at komme for sent, de siger bare hakuna matata (tag det roligt/ingen problem).

6 Om kulturen i landets sundhedsvæsen Vi lærte at det kenyanske sundhedsvæsen er meget mangelfuldt, men oplevede at de prøvede at udnytte de midler de havde til rådighed på bedst mulig måde. Nogle sygeplejersker var meget innovative og opfindsomme og fik det meste ud af de midler de havde til rådighed. Men andre sygeplejersker brugte de manglende midler, som en undskyldning for, at de aldrig kunne gøre sygepleje godt nok. Nogle sygeplejersker var meget konservative og havde det bedst med, at gøre tingene, som de altid var blevet gjort førhen. Hvis vi stillede undrende spørgsmål til deres sygeplejehandlinger, undskyldte de sig med, at de ikke kunne udføre sygepleje ligesom man gjorde i Europa pga. manglende midler. Sundhedspersonalet var ofte også i stor sundhedsfarlig risiko pga. manglende midler. Eks på manglende midler: Vi var på Labour Ward i en uge. Vi blev konstant spurgt om, vi ikke skulle være med til at tage imod babyer ved en fødsel, men vi turde ikke. Vi var nervøse for vores egen sikkerhed. Der manglede briller, mundbind og handsker og de sygeplejersker der hjalp med fødslen, var i kontakt med rigtig meget HIV smittet blod og vi så flere sygeplejersker der fik sprøjtet blod i hovedet! På Surgical Ward havde de også få midler. De manglede handsker, rene lagner og forbindinger. Så det var kun de patienter, hvor lagnerne var mest beskidte, dvs. gennemsølet i blod, afføring, urin eller betændelse der fik dem skiftet. Jeg fulgtes med en sygeplejerske, der skulle til at rense et nekrotisk decubitus og så kom til at revne handsken da han tog den på, han brugte den revnede handske, da han ellers ikke kunne få fat i en anden. Om sygeplejekulturen I Kenya er patienten et objekt med en sygdom og ikke først og fremmest et individ med en sygdom, som man i Danmark ligger meget vægt på. Alle patienter fik samme overordnede behandling, der var ikke noget der var tilpasset direkte til den enkelte. Sygeplejerskerne hjalp heller ikke med personlig hygiejne, det gjorde

7 de pårørende for patienten. Hvis patienten ingen pårørende havde, kunne man lugte det på lang afstand. Sygeplejeuddannelsen er også anderledes end i Danmark. De er hovedsageligt i klinik og har ikke så meget teori, som vi har. En anden væsentlig forskel er også at de lærer at fungere som jordmødre. de kenyanske sygeplejestuderende vi mødte, var meget chokerede over at vi ikke lærte at tage imod børn i vores uddannelse, da det var noget af det første og nemmeste de skulle lære. Vi blev ofte lavet lidt til grin, da de troede vi var meget fagligt dygtige når vi kom fra Europa, men når de så fandt ud af at vi ikke kunne ligge et venflon, give injektioner eller tage imod babyer ved fødsel blev de meget overraskede. En anden væsentlig forskel er, at der er rigtig mange mandlige sygeplejersker i Kenya i forhold til, hvad man ser i Danmark. Jeg syntes ikke man kunne mærke forskel i forhold til, hvad de mandlige og de kvindelige sygeplejersker lavede, eller i forhold til hvordan de opførte sig overfor patienterne. Man havde måske kunnet mærke en større forskel, hvis de havde udført mere personligpleje eller hvis de havde været mere omsorgsfulde overfor patienterne. Social erfaring Der var meget forskel på, hvordan sygeplejerskerne og de mange sygeplejerskestuderende tog imod os. De fleste sygeplejersker var rigtig venlige imod os og ville gerne forklare og lære fra sig. Andre så os som arbejdskraft og kunne ikke forstå at vi ikke kunne de samme praktiske færdigheder, som de andre sygeplejerskestuderende. Jeg kunne godt snakke engelsk inden jeg kom til Kenya, men jeg havde aldrig lært de medicinske og sygeplejefaglige vendinger på engelsk før. Så når de snakkede med deres kenyanske-engelske accent, snakkede meget lavt og forklarede os i faglige engelske vendinger om hvad der foregik, forstod jeg ofte intet af hvad de sagde. Dette var meget frustrerende for mig og medførte at jeg måske ikke lærte så meget, som jeg kunne have lært. De sygeplejestuderende havde ikke meget forståelse for, at vi ikke vidste, hvad de snakkede om, når de sagde et navn på noget bestemt medicin. De kunne ikke forstå hvorfor vi ikke kunne de samme praktiske færdigheder, som dem, når vi var lige langt i uddannelsen. De syntes generelt vores uddannelse lød meget nemmere end deres. Mange af de studerende

8 opsøgte os kun for at spørge om, hvordan man kom til Danmark og om vi kunne hjælpe dem. Eks: En sygeplejestuderende havde ikke snakket til os eller kigget på os i to dage, mens vi havde været på samme afdeling. Den tredje dag kommer hun pludselig hen til os og er utrolig venlig og imødekommende og spørger ind til vores ophold. Jeg er meget overrasket og glad for at hun pludselig er så imødekommende. Hun snakker med os i fem minutter og til sidst spørger hun efter vores numre, og adresse. Da vi giver den lidt forvirrede, siger hun at hun gerne vil til Danmark og hun ringer til os når vi kommer hjem, for at vi kan hjælpe hende og at hun kan bo ved os. Resten af ugen snakker hun ikke til os og virker igen ikke særlig imødekommende. Dette er et meget typisk eksempel på, hvordan de sygeplejestuderende var over for os. Kontakt til lokalbefolkningen Man kan ikke undgå at have kontakt til lokalbefolkningen. Man bor og arbejder sammen med dem. Når man går på gaden lyser man op, med vores lyse hud og man kan ikke undgå at tiltrække sig opmærksomhed konstant. Det kan til tider være meget hårdt ikke at være anonym og falde i med mængden og lokalbefolkningen. Eks: Vi sad i en matatu på vej hjem og der kommer en mand op til matatuen og siger han elsker os og vil have vores nummer og han vil gifte sig med os. Vi afviser ham pænt. Men han bliver ved og er ret ubehagelig.

9 Dette eksempel er også et typisk et af slagsen. Der kom ofte mænd hen til os og bare ville trykke vores hånd eller friede til os. Børnene løb efter os på gaden og råbte mzungu mzungu (hvid mand, hvid mand) og ofte kom der nogle hen og rørte ved os og mærkede på vores hår. Ofte spurgte de os om penge og om vi kunne sponsorerer dem. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet og andet du synes andre bør vide om udveksling Jeg syntes man skal overveje det nøje inden man melder sig til et udvekslingsophold i Afrika. Det er til tider utrolig hårdt! Der er meget ventetid og spildtid og tider, hvor du føler dig overflødig og usikker. Men når alt det er sagt er det også en oplevelse for livet! Man bliver udfordret og man ser noget man aldrig vil komme til at se hjemme. Man kommer ofte i nogle situationer, hvor alt strider imod hvad man har lært og det er vanskeligt at sige nej til noget så mange mennesker ser som normalt! Det er hårdt både at bo og arbejde i en anden kultur, for du har aldrig et frirum, hvor du kan være dig selv og leve og gøre tingene på den måde du syntes er rigtig. Man kan ikke tage i praktik for at ændre et helt land, man kan tage af sted for at lære hvad de gør, hvordan og hvorfor. Det er en praktik jeg har fået meget ud af, for jeg har bl.a. lært mange praktiske færdigheder. Jeg glæder mig nu til at komme i praktik hjemme i Danmark for at prøve det hele af og se om jeg har lært det på den måde, man vil gøre i Danmark også. På mange måder, tror jeg, det vil være nemmere at tage i praktik, når man er længere i sin uddannelse end jeg var (modul 6), da man så ved hvordan man gør tingene i Danmark. Ofte så tænkte jeg, dette her virker forkert, men jeg ved ikke, hvordan man ellers skulle gøre det. Hvis man overvejer en praktik i udlandet, så overvej det nøje og find ud af, hvorfor du gerne vil af sted. Og hvis du stadig er klar på et praktikophold i udlandet så tag af sted og udfordrer dig selv!