Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner

Transkript

1 Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe den Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham, egentlig vil beundres af ham. Soeren Kierkegaard: "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse". Nærværende dokument er et vidnesbyrd om det udviklingsarbejde, som vi har arbejdet med på Udsigten gennem de sidste 6 år. Dels i forbindelse med KIA projektet (Kvalitet I Anbringelser) og dels igennem vores egne faglige udviklingsprojekter. 1

2 KIA projektet har defineret de fem niveauer, som står anført ved indledningen til hvert afsnit dokumentet igennem. De fem niveauer, som vi har arbejdet med er: 1: Lovgivningsmæssige og politiske mål og værdier for arbejdet med anbragte børn og unge. 2: Institutionens etiske grundlag/værdigrundlag herunder menneskesyn og udviklingssyn. 3: Institutionens videns og teorigrundlag. 4: Institutionens omsætnings- og læringsrum - rutiner for at omvende ovenstående til praksis. 5: Institutionens praksis - mål, værdigrundlag og teorigrundlag skal kunne genfindes. (Niveauer er i praksis indbyrdes forbunden og dermed ikke hierarkiske, men forudsætter hinanden) Kvalitet og mål i anbringelsen af børn og unge: Første niveau: 1. Lovgivningsmæssige og politiske værdier og mål for arbejdet med anbragte børn og unge: På Udsigten er vi underlagt Københavns Kommunes børnestrategiske mål, som henviser til, at vi er forpligtet på: - At hjælpe udsatte børn og unge så tidligt som overhovedet muligt, fordi forskning viser, at vi hjælper børnene og de unge bedst ved at sætte ind, mens problemerne er små. - At sikre, at udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang, fordi det er en af de væsentligste forudsætninger for, at de kommer godt videre i livet. - At udsatte børn og unge holdes ude af kriminalitet. 2

3 Derudover skal vi arbejde efter følgende pejlemærker, som er vedtaget af socialudvalget: - Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang - Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet - Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Og derudover servicelovens paragraf 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2: sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3: understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse 4: fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5: forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Udsigten har desuden udarbejdet en forandringsteori som overordnet viser målene for arbejdet med de unge, som anbringes hos os: 3

4 4

5 Derudover får alle unge, som er anbragt på Udsigten, udarbejdet en udviklingsplan (den skal udarbejdes senest 2 1/2 måned efter anbringelsen) - ligesom hver ung også får et forandringskompas. På Udsigten udarbejdes forandringskompas og udviklingsplanen af psykolog/socialrådgiver, men alle i personalegruppen omkring den unge, byder ind med relevant viden og erfaringer, når vi i fællesskab gennemgår de unge på vores møder, hvor vi gør brug af metoden Signs of Safety (SOS). Signs of Safety giver os muligheden for på en systematisk og struktureret måde at samle viden om de unge og få fokus på både bekymringer i den unges liv/livsverden, hvad der fungerer i den unges liv og det vi gerne vil se ske/hvad der skal arbejdes med fremadrettet. De unge får altid lov at læse deres udviklingsplaner og tale med de voksne om indholdet/de tanker det måtte sætte i gang. 5

6 Præsentation af Udsigten og stedets overordnede formål og mål: Akutinstitutionen Udsigten, er en del af Center for Akutinstitutioner under Københavns Kommune. Udsigten modtager året igennem socialt og psykisk udsatte unge mellem 13 og 18 (23) år, som akut mangler et sted at bo. De unge som kommer til Udsigten har ofte haft mange og har fortsat mange ting at slås med i deres liv - traumer fra omsorgsvigt og vold (enten selv oplevet vold, været vidne til vold, eller begået vold), alkoholisme, tilknytningsmæssige komplikationer, misbrug (eget eller forældres), omsorgssvigt, konflikter mellem unge og forældre, sammenbrud i tidligere anbringelser, skilsmisse, problemer med skolegang, mobning, psykiatriske problemstillinger etc. Ofte er den unge "ramt" på flere områder i livet på en og samme tid. Uanset hvilken problematik eller hvilke problematikker de unge kommer med, så er det Udsigtens opgave at afhjælpe den akutte situation omkring den unge og den unges familie og at sikre dem tryghed, omsorg, støtte og hjælp til forandring/udvikling. De unge kan indskrives via sagsbehandler gennem socialcentrene i Københavns Kommune eller henvises til en akutplads gennem Døgnvagten. Formålet med arbejdet på Udsigten: At få et indgående kendskab til det unge menneskes særlige ressourcer og styrker og at påbegynde det pædagogisk/psykologiske arbejde henimod forandring og udvikling i den unges liv. For at det kan lykkes er vi også nødt til at prøve at få greb om og forstå de ofte meget vanskelige problemkomplekser den unge og dens unges familie slås med. Problemkomplekserne er ofte en del af baggrunden for at den unge anbringes akut. En anbringelse eller et forløb på Udsigten har også til formål at få afklaret den unges nære (og nogen gange fjerne) fremtid og at åbne for nye handlemuligheder/hjælpe med den videre anbringelse. Det sker alt sammen med henblik på at give de unge muligheden for at skabe et så trygt, værdigt og ordentligt liv som overhovedet muligt uanset hvad den unge måtte slås med i sin tilværelse. På Udsigten får de unge mulighed for at danne relationer til voksne mennesker, som kan og vil dem - herunder opbygge tillid til andre mennesker, knytte sig og blive en del af et fællesskab i huset. De unge får også mulighed for at øve sig i at strukturere hverdagen, udvikle forskellige færdigheder som at handle ind og lave mad, gøre rent på værelset og vaske tøj. På Udsigten lægges der vægt på at dyrke fysisk træning/motionere og der ydes støtte til at komme i skole/på arbejde. En stor del af arbejdet med de unge handler også om at træne at indgå i og også overholde aftaler, at bygge bro til/eller få mere afklaret forhold til mor/far, få en skærpet indsigt i sig selv og det der har betydning i og for den unges liv. Kerne i arbejdet med de unge er også at træne deres sociale kompetencer og muligheder for at mestre nærvær og samspil med andre mennesker. 6

7 Andet niveau: 2. Institutionens etiske grundlag og værdigrundlag - herunder menneskesyn og udviklingssyn: På Udsigten møder vi, uanset hvad de unge måtte bøvle med, med afsæt i følgende definitioner på menneskesyn og udviklingssyn. Menneskesyn og udviklingssyn: At mennesker er født sociale og lærer gennem deres sociale relationer til andre mennesker. At mennesker udvikler sig igennem deres tilknytning til andre mennesker. At mennesker lærer gennem hele livet og kan forandre sig. At ethvert menneske er unikt og noget særligt. 7

8 At alle mennesker har brug for at blive mødt med respekt, kærlighed og omsorg for at kunne udvikle sig. Det betyder konkret, at vi i vores tilgang til de unge tager afsæt i den unges særlige individualitet og styrker og at vi møder dem med forståelse for de vanskeligheder de slås med, deres baggrund samt deres personlige - og relationelle erfaringer. De krav vi stiller til de unge, kan og vil derfor være forskellige, da det er forskelligt hvad de unge mestrer og har brug for - for at udvikles. Vi tilpasser kravene til de enkelte unge for derigennem at kunne hjælpe dem og for at give dem erfaringer med at kunne leve op til de forventninger andre har til dem og som de har til sig selv. Vi er i vores arbejde med de unge og vores overvejelser over de krav vi stiller til dem foruden at være inspireret af Kierkegaards filosofiske og etiske grundantagelse som citatet i indledningen henviser til - også inspireret af Lev Vygotskys begreb om nærmeste udviklingszone. Kierkegaard: Kierkegaards citat inspirerer os til huske at prøve at forstå, hvad det er den unge forstår og dermed at se verden fra den unges perspektiv og ståsted, hvilket, ifølge vores udgangspunkt, er en grundforudsætning for overhovedet at kunne medvirke i den proces, som vi engagerer os i sammen med den unge, når han eller hun flytter ind på Udsigten. Vi tror på, at det er en forudsætning, at vi prøver at se det den unge ser, og prøver at forstå det den unge forstår, hvis vi vil igangsætte forandring/udvikling. Vi er også nødt til at forstå mere, men det med at "forstå hvad den anden forstår" er et godt sted at begynde rejsen. At møde den unge med bedreviden, eller gøre sin merforståen gældende ser vi ikke umiddelbart som en farbar vej, i hvert fald ikke som det første i mødet med vores unge. Vygotsky: Med øje for hvordan mennesker kan lære, hvis de inviteres ind i lærende fællesskaber, så at sige, har vi fundet inspiration i Vygotskys begreb om zonen for den nærmeste udvikling. Det er et godt udgangspunkt i forhold til at sammenknytte begrebet om læring til begrebet om udvikling. Zonen er placeret mellem det, den unge kan mestre alene og det den unge kan mestre under støtte og vejledning. Læring sker således i det sociale og i samspillet mellem mennesker. Nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved, at den unge med støtte fra et andet menneske kan udføre praktiske og mentale handlinger/danne begreber og dermed genere ny læring og nye erfaringer. Ifølge Vygotsky er læring forløberen for udvikling, så den så at sige trækker udviklingen efter sig og med sig. Begrebet handler også om, at de mål vi udvikler i samarbejde med den enkelte 8

9 unge på den ene side skal være genkendelige dvs. skal være noget den unge allerede kan og er rimeligt tryg ved og som den unge med ret stor sandsynlighed kan lykkes med at indfri. På en anden side skal målene også udfordre den unge lidt, fordi vi derigennem øger muligheden for at vække den unges nysgerrighed og motivation og dermed deltagelse i udvikling og forandring af eget liv. De unge må således godt snappe lidt efter vejret/opleve sig lidt udfordret engang imellem for derigennem at lære nyt og få nye erfaringer med at mestre, gøre ting selv eller med støtte. Vi er opmærksomme på ikke at præsentere alt for meget nyt på én gang, fordi vi vil undgå at skabe utryghed, øge risikoen for nederlag og dermed dårlige læringsbetingelser. 9

10 Tredje niveau: 3. Institutionens videns/teorigrundlag Det systemiske perspektiv: I arbejdet med de unge er det vores erfaring, at forandringer sker i mødet og i relationerne mellem mennesker. Dette er ligeledes veldokumenteret forskningsmæssigt. Vi vægter derfor de relationelle aspekter i arbejdet med de unge meget højt og er i pædagogikken i vid udstrækning inspireret af teorier, som sætter relationen i fokus - blandt andet systemisk teori. Det systemiske handler dels om at forstå den unge som en del af en større relationel sammenhæng og dels om hvordan vi skal støtte/intervenere på mange områder, hvis vi vil i gangsætte udvikling. Det systemiske handler også om, hvordan det at skabe bevægelse/forandring eller forstyrrelser på et område i livet, kan få konsekvenser for andre områder. Der skabes med andre ord ringe i vandet og dermed mulighed for udvikling og forandring på flere livsområder. I det systemiske perspektiv tildeles familien en særlig plads - og den unges liv og aktuelle situation - ses som uløseligt knyttet til og forbundet med familiens liv, historie, ressourcer og vanskeligheder. Afsættet er, at et barn eller en ung ikke kan forstås adskilt fra sin familie, men må forstås i sammenhæng med den. Det er blandt andet også derfor vi på Udsigten har en skærpet blik for familien og ikke kun den unge, som er anbragt. Vi kan således arbejde med og intervenere på flere områder i det unge menneskes liv på én og samme tid (samvær/samtaler med kontaktpædagogen, mulighed for at gå til fitness/dyrke motion, træne at gå i seng i ordentlig tid, komme op om morgenen og af sted til skole, samtaler med psykolog, familiesamtaler med socialrådgiver/psykolog, sundhedstjek hos læge, netværksmøder etc.). Dette matcher den tænkning som også findes i de enkelte unges forandringskompasser, hvor der "måles" forandring/udvikling på 10 forskellige dimensioner. Netop fordi vi vægter relationernes betydning, og fordi vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at det er herigennem den unge lærer og udvikler sig, så forventes det pædagogiske personale at være i stand til at engagere sig i de unge - ligesom det forventes at det pædagogiske personale bringer sig selv i spil med de unge på en personlig, vedkommende, imødekommende og nysgerrig måde - og med øje for at det skal være professionelt og fagligt kvalificeret. Det udviklingspsykologiske/tilknytningsteoretiske perspektiv er særlig vigtigt, fordi vi arbejder med en gruppe af unge, som kan udvise aggressivitet/fjendtlighed mod voksne, som kan være meget lave 10

11 på "basal tillid" eller som har meget dårlige erfaringer med voksne op igennem opvæksten og som derfor kan sætte de voksne på lidt af en prøve. Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har hvad man kan kalde et "utrygt eller desorganiseret tilknytningsmønster", som fordrer at de der er omkring den unge i dagligdagen kan holde tungen lige i munden. At have udviklingspsykologien/tilknytningspsykologien med sig i arbejdet med de unge er en stor hjælp i hverdagen. Blandt andet fordi de kan hjælpe os med at forstå hvad det kan betyde for unge at være vokset op i utryghed og med uforudsigelig eller utilstrækkelige omsorg og hvordan det kan påvirke menneskers måde at indgå i relation til andre mennesker på. Der kan også være tale om unge, som har det vanskeligt med at skulle efterleve aftaler og tilpasse sig en pædagogisk ramme eller unge som udfordrer rammerne og aftalerne og som kan være svære at få til at forpligte sig/gå ind i et samarbejde. Det stiller store krav til det pædagogiske personale om at holde hovedet koldt og kunne tackle de frustrationer, som de måtte støde på i mødet med "afvisende" unge uden at lade det gå udover de unge så at sige. Personalet på Udsigten er trænet i/og trænes løbende i at tåle/at kunne arbejde professionelt med egne frustrationer, afmagt eller følelse af håbløshed. Et andet vigtigt pædagogisk begreb som også er hentet fra den systemiske teori er begrebet om kontekst. Det kommer i spil, når vi forholder os til de enkelte unges følelser, adfærd, handlinger og ser dem i en meningsfuld og indbyrdes forbunden sammenhæng - som igen skal relateres til og tildeles mening set i lyset af den unges samlede livshistorie, baggrund, alder, aktuelle situation, erfaringer og relationer. Det kommer også i spil, når vi forsøger os med at skabe en så optimal kontekst for en ung/for de unge som overhovedet muligt, hvor vi med det der står i vores magt, forsøger at gøre hverdagen så ukompliceret som overhovedet muligt. F.eks. små grupper at spise i, aftenhygge på faste tidspunkter, afhentning på faste tidspunkter, at skærme for meget støjende adfærd etc. Vi prøver således i det daglige pædagogiske arbejde, så vidt det er muligt, at skabe/konstruere kontekster som understøtter, at de unge kan vise sig fra deres bedste sider. Det er vel at mærke ikke det samme, som at vi undgår konflikter. Vi tager i det daglige arbejde med de unge nødvendige og udviklende konflikter, men bestræber os på at gøre det på måder som muliggør at den unge er med 11

12 os og bevarer respekten og værdigheden. I de få situationer hvor vi må lave en magtanvendelse indberettes de efter gældende lov og der følges op på hændelsen med den unge og forældrene såvel som de implicerede medarbejdere/forvaltningen etc. Vi anvender kun i sjældne tilfælde fysisk magt/nødværge og det er altid kun som en sidste udvej, hvis intet andet virker og kun i henhold til gældende lovgivning. Det mentaliseringsbaserede perspektiv: Vi har igennem de sidste 3 år arbejdet med mentaliseringsbaseret psykologi og pædagogik, da lige præcis denne tilgang eller "måde" at forholde sig på er meningsfuld, når man arbejder med unge, som kan have svært ved at være i et mentaliserende modus eller med unge, hvor risikoen for konflikter (også de mere voldsomme af slagsen, som ikke er udviklende) ofte er til stede. Forskning inden for neuropsykologien har beskæftiget sig med, hvordan tidlige livserfaringer netop har stor betydning for hvordan menneskets nervesystem organiseres, og at de erfaringer barnet får igennem interaktioner med andre mennesker er med til at organisere nervesystemet. Stern taler derfor 12

13 ligefrem om, hvordan vi alle er født til at deltage i hinandens nervesystemer. Neuropsykologien har derudover også beskæftiget sig med at undersøge, hvordan nye erfaringer som det f.eks. unge menneske får, kan være med til at ændre nervesystemet igen. Mange af vores unge har haft svære tilknytningsforhold under opvæksten og det kan blandt andet vise sig i måden, hvorpå de indgår i relationer til andre mennesker (angst, utryghed, kaos, vrede, skubbe den voksne væk, svært ved at forpligte sig etc.). Det mentaliserende i arbejdet med de unge på Udsigten handler mere om en indstilling snarere end om "teknik" og er snævert knyttet til udviklingspsykologien/teorier om tilknytning. At være mentaliserende i sin indstilling til de unge viser sig ved at vi er/bestræber os på at være spørgelystne, nysgerrige og fordomsfrie, ved at vi kan tåle usikkerhed og at vi er åbne. Det viser sig også ved, at vi viser interesse for bedre at forstå, hvad det er der fortælles eller det der sker og har øje for kompleksitet snarere end at haste til løsrevne konklusioner/fare op. Vi tilstræber også at have "sindet på sinde" og dermed forholde os til hvad der foregår i den unge og i os selv (dvs. de mentale tilstand), at lave "forstyrrelser"/skabe kontekster som tager højde for de unges mentaliseringskapacitet, så vi ikke presser dem ud hvor de ikke kan bunde. F.eks. små og overskuelige grupper i stedet for store grupper, 1:1 aktiviteter om muligt, ro i omgivelserne, minimere støj ved at dele dem op, tale med dem om det svære, når man kan sidde lidt uforstyrret, kun få unge af sted på en tur på samme tid og en så høj grad af planlægning som muligt. Vi taler ofte om at være de 2 magiske skridt foran dvs. at kunne forudse hvad der kan ske og tilrettelægge således at det ikke sker. Den mentaliserende indstilling i det pædagogiske miljø drejer sig også om hele tiden have øje for at generere eller bidrage til, at en sag kan ses fra flere perspektiver. Mange af vores unge kan blive låst i at "noget bare er sådan" og udelukker helt andre forståelser/perspektiver. Vi hjælper dem i det daglige samspil med at udrede misforståelser og gøre tingene "gennemsigtige". Og så møder vi dem med autencitet. Den mentaliserende indstilling viser sig også ved at pædagogerne er trænet i og har stor erfaring med at være til stede i stressede og pressede situationer uden at miste kontrollen eller lade sig rive med/fare op og lade følelserne styre/tabe hovedet. De har så at sige erfaringer med at have is i maven og kan bevare roen. Vi arbejder bevidst med "at smede når jernet er koldt" dvs. tale med den 13

14 unge/gå lidt mere til den unge, når den unge er faldet lidt ned eller har mere styr på temperamentet i stedet for at gå i panik, overreagerer og/eller konfronterer et menneske som allerede er meget oprevet. Det fungerer ofte ikke at prøve at tale fornuft med en ung som er oppe i det røde felt da han eller hun i den tilstand ikke kan høre/er ude af stand til at tage imod/lytte og har svært ved at se nuanceret på det der er sket/sig selv. Det hænder dog også, "at vi smeder, mens jernet er varmt", men det er mere undtagelsen end reglen dvs. det kan ske at vi tager fat i og taler den unge til rette, mens han eller hun er fanget i en temperamentsfuld situation. Men det sker som ofte ikke. Er en ung oprevet, så prøver vi at få beroliget den unge, lader den unge gå eller prøver at aflede, og tager så den mere alvorlige snak, når den unge har mere styr på sig selv. Vi prøver at hjælper den unge til at slå den mere mentaliserende del af hjernen til igen. Det skaber en refleksiv distance og øger trygheden for den unge, når vi gør det på den måde ligesom det giver den unge bedre mulighed for at tage noget med sig fra de svære situationer der kan opstå, idet muligheden for refleksion over egen handlinger/reaktioner i højere grad er til stede. For mange unge er det ubehageligt, når temperamentet eller følelserne løber af med en og man så at sige oplever at miste sig selv for en stund. Det sker også, at vi som voksne begår fejl, men vi forsøger at lære af dem og ikke lade os slå ud. Meget af arbejdet med vores ungegruppe handler om eksperimenteren snarere end klarhed/vished - netop fordi vi møder så mange komplekse problemstillinger og så mange forskellige unge i og med målgruppen er "unge som skal anbringes akut". Vi bestræber os således på at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Mentalisering i arbejdet med de unge handler dybest set om at "have sindet på sinde" og om at kunne se andre indefra og ud og sig selv udefra og ind. Det er et begreb som dækker over at kunne forstå og forholde sig til egen og andres mentale tilstand (tanker, følelser, drømme, intentioner, håb etc.) og kunne tolke adfærd som forbundet med intentionelle mentale tilstande. Erfaringen viser, at hvis den unge skal komme ud på den anden side og lære af de situationer der opstår, så er det vigtigt at vi bearbejder det hændte med dem, når de har mere samling på sig selv og er i et mere mentaliserende modus, end når de er oprevet og fanget i en følelsesmæssig vanskelig situation. En ung som f.eks. er oprevet eller meget vred lader vi gå/bruge en flugtvej, så han eller hun kan slippe ud af den svære situation - vi presser ikke den unge unødigt eller tvinger ham/hende til at blive. Det kan også vise sig ved at vi taler med en rolig og respektfuld stemmeføring - også selv om den unge 14

15 taler højt/råber eller at vi giver dem mulighed for at vende tilbage til f.eks. et møde/en samtale når temperamentet er mere under kontrol. F.eks. hvis en ung under et møde bliver voldsomt vred på sin mor, så spørger vi ind til vreden og hvad den handler om i stedet for at korrigere den unge eller "skælde ud". Det gør vi, fordi vi gerne vil give den unge erfaringer med at blive hørt og lyttet til ligesom det hjælper at den unge får lov at fortælle om, hvad han/hun har på sinde og dermed blive taget alvorligt. Ofte er der en god forklaring på vrede/raseri uanset hvor upassende det end kan virke set udefra. Vi kan også vælge at trække os tilbage sammen med den unge for at tale under fire øjne, indtil han/hun igen er klar til at vende tilbage til mødet. Vi har valgt denne tilgang, fordi det, at vi forholder os mentaliserende i mødet og samværet med dem, hjælper de unge til at udvikle deres egne evner i forhold til at kunne mentalisere og dermed øge muligheden for at kunne få hånd om egne impulser, tackle frustrationer og vrede, blive bedre til at forstå sig selv og andre mennesker og at kunne mestre konflikter/misforståelser uden at miste sig selv eller besindelsen. Mange af vores unge har ofte komplicerede forhold til deres familien og/eller venner og kan være svært udfordret på evnen til at mentalisere, hvilket besværliggør og komplicerer deres færden i en social verden. 15

16 Pär Nygren og begrebet omsorg: Vi er i det socialpædagogiske arbejde med de unge også inspireret af Pär Nygrens begreb om omsorg, som han inddeler i 3 undertyper af omsorg. De tre typer af omsorg sætter os i stand til at reflektere over hvilken type omsorg en given ung kalder på og har brug for. Behovsomsorgen og udviklingsomsorgen går forud for opdragelsesomsorgen, så det er i vores første møde med en ung, der hvor vi begynder. Efterhånden som vi lærer den unge at kende sætter vi også gradvist ind med opdragelsesomsorg. 16

17 Behovsomsorg: Handler om, at vi så vidt muligt skal sikre, at de unges væsentligste behov bliver tilfredsstillet på, for de unge, hensigtsmæssige tidspunkter. Det betyder helt konkret, at vi i det daglige, pædagogiske, møde med de unge har et skærpet øje for, at de får mad og noget at drikke, at alle har en varm og ren seng at sove i, at de har tøj som passer til årstiden, at de jævnligt tilses af læge/tandlæge, at de understøttes i at bade/børste tænder, at de har en tryg base at søge hjem til, at de voksne giver sig tid til at lytte, når der er brug for det, trøster når der er brug for det etc. Udviklingsomsorg: Handler om at have øje for og understøtte at de unge udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk. I det daglige kan det tage afsæt i at vi støtter de unge i at reflektere over egne handlinger igennem samtaler med de voksne, at skabe sammenhænge som muliggør at de unge kan vise sig fra deres bedste sider, ved at de unge får mulighed for at deltage i sociale arrangementer i og udenfor huset, ved at vi understøtter at de går til sport/er fysisk aktive, at vi bidrager til at understøtte deres skolegang og/eller afklaring i forhold til uddannelse/arbejde, understøtter samvær med forældrene og eller andet netværk (venner, øvrige familie, eksterne støttepersoner, plejefamilie) etc. Opdragelsesomsorgen: Handler om at vi understøtter at de unge bliver i stand til at tilfredsstille socialt acceptable behov på en socialt acceptabel måde, således at de unge kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i en bestemt kultur. Konkret viser det sig ved, at vi arbejder med at alle skal overholde spillereglerne i huset/normerne i det omkringliggende samfund, ved at vi tør sætte de nødvendige grænser for de unge og tør sige nej og stå fast, når det er påkrævet, ved at vi som voksne er gode rollemodeller, ved at vi taler etik/moral med de unge og at vi vedvarende forholder os nysgerrigt og er insisterende på at reflektere sammen med de unge om deres livsførelse. Aktiviteter og samvær: Vi arbejder på forskellig vis med at skabe mulighed for samvær med de unge - gerne ved at gøre noget sammen f.eks. tage på tur i ZOO, afholdelse af gourmetlørdage, hvor der laves særlig god mad og de unge er involveret i alt vedrørende indkøb og tilberedning af aftensmaden, fitnesscenter, teater, tilbud om massage, spille boldspil/bordfodbold eller brætspil, tage i svømmehal, på cafebesøg, tage på køreture i bil rundt på Sjælland, køre på mountainbike i Utterslev mose, lave bål i haven, gokart, tilbyde makeupkurser, kurbad og en masse andet, som foruden at være interessante/sjove aktiviteter i sig selv, muliggøre at de unge kan indgå i et lærende 17

18 og udviklende samspil med voksne mennesker og andre unge - herunder opbygge tillid til voksne og få erfaringer med at indgå i et meningsfyldt samvær med andre mennesker. Det fungerer ofte rigtig godt at være sammen om noget og at gøre noget sammen (skabe et fælles tredje ) frem for "bare" at tale sammen. Det er vores erfaring, at der igennem de kontekster, hvor vi "gør" noget sammen med de unge, spontant opstår mange inspirerende og udviklende samtaler. Derudover får de unge også muligheden for at prøve sig selv af, udvikle sociale færdigheder, arbejde med at lære sig selv at kende og får ofte også nye erfaringer/lærer noget nyt, når vi gør noget sammen. Derudover er det "at gøre noget sammen" også en måde, hvorpå de unge kan få glæde og humor ind i deres liv. Vi gør meget ud af at aktiviteter foregår i det offentlige rum sammen med helt almindelige mennesker, således at de unge lærer nærmiljøet at kende, lærer at begå sig i det offentlige rum ligesom de får mulighed for at inkludere sig i det/lader sig inkludere og derved har relevante holdepunkter i nærmiljøet, som de også kan bruge/trække på, når de fraflytter Udsigten. Konkret viser det sig for eksempel ved at vi i stedet for at indrette et træningslokale på Udsigten har truffet beslutning om at bruge de lokale fitness centre, således at de unge tilskyndes til at bruge de træningssteder andre mennesker også gør brug af. Hverdagen og døgnrytmen: Vi arbejder i det daglige med en fast og genkendelig struktur og rytme, så de unge ved hvad de kan forvente og regne med og hvor de til stadighed får lov at øve sig i at indgå og overholde aftaler og forpligte sig på andre mennesker. Ofte noget som de unge slås med. Strukturen er det skelet som alle kan læne sig op af og regne med - så at sige, og den fungerer rigtig godt for mange af vores unge, som kan slås med en følelse af uro, søvnløshed, ADHD, have svært ved at indgå i og leve op til aftaler etc. Flere gange ugentligt er der mulighed for at tage i træningscenter/tage på løbetur/gåtur - ligesom der flere gange per måned tilbydes massage af professionel massør som kommer på Udsigten. Døgnstrukturen: De unge skal op og af sted til skole (bade, morgenmad etc.) De unge som ikke har et skoletilbud skal op/bade/børste tænder etc. vi er vedholdende i at vække! 18

19 09.00 Morgenmad (1 voksen er i køkkenet/1 voksen bliver på etagen, hvis der er unge som endnu ikke er stået op) (I weekenderne er der vækning kl og der spises morgenmad/brunch kl ). Også i weekenderne er vi vedholdende i at vække, så de unge ikke bytter rundt på dag/nat Praktiske opgaver og/eller aktiviteter med unge som er hjemme herunder rydde af, vaske op, ordne vasketøj, få fulgt op på aftaler, afholdelse af møder etc De voksne holder overlap Frokost i køkkenet for dem der er hjemme Mulighed for at tage ud at træne med en voksen i weekenderne aftales træning efter behov/nærmere aftale mellem de voksne/de unge Diverse aktiviteter - herunder køreture ud af huset, indkøb, cykle i Mosen, ordne praktiske ting i huset, lektier etc. Aftensmaden påbegyndes gerne med deltagelse af de unge Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv. Ved tiden påbegyndes spisning (der er mindst to spisegrupper ved 3 medarbejdere på arbejde, så spises der i 3 grupper) (1 gruppe i køkkenet, 1 gruppe i den røde stue, 1 gruppe i bordfodboldstuen ) Aktiviteter herunder gåture, cykelture, orden værelset etc. Hver anden onsdag er der husmøde med deltagelse af de unge + voksne fra kl Kl Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv Aftenhygge (de unge deles op i 2 3 grupper). Der lukkes for tv, køkken etc. kl Alle går på 1. sal hvor der gøres klar til natten (børste tænder, vasket sig etc.) Der skal være ro, alle er på deres eget værelse, vi sover. Husmøder: Hver anden onsdag aften er der husmøde, hvor de unge har mulighed for at tale med de voksne eller med hinanden om de ting der fylder, hvor de kan fremkomme med ønsker til aktiviteter, mad eller forandringer de måtte ønske i huset. Ved møderne kan de voksne også vælge at tage emner op som de synes er relevante/vedkommende det kan være misbrug, mobning, at være en god ven og meget andet. Ved husmøder får de unge også mulighed for at øve sig i at lytte, tale én ad gangen, se tingene fra flere perspektiver etc. Derudover får de mulighed for at øve indflydelse på deres hverdag i huset og igennem husmøderne sikres de unge en vis grad af medbestemmelse. De unges ønsker drøftes på vores personalemøder og der gives efterfølgende 19

20 feedback til de unge (f.eks. blev afhentningstidspunktet om aftenen for nylig ændret på baggrund af ønske fra de unge). Der laves, som nævnt ovenfor, jævnligt andre aktiviteter, som ofte har afsæt i ønsker som de unge er fremkommet med på husmøderne (gokart, makeup, kurbad, tur i cirkus eller biografen etc.). Dette planlægges ad hoc og der laves et program/planlægningsskema, som hænges op flere steder i huset, så alle har en chance for at deltage. Konteksten for den unges livsførelse: Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har mistet forestillingen om en fremtid - og lever når vi møder dem "fra hånden til munden" eller/og "fra time 20

21 til time" - ofte temmelig kaotisk og uden ret meget struktur eller kontakt til voksne. Ofte har de også mistet håbet om og/eller troen på muligheden for forandring og udvikling i deres tilværelse. De unge kan have givet op, kan være ramt af meningsløshed, angst, ligegyldighed overfor sig selv og/eller andre og mange af dem tror kun svagt på eller tror slet ikke længere på at det kan nytte noget som helst. Mange unge slås også med følelser af svigt, dårligt selvværd og vrede og kan virke trodsige eller i oprør mod/lægge afstand til forældrene, plejeforældre eller pædagoger. Vi prøver altid at forstå konteksten for den unges følelser og adfærd og ser det ikke bare som "manglende opdragelse" eller "der skal sættes ind med disciplin". I mødet med de unge giver vi plads til at de kan tale med os om det der har været svært, sårbart og vanskeligt i deres tilværelse og under opvæksten. Det gør vi igennem samtaler og ved "at gøre" noget sammen. Ved at være vedholdende og insisterende, ved at udvise tålmodighed, ved at møde den unge med interesse for, hvad han eller hun fortæller om sig selv, sin familie, venner og interesser, ved at være nysgerrig på den enkeltes historie, relationer, erfaringer og tanker om sit liv. Alt sammen er det med til at bane vejen for, at de unge vil os og giver os adgang til deres livsverden. Vi er særligt optaget af narrativ teori omkring udforskning af det subjektive perspektiv. Vi retter derfor blikket mod det der betyder noget for den enkelte unge, dennes værdier, perspektiver på sit liv, sin opvækst, relationerne til familien etc. Vi har selvsagt også altid øje for at folde det ud som den unge gør bedst, mindeværdige erfaringer fra opvæksten (hvor umulig den end kan føles), humor, ønsker for livet/hverdagen, gode venner etc. Vi har i personalegruppen inspireret af narrativ teori og metoder arbejdet med bevidning og flere medarbejdere har brugt det at skrive bevidningsbreve til de unge efter samtaler/forløb med unge. Det narrative afsæt henleder også vores opmærksomhed på sproget og dets definerede magt. Når de unge fraflytter Udsigten får de en lille bog med billeder og lidt tekst fra opholdet, som de kan gemme som et minde og tage frem senere i livet, hvis eller når de skulle få brug for det. Misbrug og kriminalitet: Nogle unge har når de kommer, identificeret sig med uhensigtsmæssige dele af ungdomsmiljøet (bander/rockermiljøer/misbrugsmiljøer etc.) og kan derfor være involveret i kriminalitet eller have misbrug af stoffer eller hash, mens andre unge, under en anbringelse, grundet den udsathed og sårbarhed, de bøvler med, er i risiko for at eksperimentere med det. Vores mål er altid at forsøge at motivere den unge til at vælge en anden livsbane/skabe rum for refleksion over den livsbane, som den unge har valgt/konsekvenserne heraf og at tilbyde den unge et alternativ til de kriminelle miljøer, stofferne eller vennerne med dårlig indflydelse. Det er en proces som kræver 21

22 tålmodighed og for den unges vedkommende pladsen til at begå fejl og øve sig. Hvis den unge er misbrugende vil målet altid være at få den unge til at tage imod hjælp til at stoppe misbruget eller som minimum at reducere misbrugets indflydelse/skabe refleksion hos den unge omkring misbruget og de konsekvenser det har for den unge. Vi har stor erfaring med at udholde og arbejde professionelt med de frustrationer der kan knytte sig til arbejdet med unge, som lever et meget eksperimenterende og i perioder også selvdestruktivt liv med stoffer og/eller hash. Misbrug forsøges altid forstået set i lyset af den kontekst, hvori det foregår og med øje for den unges liv og opvækst i øvrigt. Udsigten har et tæt samarbejde med U-Turn og har ligeledes flere års erfaring i at tilrettelægge afrusningsforløb i samarbejde med U-Turn. Vi har i det daglige arbejde også et tæt samarbejde med SSP og det lokale politi i Gladsaxe omkring forholdene på Udsigten og særligt når der opstår bekymringer omkring enkelte unge. 22

23 Når det er svært: Vi har erfaring for, at de unge er hjulpet af, at vi på en kvalificeret måde kan rumme og imødegå det kaos, den fortvivlelse, håbløshed og afmagt, vrede og destruktivitet som deres liv i perioder kan være præget af og at de involverer os, når de får erfaring med og tillid til, at vi ikke møder dem med fordømmelse, opgivenhed eller afmagt, men med interesse, nysgerrighed, 23

24 respekt og imødekommenhed. Vi er ligeledes opmærksomme på behovet for at handle, hvis vi kan se at den unges livsførelse er decideret farlig eller meget destruktiv for enten den unge selv eller for andre. At handle vil sige, at vi holder samtaler/møde med den unge og dennes forældre/netværk, at der iværksættes møder med relevante parter omkring den unge, i den hensigt at indlede en afklarende proces, hvor vi sammen ser på, hvad konteksten for anbringelsen på Udsigten er, om den unge får den hjælp og støtte som han eller hun har brug for eller om der skal iværksættes andre tiltag. Vi ser det som en meget vigtig opgave, at korte akutforløb ned til et absolut minimum for unge, som har en meget skadelig livsførelse dels af hensyn til den unge selv dels af hensyn til de øvrige unge på stedet. Vi insisterer på et tæt samarbejde med forvaltningerne omkring de enkelte unge og videre anbringelse. Kontaktpædagogens rolle: De unge får når de indskrives eller kort efter ankomsten (ofte første personalemøde) en kontaktpædagog og nogen gange to kontaktpædagoger. Kontaktpædagogens funktion er blandt andet at sørge for at planlægge eller muliggøre samvær med den unge, hvor der er ro/plads til at få talt med den unge/gøre noget med den unge (f.eks. tage ud at drikke en kop kaffe, køre en tur, tage ud at træne etc.), koordinere praktiske opgaver omkring den unge f.eks. lægebesøg, få bestilt NEM ID, gå i banken/ordne papirer og regninger, aftale hygge med familien, oprydning på værelset etc. Det sker ofte i et tæt samarbejde med psykolog/socialrådgiver. Mange af de opgaver, som kontaktpædagogen udfører, fremmer således den unges mulighed for at opbygge et forhold til et andet menneske som vil hjælpe det og tage hånd om det på et særligt sårbart tidspunkt i dets liv. Derudover sikrer vi, at de unge får den nødvendige hjælp til at klare rigtig mange praktiske opgaver, som ellers kan synes uoverskuelige for dem. Kontaktpædagogen er med til at sikre, at der skabes rum for at udvikle den unges mulighed for at knytte sig til andre mennesker, få tillid til voksne og nye erfaringer med at fungere i samvær med et andet menneske. Samtaler og/eller arbejde med unge/forældrene: Efter behov afholdes der også samtaler med de unge og deres forældre, enten sammen (hvor familien er til stede sammen) eller hver for sig (hvor mor/far er til samtale enten sammen eller hver for sig og hvor den unge modtager individuelle samtaler), med deltagelse af psykolog og/eller socialrådgiver. Vi tilbyder familiesamtaler, fordi de vanskeligheder den unge slås med ofte er uløseligt og snævert knyttet til forældrene/familien og den unges opvækst. Og fordi erfaringerne viser at det ofte er i de nære relationer at der er mange svære følelser og erfaringer på spil og at det er i de relationer at "bølgerne kan gå højt". Det systemiske 24

25 perspektiv er ikke optaget af at tildele skyld og finde fejl, men snarere undersøge hvad der sker imellem mennesker og at skabe rum for refleksion over dette. Det mentaliseringsbaserede perspektiv handler om at understøtte familiemedlemmers egne evner ud i at mentalisere sig selv og de andre, da det kan reducere konflikter/bringe forældre/den unge tættere på hinanden og sig selv. Der trækkes også på narrative forståelser og metoder i arbejdet med familierne, idet samtalerne også handler om hvad der er vigtigt og har betydning for den enkelte samt at lytte til hinandens fortællinger og blive "berørt" heraf, fordi det man berøres af igen kan bringe den der er blevet berørt tættere på hvad der vigtigt i hans eller hendes liv. Samtalerne kan foregå i hjemmet eller på Udsigten og har til formål at støtte forældrene og den unge i en svær tid/skabe afklaring/rum for refleksion og at forbedre/udvikle forholdet mellem ung/forældre. Arbejdet med forældrene og den unge kan også foregå ved at Udsigtens pædagogiske medarbejdere støtter forældrene og den unge under besøg på Udsigten eller i hjemmet eller ved at forældrene og den unge støttes i/hjælpes til at "gøre noget sammen" - f.eks. handle ind og lave mad sammen, tage en tur i biografen, tage ud at handle tøj, holde jul og fødselsdag etc. Temadage: Vi har som hovedregel 2 temadage om året, hvor personalet mødes og arbejder med teori relateret til praksis. Temadagene er med til at sikre at den faglige udvikling vedligeholdes. Igennem de sidste år har temadagene haft følgende overskrifter: Mentalisering, borderline, bevidning/eksternalisering, kriser/traumer. Derudover har medarbejderne mulighed for at deltage i seminarer og kurser. F.eks. kursus i teori og metoden relateret til Signs Of Safety, seminar om PTSD, seminar om seksuelle overgreb, praktikvejlederuddannelse, familiearbejde etc. Vikarer på Udsigten indkaldes til møde 2-4 gange per år. Møderne består af faglige indslag, ris/ros runde, meddelelser og der planlægges ferie. Derudover har vikarerne mulighed for at stille spørgsmål til huset, de unge og hvad der ellers måtte fylde. 25

26 26

27 Fjerde Niveau: 4. Institutionens omsætnings - og læringsrum Der eksisterer på Udsigten flere forskellige læringsrum herunder: personalemøder, aftenmøder hvor pædagogerne gør en dyd ud af at få talt med hinanden om dagen som er gået, daglige overlap, faglig sparring, supervision intern såvel som ekstern, temadage om udvalgte emner, samt deltagelse i kurser eksternt. Vi arbejder bevidste med, hvordan vi kan sætte rammerne for samtaler og de forskellige kommunikationsformers muligheder og begrænsninger. Dette niveau omhandler derfor om institutionens rammer for samtaler, kommunikation og læring, hvorimod de forrige niveauer i højere grad har handlet om indhold, præmisser og de perspektiver hvormed vi forstår og møder de unge. Vi er i forhold til kommunikation inspireret af domænetankerne fra Maturana og Lang, Little og Cronens, hvor der skelnes mellem tre forskellige sproglige handlingsdomæner herunder produktionens domæne, refleksionens domæne og æstetikkens domæne. Domænerne fungerer som en slags logikker der kan være retningsgivende for, hvordan vi taler om tingene. De fungerer som en slags billede på nogle grundtyper i vores kommunikation og mellemmenneskelige interaktion og er medvirkende til at forklare, hvordan verden på en og samme tid er simpel (lineær) og kompleks (cirkulær) og kan dels muliggøre konstruktive kommunikationsprocesser ved møder og dels fremme udvikling, deltagelse og læring. Grundtanken er, at vi kan sortere forskellige sproglige handlinger ud fra forskellige logikker som er retningsgivende for, hvordan vi kan forholde os til at tale om tingene. Samtaler bevæger sig ofte ud og ind i forhold til de forskellige domæner, hvorfor domænerne ikke er og ikke skal misforstås som hierarkiske. Produktionens domæne: på dette domæne eksisterer blandt andet forskellige cirkulærer, Københavns Kommunes værdigrundlag, lovgivningen, arbejdstidsregler, jobfunktionsbeskrivelser og den på Udsigten definerede etik, værdigrundlag, menneskesyn, vidensgrundlag og pædagogik og de særlige strategier og retningsliner i forhold til de enkelte unge. Kendetegnende for samtaler om temaer og forhold på dette domæne er, at de ikke er til forhandling. De udgør så at sige en kontekst eller ramme for den virkelighed vi bevæger os i og er medskabere af. Det betyder, at præmisserne for arbejdet med og tilgangen til de unge f.eks. menneskesyn, udviklingssyn og den på Udsigten definerede pædagogik ikke kan og skal forhandles hele tiden, men at den ligger relativt fast. Fordi der ikke kan laves forhandlinger hele tiden på dette domæne, siger man, at der kun er en 27

28 sandhed - indtil en ny vedtages eller forhandles. Fordi der kun er en sandhed, kaldes det et univers. Man kan naturligvis vedtage nye og forskellige lokale sandheder, hvis man aftaler det og det er muligt, mens andre sandheder defineres centralt fra f.eks. via lovgivningen. På dette domæne forstås virkeligheden som lineær og årsags-virkningsbestemt. 28

29 Refleksionens domæne: på dette domæne finder man blandt andet personalemøder, supervision, de unges husmøder, konferencer om de unge etc. På dette domæne er samtaler kendetegnet ved at der er plads til forhandlinger, forskellige drøftelser, mange perspektiver, positioner og forskellige forklaringer. Det medfører, at det er de mange sandheders domæne og det kaldes derfor et multivers, som netop henviser til mangfoldighed i fortællingerne og tolkningerne om virkeligheden, som giver sig til kende ved forskellige meninger, holdninger, oplevelser af virkeligheden etc. Sandhederne er på refleksionens domæne at betragte som ligeværdige, men ikke nødvendigvis som lige ønskværdige og virkeligheden forstås ud fra en cirkulær kausalitet som kompleks og åben. Det viser, at der hele tiden finder en sproglig udveksling, forhandling og koordination sted i mødet mellem forskellige mennesker. Det er ikke sådan at forstå, at der ikke pågår refleksion på de øvrige domæner. Det gør der, men refleksionerne har bare en anden karakter. På refleksionens domæne er der tale om en metarefleksion, som betyder, at vi stedet for at istandsætte refleksion som redskab til at løse en opgave, nu reflekterer over, hvordan opgaven plejer at blive løst eller hvordan det fremadrettet skal løses. Man taler således om, at der på produktionens domæne finder første ordens refleksion sted, hvorimod der på refleksionens domæne er tale om anden ordens refleksion. Æstetikkens domæne: på dette domæne findes blandt andet den enkeltes personlige og faglige udgangspunkt, den enkeltes etik og moral, kulturelle forståelse, værdimæssige og politiske ståsted. Dette omtales som et univers, fordi der kun er en sandhed. Pointen er, at de etiske og værdimæssige overvejelser der kendetegner den enkeltes udtryk og handlinger på æstetikkens domæne ikke er definitive størrelser, der udspringer indefra, men i høj grad skabes og defineres af de sammenhænge vi har bevæget og bevæger os i. På dette domæne har refleksionen et element af selvrefleksion og dermed rummes også mulighed for ændring eller udvikling i de dominerende fortællinger vi fortæller om os selv. F.eks. så vil en medarbejders eget sæt af værdier, grundantagelser og holdninger opbygget og udbygget gennem tidligere erfaringer og egen livsførelse ved og under ansættelsen blive afstemt i forhold til institutionens værdisæt, således at der finder en vis tilpasning sted som sætter medarbejderen i stand til at arbejde efter institutionens værdisæt. Domænerne kan umiddelbart forekomme abstrakte, men er utroligt effektive som kontekstmarkører under vores fælles møder, hvor opgaven er at have fokus på, hvilket domæne vi aktuelt taler ind i og hvilke muligheder og begrænsninger det sætter for måderne vi taler sammen på. F.eks. er vi ved 29

30 ungegennemgangen på refleksionens domæne i den hensigt i fællesskab at få belyst en given problemstilling, et dilemma, en bekymrende tanke etc. Det betyder, at vi ikke ender i diskussioner om retten til at eje og definere sandheden og at samtalen ikke løber helt af sporet. Det medfører også, at alle deltagere tildeles en stemme således at det ikke bliver den der er mest involveret eller den der taler højest der får definitionsmagten. Det betyder imidlertid ikke, at f.eks. produktionens domæne ikke er i spil på refleksionens domæne. Den bærende kontekst sætter således deltagerne i stand til at udfolde sig refleksivt indenfor en kontekst af institutionens menneskesyn, udviklingssyn og definerede pædagogik med særlig opmærksomhed på relationer, sprog etc. Det betyder med andre ord, at produktionsdomænet sætte nogle muligheder og begrænsninger for den refleksive praksis og for måden vi kan møde, forstå og italesætte de unge (og hinanden) på. Bedste læringsbetingelser for personalet: Vygotsky: læring sker i sociale fællesskaber Overblik fra begyndelsen hvad skal vi nå/igennem Arbejde i mindre grupper/snakke/diskutere tingene igennem ikke for store grupper Små grupper 2:2 Høre om teori og dens anvendelse bruge den til at blive mere klar og forstå skabe klarhed i hovedet Godt med diskussioner/samtaler i grupper, læse forkortet tekst, ikke tykke bøger gerne artikler kort og godt Hjælp når nogen hjælper med at se tingene i et større perspektiv/metaperspektiv når man får lidt hjælp Godt med noget information som man også får lov at lege lidt med selv/lave edderkoppespind, drøfte det man lærer om med andre i gruppen. Bruge bøger, læse og fordybe sig. Få noget serveret f.eks. oplæg/undervisning, læse og bruge tid, finde ro, så tingene kan sætte sig/repetition Trives bedst med at lære når der er ro og det er afhængigt af læringsrummet diskussioner og tale tingene grundigt igennem ved temadage/p-møder Ekstra fokus på det man gerne vil have ind på rygraden, se på tingene, ikke være noget som er for langt væk fra det jeg kender, købe sig tid og få tingene tænkt igennem 30

31 Tale om tingene sammen hører hvad andre fortæller, lærer af de andre, skrive ned Femte niveau 5. Institutionens: Praksis Dette niveau handler om hvorvidt vi gør det vi siger vi gør med andre ord om man vi kan genfinde vores vidensgrundlag og teori i det daglige arbejde med de unge og om hvorvidt vi lykkes med at nå de mål der sættes op dels for de enkelte unge og dels på institutionsniveau. Ved ungegennemgang som foregår 1-2 gange per måned drøftes nyankomne unge ligesom unge der har været hos os i længere tid også drøftes. Det vil ofte ske ved, at vi i fællesskab laver en Signs Of Safety, som efterfølgende giver anvisninger på, hvor vi er på vej hen i forhold til nye unge og om vi er på rette kurs i forhold til unge som har været hos i længere tid. Vi drøfter også hvordan vi bedst griber en given problemstilling an, hvad der er de første skridt på vejen, hvem der gør hvad og ser udover mål for den enkelte også på hvad der fungerer i den unges liv og livsverden og hvad der bekymrer os. Vi ser i gennemgangen også vores egen tilgang til de unge efter i sømmene og ændrer kurs, hvis vi erfarer, at det vi gør, ikke fungerer efter hensigten. Der lægges i ungegennemgangen stor vægt på at få integreret den unges eget perspektiv på hans/hendes eget liv og at få talt den unges stemme op og frem ved at vi f.eks. går meget tæt på det den unge helt konkret fortæller om sig selv og gerne blive så tæt ved den unges egne ord som muligt. Også forældrenes stemme/perspektiv tales op og frem. Der stilles i de enkelte unges udviklingsplaner meget konkrete mål op for de enkelte unge ligesom der udformes et forandringskompas for hver ung. Hvert halve år gennemgås/revideres udviklingsplanen og kompasset, hvilket skaber rum for refleksion over hvilke forandringer der er sket i den unges liv ud fra et helhedssyn ligesom der skabes rum for refleksion over nye mål og vejene til at indfri målene. De unge får altid mulighed for at læse deres udviklingsplaner og tale med de voksne om indholdet/ordlyden/komme med kommentarer etc. På institutionsniveau har vi i efteråret 2013/foråret 2014 af en sociolog fået udarbejdet en kvalitativ undersøgelse af vores pædagogiske arbejde med de unge. Undersøgelsen har haft til formål at søge viden om de oplevelser/erfaringer, de unge og deres forældre har haft i det direkte møde med stedet/medarbejderne samt at få en status på, om vi gør det, vi rent faktisk gerne vil gøre/siger vi gør om vores etik/menneskesyn, teorier etc. er at genfinde i vores praksis. Undersøgelsen er bygget op omkring semistrukturerede interview med tidligere anbragte unge og forældrene til disse unge. Undersøgelsen kan læses på Udsigtens hjemmeside i sin fulde ordlyd. Undersøgelsen har blandt andet medvirket til at give os et skærpet blik for f.eks. misbrug og hvordan det kan smitte mellem de unge. Vi har som et led i kritikken drøftet vores tilgang til de unge og misbrug og har når det er påkrævet et skærpet blik for det. På institutionsniveau har vi desuden, som anført i indledningen vores egen forandringsteori som er et pejlemærke på, om vi går i ønsket retning med 31

32 de enkelte unge og de unge generelt set. På Centerniveau er der desuden 2 gange per år ledelsesdialoger med deltagelse af stabs og ledelsespersoner, hvor afsættet for dialogen er hvordan vores unge i hele centret samlet set klarer sig og hvad der samlet set skal være fokus på. 32

33 Litteratur som har inspireret: Artiklen: Gensyn med domæneteorien fra Attractor. Lang, Little, Cronens (1990). The Systemic Professional Domains of Action and the Question of Neutrality. Human Systems: The Journal of Systemic Consultation and Management. Materiale fra de forskellige oplæg ved Karin Kildedal fra KIA projektet. Artikler af Susan Hart og Marianne Bentzen og Dorte Haugesen KIA projektet. Tanker og ideer med inspiration fra læsning gennem tiden af Michel Foucault og Gregory Bateson. Ideer og tanker og metoder med inspiration fra Tom Andersen ( reflekterende processer og samtaler og samtaler om samtaler ) og Michael White (om bevidning, narrativ praksis og metoder etc.). Mentalisering i klinisk praksis: (2010) Allen, Fonagy og Bateman (Hans Reitzels forlag, København) 33