Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner"

Transkript

1 Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe den Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham, egentlig vil beundres af ham. Soeren Kierkegaard: "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse". Nærværende dokument er et vidnesbyrd om det udviklingsarbejde, som vi har arbejdet med på Udsigten gennem de sidste 6 år. Dels i forbindelse med KIA projektet (Kvalitet I Anbringelser) og dels igennem vores egne faglige udviklingsprojekter. 1

2 KIA projektet har defineret de fem niveauer, som står anført ved indledningen til hvert afsnit dokumentet igennem. De fem niveauer, som vi har arbejdet med er: 1: Lovgivningsmæssige og politiske mål og værdier for arbejdet med anbragte børn og unge. 2: Institutionens etiske grundlag/værdigrundlag herunder menneskesyn og udviklingssyn. 3: Institutionens videns og teorigrundlag. 4: Institutionens omsætnings- og læringsrum - rutiner for at omvende ovenstående til praksis. 5: Institutionens praksis - mål, værdigrundlag og teorigrundlag skal kunne genfindes. (Niveauer er i praksis indbyrdes forbunden og dermed ikke hierarkiske, men forudsætter hinanden) Kvalitet og mål i anbringelsen af børn og unge: Første niveau: 1. Lovgivningsmæssige og politiske værdier og mål for arbejdet med anbragte børn og unge: På Udsigten er vi underlagt Københavns Kommunes børnestrategiske mål, som henviser til, at vi er forpligtet på: - At hjælpe udsatte børn og unge så tidligt som overhovedet muligt, fordi forskning viser, at vi hjælper børnene og de unge bedst ved at sætte ind, mens problemerne er små. - At sikre, at udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang, fordi det er en af de væsentligste forudsætninger for, at de kommer godt videre i livet. - At udsatte børn og unge holdes ude af kriminalitet. 2

3 Derudover skal vi arbejde efter følgende pejlemærker, som er vedtaget af socialudvalget: - Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang - Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet - Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Og derudover servicelovens paragraf 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2: sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3: understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse 4: fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5: forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Udsigten har desuden udarbejdet en forandringsteori som overordnet viser målene for arbejdet med de unge, som anbringes hos os: 3

4 4

5 Derudover får alle unge, som er anbragt på Udsigten, udarbejdet en udviklingsplan (den skal udarbejdes senest 2 1/2 måned efter anbringelsen) - ligesom hver ung også får et forandringskompas. På Udsigten udarbejdes forandringskompas og udviklingsplanen af psykolog/socialrådgiver, men alle i personalegruppen omkring den unge, byder ind med relevant viden og erfaringer, når vi i fællesskab gennemgår de unge på vores møder, hvor vi gør brug af metoden Signs of Safety (SOS). Signs of Safety giver os muligheden for på en systematisk og struktureret måde at samle viden om de unge og få fokus på både bekymringer i den unges liv/livsverden, hvad der fungerer i den unges liv og det vi gerne vil se ske/hvad der skal arbejdes med fremadrettet. De unge får altid lov at læse deres udviklingsplaner og tale med de voksne om indholdet/de tanker det måtte sætte i gang. 5

6 Præsentation af Udsigten og stedets overordnede formål og mål: Akutinstitutionen Udsigten, er en del af Center for Akutinstitutioner under Københavns Kommune. Udsigten modtager året igennem socialt og psykisk udsatte unge mellem 13 og 18 (23) år, som akut mangler et sted at bo. De unge som kommer til Udsigten har ofte haft mange og har fortsat mange ting at slås med i deres liv - traumer fra omsorgsvigt og vold (enten selv oplevet vold, været vidne til vold, eller begået vold), alkoholisme, tilknytningsmæssige komplikationer, misbrug (eget eller forældres), omsorgssvigt, konflikter mellem unge og forældre, sammenbrud i tidligere anbringelser, skilsmisse, problemer med skolegang, mobning, psykiatriske problemstillinger etc. Ofte er den unge "ramt" på flere områder i livet på en og samme tid. Uanset hvilken problematik eller hvilke problematikker de unge kommer med, så er det Udsigtens opgave at afhjælpe den akutte situation omkring den unge og den unges familie og at sikre dem tryghed, omsorg, støtte og hjælp til forandring/udvikling. De unge kan indskrives via sagsbehandler gennem socialcentrene i Københavns Kommune eller henvises til en akutplads gennem Døgnvagten. Formålet med arbejdet på Udsigten: At få et indgående kendskab til det unge menneskes særlige ressourcer og styrker og at påbegynde det pædagogisk/psykologiske arbejde henimod forandring og udvikling i den unges liv. For at det kan lykkes er vi også nødt til at prøve at få greb om og forstå de ofte meget vanskelige problemkomplekser den unge og dens unges familie slås med. Problemkomplekserne er ofte en del af baggrunden for at den unge anbringes akut. En anbringelse eller et forløb på Udsigten har også til formål at få afklaret den unges nære (og nogen gange fjerne) fremtid og at åbne for nye handlemuligheder/hjælpe med den videre anbringelse. Det sker alt sammen med henblik på at give de unge muligheden for at skabe et så trygt, værdigt og ordentligt liv som overhovedet muligt uanset hvad den unge måtte slås med i sin tilværelse. På Udsigten får de unge mulighed for at danne relationer til voksne mennesker, som kan og vil dem - herunder opbygge tillid til andre mennesker, knytte sig og blive en del af et fællesskab i huset. De unge får også mulighed for at øve sig i at strukturere hverdagen, udvikle forskellige færdigheder som at handle ind og lave mad, gøre rent på værelset og vaske tøj. På Udsigten lægges der vægt på at dyrke fysisk træning/motionere og der ydes støtte til at komme i skole/på arbejde. En stor del af arbejdet med de unge handler også om at træne at indgå i og også overholde aftaler, at bygge bro til/eller få mere afklaret forhold til mor/far, få en skærpet indsigt i sig selv og det der har betydning i og for den unges liv. Kerne i arbejdet med de unge er også at træne deres sociale kompetencer og muligheder for at mestre nærvær og samspil med andre mennesker. 6

7 Andet niveau: 2. Institutionens etiske grundlag og værdigrundlag - herunder menneskesyn og udviklingssyn: På Udsigten møder vi, uanset hvad de unge måtte bøvle med, med afsæt i følgende definitioner på menneskesyn og udviklingssyn. Menneskesyn og udviklingssyn: At mennesker er født sociale og lærer gennem deres sociale relationer til andre mennesker. At mennesker udvikler sig igennem deres tilknytning til andre mennesker. At mennesker lærer gennem hele livet og kan forandre sig. At ethvert menneske er unikt og noget særligt. 7

8 At alle mennesker har brug for at blive mødt med respekt, kærlighed og omsorg for at kunne udvikle sig. Det betyder konkret, at vi i vores tilgang til de unge tager afsæt i den unges særlige individualitet og styrker og at vi møder dem med forståelse for de vanskeligheder de slås med, deres baggrund samt deres personlige - og relationelle erfaringer. De krav vi stiller til de unge, kan og vil derfor være forskellige, da det er forskelligt hvad de unge mestrer og har brug for - for at udvikles. Vi tilpasser kravene til de enkelte unge for derigennem at kunne hjælpe dem og for at give dem erfaringer med at kunne leve op til de forventninger andre har til dem og som de har til sig selv. Vi er i vores arbejde med de unge og vores overvejelser over de krav vi stiller til dem foruden at være inspireret af Kierkegaards filosofiske og etiske grundantagelse som citatet i indledningen henviser til - også inspireret af Lev Vygotskys begreb om nærmeste udviklingszone. Kierkegaard: Kierkegaards citat inspirerer os til huske at prøve at forstå, hvad det er den unge forstår og dermed at se verden fra den unges perspektiv og ståsted, hvilket, ifølge vores udgangspunkt, er en grundforudsætning for overhovedet at kunne medvirke i den proces, som vi engagerer os i sammen med den unge, når han eller hun flytter ind på Udsigten. Vi tror på, at det er en forudsætning, at vi prøver at se det den unge ser, og prøver at forstå det den unge forstår, hvis vi vil igangsætte forandring/udvikling. Vi er også nødt til at forstå mere, men det med at "forstå hvad den anden forstår" er et godt sted at begynde rejsen. At møde den unge med bedreviden, eller gøre sin merforståen gældende ser vi ikke umiddelbart som en farbar vej, i hvert fald ikke som det første i mødet med vores unge. Vygotsky: Med øje for hvordan mennesker kan lære, hvis de inviteres ind i lærende fællesskaber, så at sige, har vi fundet inspiration i Vygotskys begreb om zonen for den nærmeste udvikling. Det er et godt udgangspunkt i forhold til at sammenknytte begrebet om læring til begrebet om udvikling. Zonen er placeret mellem det, den unge kan mestre alene og det den unge kan mestre under støtte og vejledning. Læring sker således i det sociale og i samspillet mellem mennesker. Nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved, at den unge med støtte fra et andet menneske kan udføre praktiske og mentale handlinger/danne begreber og dermed genere ny læring og nye erfaringer. Ifølge Vygotsky er læring forløberen for udvikling, så den så at sige trækker udviklingen efter sig og med sig. Begrebet handler også om, at de mål vi udvikler i samarbejde med den enkelte 8

9 unge på den ene side skal være genkendelige dvs. skal være noget den unge allerede kan og er rimeligt tryg ved og som den unge med ret stor sandsynlighed kan lykkes med at indfri. På en anden side skal målene også udfordre den unge lidt, fordi vi derigennem øger muligheden for at vække den unges nysgerrighed og motivation og dermed deltagelse i udvikling og forandring af eget liv. De unge må således godt snappe lidt efter vejret/opleve sig lidt udfordret engang imellem for derigennem at lære nyt og få nye erfaringer med at mestre, gøre ting selv eller med støtte. Vi er opmærksomme på ikke at præsentere alt for meget nyt på én gang, fordi vi vil undgå at skabe utryghed, øge risikoen for nederlag og dermed dårlige læringsbetingelser. 9

10 Tredje niveau: 3. Institutionens videns/teorigrundlag Det systemiske perspektiv: I arbejdet med de unge er det vores erfaring, at forandringer sker i mødet og i relationerne mellem mennesker. Dette er ligeledes veldokumenteret forskningsmæssigt. Vi vægter derfor de relationelle aspekter i arbejdet med de unge meget højt og er i pædagogikken i vid udstrækning inspireret af teorier, som sætter relationen i fokus - blandt andet systemisk teori. Det systemiske handler dels om at forstå den unge som en del af en større relationel sammenhæng og dels om hvordan vi skal støtte/intervenere på mange områder, hvis vi vil i gangsætte udvikling. Det systemiske handler også om, hvordan det at skabe bevægelse/forandring eller forstyrrelser på et område i livet, kan få konsekvenser for andre områder. Der skabes med andre ord ringe i vandet og dermed mulighed for udvikling og forandring på flere livsområder. I det systemiske perspektiv tildeles familien en særlig plads - og den unges liv og aktuelle situation - ses som uløseligt knyttet til og forbundet med familiens liv, historie, ressourcer og vanskeligheder. Afsættet er, at et barn eller en ung ikke kan forstås adskilt fra sin familie, men må forstås i sammenhæng med den. Det er blandt andet også derfor vi på Udsigten har en skærpet blik for familien og ikke kun den unge, som er anbragt. Vi kan således arbejde med og intervenere på flere områder i det unge menneskes liv på én og samme tid (samvær/samtaler med kontaktpædagogen, mulighed for at gå til fitness/dyrke motion, træne at gå i seng i ordentlig tid, komme op om morgenen og af sted til skole, samtaler med psykolog, familiesamtaler med socialrådgiver/psykolog, sundhedstjek hos læge, netværksmøder etc.). Dette matcher den tænkning som også findes i de enkelte unges forandringskompasser, hvor der "måles" forandring/udvikling på 10 forskellige dimensioner. Netop fordi vi vægter relationernes betydning, og fordi vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at det er herigennem den unge lærer og udvikler sig, så forventes det pædagogiske personale at være i stand til at engagere sig i de unge - ligesom det forventes at det pædagogiske personale bringer sig selv i spil med de unge på en personlig, vedkommende, imødekommende og nysgerrig måde - og med øje for at det skal være professionelt og fagligt kvalificeret. Det udviklingspsykologiske/tilknytningsteoretiske perspektiv er særlig vigtigt, fordi vi arbejder med en gruppe af unge, som kan udvise aggressivitet/fjendtlighed mod voksne, som kan være meget lave 10

11 på "basal tillid" eller som har meget dårlige erfaringer med voksne op igennem opvæksten og som derfor kan sætte de voksne på lidt af en prøve. Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har hvad man kan kalde et "utrygt eller desorganiseret tilknytningsmønster", som fordrer at de der er omkring den unge i dagligdagen kan holde tungen lige i munden. At have udviklingspsykologien/tilknytningspsykologien med sig i arbejdet med de unge er en stor hjælp i hverdagen. Blandt andet fordi de kan hjælpe os med at forstå hvad det kan betyde for unge at være vokset op i utryghed og med uforudsigelig eller utilstrækkelige omsorg og hvordan det kan påvirke menneskers måde at indgå i relation til andre mennesker på. Der kan også være tale om unge, som har det vanskeligt med at skulle efterleve aftaler og tilpasse sig en pædagogisk ramme eller unge som udfordrer rammerne og aftalerne og som kan være svære at få til at forpligte sig/gå ind i et samarbejde. Det stiller store krav til det pædagogiske personale om at holde hovedet koldt og kunne tackle de frustrationer, som de måtte støde på i mødet med "afvisende" unge uden at lade det gå udover de unge så at sige. Personalet på Udsigten er trænet i/og trænes løbende i at tåle/at kunne arbejde professionelt med egne frustrationer, afmagt eller følelse af håbløshed. Et andet vigtigt pædagogisk begreb som også er hentet fra den systemiske teori er begrebet om kontekst. Det kommer i spil, når vi forholder os til de enkelte unges følelser, adfærd, handlinger og ser dem i en meningsfuld og indbyrdes forbunden sammenhæng - som igen skal relateres til og tildeles mening set i lyset af den unges samlede livshistorie, baggrund, alder, aktuelle situation, erfaringer og relationer. Det kommer også i spil, når vi forsøger os med at skabe en så optimal kontekst for en ung/for de unge som overhovedet muligt, hvor vi med det der står i vores magt, forsøger at gøre hverdagen så ukompliceret som overhovedet muligt. F.eks. små grupper at spise i, aftenhygge på faste tidspunkter, afhentning på faste tidspunkter, at skærme for meget støjende adfærd etc. Vi prøver således i det daglige pædagogiske arbejde, så vidt det er muligt, at skabe/konstruere kontekster som understøtter, at de unge kan vise sig fra deres bedste sider. Det er vel at mærke ikke det samme, som at vi undgår konflikter. Vi tager i det daglige arbejde med de unge nødvendige og udviklende konflikter, men bestræber os på at gøre det på måder som muliggør at den unge er med 11

12 os og bevarer respekten og værdigheden. I de få situationer hvor vi må lave en magtanvendelse indberettes de efter gældende lov og der følges op på hændelsen med den unge og forældrene såvel som de implicerede medarbejdere/forvaltningen etc. Vi anvender kun i sjældne tilfælde fysisk magt/nødværge og det er altid kun som en sidste udvej, hvis intet andet virker og kun i henhold til gældende lovgivning. Det mentaliseringsbaserede perspektiv: Vi har igennem de sidste 3 år arbejdet med mentaliseringsbaseret psykologi og pædagogik, da lige præcis denne tilgang eller "måde" at forholde sig på er meningsfuld, når man arbejder med unge, som kan have svært ved at være i et mentaliserende modus eller med unge, hvor risikoen for konflikter (også de mere voldsomme af slagsen, som ikke er udviklende) ofte er til stede. Forskning inden for neuropsykologien har beskæftiget sig med, hvordan tidlige livserfaringer netop har stor betydning for hvordan menneskets nervesystem organiseres, og at de erfaringer barnet får igennem interaktioner med andre mennesker er med til at organisere nervesystemet. Stern taler derfor 12

13 ligefrem om, hvordan vi alle er født til at deltage i hinandens nervesystemer. Neuropsykologien har derudover også beskæftiget sig med at undersøge, hvordan nye erfaringer som det f.eks. unge menneske får, kan være med til at ændre nervesystemet igen. Mange af vores unge har haft svære tilknytningsforhold under opvæksten og det kan blandt andet vise sig i måden, hvorpå de indgår i relationer til andre mennesker (angst, utryghed, kaos, vrede, skubbe den voksne væk, svært ved at forpligte sig etc.). Det mentaliserende i arbejdet med de unge på Udsigten handler mere om en indstilling snarere end om "teknik" og er snævert knyttet til udviklingspsykologien/teorier om tilknytning. At være mentaliserende i sin indstilling til de unge viser sig ved at vi er/bestræber os på at være spørgelystne, nysgerrige og fordomsfrie, ved at vi kan tåle usikkerhed og at vi er åbne. Det viser sig også ved, at vi viser interesse for bedre at forstå, hvad det er der fortælles eller det der sker og har øje for kompleksitet snarere end at haste til løsrevne konklusioner/fare op. Vi tilstræber også at have "sindet på sinde" og dermed forholde os til hvad der foregår i den unge og i os selv (dvs. de mentale tilstande), at lave "forstyrrelser"/skabe kontekster som tager højde for de unges mentaliseringskapacitet, så vi ikke presser dem ud hvor de ikke kan bunde. F.eks. små og overskuelige grupper i stedet for store grupper, 1:1 aktiviteter om muligt, ro i omgivelserne, minimere støj ved at dele dem op, tale med dem om det svære, når man kan sidde lidt uforstyrret, kun få unge af sted på en tur på samme tid og en så høj grad af planlægning som muligt. Vi taler ofte om at være de 2 magiske skridt foran dvs. at kunne forudse hvad der kan ske og tilrettelægge således at det ikke sker. Den mentaliserende indstilling i det pædagogiske miljø drejer sig også om hele tiden have øje for at generere eller bidrage til, at en sag kan ses fra flere perspektiver. Mange af vores unge kan blive låst i at "noget bare er sådan" og udelukker helt andre forståelser/perspektiver. Vi hjælper dem i det daglige samspil med at udrede misforståelser og gøre tingene "gennemsigtige". Og så møder vi dem med autencitet. Den mentaliserende indstilling viser sig også ved at pædagogerne er trænet i og har stor erfaring med at være til stede i stressede og pressede situationer uden at miste kontrollen eller lade sig rive med/fare op og lade følelserne styre/tabe hovedet. De har så at sige erfaringer med at have is i maven og kan bevare roen. Vi arbejder bevidst med "at smede når jernet er koldt" dvs. tale med den 13

14 unge/gå lidt mere til den unge, når den unge er faldet lidt ned eller har mere styr på temperamentet i stedet for at gå i panik, overreagerer og/eller konfronterer et menneske som allerede er meget oprevet. Det fungerer ofte ikke at prøve at tale fornuft med en ung som er oppe i det røde felt da han eller hun i den tilstand ikke kan høre/er ude af stand til at tage imod/lytte og har svært ved at se nuanceret på det der er sket/sig selv. Det hænder dog også, "at vi smeder, mens jernet er varmt", men det er mere undtagelsen end reglen dvs. det kan ske at vi tager fat i og taler den unge til rette, mens han eller hun er fanget i en temperamentsfuld situation. Men det sker som ofte ikke. Er en ung oprevet, så prøver vi at få beroliget den unge, lader den unge gå eller prøver at aflede, og tager så den mere alvorlige snak, når den unge har mere styr på sig selv. Vi kan også hjælpe ved at få sat ord på det der sker f.eks. du virker ramt af oprevethed og vrede og stille os undersøgende an sammen med den unge om, hvad det er der går ham eller hende sådan på dvs. lytte og gå med. Vi prøver så at sige at hjælper den unge til at slå den mere mentaliserende del af hjernen til igen. Det skaber en refleksiv distance og øger trygheden for den unge, når vi gør det på den måde ligesom det giver den unge bedre mulighed for at tage noget med sig fra de svære situationer der kan opstå, idet muligheden for refleksion over egen handlinger/reaktioner i højere grad er til stede. For mange unge er det ubehageligt, når temperamentet eller følelserne løber af med en og man så at sige oplever at miste sig selv for en stund. Det sker også, at vi som voksne begår fejl, men vi forsøger at lære af dem og ikke lade os slå ud. Meget af arbejdet med vores ungegruppe handler om eksperimenteren snarere end klarhed/vished - netop fordi vi møder så mange komplekse problemstillinger og så mange forskellige unge i og med målgruppen er "unge som skal anbringes akut". Vi bestræber os således på at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Mentalisering i arbejdet med de unge handler dybest set om at "have sindet på sinde" og om at kunne se andre indefra og ud og sig selv udefra og ind. Det er et begreb som dækker over at kunne forstå og forholde sig til egen og andres mentale tilstand (tanker, følelser, drømme, intentioner, håb etc.) og kunne tolke adfærd som forbundet med intentionelle mentale tilstande. Erfaringen viser, at hvis den unge skal komme ud på den anden side og lære af de situationer der opstår, så er det vigtigt at vi bearbejder det hændte med dem, når de har mere samling på sig selv og er i et mere mentaliserende modus, end når de er oprevet og fanget i en følelsesmæssig vanskelig situation. En ung som f.eks. er oprevet eller meget vred lader vi gå/bruge en flugtvej, så han eller hun kan slippe 14

15 ud af den svære situation - vi presser ikke den unge unødigt eller tvinger ham/hende til at blive. Det kan også vise sig ved at vi taler med en rolig og respektfuld stemmeføring - også selv om den unge taler højt/råber eller at vi giver dem mulighed for at vende tilbage til f.eks. et møde/en samtale når temperamentet er mere under kontrol. F.eks. hvis en ung under et møde bliver voldsomt vred på sin mor, så spørger vi ind til vreden og hvad den handler om i stedet for at korrigere den unge eller "skælde ud". Det gør vi, fordi vi gerne vil give den unge erfaringer med at blive hørt og lyttet til ligesom det hjælper at den unge får lov at fortælle om, hvad han/hun har på sinde og dermed blive taget alvorligt. Ofte er der en god forklaring på vrede/raseri uanset hvor upassende det end kan virke set udefra. Vi kan også vælge at trække os tilbage sammen med den unge for at tale under fire øjne, indtil han/hun igen er klar til at vende tilbage til mødet. Vi har valgt denne tilgang, fordi det, at vi forholder os mentaliserende i mødet og samværet med dem, hjælper de unge til at udvikle deres egne evner i forhold til at kunne mentalisere og dermed øge muligheden for at kunne få hånd om egne impulser, tackle frustrationer og vrede, blive bedre til at forstå sig selv og andre mennesker og at kunne mestre konflikter/misforståelser uden at miste sig selv eller besindelsen. Mange af vores unge har ofte komplicerede forhold til deres familien og/eller venner og kan være svært udfordret på evnen til at mentalisere, hvilket besværliggør og komplicerer deres færden i en social verden. 15

16 Pär Nygren og begrebet omsorg: Vi er i det socialpædagogiske arbejde med de unge også inspireret af Pär Nygrens begreb om omsorg, som han inddeler i 3 undertyper af omsorg. De tre typer af omsorg sætter os i stand til at reflektere over hvilken type omsorg en given ung kalder på og har brug for. Behovsomsorgen og udviklingsomsorgen går forud for opdragelsesomsorgen, så det er i vores første møde med en ung, der hvor vi begynder. Efterhånden som vi lærer den unge at kende sætter vi også gradvist ind med opdragelsesomsorg. 16

17 Behovsomsorg: Handler om, at vi så vidt muligt skal sikre, at de unges væsentligste behov bliver tilfredsstillet på, for de unge, hensigtsmæssige tidspunkter. Det betyder helt konkret, at vi i det daglige, pædagogiske, møde med de unge har et skærpet øje for, at de får mad og noget at drikke, at alle har en varm og ren seng at sove i, at de har tøj som passer til årstiden, at de jævnligt tilses af læge/tandlæge, at de understøttes i at bade/børste tænder, at de har en tryg base at søge hjem til, at de voksne giver sig tid til at lytte, når der er brug for det, trøster når der er brug for det etc. Udviklingsomsorg: Handler om at have øje for og understøtte at de unge udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk. I det daglige kan det tage afsæt i at vi støtter de unge i at reflektere over egne handlinger igennem samtaler med de voksne, at skabe sammenhænge som muliggør at de unge kan vise sig fra deres bedste sider, ved at de unge får mulighed for at deltage i sociale arrangementer i og udenfor huset, ved at vi understøtter at de går til sport/er fysisk aktive, at vi bidrager til at understøtte deres skolegang og/eller afklaring i forhold til uddannelse/arbejde, understøtter samvær med forældrene og eller andet netværk (venner, øvrige familie, eksterne støttepersoner, plejefamilie) etc. Opdragelsesomsorgen: Handler om at vi understøtter at de unge bliver i stand til at tilfredsstille socialt acceptable behov på en socialt acceptabel måde, således at de unge kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i en bestemt kultur. Konkret viser det sig ved, at vi arbejder med at alle skal overholde spillereglerne i huset/normerne i det omkringliggende samfund, ved at vi tør sætte de nødvendige grænser for de unge og tør sige nej og stå fast, når det er påkrævet, ved at vi som voksne er gode rollemodeller, ved at vi taler etik/moral med de unge og at vi vedvarende forholder os nysgerrigt og er insisterende på at reflektere sammen med de unge om deres livsførelse. Aktiviteter og samvær: Vi arbejder på forskellig vis med at skabe mulighed for samvær med de unge - gerne ved at gøre noget sammen f.eks. tage på tur i ZOO, afholdelse af gourmetlørdage, hvor der laves særlig god mad og de unge er involveret i alt vedrørende indkøb og tilberedning af aftensmaden, fitnesscenter, teater, tilbud om massage, spille boldspil/bordfodbold eller brætspil, tage i svømmehal, på cafebesøg, tage på køreture i bil rundt på Sjælland, køre på mountainbike i Utterslev mose, lave bål i haven, gokart, tilbyde makeupkurser, kurbad og en masse andet, som foruden at være interessante/sjove aktiviteter i sig selv, muliggøre at de unge kan indgå i et lærende 17

18 og udviklende samspil med voksne mennesker og andre unge - herunder opbygge tillid til voksne og få erfaringer med at indgå i et meningsfyldt samvær med andre mennesker. Det fungerer ofte rigtig godt at være sammen om noget og at gøre noget sammen (skabe et fælles tredje ) frem for "bare" at tale sammen. Det er vores erfaring, at der igennem de kontekster, hvor vi "gør" noget sammen med de unge, spontant opstår mange inspirerende og udviklende samtaler. Derudover får de unge også muligheden for at prøve sig selv af, udvikle sociale færdigheder, arbejde med at lære sig selv at kende og får ofte også nye erfaringer/lærer noget nyt, når vi gør noget sammen. Derudover er det "at gøre noget sammen" også en måde, hvorpå de unge kan få glæde og humor ind i deres liv. Vi gør meget ud af at aktiviteter foregår i det offentlige rum sammen med helt almindelige mennesker, således at de unge lærer nærmiljøet at kende, lærer at begå sig i det offentlige rum ligesom de får mulighed for at inkludere sig i det/lader sig inkludere og derved har relevante holdepunkter i nærmiljøet, som de også kan bruge/trække på, når de fraflytter Udsigten. Konkret viser det sig for eksempel ved at vi i stedet for at indrette et træningslokale på Udsigten har truffet beslutning om at bruge de lokale fitness centre, således at de unge tilskyndes til at bruge de træningssteder andre mennesker også gør brug af. Hverdagen og døgnrytmen: Vi arbejder i det daglige med en fast og genkendelig struktur og rytme, så de unge ved hvad de kan forvente og regne med og hvor de til stadighed får lov at øve sig i at indgå og overholde aftaler og forpligte sig på andre mennesker. Ofte noget som de unge slås med. Strukturen er det skelet som alle kan læne sig op af og regne med - så at sige, og den fungerer rigtig godt for mange af vores unge, som kan slås med en følelse af uro, søvnløshed, ADHD, have svært ved at indgå i og leve op til aftaler etc. Flere gange ugentligt er der mulighed for at tage i træningscenter/tage på løbetur/gåtur - ligesom der flere gange per måned tilbydes massage af professionel massør som kommer på Udsigten. Døgnstrukturen: De unge skal op og af sted til skole (bade, morgenmad etc.) De unge som ikke har et skoletilbud skal op/bade/børste tænder etc. vi er vedholdende i at vække! 18

19 09.00 Morgenmad (1 voksen er i køkkenet/1 voksen bliver på etagen, hvis der er unge som endnu ikke er stået op) (I weekenderne er der vækning kl og der spises morgenmad/brunch kl ). Også i weekenderne er vi vedholdende i at vække, så de unge ikke bytter rundt på dag/nat Praktiske opgaver og/eller aktiviteter med unge som er hjemme herunder rydde af, vaske op, ordne vasketøj, få fulgt op på aftaler, afholdelse af møder etc De voksne holder overlap Frokost i køkkenet for dem der er hjemme Mulighed for at tage ud at træne med en voksen i weekenderne aftales træning efter behov/nærmere aftale mellem de voksne/de unge Diverse aktiviteter - herunder køreture ud af huset, indkøb, cykle i Mosen, ordne praktiske ting i huset, lektier etc. Aftensmaden påbegyndes gerne med deltagelse af de unge Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv. Ved tiden påbegyndes spisning (der er mindst to spisegrupper ved 3 medarbejdere på arbejde, så spises der i 3 grupper) (1 gruppe i køkkenet, 1 gruppe i den røde stue, 1 gruppe i bordfodboldstuen ) Aktiviteter herunder gåture, cykelture, orden værelset etc. Hver anden onsdag er der husmøde med deltagelse af de unge + voksne fra kl Kl Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv Aftenhygge (de unge deles op i 2 3 grupper). Der lukkes for tv, køkken etc. kl Alle går på 1. sal hvor der gøres klar til natten (børste tænder, vasket sig etc.) Der skal være ro, alle er på deres eget værelse, vi sover. Husmøder: Hver anden onsdag aften er der husmøde, hvor de unge har mulighed for at tale med de voksne eller med hinanden om de ting der fylder, hvor de kan fremkomme med ønsker til aktiviteter, mad eller forandringer de måtte ønske i huset. Ved møderne kan de voksne også vælge at tage emner op som de synes er relevante/vedkommende det kan være misbrug, mobning, at være en god ven og meget andet. Ved husmøder får de unge også mulighed for at øve sig i at lytte, tale én ad gangen, se tingene fra flere perspektiver etc. Derudover får de mulighed for at øve indflydelse på deres hverdag i huset og igennem husmøderne sikres de unge en vis grad af medbestemmelse. De unges ønsker drøftes på vores personalemøder og der gives efterfølgende 19

20 feedback til de unge (f.eks. blev afhentningstidspunktet om aftenen for nylig ændret på baggrund af ønske fra de unge). Der laves, som nævnt ovenfor, jævnligt andre aktiviteter, som ofte har afsæt i ønsker som de unge er fremkommet med på husmøderne (gokart, makeup, kurbad, tur i cirkus eller biografen etc.). Dette planlægges ad hoc og der laves et program/planlægningsskema, som hænges op flere steder i huset, så alle har en chance for at deltage. Konteksten for den unges livsførelse: Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har mistet forestillingen om en fremtid - og lever når vi møder dem "fra hånden til munden" eller/og "fra time 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere