Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner"

Transkript

1 Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe den Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham, egentlig vil beundres af ham. Soeren Kierkegaard: "Brudstykke af en ligefrem Meddelelse". Nærværende dokument er et vidnesbyrd om det udviklingsarbejde, som vi har arbejdet med på Udsigten gennem de sidste 6 år. Dels i forbindelse med KIA projektet (Kvalitet I Anbringelser) og dels igennem vores egne faglige udviklingsprojekter. 1

2 KIA projektet har defineret de fem niveauer, som står anført ved indledningen til hvert afsnit dokumentet igennem. De fem niveauer, som vi har arbejdet med er: 1: Lovgivningsmæssige og politiske mål og værdier for arbejdet med anbragte børn og unge. 2: Institutionens etiske grundlag/værdigrundlag herunder menneskesyn og udviklingssyn. 3: Institutionens videns og teorigrundlag. 4: Institutionens omsætnings- og læringsrum - rutiner for at omvende ovenstående til praksis. 5: Institutionens praksis - mål, værdigrundlag og teorigrundlag skal kunne genfindes. (Niveauer er i praksis indbyrdes forbunden og dermed ikke hierarkiske, men forudsætter hinanden) Kvalitet og mål i anbringelsen af børn og unge: Første niveau: 1. Lovgivningsmæssige og politiske værdier og mål for arbejdet med anbragte børn og unge: På Udsigten er vi underlagt Københavns Kommunes børnestrategiske mål, som henviser til, at vi er forpligtet på: - At hjælpe udsatte børn og unge så tidligt som overhovedet muligt, fordi forskning viser, at vi hjælper børnene og de unge bedst ved at sætte ind, mens problemerne er små. - At sikre, at udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang, fordi det er en af de væsentligste forudsætninger for, at de kommer godt videre i livet. - At udsatte børn og unge holdes ude af kriminalitet. 2

3 Derudover skal vi arbejde efter følgende pejlemærker, som er vedtaget af socialudvalget: - Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang - Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet - Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Og derudover servicelovens paragraf 46: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2: sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3: understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse 4: fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5: forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Udsigten har desuden udarbejdet en forandringsteori som overordnet viser målene for arbejdet med de unge, som anbringes hos os: 3

4 4

5 Derudover får alle unge, som er anbragt på Udsigten, udarbejdet en udviklingsplan (den skal udarbejdes senest 2 1/2 måned efter anbringelsen) - ligesom hver ung også får et forandringskompas. På Udsigten udarbejdes forandringskompas og udviklingsplanen af psykolog/socialrådgiver, men alle i personalegruppen omkring den unge, byder ind med relevant viden og erfaringer, når vi i fællesskab gennemgår de unge på vores møder, hvor vi gør brug af metoden Signs of Safety (SOS). Signs of Safety giver os muligheden for på en systematisk og struktureret måde at samle viden om de unge og få fokus på både bekymringer i den unges liv/livsverden, hvad der fungerer i den unges liv og det vi gerne vil se ske/hvad der skal arbejdes med fremadrettet. De unge får altid lov at læse deres udviklingsplaner og tale med de voksne om indholdet/de tanker det måtte sætte i gang. 5

6 Præsentation af Udsigten og stedets overordnede formål og mål: Akutinstitutionen Udsigten, er en del af Center for Akutinstitutioner under Københavns Kommune. Udsigten modtager året igennem socialt og psykisk udsatte unge mellem 13 og 18 (23) år, som akut mangler et sted at bo. De unge som kommer til Udsigten har ofte haft mange og har fortsat mange ting at slås med i deres liv - traumer fra omsorgsvigt og vold (enten selv oplevet vold, været vidne til vold, eller begået vold), alkoholisme, tilknytningsmæssige komplikationer, misbrug (eget eller forældres), omsorgssvigt, konflikter mellem unge og forældre, sammenbrud i tidligere anbringelser, skilsmisse, problemer med skolegang, mobning, psykiatriske problemstillinger etc. Ofte er den unge "ramt" på flere områder i livet på en og samme tid. Uanset hvilken problematik eller hvilke problematikker de unge kommer med, så er det Udsigtens opgave at afhjælpe den akutte situation omkring den unge og den unges familie og at sikre dem tryghed, omsorg, støtte og hjælp til forandring/udvikling. De unge kan indskrives via sagsbehandler gennem socialcentrene i Københavns Kommune eller henvises til en akutplads gennem Døgnvagten. Formålet med arbejdet på Udsigten: At få et indgående kendskab til det unge menneskes særlige ressourcer og styrker og at påbegynde det pædagogisk/psykologiske arbejde henimod forandring og udvikling i den unges liv. For at det kan lykkes er vi også nødt til at prøve at få greb om og forstå de ofte meget vanskelige problemkomplekser den unge og dens unges familie slås med. Problemkomplekserne er ofte en del af baggrunden for at den unge anbringes akut. En anbringelse eller et forløb på Udsigten har også til formål at få afklaret den unges nære (og nogen gange fjerne) fremtid og at åbne for nye handlemuligheder/hjælpe med den videre anbringelse. Det sker alt sammen med henblik på at give de unge muligheden for at skabe et så trygt, værdigt og ordentligt liv som overhovedet muligt uanset hvad den unge måtte slås med i sin tilværelse. På Udsigten får de unge mulighed for at danne relationer til voksne mennesker, som kan og vil dem - herunder opbygge tillid til andre mennesker, knytte sig og blive en del af et fællesskab i huset. De unge får også mulighed for at øve sig i at strukturere hverdagen, udvikle forskellige færdigheder som at handle ind og lave mad, gøre rent på værelset og vaske tøj. På Udsigten lægges der vægt på at dyrke fysisk træning/motionere og der ydes støtte til at komme i skole/på arbejde. En stor del af arbejdet med de unge handler også om at træne at indgå i og også overholde aftaler, at bygge bro til/eller få mere afklaret forhold til mor/far, få en skærpet indsigt i sig selv og det der har betydning i og for den unges liv. Kerne i arbejdet med de unge er også at træne deres sociale kompetencer og muligheder for at mestre nærvær og samspil med andre mennesker. 6

7 Andet niveau: 2. Institutionens etiske grundlag og værdigrundlag - herunder menneskesyn og udviklingssyn: På Udsigten møder vi, uanset hvad de unge måtte bøvle med, med afsæt i følgende definitioner på menneskesyn og udviklingssyn. Menneskesyn og udviklingssyn: At mennesker er født sociale og lærer gennem deres sociale relationer til andre mennesker. At mennesker udvikler sig igennem deres tilknytning til andre mennesker. At mennesker lærer gennem hele livet og kan forandre sig. At ethvert menneske er unikt og noget særligt. 7

8 At alle mennesker har brug for at blive mødt med respekt, kærlighed og omsorg for at kunne udvikle sig. Det betyder konkret, at vi i vores tilgang til de unge tager afsæt i den unges særlige individualitet og styrker og at vi møder dem med forståelse for de vanskeligheder de slås med, deres baggrund samt deres personlige - og relationelle erfaringer. De krav vi stiller til de unge, kan og vil derfor være forskellige, da det er forskelligt hvad de unge mestrer og har brug for - for at udvikles. Vi tilpasser kravene til de enkelte unge for derigennem at kunne hjælpe dem og for at give dem erfaringer med at kunne leve op til de forventninger andre har til dem og som de har til sig selv. Vi er i vores arbejde med de unge og vores overvejelser over de krav vi stiller til dem foruden at være inspireret af Kierkegaards filosofiske og etiske grundantagelse som citatet i indledningen henviser til - også inspireret af Lev Vygotskys begreb om nærmeste udviklingszone. Kierkegaard: Kierkegaards citat inspirerer os til huske at prøve at forstå, hvad det er den unge forstår og dermed at se verden fra den unges perspektiv og ståsted, hvilket, ifølge vores udgangspunkt, er en grundforudsætning for overhovedet at kunne medvirke i den proces, som vi engagerer os i sammen med den unge, når han eller hun flytter ind på Udsigten. Vi tror på, at det er en forudsætning, at vi prøver at se det den unge ser, og prøver at forstå det den unge forstår, hvis vi vil igangsætte forandring/udvikling. Vi er også nødt til at forstå mere, men det med at "forstå hvad den anden forstår" er et godt sted at begynde rejsen. At møde den unge med bedreviden, eller gøre sin merforståen gældende ser vi ikke umiddelbart som en farbar vej, i hvert fald ikke som det første i mødet med vores unge. Vygotsky: Med øje for hvordan mennesker kan lære, hvis de inviteres ind i lærende fællesskaber, så at sige, har vi fundet inspiration i Vygotskys begreb om zonen for den nærmeste udvikling. Det er et godt udgangspunkt i forhold til at sammenknytte begrebet om læring til begrebet om udvikling. Zonen er placeret mellem det, den unge kan mestre alene og det den unge kan mestre under støtte og vejledning. Læring sker således i det sociale og i samspillet mellem mennesker. Nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved, at den unge med støtte fra et andet menneske kan udføre praktiske og mentale handlinger/danne begreber og dermed genere ny læring og nye erfaringer. Ifølge Vygotsky er læring forløberen for udvikling, så den så at sige trækker udviklingen efter sig og med sig. Begrebet handler også om, at de mål vi udvikler i samarbejde med den enkelte 8

9 unge på den ene side skal være genkendelige dvs. skal være noget den unge allerede kan og er rimeligt tryg ved og som den unge med ret stor sandsynlighed kan lykkes med at indfri. På en anden side skal målene også udfordre den unge lidt, fordi vi derigennem øger muligheden for at vække den unges nysgerrighed og motivation og dermed deltagelse i udvikling og forandring af eget liv. De unge må således godt snappe lidt efter vejret/opleve sig lidt udfordret engang imellem for derigennem at lære nyt og få nye erfaringer med at mestre, gøre ting selv eller med støtte. Vi er opmærksomme på ikke at præsentere alt for meget nyt på én gang, fordi vi vil undgå at skabe utryghed, øge risikoen for nederlag og dermed dårlige læringsbetingelser. 9

10 Tredje niveau: 3. Institutionens videns/teorigrundlag Det systemiske perspektiv: I arbejdet med de unge er det vores erfaring, at forandringer sker i mødet og i relationerne mellem mennesker. Dette er ligeledes veldokumenteret forskningsmæssigt. Vi vægter derfor de relationelle aspekter i arbejdet med de unge meget højt og er i pædagogikken i vid udstrækning inspireret af teorier, som sætter relationen i fokus - blandt andet systemisk teori. Det systemiske handler dels om at forstå den unge som en del af en større relationel sammenhæng og dels om hvordan vi skal støtte/intervenere på mange områder, hvis vi vil i gangsætte udvikling. Det systemiske handler også om, hvordan det at skabe bevægelse/forandring eller forstyrrelser på et område i livet, kan få konsekvenser for andre områder. Der skabes med andre ord ringe i vandet og dermed mulighed for udvikling og forandring på flere livsområder. I det systemiske perspektiv tildeles familien en særlig plads - og den unges liv og aktuelle situation - ses som uløseligt knyttet til og forbundet med familiens liv, historie, ressourcer og vanskeligheder. Afsættet er, at et barn eller en ung ikke kan forstås adskilt fra sin familie, men må forstås i sammenhæng med den. Det er blandt andet også derfor vi på Udsigten har en skærpet blik for familien og ikke kun den unge, som er anbragt. Vi kan således arbejde med og intervenere på flere områder i det unge menneskes liv på én og samme tid (samvær/samtaler med kontaktpædagogen, mulighed for at gå til fitness/dyrke motion, træne at gå i seng i ordentlig tid, komme op om morgenen og af sted til skole, samtaler med psykolog, familiesamtaler med socialrådgiver/psykolog, sundhedstjek hos læge, netværksmøder etc.). Dette matcher den tænkning som også findes i de enkelte unges forandringskompasser, hvor der "måles" forandring/udvikling på 10 forskellige dimensioner. Netop fordi vi vægter relationernes betydning, og fordi vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at det er herigennem den unge lærer og udvikler sig, så forventes det pædagogiske personale at være i stand til at engagere sig i de unge - ligesom det forventes at det pædagogiske personale bringer sig selv i spil med de unge på en personlig, vedkommende, imødekommende og nysgerrig måde - og med øje for at det skal være professionelt og fagligt kvalificeret. Det udviklingspsykologiske/tilknytningsteoretiske perspektiv er særlig vigtigt, fordi vi arbejder med en gruppe af unge, som kan udvise aggressivitet/fjendtlighed mod voksne, som kan være meget lave 10

11 på "basal tillid" eller som har meget dårlige erfaringer med voksne op igennem opvæksten og som derfor kan sætte de voksne på lidt af en prøve. Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har hvad man kan kalde et "utrygt eller desorganiseret tilknytningsmønster", som fordrer at de der er omkring den unge i dagligdagen kan holde tungen lige i munden. At have udviklingspsykologien/tilknytningspsykologien med sig i arbejdet med de unge er en stor hjælp i hverdagen. Blandt andet fordi de kan hjælpe os med at forstå hvad det kan betyde for unge at være vokset op i utryghed og med uforudsigelig eller utilstrækkelige omsorg og hvordan det kan påvirke menneskers måde at indgå i relation til andre mennesker på. Der kan også være tale om unge, som har det vanskeligt med at skulle efterleve aftaler og tilpasse sig en pædagogisk ramme eller unge som udfordrer rammerne og aftalerne og som kan være svære at få til at forpligte sig/gå ind i et samarbejde. Det stiller store krav til det pædagogiske personale om at holde hovedet koldt og kunne tackle de frustrationer, som de måtte støde på i mødet med "afvisende" unge uden at lade det gå udover de unge så at sige. Personalet på Udsigten er trænet i/og trænes løbende i at tåle/at kunne arbejde professionelt med egne frustrationer, afmagt eller følelse af håbløshed. Et andet vigtigt pædagogisk begreb som også er hentet fra den systemiske teori er begrebet om kontekst. Det kommer i spil, når vi forholder os til de enkelte unges følelser, adfærd, handlinger og ser dem i en meningsfuld og indbyrdes forbunden sammenhæng - som igen skal relateres til og tildeles mening set i lyset af den unges samlede livshistorie, baggrund, alder, aktuelle situation, erfaringer og relationer. Det kommer også i spil, når vi forsøger os med at skabe en så optimal kontekst for en ung/for de unge som overhovedet muligt, hvor vi med det der står i vores magt, forsøger at gøre hverdagen så ukompliceret som overhovedet muligt. F.eks. små grupper at spise i, aftenhygge på faste tidspunkter, afhentning på faste tidspunkter, at skærme for meget støjende adfærd etc. Vi prøver således i det daglige pædagogiske arbejde, så vidt det er muligt, at skabe/konstruere kontekster som understøtter, at de unge kan vise sig fra deres bedste sider. Det er vel at mærke ikke det samme, som at vi undgår konflikter. Vi tager i det daglige arbejde med de unge nødvendige og udviklende konflikter, men bestræber os på at gøre det på måder som muliggør at den unge er med 11

12 os og bevarer respekten og værdigheden. I de få situationer hvor vi må lave en magtanvendelse indberettes de efter gældende lov og der følges op på hændelsen med den unge og forældrene såvel som de implicerede medarbejdere/forvaltningen etc. Vi anvender kun i sjældne tilfælde fysisk magt/nødværge og det er altid kun som en sidste udvej, hvis intet andet virker og kun i henhold til gældende lovgivning. Det mentaliseringsbaserede perspektiv: Vi har igennem de sidste 3 år arbejdet med mentaliseringsbaseret psykologi og pædagogik, da lige præcis denne tilgang eller "måde" at forholde sig på er meningsfuld, når man arbejder med unge, som kan have svært ved at være i et mentaliserende modus eller med unge, hvor risikoen for konflikter (også de mere voldsomme af slagsen, som ikke er udviklende) ofte er til stede. Forskning inden for neuropsykologien har beskæftiget sig med, hvordan tidlige livserfaringer netop har stor betydning for hvordan menneskets nervesystem organiseres, og at de erfaringer barnet får igennem interaktioner med andre mennesker er med til at organisere nervesystemet. Stern taler derfor 12

13 ligefrem om, hvordan vi alle er født til at deltage i hinandens nervesystemer. Neuropsykologien har derudover også beskæftiget sig med at undersøge, hvordan nye erfaringer som det f.eks. unge menneske får, kan være med til at ændre nervesystemet igen. Mange af vores unge har haft svære tilknytningsforhold under opvæksten og det kan blandt andet vise sig i måden, hvorpå de indgår i relationer til andre mennesker (angst, utryghed, kaos, vrede, skubbe den voksne væk, svært ved at forpligte sig etc.). Det mentaliserende i arbejdet med de unge på Udsigten handler mere om en indstilling snarere end om "teknik" og er snævert knyttet til udviklingspsykologien/teorier om tilknytning. At være mentaliserende i sin indstilling til de unge viser sig ved at vi er/bestræber os på at være spørgelystne, nysgerrige og fordomsfrie, ved at vi kan tåle usikkerhed og at vi er åbne. Det viser sig også ved, at vi viser interesse for bedre at forstå, hvad det er der fortælles eller det der sker og har øje for kompleksitet snarere end at haste til løsrevne konklusioner/fare op. Vi tilstræber også at have "sindet på sinde" og dermed forholde os til hvad der foregår i den unge og i os selv (dvs. de mentale tilstande), at lave "forstyrrelser"/skabe kontekster som tager højde for de unges mentaliseringskapacitet, så vi ikke presser dem ud hvor de ikke kan bunde. F.eks. små og overskuelige grupper i stedet for store grupper, 1:1 aktiviteter om muligt, ro i omgivelserne, minimere støj ved at dele dem op, tale med dem om det svære, når man kan sidde lidt uforstyrret, kun få unge af sted på en tur på samme tid og en så høj grad af planlægning som muligt. Vi taler ofte om at være de 2 magiske skridt foran dvs. at kunne forudse hvad der kan ske og tilrettelægge således at det ikke sker. Den mentaliserende indstilling i det pædagogiske miljø drejer sig også om hele tiden have øje for at generere eller bidrage til, at en sag kan ses fra flere perspektiver. Mange af vores unge kan blive låst i at "noget bare er sådan" og udelukker helt andre forståelser/perspektiver. Vi hjælper dem i det daglige samspil med at udrede misforståelser og gøre tingene "gennemsigtige". Og så møder vi dem med autencitet. Den mentaliserende indstilling viser sig også ved at pædagogerne er trænet i og har stor erfaring med at være til stede i stressede og pressede situationer uden at miste kontrollen eller lade sig rive med/fare op og lade følelserne styre/tabe hovedet. De har så at sige erfaringer med at have is i maven og kan bevare roen. Vi arbejder bevidst med "at smede når jernet er koldt" dvs. tale med den 13

14 unge/gå lidt mere til den unge, når den unge er faldet lidt ned eller har mere styr på temperamentet i stedet for at gå i panik, overreagerer og/eller konfronterer et menneske som allerede er meget oprevet. Det fungerer ofte ikke at prøve at tale fornuft med en ung som er oppe i det røde felt da han eller hun i den tilstand ikke kan høre/er ude af stand til at tage imod/lytte og har svært ved at se nuanceret på det der er sket/sig selv. Det hænder dog også, "at vi smeder, mens jernet er varmt", men det er mere undtagelsen end reglen dvs. det kan ske at vi tager fat i og taler den unge til rette, mens han eller hun er fanget i en temperamentsfuld situation. Men det sker som ofte ikke. Er en ung oprevet, så prøver vi at få beroliget den unge, lader den unge gå eller prøver at aflede, og tager så den mere alvorlige snak, når den unge har mere styr på sig selv. Vi kan også hjælpe ved at få sat ord på det der sker f.eks. du virker ramt af oprevethed og vrede og stille os undersøgende an sammen med den unge om, hvad det er der går ham eller hende sådan på dvs. lytte og gå med. Vi prøver så at sige at hjælper den unge til at slå den mere mentaliserende del af hjernen til igen. Det skaber en refleksiv distance og øger trygheden for den unge, når vi gør det på den måde ligesom det giver den unge bedre mulighed for at tage noget med sig fra de svære situationer der kan opstå, idet muligheden for refleksion over egen handlinger/reaktioner i højere grad er til stede. For mange unge er det ubehageligt, når temperamentet eller følelserne løber af med en og man så at sige oplever at miste sig selv for en stund. Det sker også, at vi som voksne begår fejl, men vi forsøger at lære af dem og ikke lade os slå ud. Meget af arbejdet med vores ungegruppe handler om eksperimenteren snarere end klarhed/vished - netop fordi vi møder så mange komplekse problemstillinger og så mange forskellige unge i og med målgruppen er "unge som skal anbringes akut". Vi bestræber os således på at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Mentalisering i arbejdet med de unge handler dybest set om at "have sindet på sinde" og om at kunne se andre indefra og ud og sig selv udefra og ind. Det er et begreb som dækker over at kunne forstå og forholde sig til egen og andres mentale tilstand (tanker, følelser, drømme, intentioner, håb etc.) og kunne tolke adfærd som forbundet med intentionelle mentale tilstande. Erfaringen viser, at hvis den unge skal komme ud på den anden side og lære af de situationer der opstår, så er det vigtigt at vi bearbejder det hændte med dem, når de har mere samling på sig selv og er i et mere mentaliserende modus, end når de er oprevet og fanget i en følelsesmæssig vanskelig situation. En ung som f.eks. er oprevet eller meget vred lader vi gå/bruge en flugtvej, så han eller hun kan slippe 14

15 ud af den svære situation - vi presser ikke den unge unødigt eller tvinger ham/hende til at blive. Det kan også vise sig ved at vi taler med en rolig og respektfuld stemmeføring - også selv om den unge taler højt/råber eller at vi giver dem mulighed for at vende tilbage til f.eks. et møde/en samtale når temperamentet er mere under kontrol. F.eks. hvis en ung under et møde bliver voldsomt vred på sin mor, så spørger vi ind til vreden og hvad den handler om i stedet for at korrigere den unge eller "skælde ud". Det gør vi, fordi vi gerne vil give den unge erfaringer med at blive hørt og lyttet til ligesom det hjælper at den unge får lov at fortælle om, hvad han/hun har på sinde og dermed blive taget alvorligt. Ofte er der en god forklaring på vrede/raseri uanset hvor upassende det end kan virke set udefra. Vi kan også vælge at trække os tilbage sammen med den unge for at tale under fire øjne, indtil han/hun igen er klar til at vende tilbage til mødet. Vi har valgt denne tilgang, fordi det, at vi forholder os mentaliserende i mødet og samværet med dem, hjælper de unge til at udvikle deres egne evner i forhold til at kunne mentalisere og dermed øge muligheden for at kunne få hånd om egne impulser, tackle frustrationer og vrede, blive bedre til at forstå sig selv og andre mennesker og at kunne mestre konflikter/misforståelser uden at miste sig selv eller besindelsen. Mange af vores unge har ofte komplicerede forhold til deres familien og/eller venner og kan være svært udfordret på evnen til at mentalisere, hvilket besværliggør og komplicerer deres færden i en social verden. 15

16 Pär Nygren og begrebet omsorg: Vi er i det socialpædagogiske arbejde med de unge også inspireret af Pär Nygrens begreb om omsorg, som han inddeler i 3 undertyper af omsorg. De tre typer af omsorg sætter os i stand til at reflektere over hvilken type omsorg en given ung kalder på og har brug for. Behovsomsorgen og udviklingsomsorgen går forud for opdragelsesomsorgen, så det er i vores første møde med en ung, der hvor vi begynder. Efterhånden som vi lærer den unge at kende sætter vi også gradvist ind med opdragelsesomsorg. 16

17 Behovsomsorg: Handler om, at vi så vidt muligt skal sikre, at de unges væsentligste behov bliver tilfredsstillet på, for de unge, hensigtsmæssige tidspunkter. Det betyder helt konkret, at vi i det daglige, pædagogiske, møde med de unge har et skærpet øje for, at de får mad og noget at drikke, at alle har en varm og ren seng at sove i, at de har tøj som passer til årstiden, at de jævnligt tilses af læge/tandlæge, at de understøttes i at bade/børste tænder, at de har en tryg base at søge hjem til, at de voksne giver sig tid til at lytte, når der er brug for det, trøster når der er brug for det etc. Udviklingsomsorg: Handler om at have øje for og understøtte at de unge udvikler sig socialt, psykosocialt, kognitivt og motorisk. I det daglige kan det tage afsæt i at vi støtter de unge i at reflektere over egne handlinger igennem samtaler med de voksne, at skabe sammenhænge som muliggør at de unge kan vise sig fra deres bedste sider, ved at de unge får mulighed for at deltage i sociale arrangementer i og udenfor huset, ved at vi understøtter at de går til sport/er fysisk aktive, at vi bidrager til at understøtte deres skolegang og/eller afklaring i forhold til uddannelse/arbejde, understøtter samvær med forældrene og eller andet netværk (venner, øvrige familie, eksterne støttepersoner, plejefamilie) etc. Opdragelsesomsorgen: Handler om at vi understøtter at de unge bliver i stand til at tilfredsstille socialt acceptable behov på en socialt acceptabel måde, således at de unge kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i en bestemt kultur. Konkret viser det sig ved, at vi arbejder med at alle skal overholde spillereglerne i huset/normerne i det omkringliggende samfund, ved at vi tør sætte de nødvendige grænser for de unge og tør sige nej og stå fast, når det er påkrævet, ved at vi som voksne er gode rollemodeller, ved at vi taler etik/moral med de unge og at vi vedvarende forholder os nysgerrigt og er insisterende på at reflektere sammen med de unge om deres livsførelse. Aktiviteter og samvær: Vi arbejder på forskellig vis med at skabe mulighed for samvær med de unge - gerne ved at gøre noget sammen f.eks. tage på tur i ZOO, afholdelse af gourmetlørdage, hvor der laves særlig god mad og de unge er involveret i alt vedrørende indkøb og tilberedning af aftensmaden, fitnesscenter, teater, tilbud om massage, spille boldspil/bordfodbold eller brætspil, tage i svømmehal, på cafebesøg, tage på køreture i bil rundt på Sjælland, køre på mountainbike i Utterslev mose, lave bål i haven, gokart, tilbyde makeupkurser, kurbad og en masse andet, som foruden at være interessante/sjove aktiviteter i sig selv, muliggøre at de unge kan indgå i et lærende 17

18 og udviklende samspil med voksne mennesker og andre unge - herunder opbygge tillid til voksne og få erfaringer med at indgå i et meningsfyldt samvær med andre mennesker. Det fungerer ofte rigtig godt at være sammen om noget og at gøre noget sammen (skabe et fælles tredje ) frem for "bare" at tale sammen. Det er vores erfaring, at der igennem de kontekster, hvor vi "gør" noget sammen med de unge, spontant opstår mange inspirerende og udviklende samtaler. Derudover får de unge også muligheden for at prøve sig selv af, udvikle sociale færdigheder, arbejde med at lære sig selv at kende og får ofte også nye erfaringer/lærer noget nyt, når vi gør noget sammen. Derudover er det "at gøre noget sammen" også en måde, hvorpå de unge kan få glæde og humor ind i deres liv. Vi gør meget ud af at aktiviteter foregår i det offentlige rum sammen med helt almindelige mennesker, således at de unge lærer nærmiljøet at kende, lærer at begå sig i det offentlige rum ligesom de får mulighed for at inkludere sig i det/lader sig inkludere og derved har relevante holdepunkter i nærmiljøet, som de også kan bruge/trække på, når de fraflytter Udsigten. Konkret viser det sig for eksempel ved at vi i stedet for at indrette et træningslokale på Udsigten har truffet beslutning om at bruge de lokale fitness centre, således at de unge tilskyndes til at bruge de træningssteder andre mennesker også gør brug af. Hverdagen og døgnrytmen: Vi arbejder i det daglige med en fast og genkendelig struktur og rytme, så de unge ved hvad de kan forvente og regne med og hvor de til stadighed får lov at øve sig i at indgå og overholde aftaler og forpligte sig på andre mennesker. Ofte noget som de unge slås med. Strukturen er det skelet som alle kan læne sig op af og regne med - så at sige, og den fungerer rigtig godt for mange af vores unge, som kan slås med en følelse af uro, søvnløshed, ADHD, have svært ved at indgå i og leve op til aftaler etc. Flere gange ugentligt er der mulighed for at tage i træningscenter/tage på løbetur/gåtur - ligesom der flere gange per måned tilbydes massage af professionel massør som kommer på Udsigten. Døgnstrukturen: De unge skal op og af sted til skole (bade, morgenmad etc.) De unge som ikke har et skoletilbud skal op/bade/børste tænder etc. vi er vedholdende i at vække! 18

19 09.00 Morgenmad (1 voksen er i køkkenet/1 voksen bliver på etagen, hvis der er unge som endnu ikke er stået op) (I weekenderne er der vækning kl og der spises morgenmad/brunch kl ). Også i weekenderne er vi vedholdende i at vække, så de unge ikke bytter rundt på dag/nat Praktiske opgaver og/eller aktiviteter med unge som er hjemme herunder rydde af, vaske op, ordne vasketøj, få fulgt op på aftaler, afholdelse af møder etc De voksne holder overlap Frokost i køkkenet for dem der er hjemme Mulighed for at tage ud at træne med en voksen i weekenderne aftales træning efter behov/nærmere aftale mellem de voksne/de unge Diverse aktiviteter - herunder køreture ud af huset, indkøb, cykle i Mosen, ordne praktiske ting i huset, lektier etc. Aftensmaden påbegyndes gerne med deltagelse af de unge Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv. Ved tiden påbegyndes spisning (der er mindst to spisegrupper ved 3 medarbejdere på arbejde, så spises der i 3 grupper) (1 gruppe i køkkenet, 1 gruppe i den røde stue, 1 gruppe i bordfodboldstuen ) Aktiviteter herunder gåture, cykelture, orden værelset etc. Hver anden onsdag er der husmøde med deltagelse af de unge + voksne fra kl Kl Afhentning i bil ved Døgn Netto ved Utterslev Torv Aftenhygge (de unge deles op i 2 3 grupper). Der lukkes for tv, køkken etc. kl Alle går på 1. sal hvor der gøres klar til natten (børste tænder, vasket sig etc.) Der skal være ro, alle er på deres eget værelse, vi sover. Husmøder: Hver anden onsdag aften er der husmøde, hvor de unge har mulighed for at tale med de voksne eller med hinanden om de ting der fylder, hvor de kan fremkomme med ønsker til aktiviteter, mad eller forandringer de måtte ønske i huset. Ved møderne kan de voksne også vælge at tage emner op som de synes er relevante/vedkommende det kan være misbrug, mobning, at være en god ven og meget andet. Ved husmøder får de unge også mulighed for at øve sig i at lytte, tale én ad gangen, se tingene fra flere perspektiver etc. Derudover får de mulighed for at øve indflydelse på deres hverdag i huset og igennem husmøderne sikres de unge en vis grad af medbestemmelse. De unges ønsker drøftes på vores personalemøder og der gives efterfølgende 19

20 feedback til de unge (f.eks. blev afhentningstidspunktet om aftenen for nylig ændret på baggrund af ønske fra de unge). Der laves, som nævnt ovenfor, jævnligt andre aktiviteter, som ofte har afsæt i ønsker som de unge er fremkommet med på husmøderne (gokart, makeup, kurbad, tur i cirkus eller biografen etc.). Dette planlægges ad hoc og der laves et program/planlægningsskema, som hænges op flere steder i huset, så alle har en chance for at deltage. Konteksten for den unges livsførelse: Nogen af de unge, som vi møder på Udsigten har mistet forestillingen om en fremtid - og lever når vi møder dem "fra hånden til munden" eller/og "fra time 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner

Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner Akutinstitutionen Udsigten under Center for Akutinstitutioner At man, naar det i Sandhed skal lykkes at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Arbejdet med førskole i Sneglehuset Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx

Læs mere

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup)

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) HEFU-filen Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) Helhedsorienteret Faglig Udvikling for Akutinstitutionen Kløvermarken

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere