AARHUS UNI VERSITET DET GODE SPECIALE - OG DEN GODE SPECIALEPROCES JURIDISK INSTITUT

Transkript

1 DET GODE SPECIALE - OG DEN GODE SPECIALEPROCES JURIDISK INSTITUT UNI VERSITET

2 DEN GODE OPGAVE Indledende formalia: Tilmelding * I skal tilmelde jer specialet via webformularen senest den 10. maj * I har frist til aflevering af specialet den 1. januar Hvis I ikke har fundet en vejleder, kan man på law.au.dk se en oversigt over, hvilke undervisere, der er tilknyttet hvilke fagområder 2

3 Hvis du ikke selv kan finde en vejleder, kan du blot skrive titel og problemformulering på ved tilmelding, så finder vi en vejleder til dig. Du kan også henvende dig til en underviser, som du kunne tænke dig som vejleder og tale med ham/hende om emne og vejledning inden den 10. maj 3

4 FORMALIA normalsider 2400 tegn pr. side = max tegn. Kun selve din tekst tæller med. incl. mellemrum, overskrifter og noter excl. indholdsfortegnelse, engelsk resumé, diverse litteraturlister o.l. samt bilag 4

5 FORHÅNDSGODKENDELSE GIVES IKKE MERE NU FÅR I KARAKTEREN SENEST DEN 31. JANUAR DER VIL BLIVE ET STORT TIDSPRES PÅ ADMINISTRATION, CENSORER OG EKSAMINATORER FOR AT FÅ GIVET KARAKTEREN INDEN 31.1., DERFOR KAN DET IKKE NÅS/OVERKOMMES AT GIVE FORHÅNDSGODKENDELSE. DET NYTTER IKKE AT SPØRGE! 5

6 VEJLEDNING Formalia - 10 timer alt incl. (møder, 6-8 siders læsning) - Vejleder bliver senere eksaminator Gode råd - forsøg at komme velforberedt - overvej hvad du vil bruge din vejleder til og hvornår - vejleder vil ikke fortælle dig, hvad der er rigtigt materielt - brug dine venner og medstuderende - hvad hvis det ikke fungerer med vejlederen? - vejledning er VEJ-LEDNING du skal gøre arbejdet 6

7 BEDØMMELSE - Læringsmål - Selvstændighed - Blooms taksonomi - Struktur - Kilder og litteratur Emne - Den dybe tallerken - Sværhedsgrad 7

8 LÆRINGSMÅL formulere en klar, juridisk problemstilling med relation til det selvvalgte emne identificere og indsamle relevant (retskilde)materiale, herunder evt. materiale om fremmed ret skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til emnet strukturere og beskrive emnet systematisk identificere og analysere emnets problemer i overensstemmelse med juridisk metode forholde sig selvstændigt til det indsamlede materiale og emnets problemstillinger diskutere og argumentere retligt for mulige løsninger i overensstemmelse med juridisk metode formulere sig i et klart og præcist sprog med brug af korrekt juridisk terminologi 8

9 LÆRINGSMÅL FOR RETSTEORETISKE EMNER identificere og formulere et emne eller problem af retlig relevans redegøre for det valgte emne eller problem redegøre for foretagne prioriteringer og afgrænsninger af emnet identificere og finde relevante retskilder identificere og finde relevante litterære og andre kilder, empiriske data m.v. redegøre for, drøfte og anvende relevante retskilder af betydning for det valgte emne eller problem, herunder at sammenligne forskellige retskilders vægt og indbyrdes forhold redegøre for, drøfte og anvende litterære og andre kilder, empiriske data m.v. analysere, vurdere og diskutere de spørgsmål som det valgte emne eller problem giver anledning til dokumentere evnen til at bruge en eller flere af fagets metoder formidle resultaterne i et klart og forståeligt sprog og i en sammenhængende og logisk struktur, og i denne forbindelse demonstrere et sikkert kendskab til fagets sprogbrug og begreber 9

10 BLOOMS TAKSONOMI Trin 6: Vurdere, bedømme ud fra forskellige kriterier, opstille normer/handleforskrifter Trin 5: Syntetisere, gå fra dele til helhed, fortolke Trin 4: Analysere, nedbryde i dele, skille, se systestruktur Trin 3: Anvende, afprøve, bruge Trin 2: Forstå, forklare med egne ord Trin 1: Vide, referere, parafrasere, genkende 10

11 BLOOMS TAKSONOMI Trin 6: Vurdere, bedømme ud fra forskellige kriterier, opstille normer/handleforskrifter HVORDAN Trin 5: Syntetisere, gå fra dele til helhed, fortolke HVORFOR Trin 4: Analysere, nedbryde i dele, skille, se system/struktur Trin 3: Anvende, afprøve, bruge Trin 2: Forstå, forklare med egne ord HVAD Trin 1: Vide, referere, parafrasere, genkende 11

12 7-TRINS-SKALAEN For den der demonstrerer 12 fremragende præstation udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få og uvæsentlige mangler 10 fortrinlige præstation omfattende opfyldelse med nogle mindre væsentlige mangler 7 gode præstation opfyldelse med en del mangler 4 jævne præstation mindre grad af opfyldelse med adskillige væsentlige mangler 02 tilstrækkelige præstation Den minimalt acceptable grad af opfyldelse 00 utilstrækkelige præstation Der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse -3 ringe præstation Gives for den helt uacceptable præstation

13 HVAD BEDØMMER BEDØMMERNE? Sprog og begreber Korrekt gengivelse og forståelse af regler osv. At man anvender begreber og retskilder korrekt Evt. valg af supplerende materiale/litteratur Sammenhæng/overblik Struktur Argumentation og tolkning Saglig-faglige vurderinger og afvejninger, løsningsforslag Korrekt metode til at besvare problemet 13

14 SPECIALET SKAL VÆRE VIDENSKABELIGT 1. Du skal loyalt redegøre for alle kilder og argumenter 2. Dine kilder og påstande skal kunne kontrolleres Hermed er der tre ting, der vil blive en del af evalueringen: 1. Er dokumentationen fyldestgørende? 2. Kan dokumentationen kontrolleres? 3. Er dokumentationen sand? Høj troværdighed høj karakter 14

15 HØJ TROVÆRDIGHED: 1. ER AL RELEVANT LOVGIVNING FUNDET? 2. ER ALLE RELEVANTE AFGØRELSER FUNDET? 3. ER AL RELEVANT LITTERATUR FUNDET? 4. ER DER SORTERET I RELEVANT OG IRRELEVANT? HENVISNINGER SKAL VÆRE: ENTYDIGE, FYLDESTGØRENDE OG PRÆCISE 15

16 LITTERATURLISTE LITTERATURLISTEN ER EN FORTEGNELSE OVER TEKSTHENVISNINGER - OG DEN BØR KUN INDEHOLDE LITTERATUR, DER ER ANVENDT. ALTID NYESTE UDGAVE HVIS DER HENVISES BREDT, ER DER TALE OM EN REFERENCELISTE ELLER EN BIBLIOGRAFI. DETTE SKAL FREMGÅ. LITTERATURLISTEN TÆLLER IKKE MED I ANSLAG 16

17 DEN GODE PROCES Problemformulering - hvordan? - hvor bred/snæver? Vejledning - hvad kan du forvente? - hvad hvis det ikke fungerer? Skrivning og selve arbejdsprocessen - hvornår? - hvordan? 17

18 FRA IDÉ TIL PROBLEMFORMULERING Problemformuleringen er din beskrivelse af, hvilket hovedspørgsmål, du vil undersøge i din opgave. Problemformuleringen kan også beskrive de skridt, som du regner med at tage undervejs. Problemformuleringen skal være så konkret og præcis som muligt. Brug hv -spørgsmål som et middel til at gøre dine ideer, tanker og tavs viden klare. hvad, hvem, hvilke, hvornår etc. lægger op til beskrivelser hvorfor lægger op til forklarende, diskuterende og analyserende tekster hvordan lægger op til vurderende tekster 18

19 Problemformulering 1 Formålet med dette speciale er at belyse gældende ret omkring køb og salg af.. med særligt henblik på den handelsundersøgende. s rolle i salgsøjeblikket og ved eventuelle efterfølgende retslige tvister. Specialet vil belyse alle områder omkring den handelsundersøgende.. herunder særligt udstrækningen af hans ansvar 19

20 Problemformulering 2 Formålet med denne fremstilling er at undersøge virkningen af indsatte vilkår i aftaler om overdragelse af.. i ikke forbrugerforhold, som afskærer eller begrænser køberens misligholdelsesbeføjelser i anledning af faktiske mangler Behandlingen af problemstillingen vil tage udgangspunkt i en undersøgelse af betydningen af ansvarsfraskrivelsens ordlyd. Dette udgangspunkt er valgt fordi En række udvalgte hensyn vil herefter blive behandlet med henblik på at undersøge, om et eller flere af disse hensyn har betydning for gyldigheden af ansvarsfraskrivelsen. 20

21 PROBLEMFORMULERINGEN Først og fremmest handler det om så hurtigt som muligt at få et klart fokus for processen jo mere konkret du kan gøre undersøgelsen, jo lettere bliver både informationssøgning, læsning og skrivning. En brainstorm eller mindmaping vil ofte bidrage til at gøre skjult viden tydelig og give værdifuld inspiration til problemformulering og dispositionen. En god problemformulering er et effektivt redskab til at skabe fokus. Dispositionen skaber yderligere fokus ved at opgavens enkelte bestanddele bliver mere tydelige og helheden derfor nemmere at overskue. Planlægning og disciplin vil hjælpe dig til at gøre processen effektiv. Se andre gode råd på: 21

22 PROBLEMFORMULERINGEN Prøv dine ideer af med disse spørgsmål: Hvad vil jeg undersøge/hvad er emnet? Hvorfor vil jeg undersøge det/hvorfor er det interessant? Hvad er mine arbejdshypoteser (hvis jeg har nogen)? Hvilket kildemateriale bygger opgaven på? Alle relevante. Begrund evt. valg Hvad kan jeg udlede af kildematerialet analyse af kilderne Hvilke metodiske overvejelser giver undersøgelsen anledning til? Hvordan kan resultaterne bruges diskussion, vurdering, anbefalinger for retsudviklingen, andet? 22

23 SKRIVNING Skriv straks! Evt. blot noter til dig selv Skriv lidt hele tiden! Skriv mere end nødvendigt Du kommer i alle tilfælde til at skippe noget allerede skrevet Sproget skal være nøgternt juridisk sprog 23

24 ARBEJDSPROCESSEN Du har aldrig tid nok til at gøre alting, læse alle artikler, domme, være med i alle sammenhænge og være en attraktiv partner Start altid med det vigtigste Prioritering: - Hvad er vigtigt, - hvad tåler udsættelse, - hvad kan andre gøre, - hvad er dybest set ligegyldigt. Du arbejder ikke bedst under trussel om at deadline er oppe over! Bliv i flowet afbrydelser over 7 sekunder ødelægger koncentrationen (DJØF- Bladet nr. 1/2009, s. 6) 24

25 DEN DAGLIGE ARBEJDSPROCES Når din arbejdsdag slutter, så lav en liste over alt det du skal lave næste dag Prioriter opgaverne: - Har problemet relevans for opgaven eller andet - Hvad er vigtigst - Hvad kan vente - Hvad er dybest set ligegyldigt Vælg din højst prioriterede opgave Saml hvad du har brug for at gå i gang og læg det parat Discipliner dig, så du straks går i gang med denne opgave og fortsætter til du er færdig (med dagens kvote)! Multitasking er ikke en kvalitet! 25

26 DE KLASSISKE TVIVLSSPØRGSMÅL Metode: Ikke så svært for jurister inden for dogmatisk jura, men juridisk metode skal bruges! Teori Redegørelse vs argumentation Noter Mine vurderinger vs saglig faglighed 26

27 GOD ARGUMENTATION KLAR, STRUKTURERET, OPBYGGET Efter Ægteskabslovens 56 er der mulighed for at tildele Pia et beløb for at undgå, at hun bliver stillet urimeligt ringe i økonomisk henseende. 56 opstiller følgende betingelser for at den kan blive anvendt:. Bestemmelsen siger imidlertid ikke klart, hvordan de enkelte betingelser skal afvejes overfor hinanden, denne vurdering er overladt til domstolene. Bestemmelsens forarbejder indeholder enkelte udtalelse, som kan kaste lys over afvejningen. (Betænkning nr. xxx og bemærkningerne til lovforslaget nr yyy)(med præcise referencer!) I teorien antages, at.(her redegøres for, hvad teorien siger, med præcise referencer). I retspraksis findes der kun enkelte sager, hvor forskellen på formuerne er så stor som i dette konkrete tilfælde (her redegøres for praksis). De momenter, der er tillagt betydning i teori og praksis er således navnlig: navnlig Højesterets dom af (UfR 2zzz/ccc er interessant, idet Set i relation til den foreliggende sag taler alle momenter for, at Pia bør tildeles et beløb, idet. Praksis giver ikke noget helt klart svar på, hvor stort beløbet bør være, men i teorien (kilder) har man (argumenter for størrelsen) Samlet set mener jeg derfor, at Pia bør få tildelt i beløb i størrelsesordenen. 27

28 KOM GODT I GANG Arbejd, når du arbejder! Få noget på papir, uanset hvad det er Problemformuleringen = skarphed En færdig disposition fra starten eller udvikling undervejs? Et temperamentsspørgsmål Hvis du allerede har lavet opgaver så brug din erfaring: hvad virkede for dig, hvad virkede ikke 28

29 DEN FÆRDIGE OPGAVE Læsning - lad en anden læse din tekst igennem og kommentere - kan du lade teksten ligge lidt og så læse den igennem igen, fanger du måske noget uklart Tekstrevision Struktur og sammenhæng! Er der rød tråd? 29

30 TEKSTREVISION Understreg alle de sætninger, som omhandler, underbygger, forklarer etc. din problemformulering. Slet alle umarkerede sætninger og skriv den nye tekst sammen. Undgå talesprog, slang ord, smarte vendinger og lignende Tænk på læsevenligheden styr dine sætninger og brug gerne småord, der skaber sammenhæng Lav grammatisk korrektur Stavning (pas på med staveprogrammer!!) Tegnsætning: Kommaer, kommaer, kommaer! 30

31 STRUKTUR Indledningsafsnit - Præsentation af emne Problemformuleringen - Eventuelle teser Afgrænsninger - Baggrunden for emnevalg - Undersøgelsens faglige sammenhæng - Emnets relevans og aktualitet - Afhandlingens opbygning Metode- og teoriafsnit. Undersøgelsen - Identifikation og diskussion af og begrundelse for det valgte teoretiske og metodiske grundlag - Definition af begreber - Generelle kommentarer vedr. retskildegrundlaget - Præsentation og begrundelse for valg af empirisk materiale hvorfor denne litteratur/dom/administrative afgørelse osv. 31

32 STRUKTUR FORTSAT Analysen - Kan være en selvstændig del eller vævet ind i andre afsnit Konklusionsafsnittet - Sammendrag og opsummering af resultatet og baggrunden for det - Vurdering af om problemformuleringen er besvaret - Bedømmelse af resultatets sikkerhed, brugbarhed og betydning - Perspektiverne (kan også tages med i et særligt afsnit), dvs. overvejelser af, om konstaterede uhensigtsmæssigheder kan løses konkret, dvs. handleanvisninger, og om de giver anledning til mere generelle konsekvenser og anbefalinger (ex. lovændring) Konklusionsafsnittet skal forholde sig til den problemformulering, som findes i indledningen, mens den i øvrigt godt i nødvendigt omfang kan indeholde nyt stof, f.eks. i form af diskussion af opgavens metoder, kildegrundlag og de erfaringer, som du i øvrigt har høstet undervejs. 32

33 KILDER OG MATERIALE Hvad afgøres af din problemformulering Hvorfor afgøres af din problemformulering Hvorhenne kursus i informationssøgning - elektroniske kilder - fysiske kilder Referencer/noter 33

34 REFERENCER Hvornår? Hvordan? - Litterære (papirbaserede) kilder? - Litterære kilder man har fundet på nettet? - Netbaserede kilder? - Som modsvarer et papirtryk (ex Folketingstidende / Lovtidende / Ministerialtidende) - rene netkilder Referencestyringsprogrammer - RefWorks og andre tilsvarende programmer (ex: refman og endnote) Se 34

35 JURIDISK INFORMATIONSSØGNING Hvad leder vi efter? Jo mere konkret, vi kan gøre undersøgelsen, jo lettere er det det sværeste er at gennemføre en udtømmende informationsindsamling om bredt formulerede og måske uklare problemstillinger. 35

36 Hvordan finder vi det lettest? Hvilke informationssystemer er tilgængelige? Hvilke informationstyper findes i de enkelte systemer? (indhold, evt. udvælgelseskriterier og opdateringshastighed) Elektronisk eller papirbaseret informationssøgning? (Indhold, fordele, ulemper) Internettet er en kakofoni af stimuli og et afsindigt kludetæppe af oplysninger, der fremmer kursorisk læsning, adspredt tænkning og overfladisk indlæring helt i modsætning til opfindelsen af bogen, der ansporede intelligente mennesker til fordybelse og stimulerede deres fantasi (John Harris, Giver internettet os zapperhjerner, Information, 27/8 2010, s ). 36

37 SØGESTRATEGIER Forskellige type-strategier: Kædesøgning Systematisk søgning Inspirativ søgning Afklaring af, hvordan den konkrete søgning skal gribes an (de enkelte systemers fordele og ulemper) Læs systemets brugervejledning og spørg på Biblioteket Registersøgning, som f.eks. søgning efter stikord eller emner, indholdsfortegnelse og lign? 37

38 FORSKELLIGE TYPE-STRATEGIER FORTSAT Fritekstsøgning? Søgekriterier/søgemuligheder (enkeltord? sammensatte søgninger? frasesøgning? trunkering?) Menusøgning? Hvilke muligheder tilbyder systemet? Ex Retsinformation, hvor søgninger kan afgrænses til bestemte typer af retskilder/bestemte ministerier etc. Ex JuraPortal eller UfR 38

39 KVALITETSVURDERING AF EN TEKST Tommelfingerregler til kvalitetsvurdering af en tekst: Tekster, der er skrevet af en autoritet på området (forfattere, der anses som førende eksperter på et område, som går igen i litteraturlister, eller som har skrevet meget på området, vil normalt have større autoritet end mere sporadisk forekommende skribenter). Tekster, som er optaget i review ede tidsskrifter (dvs. tidsskrifter, hvor teksten har været underkastet en fagkyndig kvalitetsbedømmelse som betingelse for optagelse). Tekster, som er pensum inden for det fag, du skriver afhandling i. Tekster, som din vejleder anbefaler. Tekstens alder nye tekster er bedst. Nye tekster findes i øvrigt ofte i artikelform. 39

40 RETSKILDER 40

41 RETSKILDER 41

42 OG TIL SIDST: God arbejdslyst! (og husk at nyd, at I her har muligheden for at gå lidt dybere ind i et emne) 42