MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

Transkript

1 MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2013 DK1 Vi forventer neutral prisudvikling, dog vil planen for backloading kunne påvirke på prisudviklingen, når der kommer afklaring om denne. DK2 Vi forventer neutral prisudvikling, dog vil planen for backloading kunne påvirke på prisudviklingen, når der kommer afklaring om denne. Naturgas Vi forventer svagt faldende priser. De varme temperaturer ser ud til at styre markedet. CO2 Vi forventer at markedet vil være svagt stigende den kommende periode. ANBEFALING El For elmarkedet kommer vi med en neutral anbefaling, da prisniveauet er lavt, men implementeringen af backloading endnu ikke er afgjort. Prisudviklingen er således afhængig af udfaldet af EU afstemningen om denne. Gas Gasmarkedet har været stigende den seneste måned. Vi er dog uforstående overfor disse stigninger og forventer, snart prisen falder igen. Vi anbefaler derfor at afvente køb - også af Q1-14, der dog snart går i levering. Råvarer Råolie Brent (Dec ) Kul, ICP API (Q ) Naturgas NPG (Spot Day ahead) Enhed Kurs d. 6. december Ændring ift. 8. november Procentvis ændring USD / tønde 112,62 7,38 7,01 % USD / ton 82,17-0,63-0,76 % EUR / MWh 29,65 3,64 13,99 % CO2 EUA Dec EUR / ton 4,66-0,12-2,51 % Hydrobalance TWh -9,8 4,0 28,99 % 1

2 SPOTPRISERNE Den gennemsnitlige, absolutte prognosefejl i vores spotprisprognose for baseprisen i DK1 og DK2 var i november hhv. 12 DKK/MWh og 15 DKK/MWh. Dvs. prognosen afveg i snit hhv. 12 DKK/MWh og 15 DKK/MWh fra den faktiske basepris, enten opad eller nedad. Det er bedre end under den seneste 12-månedersperiode (DK1: 26 DKK/MWh, DK2: 21 DKK/MWh). ELMARKEDET Norden I skrivende stund befinder vi os rent prismæssigt på nogenlunde samme niveau, som da november startede. Måneden kan deles op i to halvdele. Den startede med stigende priser som en konsekvens af indikationer på, at der vil komme en længere periode med kulde og lave nedbørs mængder. Priserne på kvartalskontrakten steg fra 38,8 EUR/MWh til 42,6 EUR/MWh midt i måneden. I samme periode gik den hydrologiske balance fra -12 TWh til -18,5 TWh. I sidste halvdel af måneden har den meteorologiske situation ændret sig til at vise vådt og varmt vejr, så langt prognoserne rækker. Det har betydet, at den hydrologiske balance hastigt har normaliseret sig, og ligger nu på ca. 7,5 TWh under normalen for årstiden. Resultatet har været et dramatisk prisfald tilbage til niveauet under 39 EUR/MWh. Rent teknisk er vi snart nede at teste all-time low på kvartalskontrakten, og det er tvivlsomt hvor meget mere plads, der er på nedsiden. Da 2014 kontrakten nærmer sig levering, har den i høj grad også været drevet at meteorologien, hvilket har betydet, at den har udvist samme tendens som kvartalskontrakten. Længere ude af kurven har prisbevægelserne været små med en let faldende tendens. Det er faldende kul og svagt For uge 50 forventer vi systemspotprisen leveret i 285 DKK/MWh, og EEX forventes leveret i 350 DKK/MWh. DK1 og DK2 forventes leveret hhv. i 275 DKK/MWh og 322 DKK/MWh. faldende CO2, der har givet plads på nedsiden. Fremadrettet er CO2 den store joker, og afstemningen i EU parlamentet i næste uge, om hvorvidt backloading skal implementeres, er i høj grad afgørende for den fremtidige prisudvikling på strøm. Niveauet er lavt på de lange kontrakter, og sandsynligheden for backloading gennemføres er høj, der er omvendt ikke meget støtte at finde i kulmarkedet, hvor priserne har befundet sig i en negativ prisspiral de seneste to år. CfD Leveringen den sidste måned på DK1 og DK2 CfD erne har været en anelse højere end forventet. Den højere levering på DK2 skyldes især, at kablet mellem SE3 og SE4 har været begrænset mere end markedet havde forventet. Dette gav en noget højere SE4 pris, hvilket smitter direkte af på DK2. Bevægelserne på q1 cfd erne har været forskellige, hvor DK2 cfden er stegen en smule grundet de høje leveringer, samtidig med at forskellen mellem system og Tyskland er blevet større i forward markedet. DK1 er derimod faldet en anelse, hvor generel hedging kan have skylden. År 2014 CfD erne har ligget næsten stille, mens år 15 og 16 er steget ret markant på begge områder, hvor forskellen mellem system og Tyskland også er blevet større. 2

3 Forwardpriser DKK/MWh DK1 DK jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 GAS Gaspriserne er steget voldsomt gennem november både på det danske og tyske marked. Markederne virker meget følsomme. Ved kølige temperaturer eller begrænsninger på rørene, stiger markederne resolut. Vi er lidt uforstående over for de voldsomme prisstigninger, da flows fra både Norge og Rusland generelt er stabile, samtidig med, at lagerne er fyldt mere end niveauet sidste år. En mulig forklaring, på hvorfor prisen stiger så resolut, er at efterspørgslen efter LNG er meget stor fra Asien, primært Japan og Sydkorea, hvilket menes, at presse den europæiske fleksibilitet. Efterspørgslen forventes at stige som konsekvens af at det bliver koldere. Europa er dermed meget afhængig af flows fra Norge og Rusland, og kan ikke bruge LNG som en buffer som tidligere. Overordnet forventes temperaturer omkring eller lidt under normalen for december og januar i både Danmark og Tyskland med tendens til lidt mildere vejr i Danmark end i Tyskland, hvilket burde presse prisen ned. Vi har svært ved at se, hvorfor den handler så højt, som den gør nu, og tror på, der komme endnu en korrektion. Endvidere forventes det billige kul ligeledes at mindske efterspørgslen efter gas. Vi mener derfor, at lidt is i maven ved afdækning af Q1-14 vil være fornuftigt dog skal I være opmærksomme på at der er få dage tilbage får Q1-14 kontrakten går i levering. CO 2 -MARKEDET Markedet for CO2 kvoter har igennem november vist en klar faldende tendens og er faldet fra 4,82 EUR/T til 4,36 EUR/T. Generelt set har perioden været præget af svage fundementaler, og Polen er begyndt at auktionere CO2 bort. Så selv om at sandsynligheden for backloading virker til at være steget i løbet af november så har markedet været faldende. Opfattelsen af hvor bullish backloading vil være for EUA prisen har ændret sig, hvor man nu kun ser en mindre bullish effekt på EUA prisen. Det årlige COP møde i Warszawa blev ikke det store gennembrud og skal nærmere ses som en forberedelse til mødet i Paris i slutningen af På mødet blev det vedtaget, at landene i den første del af 2015 skal informere om deres mål for udledninger i perioden efter

4 Markedet for klimakreditter er også faldet i løbet af november fra 0,52 EUR/T til 0,32 EUR/T. udbudssiden som har været øget af ekstra auktioner. Vi forventer at markedet vil være svagt stigende herfra primært som følge af en normalisering på Kurs Ændring Procentvis d. 6. decemevember ift. 8. no- ændring CO2 (EUA) EUR / ton 4,66 EUR -0,12 EUR -2,51 % CO2 (CER) EUR / ton 0,33 EUR -0,18 EUR -35,29 % CO2-prisen er baseret på december kontrakt for indeværende år handlet på ICE-børsen i London. 12 CO2/CER prisudvikling EUR/ton Jan 03, 2012 Jan 26, 2012 Feb 20, 2012 Mar 14, 2012 Apr 10, 2012 May 03, 2012 May 28, 2012 Jun 20, 2012 Jul 13, 2012 Aug 07, 2012 Aug 30, 2012 Sep 24, 2012 Oct 17, 2012 Nov 09, 2012 Dec 04, 2012 Jan 03, 2013 Jan 28, 2013 Feb 20, 2013 Mar 18, 2013 Apr 11, 2013 May 06, 2013 May 29, 2013 Jun 21, 2013 Jul 16, 2013 Aug 08, 2013 Sep 02, 2013 Sep 25, 2013 Oct 18, 2013 Nov 12, 2013 Dec 05, 2013 EUA CER HYDROBALANCE OG TEMPERATURPROFIL Stormlavtrykket, der gav Danmark en kraftig storm 5 6 december, trak kold luft med ned over hele Skandinavien. Kulden fortsætter indtil 10. december, hvorefter vejret bliver ret tørt og højtrykspræget over Sydskandinavien, mens der fra tid til anden smutter et lavtryk ind over Nordskandinavien og kaster nedbør af sig. Omkring jul og frem mod årsskiftet vil vejret blive præget af lavtryk også længere sydpå i Skandinavien. Det betyder også at vejret bliver gradvist mere fugtigt og mildt for årstiden. De første par uger vil der således komme nedbør omkring eller lige over normalen for Skandinavien som helhed. Det er lavtrykkene mod nord, der står for nedbøren i denne periode, men de har ikke kræfter til at kaste nedbør af sig i mængder, der ligger ret meget over normalen. Herefter står lavtrykkene næsten stå i kø for at komme ind over Nord- og Mellemskandinavien og Sydskandinavien skal heller ikke vide sig for sikker på tørvejr i længere perioder. Alt i alt betyder det, at der i dagene omkring jul og op til årsskiftet sandsynligvis vil blive nedbør et pænt stykke over normalen. Efter det kolde pust fra stormlavtrykket, der varer ved indtil 10. december, tyder alt på at temperaturen vil holde sig over normalen resten af december. 4

5 VINDPROGNOSE Indtil 20. december, hvor lavtrykkene ikke vil genere hele Skandinavien, vil vinden blive omkring normalen for årstiden. Det er alene lavtrykkene mod nord, der giver bidraget, idet Sydskandinavien får det mere roligt og højtrykspræget. Sidst i perioden, hvor lavtrykkene lader vinden suse over det meste af Skandinavien, vil vinden producere et pænt stykke over normalen for årstiden. TEMA: Ændring af EU s guidelines for statsstøtte til vedvarende energi EU kommissionen planlægger en harmonisering af støtteordninger for vedvarende energi. EU s konkurrencekommissær fortalte i en tale i Bruxelles 2. december, at EU kommissionen vil ændre sine guidelines for statsstøtte til vedvarende energi. Baggrunden er, at der er forskellige støtte systemer i EU landene og at de langt fra er indrettet på at få den bedste og billigste vedvarende energi på europæisk plan. Staterne konkurrerer om dels at få investeringerne og bruger støtte ordningerne til at sikre lokale arbejdspladser. Støtte ordningerne er en blanding af direkte investeringsstøtte, feed-in tariffer, præmie tariffer og certifikat markeder. EU kommisæren vil omlægge støtteordningerne til at være en præmie tarif og især til at være den samme i hele EU. Planen er desuden at bruge auktioner til at fastsætte niveauet for støtteordningen for de mere modne vedvarende energiformer. Fordelen ved den kombination af præmie tariffer og auktioner er at de projekter, der bliver til virkelighed, er dem, der har den bedste økonomi, fx vindmøllerne vil komme til at stå der, hvor vindforholdene er bedst, hvor de er billigst at bygge og så videre. Den anden store fordel ved at bruge præmie tariffer er at det tilskynder producenterne til at reagere på markedssignaler, fx for vindmøller at stoppe produktionen, når prisen bliver negativ, for biomasse/biogas at producere, når priserne er høje, og for hydro producenterne til at bruge deres reservoirs. Feed-in tariffer har den ulempe(eller fordel alt efter synspunktet) at de isolerer producenterne fra markedssignaler og prisrisiko. Det betyder, at der ikke er nogen tilskyndelse til at placere vindmøllerne i de områder, hvor elprisen er høj, fordi feed-in tariffen er så meget højere. Samtidig er der ingen incitamenter til at stoppe møllerne, når der er for meget strøm, og prisen på el bliver negativ, fordi feed-in tariffen er jo den samme. Til gengæld gør feed-in tariffer det nemmere at gå i banken og låne penge til sine projekter, fordi man har en høj fastpris på sin produktion og risikoen for ændringer i prisen ligger på staten eller forbrugerne, hvem der nu må betale for feed-in tariffen. Skiftet til præmie tariffer vil derfor give meget bedre muligheder for at integrere mere vedvarende energi i elsystemet i Europa. Disclaimer Denne publikation er udgivet af Neas Energy A/S, cvr-nr , Skelagervej 1, 9000 Aalborg. Publikationen må hverken i sin fulde ordlyd eller som dele heraf gengives offentligt eller i kommercielt øjemed uden Neas Energy A/S skriftlige tilladelse og med kildeangivelse. Publikationen er bl.a. udarbejdet på grundlag af offentlig information, som Neas Energy A/S anser for pålidelig, samt Neas Energy A/S fortolkning af denne information. Neas Energy A/S kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for fejl, mangelfulde oplysninger eller vurderinger, som Neas Energy A/S har foretaget i publikationen. Publikationen er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om modtagerens specifikke behov eller situation, hvorfor Neas Energy A/S ikke kan drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for eventuelle dispositioner, som modtageren af publikationen måtte foretage på baggrund heraf, eller eventuelle tab som disse dispositioner måtte påføre modtageren. 5