Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen"

Transkript

1 Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter med henblik på at sikre, at projekterne fremmer energieffektiv køling af bygninger. Sagsnr xxxx Dokumentnr. Sagsnr. xxxx Dokumentnr Sagsbehandler Maren Madsen Fjernkøling Fjernkøling er at producere køling centralt og levere det kølede vand til kunder gennem et rørsystem. Fjernkøling er på mange områder sammenligneligt med fjernvarme, blot med den forskel, at der leveres køling i stedet for varme. Ligesom ved fjernvarme kan fjernkøling give markante fordele i forhold til individuelle anlæg. En centralisering af køleproduktionen kan tilvejebringe markante fordele for såvel samfund som brugere. For samfundet kan der opnås en tydelig miljøfordel ved reducerede CO 2 -udledninger, mens fordelene for brugerne er pladsbesparelser, reduceret støjniveau, forenkling af ejendomsdriften samt reducerede investeringer. Denne indstilling omhandler etablering af et fjernkølingsanlæg ved Rådhuspladsen, som kan forsyne kunder på og omkring Rådhuspladsen med køling. Samtidig kobles fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen sammen med det eksisterende system ved Kgs. Nytorv. Koblingen vil muliggøre samkøring af de to systemer så driften optimeres, og i udbygningsperioden kan det eksisterende anlæg ved Kgs. Nytorv forsyne kunder ved Rådhuspladsen. Dermed kan de første kunder ved Rådhuspladsen forsynes allerede i sommeren Kunderne, som kobles til fjernkølingssystemet, har på nuværende tidspunkt individuelle køleanlæg, så fjernkølingsanlægget ved Rådhuspladsen, resulterer ikke i højere kølebehov end det nuværende. Fjernkøling ved Rådhuspladsen Kølecentralen i fjernkølingsprojektet ved Rådhuspladsen placeres i Vestre Elværk, et tidligere elværk ved Tietgensgade. Vestre Elværk er velegnet som kølecentral, idet der er en eksisterende køleledning til havnen, som elværket har brugt tidligere. DONG Energy ejer Vestre Elværk men bruger ikke bygningen nu og vil gerne sælge Vestre Elværk. Derfor forventer KE snarest at overtage bygningen fra DONG.!"#$ %%&& & ' %%&&( %% ) *

2 Ledningerne til de enkelte kunder bygger på samme princip som fjernvarmerør. Fremløbstemperaturen fra kølecentralen vil være ca. 6 o C, og returtemperaturen fra kunderne forventes at være o C. Kølecentralen ved Rådhuspladsen får en kapacitet på 18 MW. Fra andre fjernkølingsanlæg vides at samtidighedsfaktor på 60 % er realistisk. Samtidighedsfaktoren beskriver om kølekunderne bruger køling samtidig. De 60 % betyder, at kun 60 % af maxeffekten vil bruges hos kunderne på samme tid. Derfor betyder kapaciteten på 18 MW i kølecentralen ved Rådhuspladsen, at der kan forsynes kunder med et kølebehov på optil 30 MW. Kølecentralen i Tietgensgade baseres på tre forskellige køleprincipper: 1. Anvendelse af vand fra havnen i perioder af året, hvor vandet er tilstrækkelig koldt (frikøling) 2. Varmedrevne kølemaskiner, som udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrænding og kraftvarme 3. Eldrevne kompressorer Ved hjælp af kombinationen af flere køleprincipper og anlæggets størrelse vil der blive tale om et fleksibelt og energieffektivt anlæg. Fjernkølingen erstatter individuelle køleanlæg, som oftest er baseret udelukkende på eldrevne kompressorer. Fjernkøling har et lavere elforbrug end individuelle anlæg, da denne metode, udover eldrevet kompressorkøling, udnytter frikøling fra havvand samt varme fra fjernvarmesystemet. Der er udført detaljerede simuleringer af driften af kølecentralen, og nedenstående figur viser den forventede produktionsfordeling for det fuldt udbyggede projekt. Frikøling benyttes i de perioder hvor havvandet i Københavns havn har en tilstrækkelig lav temperatur. Absorptionskølerne 1 sættes først til at producere, når kølebehovet ikke kan dækkes af frikøling. De elektriske kompressorer benyttes til spidsbelastninger, i de tilfælde hvor frikøling og absorptionskøling ikke kan dække kølebehovet. Alt efter driftsbetingelser, så som vejret og havvandstemperaturen, kan fordelingen mellem de tre køleprincipper ændres år for år. Nedenfor ses produktionsfordelingen for anlægget. 1 Absorptionskølere udnytter varme til at producere køling. Absorptionskøleren er en kompressionskøler, ligesom elektriske kølere, men i stedet for at bruge el drives kompressionen af varme. Side 2 af 12

3 Produktionsfordeling Energimængde Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Frikøling - havvand Absorptionskøling Eldrevne kompressorer Køleproduktionens fordeling på produktionsmetoder over året. Dampen til absorptionskølerne leveres fra det dampbaserede fjernvarmesystem i København. Dampsystemet skal i fremtiden konverteres til et vandbaseret fjernvarmesystem. I forbindelse med dampkonverteringen vil de dampdrevne absorptionskølere blive udskiftet med hedtvandsabsorptionskølere, som kan forsynes fra det vandbaserede fjernvarmesystem. Ved konvertering fra damp til hedtvand stiger forbruget af fjernvarme til kølingen 20 %. Det resulterer i en stigning i det samlede energiforbrug i kølecentralen på ca. 8,5 %. Ifølge Københavns Energis nuværende konverteringsplan kan kølecentralen i Vestre Elværk forsynes med damp frem til Vurdering af den fremtidige mængde overskudsvarme Affaldsforbrænding og deponering gennemgår i dag en vis udvikling. Deponering kan dog i dag kun ske med erhvervsaffald, idet deponi af dagrenovation kan medføre en sundhedsrisiko. Mængden af dagrenovation i København er meget stor, og i Varmeplan Hovedstaden regnes med at affaldsmængden i fremtiden vil stige med 1,3 procent per år. Derfor vurderes det, at der også i fremtiden vil være så store affaldsmængder, at der om sommeren vil være overskud af varme i det københavnske fjernvarmesystem. Amagerforbrænding (AMF) har kontaktet KE, idet man om sommeren gerne vil levere damp til dampsystemet. I sommerperioden har AMF affald og et ekstra ovnanlæg til rådighed, men der kan ikke afsættes mere vandbåren varme i fjernvarmesystemet. KE forventer derfor at kunne modtage damp fra AMF fra sommeren Om sommeren produceres fjernvarmen i Storkøbenhavn på de tre affaldsforbrændings-anlæg: Amagerforbrænding, Vestforbrænding og KARA/NOVEREN. De store kraftvarmeværker producerer i disse perioder ofte el uden at producere fjernvarme. Det vil sige at kraftvarmeværkerne køler varme væk med havvand. Hvis der om sommeren er behov for varme til fjernvarmesystemet eller til fjernkøling er der varme fra elproduktion til rådighed. Da affaldsmængden som beskrevet ovenfor er jævnt stigende vil varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæggene også være Side 3 af 12

4 stigende. Udbygningen at vindkraft og solceller medfører kun større elproduktion og påvirker derfor ikke varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæggene. Udbygning af solvarme vil derimod forøge sommerperiodens mængde af overskudsvarme. Kunder i fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen Herunder ses de kunder som fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen forventes at forsyne, desuden ses kundernes adresser. I bilag 2 findes et kort over kundernes placering. Side 4 af 12

5 Nr. Kunde Adresse Kølebehov Tilslutningsår (kw) 1 Hotel Marriot Kalvebod Brygge Nykredit Bank Kalvebod Brygge Falck-Huset Polititorvet Tivoli Congress Center Kalvebod Brygge Postterminalen Carsten Niebuhrs Gade Politigården Polititorvet Glyptoteket Dantes Plads Nationalmuseet Frederiksholms Kanal Københavns Rådhus Rådhuspladsen Spar Nord Rådhuspladsen Palace Hotel Rådhuspladsen Politikens Hus Rådhuspladsen Hotel Kong Frederik Vester Voldgade Karré overfor Rådhuset, Alm. Brand Bank mf. Rådhuspladsen Dagmarhus Jernbanegade Hotel The Square Rådhuspladsen Scala Vesterbrogade Cirkusbygningen Jernbanegade Axelborg Axeltorv SAS Hotel Hammerichsgade Kontorbygn. v. Frihedsst. Vesterbrogade Boligexperten mf. 22 Arbejdernes Landsbank Vesterbrogade Nordea Vesterbrogade Hotel Imperial mv. Vester Farimagsgade Hotel Scandic Vester Søgade Industriens Hus H. C. Andersens Boulevard Tivoli I Vesterbrogade Tivoli II Vesterbrogade Christiansborg Slotsholmen Fæstningens Materielgaard Bryghusgade Bryghusprojektet på Mellem Frederiksholms Kanal Christians Brygge og Vester Voldgade 32 SEB Holmens Kanal Forsvarsministeriet Holmens Kanal Overformynderiet Holmens Kanal I alt Forventede fjernkølingskunderne ved Rådhuspladsen, deres adresser og kølebehov samt tidspunkt for tilslutning. KE har indgået kontrakt med Tivoli Congress Center om levering af fjernkøling. Tivoli Congress Center har et kølebohov på 2,3 MW. Side 5 af 12

6 Det forventes at der i 2010 indgås kontrakter om fjernkøling med følgende kunder: Industriens Hus, Fæstningens Materielgaaard, Politikens Hus, Københavns Rådhus, og Nationalmuseet. Disse kunder har et kølebehov på i alt 5,5 MW. Det samlede kølebehov på 25,7 MW for alle ovenstående kunder svarer til en årlig køleproduktion på ca MWh. Energi og miljøberegning I dette afsnit vurderes konsekvenserne af energi- og miljøbelastningen ved etablering af fjernkøling i forhold til fortsat køling med traditionelle individuelle køleanlæg. Hvis de MWh køling om året skal leveres af individuelle køleanlæg, vil det resultere i et elforbrug og dermed et brændselsforbrug som medfører emission af miljøskadelige gasser. Analyser af eksisterende individuelle køleanlæg viser, at disse i gennemsnit har en COP-værdi 2 på 2,5 inklusive elforbrug til køletårne og pumper. Værdier for elforbruget, brændselsforbruget og emissionerne i individuelle køleanlæg der leverer MWh om året kan ses herunder. Energi Elforbrug Brændselsforbrug CO2 SO2 NOx MWh/år MWh brændsel ton/år kg/år kg/år Elektricitet Det beregnede årlige elforbrug, brændselsforbrug og emissioner for individuelle køleanlæg der leverer MWh køling om året. Energiforbrug i fjernkølingsanlægget er beregnet på baggrund af simuleringen af drift af et fjernkøleanlæg. Herunder ses el- og dampforbrug for fjernkølingsanlægget der leverer MWh køling om året. De tilhørende brændselsmængder og emissioner fremgår også. 2 COP: Coefficient of Performance, virkningsgrad for kølemaskiner, der beregnes som forholdet mellem den leverede mængede køling og tilførte energimængde. Side 6 af 12

7 Energi Brændselsforbrug CO2 SO2 NOx MWh/år MWh brændsel ton/år kg/år kg/år Elektricitet Fjernvarme damp Total Energiforbrug, brændselsforbrug og emissioner for fjernkøling ved levering af MWh køling om året. Sammenholdes elforbrug, brændselsforbrug og emissionerne for individuelle køleanlæg og fjernkøling, findes en reduktion ved brug af fjernkøling, som kan ses nedenfor. Energi Brændselsforbrug CO2 SO2 NOx MWh/år MWh brændsel ton/år kg/år kg/år Besparelse Forskel mellem individuelle køleanlæg og fjernkøling for levering af MWh køling om året. Grundlaget for ovenstående beregninger er energiberegninger for individuelle køleanlæg og fjernkøling foretaget af konsulenter i Emissionerne er beregnet ud fra Energinet.dks miljødeklaration for el samt KEs miljødeklaration for damp og varme fra 2008 (begge efter 200 % metoden). Emissionsdata for el og fjernvarme damp fra KEs miljødeklarationen Grundlaget for beregningerne af brændselsforbruget ud fra energiforbruget er Brændselsforbrug Enhed MJ-Brændsel El MJ/kWh 8,8 Fjernvarme (damp) MJ/kWh 2,5 Fjernvarme (vand) MJ/kWh 1,8 Side 7 af 12

8 Brændselsforbruget til produktion af 1 kwh, på det kraftvarmeværk hvor el og varme (damp) er produceret er fra hhv. Energinet.dk og KEs miljødeklarationer fra Efter 2020 Når der ikke længere er damp til rådighed i Tietgensgade, vil de dampdrevne absorptionskølere blive udskiftet med hedtvandsabsorptionskølere, som kan forsynes fra det vandbaserede fjernvarmesystem. Ved konvertering fra damp til hedtvand stiger forbruget af fjernvarme til kølingen 20 %. Energiforbrug i fjernkølingsanlægget efter der er installeret hedtvandsabsorbere er beregnet på baggrund af simuleringen af drift på et fjernkøleanlæg. Herunder ses el- og fjernvarmeforbrug for fjernkølingsanlægget der leverer MWh køling om året med hedtvandsabsorbere. De tilhørende brændselsmængder og emissioner fremgår også. Energi Brændselsforbrug CO2 SO2 NOx MWh/år MWh brændsel ton/år kg/år kg/år Elektricitet Fjernvarme vand Total Energiforbrug, brændselsforbrug og emissioner for fjernkøling ved levering af MWh køling om året efter 2020, når der er installeret hedtvandsabsorbere i stedet for dampabsorbere. Ses på elforbrug, brændselsforbrug og emissionerne for individuelle køleanlæg i forhold til fjernkøling med hedtvandsabsorbere, findes en reduktion ved brug af fjernkøling, som kan ses nedenfor. Energi Brændselsforbrug CO2 SO2 NOx MWh/år MWh brændsel ton/år kg/år kg/år Besparelse Forskel mellem individuelle køleanlæg og fjernkøling med hedtvandsabsorbere for levering af MWh køling om året. Brændselsbesparelsen for hedtvandsabsorbere er lavere end for fjernkøling med dampabsorbere, da der er et højere varmeforbrug. Men da emissionerne for fjernvarmevand er lavere end for fjernvarmedamp, vil besparelsen i udledning af CO2 og SO2 være Side 8 af 12

9 højere for fjernkøling med hedtvandsabsorbere end med dampabsorebere. Energi og miljøberegning for de enkelte kunder De enkelte fjernkølingskunder ved Rådhuspladsen opnår en nedsættelse af energiforbruget og udledning af miljøskadelige gasser, som ses i tabellerne herunder. Tallene er fundet som gennemsnitsbetragtninger i forhold til det fuldt udbyggede projekt med dampabsorbere. Side 9 af 12

10 Nr. Kunde Kølebehov El- Brændsels- CO 2 SO 2 NO x kw MWh/år MWh/år ton/år kg/år kg/år 1 Hotel Marriot Nykredit Bank Falck-Huset Tivoli Congress Center Postterminalen Politigården Glyptoteket Nationalmuseet Københavns Rådhus Spar Nord Palace Hotel Politikens Hus Hotel Kong Frederik Karré overfor Rådhuset, Alm. Brand Bank mf Dagmarhus Hotel The Square Scala Cirkusbygningen Axelborg SAS Hotel Kontorbygn. v. Frihedsst Boligexperten mf. 22 Arbejdernes Landsbank Nordea Hotel Imperial mv Hotel Scandic Industriens Hus Tivoli I Tivoli II Christiansborg Fæstningens Materielgaard Bryghusprojektet på SEB Forsvarsministeriet Overformynderiet I alt Opbygning af fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen I bilag 2 findes et kort over de fremtidige ledninger og kunder i fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen. Alt gravearbejde koordineres med Center for Veje og Metroselskabet. I foråret og sommeren 2010 skal området omkring Rådhuspladsen Side 10 af 12

11 konverteres fra damp- til vandbaseret fjernvarme på grund af metrobyggeriet ved Rådhuspladsen. Derfor lægges fjernkølingsledningerne sammen med denne konvertering i forår og sommer Ledningen over Slotsholmen, der forbinder fjernkølingssystemet ved Rådhuspladsen med systemet ved Kgs. Nytorv, bliver etableret samtidig med at fjernvarmeanlægget på Christiansborg konverteres fra damp- til vandbaseret fjernvarme i forår og sommer Fjernkølingsledningen i Vester Voldgade etableres samtidig med at fjernvarmeledninger i Vester Voldgade konverteres til vandfjernvarme fra dampfjernvarme og mens Vester Voldgade renoveres i sommeren Ledningen ud mod og langs Kalvebodbrygge etableres også i forbindelse med konvertering fra damp- til vandfjernvarme i sommeren Ledningen langs Vesterbrogade etableres i 2012, gravearbejdet er ikke planlagt nærmere. Byggetilladelse Anmodning om byggetilladelse til fjernkølingscentralen i Vestre Elværk er endnu ikke indsendt, men sendes når anlægget er færdigprojekteret. Byggetilladelser for ledningsarbejdet sendes sammen med denne. Andre fordele ved fjernkøling Udover elektricitetsbesparelsen og en lavere udledning af CO 2 og andre klimagasser har fjernkøling følgende fordele: CFC Langt størstedelen af de individuelle anlæg, som erstattes med fjernkøling, er drevet af CFC gasser. Disse gasarter er ligesom CO 2 drivhusgasser og bidrager dermed også til den globale opvarmning. Udledningen af 1 kg af disse gasarter svarer til ca kg CO 2. En tommelfingerregel siger, at der i gennemsnit er en lækage på 10 % hvilket omregnet for Rådhuspladsen giver en udledning på 100 kg pr. år svarende til 140 ton CO 2. Lastfordeling Typisk vil omkring % af køleproduktionen i fjernkølingsanlægget tilvejebringes ved hjælp af en varmedrevet absorptionsmaskine. Da køleproduktionen er størst om sommeren, hvor der er varmekapacitetsoverskud, vil absorptionsmaskinen være drevet af overskudsvarmen fra Støjgener Vandforbrug affaldsforbrænding og fra kraftværkernes elektricitetsproduktion. Individuelle køleanlæg leder som regel varmen væk vha. køletårne. Køletårne støjer og begrænser ofte mulighederne for at udnytte tagarealerne til andre formål f.eks. terrasser eller lignende. Langt de fleste køletårne køles ved hjælp af vand. Vandforbruget herfra kan, specielt for ineffektive køleanlæg, være stort. Side 11 af 12

12 Samlet vurderes, på baggrund af det beregnede, at der er en væsentlig energimæssig og miljømæssig fordel ved fjernkølingsprojektet ved Rådhuspladsen. Side 12 af 12

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen

Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi

Fjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG!

FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! FJERNKØLING: DET BILLIGE, STABILE OG CO2-VENLIGE VALG! Fordele ved fjernkøling MILJØFORDELE BETYDELIG CO2-REDUKTION (OP TIL 70 %) LAVERE DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER ØKONOMIBESPARELSER PÅ OP

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding

Henrik Lorentsen Bøgeskov. Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015. Erfa-træfom energibesparelser. Fjernvarmens Hus, Kolding Henrik Lorentsen Bøgeskov Chef for fjernkøling fra HOFOR 20-5-2015 Erfa-træfom energibesparelser Fjernvarmens Hus, Kolding AGENDA Hvad er fjernkøling Hvordan er fjernkøling organiseret i HOFOR Hvilke faktorer

Læs mere

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger fjernkøl 1.0 Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG

Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG IDA 2009-01-26: Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Grundlæggende princip er kogning af vand! Absorptionsprincip Kogende vand 100 C Saltopløsning

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen

Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF KØLEPLAN DANMARK 2015 KØL I SYMBIOSE MED VARME DANSK FJERNVARME, 26-11-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME FRA FJERNKØLING? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR Revision 1 Dato 2016-10-03 Udarbejdet af AD, Kontrolleret af TSR Godkendt af

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Uldum Varmeværk A.m.b.A.

Uldum Varmeværk A.m.b.A. Side 1 af 7 Uldum Varmeværk A.m.b.A. Projektforslag for etablering af 2,4 MW fliskedelanlæg og 600 m³ akkumuleringstank. marts 2015 Formål. På vegne af bygherren, Uldum Varmeværk A.m.b.A, fremsender Tjæreborg

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual April 2013 5 Køling og varme styret efter varme - med varme-

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme Fra damp til vand København afvikler den dampbaserede fjernvarme 1 I disse år omlægger vi fra damp- til vandbaseret fjernvarme 2 I gamle dage blev dampen brugt til mange industrielle formål. F.eks. strygning

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Seminar om fjernkøling

Seminar om fjernkøling Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? En enkel løsning, der kan spare jeres ejendomsadministration for mange penge ved at benchmarke og overvåge vand- og energiforbruget i jeres ejendomme

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere