Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 1.0""

Transkript

1 Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Køling leveret pr dag, MWh 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 Ikke leveret køling Leveret eldrevet køling Leveret varmedrevet køling Frikøling 0,

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Elforsk Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Slutrapport og brugermanual Maj 2010 Dokumentnr P Version 1 Udgivelsesdato 31 maj 2010, rev 15 marts 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SEM RMH SEM

3 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Princip og beregningsmetode 4 21 Opbygning af program/værktøj 4 22 Brug af værktøjet 7 23 Salg af varme 8 3 Gennemgang af værktøjets dele 9 31 Opdeling i sheets 9 32 Systemløsninger 9 33 Indtastning af forbrugsdata Tekniske data for anlæg til fjernkøling Økonomidata Resultat 26 C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

4 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 2 1 Indledning Elforsk har støttet udvikling af dette værktøj til vurdering af fjernkøleanlæg Værktøjet er udviklet i et team med COWI som projektleder og deltagelse af Syddansk Universitet, Københavns Energi og med Danfoss, Grundfos og Logstor som referencegruppe Fjernkøling kan give store miljømæssige gevinster, og der kan være rigtig god økonomi og andre fordele ved at benytte fjernkøling Fordelene er bla, at det er enklere at købe køling end selv at have og drive et anlæg Dertil skal der ved fjernkøling ikke disponeres plads til luftkølere og maskiner I Danmark er der på trods af vores solide baggrund med fjernvarme kun etableret få fjernkøleanlæg, mens der er flere i andre lande, feks Sverige og Frankrig Det kan skyldes, at det kan være svært at vurdere fjernkøleanlæg teknisk og økonomisk Det betyder, at løsninger med fjernkøling ofte ikke kommer med på bordet i første omgang og derfor overses Formålet med dette værktøj er at medvirke til at bringe fjernkøle-løsninger med i overvejelserne ved at gøre det lettere at foretage en hurtig teknisk/økonomisk og miljømæssig analyse af fjernkøleløsninger med frikøling og med el- og varmedrevet køling samt salg af overskudsvarme, når dette er muligt Målgruppen for værktøjet er energiselskaber, leverandører og rådgivere, især projektledere mv, som er involveret i en tidlig fase, hvor de store linjer trækkes Det er en forudsætning for brug af værktøjet, at de centrale begreber vedrørende køleanlæg er kendt, og at man kan vurdere eller indhente en vurdering af væsentlige nøgletal, herunder erfaringsværdier for COP samt enhedspriser for hovedkomponenter, der indgår Værktøjet er bygget op som et aktivt program, hvor slutresultatet hele tiden er synligt, og er derfor velegnet til at se konsekvensen af ændringer, altså en form for parameteranalyse Man kan sige, at de data, der skal bruges ofte, er noget usikre, og man kan da bruge værktøjet til at analysere betydning af disse og således vurdere, hvor vigtigt det er at finde et bedre tal eller opnå en lavere pris for eksempel Denne rapport beskriver opbygningen af værktøjet og fungerer samtidig som brugermanual for dette C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

5 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 3 Disclaimer Projektgruppen påtager sig intet ansvar for den videre anvendelse af projektets resultater og af værktøjet, som helhed eller i uddrag, ligesom der tages forbehold for evt fejl og mangler i værktøjet C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

6 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 4 2 Princip og beregningsmetode 21 Opbygning af program/værktøj Værktøjet er opbygget i Excel, og beregningerne er baseret på en simulering med timeværdier på basis af data fra det danske referenceår Beregningen foregår rimeligt hurtigt på en almindelig, hurtig PC med 2,4 GHz, og det fylder ca 32 MB Med en langsom PC kan beregningstiden bliver lang, og det kan anbefales at stille Excel til manuel beregning Man kan da udføre beregningen ved at trykke på F9 Programmet er udviklet i Excel 2007 og er designmæssgt optimeret for en bred skærm idet man så kan se hele skærmbilledet med inddata og resultatat uden at scrolle rundt Med Excel 2003 vil programmet virke, men visse formateringer vil se anderledes ud og nogle såkaldte conditional formatting vil ikke virke som tænkt og celler vil muligvis ikke skifte farve fra gul til rødt Programmet vil efter konvertering fylde næsten 3 gange så meget på disken Programmet kan leveres i en konverteret udgave ved henvendelse til COWI hvis der skulle være problemer Figur 21viser opbygningen af værktøjet Kort fortalt beregnes der først en kølepris og CO 2 -udledning for et referenceanlæg Dernæst beregnes det samme for et fjernkøleanlæg med det samme forbrug Værktøjet kan regne på en række sammensætninger af fjernkøleanlægget, og man kan så variere på data og vælge systemsammensætninger, til man når et fornuftigt resultatet Resultatet af beregningen opdateres, hver gang data ændres I det følgende gennemgås princippet mere detaljeret (se Figur 21) C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

7 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsningerr "fjernkøl 10" 5 Figur 21 Opbygning af værktøjet, som er skrevet i Excel Der foretages altså først beregninger på et referenceanlæg, som typisk vil svare til en situation, hvor der er individuelle køleanlæg med almindelige kølekomenkelte bygninger/anlæg pressorer og luftkølere eller køletårne placeret ved de Dette beregnes på grundlag af indtastede data for forbrug samt tekniske, øko- vil være en pris på nomiske og miljømæssige data Resultatet af beregningen køling og en tilhørende CO 2 -udledning Dertil en række andre data Beregning af anlægget med fjernkøling foretages typisk på det samme forbrug, men med et andet anlæg Fjernkøleanlægget kan opbygges med el- og varme- køletårn, havvand drevet køling og med en række kilder til frikøling, luftkøler, og grundvand I værktøjet kan man med drop down menuer mv vælge kompo- Der indgår i værktøjet 6 typer af fjernkøleanlæg, som gennemgås i næste kapi- nenter og komponentstørrelser samt prioritering af maskiner tel, det simpleste er som Figur 22 C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

8 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 6 1 Havvand / Grundvand Udeluft (luftkøler) Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Eldrevet køling Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor til udeluft, havvand eller grundvand Eldrevet maskine (kølekompressor) Eldrevet køling Kølekunder og varmekunder Varme-drevet maskine, adsorption ADS Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme-drevet maskine, absorption ABS Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Figur 22 Det simpleste system for fjernkøling i værktøjet Her er der frikøling enten med udeluft, havvand eller grundvand, og køling produceres kun med eldrevet kølekompressor Et fjernkølenet forbinder anlægget til forbrugerne Som det fremgår af Figur 21, indgår der i forbindelse med indtastning af forbruget et hjælpeværktøj Forbruget kan indsættes som et årsforbrug i MWh til proceskøling og til komfortkøling og som månedsværdier Værktøjet fordeler de indtastede forbrug på timeværdier efter forud beregnede fordelingstal, som er beregnet for forskellige bygningstyper med forskelligt kølebehov og forskellige vinduestyper Disse er beregnet med Bsim Man vælger altså et årsforbrug (eller månedsforbrug) og en bygningstype De indtastede forbrug skal svare til det af køleanlægget leverede afkølede vand som energimængde (MW eller MWh pr år) Til indtastning af tekniske, økonomiske og miljømæssige data indgår der i værktøjet vejledende værdier Disse skal opfattes som eksempler, og det forventes, at brugeren selv vælger og tager ansvar for data På basis af de genererede timeforbrug beregner programmet den nødvendige installerede køleeffekt, idet man kan vælge, hvor mange timer med ikke dækket kølebehov der kan tillades Dette udgør grundlaget for beregning af nødvendig C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

9 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 7 kapacitet af kølemaskiner, luftkølere mv, idet man også kan vælge en samtidighedsfaktor, der tager højde for, at der ikke vil være maksimalt kølebehov hos alle kølekunder samtidig Der findes ikke rigtig gode erfaringsdata for, hvilken samtidighedsfaktor mv man skal vælge Værktøjet kan da bruges til at analysere betydningen af de valg, man træffer Man kan for eksempel se, hvad det betyder for køleprisen, at man installerer 20 % ekstra kapacitet, eller 20 % "for lidt"; herunder også et estimat af, hvor meget udækket køling der vil være Der foretages ikke overføring af data fra referenceværktøjet til fjernkøleanlægget Det antages, at tab fra fjernkølerør er af mindre betydning, og der ses bort fra det Det antages altså, at temperaturen i jorden og kølevandet omtrent er den samme Der regnes med konstant COP for kølemaskiner Denne indtastes af brugeren, og den indtastede værdi skal være årsværdien af COPen, som altså tager højde for det samlede elforbrug til kølecentralen, ikke kun kølemaskinen Man skal også i valg af COP tage højde for, om man for eksempel kondenserer med havvand eller med et køletårn, eller at man hæver temperaturen og sælger varmen til varmeforbrugere, se afsnit 23 Dækningen af det indtastede kølebehov beregnes således på timebasis Frikøling har første prioritet Det ikke dækkede kølebehov dækkes så, idet de valgte kølemaskiner indsættes i prioriteret rækkefølge (el eller varme) op til den tilgængelige kapacitet Til sidst opgøres ikke-dækket kølebehov 22 Brug af værktøjet Det er lavet sådan, at felter, hvor der kan tastes data, skifter farve, således at data i røde felter ikke bliver brugt Det er derfor uden betydning, hvad der står Data i gule felter bliver derimod brugt Har man eksempelvis valgt en kombination af eldrevet køling og varmedrevet køling med absorptionsmaskine, behøver man ikke indtaste en pris på adsorptionsmaskinen Se i øvrigt Figur 23 2 Beregnet pris pr kw ud fra detaljerede inddata Eldrevet maskine, kr pr kw installeret køleeffekt 2,000 ADsorptions maskine, kr pr kw installeret køleeffekt 7,000 ABsorptions maskine, kr pr kw installeret køleeffekt 2,500 Grundvandsanlæg, kr pr kw installeret køleeffekt 5,000 Figur 23 Billede fra værktøjet I dette eksempel vil data for adsorptionsmaskinen (rødt felt) ikke blive brugt, mens data for absorptionsmaskinen vil blive brugt Ved at pege på det øverste delvist røde felt fås en hjælpetekst C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

10 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 8 Der er i mange celler indsat en kort hjælpetekst, som er markeret med en lille rød trekant (standard i Excel) Der er endvidere indsat lidt mere fyldig hjælpetekst i felter markeret således: 23 Salg af varme Der indgår i værktøjet også en beregning af salg af varme fra kølecentralen til varmeforbrugere i nærheden Der indgår her ikke nogen lagring, ligesom maskinerne ikke kan bruges som varmepumper, hvor varmen sælges, og omgivelserne (jord, vand, luft) køles Der kan altså kun sælges varme, hvis der er et varmebehov samtidig med et kølebehov Varmebehovet beregnes på grundlag af indtastede forbrug og fordeles over året ved hjælp af en graddagberegning Der indgår to varmeforbrug: lavtemperatur (max 35 C) og mellemtemperatur (max ca 50 C),som beregnes med forskellig basistemperatur i graddagberegningen Grunden til dette valg er, at lavtemperaturbehovet kan dækkes med varmen fra varmedrevet køling, mens mellemtemperaturbehovet kan dækkes med varmen fra eldrevet køling Hvis man vælger at levere varme, vil der opnås en lavere COP, idet man så typisk vil hæve kondenseringstemperaturen Dette bliver ikke beregnet af programmet, men må tastes ind i valget af COP Det viser sig i praksis, at forudsætningen om et varmebehov sammen med et kølebehov i almindelighed ikke forekommer så ofte Det skyldes først og fremmest, at kølebehovet i størstedelen af varmesæsonen mest effektivt dækkes med frikøling En eventuel senere udbygning af værktøjet kunne medtage varmepumpedriften C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

11 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 9 3 Gennemgang af værktøjets dele I dette kapitel foretages en detaljeret præsentation af elementerne i værktøjet 31 Opdeling i sheets Værktøjet består af følgende sheets: 1 Vejledning Indeholder en introducerende tekst 2 Ref Til beregning af referencen 3 FK teknik Til tekniske data for fjernkøleløsningen 4 FK Øko Til økonomiske data for fjernkøleløsningen 5 Vejledende priser Med forslag til priser 6 FK miljø Til miljødata for fjernkøleløsningen 7 Tabel Viser månedsværdier af beregningsresultater 8 Grafer Med mere detaljerede grafer 9 Sys 1-6 Viser de 6 systemløsninger 10 Sys alle Viser alle 6 systemløsninger samlet 11 Varighed Varighedskurver Resultatet af beregningen i form af kølepris og CO 2 -udledning fremgår af sheet 2 til 4 Detaljerede resultater for fjernkøleløsningen fremgår både af sheet 4 og 6, så man kan se resultatet løbende når data ændres Der indgår på flere sheets knapper til at springe fra sheet til sheet Selve beregningerne er skjult 32 Systemløsninger Der indgår 6 forskellige systemer for fjernkøling, som følger Principdiagrammer fremgår af Figur 32 til Figur 34 System 1-2 er med eldrevet kompressor alene System 3-4 er med eldrevet og med adsorptionsmaskine C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

12 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 10 System 5-6 er med eldrevet og med absorptionsmaskine System 1, 3, 5 er uden levering af varme, altså kun til fjernkøling System 2, 4 og 6 kan udnytte kondenseringsvarme til varmeforsyning Der indgår i værktøjet et ikke særligt udbygget system til vejledning vedrørende systemvalg På grundlag af et par spørgsmål beregner værktøjet, hvilke systemløsninger der er mulige (se Figur 31) Det væsentlige her er spørgsmålet om temperaturen på tilgængelig varme, idet absorptionsmaskinen kræver en højere driftstemperatur Hvis man vælger et system, der ikke er muligt ud fra svaret på spørgsmål om temperaturer på varmeforsyning, kommer der blot en advarsel Valg af systemløsning Spørgsmål relateret til mulighed for at udnytte varmedrevet køling og sæsonlagring Er der fjernvarme eller anden varme ved C til rådighed Er der fjernvarme eller anden varme ved >80 C til rådighed ja nej (blå - leverer køling, blå/rød leverer køling og varme) System EL EL EL+ADS EL+ADS EL+ABS EL+ABS Er systemet muligt ja ja ja ja nej nej Vælg system S 1 S 2 S 3 S 4 S5 S 6 Se system Se alle systemer Sys 1 Sys 2 Sys 3 Sys 4 Sys 5 Sys 6 Sys 1-6 Figur 31 Segment i værktøjet, hvor man vælge systemløsning Her kan der kun vælges mellem system 1-4, som er gule C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

13 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 11 1 Havvand / Grundvand Udeluft (luftkøler) Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Eldrevet køling Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor til udeluft, havvand eller grundvand Eldrevet maskine (kølekompressor) Eldrevet køling Kølekunder og varmekunder Varme-drevet maskine, adsorption ADS Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme-drevet maskine, absorption ABS Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling 2 Havvand / Udeluft Grundvand (luftkøler) Frikøling Eldrevet køling med udnyttelse af varme Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor udnyttes til opvarmning når det er muligt Ellers til udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme (til vand eller luft) El Eldrevet maskine (kølekompressor) Varme-drevet maskine, adsorption ADS Mellemtmp varme Eldrevet køling Kølekunder og varmekunder Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme-drevet maskine, absorption ABS Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Figur 32 System nr 1 og 2 til fjernkøling med kun eldrevet kølekompressor System 1 leverer kun køling, mens system 2 også leverer varme ved mellemtemperatur, dvs op til ca 50 C C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

14 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 12 3 Havvand / Udeluft Grundvand (luftkøler) Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Eldrevet og varmedrevet køling (adsorption) Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor og adsorptionsmaskine til udeluft, havvand eller grundvand El Varme Eldrevet maskine (kølekompressor) Varme-drevet maskine, adsorption ADS Eldrevet køling Mellemtmp varme Kølekunder og varmekunder Varmedrevet køling Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme-drevet maskine, absorption ABS Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling 4 Havvand / Grundvand Udeluft (luftkøler) Frikøling Eldrevet og varmedrevet køling (adsorption) med udnyttelse af varme El Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor og adsorptionsmaskine udnyttes Varme til opvarmning når det er muligt Ellers til udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Eldrevet maskine (kølekompressor) Varme-drevet maskine, adsorption ADS Eldrevet køling Mellemtmp varme Lavtmp varme Varmedrevet køling Kølekunder og varmekunder Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme-drevet maskine, absorption ABS Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Figur 33 System nr 2 og 3 til fjernkøling med eldrevet kølekompressor og adsorptionsmaskine System 2 leverer kun køling, mens system 3 også leverer varme ved lav temperatur, dvs op til 35 C C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

15 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 13 5 Havvand / Grundvand Udeluft (luftkøler) Frikøling Kondenseringsvarme (til vand eller luft) Eldrevet og varmedrevet køling (absorption) Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor og absorptionsmaskine til udeluft, havvand eller grundvand El Eldrevet maskine (kølekompressor) Varme-drevet maskine, adsorption ADS Eldrevet køling Kølekunder og varmekunder Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme Varme-drevet maskine, absorption ABS Varmedrevet køling Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling 6 Havvand / Grundvand Udeluft (luftkøler) Frikøling Eldrevet og varmedrevet køling (absorption) med udnyttelse af varme Frikøling med udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme fra kompressor og absorptionsmaskine udnyttes til opvarmning når det er muligt Ellers til udeluft, havvand eller grundvand Kondenseringsvarme (til vand eller luft) El Eldrevet maskine (kølekompressor) Varme-drevet maskine, adsorption ADS Eldrevet køling Mellemtmp varme Kølekunder og varmekunder Figuren viser energistrømme Varme høj temp Varme mellem temp Varme lav temp Køling EL Varme Varme-drevet maskine, absorption ABS Lavtmp varme Varmedrevet køling Fjernkølenet Lavtemperaturfordeling Mellemtemperaturfordeling Figur 34 System nr 5 og 6 til fjernkøling med eldrevet kølekompressor og absorptionsmaskine System 5 leverer kun køling, mens system 6 også leverer varme ved lav temperatur, dvs op til 35 C C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

16 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Indtastning af forbrugsdata Nedenstående Figur 35 viser et udsnit af programmet til indtastning af forbrugsdata for fjernkøleværktøjet 331 Køling Forbrug til køling indsættes enten som månedsværdier i MW eller som årsværdier i MWh Det indtastede skal svare til det af køleanlægget leverede afkølede vand som energimængde Der kan indtastes det antal timer, hvor temperaturen overskrider komforttemperaturen, idet kølebehovet ikke kan dækkes Det bruges til beregning af installeret effekt Skrives der 0, kan anlægget dække behovet i alle timer Skrives der for eksempel 100, vil der være ca 100 timer, hvor behovet ikke kan dækkes Bemærk, at effekten også beregnes ud fra procenten indsat under tekniske data (samtidighedsfaktor) Sættes denne for eksempel til 80 %, vil anlægget ikke dække hele behovet, selv om der står 0 timer Beregningen er omtrentlig, og det beregnede antal timer (som vises i uddata) vil ikke være præcis som anført her, selv om der skrives 100 % under installeret køleeffekt I drop down menuen (Figur 35) vælges profil til at fordele det indtastede behov (måned eller år) på timeværdier Disse er baseret på en beregning i Bsim af en termisk tung bygning med sydvendt vindue på 20 % af facaden Der er 9 typer, idet der regnes med 3 typer vinduer og 3 forskellige interne varmebelastninger (personer + el + belysning): Profil 1 - Lav g-værdi og lav intern belastning Profil 2 - Mellem g-værdi og lav intern belastning Profil 3 - Høj g-værdi og lav intern belastning Profil 4 - Lav g-værdi og mellem intern belastning Profil 5 - Mellem g-værdi og mellem intern belastning Profil 6 - Høj g-værdi og mellem intern belastning Profil 7 - Lav g-værdi og høj intern belastning Profil 8 - Mellem g-værdi og høj intern belastning Profil 9 - Høj g-værdi og høj intern belastning For vinduer gælder, at høj g-værdi svarer til 0,7, mellem til 0,55, og lav til 0,40 Der er tre værdier for intern varmebelastning fra elforbrug og personbelastning, lav svarer til 10 W/m 2, mellem til 20 W/m 2 og høj til 40 W/m 2 Det skal bemærkes, at valg af en type med lav intern varmebelastning giver en væsentligt højere beregnet installeret effekt og en lav beregnet benyttelsestid (som fremgår af uddata) Den beregnede effekt kan nedsættes ved at øge antallet af timer, hvor anlægget ikke dækker behovet, og ved at nedsætte procentsatsen for installeret effekt under tekniske data C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

17 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 15 Endvidere skal det bemærkes, at det giver urealistiske tal, hvis der (ved brug af månedsværdier) indsættes et stort kølebehov i måneder, hvor der i den brugte fordeling kun er et lille kølebehov (eller intet), da programmet så fordeler dette behov på nogle få timer med køling Det kan være vanskeligt at vælge profiltype, og ofte vil der i praksis være en blanding af bygningstyper Det væsentlige bidrag til kølebehovet er for kontorer elforbruget, og et godt udgangspunkt vil være at få et tal for elforbrug pr m 2 Er dette i nærheden af 40 W/m 2, ligger valget mellem profil 7, 8 og 9 For stormagasiner må personbelastningen også medtages 332 Varme Fordeling af det indtastede varmebehov (år eller måned) sker ud fra graddage Der vælges basistemperatur for graddage til fordeling af lavtemperaturvarme, dvs varme op til max 35 C til gulvvarme og basistemperatur for graddage til fordeling af mellemtemperaturvarme, dvs varme på op til omkring 50 C For bygningstype nr 6-9 vil varmebehovet være lavt i forårs/efterårsperioden, og der vælges en værdi på ca C for lavtemperaturvarme For bygningstype 1-3 med mindre internt varmebidrag fra personer og elforbrug vælges en højere værdi, for eksempel 15 til 17 Ved anvendelse af mellemtemperaturvarme til at forhindre koldt nedfald ved lave temperaturer kan der vælges en lav værdi, for eksempel 5 C Behov for mellemtemperaturvarme vil da kun forekomme i vintermånederne Der kan naturligvis også være et varmebehov, der ikke har noget med kølekunderne at gøre, og som kan aftage varme, herunder svømmebade Det er, som nævnt i denne udgave, ikke muligt at regne på lagring af varmen, men man kan medregne, at varmen kan afsættes til en bestemt pris og se, hvordan det kunne influere på den opnåede kølepris Man kan da indsætte varmeforbruget C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

18 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 16 Tekniske inddata og beregning af fjernkøleanlæg Valg mellem års- og månedsdata Månedsværdier for forbrug Årsværdier for forbrug Antal timer, hvor temperaturen overskrider komforttemperaturen 100 (bruges til at finde installeret effekt) Større varighedskurve Basistemperatur for beregning af varmeforbrug med graddage Lavtemperatur-/mellemtemperaturvarme Bygningstype, til fordeling af behov for komfortkøling på timeværdier Profil 7 - Lav g-værdiog høj intern belastning Månedsværdier Indtastet månedsforbrug i MW Lav tmp Mellem Proces varme tmp køling Komfort køling Jan 20 3 Feb 15 3 Mar 10 3 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt 5 3 Nov 10 3 Dec 20 3 År 36,500 64,240 26,280 44,530 Årsværdier Indtastning af årsforbrug i MWh Lav tmp Mellem Proces Komfort varme tmp køling køling 90 varme Figur 35 Til indtastning af forbrug for fjernkøleanlægget De beregnede timeværdier bruges i beregningen af fjernkøleanlægget, og der beregnes varighedskurver, som vises i værktøjet, se Figur 36 og Figur 37 C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

19 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 17 Figur 36 Beregnet varighedskurve for varmebehov På x-aksen aflæses det antal timer, hvor varmebehovet er mindre end svarende til aflæsningen på y- aksen Den røde gælder for mellemtemperaturvarme og den blå for lavtemperaturvarme Figur 37 Beregnet varighedskurve for forbrug til køling På x-aksen aflæses det antal timer hvor kølebehovet er mindre end aflæsningen på y-aksen Den røde svarer til komfortkøling alene og den blå for den samlede køling Komfortkølingen er nul i ca 6000 timer 34 Tekniske data for anlæg til fjernkøling Se Figur 38 Den nødvendige effekt til køling, der er beregnet ud fra det antal timer, hvor man tillader, at køleeffekten ikke er tilstrækkelig, kan nedsættes med en samtidighedsfaktor (i procent) for at tage højde for, at det maksimale C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

20 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" 18 kølebehov ikke forekommer samtidig hos alle kunder Faktoren vil måske typisk i referencesituationen være større end 100 %, men mindre end 100 % for fjernkøleanlægget Det er klart, at det kan blive et problem at garantere leverancen, hvis den installerede effekt holdes lavt Fordeling af kapaciteten mellem el- og varmdrevet køling defineres som vist i Figur 38 Det vil oftest være bedst at se varmedrevet køling som en grundlast med en relativt lille del af den samlede effekt COP-værdier anføres efter bedste skøn Der er tale om års COP også kaldet SPF (Seasonal Performance Factor), altså den årlige køleydelse divideret med elforbrug, der så for kompressoren også inkluderer øvrigt elforbrug til luftkøler, pumper, automatik mv For varmedrevet køling skal den anførte COP også være beregnet under hensyntagen til elforbrug til pumper, luftkøler, automatik mv COP-værdien skal vurderes ud fra det system, hvor kølemaskinerne indgår Bruges der for eksempel havvand til frikøling og til kondensering, vil man have en højere COP, end hvis man med det den samme kølecentral bruger køletårne Endvidere vil COP falde, hvis man hæver kondenseringstemperaturen for at levere varme Data vedrørende samlet installeret effekt Installeret køleeffekt, procent af maksimalt effektforbrug beregnet ud fra antal timer 100% Kapacitet af eldrevet mask, % af samlet instal effekt hvis kun eldrevet (for system 1 og 80% Kapacitet af eldrevet mask, % af samlet effektbehov hvis også varmedrevet (for system 50% Kapacitet af varmedrevet mask (ADS eller ABS), % af samlet effektbehov (for system 3 50% Antaget COP for maskiner COP-k for eldrevet køling 50 COP-k ADS mask 06 COP- k ABS mask 09 Fjernkølerør til kunder Antal meter dobbeltrør til fjernkølekundem 3000 Figur 38 Udsnit af værktøjet, hvor fordeling mellem kølemaskiner samt COP defineres Programmet beregner den nødvendige samlede køleeffekt I det her viste eksempel er den samlede effekt sat til 80 % af den beregnede for at tage højde for samtidighed i forbruget Der er el- og varmedrevet køling med 80 % af den samlede kapacitet som eldrevet Der indsættes et estimat for længden af fjernkølerør, prisen pr meter sættes ind i sheet "FK Øko" Der skelnes ikke mellem dimensioner, og der indgår heller ikke en pris på stikledninger mv Brugeren må derfor sørge for, at de indtastede værdier for længde og enhedspris pr længdeenhed inkluderer det hele C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

21 Værktøj til vurdering af fjernkøleløsninger "fjernkøl 10" Frikøling Figur 39 viser den del af værktøjet, hvor frikøling og kondenseringskilde angives Der kan vælges imellem: 1 Grundvand, evt suppleret med luftkøler 2 Grundvand, evt suppleret med køletårn 3 Havvand (eller en sø) 4 Luftkøler 5 Køletårn Grundvandskøling tillægges fuld kapacitet, fordi den kan være til rådighed ved maksimal kølebelastning og derfor fortrænger kapacitet til el- og varmedrevet køling Frikøling med luft og med havvand tillægges ingen kapacitet da det normalt ikke er tilgængeligt ved maksimal kølebehov om sommeren Vælg system for frikøling og kondensering Vælg system Havvand Frikøling med grundvand Kapacitet for grundvandsanlæg i procent af samlet installeret køleeffek 50% Temperatur af grundvand, C 9 Temperatursæt for frikøling med grundvand ( alt kan dækkes / intet) Faktisk maksimal dækning (lavere end 100, hvis nedre temp lav) 100% Frikøling med havvand / sø Vandtemperatur J F M A M J J A S O N D Temperatursæt for frikøling med hav/sø (alt kan dækkes / intet) 8 14 Havvandsledning, meter til havet (bruges til beregning af investering) 1000 Frikøling med luftkøler eller køletårn Temperatursæt for frikøling med luft ( alt kan dækkes / intet) Køletårn, vandforbrug, liter pr MWh leveret køling 1800 Figur 39 Udsnit af værktøj med inddata vedrørende frikøling Der indgår i beregningen af frikøling for disse kilder et temperatursæt, for eksempel 8/14 Den øvre værdi svarer omtrent til returtemperaturen minus måske 2 C i en veksler Den nedre temperatur svarer omtrent til den nødvendige koldtvandstemperatur minus 2 grader til veksler Hvis eksempelvis den ønskede koldtvandstemperatur er 10 C, er den højeste temperatur, der kan dække hele behovet, ca 8 C Hvis returtemperaturen til kølecentralen er 16 C, er den høje- C:\DataLAJ\!0 SEM Fjernkolevaerktoj\Fjernkol-10-Slutrapport-15marts2011DOCX

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S. sem@cowi.dk Grundvandskøling Svend Erik Mikkelsen Seniorspecialist COWI A/S sem@cowi.dk 1 Princip 2 Udvidelse af begrebet grundvandskøling Fakta Kildetemperatur på konstant ca. 10 grader C året rundt Kan bruges direkte

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Elforsk Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse af hybridanlæg til fjernkøling og fjernvarme - Fjernkøl 2.0 Slutrapport og brugermanual April 2013 5 Køling og varme styret efter varme - med varme-

Læs mere

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef

Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen

Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Bilag 1 - Fjernkøling ved Rådhuspladsen Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning ved Rådhuspladsen I henhold til lov om kommunal fjernkøling skal Kommunalbestyrelsen godkende fjernkølingsprojekter

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009

Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Fjernkøling 9. og 10. juni 2009 Torben Bang 1 Hvad er fjernkøling? Definition Fjernkøling er en systemløsning, hvor mediet er koldt vand, der produceres centralt eller decentralt og fordeles til brugere

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere