Miljø- og energiafgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø- og energiafgifter"

Transkript

1 Cand.merc.(jur.) Kandidatafhandling Forfatter: Sebastian Houe Vejleder: Henrik Stensgaard Bivejleder: Birgitte Egelund Olsen Miljø- og energiafgifter En analyse af dansk rets regler om afgiftslempelse på fjernvarme med særlig fokus på EU s statsstøtteregler Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Erhvervsjuridisk Institut 2009

2 Indholdsfortegnelse Del I: Indledning 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Indhold og opbygning...3 Del II: Miljø- og energiafgifter i en national sammenhæng 2. Indledende bemærkninger Generelt om miljø- og energiafgifter Definition og særlige kendetegn Den historiske udviklingen i brugen af miljø- og energiafgifter Miljø- og energiafgifter i henholdsvis skatte- og miljøpolitikken Modstående hensyn Nærmere om energiafgifter De enkelte energiafgifter Lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme Baggrunden for reglernes indførelse Lempelig afgiftsbelastning for kraftvarme Betydning for kraftvarmeværkernes produktionsadfærd samt konsekvenserne heraf Formålet med afgiftslempelsen på fjernvarme Reglernes anvendelse i praksis Betingelserne for reglernes anvendelse...21 Del III: EU-retlige rammer for brugen af miljø- og energiafgifter 6. Indledende bemærkninger Fordeling af lovgivningskompetencen Harmoniserede afgifter - energibeskatningsdirektivet Analyse af afgiftslempelsen på fjernvarme i forhold til statsstøttereglerne Introduktion til forbuddet mod statsstøtte Afgiftslempelsen på fjernvarme vurderet i forhold til statsstøtteforbuddet Støttebegrebet...32

3 8.2.2 Fra staten eller ved hjælp af statsmidler Selektive foranstaltninger Generel eller selektiv ordning Begrundet i systemets karakter eller forvaltning Fordrejelse af konkurrencen og påvirkning af samhandelen Introduktion til art. 87, stk. 3, litra c) EF godkendelse af statsstøtte til miljøbeskyttelse Afgiftslempelsen på fjernvarme vurderet efter art. 87, stk. 3, litra c) EF Kommissionens vurdering på baggrund af de tidligere gældende rammebestemmelser Vurdering på baggrund af de nuværende retningslinjer Vurdering på baggrund af gruppefritagelsesforordningen Art. 87, stk. 3, litra c) retstilstanden i dag...56 Del IV: Afslutning 9. Konklusion English summary Litteraturfortegnelse Domsregister...67

4 Del I: Indledning 1. Indledning Miljø- og energiafgifter er genstand for en omfangsrig regulering i den danske skattelovgivning, og afgifterne udgjorde bl.a. et vigtigt element i forbindelse med den netop gennemførte skattereform. Det markante fokus på afgifterne er som udgangspunkt en konsekvens af, at disse udgør et vigtigt økonomisk hjælpemiddel i relation til opfyldelsen af miljø- og klimapolitiske målsætninger, herunder reduceret udledning af klimagasser. Endvidere er miljø- og energiafgifter ligeledes et vigtigt element ud fra provenumæssige betragtninger, og omkring 9 pct. af den offentlige sektors provenu vedrører miljørelaterede afgifter. 1 I forhold til forsyningssektoren anvendes afgifterne som et incitament for energiproducenterne til at udvise en mere bæredygtig adfærd i forbindelse med produktionen af energi. Ca. halvdelen af den danske CO 2 -udledning stammer fra produktion af elektricitet og fjernvarme, 2 hvorfor brugen af økonomiske virkemidler i form af bl.a. afgifter anvendes som et vigtigt styringsinstrument i forsøget på at nedbringe forureningen. Afgifter på elektricitet, brændsler, udledning af CO 2 mv. er i høj grad en væsentlig faktor i forhold til producenternes planlægning af energiproduktionen. Brugen af miljø- og energiafgifter begrænses dog i væsentligt omfang af EU-retten. Ved udformningen af forskellige afgiftsforanstaltninger skal de enkelte medlemsstater således respekterer de begrænsninger, som fællesskabsretten opstiller. Her kan bl.a. fremhæves de harmoniserede bestemmelser, som gælder på det respektive område. Ligeledes er reglerne om statsstøtte af væsentlig betydning, idet medlemsstaternes brug af f.eks. særlige afgiftsfritagelser eller afgiftslempelser for at fremme miljø- og energipolitiske målsætninger i visse tilfælde er uforenelig med statsstøtteforbuddet. Nationale afgiftsforanstaltninger skal således vurderes med udgangspunkt i EU-retten, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge de EU-retlige rammer for brugen af miljø- og energiafgifter. Der foreligger i denne forbindelse en righoldig praksis på området. 1 Se De Økonomiske Råd: Grønne afgifter (Økonomi og Miljø 2009, Kapitel II), s Se De Økonomiske Råd: El, fjernvarme og klimamål (Økonomi og Miljø 2008, Kapitel IV), s

5 1.1 Problemformulering Der vil i nærværende afhandling blive foretaget en analyse af den energiafgiftsretlige regulering af varmeforsyningssektoren med særligt fokus på de retlige problemstillinger, der følger af afgiftslempelsen på fjernvarme gennemført ved lov nr af 21. december Afgiftslempelsen trådte i kraft pr. 1. januar 2008 efter EU-Kommissionens godkendelse. Analysen vil blive foretaget med udgangspunkt i en afdækning af de EU-retlige rammer for medlemsstaternes brug af miljø- og energiafgifter, hvor det vil blive vurderet, om ordningen vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme er i overensstemmelse med EU-retten, herunder særligt bestemmelserne om statsstøtte i art. 87 EF. Ordningen vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme anvendes som et konkret eksempel på en national afgiftsforanstaltning, som skal vurderes på baggrund af de EU-retlige rammer, og vil således danne grundlag for den fællesskabsretlige analyse. 1.2 Afgrænsning Lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme anvendes som et konkret eksempel på en national regulering i relation til miljø- og energiafgifter. Det er ikke formålet med afhandlingen at redegøre nærmere for den nationale miljø- og energiafgiftsretlige regulering generelt, hvorfor der afgrænses fra dette. Afhandlingen har ikke til formål at redegøre nærmere for det nationale retsgrundlag i relation til brugen af miljø- og energiafgifter, herunder særligt delegationsforbuddet i Grundlovens 43, hvorfor der ligeledes afgrænses fra dette. Afhandlingen har alene til formål at redegøre for de EU-retlige regler om statsstøtte, hvorfor der afgrænses fra den nationale konkurrencelovgivning, herunder særligt bestemmelserne om konkurrenceforvridende støtte i konkurrencelovens 11 a. I forbindelse med fastlæggelsen af de EU-retlige rammer for medlemsstaternes brug af miljø- og energiafgifter kan det være relevant at behandle art. 23 og 25 EF vedrørende forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning samt art. 90 EF vedrørende forbuddet mod diskriminerende afgifter. Af hensyn til afhandlingens omfang afgrænses der imidlertid fra en behandling af disse bestemmelser. 2

6 1.3 Metode Formålet med afhandlingen er at beskrive, fortolke og systematisere gældende ret. Afhandlingen tager udgangspunkt i både national ret samt EU-ret og vil med en retsdogmatisk tilgang forsøge at fastlægge den gældende regulering i relation til de emner, der behandles i afhandlingen. Formålet er i denne forbindelse at identificere og fortolke det retskildemateriale, der regulerer de problemstillinger, som afhandlingen forsøger at belyse, således at fremstillingen kan opbygges på baggrund af juridiske analyser i overensstemmelse med den juridiske metodelære. Der vil i denne forbindelse blive fokuseret på de retskilder, som retsanvendende myndigheder må forventes at tage udgangspunkt i, således at afhandlingens konklusioner vil have karakter af prognoser for domstolenes fortolkning af gældende ret. Der vil i forbindelse med afhandlingens analyser blive inddraget relevante fortolkningsbidrag i form af bl.a. primær og sekundær EU-ret, herunder EF-Traktaten, forordninger, direktiver og meddelelser. Endvidere vil der blive inddraget praksis fra de retsanvendende myndigheder i EU, ligesom der vil blive anvendt både dansk og international faglitteratur i forsøget på at identificere og analysere de enkelte problemstillinger i afhandlingen. 1.4 Indhold og opbygning Afhandlingen er opbygget i fire dele. Del I omhandler afsnittene ovenfor, herunder indledning, problemformulering, afgrænsning og metode. Del II omhandler miljø- og energiafgifter i en national sammenhæng og omfatter bl.a. redegørelsen for lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme. Del III omhandler de EU-retlige rammer for medlemsstaternes brug af miljø- og energiafgifter, herunder særligt en behandling af fællesskabsrettens statsstøtteregler. I forhold til Del II og Del III vil der indledningsvist være en kortere præsentation af det nærmere indhold, hvorfor der i denne forbindelse henvises til de indledende bemærkninger i afsnit 2 og afsnit 6. Del IV vedrører afhandlingens afslutning og omfatter en konklusion. 3

7 Del II: Miljø- og energiafgifter i en national sammenhæng 2. Indledende bemærkninger De følgende afsnit vedrørende miljø- og energiafgifter i en national sammenhæng har til formål at give en introduktion til den afgiftsretlige regulering inden for miljø- og energiområdet i Danmark. Afhandlingens formål er som fremhævet i problemformuleringen, jf. afsnit 1.1, at analysere lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme i en EUretlig sammenhæng. Idet denne ordning regulerer energiafgifterne, vil fokus i nærværende del af afhandlingen således primært være rettet imod disse afgifter. Den energiafgiftsretlige regulering er imidlertid yderst omfattende, hvorfor det ikke er hensigten med de følgende afsnit at give en fyldestgørende beskrivelse af denne regulering. Derimod anvendes ordningen vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme som et eksempel på den energiafgiftsretlige regulering, således at der kan tages udgangspunkt i dette konkrete eksempel i forbindelse med den efterfølgende EUretlige analyse i afhandlingens Del III. I de følgende afsnit vil der indledningsvist blive foretaget en generel introduktion til miljø- og energiafgifter i en dansk sammenhæng. Formålet er i denne forbindelse at give et overblik over området, herunder at identificere de særlige kendetegn ved reguleringen. Herefter vil der blive foretaget en nærmere introduktion til de enkelte energiafgifter samt en introduktion til lovgivningen vedrørende disse. Afslutningsvist vil der blive foretaget en redegørelse for lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme, herunder baggrunden for reglernes indførelse samt afgiftslempelsens anvendelse i praksis og betingelserne for at blive omfattet af lempelsen. 3. Generelt om miljø- og energiafgifter Miljø- og energiafgifter er et væsentligt økonomisk virkemiddel i relation til at adfærdsregulere hen imod en mere bæredygtig adfærd for både erhvervslivet og privatpersoner, hvorfor afgifterne er en vigtig faktor i forbindelse med de miljø- og energipolitiske målsætninger i Danmark. Endvidere indbringer de samtidig et betydeligt provenu til staten og udgør i denne forbindelse ligeledes et vigtigt element i den danske skattepolitik. I det følgende vil der blive foretaget en generel introduktion til disse afgifter, herunder en nærmere definition af afgifterne samt en behandling af de særlige kendetegn ved dette virkemiddel. Ligeledes vil der blive foretaget en kortere gennemgang af den historiske udvikling i brugen af miljø- og energiafgifter samt en introduktion til brugen af afgifterne i henholdsvis skatte- og miljøpolitikken. 4

8 3.1 Definition og særlige kendetegn Miljø- og energiafgifter betegnes ofte samlet som grønne afgifter, idet afgifterne har en positiv virkning på miljøet og klimaet. En afgift kan således betegnes som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø eller klima. Dette er uanset, om formålet med afgiften desuden er at indbringe staten et provenu til dækning af de offentlige finanser. 3 Det afgørende er de faktiske virkninger af afgiften og ikke motivet for at indføre denne, eller de formål f.eks. provenuet skal anvendes til. 4 Afgifterne defineres således ud fra den konkrete virkning og ikke på baggrund af den bagvedliggende hensigt, hvorfor definitionen kan afgrænses til at omfatte afgifter, som pålægges produkter og aktiviteter, der giver anledning til miljøpåvirkninger. 5 Denne definition er ligeledes i overensstemmelse med den EU-retlige definition. 6 Uanset definitionen er det grundlæggende formål med brugen af miljø- og energiafgifter at internalisere alle eksterne miljøomkostninger, der kan relateres til et produkt eller en aktivitet. Den pågældende afgift kan således betragtes som en pris på en forurening, der lægges på udledningen eller anvendelsen mv. af uønskede stoffer, som er til skade for miljøet eller klimaet. 7 Ved visse typer af forbrug eller produktion kan der opstå afledte negative miljøeffekter, herunder global opvarmning, forurening af grundvandet osv. Forbrug eller produktion af et gode har i dette tilfælde negative konsekvenser for andre end den, der forbruger eller producerer godet. Den negative miljøeffekt har i denne forbindelse karakter af en såkaldt eksternalitet. Et eksempel på en eksternalitet er de negative miljø- og klimamæssige effekter, der opstår ved produktion af elektricitet og varme ved hjælp af fossile brændsler. 8 Her sker der udledning af forurenende stoffer bl.a. i form af CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid) og NO X (kvælstofoxider), hvor den enkelte miljøudleder ikke selv bærer omkostningerne af de skadelige virkninger ved emissionen. Formålet med en miljø- eller energiafgift er i denne forbindelse, at forureneren indregner miljøomkostningerne i sin egen forbrugs- eller produktionsbeslutning. Hermed 3 Se Hemmingsen, Kjeld, Ramussen, Erling A. og Hemmingsen, Mette: Grønne afgifter, 1997, s Se Basse, Ellen Margrethe og Egelund Olsen, Birgitte m.fl.: Miljøretten Bind 1: Almindelige emner, 2006, s Se De Økonomiske Råd: Grønne afgifter (Økonomi og Miljø 2009, Kapitel II), s Se f.eks. EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse, EUT 2008 C 82/01, pkt. 70, nr. 14, hvor miljøafgift defineres som en afgift, hvis afgiftsgrundlag har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som søger at afgiftsbelægge visse former for virksomhed, varer og tjenesteydelser, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, og/eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod former for virksomhed, der i højere grad respekterer miljøet. For en analyse af de EU-retlige rammer for brugen af miljø- og energiafgifter, se afhandlingens Del III. 7 Se Basse, Ellen Margrethe og Egelund Olsen, Birgitte m.fl.: Miljøretten Bind 1: Almindelige emner, 2006, s Fossile brændsler er f.eks. olie, kul og naturgas. Brændslerne er i modsætning til vedvarende energi en udtømmelig ressource. 5

9 internaliseres miljøeffekten, hvorved forureneren selv kommer til at bære omkostningerne ved forureningen. Internalisering af eksterne miljøomkostninger i forurenerens forbrugs- eller produktionsomkostninger betegnes også som forureneren betaler-princippet. Dette princip er ligeledes udgangspunktet i forhold til de EU-retlige principper på miljøområdet. 9 Skal dette princip overholdes strengt, skal den pågældende miljø- eller energiafgift have et niveau, som svarer til den miljømæssige omkostning ved yderligere forurening Den historiske udviklingen i brugen af miljø- og energiafgifter Som følge af oliekrisen i 1970 erne kom der for alvor fokus på energiforsyning både i Danmark og på internationalt plan. Den store afhængighed af olie fra bl.a. Mellemøsten gjorde den vestlige verden yderst sårbar over for den politiske udvikling i denne region, og der var et markant politisk ønske om at mindske denne afhængighed betydeligt. Eftersom det på daværende tidspunkt var vanskeligt at substituere til andre energiformer som f.eks. vedvarende energi, var en væsentlig del af løsningen et mindre energiforbrug. I Danmark medførte dette indførelse af afgift på elektricitet og olie i Udgangspunktet bag nogle af disse første energiafgifter var således ikke direkte relateret til miljøhensyn men derimod hensynet til forsyningssikkerheden. Det var først i forbindelse med skattereformen i 1993, at der for første gang i dansk skattepolitik blev lagt op til en væsentlig forøgelse af miljø- og energiafgifterne som et aktivt element til at finansiere en nedsættelse af personskatterne og som et vigtigt led i miljøpolitikken. Udgangspunktet for skattereformen var tiltrædelsen af en ny regering med Socialdemokratiet i spidsen. Det fremgik i denne forbindelse af regeringsgrundlaget En Ny Start, at miljøhensyn fremover skulle spille en betydelig rolle i alle politiske sammenhænge, og at der specielt på skatteområdet skulle ske en gradvis indførelse af flere miljørelaterede afgifter, som kunne understøtte miljøansvarligheden i virksomhederne og hos forbrugerne. 12 På baggrund af regeringsgrundlaget blev skattereformen gennemført i sommeren 1993 i form af en række lovændringer, hvoraf lov nr. 480 af 30. juni 1993 om ændring af personskatteloven og andre skattelove (skatteomlægning) var af central betydning. Af bemærkningerne til lovforslaget om skatteomlægningen fremgik det, at regeringsgrundlagets hovedprincipper skulle fastholdes som 9 Se f.eks. art. 174, stk. 2 EF hvoraf det bl.a. fremgår, at Fællesskabets politik på miljøområdet bygger på ( ) princippet om, at forureneren betaler. For en nærmere behandling af forureneren betaler-princippet, se Pagh, Peter: Lærebog i Miljørettens Almindelige Del, 2006, s. 129ff. For en analyse af de EU-retlige rammer for brugen af miljø- og energiafgifter, se afhandlingens Del III. 10 Se De Økonomiske Råd: Grønne afgifter (Økonomi og Miljø 2009, Kapitel II), s. 101f. 11 Lov nr. 89 af 9. marts 1977 (elektricitetsafgift) og lov nr. 453 af 7. september 1977 (olieafgift). 12 Se regeringsgrundlaget: En Ny Start, januar 1993, s. 9. 6

10 udgangspunkt for skattereformen, hvorfor miljø- og energiafgifter skulle indgå som en væsentlig del af finansieringsgrundlaget for nedsættelsen af de personlige skatter, samtidig med at afgifterne skulle virke som middel til større miljømæssig ansvarlighed. 13 Som udgangspunkt gennemførte skattereformen dog ikke de afgiftsmæssige ændringer straks. Af hensyn til konkurrenceevnen for danske virksomheder skulle der først foretages drøftelser med erhvervslivet om den gradvise indførelse af miljø- og energiafgifter. 14 Som en opfølgning på skattereformen, og som grundlag for drøftelserne med erhvervslivet, nedsatte regeringen i september 1993 et tværministerielt udvalg for at belyse muligheden for øget brug af miljø- og energiafgifter i den danske skattepolitik. Udvalget aflagde rapport i april 1994, 15 hvori en række problemstillinger vedrørende afgifterne og erhvervslivet blev belyst, herunder særligt hensynet til konkurrenceevnen. I denne forbindelse anbefalede rapporten, at de planlagte afgifter i høj grad skulle tilbageføres til erhvervslivet som led i finansiering af bl.a. energieffektivisering mv. ude i de enkelte virksomheder. Dette kunne efter udvalgets opfattelse opveje den midlertidige forringelse af konkurrenceevnen. 16 Den opfølgende lovgivning i forhold til drøftelserne med erhvervslivet og rapporten fandt sted i sommeren 1995, hvor den såkaldte Energipakke blev vedtaget af Folketinget. 17 Energipakken indeholdte 12 love, der primært regulerede en række væsentlige områder i relation til miljø- og energiafgifter. Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 1996 og pålagde erhvervslivet en række nye afgifter, samtidig med at en aftrapningsordning løbende begrænsede erhvervslivets mulighed for at få tilbagebetalt afgifterne i form af godtgørelsesordninger. I bemærkningerne til et af lovforslagene blev afgiftslovene karakteriseret som et flerstrenget afgifts- og aftalesystem med differentierede satser, tilskud og krav, herunder indeholdende en række ordninger i forbindelse med tilbageføring af afgifterne til erhvervslivet. Ifølge regeringen ville det ved hjælp af denne regulering være muligt at realisere anbefalingerne i EU-Kommissionens Hvidbog fra 1993 om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. 18 Kommissionens Hvidbog anbefalede i denne forbindelse indførelse af øgede afgifter mv. på energiforbrug, samtidig med en lettelse af 13 Se Lovforslag nr. L 283 af 19. maj 1993, Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger, afsnit I. 14 Ibid. 15 Se Finansministeriet: Grønne afgifter og erhvervene - Midtvejsrapport fra embedsmandsudvalget om grønne afgifter og erhvervene, april Rapporten betegnes også som Dithmer-rapporten efter udvalgets formand Michael Dithmer, som var afdelingschef i Finansministeriet. 16 Se Finansministeriet: Grønne afgifter og erhvervene - Midtvejsrapport fra embedsmandsudvalget om grønne afgifter og erhvervene, april 1994, s For en nærmere beskrivelse af Energipakken, se Energistyrelsen: Green Taxes for Trade and Industry - description and evaluation, juni 2000, kapitel 3 og Se Lovforslag nr. L 209 af 6. april 1995, Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger. 7

11 beskatningen af arbejdskraft, uden ødelæggende konsekvenser for enkeltvirksomheder eller branchers internationale konkurrenceevne. 19 Energipakken havde således bl.a. til formål at opfylde denne anbefaling. I forbindelse med den netop gennemførte skattereform af 2009 har der ligeledes været et stort fokus på miljø- og energiafgifter. Allerede ved Skattekommissionens forslag til en skattereform udgjorde disse afgifter således et centralt element i relation til en omlægning af det danske skattesystem. 20 På trods af ændringer i forhold til Skattekommissionen udspil blev den grønne linje fastholdt, da regeringen og Dansk Folkeparti i februar 2009 indgik aftale om en kommende skattereform. I aftalen blev der lagt op til, at det skal være dyrere at forurene, hvorimod det skal belønnes at passe bedre på miljøet. Endvidere blev det aftalt, at de øgede skatteindtægter fra højere miljø- og energiafgifter skal føres tilbage til borgerne i form af en grøn check, højere personfradrag og lavere skat på arbejde. 21 Aftalen har udmøntet sig i en række vedtagne love på miljø- og energiafgiftsområdet, 22 og fokuset på miljø- og energiafgifter i dansk skattepolitik har aldrig været mere markant, end det kan siges at være i dag. 3.3 Miljø- og energiafgifter i henholdsvis skatte- og miljøpolitikken Som det ses af ovenstående afsnit 3.2, udgør miljø- og energiafgifter i dag en væsentlig faktor i den danske skattepolitik. Afgifterne repræsenterer i denne forbindelse samlet set knap 80 mia. kr. eller mere end 9 pct. af de samlede skatter og afgifter. 23 Afgifterne er således et vigtigt element i forhold til finansieringsgrundlaget for nedsættelsen af de personlige skatter, idet der gennem en årrække har været en markant debat vedrørende det danske skattetryk på arbejdsindkomst. En af de primære målsætninger i den netop gennemførte skattereform er bl.a. en omlægning af personskatter til miljø- og energiafgifter, hvorfor denne form for beskatning må siges at udgøre en vigtig provenumæssig faktor i den danske skattepolitik. I forhold til miljøpolitikken er miljø- og energiafgifter et effektivt middel til at opnå klima- og energipolitiske målsætninger, hvorfor der er et ønske om at styrke den grønne profil i 19 Se EU-Kommissionens Hvidbog: Vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse - udfordringer og veje ind i det 21. århundrede, KOM(93) 700, 1993, Kapitel 9 (Beskatning af arbejdskraften), s Se hertil Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde, februar 2009, kapitel Se aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Forårspakke Vækst, klima, lavere skat, februar 2009, s. 11ff. 22 Af de væsentligste vedtagne lovændringer kan bl.a. fremhæves lov nr. 527 af 12. juni 2009 og lov. nr. 461 af 12. juni Begge lovændringer vedrører energiafgifter. 23 Se aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Forårspakke Vækst, klima, lavere skat, februar 2009, s

12 afgiftssystemet. 24 Med ratificeringen af Kyoto-aftalen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU har Danmark forpligtiget sig til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden med 21 pct. i forhold til niveauet i For bl.a. at opfylde dette krav anvendes miljø- og energiafgifter som en vigtig faktor i miljø- og klimapolitikken, da afgifterne virker som et effektivt middel til at adfærdsregulere hen imod en mere bæredygtig adfærd både for erhvervslivet og privatpersoner. Afgifterne konstituerer i denne forbindelse vigtige økonomiske styringsinstrumenter Modstående hensyn En skatteomlægning fra indkomstskat til adfærdsregulerende miljø- og energiafgifter har den modsætning indbygget i sig, at skatteprovenuet forsvinder i takt med, at de miljø- og energipolitiske målsætninger opfyldes. 26 Hvis det f.eks. lykkes at opfylde de energipolitiske mål vedrørende et skift fra afgiftsbelagte fossile brændsler til afgiftsfritaget biobrændsler, vil dette have en positiv effekt på klimaet, men vil samtidig medføre et betydeligt provenutab for staten. De skattepolitiske målsætninger om at tilvejebringe et provenu til staten gennem øget brug af miljø- og energiafgifter er således ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de miljø- og energipolitiske målsætninger om en mere bæredygtig adfærd blandt virksomheder og borgere. Der er hermed et indbygget dilemma i anvendelsen af miljø- og energiafgifter, hvilket bevirker en balancegang mellem de eventuelle miljøpolitiske motiver, der ligger bag afgiftslovgivningen, og statens almindelige behov for provenu. Dette er ikke kun kendetegnende i forbindelse med miljørelaterede afgifter, men gælder endvidere for mange andre slags afgifter, herunder særligt afgifter på sundhedsområdet som f.eks. afgift på alkohol og tobak. De forskellige hensyn ved en given regulering kan i visse tilfælde gøre det vanskeligt at gennemskue de reelle hensigter bag lovgivningen, og der kan være risiko for, at de fiskale hensyn på et tidspunkt kommer til at overskygge andre medbestemmende formål. Lovgiver har i denne forbindelse et ansvar for at afbalancere de forskellige politiske målsætninger ved udformning af lovgivningen. 4. Nærmere om energiafgifter Der vil i det følgende blive foretaget en nærmere introduktion til lovgivningen vedrørende energiafgifter, herunder særligt med henblik på at fremhæve de afgifter som er relevante i 24 Ibid. 25 Se f.eks. Finansministeriet m.fl.: En omkostningseffektiv klimastrategi, februar 2003, s Se Hemmingsen, Kjeld, Ramussen, Erling A. og Hemmingsen, Mette: Grønne afgifter, 1997, s. 15f. 9

13 forbindelse med den efterfølgende redegørelse for lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme, jf. afsnit De enkelte energiafgifter Reguleringen af energiafgifter udgør en del af den samlede punktafgiftsretlige regulering, og energiafgifterne adskiller sig som udgangspunkt ikke fra andre punktafgifter. Som det er tilfældet for hele skatteområdet, kan en afgift ikke pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, jf. Grundlovens 43. Det nationale retsgrundlag vil dog ikke blive behandlet nærmere i denne sammenhæng. Ved punktafgifter forstås afgifter på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producenten eller importøren til forbrugeren. Afgiften opkræves således enten i producent-, engros-, eller detailleddet. Herved adskiller punktafgifterne sig fra bl.a. merværdiafgiften, som opkræves i samtlige omsætningsled. 27 I forhold til den energiafgiftsretlige regulering udgøres denne af loven om: afgift af elektricitet (elafgiftsloven) 28 energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven) 29 afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven) 30 afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven) 31 kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO 2 -afgiftsloven) 32 Ovenstående energiafgifter hviler som udgangspunkt på varer, der forbruges her i landet. Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en virksomhed der er registreret for den pågældende afgift. 33 Som hovedregel omfatter afgiftspligten således alt forbrug på dansk område, herunder forbrug af afgiftspligtige varer der anvendes i energiforsyningen. De forskellige energiafgifter er baseret på energiindholdet i de enkelte brændsler, og afgiften fastsættes således ud fra, hvor meget energi der kan genereres ved afbrænding af brændslerne. I forhold til elafgiften er denne fastsat på 27 Se endvidere Punktafgiftsvejledningen , Del A. 28 Lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj Lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april Lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april Lovbekendtgørelse nr af 30. oktober Lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august Se hertil Punktafgiftsvejledningen , Del A.3. For en nærmere beskrivelse af reglerne vedrørende registrering, se Punktafgiftsvejledningen , Del A.5. 10

14 baggrund af den mængde energi, der anvendes ved elfremstilling. CO 2 -afgiften er fastsat på baggrund af den mængde kuldioxid, som udledes ved afbrænding af de forskellige brændsler. 34 Bortset fra afgiften på benzin, der blev indført tilbage i 1927 som led i beskatningen af motorkøretøjer, 35 er energiafgifterne relativt nye i den danske skattepolitik, når der sammenlignes med andre punktafgifter som f.eks. spiritus- og tobaksafgifterne. 36 Som ovenfor nævnt blev afgifterne på elektricitet og olie således først indført i 1977, 37 mens afgiften på kul og koks mv. blev indført i 1982, 38 afgiften på CO 2 i og afgiften på gas i I dag udgør afgifterne dog et væsentlig element i forbindelse med udformningen af den danske skattepolitik, jf. beskrivelsen af den historiske udvikling i afsnit Lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme Lov nr af 21. december 2005 blev fremsat som lovforslag nr. L 81 den 16. november 2005 og blev vedtaget ved 3. behandling i Folketinget den 16. december Ordningen vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme trådte dog først i kraft den 1. januar 2008 efter EU- Kommissionens godkendelse af reglerne i forhold til fællesskabsrettens statsstøtteregler. 41 Der vil i det følgende blive foretaget en redegørelse for reglerne, hvor fokus vil være på baggrunden for reglernes indførelse samt en behandling af de afgiftslempelser, som reglerne opstiller. Endvidere vil der blive foretaget en fastlæggelse af betingelserne for reglernes anvendelse. Nærværende afsnit danner grundlag for den efterfølgende EU-retlige analyse i afhandlingens Del III. 5.1 Baggrunden for reglernes indførelse For at forstå de nærmere forhold i forbindelse med reglernes indførelse er det nødvendigt med en kortere introduktion til de mere tekniske aspekter i relation til fjernvarme og varmeproduktion, herunder de afgiftsretlige elementer der har betydning for fjernvarmeproducenternes produktionsforhold. 34 Se afsnit 5.2 for et konkret eksempel på en energiafgift. 35 Lov nr. 144 af 1. juli Afgifterne på øl og spiritus blev indført i slutningen af 1800-tallet, mens afgifterne på cigaretter og cigarettobak blev indført i 1912, og afgifterne på cigarer og cerutter blev indført i Se Dekov, Erik og Engsig, John: Moms Energi Lønsum en lærebog om afgifter, 2004, s Lov nr. 89 af 9. marts 1977 (elektricitetsafgift) og lov nr. 453 af 7. september 1977 (olieafgift). 38 Lov nr. 265 af 9. juni Lov nr. 888 af 21. december Lov nr. 419 af 14. juni Se afsnit 8 for en EU-retlig analyse af den pågældende ordning. 11

15 5.1.1 Lempelig afgiftsbelastning for kraftvarme En stor andel af fjernvarmen i Danmark omkring 80 pct. produceres på såkaldte kraftvarmeanlæg. 42 Ved denne produktionsform fremstilles der i kombination elektricitet og varme. Dette foregår ved, at kondensationsvarmen fra dampen, som opstår i forbindelse med elproduktion, anvendes til at opvarme vandet i et fjernvarmeledningsnet. Herved udnyttes energien i spildvarmen fra elproduktionen. Alternativt var kondensationsvarmen fra dampen ledt med kølevandet ud i havet. Ved at benytte sig af kraftvarmeteknologien udnyttes den tilførte mængde energi (brændslet) 43 med op til pct. Ved elproduktion på et almindeligt kraftværk, som udelukkende fremstiller elektricitet, udnyttes kun omkring pct. af den tilførte mængde energi. Resten af energien forsvinder med den varme røggas fra kedlen via skorstenen op i luften og med kølevandet ud i havet. 44 Den høje udnyttelsesgrad af det indfyrede brændsel ved kraftvarmeproduktion medfører betydelige klima- og miljømæssige gevinster, herunder reduceret forbrug af klodens primære ressourcer samt betragtelig reduktion i bl.a. CO 2 -udledningen. Der har således fra politisk side været et ønske om at fremme kraftvarmeteknologien. 45 Dette er ikke kun tilfældet på nationalt niveau men ligeledes i EU-regi, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i vedtagelsen af kraftvarmedirektivet. 46 Ønsket om at fremme kraftvarmeproduktionen afspejler sig bl.a. i afgiftsreglerne, hvor afgiften på kraftvarme er lavere end afgiften på varme produceret alene uden samtidig produktion af el. Dette følger af særlige bestemmelser i energiafgiftslovene og CO 2 -afgiftsloven, hvorefter der gælder lempelige afgiftsregler for kraftvarmeproduktion set i forhold til ren varmeproduktion. 47 Bestemmelserne vedrører fordelingen af brændsler i forbindelse med kraftvarmeproduktionen. Der vil i denne sammenhæng ikke blive redegjort nærmere for de mere produktionstekniske fordelingsaspekter. Dog er det nødvendigt kort at fremhæve konsekvenserne af reglernes 42 Se Energistyrelsen: Energistatistik 2007, september 2008, s. 13. Der foreligger endnu ikke nyere tal på området. Andelen kan således være anderledes i dag, da disse tal stammer fra før indførelsen af lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme. 43 De afgiftspligtige brændsler er gas, olie og kul, som fremhævet i afsnit 4. Endvidere kan der anvendes vedvarende energikilder i form af biobrændsler som f.eks. halm og træflis. Biobrændsler er fritaget for energiafgift, men er dog i visse tilfælde pålagt svovlafgift. Se f.eks. svovlafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. januar 2006) 1, stk. 1, nr Se hertil Energistyrelsen: Varmeforsyning i Danmark Hvem Hvad Hvor og Hvorfor, oktober 2004, s Se f.eks. de fremhævede tilskudsordninger i afsnit , note 145. Se endvidere Energistyrelsen: Varmeforsyning i Danmark Hvem Hvad Hvor og Hvorfor, oktober 2004, s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF. 47 Jf. mineralolieafgiftslovens 9, stk. 2, gasafgiftslovens 8, stk. 2, kulafgiftslovens 7, stk. 1 og CO 2 -afgiftsloven 7, stk

16 anvendelse for fuldt ud at forstå det tilskud, som gennem afgiftsreglerne gives til kraftvarmeproduktion. Efter bestemmelserne er brændsler, der anvendes til fremstilling af el, fritaget for afgift, når der skal betales afgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftslovens regler. Brændsler, som medgår til fremstilling af el, er således fritaget for afgift, forudsat at der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet. Derimod er brændsler, som anvendes til fremstilling af varme, ikke omfattet af fritagelsen, hvorfor der skal betales afgift af dette brændselsforbrug. Ved kraftvarmeproduktion fremstilles som ovenfor nævnt el og varme i kombination, hvorfor det således er nødvendigt at afgrænse, hvilken andel af brændselsforbruget der skal henføres til elproduktionen, og hvilken andel af forbruget der skal henføres til varmeproduktionen. Den andel af brændslerne, som kan henføres til elproduktionen, er fritaget for afgift, hvorimod den andel af brændslerne, som kan henføres til varmeproduktionen, er pålagt afgift. Efter bestemmelserne kan fordelingen af brændsler enten ske ud fra den såkaldte v-formel (varmevirkningsgrad på 1,25) eller ud fra den såkaldte e-formel (elvirkningsgrad på 0,65). Det er op til de enkelte kraftvarmeværker at vælge, hvilken metode der er mest fordelagtig. Opgørelsesmetoden skal vælges for et kalenderår af gangen. 48 Anvendes v-formlen, skal den andel af brændselsforbruget, der er medgået til fremstilling af el, beregnes som det samlede forbrug af afgiftspligtige brændsler fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25. I forhold til brændselsforbruget, der kan henføres til varmeproduktionen, medfører dette, at for hver GJ 49 varme, der fremstilles på kraftvarmeanlægget i samproduktion med elektricitet, betales der afgift af 0,8 GJ brændsel (1/1,25 = 0,8). Bestemmelsen indebærer således, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen delt med 1,25. Dog kan der højst opnås en afgiftsfritagelse svarende til elproduktionen divideret med 0,35, jf. e-formlen (1-0,35 = 0,65) beskrevet nedenfor. Ved at anvende v-formlen til fordeling af brændselsforbruget opnås en lempeligere afgiftsbelastning i forhold til ren varmeproduktion, da fjernvarmen fra 48 Der findes yderligere to metoder til fordeling af brændselsforbruget (pro rata-reglen og anvendelse af en elvirkningsgrad på 0,90). Da disse metoder stort set ikke anvendes i praksis, falder de væk fra 1. januar 2010, jf. lov nr. 527 af 12. juni 2009, 2, nr. 9, 3, nr. 9 og 4, nr. 12. Se endvidere lovforslag nr. L 207 af 22. april 2009, Bermærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger, afsnit Det skal endvidere bemærkes, at der gælder særlige regler for centrale kraftvarmeværker, som er værker, der er omfattet af f.eks. bilag 1 til mineralolieafgiftsloven. Der er tale om i 17 værker i alt. Værkerne er ejet af store energikoncerner og har alle en eleffekt på over 25 MW, hvorfor de ligger placeret i de store byer, hvor forsyningsbehovet er højt. Fra den 1. januar 2010 skal disse værker dog ligeledes anvende de almindelige fordelingsbestemmelser beskrevet i nærværende afsnit, jf. lov nr. 527 af 12. juni , nr. 9, 3, nr. 9 og 4, nr. 12. For en nærmere beskrivelse af fordelingsmetoderne, se punktafgiftsvejledningen , Del F Der er tale om en energienhed. 1 GJ (gigajoule) = joule = 277,78 kwh. 13

17 kraftvarmeproduktion kun belastes med afgift af 0,8 GJ brændsel, hvorimod ren varmeproduktion afgiftsbelastes af det fulde brændselsforbrug (dvs. hele energienheden = 1 GJ brændsel). Den lempelige afgiftsbelastning betegnes også som kraftvarmefordelen og kan illustreres i nedenstående eksempel. Eksempel beregning af kraftvarmefordelen (v-formlen) Varmeproduktion: GJ Elproduktion: GJ Indfyret brændsel (energiindhold): GJ Brændsel til elproduktion = Brændsel til elproduktion = Brændsel til elproduktion = Indfyret brændsel - (Varmeproduktion/1,25) GJ - (3.000 GJ/1,25) GJ Brændsel til varmeproduktion = Brændsel til varmeproduktion = Brændsel til varmeproduktion = Indfyret brændsel - Brændsel til elproduktion GJ GJ GJ Afgiftsbelastning pr. GJ varme = Afgiftsbelastning pr. GJ varme = Afgiftsbelastning pr. GJ varme = Brændsel til varmeproduktion / Varmeproduktion GJ / GJ 0,8 GJ brændsel Som ovenfor nævnt er det en betingelse for at anvende denne beregningsmodel, at der ikke opnås afgiftsfritagelse for en mængde, som overstiger elproduktionen divideret med 0,35. I ovenstående eksempel er denne betingelse opfyldt, da GJ (elproduktion) / 0,35 = 5714 GJ. Den afgiftsfritaget mængde i eksemplet er GJ, hvilket er mindre end 5714 GJ. Anvendes e-formlen, skal den andel af brændselsforbruget, der er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Denne brændselsmængde er fritaget for afgift, da forbruget kan henføres til elproduktion. Bestemmelsen indebærer således, at det afgiftspligtige brændselsforbrug til varmeproduktion beregnes som det totale brændselsforbrug reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde elektricitet delt med 0,65. Også her opnås en lempeligere 14

18 afgiftsbelastning i forhold til ren varmeproduktion. Dette vil dog ikke blive illustreret ved hjælp af et eksempel Betydning for kraftvarmeværkernes produktionsadfærd samt konsekvenserne heraf Som det ses af ovenstående, gælder der en lempelig afgiftsbelastning for kraftvarmeproduktion set i forhold til ren varmeproduktion, hvor varmen fremstilles uden samtidig produktion af elektricitet. Afgiftsreglerne medfører således, at der gives et indirekte tilskud til elproduktion på kraftvarmeværkerne. Tilskuddet kan anses for at være den afgiftsbesparelse, der opnås ved at producere varme i samproduktion med elektricitet frem for at producere varmen alene. Dette har ud fra en omkostningsmæssig betragtning medført en uhensigtsmæssig elproduktion, fordi der produceres el på baggrund af varmebehovet og ikke ud fra lønsomheden ved elproduktion. Som følge af afgiftsreglerne vælger kraftvarmeværkerne således at fremstille varmen i samproduktion med elektricitet, selvom prisen på el er under ekstraomkostningerne ved en sådan samproduktion. Dette skyldes, at værkerne vil have en økonomisk tilskyndelse til at producere el, så længe omkostningerne ved elproduktionen ikke overstiger salgsprisen på el plus afgiftsbesparelsen ved kraftvarmeproduktion. Ses der bort fra afgiftsbesparelsen, vil værkerne ikke fremstille el, når omkostningerne herved er højere end salgsprisen. Værkerne forsøger imidlertid ikke at maksimere det økonomiske resultat før afgifter men derimod efter afgifter. Afgifterne bevirker således, at der typisk fremstilles elektricitet sammen med varme, selvom prisen på el er under ekstraomkostningerne herved, da dette tab ofte mere end opvejes af afgiftsbesparelsen. Kun i de tilfælde, hvor omkostningerne ved elproduktionen er højere en salgsprisen på el plus den pågældende afgiftsbesparelse, vil kraftvarmeværkerne udelukkende producere varme. Der vil i sådanne tilfælde være tale om en forholdsvis lav salgspris på el. 50 Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, 51 betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget for disse værkers produktionsadfærd, idet de var tvunget til at producere kraftvarme og fik en forholdsvis høj afregningspris for den fremstillede elektricitet. Efter 1. januar 2005 var afgiftsreglerne imidlertid den direkte årsag til ulønsom 50 For en mere teknisk gennemgang af afgiftsreglernes konsekvenser i relation til ulønsom elproduktion, se eksemplet i lovforslag nr. L 81 af 16. november 2005, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3, underafsnit Om ulønsom elproduktion, tabel Decentrale kraftvarmeværker er placeret i mellemstore og mindre byer. Der er tale om ca. 415 værker i alt, se Energistyrelsen: Varmeforsyning i Danmark Hvem Hvad Hvor og Hvorfor, oktober 2004, s. 7. Værkerne overgik til markedsvilkår på baggrund af en aftale af 29. marts 2004 mellem et flertal af Folketingets partier om fremtidssikring af energiinfrastrukturen. Aftalen blev gennemført ved lov nr. 495 af 9. juni For en nærmere beskrivelse af baggrunden for reglernes indførelse, se lovforslag nr. L 236 af 21. april 2004, Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger, afsnit 2B. 15

19 elproduktion, når omkostningerne ved elproduktion oversteg salgsprisen på el. Den ulønsomme elproduktion opstod som en følge af den lempelige afgiftsbelastning for kraftvarme. De lempelige afgiftsregler for kraftvarme i forhold til ren fjernvarme bevirkede således, at kraftvarmeværkerne sjældent producerede fjernvarmen alene men oftest i samproduktion med elektricitet. 52 Dette medførte, at der i mange tilfælde skete en overproduktion af el. I disse perioder med overproduktion blev der således eksporteret el til f.eks. Tyskland, hvor salgsprisen var under de faktiske produktionsomkostninger. Dette eloverløb, hvor udbuddet af elektricitet væsentligt oversteg efterspørgslen, resulterede i et samfundsøkonomisk tab. Endvidere har de højere afgifter på elektricitet end på afgiftspligtige brændsler som f.eks. naturgas og kul 53 i sig selv forhindret brug af el til fjernvarmeproduktion, selvom el på grund af markedsforholdene i visse tilfælde er en billigere energikilde end naturgas eller kul. Afgifterne har således forhindret en omkostningsmæssig fornuftig brug af elektricitet til varmeproduktion i de tilfælde, hvor elprisen var lav. Lave elpriser opstår i denne forbindelse, når udbuddet af el er højt. Dette sker f.eks., når det er meget blæsende, da vindmøllerne på sådanne tidspunkter producerer store mængder elektricitet. Før indførelsen af afgiftslempelsen på fjernvarme var udbuddet af el endvidere højt i meget kolde perioder, da kraftvarmeværkerne i sådanne perioder skal producere store mængder fjernvarme for at dække varmebehovet. Da afgiftsbesparelsen på kraftvarme, jf. ovenfor, medførte en tilskyndelse for værkerne til samtidig elproduktion, var udbuddet af elektricitet således også højt i disse perioder. Det var i sådanne tilfælde vanskeligt at eksportere de store mængder el til rimelige priser, hvilket medførte et samfundsøkonomisk tab. Det skal dog bemærkes, at elprisen i Danmark ikke kun afhænger af den indenlandske produktion, idet Danmark er el-mæssigt forbundet med Tyskland, Norge og Sverige, hvorfor den danske elpris ligeledes afhænger af udbuddet i disse lande. Således kan lave elpriser også opstå over længere perioder, herunder ved store nedbørsmængder i Norge og Sverige da en høj grad af elproduktionen i disse lande er baseret på vandkraft Se lovforslag nr. L 81 af 16. november 2005, Bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3., underafsnit Om ulønsom elproduktion. 53 Energiafgiften på brændslerne er ca. 49,5 kr./gj, hvorimod energiafgiften på elektricitet er ca. 165,5 kr./gj. 54 For en nærmere gennemgang af markedspriserne for el, se lovforslag nr. L 81 af 16. november 2005, bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3, underafsnit Markedspriserne for el. 16

20 5.1.3 Formålet med afgiftslempelsen på fjernvarme Formålet med vedtagelsen af reglerne i lov nr af 21. december 2005 vedrørende afgiftslempelse på fjernvarme var at afhjælpe problemerne fremhævet ovenfor. Reglerne skulle således sikre, at afgifterne ikke unødigt fremmer eloverløb og ulønsom elproduktion, hvor omkostningerne ved produktionen er højere end salgsprisen på el med et samfundsøkonomisk tab til følge. Endvidere skulle reglerne sikre, at de høje afgifter på el ikke hindrer brug af elektricitet til fjernvarmeproduktion, når de samfundsøkonomiske omkostninger, inklusive miljø, herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder som f.eks. naturgas og kul. 55 Konkret er problemerne forsøgt løst ved at indføre en afgiftslempelse på fjernvarme uden samtidig elproduktion. Efter reglerne lempes således afgiften på fjernvarme, som ikke stammer fra kraftvarmeproduktion, men derimod udelukkende er fremstillet ved ren varmeproduktion. Afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion, hvor der ikke samtidig produceres elektricitet, er hermed blevet nedsat mod niveauet for kraftvarme. Den afgiftsbesparelse, som opnås ved kraftvarmeproduktion i forhold til ren varmeproduktion, er således mindsket betydeligt med indførelsen af de nye regler. 56 Hermed er incitamentet til at producere el, når omkostningerne ved produktionen er højere end salgsprisen, minimeret, idet afgiftsbesparelsen ved kraftvarmeproduktion er formindsket betydeligt i forhold til ren varmeproduktion. Gennem afgiftsreglerne gives der således ikke længere, eller nu kun i meget begrænset omfang, et indirekte tilskud til elproduktion, hvorfor risikoen for eloverløb er blevet stærkt reduceret. Endvidere er det med afgiftslempelsens indførelse ligeledes blevet økonomisk rentabelt for fjernvarmeproducenterne at anvende el til fjernvarmeproduktion, når omkostningerne herved er lavere end ved andre energikilder som f.eks. naturgas og kul. Dette er en følge af, at afgiften på el til fjernvarme er blevet reduceret ned på samme niveau som afgiften for brændsler Se lovforslag nr. L 81 af 16. november 2005, bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3, underafsnit Om ulønsom elproduktion. Lovforslaget henviser til en rapport fra det daværende Transport- og Energiministerium: Energistrategi 2025, juni Af rapportens s. 16 fremgår det bl.a., at Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. 56 Dog er afgiftsbelastningen på fjernvarme ved ren varmeproduktion stadig en kende højere end afgiftsbelastningen på fjernvarme fra kraftvarmeproduktion, jf. eksemplet i lovforslag nr. L 81 af 16. november 2005, bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3, underafsnit Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker illustreret ved et eksempel? Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor afgiftsbesparelsen ved kraftvarme ikke neutraliseres fuldt ud med de nye regler. 57 Afgiftslempelsen på elektricitet har dog kun gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet (1. januar 2008), jf. lov nr af 21. december 2005, 11, stk. 3. For en beskrivelse af, hvorledes afgiftslempelsen anvendes i praksis, se eksemplet i afsnit

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

1. TITELBLAD. Erhvervsjura

1. TITELBLAD. Erhvervsjura Den manglende adgang til godtgørelse af elafgift for erhverv, omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, med fokus på forlystelser og bureauer Speciale Sommeren 2011 AAU 2011 Side 1 af 88 1. TITELBLAD Uddannelsessted:

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven er tilvejebragt gennem

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme

Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006 1. Sammenfatning I Regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats tilkendegives

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 410 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013)

Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013) Skatteministeriet J. nr. 13-0083613 Udkast (8. maj 2013) Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere