2 juni Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Hiv og aids

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 juni 2001. Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Hiv og aids"

Transkript

1 2 juni 2001 Tema: Hiv og aids Tidsskrift om forebyggelse

2 Leder... s. 3 Interview: Synlig og mere udfarende Sådan ser den ud ny medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik gerne, at Sundhedsstyrelsens nye profil bliver. Kvalitetsdeklaration ved alle behandlingssteder, opsøgende og mere synligt forebyggelsesarbejde, såsom røgfrie offentlige rum det er nogle af de opgaver, Jens Kristian Gøtrik ser som de væsentligste... s. 4 Tema: Hiv og aids Færre aidsdøde, flere hivsmittede En effektiv behandling forlænger levetiden betydeligt for hivsmittede. Den gruppe, der er hårdest ramt, er stadig mænd, der har sex med mænd. Men også stofmisbrugere, visse grupper af indvandrere og rejsende i udlandet er blandt de hivsmittede... s. 6 Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats... s. 9 Smittekæderne kan brydes Tillid er et nøgleord i Tinne Laursens job. Hun er en af Danmarks få professionelle kontaktopsporere, som hjælper hiv-positive med at finde frem til deres tidligere partnere... s. 10 Rådgivning om en livstruende sygdom Sex og sygdom samliv og selvmord skyld og skam: En blandet cocktail med stærke ingredienser er, hvad mange hivsmittede henvender sig til patientforeningen Hiv-Danmark om... s. 11 Angst, uvidenhed og fordomme Mange indvandrere og flygtninge har holdninger til hiv og aids, der ligner danskernes for 15 år siden. Da mange hivsmittede samtidig tilhører etniske minoriteter, gør man idag meget for at informere dem... s Amterne satser på unge De fleste amter retter nu hiv/aids-oplysningen mod unge og mod grupper i risiko. Der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret... s. 16 Sikker sex for unge i Nordjylland Hiv og aids er ikke det første man tænker på, når man er forelsket til op over begge ører. Men unge har mange andre spørgsmål om følelser og sex, og det benytter Nordjyllands Amt sig af i sin oplysningsindsats... s. 18 Føl dig frem - og sæt dine grænser Sundhedsstyrelsens debatmateriale Føl dig frem er bygget på unges egne spørgsmål om sex. Blandt 13-14årige i en syvende klasse åbner debatmaterialet op for en fordomsfri diskussion... s. 19 Hivsmitte over grænsen Danskere som arbejder i udlandet risikerer at blive smittet med hiv. Det er baggrunden for gratis aids-kursus for danske u-landsarbejdere... s. 22 Dialog med rejsende Sundhedsstyrelsens rejsekampagne søger at gøre fire grupper i udlandet bevidst om hiv og aids og få dem til at dyrke sex mere sikkert... s. 24 Fokus på metoder: Netværkskommunikation i praksis Netværkskommunikation, netværkskampagner eller netværksstrategier er begreber, der er blevet mere og mere udbredte op gennem 1990erne.. s. 28 Indsatsen mod rygning ind i ny fase Med Tobaksskaderådets nedlæggelse er det statslige tobaksforebyggende arbejde overgået til Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen s. 30 NB Læsestof, Nyt, Kalender s. 32 Med andre øjne... s. 36 Tema: Hiv og aids Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansv. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Afdelingschef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Konsulent Ida Husby, Fødevaredirektoratet Informationskonsulent Jørgen Falck, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , e-post: Oplag: Produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Mads Madsen. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 11. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 31. maj Deadline for næste nummer: 7. august 2001 ISSN Næste tema: Mad og motion 2

3 Leder Styrkelse af samarbejdet Så er det nye Center for Forebyggelse blevet en realitet. Det tidligere Tobaksskaderåd udgør sammen med Sundhedsstyrelsens tidligere 3. kontor grundstammen i det nye center.vi befinder os dog stadig på to adresser, og der mangler endnu at blive ansat en snes medarbejdere - foruden flere andre praktiske fornødenheder. Men vi er et center, der er etableret med det formål at styrke og koordinere indsatsen inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og det er vi i fuld gang med at organisere. Et af de væsentlige mål i denne proces er at sikre, at de faglige områder og metoder i højere grad tænkes sammen. Et forebyggelsescenter giver god mulighed for at samtænke indsatserne over for de enkelte målgrupper, hvilket sikrer en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet. Hovedopgaven for den dokumentationsenhed, der skal etableres inden for rammerne af centret, vil blive at sikre opsamling og formidling af sundhedsfaglig dokumentation og metoder. Det er intentionen, at dokumentationsenheden skal være en ressource for alle, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Etableringen af centret er ikke kun et spørgsmål om indre samling resultatet af en ny organisering af den statslige indsats afhænger af om samarbejdet udadtil også fungerer. Sundhedsstyrelsen har allerede på forebyggelsesområdet gennem mange år taget initiativ til og deltaget i netværk og udvalg i amter og kommuner med eksperter og nøglepersoner. Dette samarbejde skal styrkes, for det er omdrejningspunktet for hele vores virksomhed. Her er det nærliggende at drage en parrallel til hiv/aids-området og på den måde introducere temaet for dette nummer af Vital. Arbejdet i Sundhedsstyrelsen med at forebygge hiv og aids har været præget af dialog og samarbejde med amter, private organisationer, foreninger, fagfolk og frivillige. Opgaven med at forebygge smittespredning er således blevet varetaget bredt, og udviklingen i antal ny-smittede er nogenlunde stagneret. Som det fremgår af artiklerne her i bladet følges udviklingen tæt ikke mindst fordi sygdommen stadig ses som en epidemi globalt set. Blandt målgrupperne i den danske indsats er etniske grupper og danskere, der rejser til udlandet, hvad enten det er for at holde ferie eller arbejde. Sundhedsstyrelsens rejsekampagne er et godt eksempel på målrettet og netværksbaseret kommunikation, hvilket man kan læse mere om i dette nummers metodeartikel. Og dialog, samarbejde og netværk er ikke alene centrale begreber i hiv/aids forebyggelsen - de vil også være det i det nye Center for Forebyggelse. God læsning! Ole Kopp Christensen Centerchef 3

4 Synlig og mere udfarende Sådan ser den ny medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik gerne, at Sundhedsstyrelsens nye profil bliver. Kvalitetsdeklaration ved alle behandlingssteder, opsøgende og mere synligt forebyggelsesarbejde, såsom røgfrie offentlige rum det er nogle af de opgaver, Jens Kristian Gøtrik ser som de væsentligste Af journalist Charlotte Bach Den 56-årige Jens Kristian Gøtrik medbringer en vældig ballast i form af erfaring inden for snart sagt ethvert hjørne af sundhedsvæsnet. Fra speciallæge til administrerende overlæge, fra centerdirektør til cheflæge, fra sundhedsfaglig vicedirektør til øverste chef i Sundhedsstyrelsen fra 16. januar i år. Dertil kommer en halv snes år som næstformand og formand for lægeforeningen og seks år som formand for Kræftens Bekæmpelse. Der er klinisk, administrativ og fagforeningsmæssig erfaring, og der er brugernes synsvinkel fra arbejdet i Kræftens Bekæmpelse. Der er en bred tilgang til stort set alle emner i sundhedssektoren, et godt overblik og et kolossalt personkendskab, hvor Jens Kristian Gøtrik med egne ord så at sige kender sine lus på gangen og kender faldgruberne. Mere udfarende - Ja, jeg har været i berøring med sundhedsvæsnet i mange forskellige sammenhænge, og jeg har været med til at prioritere, til at administrere og løse opgaver på overordnet niveau. Men det har egentlig ikke været specielt planlagt, siger Jens Kristian Gøtrik og spørger selvransagende, om det overhovedet er muligt at få en ny tanke, når man som han er fedtet så grundigt ind i allehånde sundhedsaspekter. Og han svarer på sit eget spørgsmål: - Det gælder stadig om at stille kritiske spørgsmål og være åben over for nye måder at gøre tingene på. Der er jo sjældent én facitliste i sundhedsfaglige problemstillinger det er et spørgsmål om afvejning i forhold til den politiske dagsorden, lægefaglighed og almen viden. Jeg tror, jeg kan bidrage til at gøre Sundhedsstyrelsen mere udfarende med fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende samt medvirke til at give Sundhedsstyrelsen et bedre image. Sundhedsstyrelsen har ofte været udskældt. Det mener jeg ikke er helt retfærdigt, for der foregår mange gode ting herinde, men vi fremstår ikke tydeligt nok i offentligheden. Jens Kristian Gøtrik vil gerne give sin styrelse en tydeligere og mindre defensiv profil, hvor man går i en seriøs dialog med sundhedsvæsnet om forskellige problemstillinger. Han nævner som eksempel de forskelle, der findes både regionalt og nationalt på elektrochokbehandling af depression. - Hvorfor bruges denne behandlingsform mere i Danmark end i udlandet? Og hvorfor bruges den mere visse steder i Danmark end andre? Det er ofte blot et spørgsmål om sædvane, og behandlingen er ikke altid velbegrundet.vi bør indsnævre variationsbredden både regionalt og nationalt. Dér har Sundhedsstyrelsen en rolle at spille.vi skal gå foran og være en slags katalysator i den faglige proces, siger Gøtrik og tilføjer, at bivirkningerne af elektrochokbehandlingen er underbelyst og ligeledes ville være et oplagt emne at tage fat på for Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsudvikling - Vi skal medvirke til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sundhedsvæsnet generelt og agere som formidler og koordinator af de mange synspunkter. Borgerne skal kunne få indsigt i, hvor de faglige kvalifikationer ligger på et givet hospital eller behandlingssted, siger Jens Kristian Gøtrik, der ønsker en kvalitetsdeklaration for alle behandlingssteder. Den skulle indeholde stedets kvalifikationer inden for det faglige, det servicemæssige, det organisatoriske samt informationsniveauet. Deklarationen skulle endvidere indeholde resultaterne af den sidste tilfredshedsundersøgelse. - Jeg så gerne en sådan kvalitetsdeklaration slået op ved hospitalets ind- 4

5 Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik om det nye forebyggelsescenter i Sundhedsstyrelsen: Det er meget positivt, at vi nu kan samle indsatserne på alle væsentlige områder såsom tobak, alkohol, nakotika, kost og motion og udvikle metoder til at få fat på de grupper, der er vanskelige at få i tale. Foto: Sonja Iskov gang, så det blev helt synligt for brugerne, hvad stedet står for. Fx hvor stort antallet af sårinfektioner er efter operation. Det er en meget god målestok for stedets hygiejnenorm, fastslår Gøtrik. Han ser også en rolle for Sundhedsstyrelsen i at sikre befolkningen mod enkelte fagpersoner i sundhedsvæsnet, der ikke lever op til den faglige standard. For at komme inkompetence til livs skal Sundhedsstyrelsen være mere opsøgende, så fejlene kan rettes op på så hurtigt som muligt stadig med det formål at forebygge. Kraftig fokus på forebyggelse En meget højt prioriteret opgave for Sundhedsstyrelsen bliver ifølge Jens Kristian Gøtrik at fokusere kraftigt på sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, sådan som det klart er blevet udtrykt fra politisk hold gennem regeringens folkesundhedsprogram og det nye Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. - Det er meget positivt, at vi nu kan samle indsatserne på alle væsentlige områder såsom tobak, alkohol, narkotika, kost og motion og udvikle metoder til at få fat på de grupper, der er vanskelige at få i tale. Som supplement til de store, brede kampagner skal vi skræddersy forebyggelsen til den enkelte målgruppe.vi skal efterspørge og udnytte resultater fra adfærds-forskningen, bl.a. forhold omkring social arv, og vi skal have skolerne, arbejdspladserne, hospitalerne og de praktiserende læger endnu mere engagerede i at arbejde med forebyggelse. Fx har det været en rigtig dårlig idé at skære ned på antallet af idrætstimer i folkeskolen, når vi nu ved, hvor vigtigt det er at få grundlagt gode motionsvaner allerede i barndommen, siger Jens Kristian Gøtrik. I dokumentationsenheden i det nye forebyggelsescenter vil der blive indsamlet viden om, hvordan de forskellige projekter hos de forskellige målgrupper har virket. - Også inden for forebyggelse bør vi arbejde med en evidensbaseret indsats, siger Sundhedsstyrelsens direktør. Som eksempel på et oplagt sted at tage fat i forebyggelsesarbejdet nævner han yngre håndværkere, som ryger temmelig meget. - Vi skal finde ud af, hvordan man kan ændre den adfærd. Skrækscenarier har de fået nok af det virker ikke længere.vi må overbevise dem om, at de får det bedre ved at lade være med at ryge. At de kan få langt bedre smags- og lugtesans, at de får bedre kondition, at huden ældes langsommere og bliver sundere i kuløren, at de får en bedre libido og kan overkomme mere i hverdagen. Vi skal frem med plusværdierne. Jeg tror, det kan lade sig gøre. Alkoholkulturen har eksempelvis ændret sig radikalt blandt håndværkere de seneste ti år. Man skal bare ikke give op, understreger Jens Kristian Gøtrik, der gerne den dag i morgen indførte røgfri skoler (også for lærere), røgfri hospitaler og arbejdspladser samt røgfri tog. - Jeg forstår ikke, at DSB holder fast i rygekupéer. I luftfarten har man efterhånden årelang tradition for ikkerygning. Det burde gælde alle offentlige rum, for jo sværere det er at komme til at ryge, jo mindre ryger man, siger Jens Kristian Gøtrik. Han ser i øvrigt gerne, at både stat, amter og kommuner bruger Sundhedsstyrelsen som faglig rådgiver og glæder sig til at gøre styrelsen mere aktiv og opsøgende, således at den ikke kun reagerer på noget, der er sket. - Vi skal være på forkant med de store problemstillinger, siger Jens Kristian Gøtrik. 5

6 Tema: Hiv og aids Man skal ind og påvirke, hvordan man beslutter sig for sikker sex, og hvordan man tager ansvaret for sikker sex. En effektiv behandling forlænger levetiden betydeligt for hivsmittede. Den gruppe, der er hårdest ramt er stadig mænd, der har sex med mænd. Men også stofmisbrugere, visse grupper af indvandrere og rejsende i udlandet er blandt de hivsmittede. Af journalist Charlotte Bach Ide senere år er antallet af mennesker, der er døde af aids, faldet markant. Hvor der i 1995 døde 235 personer af aids, var tallet i Det skyldes, ifølge overlæge Else Smith fra Statens Serum Institut, at man i 1995 begyndte at anvende den såkaldte kombinationsbehandling til hivsmittede. Behandlingen forsinker virusets formeringsevne, så patienten får forlænget sit raske liv betydeligt. Der foregår en stadig spredning af hiv i Danmark og dertil kommer de personer, der rejser ind i landet med smitten. Antallet af hivsmittede ligger nogenlunde konstant med ca. 300 nydiagnosticerede om året. De nye behandlingsmetoder betyder, at der er flere hivsmittede end nogensinde før, nemlig omkring i Danmark. Generelt bevirker behandlingen, at den hivsmittede får det bedre og vil få mere lyst til livet, også sexlivet. Det indebærer en større risiko for spredning af hiv, men det er ikke dokumenteret, at det virker ind på smittespredningen. Foto: Karl-Roland Schröter, BAM. Flere lever med hivsmitte - Eftersom vi først begyndte med kombinationsbehandling for seks år siden, ved vi endnu ikke, hvor lang tid den kan forlænge patientens liv. At leve 20 år med hivvirus er ikke umuligt. En hivsmittet derimod, som ikke

7 Færre aidsdøde, flere hivsmittede modtager behandling, vil gennemsnitligt kunne leve ti til 12 år fra det tidspunkt, hvor personen er smittet, siger Else Smith. Siden begyndelsen af 1980erne, hvor de første tilfælde af aids blev beskrevet, har der i Danmark været et meldesystem, hvor læger har pligt til at anmelde aidstilfælde med både navn og cpr-nummer. Siden august 1990 skal alle hivsmittede også indberettes dog i anonym form. - Siden august 1990 er der i Danmark påvist 3071 hivsmittede, men dette antal afhænger af, om folk lader sig teste.vores beregninger viser, at der i alt lever omkring hivsmittede i Danmark. Kombinationsbehandlingen betyder, at færre dør, men risikoen for at flere bliver smittede med hiv, er blevet større, fordi antallet af smittede stiger, konstaterer Else Smith. Viden blandt bøsser Den hårdest ramte gruppe i Danmark er mænd, der har sex med mænd. Her er fem procent, altså hver 20., smittet med hiv. Det tal finder Else Smith foruroligende højt i betragtning af, hvor hyppig usikker analsex er og at vidensniveauet netop er højt i bøssemiljøet. - Når man kender til risikoen, hvorfor er der så stadig så mange, der dyrker usikker sex?, spørger hun. - Der skal nok mere end en plakat til at forstå og ændre.vi skal ind i miljøet og arbejde mere dialogbaseret.vi er simpelthen nødt til at tænke anderledes, hvad angår denne befolkningsgruppe og bruge tid og kræfter på at finde de behov, vi ikke dækker. I 1980erne så bøsserne deres venner dø i ret stort omfang. Det var en tung faktor, der var med til at øge bevidstheden om sikker sex. I dag dør kun ganske få, så måske opfattes hiv ikke som en dødelig infektion mere, siger Else Smith. Stop Aids og Statens Serum Institut gennemførte i 2000 en sexlivsundersøgelse, der beskriver adfærd, holdning og viden om sex og hiv blandt mænd, der har sex med mænd. Heraf fremgår det, at 98 procent ved, at den sikreste måde at have analsex på er ved at bruge kondom og glidecreme. 27 procent har haft usikker analsex inden for det sidste år, og blandt de hivsmittede drejer det sig om 34 procent. De hivsmittede er mindre bekymrede end de ikke-smittede. I Sundhedsstyrelsen er holdningen også, at der skal arbejdes med andet end viden, eftersom viden alene ikke nødvendigvis medfører adfærdsændring. - Jeg mener man skal ind og påvirke, hvordan man beslutter sig for sikker sex, og hvordan man tager ansvaret for sikker sex, sådan som STOP AIDS også gør det, siger læge Sigrid Poulsen, der arbejder med overvågning af hiv og aids i Sundhedsstyrelsen. - Samtidig kan vi supplere med en bedre opsporing af seksualpartnere og rådgivning sammen med hospitalerne. Den enkelte smittede - og ikke mindst de personer som vedkommende har været sammen med - har brug for rådgivning, fordi de er personer med risikoadfærd. Men vores grundlæggende princip for forebyggelsen er stadig, at den bedst foretages af målgruppen selv. Bøsse- og hivsmittedes organisationer er tættere på målgruppen og har de bedste forudsætninger for at gå i dialog med dem, siger Sigrid Poulsen. Hiv blandt heteroseksuelle De seneste år har antallet af hivsmittede heteroseksuelle i Danmark oversteget antallet af hivsmittede homoseksuelle. Over halvdelen af de hetroseksuelle hivsmittede er indvandrere, primært fra lande i Afrika og Asien, hvor hiv er en folkesygdom. De fleste af dem er formentlig smittet før de kom til Danmark. De hivsmittede indvandrere udgør den næststørste gruppe af hivsmittede i Danmark. Etniske organisationer og hivorganisationerne arbejder sammen om at udvikle oplysnings- og rådgivningstilbud, for her er der virkelig brug for viden. - Der er et stort behov for en organisering af forebyggelsen på det etniske område. Der er behov for både koordinering, formidling og kontakt mellem de etablerede hiv/aids organisationer, behandlingssystemet og de etniske grupper, siger kommunikationsmedarbejder Gudrun Christensen, der arbejder med forebyggelse af hiv og aids i Sundhedsstyrelsen. - Oplysningsarbejdet starter i mange grupper ved at imødegå fordomme og fejlopfattelser om hiv og aids, sådan som det også var i starten af hiv/aids arbejdet for 15 år siden i Danmark. Øvrige risikogrupper Andre der er i risiko for at få hiv er, ifølge Sigrid Poulsen, danskere, der rejser til udlandet, fx for at være udstationeret. 125 danskere er fra smittet i Afrika ad heteroseksuel vej, og 34 danskere er smittet i Thailand i samme periode 72 procent ved heteroseksuel kontakt og 21 procent ved homoseksuel kontakt. I alt er 38 procent af danskfødte heteroseksuelt smittede mænd smittet i udlandet. - Sundhedsstyrelsen har i 1993 og gennemført kampagner henvendt til rejsende. Arbejdet er tilrettelagt i tæt dialog med de rejsendes netværk, fortæller Gudrun Christensen. Intravenøse stofmisbrugere har risiko for hivsmitte både ved at dele sprøjter og ved at have sex med andre misbrugere.af Danmarks ca stofmisbrugere regner man med, at knap fire procent er hivsmittede. De udgør ca. 10 procent af samtlige hivsmittede i Danmark. - Andelen af smittede blandt stofmisbrugere har ligget stabilt i mange år. Forebyggelsen er baseret på oplys- 7

8 Fakta om hiv og aids Den vigtigste målgruppe for forebyggelse af hiv/aids er mænd, der har sex med mænd, indvandrere og danskere, som rejser i udlandet samt intravenøse stofbrugere. ning og uddeling af gratis sprøjter og kanyler. Den varetages af de institutioner og organisationer, der arbejder med stofmisbrugere, siger Gudrun Christensen. Ikke folkesygdom i Danmark For Else Smith er der intet belæg for at kalde aids for en folkesygdom i Danmark. - Og der er heller ikke noget der tyder på, at den nogensinde vil blive det. Men det er væsentligt at slå fast, at der for nogle befolkningsgrupper er en reel risiko. Det gælder mænd, der har sex med mænd, stofmisbrugere, indvandrere fra visse dele af verden og danskere, der rejser ud og har sex i disse områder, siger Else Smith. Sundhedsstyrelsen vurderer, at fremtidens udfordring ligger i at diffentiere budskaberne, så de målrettes de befolkningsgrupper, der har størst behov for information. For unge er der behov for at tale bredt om sex og sexsygdomme, mens det for mænd, der har sex med mænd og indvandrere, stadig er væsentligt at arbejde målrettet med at stoppe hiv-smitten. Der findes endnu ikke en vaccine mod aids, men der arbejdes intenst på det blandt verdens læger og forskere. - Den ultimative kontrol ville være en vaccine, som man kunne bruge både til hivsmittede og til raske, siger Else Smith, der med et forsigtigt gæt skyder på, at en sådan vaccine vil være en realitet om fem til ti år. Modelfoto: Henrik Sørensen, BAM. Aids - erhvervet immun defekt syndrom - blev først set i USA i For at udvikle aids skal man være smittet med hiv - human immun defekt virus. Hivvirus nedbryder immunsystemet, så man bliver sårbar over for infektioner. Hivvirus smitter gennem sæd, skedesekret, blod og modermælk og fører til aids, når patienten får en række forskellige sygdomme, der alle hænger sammen med, at immunforsvaret er svækket. I Danmark er i alt godt døde af aids I 1995 døde 235 af aids I 2000 døde 19 af aids Omkring danskere er i dag smittede med hiv. Det svarer til 0,09 procent af befolkningen. I 1995 drejede det sig om ca Hver 20. mand, der dyrker sex med andre mænd, er hivsmittet. Det svarer til ca mænd Det skønnes, at ca heteroseksuelle er smittede med hiv Det årlige nyfundne antal hivsmittede har igennem 1990erne ligget omkring de 300. De tre fjerdedele er mænd Blandt de nordiske lande har Danmark den højeste forekomst af hiv målt pr. indbygger Læs mere om hiv og aids i Værd at vide om hiv & aids, Sundhedsstyrelsen 1997 eller i EPI-nyt på Serum Instituttets hjemmeside 8

9 Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats Af chefredaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen IDanmark har samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og de private og frivillige organisationer været en hjørnesten i forebyggelsen af hiv og aids. Sundhedsstyrelsens samarbejde med amterne har været tilrettelagt efter en såkaldt cen-lok-model, hvor Sundhedsstyrelsen som den centrale og nationale myndighed har sat massemediekampagner i gang, som lokalt er fulgt op af aktiviteter i amtsligt regi. Samtidigt har man uddannet nøglepersoner fra forskellige sektorer, som på frivillig basis har informeret og rådgivet om hiv/aids på bl.a. arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Amternes indsatser er tilrettelagt forskelligt, men nogle amter benytter stadig nøglepersonerne i deres forebyggelsesarbejde. Sideløbende har Sundhedsstyrelsens arbejdet tæt sammen med private og frivillige organisationer, der har påtaget sig en del af opgaven, der både omfatter rådgivning, psykosocial støtte og information. - Til forskel fra mange andre landes hiv-forebyggelse har de danske myndigheder arbejdet tæt sammen med det homoseksuelle miljø. Det er her den største smittespredning har været og det har været en afgørende faktor for indsatsens succes, at oplysningen er tilrettelagt tæt på de mennesker, der har brug for den, siger Gudrun Christensen, kommunikationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen. Debatskabende kampagner Når det handler om forebyggelse af hiv og aids, vil mange nok først og fremmest tænke på de store, debatskabende kampagner, der kørte i massemedierne. I slutningen af 1980erne og frem til 1995 stod Sundhedsstyrelsen bag landsdækkende kampagner med det formål at skabe opmærksomhed omkring hiv/aids-problematikken, og at formidle viden til den brede befolkning om hiv og aids. Kampagnerne var meget direkte i sprogbrug og stil, og der blev samtidig lagt klar afstand til skræmmekampagnerne ved at være livsorienterede - og gerne med et humoristisk anstrøg. Tankegangen var, at et budskab om sikker sex skal præsenteres på en måde som gør, at den enkelte vil tænke over det, og om nødvendigt ændre sin adfærd. Altså at fremme forståelsen og virke motiverende, fremfor moraliserende. Sideløbende med disse kampagner har Sundhedsstyrelsen arbejdet med forskellige mål- og risikogrupper, til hvem man har kunnet målrette information og særlig rådgivning. Sundhedsstyrelsen har anvendt en lang række forskellige medier, og har en fast samling af pjecer, som jævnligt er revideret og genoptrykt. To årtier med hiv og aids Målrettet indsats Siden 1998 er den målrettede indsats overfor specifikke målgrupper blevet prioriteret højere end den brede befolkningsrettede information. - Den danske befolkning har generelt en stor viden om hiv og aids. Samtidigt ved vi, at nogle grupper har større smitterisiko på grund af deres adfærd eller fordi de færdes i områder, hvor hiv og aids er meget udbredt, fortæller Gudrun Christensen. - Sundhedsstyrelsen har derfor valgt, at arbejde mere systematisk med information til de grupper, der har behov for støtte til at praktisere en sikker sex-adfærd. Fremover vil oplysningen til unge blive tilrettelagt med et bredere sigte, hvor målet ikke alene vil være at oplyse om hiv, men også andre seksuelt overførte sygdomme. 1983: Det første tilfælde af aids bliver registret i Danmark. Læger skal indberette tilfælde af aids til Sundhedsstyrelsen uden dog at opgive den syges identitet. 1986: I Sundhedsstyrelsen bliver der etableret et aids-sekretariat. Dets opgave er at tage initiativer og koordinere indsatser om hiv og aids samt rådgive Sundhedsministeriet. En omfattende oplysningskampagne, rettet mod hele befolkningen og særlige grupper, sættes i værk. 1986: Al donorblod skal screenes for hivvirus. 1987: Folketinget vedtager principper for indsatsen - frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information, tillid til myndighederne og ønsket om at undgå nogen form for diskriminering. Her understreges den enkeltes ansvar for at undgå at blive smittet og at smitte andre. Samfundet vil gennem oplysning søge at påvirke den seksuelle adfærd, men ikke at gribe ind over for den enkeltes personlige integritet. Registrering med navn og trusler om straf vil skræmme mennesker med risikoadfærd bort fra test og behandling. 1988: Et lovforslag, som vil placere hiv og aids under loven om kønssygdomme, bliver opgivet. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for forebyggelse mod seksuelt overførte sygdomme, herunder hivsmitte. 1994: Straffeloven bliver ændret. Det bliver gjort strafbart gentagne gange, skødesløst og bevidst at udsætte andre for smitte med en livstruende sygdom som hiv/aids. Enkelte tilfælde af ubeskyttet sex falder ikke ind under de nye bestemmelser, men det gør derimod voldtægt og anden seksuel tvang. Af journalist Karl Jack 9

10 Tillid er et nøgleord i Tinne Laursens job. Hun er en af Danmarks få professionelle kontaktopsporere, som hjælper hiv-positive med at finde frem til deres tidligere partnere Smittekæderne kan brydes Af journalist Lonnie Findal Chok, angst, vrede og sorg - et væld af følelser melder sig, hver gang en patient får at vide, at han eller hun er testet hiv-positiv. Det er følelser, som intet menneske bør stå alene med, og derfor er Tinne Laursen så vidt muligt tilstede på infektionsmedicinsk afdeling, hver gang en patient på Skejby Sygehus får overbragt den rystende besked. Ellers møder hun dem lige efter, og som uddannet psyko-socialrådgiver er hun rustet til at rumme de ofte meget voldsomme følelsesudbrud, der kommer. Hun ved også, at følelserne skal bearbejdes gennem op til flere samtaler, før hun sammen med patienten kan gå i gang med den næste fase: at finde frem til tidligere partnere, så smittekæderne kan blive brudt. Det er et af formålene med hendes arbejde, men det er langtfra det eneste. Den forebyggende rådgivning og kriseinterventionen er mindst lige så vigtig og har været en del af hendes arbejde fra stillingen blev oprettet på Kontaktopsporere i Danmark Der er i alt seks kontaktopsporere herhjemme. Udover Tinne Laursen på det tidligere Marselisborg Hospital, nu Skejby Sygehus, er der ansat fuldtids kontaktopsporere på Bispebjerg Hospital og Odense Universitetshospital. På Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Aalborg Sygehus har kontaktopsporerne desuden andet arbejde, fx som sygeplejerske. det daværende Marselisborg Hospital i Da mange nu bliver testet hos deres egen læge, tilbyder hun desuden alle praktiserende læger i Århus at være tilstede i venteværelset, når de skal fortælle en patient, at han eller hun er testet positiv, så de kan kalde hende ind, hvis patienten ønsker hendes hjælp. - At jeg er ved deres side fra første færd og hjælper dem igennem krisen, er uhyre vigtigt for det videre forløb. I denne fase bygges en tillid op, som er uvurderlig, når vi senere skal til at tale om kontaktopsporing, fortæller hun. Alene sidste år blev der fundet 26 nye hiv-smittede i Århusområdet, og sammen med embedslægen i Århus har hun vedtaget den regel, at ægtefællen altid skal have besked inden fjorten dage efter, en patient er konstateret hiv-positiv. Hvis patienten ikke selv magter det, overbringer hun beskeden. Det sker dog kun sjældent. Det handler om menneskeliv Når en eventuel ægtefælle eller partner er orienteret, følger en grundig vejledning om hiv og smitte, som tilbydes begge parter. Først derefter tilbyder Tinne Laursen hjælp til kontaktopsporing. Det er frivilligt, men det sker anonymt og langt de fleste tager imod tilbuddet. - I praksis foregår det på den måde, at den smittede giver mig alle de oplysninger, han eller hun har om tidligere partnere. Hvis jeg ikke kan få det fulde navn og adressen, beder jeg om fornavn, tidligere adresser og telefonnumre. Jeg spørger også om, hvor de mødtes, og hvordan han eller hun så ud. De oplysninger kan jeg bruge, når jeg senere møder vedkommende og vil sikre mig, at jeg har kontaktet den rette, fortæller hun. Når Tinne Laursen har fundet frem til tidligere partnere, sender hun dem et brev, hvor hun fortæller, at de kan være smittet med en seksuelt overført sygdom og beder dem om at komme til undersøgelse. Først når hun sidder overfor den enkelte, fortæller hun, at det drejer sig om hiv, så hun kan støtte dem igennem den angst, der uvægerligt følger. - Den første reaktion er hyppigt: Hvem er det, der måske har smittet mig? Det spørgsmål besvarer jeg altid med: Det kan jeg ikke fortælle dig, men det er en ansvarsfuld person, som vil dig det godt! Endnu er det aldrig sket, at Tinne Laursen har indkaldt en forkert, og hun har endnu heller aldrig oplevet, at nogen blankt har afvist at blive testet. Enkelte har afvist, fordi de på eget initiativ har fået foretaget en test for nylig eller fordi de er bloddonorer og på den måde er blevet testet. Men da de på et eller andet tidspunkt har haft risikoadfærd, tager hun altid en samtale med dem om, hvordan de fremover kan beskytte sig. Det samme gør hun naturligvis med alle de indkaldte, der bliver testet og fundet hiv-negative. Hvor mange mennesker, hun opsporer eller forsøger at opspore årligt, ved hun ikke. Mange gange ender et spor blindt - det er ofte tilfældet, når det drejer sig om indvandrere eller danskere, som er blevet smittet i udlandet. Men hun anslår, at hun indkalder fem-syv personer hver måned. 10

11 Så godt som alle, som når frem til at turde fortælle venner og familie om deres hivsmitte, har fået et positivt og langt tættere forhold ud af det. Foto: Otmar Thormann, BAM. Sex og sygdom samliv og selvmord skyld og skam: En blandet cocktail med disse stærke ingredienser er, hvad mange af de hivsmittede henvender sig til patientforeningen Hiv-Danmark om. I takt med at de fleste smittede lever længe takket være ny medicin, er det andre problemer, der bekymrer i dag, end da rådgivningen startede for ti år siden Af journalist Ulla Lund Rådgivning om en livstruende sygdom 11

12 Hvordan kan jeg have et godt, aktivt og sikkert sex-liv trods min hivsmitte? Er der regler om, at jeg skal fortælle om min sygdom til min arbejdsgiver? Skal jeg prøve at få børn trods en lille risiko for smitte? De spørgsmål er eksempler på de meget alvorlige overvejelser, der melder sig hos mange af de mennesker, der i dag lever som hivsmittede. Af de ca samtaler med smittede, som Hiv-Danmarks rådgivninger har om året, er der mange, som netop har fået stillet diagnosen hiv. Og rådgivning af hivsmittede er uhyre vigtig, ikke alene for de smittede selv, men også for at forebygge nye tilfælde af hiv og aids. - Folk går naturligt nok i krise, når de får deres diagnose. For mange er første store skridt at opsøge os. Helt konkret at gå ind af en dør, der har noget med aids at gøre, er også en erkendelse af at man er smittet, fortæller Karin Westh, som i tre og et halvt år har arbejdet som rådgiver i Rådgivning Øst i København under Hiv- Danmark. Mange typer problemer presser sig på, når man er hivsmittet, men det er individuelt, hvad der optager den enkelte mest og hvornår vedkommende er parat til et nyt sæt af overvejelser. - Derfor tilrettelægger vi rådgivningen efter den enkeltes behov. Nogle har brug for mange samtaler over kort tid, andre et langt fast forløb med pauser til selv at tænke videre. Enkelte har kun brug for et par samtaler og vender så tilbage et par år senere, siger Karin Westh. Der er fuld anonymitet hos Hiv- Danmark.Tre fjerdedele af de mennesker, der kommer i rådgivning, er hivsmittede, resten er pårørende og efterladte. Ud af ti henvendelser kommer de fire fra kvinder og seks fra mænd. 42 procent af samtalerne er med homoseksuelle. Millioner sat ind på oplysning Mest danskere I rådgivningen er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at nå de etniske grupper af hivsmittede. Disse grupper udgør omkring en fjerdedel af de hivsmittede her i landet, men fylder ikke så meget i rådgivningsstatistikkerne. Danmark bruger årligt mellem 20 og 30 millioner kroner på oplysning om hiv og aids. For 2001 er der på finansloven afsat 21.1 millioner kroner, der fra 2001 også omfatter andre seksuelt overførte sygdomme. Pengene går til professionelle og frivillige, til oplysning for hele befolkningen om usikker sex, til målgrupper, som er særligt udsatte og til mennesker, som er blevet smittet og har brug for psykosocial støtte foruden medicinsk behandling. De godt 21 millioner er i hovedtræk fordelt således: AIDS-Linien er en landsdækkende telefonservice, som arbejder med forebyggelse og rådgivning. Bevillingen er på 3.4 millioner, og driften ligger nu under Foreningen Sex og Samfund. Målgruppen er hele befolkningen. På telefon kan alle få svar på spørgsmål om hivsmitte og aids. Der er åbent på telefonerne samtlige årets dage fra klokken 9 til 23 - og det har der været siden Der gives råd i telefonen, men der kan også bestilles tid til personlig rådgivning. Hvert år modtager Aids-Linien omkring spørgsmål. Hovedparten af spørgsmål falder inden for tre hovedemner: Information om smitteveje, sikker sex og hiv-test.yderligere oplysninger på STOP AIDS er en selvejende institution, der tilbyder konsulentbistand. De modtager 6.9 millioner kroner fra staten i Målgruppen er mænd, som har sex med mænd. Stop Aids har til formål at bekæmpe spredningen af hiv, yde støtte til såvel smittede som ikke smittede og bekæmpe diskriminationen af homoseksuelle og hivsmittede. Nyhedsbrevet Stop Aids bliver udgivet hver måned, der arrangeres kurser, debataftner og opsøgende virksomhed om sikker sex.yderligere oplysninger på HIV-Danmark er en patientforening for alle hivsmittede uanset smittemåde, køn, seksuel orientering eller nationalitet. Den fungerer som en paraplyorganisation for enkeltpersoner, selvhjælpsgrupper og foreninger af hivsmittede samt for brugergrupper på hospitalerne. Den skal varetage ikke blot de smittedes, men også pårørendes og efterladtes interesser.til det formål er der afsat tre millioner kroner. Danmarks Bløderforening får 1.3 million til at hjælpe hivsmittede blødere. Positivgruppen er en patientforening for hivsmittede mænd der har sex med mænd. Foreningen står på finansloven for to millioner kroner. AktHIV-huset i Århus står for kroner. Med placering i Århus beskæftiger AktHIV-huset sig med oplysning og psykosocial rådgivning. Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats har forebyggelse som hovedsigte. Budgettet er på 5.1 millioner kroner. Sundhedsstyrelsen har informeret og uddannet sundhedspersonale. Desuden har styrelsen stået for informationskampagner til befolkningen og udvalgte målgrupper. Gratis materialer om hiv og aids kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer

13 I Hiv-Danmark er syv procent af brugerne fra Afrika og fire procent fra Asien og Amerika. Karin Westh mener, at det er et problem, at informationen om de forskellige rådgivningstilbud indtil videre har været meget direkte rettet mod danskere. Nu tør jeg For de mennesker, som kommer i rådgivningen, er der en lang række dilemmaer: - Nogle af de første spekulationer drejer sig om, til hvem de skal fortælle om deres hivsmitte, og hvordan de får samlet kræfter til det. Mange har i forvejen mistet den tætte kontakt med deres familier. Heldigvis er erfaringen, at faktisk alle, som når frem til at turde fortælle venner og familie om deres hivsmitte, har fået et positivt og langt tættere forhold ud af det, siger Karin Westh. Hun pointerer, at det at bryde hemmeligheden om at være smittet, og måske samtidig skulle springe ud som homoseksuel, er grænseoverskridende for de fleste. Medicin, bivirkninger, børn både nulevende og overvejelserne om kommende - parforhold og pension, skyldfølelse, seksualitet, dødsangst, overvejelser om selvmord, sikker sex, sociale problemer og isolation er nogle af de emner, der går igen i samtalerne. - I dag findes der heldigvis udmærket medicin, men døden er alligevel mere markant til stede, når man er blevet hivsmittet. Og nogle overvejer om de vil have medicin, hvis bivirkningerne nedsætter deres livskvalitet voldsomt, siger Karin Westh. Nye dilemmaer Med den nye kombinationsbehandling går overvejelser i dag på, hvor den enkeltes grænser går i forhold til bivirkninger. Når man kan blive endnu mange år på arbejdsmarkedet, skal man så fortælle om sin sygdom på arbejdspladsen? - Nej, ikke med mindre den smittede selv har brug for det, eller hvis antallet af sygedage kræver en forklaring, lyder meldingen fra rådgiverne. Tankerne om børnene fylder også meget i de hivsmittedes liv. Grundlæggende er skyldfølelsen over at være en hivsmittet - måske syg - forælder.tidligere, hvor aids hurtigt blev livstruende, røbede sygdommen sig selv overfor børnene. I dag kræver det bevidst stillingtagen, om børnene skal informeres. Her er rådgivernes generelle holdning klar: Børnene skal have det at vide, for de mærker alligevel, at noget er anderledes, og det gør dem bange og usikre. Med teknologiske fremskridt, som foreløbigt er på forsøgsplanet, ser det ud til, at man vil kunne vaske sæd delvis fri fra hivsmitte og derefter inseminere med det. Det gør overvejelserne om børn aktuelle også for hivsmittede. Smitterisikoen for børnene undfanget ved hjælp af den metode vurderes til under fem procent. - Tidligere var fremtidsudsigterne for aids meget dystre, og derfor drejede megen rådgivning sig lidt forenklet om krise, sorg og forberedelse på at dø. I dag drejer det sig i ligeså høj grad om forberedelse på at leve et liv i mange år med en livstruende sygdom, siger Karin Westh. Statistik fra Hiv-Danmark Rådgivning Ifølge årsberetningen fra år 2000 ydede rådgivningen 200 samtaler i snit om måneden. 60 procent var til personer mellem 26 og 40 år, og 35 procent til brugere over 40 år. 35 procent af samtalerne blev brugt af folk fra Københavns Kommune, Nordjyllands Amt tegnede sig for 13 procent og Vejle Amt for 12 procent. 22 procent af rådgivningssamtalerne var med folk, der gik ind i en gruppe. Hiv-Danmark er en patientforening for alle hivsmittede og deres pårørende/efterladte. Man kan melde sig ind både personligt eller som en relevant medlemsorganisation/støtteforening.tilbudene i rådgivningen er anonyme og gratis. Rådgivning Øst holder til i lokaler i København.Telefonrådgivning og tidsbestilling til personlige samtaler er åben mandag til fredag fra klokken på telefon Rådgivning Vest foregår i et samarbejde mellem Hiv-Danmark og Fyns, Sønderjyllands, Århus, Nordjyllands og Viborg amter. Samtalerne foregår der hvor brugerne er eller i lokaler i Odense, Århus,Vejle eller Aalborg. Der kan bestilles tid via kontoret i Århus på hverdage mellem klokken 9 og 14 på telefon Ud over de individuelle samtaler er der mulighed for at deltage i fx livsmodsgrupper i København og Vejle. Der har også været holdt et ugekursus på en højskole og flere weekendseminarer for hivsmittede og deres pårørende. Desuden findes der pårørendegrupper bl.a. i København. For narkomaner har der været arrangeret temadag og seminarer. For nylig blev netværket Hiv til Hiv startet. Her kan man dele erfaringer med andre hivsmittede. Yderligere oplysninger på 13

14 Angst, uvidenhed og fordomme Af journalist Jette Møller Nielsen En af de vigtigste målgrupper i hivoplysningen er etniske minoriteter. En stor del af de hivsmittede i Danmark kommer fra denne gruppe, der repræsenterer mange lande og kulturer. Mange flygtninge og indvandrere har en anden holdning til sundhed, sygdom og risikoadfærd end danskere. Dertil kommer, at mange ved meget lidt om hiv/aids og om smitte og forebyggelse. Derfor er en særlig oplysnings- og rådgivningsindsats nødvendig, bl.a. for at skabe kontakt til det danske sundhedsvæsen og danske hiv/aids-organisationer. Det skønnes, at der er hiv-smittede flygtninge og indvandrere i Danmark. Medarbejdere på hiv/aids-projekter rettet mod etniske minoriteter beretter om angst, lukkethed, uvidenhed og fordomme over for sygdommen hos målgrupperne. Men også om, at oplysning og rådgivning nytter. - Mange har holdninger magen til danskernes for 15 år siden, før de store oplysningskampagner om hiv/- aids. De ved meget lidt om hiv og tror, at man kan blive smittet på alle mulige måder. Samtidig frygter de at blive udstødt af deres egne netværk, og at myndighederne vil forfølge dem, hvis de bliver smittet, siger Souhail Ibrahim, daglig leder af Indvandrerradioen i Århus. Den har siden juli i fjor lavet en lang række udsendelser på ti forskellige sprog om hiv/aids. - Mens danskere taler åbent om hiv og om, hvor vigtigt det er at beskytte sig selv og andre mod at blive smittet, er afrikanere lukkede og bange for, hvad der vil ske med dem, hvis de viser sig at være smittet, siger Peace Kabushenga, rådgiver i Indvandrersammenslutningen IND-sams hiv/aidsrådgivning for afrikanere i Storkøbenhavn. Anonymitet vigtig Indvandrerradioen har sendt en række oplysende og debatterende programmer om hiv/aids. Den har fået ekspertbistand fra professor Finn Blak, Marselisborg Hospital, der også har besvaret lytterspørgsmål. - Der har været stor interesse for de direkte udsendelser, hvor lytterne kan ringe, faxe eller e spørgsmål ind. For mange har det været en forudsætning for deltagelse, at vi kan forvrænge deres stemme i udsendelsen, så de helt anonymt kunne stille spørgsmål, som de er for generte til at tale med deres egen læge om, siger Souhail Ibrahim. Fordomme og frygt for, at andre får noget at vide, er udbredt: - Indvandrere kender hinanden, og der kan let opstå rygter om, at en person er smittet. Det kan føre til isolation både af personen selv og vedkommendes familie. Det er en svær situation at komme i, siger han. Mange indvandrere og flygtninge har holdninger til hiv og aids, der ligner danskernes for 15 år siden. Da mange hivsmittede samtidig tilhører de etniske minoriteter, gør man i dag meget for at informere dem - bl.a. gennem indvandrerradioer, særlige rådgivningsprojekter og tilbud til sprogskolerne Når ud til analfabeter - Radioudsendelserne har en særlig mission blandt analfabeter. De kan ikke læse pjecer, selv på deres eget sprog, og de tør ikke bede naboen læse op for dem, for hvorfor beder de om det? Er de selv smittet? Men ingen forhindrer dem i at lytte til radioen og måske ringe ind. Programmerne har oplyst om hiv/- aids, smitteveje, beskyttelse mod smitte, muligheden for at blive testet anonymt, behandlingsmuligheder og om at undgå overreaktion over for hivsmittede. Der er gjort meget ud af, hvordan man kan leve et normalt liv som hivsmittet og hvor man kan få rådgivning, hvilke frivillige organisationer der findes, og hvilken hjælp de kan tilbyde. - Mange indvandrere foretrækker rådgivning hos danskere for at være sikre på anonymitet, siger Souhail Ibrahim. Århus-radioens programmer udsendes også af andre indvandrerradioer og tilbydes biblioteker. Projektet, som støttes af Sundhedsstyrelsen, løber til sommeren Souhail Ibrahim mener, at programmerne er en god begyndelse til at få skabt mere viden og åbenhed om hiv og aids i målgrupperne, men at der også fremover vil være brug for særlige indsatser. Især kvinder henvender sig Kvinderne har spillet en meget mere 14

15 Vi gør meget ud af at understrege vores tavshedspligt, så folk ikke er bange for at henvende sig, siger Peace Kabushenga. Hun er rådgiver på IND-sams hiv/aids pilotprojekt for afrikanere i hovedstadsområdet. tilbageholdende rolle end mændene i radioens debatprogrammer.to andre projekter når i langt højere grad ud til kvinderne, nemlig IND-sams rådgivning og et tilbud til sprogskolerne i hovedstadsområdet. Peace Kabushenga, IND-sam, fortæller, at det hidtil mest er kvinder, der har henvendt sig til organisationens hiv/aids pilotprojekt for afrikanere i hovedstadsområdet. - Jeg tror, det skyldes, at kvinderne er mere bange for aids end mændene og mere bekymrede for deres børns helbred. Mange afrikanske mænd har elskerinder, men meget få bruger kondom, og konerne tør ikke bede dem om at bruge kondom, for de er opdraget til, at det er manden der bestemmer. IND-sams projekt, der startede i oktober 1999, skal ikke mindst ses på baggrund af, at millioner af mennesker i Afrika er syge eller døde af aids, og at en del afrikanere i Danmark er hivsmittede. Til projektet, der støttes af Sundhedsministeriet, er knyttet tre lønnede medarbejdere - koordinator Anna Saakwa fra Ghana, rådgiver Peace Kabuchenga fra Uganda og læge Adé Ojeniyi fra Nigeria - og 28 frivillige fra en række andre afrikanske lande. Projektet omfatter bl.a. et informationscenter i København, der har åbent mandag til fredag. Trøst og støtte - Vores vigtigste opgave er at informere, rådgive og støtte. Siden starten har vi haft ca. 150 henvendelser om måneden, og der kommer flere og flere.vi gør meget ud af at understrege vores tavshedspligt, så folk ikke er bange for at henvende sig, siger Peace Kabushenga. - Vi lægger vægt på en uformel atmosfære og på at finde den rette balance mellem at være rådgiver og at være en ven. Afrikanere kan ikke lide kun at få facts på bordet. De vil gerne have trøst og støtte først. Derefter kan man blidt lede dem ind på den rette vej. Centret informerer bl.a. om muligheden for at blive hiv-testet anonymt, om beskyttelse og om, hvordan man kan leve med sygdommen på en god måde. - Vi besøger syge og hjælper hivsmittede til at få det godt med sig selv. Vi fortæller dem, at alt ikke er forbi, selv om de er blevet smittet: I Danmark kan man få kombinationsmedicin, men i Uganda ville der ikke være noget håb, siger Peace Kabushenga. Mama Aids Medarbejderne uddeler også kondomer på afrikanske mødesteder og informerer på skoler, i flygtningecentre og fagforeninger osv., når de bliver inviteret. - Det giver altid henvendelser bagefter, fra hivsmittede, pårørende eller Foto: Mads Madsen mennesker, der er bange, fordi de har haft en seksualpartner, som de mistænker for at være smittet. Dem forsøger vi at påvirke til at lade sig teste, og vi tilbyder at tage med dem, både til testen, og når de skal have resultatet, siger Peace Kabushenga. - Afrikanere har mange fordomme om aids. Fx troede mange i starten, at jeg arbejdede med hiv/aids-oplysning, fordi jeg selv var syg. Nu respekterer de mig og kalder mig Mama Aids - et kælenavn, der også går på min alder. Jeg er i 50erne og dermed gammel i afrikanske øjne. Derfor betragter mange mig som en mor. Det gør folk trygge ved at tale med mig, også mænd, som der efterhånden kommer flere af. Tilbud til sprogskoler På sprogskolerne med danskundervisning for udlændinge går der flest kvinder. Det er en af grundene til, at Københavns og Roskilde amter, Københavns og Frederiksberg Kommune og Sex og Samfund i fællesskab har udviklet et gratis tilbud til sprogskolerne i Københavnsområdet om undervisning om hiv/aids. Indvandrerkvinder kan ellers være svære at få i tale. - Men generelt er tilbuddet lavet, fordi vi kan nå mange udlændinge ad denne vej.vi gør meget ud af at fortælle om det danske sundhedsvæsen, fx den praktiserende læge som institution og lægens tavshedspligt. Det er vigtigt, at indvandrerne forstår den danske kultur, også på dette område, siger Peter Ingvardsen, aids-konsulent i Københavns Amt. Tilbuddet er rettet mod elever på tredje niveau, som har været i Danmark i nogen tid. Mænd og kvinder undervises hver for sig, af henholdsvis en mand og en kvinde. 15

16 De fleste amter retter nu hiv/aids-oplysningen mod unge og mod grupper i risiko. Der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret, viser en rundspørge til samtlige amter Amterne satser på unge Af journalist Lonnie Findal Efter de store brede befolkningskampagner op gennem firserne og halvfemserne gælder det nu om at få oplysning ud til nytilkomne seksuelle debutanter og til afgrænsede grupper i befolkningen, hvor risikoen for smittespredning er størst. Det er det billede, der tegner sig efter en rundspørge til samtlige amter i Danmark og til Københavns og Frederiksberg Kommune.Tidligere fik amterne hjælp fra frivillige nøglepersoner. Næsten overalt er de afløst af frivillige organisationer eller ung-tilung rådgivere. Enstemmigt peger alle amter på unge seksuelle debutanter som én af hovedmålgrupperne. Også etniske minoriteter, stofmisbrugere og mænd, der har sex med mænd, nævnes hyppigt som målgrupper for det regionale og lokale oplysningsarbejde lige nu. Men der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret. I nogle amter er hiv/aids-oplysningen integreret i det generelle sundhedsfremmende arbejde. Andre amter har samlet indsatsen mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme under én paraply, mens kun få amter arbejder med hiv/aids som et isoleret indsatsområde. Nogle amter er desuden engageret i det internationale arbejde, fx med rådgivning til Østeuropa eller baltiske Foto: BAM. lande eller med deltagelse i projekter finansieret af EU. Når hiv/aids-koordinatorerne mødes i deres fælles netværk, bidrager de hver især med forskellige faglige baggrunde, som tilsammen dækker meget bredt. Alle seksuelt overførte sygdomme I Københavns Kommune er det et centralt udvalg i socialforvaltningens regi, der fastlægger forebyggelsesstrategierne og embedslægeinstitutionen, der 16

17 Alle amterne peger på unge seksuelle debutanter som er af hovedmålgrupperne. står for udførelsen. Indsatsen er samlet om de sundhedsmæssige konsekvenser af alle seksuelt overførte sygdomme og af stofmisbrug, og der samarbejdes med bøsser og lesbiske, stofmisbrugere og prostituerede stofmisbrugere og med organisationer som Stop AIDS, Sex og Samfund og HivDanmark. Også Københavns, Roskilde, Århus, Storstrøms og Nordjyllands Amt arbejder med en samlet indsats mod alle seksuelt overførte sygdomme og mod uønskede graviditeter og aborter. Hovedmålgruppen er unge, og oplysningsarbejdet omfatter derfor også alle de andre problemer, de unge støder på i forbindelse med kærlighedslivet. Men også risikogrupper som mænd, der har sex med mænd og stofmisbrugere er omfattet af de fire amters oplysningsarbejde.alle har tilknyttet et korps af frivillige unge og arbejder sammen med flere frivillige organisationer. Organisatorisk er indsatsen forankret i kulturforvaltningen, social-og sundhedsforvaltningen, sygehusforvaltningen og i sygesikringsområdet og det er henholdsvis en gymnasielærer, en HK-uddannet, en sygeplejerske og en kommunikationsuddannet, der koordinerer. Sønderjyllands Amt har også samlet indsatsen mod alle seksuelt overførte sygdomme samt uønskede graviditeter og aborter i ét område, her forankret i sundhedsforvaltningen. Hovedmålgruppen er unge, og arbejdet varetages af en gymnasielærer. Sønderjyllands Amt har sammen med Fyns Amt ansat en kontaktrådgiver, som er sexolog og arbejder med unge og med hiv-smittede. I Viborg Amt er indsatsen organisatorisk forankret i socialforvaltningen. Oplysningsarbejdet varetages her af en socialrådgiver, der arbejder med alle seksuelt overførte sygdomme, uønskede graviditeter og aborter samt alkohol og stofmisbrug. Også i Ribe Amt er hiv/aids oplysningen en del af den samlede indsats mod seksuelt overførte sygdomme. Her har amtets sygehusudvalg samlet indsatsen i en særlig klinik ved et af amtets sygehuse, og arbejdet varetages af overlægen fra gynækologisk-obstetrisk afdeling. Københavns Amt og Roskilde Amt har også etniske minoritetsgrupper som væsentlige målgrupper. Koncentreret om hiv og aids Som de eneste amter har Fyns og Vejle Amt valgt at skille hiv/aids ud som et oplysningsområde for sig selv. I Vejle Amt er det en lærer fra en af amtets skoler, der er koordinator, og indsatsen er primært rettet mod de unge. Amtet har dog planer om at udvide indsatsområdet til alle seksuelt overførte sygdomme. I Fyns Amt har afdelingen for forebyggelse og sundhed lagt hiv/aids-informationen ud til en af de frivillige organisationer med særlig ekspertise på området, AIDS-INFO Fyn. Organisationen satser meget på at nå de unge, men samarbejder også med andre frivillige organisationer, bl.a. bøsser og lesbiske og Internationalt hus, hvor mange etniske minoriteter mødes. En del af den brede sundhedsfremme En stor del af amterne har valgt at integrere oplysning om sexsygdomme og prævention i den generelle sundhedsfremme. Det gælder Frederiksberg Kommune og Frederiksborgs,Vestsjællands, Storstrøms, Ringkøbing og Bornholms Amt. Her er hiv/aids koordinatorerne også konsulenter på andre forebyggelsesområder. Organisatorisk er de placeret i amternes sundhedsafdeling med undtagelse af koordinatoren i Bornholms Amt, som er tilknyttet kulturog social-forvaltningen. Deres faglige baggrunde er forskellige:to er amtssundhedsplejersker, to er sygeplejerske, en er lærer og en er gymnasielektor. Fælles er, at alle peger på de unge som den altovervejende hovedmålgruppe og de arbejder alle tæt sammen med skoler og uddannelsesinstitutioner. Men flere nævner også etniske minoriteter, intravenøse stofmisbrugere og mænd, der har sex med mænd som målgrupper. Flere har et ung-til-ungkorps af frivillige, og alle samarbejder med en eller flere frivillige organisationer. 17

18 Sikker sex for unge i Nordjylland Hiv og aids er ikke det første man tænker på, når man er forelsket til op over begge ører. Men unge har mange andre spørgsmål om følelser og sex, og det benytter Nordjyllands Amt sig af i sin oplysningsindsats Forsiden af pjecen Sex er sundt - tænk over det. Andre målgrupper BLIV, Bøsser og lesbiske i Vendsyssel, og Gay Nord hører til en målgruppe, der støttes af Nordjyllands Amt. Gay Nord har bl.a. fået støtte til at oprette hjemmesiden hvor bøsser udveksler tanker og viden om sex. Nordjyllands Amt samarbejder i øvrigt med STOP AIDS i Århus om gratis kondomer via internettet til nordjyske mænd, der har sex med mænd. Her har 156 bestilt en prøvepakning, 82 har bestilt én forsendelse og 129 har abonnement. Endelig arbejder amtet på at starte en serie programmer på Aalborg nærradio for etniske minoriteter. Af journalist Lonnie Findal Hvordan får man en kæreste? Gør det ondt første gang, man går i seng med en dreng? Kan jeg regne med, at jeg er steril, når jeg ikke blev gravid, første gang jeg havde ubeskyttet sex?... De unges usikkerhed er ikke blevet mindre af, at den seksuelle debutalder er steget til gennemsnitlig 16.9 år. Måske er den endda blevet større, fordi der nu går længere tid fra de får seksualoplysning i skolen, til de skal omsætte teori i praksis. Det havde Nordjyllands Amt med i overvejelserne, da Aids-sekretariatet forrige år blev nedlagt til fordel for en satsning på andre målgrupper, hvoraf de unge er den største. - De unge var meget spørgelystne, men det handlede ikke om hiv/aids. Det var sex-delen, der interesserede dem. Derfor valgte vi at samle al oplysning om seksuallivet under én paraply, fortæller forebyggelseskonsulent Britta Glargard. Med kampagnen Sex er sundt - tænk over det har amtet siden da iværksat en lang række tiltag om sikker sex, bl.a. kurser, plakater, brochurer, postkort og visitkort. Materialet har været delt ud på skoler, uddannelsesinstitutioner, cafeer og i idrætsforeninger, og det farvede kondom mellem to nøgne unge i sort/-hvid signalerer tydeligt budskabet. - Beskyttelse mod hiv/aids er ikke skilt ud som et selvstændigt emne, når vi opsøger unge. Statistikken viser, at klamydia og uønsket graviditet er me- get mere udbredt i denne målgruppe, så det er vores udgangspunkt, når vi taler om sikker sex med dem. - Vi bruger så at sige klamydia og uønsket graviditet som et redskab til også at tale hiv/aids, oplyser Britta Glargard. My body Hjemmesiden er en anden del af kampagnen. Her kører vekslende emner af interesse for unge, fx normalitet, gynækologisk undersøgelse, motion, vægt og ecstacy. Desuden er der et sexleksikon og en brevkasse med spørgsmål og svar. Et andet tiltag er Unge snakker sikkert sex. Det omfatter to korps af unge i Ålborg og Skagen, som tager ud og taler om sex med andre unge i skoler og på uddannelsesinstitutioner. - Desuden har vi et rigtig godt tilbud til amtets lærer-, pædagog-, og sygeplejestuderende. De får et gratis weekendkursus i dejlige omgivelser med fin forplejning og det eneste, de skal gøre til gengæld, er at undervise to gange to timer i folkeskolen. Det har været en stor succes. De unge synes generelt, det er godt at snakke med andre unge.vi får tilbagemeldinger om, at det har været fedt at tale åbent om sex, uden at det føltes pinligt. En evaluering af kampagnen Sex er sundt viser, at 27.2 procent af de unge mellem 15 og 25 år i amtet har kendskab til kampagnen, hvilket svarer til ca personer. 18

19 Føl dig frem - og sæt dine grænser Foto: Poul Anker Sundhedsstyrelsens debatmateriale Føl dig frem bygger på unges egne spørgsmål om sex. Blandt 13-14årige i en syvende klasse åbner materialet for en fordomsfri diskussion Klasselærer Lisbeth Muff Bannerholt gav sin syvende klasse en nænsom indføring i Sundhedsstyrelsens kortleg. - I behøver ikke at svare på spørgsmålene, hvis de går for tæt på, lød det beroligende fra hende. Diskussionen rundt om bordene viste dog, at det, den ene ikke kunne eller turde tage stilling til, var der hurtigt en anden, der mente noget om. Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Begge gange jeg har været i seng med en pige, er jeg kommet, næsten inden jeg trængte op i hende. Det var dejligt nok - i hvert fald for mig. Men også lidt flovt, og hun fik sikkert ingenting ud af det. - Det overskrider min grænse. Kan vi ikke gå videre, siger en let rødmende Michael, der netop har læst teksten på et dilemmakort op. Selvsikkerheden har det ellers fint hos Michael fra 7a på Fourfeldtskolen i Esbjerg. Men her gør han brug af den vetoret, klasselæreren netop har skitseret. 7a på den vestjyske skole er en 19

20 mandag sidst i marts som nogle af de første i Danmark i færd med at afprøve Sundhedsstyrelsens nye debatmateriale om kærlighed, lyster og følelser. Føl dig Frem hedder det, og det er ikke nogen tilfældighed, at Michael i sin gruppe har selskab af Anne, Michelle og Søren. Klasselærer Lisbeth Muff Bannerholt kender sin klasse og har blandet modne og mindre modne, piger og drenge, stillepiger og højtråbende drenge. En god kombination Det viser sig, som det halvanden time lange modul skrider frem, at det er en rigtig kombination. Diskussionen går livligt omkring bordene. Den første halve time er det rene drenge- og pigegrupper, der skiftevis sukker og henrykkes over dilemmaerne på kortene. Bagefter blandes grupperne, hvilket ikke sænker decibel-niveauet i håndarbejdslokalet. Spørgsmålene er ikke frit opfundne, men er blevet stillet på Sex & Samfunds anonyme telefonrådgivning, Sex-linien. De er hentet i virkelighedens verden og rummer de fleste aspekter af unges seksualitet. De spænder fra den meget erfarne 18årige, der har lyst til analsex, men ikke tør spørge kæresten, til den usikre 13årige, der ikke kan komme over stadiet, hvor han smugkigger på klassekammeraten og ordene vil-du-komme-sammen-med-mig bliver hængende under drøblen. Lader sig ikke anfægte Det meget forskellige erfaringsniveau lader dog ikke til at anfægte teenagerne i Esbjerg. I Michaels gruppe kan de godt blive enige om, at det er pinligt at bede om gummi på tanken, hvor kondomerne i kort-eksemplet må omdøbes til tyggegummi, da det er klassekammeratens storesøster, der ekspederer. - Han er da også godt dum, mener Michael, når man nu kan trække dem i automaten. Anne erkender, at hun også ville være pinligt berørt over et lignende indkøb til kæresten, mens Michelle beroliger de andre med, at det fortager sig med alderen. I gruppen overfor, hvor Line, Helle, Kirstine, Mark og Morten sidder, udspiller der sig en diskussion om nødvendigheden af store bryster, om at springe ud som bøsse, om oral- og analsex og meget andet. Drengene afviser energisk og til pigernes overraskelse, at store bryster er et must. Line mener den største hurdle som homoseksuel må være at delagtiggøre forældrene. Oralsex får ingen til rødme, men pragmatisk lyder det fra Kirstine, at det må man prøve at snakke om. End ikke analsex er et tabuemne for de unge. - Men et nej skal respekteres, mener Kirstine, mens Line indskyder, at spørgsmålet jo også kan åbne for hemmelige lyster hos det andet køn. Befriende snak Gruppen mener, det er befriende at kunne sætte ord på et område, der normalt ikke tales om. Emner, som til dels er tabuemner i klassen, på gangene og for den sags skyld hjemme på værelset blandt veninder eller venner. - Jeg kan godt blive lidt frastødt, når kortets indhold går for tæt på, erkender både Line og Kirstine, men, tilføjer Kirstine, flere og flere dyrker sex som helt unge. - Jeg har nu tænkt mig at vente, uanset hvad der står på kortet, kommer det ærligt fra Helle. Line roser debatmaterialet. - Det får os til at tænke dybere over tingene, siger hun. Morten afviser, at legen er teoretisk. Han har som den eneste i gruppen tastet søgeordet porno på internettet. Tryg i sit eget selskab Halvanden times debat viste, at klassen er så tryg i sit eget selskab, at der stort set ikke var tabuer. Den enkelte elev fik tilsyneladende lov til at sætte sine egne grænser for debatten. Hun har afsat i alt 30 lektioner af kategorien timeløse fag til dette års seksualundervisning. - Føl dig frem er godt, fordi det er anderledes og fordi, der er brugbare forslag til, hvordan spillet kan fortsætte, siger Lisbeth Muff Bannerholt. Hun vil gøre brug af ideen om at fortsætte med rollespil. Det er en god metode til at få især stillepigerne på banen, ved hun fra sin undervisning. Foto: Poul Anker 20

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler

HIV, liv & behandling. Rejser, forsikringer, love og regler HIV, liv & behandling Rejser, forsikringer, love og regler Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om nogle af de praktiske og juridiske problemer, der kan være i forbindelse

Læs mere

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning

3 Indledning. 5 Facts om hiv og aids. 17 At leve med hiv. 29 Hiv og jura. 37 Information og rådgivning LIVET MED HIV 3 Indledning 5 Facts om hiv og aids 17 At leve med hiv 29 Hiv og jura 37 Information og rådgivning Indledning Denne pjece indeholder information om hiv og aids og giver indsigt i sygdommen

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede

Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Information til HIV-smittede kvinder og andre interesserede Indhold Side HIV-smittet hvad NU?..................................................... 5 Hvad er HIV?.............................................................

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem

Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem Kapitel 9 Kontakt til socialforvaltningen og det øvrige sundhedssystem 167 168 170 173 175 Socialforvaltningen Årsager til henvendelse på socialforvaltningen Gør kendskabet til hiv-status nogen forskel

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død

Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Min største frygt er, at jeg en dag vågner op og er død Om mødet mellem hiv-smittede patienter fra etniske minoritetsgrupper og det danske sundhedssystem Rapport fra Hiv-Danmarks Brobyggerprojekt Hiv-Danmark

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive

Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Ogilvy Healthworld Flere brochurer kan rekvireres hos Abbott på telefon 39 77 00 00 Graviditet og børn også en mulighed for HIV-positive Information til HIV-positive kvinder og andre interesserede Sponsoreret

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed

Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed - herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde er udgivet af Sex &

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere