2 juni Tidsskrift om forebyggelse. Tema: Hiv og aids

Transkript

1 2 juni 2001 Tema: Hiv og aids Tidsskrift om forebyggelse

2 Leder... s. 3 Interview: Synlig og mere udfarende Sådan ser den ud ny medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik gerne, at Sundhedsstyrelsens nye profil bliver. Kvalitetsdeklaration ved alle behandlingssteder, opsøgende og mere synligt forebyggelsesarbejde, såsom røgfrie offentlige rum det er nogle af de opgaver, Jens Kristian Gøtrik ser som de væsentligste... s. 4 Tema: Hiv og aids Færre aidsdøde, flere hivsmittede En effektiv behandling forlænger levetiden betydeligt for hivsmittede. Den gruppe, der er hårdest ramt, er stadig mænd, der har sex med mænd. Men også stofmisbrugere, visse grupper af indvandrere og rejsende i udlandet er blandt de hivsmittede... s. 6 Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats... s. 9 Smittekæderne kan brydes Tillid er et nøgleord i Tinne Laursens job. Hun er en af Danmarks få professionelle kontaktopsporere, som hjælper hiv-positive med at finde frem til deres tidligere partnere... s. 10 Rådgivning om en livstruende sygdom Sex og sygdom samliv og selvmord skyld og skam: En blandet cocktail med stærke ingredienser er, hvad mange hivsmittede henvender sig til patientforeningen Hiv-Danmark om... s. 11 Angst, uvidenhed og fordomme Mange indvandrere og flygtninge har holdninger til hiv og aids, der ligner danskernes for 15 år siden. Da mange hivsmittede samtidig tilhører etniske minoriteter, gør man idag meget for at informere dem... s Amterne satser på unge De fleste amter retter nu hiv/aids-oplysningen mod unge og mod grupper i risiko. Der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret... s. 16 Sikker sex for unge i Nordjylland Hiv og aids er ikke det første man tænker på, når man er forelsket til op over begge ører. Men unge har mange andre spørgsmål om følelser og sex, og det benytter Nordjyllands Amt sig af i sin oplysningsindsats... s. 18 Føl dig frem - og sæt dine grænser Sundhedsstyrelsens debatmateriale Føl dig frem er bygget på unges egne spørgsmål om sex. Blandt 13-14årige i en syvende klasse åbner debatmaterialet op for en fordomsfri diskussion... s. 19 Hivsmitte over grænsen Danskere som arbejder i udlandet risikerer at blive smittet med hiv. Det er baggrunden for gratis aids-kursus for danske u-landsarbejdere... s. 22 Dialog med rejsende Sundhedsstyrelsens rejsekampagne søger at gøre fire grupper i udlandet bevidst om hiv og aids og få dem til at dyrke sex mere sikkert... s. 24 Fokus på metoder: Netværkskommunikation i praksis Netværkskommunikation, netværkskampagner eller netværksstrategier er begreber, der er blevet mere og mere udbredte op gennem 1990erne.. s. 28 Indsatsen mod rygning ind i ny fase Med Tobaksskaderådets nedlæggelse er det statslige tobaksforebyggende arbejde overgået til Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen s. 30 NB Læsestof, Nyt, Kalender s. 32 Med andre øjne... s. 36 Tema: Hiv og aids Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansv. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Afdelingschef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Konsulent Ida Husby, Fødevaredirektoratet Informationskonsulent Jørgen Falck, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K. Tlf.: , fax: , e-post: [email protected] Oplag: Produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Mads Madsen. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 11. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 31. maj Deadline for næste nummer: 7. august 2001 ISSN Næste tema: Mad og motion 2

3 Leder Styrkelse af samarbejdet Så er det nye Center for Forebyggelse blevet en realitet. Det tidligere Tobaksskaderåd udgør sammen med Sundhedsstyrelsens tidligere 3. kontor grundstammen i det nye center.vi befinder os dog stadig på to adresser, og der mangler endnu at blive ansat en snes medarbejdere - foruden flere andre praktiske fornødenheder. Men vi er et center, der er etableret med det formål at styrke og koordinere indsatsen inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og det er vi i fuld gang med at organisere. Et af de væsentlige mål i denne proces er at sikre, at de faglige områder og metoder i højere grad tænkes sammen. Et forebyggelsescenter giver god mulighed for at samtænke indsatserne over for de enkelte målgrupper, hvilket sikrer en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet. Hovedopgaven for den dokumentationsenhed, der skal etableres inden for rammerne af centret, vil blive at sikre opsamling og formidling af sundhedsfaglig dokumentation og metoder. Det er intentionen, at dokumentationsenheden skal være en ressource for alle, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Etableringen af centret er ikke kun et spørgsmål om indre samling resultatet af en ny organisering af den statslige indsats afhænger af om samarbejdet udadtil også fungerer. Sundhedsstyrelsen har allerede på forebyggelsesområdet gennem mange år taget initiativ til og deltaget i netværk og udvalg i amter og kommuner med eksperter og nøglepersoner. Dette samarbejde skal styrkes, for det er omdrejningspunktet for hele vores virksomhed. Her er det nærliggende at drage en parrallel til hiv/aids-området og på den måde introducere temaet for dette nummer af Vital. Arbejdet i Sundhedsstyrelsen med at forebygge hiv og aids har været præget af dialog og samarbejde med amter, private organisationer, foreninger, fagfolk og frivillige. Opgaven med at forebygge smittespredning er således blevet varetaget bredt, og udviklingen i antal ny-smittede er nogenlunde stagneret. Som det fremgår af artiklerne her i bladet følges udviklingen tæt ikke mindst fordi sygdommen stadig ses som en epidemi globalt set. Blandt målgrupperne i den danske indsats er etniske grupper og danskere, der rejser til udlandet, hvad enten det er for at holde ferie eller arbejde. Sundhedsstyrelsens rejsekampagne er et godt eksempel på målrettet og netværksbaseret kommunikation, hvilket man kan læse mere om i dette nummers metodeartikel. Og dialog, samarbejde og netværk er ikke alene centrale begreber i hiv/aids forebyggelsen - de vil også være det i det nye Center for Forebyggelse. God læsning! Ole Kopp Christensen Centerchef 3

4 Synlig og mere udfarende Sådan ser den ny medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik gerne, at Sundhedsstyrelsens nye profil bliver. Kvalitetsdeklaration ved alle behandlingssteder, opsøgende og mere synligt forebyggelsesarbejde, såsom røgfrie offentlige rum det er nogle af de opgaver, Jens Kristian Gøtrik ser som de væsentligste Af journalist Charlotte Bach Den 56-årige Jens Kristian Gøtrik medbringer en vældig ballast i form af erfaring inden for snart sagt ethvert hjørne af sundhedsvæsnet. Fra speciallæge til administrerende overlæge, fra centerdirektør til cheflæge, fra sundhedsfaglig vicedirektør til øverste chef i Sundhedsstyrelsen fra 16. januar i år. Dertil kommer en halv snes år som næstformand og formand for lægeforeningen og seks år som formand for Kræftens Bekæmpelse. Der er klinisk, administrativ og fagforeningsmæssig erfaring, og der er brugernes synsvinkel fra arbejdet i Kræftens Bekæmpelse. Der er en bred tilgang til stort set alle emner i sundhedssektoren, et godt overblik og et kolossalt personkendskab, hvor Jens Kristian Gøtrik med egne ord så at sige kender sine lus på gangen og kender faldgruberne. Mere udfarende - Ja, jeg har været i berøring med sundhedsvæsnet i mange forskellige sammenhænge, og jeg har været med til at prioritere, til at administrere og løse opgaver på overordnet niveau. Men det har egentlig ikke været specielt planlagt, siger Jens Kristian Gøtrik og spørger selvransagende, om det overhovedet er muligt at få en ny tanke, når man som han er fedtet så grundigt ind i allehånde sundhedsaspekter. Og han svarer på sit eget spørgsmål: - Det gælder stadig om at stille kritiske spørgsmål og være åben over for nye måder at gøre tingene på. Der er jo sjældent én facitliste i sundhedsfaglige problemstillinger det er et spørgsmål om afvejning i forhold til den politiske dagsorden, lægefaglighed og almen viden. Jeg tror, jeg kan bidrage til at gøre Sundhedsstyrelsen mere udfarende med fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende samt medvirke til at give Sundhedsstyrelsen et bedre image. Sundhedsstyrelsen har ofte været udskældt. Det mener jeg ikke er helt retfærdigt, for der foregår mange gode ting herinde, men vi fremstår ikke tydeligt nok i offentligheden. Jens Kristian Gøtrik vil gerne give sin styrelse en tydeligere og mindre defensiv profil, hvor man går i en seriøs dialog med sundhedsvæsnet om forskellige problemstillinger. Han nævner som eksempel de forskelle, der findes både regionalt og nationalt på elektrochokbehandling af depression. - Hvorfor bruges denne behandlingsform mere i Danmark end i udlandet? Og hvorfor bruges den mere visse steder i Danmark end andre? Det er ofte blot et spørgsmål om sædvane, og behandlingen er ikke altid velbegrundet.vi bør indsnævre variationsbredden både regionalt og nationalt. Dér har Sundhedsstyrelsen en rolle at spille.vi skal gå foran og være en slags katalysator i den faglige proces, siger Gøtrik og tilføjer, at bivirkningerne af elektrochokbehandlingen er underbelyst og ligeledes ville være et oplagt emne at tage fat på for Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsudvikling - Vi skal medvirke til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sundhedsvæsnet generelt og agere som formidler og koordinator af de mange synspunkter. Borgerne skal kunne få indsigt i, hvor de faglige kvalifikationer ligger på et givet hospital eller behandlingssted, siger Jens Kristian Gøtrik, der ønsker en kvalitetsdeklaration for alle behandlingssteder. Den skulle indeholde stedets kvalifikationer inden for det faglige, det servicemæssige, det organisatoriske samt informationsniveauet. Deklarationen skulle endvidere indeholde resultaterne af den sidste tilfredshedsundersøgelse. - Jeg så gerne en sådan kvalitetsdeklaration slået op ved hospitalets ind- 4

5 Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik om det nye forebyggelsescenter i Sundhedsstyrelsen: Det er meget positivt, at vi nu kan samle indsatserne på alle væsentlige områder såsom tobak, alkohol, nakotika, kost og motion og udvikle metoder til at få fat på de grupper, der er vanskelige at få i tale. Foto: Sonja Iskov gang, så det blev helt synligt for brugerne, hvad stedet står for. Fx hvor stort antallet af sårinfektioner er efter operation. Det er en meget god målestok for stedets hygiejnenorm, fastslår Gøtrik. Han ser også en rolle for Sundhedsstyrelsen i at sikre befolkningen mod enkelte fagpersoner i sundhedsvæsnet, der ikke lever op til den faglige standard. For at komme inkompetence til livs skal Sundhedsstyrelsen være mere opsøgende, så fejlene kan rettes op på så hurtigt som muligt stadig med det formål at forebygge. Kraftig fokus på forebyggelse En meget højt prioriteret opgave for Sundhedsstyrelsen bliver ifølge Jens Kristian Gøtrik at fokusere kraftigt på sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, sådan som det klart er blevet udtrykt fra politisk hold gennem regeringens folkesundhedsprogram og det nye Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. - Det er meget positivt, at vi nu kan samle indsatserne på alle væsentlige områder såsom tobak, alkohol, narkotika, kost og motion og udvikle metoder til at få fat på de grupper, der er vanskelige at få i tale. Som supplement til de store, brede kampagner skal vi skræddersy forebyggelsen til den enkelte målgruppe.vi skal efterspørge og udnytte resultater fra adfærds-forskningen, bl.a. forhold omkring social arv, og vi skal have skolerne, arbejdspladserne, hospitalerne og de praktiserende læger endnu mere engagerede i at arbejde med forebyggelse. Fx har det været en rigtig dårlig idé at skære ned på antallet af idrætstimer i folkeskolen, når vi nu ved, hvor vigtigt det er at få grundlagt gode motionsvaner allerede i barndommen, siger Jens Kristian Gøtrik. I dokumentationsenheden i det nye forebyggelsescenter vil der blive indsamlet viden om, hvordan de forskellige projekter hos de forskellige målgrupper har virket. - Også inden for forebyggelse bør vi arbejde med en evidensbaseret indsats, siger Sundhedsstyrelsens direktør. Som eksempel på et oplagt sted at tage fat i forebyggelsesarbejdet nævner han yngre håndværkere, som ryger temmelig meget. - Vi skal finde ud af, hvordan man kan ændre den adfærd. Skrækscenarier har de fået nok af det virker ikke længere.vi må overbevise dem om, at de får det bedre ved at lade være med at ryge. At de kan få langt bedre smags- og lugtesans, at de får bedre kondition, at huden ældes langsommere og bliver sundere i kuløren, at de får en bedre libido og kan overkomme mere i hverdagen. Vi skal frem med plusværdierne. Jeg tror, det kan lade sig gøre. Alkoholkulturen har eksempelvis ændret sig radikalt blandt håndværkere de seneste ti år. Man skal bare ikke give op, understreger Jens Kristian Gøtrik, der gerne den dag i morgen indførte røgfri skoler (også for lærere), røgfri hospitaler og arbejdspladser samt røgfri tog. - Jeg forstår ikke, at DSB holder fast i rygekupéer. I luftfarten har man efterhånden årelang tradition for ikkerygning. Det burde gælde alle offentlige rum, for jo sværere det er at komme til at ryge, jo mindre ryger man, siger Jens Kristian Gøtrik. Han ser i øvrigt gerne, at både stat, amter og kommuner bruger Sundhedsstyrelsen som faglig rådgiver og glæder sig til at gøre styrelsen mere aktiv og opsøgende, således at den ikke kun reagerer på noget, der er sket. - Vi skal være på forkant med de store problemstillinger, siger Jens Kristian Gøtrik. 5

6 Tema: Hiv og aids Man skal ind og påvirke, hvordan man beslutter sig for sikker sex, og hvordan man tager ansvaret for sikker sex. En effektiv behandling forlænger levetiden betydeligt for hivsmittede. Den gruppe, der er hårdest ramt er stadig mænd, der har sex med mænd. Men også stofmisbrugere, visse grupper af indvandrere og rejsende i udlandet er blandt de hivsmittede. Af journalist Charlotte Bach Ide senere år er antallet af mennesker, der er døde af aids, faldet markant. Hvor der i 1995 døde 235 personer af aids, var tallet i Det skyldes, ifølge overlæge Else Smith fra Statens Serum Institut, at man i 1995 begyndte at anvende den såkaldte kombinationsbehandling til hivsmittede. Behandlingen forsinker virusets formeringsevne, så patienten får forlænget sit raske liv betydeligt. Der foregår en stadig spredning af hiv i Danmark og dertil kommer de personer, der rejser ind i landet med smitten. Antallet af hivsmittede ligger nogenlunde konstant med ca. 300 nydiagnosticerede om året. De nye behandlingsmetoder betyder, at der er flere hivsmittede end nogensinde før, nemlig omkring i Danmark. Generelt bevirker behandlingen, at den hivsmittede får det bedre og vil få mere lyst til livet, også sexlivet. Det indebærer en større risiko for spredning af hiv, men det er ikke dokumenteret, at det virker ind på smittespredningen. Foto: Karl-Roland Schröter, BAM. Flere lever med hivsmitte - Eftersom vi først begyndte med kombinationsbehandling for seks år siden, ved vi endnu ikke, hvor lang tid den kan forlænge patientens liv. At leve 20 år med hivvirus er ikke umuligt. En hivsmittet derimod, som ikke

7 Færre aidsdøde, flere hivsmittede modtager behandling, vil gennemsnitligt kunne leve ti til 12 år fra det tidspunkt, hvor personen er smittet, siger Else Smith. Siden begyndelsen af 1980erne, hvor de første tilfælde af aids blev beskrevet, har der i Danmark været et meldesystem, hvor læger har pligt til at anmelde aidstilfælde med både navn og cpr-nummer. Siden august 1990 skal alle hivsmittede også indberettes dog i anonym form. - Siden august 1990 er der i Danmark påvist 3071 hivsmittede, men dette antal afhænger af, om folk lader sig teste.vores beregninger viser, at der i alt lever omkring hivsmittede i Danmark. Kombinationsbehandlingen betyder, at færre dør, men risikoen for at flere bliver smittede med hiv, er blevet større, fordi antallet af smittede stiger, konstaterer Else Smith. Viden blandt bøsser Den hårdest ramte gruppe i Danmark er mænd, der har sex med mænd. Her er fem procent, altså hver 20., smittet med hiv. Det tal finder Else Smith foruroligende højt i betragtning af, hvor hyppig usikker analsex er og at vidensniveauet netop er højt i bøssemiljøet. - Når man kender til risikoen, hvorfor er der så stadig så mange, der dyrker usikker sex?, spørger hun. - Der skal nok mere end en plakat til at forstå og ændre.vi skal ind i miljøet og arbejde mere dialogbaseret.vi er simpelthen nødt til at tænke anderledes, hvad angår denne befolkningsgruppe og bruge tid og kræfter på at finde de behov, vi ikke dækker. I 1980erne så bøsserne deres venner dø i ret stort omfang. Det var en tung faktor, der var med til at øge bevidstheden om sikker sex. I dag dør kun ganske få, så måske opfattes hiv ikke som en dødelig infektion mere, siger Else Smith. Stop Aids og Statens Serum Institut gennemførte i 2000 en sexlivsundersøgelse, der beskriver adfærd, holdning og viden om sex og hiv blandt mænd, der har sex med mænd. Heraf fremgår det, at 98 procent ved, at den sikreste måde at have analsex på er ved at bruge kondom og glidecreme. 27 procent har haft usikker analsex inden for det sidste år, og blandt de hivsmittede drejer det sig om 34 procent. De hivsmittede er mindre bekymrede end de ikke-smittede. I Sundhedsstyrelsen er holdningen også, at der skal arbejdes med andet end viden, eftersom viden alene ikke nødvendigvis medfører adfærdsændring. - Jeg mener man skal ind og påvirke, hvordan man beslutter sig for sikker sex, og hvordan man tager ansvaret for sikker sex, sådan som STOP AIDS også gør det, siger læge Sigrid Poulsen, der arbejder med overvågning af hiv og aids i Sundhedsstyrelsen. - Samtidig kan vi supplere med en bedre opsporing af seksualpartnere og rådgivning sammen med hospitalerne. Den enkelte smittede - og ikke mindst de personer som vedkommende har været sammen med - har brug for rådgivning, fordi de er personer med risikoadfærd. Men vores grundlæggende princip for forebyggelsen er stadig, at den bedst foretages af målgruppen selv. Bøsse- og hivsmittedes organisationer er tættere på målgruppen og har de bedste forudsætninger for at gå i dialog med dem, siger Sigrid Poulsen. Hiv blandt heteroseksuelle De seneste år har antallet af hivsmittede heteroseksuelle i Danmark oversteget antallet af hivsmittede homoseksuelle. Over halvdelen af de hetroseksuelle hivsmittede er indvandrere, primært fra lande i Afrika og Asien, hvor hiv er en folkesygdom. De fleste af dem er formentlig smittet før de kom til Danmark. De hivsmittede indvandrere udgør den næststørste gruppe af hivsmittede i Danmark. Etniske organisationer og hivorganisationerne arbejder sammen om at udvikle oplysnings- og rådgivningstilbud, for her er der virkelig brug for viden. - Der er et stort behov for en organisering af forebyggelsen på det etniske område. Der er behov for både koordinering, formidling og kontakt mellem de etablerede hiv/aids organisationer, behandlingssystemet og de etniske grupper, siger kommunikationsmedarbejder Gudrun Christensen, der arbejder med forebyggelse af hiv og aids i Sundhedsstyrelsen. - Oplysningsarbejdet starter i mange grupper ved at imødegå fordomme og fejlopfattelser om hiv og aids, sådan som det også var i starten af hiv/aids arbejdet for 15 år siden i Danmark. Øvrige risikogrupper Andre der er i risiko for at få hiv er, ifølge Sigrid Poulsen, danskere, der rejser til udlandet, fx for at være udstationeret. 125 danskere er fra smittet i Afrika ad heteroseksuel vej, og 34 danskere er smittet i Thailand i samme periode 72 procent ved heteroseksuel kontakt og 21 procent ved homoseksuel kontakt. I alt er 38 procent af danskfødte heteroseksuelt smittede mænd smittet i udlandet. - Sundhedsstyrelsen har i 1993 og gennemført kampagner henvendt til rejsende. Arbejdet er tilrettelagt i tæt dialog med de rejsendes netværk, fortæller Gudrun Christensen. Intravenøse stofmisbrugere har risiko for hivsmitte både ved at dele sprøjter og ved at have sex med andre misbrugere.af Danmarks ca stofmisbrugere regner man med, at knap fire procent er hivsmittede. De udgør ca. 10 procent af samtlige hivsmittede i Danmark. - Andelen af smittede blandt stofmisbrugere har ligget stabilt i mange år. Forebyggelsen er baseret på oplys- 7

8 Fakta om hiv og aids Den vigtigste målgruppe for forebyggelse af hiv/aids er mænd, der har sex med mænd, indvandrere og danskere, som rejser i udlandet samt intravenøse stofbrugere. ning og uddeling af gratis sprøjter og kanyler. Den varetages af de institutioner og organisationer, der arbejder med stofmisbrugere, siger Gudrun Christensen. Ikke folkesygdom i Danmark For Else Smith er der intet belæg for at kalde aids for en folkesygdom i Danmark. - Og der er heller ikke noget der tyder på, at den nogensinde vil blive det. Men det er væsentligt at slå fast, at der for nogle befolkningsgrupper er en reel risiko. Det gælder mænd, der har sex med mænd, stofmisbrugere, indvandrere fra visse dele af verden og danskere, der rejser ud og har sex i disse områder, siger Else Smith. Sundhedsstyrelsen vurderer, at fremtidens udfordring ligger i at diffentiere budskaberne, så de målrettes de befolkningsgrupper, der har størst behov for information. For unge er der behov for at tale bredt om sex og sexsygdomme, mens det for mænd, der har sex med mænd og indvandrere, stadig er væsentligt at arbejde målrettet med at stoppe hiv-smitten. Der findes endnu ikke en vaccine mod aids, men der arbejdes intenst på det blandt verdens læger og forskere. - Den ultimative kontrol ville være en vaccine, som man kunne bruge både til hivsmittede og til raske, siger Else Smith, der med et forsigtigt gæt skyder på, at en sådan vaccine vil være en realitet om fem til ti år. Modelfoto: Henrik Sørensen, BAM. Aids - erhvervet immun defekt syndrom - blev først set i USA i For at udvikle aids skal man være smittet med hiv - human immun defekt virus. Hivvirus nedbryder immunsystemet, så man bliver sårbar over for infektioner. Hivvirus smitter gennem sæd, skedesekret, blod og modermælk og fører til aids, når patienten får en række forskellige sygdomme, der alle hænger sammen med, at immunforsvaret er svækket. I Danmark er i alt godt døde af aids I 1995 døde 235 af aids I 2000 døde 19 af aids Omkring danskere er i dag smittede med hiv. Det svarer til 0,09 procent af befolkningen. I 1995 drejede det sig om ca Hver 20. mand, der dyrker sex med andre mænd, er hivsmittet. Det svarer til ca mænd Det skønnes, at ca heteroseksuelle er smittede med hiv Det årlige nyfundne antal hivsmittede har igennem 1990erne ligget omkring de 300. De tre fjerdedele er mænd Blandt de nordiske lande har Danmark den højeste forekomst af hiv målt pr. indbygger Læs mere om hiv og aids i Værd at vide om hiv & aids, Sundhedsstyrelsen 1997 eller i EPI-nyt på Serum Instituttets hjemmeside 8

9 Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats Af chefredaktør Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen IDanmark har samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og de private og frivillige organisationer været en hjørnesten i forebyggelsen af hiv og aids. Sundhedsstyrelsens samarbejde med amterne har været tilrettelagt efter en såkaldt cen-lok-model, hvor Sundhedsstyrelsen som den centrale og nationale myndighed har sat massemediekampagner i gang, som lokalt er fulgt op af aktiviteter i amtsligt regi. Samtidigt har man uddannet nøglepersoner fra forskellige sektorer, som på frivillig basis har informeret og rådgivet om hiv/aids på bl.a. arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Amternes indsatser er tilrettelagt forskelligt, men nogle amter benytter stadig nøglepersonerne i deres forebyggelsesarbejde. Sideløbende har Sundhedsstyrelsens arbejdet tæt sammen med private og frivillige organisationer, der har påtaget sig en del af opgaven, der både omfatter rådgivning, psykosocial støtte og information. - Til forskel fra mange andre landes hiv-forebyggelse har de danske myndigheder arbejdet tæt sammen med det homoseksuelle miljø. Det er her den største smittespredning har været og det har været en afgørende faktor for indsatsens succes, at oplysningen er tilrettelagt tæt på de mennesker, der har brug for den, siger Gudrun Christensen, kommunikationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen. Debatskabende kampagner Når det handler om forebyggelse af hiv og aids, vil mange nok først og fremmest tænke på de store, debatskabende kampagner, der kørte i massemedierne. I slutningen af 1980erne og frem til 1995 stod Sundhedsstyrelsen bag landsdækkende kampagner med det formål at skabe opmærksomhed omkring hiv/aids-problematikken, og at formidle viden til den brede befolkning om hiv og aids. Kampagnerne var meget direkte i sprogbrug og stil, og der blev samtidig lagt klar afstand til skræmmekampagnerne ved at være livsorienterede - og gerne med et humoristisk anstrøg. Tankegangen var, at et budskab om sikker sex skal præsenteres på en måde som gør, at den enkelte vil tænke over det, og om nødvendigt ændre sin adfærd. Altså at fremme forståelsen og virke motiverende, fremfor moraliserende. Sideløbende med disse kampagner har Sundhedsstyrelsen arbejdet med forskellige mål- og risikogrupper, til hvem man har kunnet målrette information og særlig rådgivning. Sundhedsstyrelsen har anvendt en lang række forskellige medier, og har en fast samling af pjecer, som jævnligt er revideret og genoptrykt. To årtier med hiv og aids Målrettet indsats Siden 1998 er den målrettede indsats overfor specifikke målgrupper blevet prioriteret højere end den brede befolkningsrettede information. - Den danske befolkning har generelt en stor viden om hiv og aids. Samtidigt ved vi, at nogle grupper har større smitterisiko på grund af deres adfærd eller fordi de færdes i områder, hvor hiv og aids er meget udbredt, fortæller Gudrun Christensen. - Sundhedsstyrelsen har derfor valgt, at arbejde mere systematisk med information til de grupper, der har behov for støtte til at praktisere en sikker sex-adfærd. Fremover vil oplysningen til unge blive tilrettelagt med et bredere sigte, hvor målet ikke alene vil være at oplyse om hiv, men også andre seksuelt overførte sygdomme. 1983: Det første tilfælde af aids bliver registret i Danmark. Læger skal indberette tilfælde af aids til Sundhedsstyrelsen uden dog at opgive den syges identitet. 1986: I Sundhedsstyrelsen bliver der etableret et aids-sekretariat. Dets opgave er at tage initiativer og koordinere indsatser om hiv og aids samt rådgive Sundhedsministeriet. En omfattende oplysningskampagne, rettet mod hele befolkningen og særlige grupper, sættes i værk. 1986: Al donorblod skal screenes for hivvirus. 1987: Folketinget vedtager principper for indsatsen - frivillighed, anonymitet, åben, direkte og ærlig information, tillid til myndighederne og ønsket om at undgå nogen form for diskriminering. Her understreges den enkeltes ansvar for at undgå at blive smittet og at smitte andre. Samfundet vil gennem oplysning søge at påvirke den seksuelle adfærd, men ikke at gribe ind over for den enkeltes personlige integritet. Registrering med navn og trusler om straf vil skræmme mennesker med risikoadfærd bort fra test og behandling. 1988: Et lovforslag, som vil placere hiv og aids under loven om kønssygdomme, bliver opgivet. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for forebyggelse mod seksuelt overførte sygdomme, herunder hivsmitte. 1994: Straffeloven bliver ændret. Det bliver gjort strafbart gentagne gange, skødesløst og bevidst at udsætte andre for smitte med en livstruende sygdom som hiv/aids. Enkelte tilfælde af ubeskyttet sex falder ikke ind under de nye bestemmelser, men det gør derimod voldtægt og anden seksuel tvang. Af journalist Karl Jack 9

10 Tillid er et nøgleord i Tinne Laursens job. Hun er en af Danmarks få professionelle kontaktopsporere, som hjælper hiv-positive med at finde frem til deres tidligere partnere Smittekæderne kan brydes Af journalist Lonnie Findal Chok, angst, vrede og sorg - et væld af følelser melder sig, hver gang en patient får at vide, at han eller hun er testet hiv-positiv. Det er følelser, som intet menneske bør stå alene med, og derfor er Tinne Laursen så vidt muligt tilstede på infektionsmedicinsk afdeling, hver gang en patient på Skejby Sygehus får overbragt den rystende besked. Ellers møder hun dem lige efter, og som uddannet psyko-socialrådgiver er hun rustet til at rumme de ofte meget voldsomme følelsesudbrud, der kommer. Hun ved også, at følelserne skal bearbejdes gennem op til flere samtaler, før hun sammen med patienten kan gå i gang med den næste fase: at finde frem til tidligere partnere, så smittekæderne kan blive brudt. Det er et af formålene med hendes arbejde, men det er langtfra det eneste. Den forebyggende rådgivning og kriseinterventionen er mindst lige så vigtig og har været en del af hendes arbejde fra stillingen blev oprettet på Kontaktopsporere i Danmark Der er i alt seks kontaktopsporere herhjemme. Udover Tinne Laursen på det tidligere Marselisborg Hospital, nu Skejby Sygehus, er der ansat fuldtids kontaktopsporere på Bispebjerg Hospital og Odense Universitetshospital. På Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Aalborg Sygehus har kontaktopsporerne desuden andet arbejde, fx som sygeplejerske. det daværende Marselisborg Hospital i Da mange nu bliver testet hos deres egen læge, tilbyder hun desuden alle praktiserende læger i Århus at være tilstede i venteværelset, når de skal fortælle en patient, at han eller hun er testet positiv, så de kan kalde hende ind, hvis patienten ønsker hendes hjælp. - At jeg er ved deres side fra første færd og hjælper dem igennem krisen, er uhyre vigtigt for det videre forløb. I denne fase bygges en tillid op, som er uvurderlig, når vi senere skal til at tale om kontaktopsporing, fortæller hun. Alene sidste år blev der fundet 26 nye hiv-smittede i Århusområdet, og sammen med embedslægen i Århus har hun vedtaget den regel, at ægtefællen altid skal have besked inden fjorten dage efter, en patient er konstateret hiv-positiv. Hvis patienten ikke selv magter det, overbringer hun beskeden. Det sker dog kun sjældent. Det handler om menneskeliv Når en eventuel ægtefælle eller partner er orienteret, følger en grundig vejledning om hiv og smitte, som tilbydes begge parter. Først derefter tilbyder Tinne Laursen hjælp til kontaktopsporing. Det er frivilligt, men det sker anonymt og langt de fleste tager imod tilbuddet. - I praksis foregår det på den måde, at den smittede giver mig alle de oplysninger, han eller hun har om tidligere partnere. Hvis jeg ikke kan få det fulde navn og adressen, beder jeg om fornavn, tidligere adresser og telefonnumre. Jeg spørger også om, hvor de mødtes, og hvordan han eller hun så ud. De oplysninger kan jeg bruge, når jeg senere møder vedkommende og vil sikre mig, at jeg har kontaktet den rette, fortæller hun. Når Tinne Laursen har fundet frem til tidligere partnere, sender hun dem et brev, hvor hun fortæller, at de kan være smittet med en seksuelt overført sygdom og beder dem om at komme til undersøgelse. Først når hun sidder overfor den enkelte, fortæller hun, at det drejer sig om hiv, så hun kan støtte dem igennem den angst, der uvægerligt følger. - Den første reaktion er hyppigt: Hvem er det, der måske har smittet mig? Det spørgsmål besvarer jeg altid med: Det kan jeg ikke fortælle dig, men det er en ansvarsfuld person, som vil dig det godt! Endnu er det aldrig sket, at Tinne Laursen har indkaldt en forkert, og hun har endnu heller aldrig oplevet, at nogen blankt har afvist at blive testet. Enkelte har afvist, fordi de på eget initiativ har fået foretaget en test for nylig eller fordi de er bloddonorer og på den måde er blevet testet. Men da de på et eller andet tidspunkt har haft risikoadfærd, tager hun altid en samtale med dem om, hvordan de fremover kan beskytte sig. Det samme gør hun naturligvis med alle de indkaldte, der bliver testet og fundet hiv-negative. Hvor mange mennesker, hun opsporer eller forsøger at opspore årligt, ved hun ikke. Mange gange ender et spor blindt - det er ofte tilfældet, når det drejer sig om indvandrere eller danskere, som er blevet smittet i udlandet. Men hun anslår, at hun indkalder fem-syv personer hver måned. 10

11 Så godt som alle, som når frem til at turde fortælle venner og familie om deres hivsmitte, har fået et positivt og langt tættere forhold ud af det. Foto: Otmar Thormann, BAM. Sex og sygdom samliv og selvmord skyld og skam: En blandet cocktail med disse stærke ingredienser er, hvad mange af de hivsmittede henvender sig til patientforeningen Hiv-Danmark om. I takt med at de fleste smittede lever længe takket være ny medicin, er det andre problemer, der bekymrer i dag, end da rådgivningen startede for ti år siden Af journalist Ulla Lund Rådgivning om en livstruende sygdom 11

12 Hvordan kan jeg have et godt, aktivt og sikkert sex-liv trods min hivsmitte? Er der regler om, at jeg skal fortælle om min sygdom til min arbejdsgiver? Skal jeg prøve at få børn trods en lille risiko for smitte? De spørgsmål er eksempler på de meget alvorlige overvejelser, der melder sig hos mange af de mennesker, der i dag lever som hivsmittede. Af de ca samtaler med smittede, som Hiv-Danmarks rådgivninger har om året, er der mange, som netop har fået stillet diagnosen hiv. Og rådgivning af hivsmittede er uhyre vigtig, ikke alene for de smittede selv, men også for at forebygge nye tilfælde af hiv og aids. - Folk går naturligt nok i krise, når de får deres diagnose. For mange er første store skridt at opsøge os. Helt konkret at gå ind af en dør, der har noget med aids at gøre, er også en erkendelse af at man er smittet, fortæller Karin Westh, som i tre og et halvt år har arbejdet som rådgiver i Rådgivning Øst i København under Hiv- Danmark. Mange typer problemer presser sig på, når man er hivsmittet, men det er individuelt, hvad der optager den enkelte mest og hvornår vedkommende er parat til et nyt sæt af overvejelser. - Derfor tilrettelægger vi rådgivningen efter den enkeltes behov. Nogle har brug for mange samtaler over kort tid, andre et langt fast forløb med pauser til selv at tænke videre. Enkelte har kun brug for et par samtaler og vender så tilbage et par år senere, siger Karin Westh. Der er fuld anonymitet hos Hiv- Danmark.Tre fjerdedele af de mennesker, der kommer i rådgivning, er hivsmittede, resten er pårørende og efterladte. Ud af ti henvendelser kommer de fire fra kvinder og seks fra mænd. 42 procent af samtalerne er med homoseksuelle. Millioner sat ind på oplysning Mest danskere I rådgivningen er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at nå de etniske grupper af hivsmittede. Disse grupper udgør omkring en fjerdedel af de hivsmittede her i landet, men fylder ikke så meget i rådgivningsstatistikkerne. Danmark bruger årligt mellem 20 og 30 millioner kroner på oplysning om hiv og aids. For 2001 er der på finansloven afsat 21.1 millioner kroner, der fra 2001 også omfatter andre seksuelt overførte sygdomme. Pengene går til professionelle og frivillige, til oplysning for hele befolkningen om usikker sex, til målgrupper, som er særligt udsatte og til mennesker, som er blevet smittet og har brug for psykosocial støtte foruden medicinsk behandling. De godt 21 millioner er i hovedtræk fordelt således: AIDS-Linien er en landsdækkende telefonservice, som arbejder med forebyggelse og rådgivning. Bevillingen er på 3.4 millioner, og driften ligger nu under Foreningen Sex og Samfund. Målgruppen er hele befolkningen. På telefon kan alle få svar på spørgsmål om hivsmitte og aids. Der er åbent på telefonerne samtlige årets dage fra klokken 9 til 23 - og det har der været siden Der gives råd i telefonen, men der kan også bestilles tid til personlig rådgivning. Hvert år modtager Aids-Linien omkring spørgsmål. Hovedparten af spørgsmål falder inden for tre hovedemner: Information om smitteveje, sikker sex og hiv-test.yderligere oplysninger på STOP AIDS er en selvejende institution, der tilbyder konsulentbistand. De modtager 6.9 millioner kroner fra staten i Målgruppen er mænd, som har sex med mænd. Stop Aids har til formål at bekæmpe spredningen af hiv, yde støtte til såvel smittede som ikke smittede og bekæmpe diskriminationen af homoseksuelle og hivsmittede. Nyhedsbrevet Stop Aids bliver udgivet hver måned, der arrangeres kurser, debataftner og opsøgende virksomhed om sikker sex.yderligere oplysninger på HIV-Danmark er en patientforening for alle hivsmittede uanset smittemåde, køn, seksuel orientering eller nationalitet. Den fungerer som en paraplyorganisation for enkeltpersoner, selvhjælpsgrupper og foreninger af hivsmittede samt for brugergrupper på hospitalerne. Den skal varetage ikke blot de smittedes, men også pårørendes og efterladtes interesser.til det formål er der afsat tre millioner kroner. Danmarks Bløderforening får 1.3 million til at hjælpe hivsmittede blødere. Positivgruppen er en patientforening for hivsmittede mænd der har sex med mænd. Foreningen står på finansloven for to millioner kroner. AktHIV-huset i Århus står for kroner. Med placering i Århus beskæftiger AktHIV-huset sig med oplysning og psykosocial rådgivning. Sundhedsstyrelsens oplysningsindsats har forebyggelse som hovedsigte. Budgettet er på 5.1 millioner kroner. Sundhedsstyrelsen har informeret og uddannet sundhedspersonale. Desuden har styrelsen stået for informationskampagner til befolkningen og udvalgte målgrupper. Gratis materialer om hiv og aids kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer

13 I Hiv-Danmark er syv procent af brugerne fra Afrika og fire procent fra Asien og Amerika. Karin Westh mener, at det er et problem, at informationen om de forskellige rådgivningstilbud indtil videre har været meget direkte rettet mod danskere. Nu tør jeg For de mennesker, som kommer i rådgivningen, er der en lang række dilemmaer: - Nogle af de første spekulationer drejer sig om, til hvem de skal fortælle om deres hivsmitte, og hvordan de får samlet kræfter til det. Mange har i forvejen mistet den tætte kontakt med deres familier. Heldigvis er erfaringen, at faktisk alle, som når frem til at turde fortælle venner og familie om deres hivsmitte, har fået et positivt og langt tættere forhold ud af det, siger Karin Westh. Hun pointerer, at det at bryde hemmeligheden om at være smittet, og måske samtidig skulle springe ud som homoseksuel, er grænseoverskridende for de fleste. Medicin, bivirkninger, børn både nulevende og overvejelserne om kommende - parforhold og pension, skyldfølelse, seksualitet, dødsangst, overvejelser om selvmord, sikker sex, sociale problemer og isolation er nogle af de emner, der går igen i samtalerne. - I dag findes der heldigvis udmærket medicin, men døden er alligevel mere markant til stede, når man er blevet hivsmittet. Og nogle overvejer om de vil have medicin, hvis bivirkningerne nedsætter deres livskvalitet voldsomt, siger Karin Westh. Nye dilemmaer Med den nye kombinationsbehandling går overvejelser i dag på, hvor den enkeltes grænser går i forhold til bivirkninger. Når man kan blive endnu mange år på arbejdsmarkedet, skal man så fortælle om sin sygdom på arbejdspladsen? - Nej, ikke med mindre den smittede selv har brug for det, eller hvis antallet af sygedage kræver en forklaring, lyder meldingen fra rådgiverne. Tankerne om børnene fylder også meget i de hivsmittedes liv. Grundlæggende er skyldfølelsen over at være en hivsmittet - måske syg - forælder.tidligere, hvor aids hurtigt blev livstruende, røbede sygdommen sig selv overfor børnene. I dag kræver det bevidst stillingtagen, om børnene skal informeres. Her er rådgivernes generelle holdning klar: Børnene skal have det at vide, for de mærker alligevel, at noget er anderledes, og det gør dem bange og usikre. Med teknologiske fremskridt, som foreløbigt er på forsøgsplanet, ser det ud til, at man vil kunne vaske sæd delvis fri fra hivsmitte og derefter inseminere med det. Det gør overvejelserne om børn aktuelle også for hivsmittede. Smitterisikoen for børnene undfanget ved hjælp af den metode vurderes til under fem procent. - Tidligere var fremtidsudsigterne for aids meget dystre, og derfor drejede megen rådgivning sig lidt forenklet om krise, sorg og forberedelse på at dø. I dag drejer det sig i ligeså høj grad om forberedelse på at leve et liv i mange år med en livstruende sygdom, siger Karin Westh. Statistik fra Hiv-Danmark Rådgivning Ifølge årsberetningen fra år 2000 ydede rådgivningen 200 samtaler i snit om måneden. 60 procent var til personer mellem 26 og 40 år, og 35 procent til brugere over 40 år. 35 procent af samtalerne blev brugt af folk fra Københavns Kommune, Nordjyllands Amt tegnede sig for 13 procent og Vejle Amt for 12 procent. 22 procent af rådgivningssamtalerne var med folk, der gik ind i en gruppe. Hiv-Danmark er en patientforening for alle hivsmittede og deres pårørende/efterladte. Man kan melde sig ind både personligt eller som en relevant medlemsorganisation/støtteforening.tilbudene i rådgivningen er anonyme og gratis. Rådgivning Øst holder til i lokaler i København.Telefonrådgivning og tidsbestilling til personlige samtaler er åben mandag til fredag fra klokken på telefon Rådgivning Vest foregår i et samarbejde mellem Hiv-Danmark og Fyns, Sønderjyllands, Århus, Nordjyllands og Viborg amter. Samtalerne foregår der hvor brugerne er eller i lokaler i Odense, Århus,Vejle eller Aalborg. Der kan bestilles tid via kontoret i Århus på hverdage mellem klokken 9 og 14 på telefon Ud over de individuelle samtaler er der mulighed for at deltage i fx livsmodsgrupper i København og Vejle. Der har også været holdt et ugekursus på en højskole og flere weekendseminarer for hivsmittede og deres pårørende. Desuden findes der pårørendegrupper bl.a. i København. For narkomaner har der været arrangeret temadag og seminarer. For nylig blev netværket Hiv til Hiv startet. Her kan man dele erfaringer med andre hivsmittede. Yderligere oplysninger på 13

14 Angst, uvidenhed og fordomme Af journalist Jette Møller Nielsen En af de vigtigste målgrupper i hivoplysningen er etniske minoriteter. En stor del af de hivsmittede i Danmark kommer fra denne gruppe, der repræsenterer mange lande og kulturer. Mange flygtninge og indvandrere har en anden holdning til sundhed, sygdom og risikoadfærd end danskere. Dertil kommer, at mange ved meget lidt om hiv/aids og om smitte og forebyggelse. Derfor er en særlig oplysnings- og rådgivningsindsats nødvendig, bl.a. for at skabe kontakt til det danske sundhedsvæsen og danske hiv/aids-organisationer. Det skønnes, at der er hiv-smittede flygtninge og indvandrere i Danmark. Medarbejdere på hiv/aids-projekter rettet mod etniske minoriteter beretter om angst, lukkethed, uvidenhed og fordomme over for sygdommen hos målgrupperne. Men også om, at oplysning og rådgivning nytter. - Mange har holdninger magen til danskernes for 15 år siden, før de store oplysningskampagner om hiv/- aids. De ved meget lidt om hiv og tror, at man kan blive smittet på alle mulige måder. Samtidig frygter de at blive udstødt af deres egne netværk, og at myndighederne vil forfølge dem, hvis de bliver smittet, siger Souhail Ibrahim, daglig leder af Indvandrerradioen i Århus. Den har siden juli i fjor lavet en lang række udsendelser på ti forskellige sprog om hiv/aids. - Mens danskere taler åbent om hiv og om, hvor vigtigt det er at beskytte sig selv og andre mod at blive smittet, er afrikanere lukkede og bange for, hvad der vil ske med dem, hvis de viser sig at være smittet, siger Peace Kabushenga, rådgiver i Indvandrersammenslutningen IND-sams hiv/aidsrådgivning for afrikanere i Storkøbenhavn. Anonymitet vigtig Indvandrerradioen har sendt en række oplysende og debatterende programmer om hiv/aids. Den har fået ekspertbistand fra professor Finn Blak, Marselisborg Hospital, der også har besvaret lytterspørgsmål. - Der har været stor interesse for de direkte udsendelser, hvor lytterne kan ringe, faxe eller e spørgsmål ind. For mange har det været en forudsætning for deltagelse, at vi kan forvrænge deres stemme i udsendelsen, så de helt anonymt kunne stille spørgsmål, som de er for generte til at tale med deres egen læge om, siger Souhail Ibrahim. Fordomme og frygt for, at andre får noget at vide, er udbredt: - Indvandrere kender hinanden, og der kan let opstå rygter om, at en person er smittet. Det kan føre til isolation både af personen selv og vedkommendes familie. Det er en svær situation at komme i, siger han. Mange indvandrere og flygtninge har holdninger til hiv og aids, der ligner danskernes for 15 år siden. Da mange hivsmittede samtidig tilhører de etniske minoriteter, gør man i dag meget for at informere dem - bl.a. gennem indvandrerradioer, særlige rådgivningsprojekter og tilbud til sprogskolerne Når ud til analfabeter - Radioudsendelserne har en særlig mission blandt analfabeter. De kan ikke læse pjecer, selv på deres eget sprog, og de tør ikke bede naboen læse op for dem, for hvorfor beder de om det? Er de selv smittet? Men ingen forhindrer dem i at lytte til radioen og måske ringe ind. Programmerne har oplyst om hiv/- aids, smitteveje, beskyttelse mod smitte, muligheden for at blive testet anonymt, behandlingsmuligheder og om at undgå overreaktion over for hivsmittede. Der er gjort meget ud af, hvordan man kan leve et normalt liv som hivsmittet og hvor man kan få rådgivning, hvilke frivillige organisationer der findes, og hvilken hjælp de kan tilbyde. - Mange indvandrere foretrækker rådgivning hos danskere for at være sikre på anonymitet, siger Souhail Ibrahim. Århus-radioens programmer udsendes også af andre indvandrerradioer og tilbydes biblioteker. Projektet, som støttes af Sundhedsstyrelsen, løber til sommeren Souhail Ibrahim mener, at programmerne er en god begyndelse til at få skabt mere viden og åbenhed om hiv og aids i målgrupperne, men at der også fremover vil være brug for særlige indsatser. Især kvinder henvender sig Kvinderne har spillet en meget mere 14

15 Vi gør meget ud af at understrege vores tavshedspligt, så folk ikke er bange for at henvende sig, siger Peace Kabushenga. Hun er rådgiver på IND-sams hiv/aids pilotprojekt for afrikanere i hovedstadsområdet. tilbageholdende rolle end mændene i radioens debatprogrammer.to andre projekter når i langt højere grad ud til kvinderne, nemlig IND-sams rådgivning og et tilbud til sprogskolerne i hovedstadsområdet. Peace Kabushenga, IND-sam, fortæller, at det hidtil mest er kvinder, der har henvendt sig til organisationens hiv/aids pilotprojekt for afrikanere i hovedstadsområdet. - Jeg tror, det skyldes, at kvinderne er mere bange for aids end mændene og mere bekymrede for deres børns helbred. Mange afrikanske mænd har elskerinder, men meget få bruger kondom, og konerne tør ikke bede dem om at bruge kondom, for de er opdraget til, at det er manden der bestemmer. IND-sams projekt, der startede i oktober 1999, skal ikke mindst ses på baggrund af, at millioner af mennesker i Afrika er syge eller døde af aids, og at en del afrikanere i Danmark er hivsmittede. Til projektet, der støttes af Sundhedsministeriet, er knyttet tre lønnede medarbejdere - koordinator Anna Saakwa fra Ghana, rådgiver Peace Kabuchenga fra Uganda og læge Adé Ojeniyi fra Nigeria - og 28 frivillige fra en række andre afrikanske lande. Projektet omfatter bl.a. et informationscenter i København, der har åbent mandag til fredag. Trøst og støtte - Vores vigtigste opgave er at informere, rådgive og støtte. Siden starten har vi haft ca. 150 henvendelser om måneden, og der kommer flere og flere.vi gør meget ud af at understrege vores tavshedspligt, så folk ikke er bange for at henvende sig, siger Peace Kabushenga. - Vi lægger vægt på en uformel atmosfære og på at finde den rette balance mellem at være rådgiver og at være en ven. Afrikanere kan ikke lide kun at få facts på bordet. De vil gerne have trøst og støtte først. Derefter kan man blidt lede dem ind på den rette vej. Centret informerer bl.a. om muligheden for at blive hiv-testet anonymt, om beskyttelse og om, hvordan man kan leve med sygdommen på en god måde. - Vi besøger syge og hjælper hivsmittede til at få det godt med sig selv. Vi fortæller dem, at alt ikke er forbi, selv om de er blevet smittet: I Danmark kan man få kombinationsmedicin, men i Uganda ville der ikke være noget håb, siger Peace Kabushenga. Mama Aids Medarbejderne uddeler også kondomer på afrikanske mødesteder og informerer på skoler, i flygtningecentre og fagforeninger osv., når de bliver inviteret. - Det giver altid henvendelser bagefter, fra hivsmittede, pårørende eller Foto: Mads Madsen mennesker, der er bange, fordi de har haft en seksualpartner, som de mistænker for at være smittet. Dem forsøger vi at påvirke til at lade sig teste, og vi tilbyder at tage med dem, både til testen, og når de skal have resultatet, siger Peace Kabushenga. - Afrikanere har mange fordomme om aids. Fx troede mange i starten, at jeg arbejdede med hiv/aids-oplysning, fordi jeg selv var syg. Nu respekterer de mig og kalder mig Mama Aids - et kælenavn, der også går på min alder. Jeg er i 50erne og dermed gammel i afrikanske øjne. Derfor betragter mange mig som en mor. Det gør folk trygge ved at tale med mig, også mænd, som der efterhånden kommer flere af. Tilbud til sprogskoler På sprogskolerne med danskundervisning for udlændinge går der flest kvinder. Det er en af grundene til, at Københavns og Roskilde amter, Københavns og Frederiksberg Kommune og Sex og Samfund i fællesskab har udviklet et gratis tilbud til sprogskolerne i Københavnsområdet om undervisning om hiv/aids. Indvandrerkvinder kan ellers være svære at få i tale. - Men generelt er tilbuddet lavet, fordi vi kan nå mange udlændinge ad denne vej.vi gør meget ud af at fortælle om det danske sundhedsvæsen, fx den praktiserende læge som institution og lægens tavshedspligt. Det er vigtigt, at indvandrerne forstår den danske kultur, også på dette område, siger Peter Ingvardsen, aids-konsulent i Københavns Amt. Tilbuddet er rettet mod elever på tredje niveau, som har været i Danmark i nogen tid. Mænd og kvinder undervises hver for sig, af henholdsvis en mand og en kvinde. 15

16 De fleste amter retter nu hiv/aids-oplysningen mod unge og mod grupper i risiko. Der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret, viser en rundspørge til samtlige amter Amterne satser på unge Af journalist Lonnie Findal Efter de store brede befolkningskampagner op gennem firserne og halvfemserne gælder det nu om at få oplysning ud til nytilkomne seksuelle debutanter og til afgrænsede grupper i befolkningen, hvor risikoen for smittespredning er størst. Det er det billede, der tegner sig efter en rundspørge til samtlige amter i Danmark og til Københavns og Frederiksberg Kommune.Tidligere fik amterne hjælp fra frivillige nøglepersoner. Næsten overalt er de afløst af frivillige organisationer eller ung-tilung rådgivere. Enstemmigt peger alle amter på unge seksuelle debutanter som én af hovedmålgrupperne. Også etniske minoriteter, stofmisbrugere og mænd, der har sex med mænd, nævnes hyppigt som målgrupper for det regionale og lokale oplysningsarbejde lige nu. Men der er stor forskel på, hvordan arbejdet er organiseret. I nogle amter er hiv/aids-oplysningen integreret i det generelle sundhedsfremmende arbejde. Andre amter har samlet indsatsen mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme under én paraply, mens kun få amter arbejder med hiv/aids som et isoleret indsatsområde. Nogle amter er desuden engageret i det internationale arbejde, fx med rådgivning til Østeuropa eller baltiske Foto: BAM. lande eller med deltagelse i projekter finansieret af EU. Når hiv/aids-koordinatorerne mødes i deres fælles netværk, bidrager de hver især med forskellige faglige baggrunde, som tilsammen dækker meget bredt. Alle seksuelt overførte sygdomme I Københavns Kommune er det et centralt udvalg i socialforvaltningens regi, der fastlægger forebyggelsesstrategierne og embedslægeinstitutionen, der 16

17 Alle amterne peger på unge seksuelle debutanter som er af hovedmålgrupperne. står for udførelsen. Indsatsen er samlet om de sundhedsmæssige konsekvenser af alle seksuelt overførte sygdomme og af stofmisbrug, og der samarbejdes med bøsser og lesbiske, stofmisbrugere og prostituerede stofmisbrugere og med organisationer som Stop AIDS, Sex og Samfund og HivDanmark. Også Københavns, Roskilde, Århus, Storstrøms og Nordjyllands Amt arbejder med en samlet indsats mod alle seksuelt overførte sygdomme og mod uønskede graviditeter og aborter. Hovedmålgruppen er unge, og oplysningsarbejdet omfatter derfor også alle de andre problemer, de unge støder på i forbindelse med kærlighedslivet. Men også risikogrupper som mænd, der har sex med mænd og stofmisbrugere er omfattet af de fire amters oplysningsarbejde.alle har tilknyttet et korps af frivillige unge og arbejder sammen med flere frivillige organisationer. Organisatorisk er indsatsen forankret i kulturforvaltningen, social-og sundhedsforvaltningen, sygehusforvaltningen og i sygesikringsområdet og det er henholdsvis en gymnasielærer, en HK-uddannet, en sygeplejerske og en kommunikationsuddannet, der koordinerer. Sønderjyllands Amt har også samlet indsatsen mod alle seksuelt overførte sygdomme samt uønskede graviditeter og aborter i ét område, her forankret i sundhedsforvaltningen. Hovedmålgruppen er unge, og arbejdet varetages af en gymnasielærer. Sønderjyllands Amt har sammen med Fyns Amt ansat en kontaktrådgiver, som er sexolog og arbejder med unge og med hiv-smittede. I Viborg Amt er indsatsen organisatorisk forankret i socialforvaltningen. Oplysningsarbejdet varetages her af en socialrådgiver, der arbejder med alle seksuelt overførte sygdomme, uønskede graviditeter og aborter samt alkohol og stofmisbrug. Også i Ribe Amt er hiv/aids oplysningen en del af den samlede indsats mod seksuelt overførte sygdomme. Her har amtets sygehusudvalg samlet indsatsen i en særlig klinik ved et af amtets sygehuse, og arbejdet varetages af overlægen fra gynækologisk-obstetrisk afdeling. Københavns Amt og Roskilde Amt har også etniske minoritetsgrupper som væsentlige målgrupper. Koncentreret om hiv og aids Som de eneste amter har Fyns og Vejle Amt valgt at skille hiv/aids ud som et oplysningsområde for sig selv. I Vejle Amt er det en lærer fra en af amtets skoler, der er koordinator, og indsatsen er primært rettet mod de unge. Amtet har dog planer om at udvide indsatsområdet til alle seksuelt overførte sygdomme. I Fyns Amt har afdelingen for forebyggelse og sundhed lagt hiv/aids-informationen ud til en af de frivillige organisationer med særlig ekspertise på området, AIDS-INFO Fyn. Organisationen satser meget på at nå de unge, men samarbejder også med andre frivillige organisationer, bl.a. bøsser og lesbiske og Internationalt hus, hvor mange etniske minoriteter mødes. En del af den brede sundhedsfremme En stor del af amterne har valgt at integrere oplysning om sexsygdomme og prævention i den generelle sundhedsfremme. Det gælder Frederiksberg Kommune og Frederiksborgs,Vestsjællands, Storstrøms, Ringkøbing og Bornholms Amt. Her er hiv/aids koordinatorerne også konsulenter på andre forebyggelsesområder. Organisatorisk er de placeret i amternes sundhedsafdeling med undtagelse af koordinatoren i Bornholms Amt, som er tilknyttet kulturog social-forvaltningen. Deres faglige baggrunde er forskellige:to er amtssundhedsplejersker, to er sygeplejerske, en er lærer og en er gymnasielektor. Fælles er, at alle peger på de unge som den altovervejende hovedmålgruppe og de arbejder alle tæt sammen med skoler og uddannelsesinstitutioner. Men flere nævner også etniske minoriteter, intravenøse stofmisbrugere og mænd, der har sex med mænd som målgrupper. Flere har et ung-til-ungkorps af frivillige, og alle samarbejder med en eller flere frivillige organisationer. 17

18 Sikker sex for unge i Nordjylland Hiv og aids er ikke det første man tænker på, når man er forelsket til op over begge ører. Men unge har mange andre spørgsmål om følelser og sex, og det benytter Nordjyllands Amt sig af i sin oplysningsindsats Forsiden af pjecen Sex er sundt - tænk over det. Andre målgrupper BLIV, Bøsser og lesbiske i Vendsyssel, og Gay Nord hører til en målgruppe, der støttes af Nordjyllands Amt. Gay Nord har bl.a. fået støtte til at oprette hjemmesiden hvor bøsser udveksler tanker og viden om sex. Nordjyllands Amt samarbejder i øvrigt med STOP AIDS i Århus om gratis kondomer via internettet til nordjyske mænd, der har sex med mænd. Her har 156 bestilt en prøvepakning, 82 har bestilt én forsendelse og 129 har abonnement. Endelig arbejder amtet på at starte en serie programmer på Aalborg nærradio for etniske minoriteter. Af journalist Lonnie Findal Hvordan får man en kæreste? Gør det ondt første gang, man går i seng med en dreng? Kan jeg regne med, at jeg er steril, når jeg ikke blev gravid, første gang jeg havde ubeskyttet sex?... De unges usikkerhed er ikke blevet mindre af, at den seksuelle debutalder er steget til gennemsnitlig 16.9 år. Måske er den endda blevet større, fordi der nu går længere tid fra de får seksualoplysning i skolen, til de skal omsætte teori i praksis. Det havde Nordjyllands Amt med i overvejelserne, da Aids-sekretariatet forrige år blev nedlagt til fordel for en satsning på andre målgrupper, hvoraf de unge er den største. - De unge var meget spørgelystne, men det handlede ikke om hiv/aids. Det var sex-delen, der interesserede dem. Derfor valgte vi at samle al oplysning om seksuallivet under én paraply, fortæller forebyggelseskonsulent Britta Glargard. Med kampagnen Sex er sundt - tænk over det har amtet siden da iværksat en lang række tiltag om sikker sex, bl.a. kurser, plakater, brochurer, postkort og visitkort. Materialet har været delt ud på skoler, uddannelsesinstitutioner, cafeer og i idrætsforeninger, og det farvede kondom mellem to nøgne unge i sort/-hvid signalerer tydeligt budskabet. - Beskyttelse mod hiv/aids er ikke skilt ud som et selvstændigt emne, når vi opsøger unge. Statistikken viser, at klamydia og uønsket graviditet er me- get mere udbredt i denne målgruppe, så det er vores udgangspunkt, når vi taler om sikker sex med dem. - Vi bruger så at sige klamydia og uønsket graviditet som et redskab til også at tale hiv/aids, oplyser Britta Glargard. My body Hjemmesiden er en anden del af kampagnen. Her kører vekslende emner af interesse for unge, fx normalitet, gynækologisk undersøgelse, motion, vægt og ecstacy. Desuden er der et sexleksikon og en brevkasse med spørgsmål og svar. Et andet tiltag er Unge snakker sikkert sex. Det omfatter to korps af unge i Ålborg og Skagen, som tager ud og taler om sex med andre unge i skoler og på uddannelsesinstitutioner. - Desuden har vi et rigtig godt tilbud til amtets lærer-, pædagog-, og sygeplejestuderende. De får et gratis weekendkursus i dejlige omgivelser med fin forplejning og det eneste, de skal gøre til gengæld, er at undervise to gange to timer i folkeskolen. Det har været en stor succes. De unge synes generelt, det er godt at snakke med andre unge.vi får tilbagemeldinger om, at det har været fedt at tale åbent om sex, uden at det føltes pinligt. En evaluering af kampagnen Sex er sundt viser, at 27.2 procent af de unge mellem 15 og 25 år i amtet har kendskab til kampagnen, hvilket svarer til ca personer. 18

19 Føl dig frem - og sæt dine grænser Foto: Poul Anker Sundhedsstyrelsens debatmateriale Føl dig frem bygger på unges egne spørgsmål om sex. Blandt 13-14årige i en syvende klasse åbner materialet for en fordomsfri diskussion Klasselærer Lisbeth Muff Bannerholt gav sin syvende klasse en nænsom indføring i Sundhedsstyrelsens kortleg. - I behøver ikke at svare på spørgsmålene, hvis de går for tæt på, lød det beroligende fra hende. Diskussionen rundt om bordene viste dog, at det, den ene ikke kunne eller turde tage stilling til, var der hurtigt en anden, der mente noget om. Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Begge gange jeg har været i seng med en pige, er jeg kommet, næsten inden jeg trængte op i hende. Det var dejligt nok - i hvert fald for mig. Men også lidt flovt, og hun fik sikkert ingenting ud af det. - Det overskrider min grænse. Kan vi ikke gå videre, siger en let rødmende Michael, der netop har læst teksten på et dilemmakort op. Selvsikkerheden har det ellers fint hos Michael fra 7a på Fourfeldtskolen i Esbjerg. Men her gør han brug af den vetoret, klasselæreren netop har skitseret. 7a på den vestjyske skole er en 19

20 mandag sidst i marts som nogle af de første i Danmark i færd med at afprøve Sundhedsstyrelsens nye debatmateriale om kærlighed, lyster og følelser. Føl dig Frem hedder det, og det er ikke nogen tilfældighed, at Michael i sin gruppe har selskab af Anne, Michelle og Søren. Klasselærer Lisbeth Muff Bannerholt kender sin klasse og har blandet modne og mindre modne, piger og drenge, stillepiger og højtråbende drenge. En god kombination Det viser sig, som det halvanden time lange modul skrider frem, at det er en rigtig kombination. Diskussionen går livligt omkring bordene. Den første halve time er det rene drenge- og pigegrupper, der skiftevis sukker og henrykkes over dilemmaerne på kortene. Bagefter blandes grupperne, hvilket ikke sænker decibel-niveauet i håndarbejdslokalet. Spørgsmålene er ikke frit opfundne, men er blevet stillet på Sex & Samfunds anonyme telefonrådgivning, Sex-linien. De er hentet i virkelighedens verden og rummer de fleste aspekter af unges seksualitet. De spænder fra den meget erfarne 18årige, der har lyst til analsex, men ikke tør spørge kæresten, til den usikre 13årige, der ikke kan komme over stadiet, hvor han smugkigger på klassekammeraten og ordene vil-du-komme-sammen-med-mig bliver hængende under drøblen. Lader sig ikke anfægte Det meget forskellige erfaringsniveau lader dog ikke til at anfægte teenagerne i Esbjerg. I Michaels gruppe kan de godt blive enige om, at det er pinligt at bede om gummi på tanken, hvor kondomerne i kort-eksemplet må omdøbes til tyggegummi, da det er klassekammeratens storesøster, der ekspederer. - Han er da også godt dum, mener Michael, når man nu kan trække dem i automaten. Anne erkender, at hun også ville være pinligt berørt over et lignende indkøb til kæresten, mens Michelle beroliger de andre med, at det fortager sig med alderen. I gruppen overfor, hvor Line, Helle, Kirstine, Mark og Morten sidder, udspiller der sig en diskussion om nødvendigheden af store bryster, om at springe ud som bøsse, om oral- og analsex og meget andet. Drengene afviser energisk og til pigernes overraskelse, at store bryster er et must. Line mener den største hurdle som homoseksuel må være at delagtiggøre forældrene. Oralsex får ingen til rødme, men pragmatisk lyder det fra Kirstine, at det må man prøve at snakke om. End ikke analsex er et tabuemne for de unge. - Men et nej skal respekteres, mener Kirstine, mens Line indskyder, at spørgsmålet jo også kan åbne for hemmelige lyster hos det andet køn. Befriende snak Gruppen mener, det er befriende at kunne sætte ord på et område, der normalt ikke tales om. Emner, som til dels er tabuemner i klassen, på gangene og for den sags skyld hjemme på værelset blandt veninder eller venner. - Jeg kan godt blive lidt frastødt, når kortets indhold går for tæt på, erkender både Line og Kirstine, men, tilføjer Kirstine, flere og flere dyrker sex som helt unge. - Jeg har nu tænkt mig at vente, uanset hvad der står på kortet, kommer det ærligt fra Helle. Line roser debatmaterialet. - Det får os til at tænke dybere over tingene, siger hun. Morten afviser, at legen er teoretisk. Han har som den eneste i gruppen tastet søgeordet porno på internettet. Tryg i sit eget selskab Halvanden times debat viste, at klassen er så tryg i sit eget selskab, at der stort set ikke var tabuer. Den enkelte elev fik tilsyneladende lov til at sætte sine egne grænser for debatten. Hun har afsat i alt 30 lektioner af kategorien timeløse fag til dette års seksualundervisning. - Føl dig frem er godt, fordi det er anderledes og fordi, der er brugbare forslag til, hvordan spillet kan fortsætte, siger Lisbeth Muff Bannerholt. Hun vil gøre brug af ideen om at fortsætte med rollespil. Det er en god metode til at få især stillepigerne på banen, ved hun fra sin undervisning. Foto: Poul Anker 20

21 Foto: Poul Anker Er man en luder, når man har haft flere kærester.tjooo, mente Michelle (t.v.) og Anne, mens Michael mener, pigerne er hurtige til at bagtale hinanden. - Vi er ikke nær så ondskabsfulde, sagde han og fik vendt diskussionen. De tre minutters debat kom dermed også til at handle om drengeglade pigers stempel som ludere og tabere og pigeglade drenges prædikat som højpotente tyre. Nyt materiale om følelser og sex Der findes mange undervisningsmaterialer om graviditet, abort, prævention, kønssygdomme, mens hylderne ofte er tomme, når det gælder emner, der kredser omkring følelser og sex. Det er baggrunden for, at en gruppe studerende fra RUC og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet debatmaterialet Føl Dig Frem. Emnerne til spørgsmålene i de fem gange 80 kort blev til med inspiration fra foreningen Sex & Samfunds anonyme teleforådgivning, Sex-linien. Med udgangspunkt i en statistik over de spørgsmål, unge stiller til Sex-linien, er små personlige historier blevet nedfældet i dagbogs- og læserbrevgenren, som kan lånes hos amtscentralerne for undervisningsmidler til landets 13-16årige. Kortene deles op i to bunker - en med drengedilemmaer og en med pigedilemmaer. Efter tur trækker eleverne et kort og indtager skiftevis svarerens, spørgerens og oplæserens rolle, sådan at alle komme til orde. Historierne spænder over temaerne sex og seksualitet, forelskelse og kærlighed, generthed og pral, venskab, forhold til forældre, krop og idealer, fordomme om det modsatte køn, utroskab, fantasier, jalousi, onani, graviditet, kønssygdomme og aids. Af den tilhørende lærervejledning fremgår det, at læreren ikke behøver at blande sig direkte. Formålet er først og fremmest at få en utvungen diskussion blandt teenagerne for at øge bevistheden om egen seksualitet og acceptere andres. Læreren bliver anbefalet at følge undervisningen op med for eksempel rolle- eller forumspil og stileemner. Materialet findes også i en on-lineudgave, der kan ses på 21

22 Danskere som arbejder i udlandet risikerer at blive smittet med hiv. Det er baggrunden for gratis hiv/aids-kursus for danske u-landsarbejdere Af journalist Jørgen Harboe Hivsmitte over Risikoen for at få aids er langt større i den tredje verden end i Danmark. FN har beregnet, at 36,1 millioner mennesker var smittet med hiv i december 2000 (se boks). Langt de fleste 96 procent - lever i u- og øst-lande. Alene 25,3 millioner lever i Afrika syd for Sahara. Her er næsten hver tiende voksne inficeret med hiv. I nogle lande er hvert femte menneske ramt af den dødelige virus, og det gælder vel at mærke både mænd og kvinder. Bistandsarbejdere med hiv - Tilrejsende fra u- og østlande er en væsentlig risikogruppe i Danmark, når vi taler om hiv og aids, fortæller overlæge, dr. med. Jan Gerstoft fra Rigshospitalets epidemiafdeling i København. - Vi ser bistandsarbejdere, der kommer hjem med hiv i blodet, men også turister og indvandrere fra fattige lande. Især afrikanere, men på det seneste har vi set en del thailandske kvinder med hiv, siger han. Ca. en tredjedel af alle, der får konstateret hivsmitte i Danmark, henter sygdommen i udlandet. Det viser Statens Serum Instituts statistik. De udlandssmittede vejer dog stadig tungere i den samlede statistik. For hele perioden drejede det sig om 31 procent, men i de seneste fem år har helt op til 40 procent af de nye smittede fået hiv i udlandet. Af dem er godt hver tredje dansk. Rigshospitalet arbejder på at forebygge hiv. Både danskere og udlændinge med hiv får at vide, hvordan de skal undgå at smitte andre. Og enhver, der rejser ud, får ren besked om faren for hiv. - Det gælder alle vi møder her i udlandsvaccinationen, siger sygeplejerske Anne Grete Stimpel. Måske lige med undtagelse af pensionistægtepar, tilføjer hun. Læger rådgiver de rejsende, og på venteværelset finder patienterne små foldere med gode råd. Udlandsvaccinationen har en tag-selv skål med kondomer. - Den står lidt diskret, men den er 22

23 I Afrika syd for Sahara er næsten hver tiende voksne inficeret med hiv. grænsen Foto: BAM. Kursus for NGO ere Foreningen Sex & Samfund tilbyder et et-dages hiv/aids kursus for alle danske NGO ere, dvs. danskere der er udsendt af non-govermental organisations. Kurserne finansieres af Sundhedsstyrelsens forebyggelsesbevilling og er gratis for deltagerne. Baggrunden er en undersøgelse, konsulent Anne Ellemann fra Sex & Samfund har foretaget af behovet for forberedende undervisning om sikker sex for udsendte. Hun fandt ud af, at 59 danske organisationer sender folk ud i mindst en måned, men at kun seks (Røde Kors, MS, IBIS, Det Danske Missionsselskab, Caritas og ASF-Dansk Folkehjælp) tilbyder undervisning i hiv/aids. De andre større organisationer erkendte behovet, men var ikke kommet i gang. Anne Ellemann kan kontaktes på , Sex & Samfund på Smittede i hele verden der, siger Anne Grete Stimpel. Hiv/aidskurser Aids-epidemien i u-landene har fået Foreningen Sex og Samfund på banen i det internationale arbejde. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen har foreningen påtaget sig at arrangere kurser for folk, der skal arbejde i aids-ramte lande. Kurserne er især rettet mod mindre bistandsorganisationer og gennemføres i samarbejde med Aids-linien. Der er endnu ledige pladser på kurserne. - Der er brug for en mental omstilling. Aids er vidt udbredt i mange u-lande, og derfor må bistandsorganisationer træne deres udsendte omkring hiv og aids. Det gælder den personlige sikkerhed, men også samarbejdet med lokale partnere i lande, hvor sygdommen raser, siger Bjarne B. Christensen, sekretariatschef i foreningen Sex & Samfund. - Vi er ikke just blevet overrendt, selv om kurserne er gratis, siger Bjarne B. Christensen. - Det hænger sammen med, at vi kun har annonceret i kort tid, tilføjer han, - men også med, at især mindre bistandsorganisationer mangler tradition for hiv-forberedelse. Det håber vi at råde bod på, siger han. Ifølge opgørelser fra WHO var der ved slutningen af 2000 i verden 36, 1 million hivsmittede mennesker, svarende til en procent af den voksne befolkning. Heraf findes de ca. 25 millioner i Afrika, svarende til 8,7 procent af den voksne befolkning. 5,8 millioner er smittet i Syd- og Sydøstasien, 1,4 millioner i Latinamerika, i Nordamerika, i Østasien og Stillehavsområdet, i Vesteuropa, i Østeuropa og Centralasien, i Caribien og i Australien og New Zealand. Kilde: 23

24 Dialog med r 24

25 ejsende Sundhedsstyrelsens rejsekampagne søger at gøre fire grupper af danskere, som rejser i udlandet, bevidste om hiv og at aids og få dem til at dyrke sex mere sikkert Af journalist Karl Jack Danskere, der gennem længere perioder arbejder i udlandet, kan have en betydelig risiko for at blive smittet med hiv. Derfor er de målgruppe i den såkaldte Rejsekampagne, som Sundhedsstyrelsen indledte Rejsekampagnen sigtede de første år meget bredt. Oplysningen om hiv og aids blev dengang rettet mod charterturister, rygsækrejsende, danske studerende på ophold i udlandet, eksportsælgere og udsendte konsulenter. Fra 1999 blev kampagnen fokuseret på fire grupper på sammenlagt 8000 mennesker: Eksportchauffører Udsendte soldater Ulands-frivillige Danida-udsendte inklusive ægtefæller. - Oplysningsmidlerne bruges bedst ved at fokusere på nogle få højt prioriterede grupper, siger Gudrun Christensen, kommunikationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen. - I første del af kampagnen var fritidsrejsende i fokus. I sidste del blev det erhvervsrejsende.vi har bl.a. haft kontakt til en lang række rejsebureauer, til transportbranchen og hæren. Arkivfoto: Mark Edwards, BAM. En målgruppe som er vanskelig at identificere er danske mænd, som tager på sexferie i Thailand. Her deles kondomer ud til thailandske prostituerede. Netværk og dialog Målet med kampagnen er at mindske antallet af danskere, der hivsmittes i udlandet. De skal ikke blot forstå, hvad risikoadfærd er, men også praktisere mere sikker sex. Og det vil ikke mindst sige bruge kondom, når de har sex med en ukendt partner. Kampagnen var oprindeligt sat til at vare tre år, men er fortsat med henblik på en bedre forankring i miljøerne. Metoden i rejsekampagnen er udviklet og undervejs tilpasset af et kom- 25

26 munikationsbureau sammen med Sundhedsstyrelsen. Og overskriften er netværk. Det vil sige, at man søger at nå målgrupperne gennem de netværk, de befinder sig i, og det sker via dialog og faglig støtte fra Sundhedsstyrelsen. Grupper i risiko Med undtagelse af de fleste af soldaterne er målgrupperne typisk mennesker, som ikke er helt unge og som er vant til at færdes i udlandet. Desuden er de typisk velinformerede om, hvad hiv og aids er, og de oplever sig selv som professionelle. Derudover er der forskellige forhold, som gør sig gældende for hver målgruppe. Ulands-frivillige opererer ofte i områder, hvor hiv og aids er meget udbredt Halvdelen af disse frivillige er udstationeret alene Det er almindeligt, at frivillige får en lokal kæreste og derfor - sommetider fejlagtigt - tror, de er uden for risiko Mødet med en fremmed og varm kultur kan føre til, at en dansker gribes af, hvad en erfaren læge, Niels Jacob Nielsen fra Mellemfolkeligt Samvirke, kalder den afrikanske fatalisme - man ignorerer mere eller mindre bevidst risikoen, fordi det nok går, og man alligevel ikke kan gøre meget for at ændre sin skæbne Mange kommer i kontakt med pro- stituerede eller med kvinder, som har mange skiftende partnere. Det gælder ikke mindst udsendte danske soldater, ofte under korte orlovsophold. Ingen udsendt dansk soldater er, så vidt vides, blevet smittet med hiv under tjenesten, men kønssygdomme er udbredte og viser, at sikker sex langt fra er reglen. Humor og satire I Rejsekampagnen er der produceret ca. 40 informationsmaterialer og gennemført ca. 40 aktiviteter i netværk og målgrupper. Udfordringen er at gøre det spændende og vedkommende for hver enkelt målgruppe. Humor og satire er ikke af vejen, når man skal nå fx soldater og chauffører. Jens erne bliver bedt om at præsentere kondom, og ifølge en talsmand for Hærens Konstabel- og Korporalforening er det i dag en naturlig ting blandt de udstationerede danske soldater, at man snakker om hiv og aids - måske nok med et glimt i øjet - og lader kondomer indgå i udrustningen. Hos chaufførerne bruges den satiriske cd Rolig skat - jeg har taget glatførekursus! som Sundhedsstyrelsen har produceret. Provokerende tæt på Videoen Grænseløs vises, når Danida eller frivillig-organisationer samler kommende udsendte på et forberedende kursus. I Grænseløs fortæller udsendte om deres erfaringer, mens en - Test dig selv pjece kan sætte tanker i gang. - Ved hvert kursus for langtidsudsendte indgår oplysninger om hiv og aids med to-tre timer inden for typisk en uge, siger Mariann Lyby, lederen af Hornbækhus.To rådgivere fra AIDS-linien kører den del af forberedelserne for de udsendte og deres ægtefæller. - Jeg synes bestemt, at den indsats bør have høj prioritet. Også fordi det ikke bare handler om sygdommen og kondomer, men også om kulturmødet, om hvordan man opfører sig i en fremmed kultur og forholder sig til andre normer end de medbragte, understreger Mariann Lyby. Kursisternes evalueringer viser, at også de påskønner denne side af deres forberedelser og finder den relevant. Hvor meget oplysningerne så virker i praksis, kan ingen sige. Men Mariann Lyby vil ikke blive forbavset, hvis de ti kondomer, hver kursist kan få, senere bliver brugt. 60 til 80 frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke, der årligt sendes ud på længere ophold, forberedes bl.a. gennem et to ugers ophold på Ryslinge Højskole. Programmet om hiv og aids minder meget om det, Hornbækhus tilbyder. Ida Karotki, der står for kurserne, siger: - Vi tilrettelægger det, så det går tæt på den enkelte og kan provokere vedkommende på egne holdninger. På den måde virker det mest effektivt. Det bliver altid godt modtaget, og jeg føler, at vore frivillige er ordentligt klædt på, når de sendes ud. Netop forberedelserne, inden man rejser ud, er vigtige, siger kommunikationsmedarbejder Gudrun Christensen fra Sundhedsstyrelsen: - Det er naturligt, at normerne forandres, når man rejser ud med åbent sind over for nye kulturer. Men man kan forberede sig hjemmefra ved at købe kondomer og altid have dem i nærheden. Og man kan forberede sig mentalt på, hvordan man vil forholde sig, hvis man kommer i en situation, hvor der er mulighed for seksuel kontakt. 26

27 Tema Ferie uden risiko Danske ferierejsende til udlandet var i fokus for Sundhedsstyrelsens hiv/-aids Rejsekampagne i Sundhedsstyrelsen samarbejdede med de store arrangører af charterrejser og forsøgte at gøre anslået guider til ambassadører for hiv-oplysningen. De blev forberedt gennem undervisning på guideskolerne. Sundhedsstyrelsen producerede en undervisningsmappe med materiale målrettet til elever og lærere. På hoteller blev der opstillet bowlere med gratis kondomer - en million blev købt til formålet. Og såkaldte Rejsehold af unge aids-informatører blev i sommeren 1997 og 1998 sendt til Billund og Kastrup for at uddele kondomer og komme i dialog med unge ferierejsende. Uddelingen af kondomer fortsætter på en række feriesteder, og i flere af de store rejsebureauer undervises guiderne i hiv/aids - ofte med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens oplysningsmaterialer. Guiderne vil derfor stadig være i stand til at komme med gode råd under en tur i byen. Næste udfordring for Sundhedsstyrelsen er danske mænd, der tager på sexferie i Thailand eller andre asiatiske lande, hvor hivsmitten er meget udbredt. 34 af dem blev hivsmittet , de fleste heteroseksuelt. Denne gruppe er vanskelig at identificere og nå som særlig målgruppe. Sundhedsstyrelsen ønsker derfor større viden om denne særlige målgruppe, før der sættes en oplysningsindsats i gang. Præsentér kondom Påfør kondomet, før du går i stilling. Undgå at træde på et afsikret kondom. Peg aldrig på nogen med et ladt kondom. Disse kække råd og en del flere følger med et survival kit på to kondomer af middelsvær kaliber, sponsoreret af Sundhedsstyrelsen og delt ud blandt danske soldater i det fremmede. Så er den lette tone slået an i et fremstød, der har en seriøs baggrund: Danske soldater, der sendes ud på internationale missioner - omkring om året - skal være godt forberedt også på seksuelle sammenstød. Derfor er de udsendte danske soldater en af de fire målgrupper, Sundhedsstyrelsen har givet høj prioritet i sin Rejsekampagne. Både inden de sendes ud, og på missionsstedet, møder de danske FN-soldater tilbuddet om information gennem i hvert fald tre kanaler, som Sundhedsstyrelsen har fået mobiliseret: Hærens læger, de faglige organisationer som Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel samt de talsmænd, de fleste delinger har. Man vil etablere et så finmasket net som muligt, og det synes også at lykkes at nå helt ud i geledderne med oplysninger, kondomer og Test dig selv foldere. Sikker sex på vejen Danmark har organiserede eksportchauffører. De tilbringer typisk 300 dage på vejen hvert år, ofte langt fra Danmark. Både chaufførerne og deres arbejdsgivere, bl.a. organiseret i SID og Dansk Transport og Logistik, har erkendt, at det er sund fornuft at forberede sig godt på mødet med ukendte og måske smittespredende sex-partnere. Midlet er informationer og kondomer. Informationsvirksomheden er søgt forankret i branchen, efter at Sundhedsstyrelsen tog initiativ til fremstødet i Man er enige om behovet for en vedholdende og langsigtet indsats, der skal nå bredt ud og ændre holdninger. Men det er, når chauffører og transportledere sendes på kursus, at hiv og aids helt konkret skal komme på dagsordenen. Med den dobbelte effekt, at chaufførerne ved mere, og at sikker sex kan drøftes med kollegaerne eller med vognmændene. Kondomer, her kaldet dæksæt, udleveres bl.a. på truckcentrene. Samtidigt er der blevet delt omkring 7000 eksemplarer ud af en CD, Rolig skat - jeg har taget glatførekursus!. I en blanding af satire, musik og informationer om sikker sex i udlandet sørger Anders Mygind, Linje 3, Ørkenens Sønner og Monrad/Rislund for, at smittefaren tages alvorligt på en humoristisk måde eksemplarer af cd en blev distribueret direkte til chaufførerne gennem I & A Gruppen og Eksportchaufførernes Landsklub, omkring 2000 blev distribueret gennem SID Transportgruppens lokalafdelinger, og 2800 gennem fire truckcentre ved den tyske grænse. 27

28 Fokus på metoder Netværkskommunikation Netværkskommunikation, netværkskampagner eller netværksstrategier er begreber, der er blevet mere og mere udbredte op gennem 1990erne. Men hvad dækker begreberne over? og er der forhold, man skal være særlig opmærksom på, når man arbejder med netværkskommunikation? Af kommunikationsmedarbejder Gudrun Christensen, Sundhedsstyrelsen Teoretisk er der ikke nogen enighed om begrebet netværkskommunikation, men der arbejdes med forskellige modeller og opfattelser af netværk i bl.a. kommunikationsvirksomheder. - Det er karakteristisk for netværkskommunikation, at der arbejdes mere målrettet og dialogbaseret med målgrupperne, siger Mikkel Jespersen, tidligere projektleder for Rejsekampagnen, nu partner i webbureauet Dialog og påvirkning foregår i de allernærmeste netværk mellem mennesker, der kender hinanden. At bruge disse netværk kræver derfor, at man kender sin målgruppe godt, siger Mikkel Jespersen. Dialog om sikker sex I 1997 indledte Sundhedsstyrelsen et samarbejde med bureauet Advice A/S omkring en hiv-oplysningsindsats henvendt til folk, der rejser og arbejder i udlandet. Det overordnede mål med rejsekampagnen var at mindske antallet af danskere, der hivsmittes i udlandet ved at øge de rejsendes brug af kondom ved sex med ukendt partner. Informationsindsatsen skulle baseres på en netværksstrategi, begrundet i emnets vanskelige og følsomme karakter. - I rejsekampagnen valgte vi at bruge mere usynlige medier, fx hiv-politikker på arbejdspladser, seminarer og kurser med tilhørende undervisningsmateriale eller publikationer, der udsendes direkte til rejsende. Dette blev suppleret med information formidlet i massemedier, der skulle bakke op om netværkenes egen kommunikation, siger Mikkel Jespersen. Soldater på internationale missioner, eksportchauffører og udsendte fra Danida eller frivillige NGO var blandt dem, som kampagnen fokuserede på. Foruden at medvirke som dialogpartnere har målgruppernes netværk været med til at udvikle produkter og aktiviteter og de har distribueret materialer. Tæt på målgruppen Rejsekampagnens netværksstrategi bygger på den forestilling, at den primære påvirkning af målgrupperne skal finde sted gennem dialog med ligesindede. Det er primært de nære relationer, som man støtter sig til og konsulterer, når man ændrer vaner og adfærdsmønstre. - Vi involverede transportbranchens organisationer i dialogen med eksportchaufførerne.vi var klar over, at organisationernes opbakning var nødvendig, fordi hiv/aids var et meget tabuiseret emne blandt både vognmænd og chauffører, siger Mikkel Jespersen. Alliancer og ambassadører I Rejsekampagnen har begreberne alliancer, ambassadører og sluser været centrale. Alliancepartnere er typisk organisationer og foreninger, som har tilknytning til målgruppens fag eller sociale miljø. Sundhedsstyrelsen har fx allieret sig med talsmænd i hæren, som soldaterne respekterer og lytter til. Ambassadørerne er de personer, som er tæt på målgruppen og som er motiveret for at formidle budskaber om sikker sex. Ambassadøren fungerer som en ressourceperson, der har indflydelse i målgruppens miljø, fx kursusledere eller tillidsmænd. Sluserne er de steder, som målgruppen højst sandsynligt vil passere på rejsen. Platform og prioritering Rejsekampagnen blev i 1999 midtvejsevalueret, og der er gennemført en række mindre evalueringer og prætest af produkter undervejs. Senest er rejsekampagnen blevet evalueret i vinteren Evalueringerne viser bl.a., at det er afgørende for at nå sine mål og 28

29 Satire-cd en, Rolig skat - jeg har taget glatførekursus!, blev udgivet til eksportchauffører som led i et af Rejsekampagnens delprojekter. Cd en blev valgt som medie, fordi eksportchauffører hører meget radio og musik på cd og kassette. i praksis delmål, at der er en klar strategisk platform at handle ud fra. Det er også vigtigt med en stærk handlingsplan, der afklarer hvilke (få) netværk, der er relevante, og om netværkene realistisk kan skabe dialog i de prioriterede målgrupper. Og så skal man sikre sig, at ressourcerne ikke primært går til oplysning og motivering af netværk med fare for at budskaberne aldrig når de tiltænkte målgrupper. Endelig må afsenderen have en velovervejet evalueringsplan. Evalueringerne skal både dokumentere om og hvordan slutresultaterne er opnået, men skal undervejs i kampagnen også teste om netværkene reelt fungerer som forbindelsesled til de valgte målgrupper. - Set i bakspejlet, er der ting vi burde have gjort anderledes. Først og fremmest burde vi have begrænset de netværk, vi indledte samarbejde med. Det har helt klart været mere tidskrævende at gennemføre netværksarbejde, end vi regnede med. Involvering og medindflydelse tager tid, men jeg er fortsat overbevist om, at det er vejen frem for fremtidig sundhedskommunikation, mener Mikkel Jespersen. Mere terori og erfaring Netværkskommunikation har længe været en væsentlig del af offentlig sundhedsinformation. Personlig kontakt, målrettede indsatser i forskellige sociale netværk og dialog mellem de involverede parter er ikke nyt. Imidlertid fokuseres der ofte på de dele af sundhedsinformationen, der involverer den brede offentlighed, særligt hvad der bringes i aviser og TV. Den aktuelle opmærksomhed på netværkskommunikation understreger behovet for oplysning, der konkret opfylder en (snæver) målgruppes informationsbehov. Sundhedsinformation omhandler svære emner, der for den enkelte ofte er komplekse og følsomme. Sundhedsadfærd er derfor også vanskelig at ændre på. Der er fortsat et stort behov for teoriudvikling og for flere praktiske erfaringer med målrettet netværkskommunikation. Fokus på metoder Arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme foregår ofte på tværs af faggrupper, instanser og sektorer. På nogle områder er forebyggelsen godt forankret, mens man på andre områder må starte på bar bund. Og der bliver til stadighed sat nye indsatser i gang. Vital ønsker at sætte fokus på de metoder, der arbejdes ud fra på forebyggelsesområdet. Formålet med serien er at skabe større opmærksomhed om emnet og give de mange, der arbejder inden for området, et teoretisk indblik, gerne knyttet til praktiske erfaringer. Redaktionen modtager gerne forslag til emner, der ønskes taget op som led i serien. 29

30 Indsats mod rygning ind i ny fase Med Tobaksskaderådets nedlæggelse er det statslige tobaksforebyggende arbejde overgået til Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. I løbet af sommeren fastlægges de kommende års strategier og arbejdsplaner på området.tobaksskaderådet efterlader sig en række anbefalinger, som formodentlig vil afspejle sig i det fremtidige tobaksforebyggende arbejde. Af journalist Anne Lønstrup Fra politisk hold har det været sagt meget tydeligt. Nedlæggelsen af Tobaksskaderådet skal hverken opfattes som en desavuering af rådets arbejde eller et udtryk for, at indsatsen mod rygning vil få en mindre central rolle i fremtidens sundhedspolitik.tværtimod. Fremover skal Center for Forebyggelse fungere som et centralt og stærkt omdrejningspunkt for den statslige indsats på tobaksområdet. Og arbejdet vil blandt andet blive baseret på Tobaksskaderådets resultater og arbejdsmetoder, der har udmøntet sig i en række anbefalinger til den fremtidige indsats. Tobaksskaderådets anbefalinger relaterer sig til målsætningerne i Regeringens Folkesundhedsprogram, der falder i tre dele: 1. Der skal være færre nye rygere, og der skal sættes ind med uddannelsesmæssige og holdningsbearbejdende initiativer til børn og unge. 2. Røgfri miljøer skal sikres via skærpede rygeregler - især hvor børn er involverede. 3. Rygere skal have flere og bedre tilbud om professionel rygeafvænning. Vital har talt med rådets mangeårige informationskonsulent Jørgen Falk, der som de øvrige medarbejdere i Tobaksskaderådets sekretariat fortsætter sit arbejde i det nye Center for Forebyggelse. Røgfri børn og unge En helt ny undersøgelse blandt de årige viser, at 70 procent af rygerne er begyndt at ryge før de fyldte 16 år altså før de forlod grundskolen. Derfor anbefaler rådet, at der fortsat udvikles metoder og materialer, der kan støtte børn og unge i at forblive ikke-rygere. Her er det vigtigt at fortsætte med at informere den brede befolkning (forældre) samt de nøglepersoner, der har kontakt med børn og unge f.eks. lærere, pædagoger og sundhedspersonale. Informationskonsulent Jørgen Falk, Center for Forebyggelse - Man bliver nødt til at fokusere mere på rygestop til børn og unge. Et andet element er at sikre et mere røgfrit miljø, hvor børn og unge færdes. Loven om røgfri miljøer, der træder i kraft med et forbud mod elevrygning i folkeskolen 1. august i år, er et eksempel på denne strategi. - Loven er et stort skridt i den rigtige retning, men der vil i en overgangsfase være rygende skolebørn, der kommer lidt i klemme med den nye lov. En del er allerede afhængige af at ryge, og en del vil gerne holde op, men de har brug for hjælp og støtte til at stoppe, siger Jørgen Falk, som fastslår, at rygestop til børn og unge er et af de elementer, man bliver nødt til at fokusere mere på. Projektet Hjælp røgen ud understøtter netop den nye lov og forsøger at begrænse rygning blandt skolebørn. Det er et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening og er et af de tiltag, som videreføres efter Tobaksskaderådets nedlæggelse. Der er enighed om at anbefale flere røgfri miljøer, hvor børn og unge i øvrigt opholder sig. Ifølge Jørgen Falk er 30

31 det fortsat alt for nemt at blive ryger. Fremover bør det gøres sværere, så man sikrer at færre børn og unge bliver rygere ved et tilfælde : - Man har gjort børnene en bjørnetjeneste ved at gøre det let for dem at ryge både i skolen, ungdomsskolen og ved idrætsaktiviteter. Det har været med til at fremme en rygekultur i stedet for at bremse den, siger han. Flere røgfri miljøer Rådet anbefaler, at indsatsen for at sikre flere røgfri miljøer i høj grad også rettes mod de voksne. Det handler om bearbejdning af holdninger og om tæt samarbejde med relevante organisationer og foreninger. Endelig kan lovgivning f.eks. i forhold til sygehuse komme i betragtning. Aktuelt fortsætter Center for Forebyggelse rådets samarbejdsprojekt med Horesta hotellernes og restaurationernes brancheorganisation hvor formålet er at skabe flere hotel-, café- og restaurationsmiljøer, hvor gæsterne kan vælge at opholde sig i røgfri miljøer. På de private arbejdspladser bør der gøres en indsats i samarbejde med fagbevægelsen. - Kun 43 procent af de privat ansatte har rygeregler på arbejdspladsen. Udviklingen går i den rigtige retning, men vi er stadig langt fra målet, siger Jørgen Falk. Hjælp til rygestop Det tredje hovedelement i anbefalingerne på tobaksområdet handler om at udvikle langt flere tilbud om rygestop til rygere, der gerne vil holde op herunder især til gravide. Undersøgelser viser, at der er store gevinster ved at kvitte cigaretterne, allerede kort efter rygestoppet forbedres eks-rygerens helbred markant. En målrettet indsats på rygeafvænning vil også kunne aflæses i statistikken over danskernes middellevetid og i syghusvæsenets budgetter. Investeringer i bedre rygestop-tilbud vil med andre ord have stor indflydelse på folkesundheden. - Målet er at få tilbud om rygeafvænning tæt på rygerne. Centralt har vi etableret rygestop-tilbud, som man kan nå via telefonen eller nettet.vi har også udarbejdet de nødvendige materialer i form af en rygestopguide, lydbånd og videobånd, og vi har uddannet 2000 rygestopinstruktører. Men vi mangler fortsat et landsdækkende, professionelt tilbud om rygestop baseret på face to face kontakt, siger Jørgen Falk. - Nogle få amter har etableret en driftsorganisation, der kan løfte opgaven, men de fleste amter er stadig kun på vej. Anbefalingerne går på, at man via amterne får involveret fx de praktiserende læger og apotekerne langt mere. Derudover bør der være tilbud om rygestop der, hvor folk arbejder. Undersøgelser viser, at de dårligst uddannede med de mindst interessante jobs og den laveste løn ryger mest, og derfor er anbefalingen at intensivere samarbejdet med blandt andet fagbevægelsen for at få gennemført rygestop-projekter i fagbevægelsens eget regi. - Fagbevægelsen er omsider begyndt at interessere sig for et samarbejde om rygestop. Også blandt SIDmedlemmer er der mange, der gerne vil droppe tobakken, og når man nu kæmper så hårdt for at sikre bedre pensionsordninger til medlemmerne, må man selvfølgelig også forholde sig til, at en tredjedel af de rygende medlemmer aldrig bliver så gamle, at de får gavn af det, siger Jørgen Falk. Halv million færre rygere på 10 år UDVIKLINGEN RYGERE Pct. af samlet befolkning Samlet Mænd Kvinder

32 NB Læsestof Alkohol- og narkotikastatistik 2001 I serien Forebyggelse og Sundhedsfremme har Sundhedsstyrelsen udsendt Alkohol- og narkotikastatistik 2001, som indeholder de væsentligste statistiske oplysninger om alkohol og narkotika gennem de senere år. Rapporten beskriver udviklingen i bl.a. forbrug/misbrug, dødsfald, sygdomme og behandling på henholdsvis alkoholog narkotikaområdet. Rapporten er inddelt i temaer og er derfor nem at benytte som opslagsbog. Alkohol- og narkotikastatistik 2001 kan bestilles hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, tlf , [email protected], Pris: 60,00 kr. + porto og ekspeditionsgebyr. Unge og stoffer I november 2000 afholdt Sundhedsstyrelsen seminaret STOFnytSEMINAR i Odense. Deltagerne var lokale nøglepersoner i rusmiddelforebyggelsen, og der er nu udgivet en rapport med resumé af de oplæg, som blev holdt på seminaret. Rapporten videregiver i journalistisk form ny viden om forbrugmønstre, udbredelse af rusmidler, holdninger i befolkningen og evaluering og effekt af forebyggelse. Rapporten er udsendt til lokale nøglepersoner: De amtslige alkoholog narkotikakonsulenter, SSP-konsulenter, embedslægeinstitutioner mv. Rapporten Unge og stoffer kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, tlf , [email protected]. Rapporten er gratis, men der pålægges ekspeditionsgebyr og porto. Status over sygehusenes rygepolitik I marts udsendte STOP en rapport med titlen Rygepolitik på danske sygehuse Rapporten beskriver de gældende rygeregler på sygehusene samt målsætningerne for rygning i fremtiden. Herudover ser rapporten på, hvordan omfanget af tilbud om hjælp til rygeophør og indholdet af rygeregler har ændret sig fra 1997 til i dag. Rapporten er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget i september Rapporten konkluderer, at der er mindre røg på de danske sygehuse, men der er stadig langt igen, før man kan komme på sygehus uden at blive udsat for passiv rygning. Den fulde rapport kan rekvireres hos STOP på tlf eller via [email protected]. Vejledning til tandlæger om rygestop Tobaksskaderådet og Dansk Tandlægeforening har i et samarbejde med EU-Working Group on Tobacco and Oral Health udsendt en vejledning til tandlægerne om rygningens konsekvenser for tandsundheden. Hvordan hjælper man patienter til rygestop? er en opfordring til tandplejepersonalet om at oplyse den enkelte patient om rygningens skadelige virkninger på tandsundheden samt at informere om de helbredsfordele patienten kan opnå ved et rygestop. Formålet med publikationen er at hjælpe tandplejepersonalet i arbejdet med forebyggelsen af rygningens sundhedsskadelige virkninger. Vejledningen indeholder bl.a. baggrundsinformation om tobakkens skadelige virkninger samt konkrete anvisninger på, hvordan tandplejepersonalet kan hjælpe patienterne til rygestop. Vejledning er gratis og kan bestilles hos Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, tobaksområdet, Ravnsborggade 2, 2200 Kbh. N, tlf , [email protected] Bog om mad til spædbørn og småbørn Der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv. Fra det nyfødte barn, der ammes, til det etårige barn, der spiser med af familiens mad. Hvordan hjælper man bedst barnet med at lære at spise maden? Og hvilken mad kan barnets spise hvornår? Bogen Mad til spædbørn og småbørn giver svar på en lang række spørgsmål, som ofte stilles af forældre. Den indeholder desuden instruktive opskrifter på maden fra den første skemad til familiens mad. Bogen kan købes i Komiteen for Sundhedsoplysning: [email protected] eller tlf Pris: 65 kr. Der er rabat ved køb af mere end 10 eksemplarer. Rapport om mad til spædbørn Sundhedsstyrelsen afholdt en kon- 32

33 ference om spædbarnskost februar Der er nu udgivet en konferencerapport, hvori de otte indlæg om spædbarnets overgang fra mælk til anden mad er gengivet. Mange aspekter er med: Mor-barn samspillet, det ernæringsmæssige, allergiproblematikken, levnedsmiddelsikkerhed, forældres informationsbehov, spædbørns mad i institutioner og et kulturelt syn på måltidet. Rapporten kan rekvireres mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr på eller tlf Oplaget er begrænset. Rapporten er udsendt til alle konferencedeltagerne. Rapport om forebyggelse af spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen afholdt en konference om forebyggelse af spiseforstyrrelser januar Der er udgivet en konferencerapport, som giver et billede af, hvordan der arbejdes med dette emne indenfor sundhedssektoren, i idrætsverdenen og i patientorganisationerne. Rapporten findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ww.sst.dk. Rapporten er udsendt til alle konferencedeltagerne. Værd at vide om prævention Komiteen for Sundhedsoplysning har udgivet pjecen Værd at vide om prævention som led i Regeringens handlingsplan for at mindske antallet af provokerede aborter. Pjecen gennemgår de mest almindelige former for prævention og beskriver en række fordele og ulemper ved de forskellige præventionsmetoder. Nødprævention, sexsygdomme og kirurgisk og medicinsk abort bliver også beskrevet. Desuden er der en oversigt over rådgivningsklinikker i alle amter, hvor man kan henvende sig, hvis man ønsker flere oplysninger eller hjælp til at vælge den rette beskyttelse. Pjecen udleveres gratis hos lægen, på apoteket eller på præventionsklinikker. Herudover kan pjecen købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning, Østbanegade 55, 5. sal, 2100 København Ø,Telefon: , fax: , [email protected]. Pris kr. 10. Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehuse Der er udgivet en håndbog, der fremlægger sundhedsfaglig evidens for effekten af forebyggelse på en række områder. Bogen fokuserer bl.a. på områder, hvor der allerede er udviklet konkrete programmer, der kan omsættes til praksis. Bogen består af to dele: Første del behandler generelle emner som fx kvalitetsudvikling i forebyggelsesarbejdet samt en række forebyggelsesområder som rygning, alkohol, motion, ernæring og socialt netværk. Anden del gennemgår udvalgte sygdomskatagorier, hvor fokus er tertiær forebyggelse. Klinisk håndbog i forebyggelse på sygehusene er skrevet af et tværfagligt forfatterpanel og henvender sig til læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, diætister og jordmødre. Redaktion:Torben Jørgensen, Knut Borch-Johnsen og Lars Iversen. Munksgaard Pris. 228 kr. incl. moms. Røgfrit Sygehus & Rygeophør på sygehus Der er udgivet to nye publikationer om rygning på sygehuse: Røgfrit sygehus - udgivet af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Rygeophør på sygehus - udgivet af Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital og Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. De to publikationer kan ses i sammenhæng eller anvendes hver for sig. Røgfrit sygehus er udgivet med det formål at give sygehusene et fælles grundlag for at vælge en tobakspolitik samt en strategi for at implementere denne på det niveau, det enkelte sygehus måtte ønske at være røgfrit på. Målgruppen er sygehus-, center- og afdelingsledelser samt samarbejdsudvalg på de danske sygehuse. Rygeophør på sygehuse er en lærebog for det sundhedsfaglige personale i de kliniske afdelinger på sygehusene. Hensigten har været at give personalet et fælles grundlag af viden og redskaber til at gøre en indsats overfor rygere blandt patienter. Publikationerne findes på hjemmesiderne og De kan også rekvireres i Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, tlf.: , [email protected]. Vuggedød og uventet spædbarnsdød Pjecerne Vuggedød kan forebygges og Pludselig uventet spædbarnsdød giver først og fremmest tre enkle forebyggelsesråd: Læg altid barnet til at sove på ryggen, undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen og undgå at barnet får det for varmt, når det sover. Pludselig uventet spædbarnsdød fortæller desuden om hyppigheden af vuggedød fra 1972 til 1997 og om en undersøgelse af sovestillinger foretaget af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med amtsundhedsplejersker og embedslæger i fem amter.yderligere næv- 33

34 ner denne pjece flere undersøgelser, som viser en øget forekomst af vuggedød, hvis moderen ryger under graviditeten samt dokumentation for forhøjet risiko for vuggedød, hvis barnet sover for varmt. Vuggedød kan forebygges og Pludselig uventet spædbarnsdød kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf , Der vil blive opkrævet porto og ekspeditionsgebyr. Pjece til forældre til skolebørn Pjecen Forebyggelse i skolealderen har til formål at orientere forældre om de tilbud den kommunale sundhedstjeneste og den kommunale tandpleje har til børn i skolealderen. Den definerer hvad sundhed er og fortæller om de undersøgelser, samtaler og undervisning, som den kommunale sundhedstjeneste tilbyder børn fra skolestart til udskoling. Pjecen nævner hvilke temaer, som er aktuelle på de forskellige klassetrin. Forebyggelse i skolealderen kan rekvireres gratis hos Sundhedsstyrelsen Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvenag 12, 2620 Albertslund, tlf.: , [email protected]. Der vil blive opkrævet porto og ekspeditionsgebyr. Nyt Video om tobak til etniske minoriteter Der er fremstillet en ny video om børn og passiv rygning. Den er lavet for at give etniske minoriteter information, så de kan tage hensyn til børnene, hvis der ryges i hjemmet.videoen er beregnet til, at sundhedsplejersken tager den med ved besøg i hjemmene, ligesom den kan bruges i mødregrupper. Videoen kan bruges som udgangspunkt for en samtale om passiv rygning, og hvad familierne kan gøre for at undgå, at børnene udsættes for røg. Den findes på syv sprog: Arabisk, somali, tyrkisk, farsi, bosnisk, kroatisk, serbisk, engelsk og dansk. Den danske udgave kan også bruges til danske familier. Til videoen hører pjecen Børn og passiv rygning, der kan gives til familien. Pjecen følger videoen op med konkrete råd og med oplysninger om risici ved passiv rygning. Den indeholder alle syv sprog. Der er udsendt bestillingskort til alle kommunale sundhedstjenester og materialet vil også vil blive tilbudt sprogskoler. Materialet kan bestilles hos Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, tobaksområdet, Ravnsborggade 2, 2200 Kbh. N, tlf , [email protected] Ny hjemmeside om alkohol Videnscenter om Alkohol har oprettet en ny hjemmeside, som er en stor alholportal. Den indeholder links, alkoholguiden Hvem kan hjælpe, en lang række faglige temaer, nyheder, litteraturbase, kalender m.m. for fagfolk og andre interesserede. Klik ind på Siden bliver dagligt opdateret. Støtte til projekter om selvmordsforebyggelse Der kan søges om støtte til modelprojekter. De skal bygge på eksisterende viden og erfaringer, jf. Forslag til Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i august Nøgleordene for projekterne er erfaringsopsamling, evaluering og formidling. Prioriterede temaer: Opfølgning efter behandling på skadestue eller somatisk afdeling, hvor der ikke er behov for psykiatrisk indlæggelse Udsatte grupper, herunder alkoholmisbrugere, etniske minoriteter og psykisk syge Unge kvinder Ældre Forebyggelsescentrenes aktiviteter Kvalitetsudvikling af og beskrivelse af eksisterende tiltag Andet, herunder tilbud til pårørende Inden for en mindre ramme kan der søges om inspirationspenge fx til forundersøgelser, afholdelse af temamøder eller lignende, hvor arbejdet endnu ikke er så langt, at det er relevant at starte modelprojekter. Kommuner, amtskommuner, H:S, private institutioner eller frivillige organisationer kan søge om støtte. Der er ca. 4 mio. kr. til uddeling for projektstart i 2001 eller Ansøgningsfristen er den 15. september Ansøgningen indsendes til: Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Referencegruppens sekretariat Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K Oversigt over støttede modelprojekter findes på referencegruppens hjemmeside: For yderligere information og vejledningsmateriale: se hjemmesiden. 34

35 Kalender Safe Community-Conference I dagene fra den 30. september til den 3. oktober 2001 er Viborg Amt vært for en international konference om skader og død som følge af ulykke. Konferencen er organiseret i samarbejde med WHO og Karolinska Instituttet i Sverige. Målgruppen er beslutningstagere inden for stat, amt og kommune, administratorer, forskere og planlæggere fra bl.a. sundhedsområdet. Sundhedsministeren vil åbne konferencen, og man forventer at der kommer ca. 250 konferencedeltagere fra mere end 50 lande over hele verden. Yderligere oplysninger om konferencen findes på konferencens hjemmeside eller konferencesekretaiatet, tlf: , [email protected]. 7. Nordiske Folkesundhedskonference - 1 st announcement Odense, den august 2002 Den nordiske folkesundhedskonference foregår denne gang i Odense i Danmark. Formålet er er at få en bred erfaringsudveksling mellem de nordiske lande på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.temaet for konferencen er folkesundhedsprogrammer i Norden. Oplysninger om konferencen: eller fuldmægtig Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen, tlf , fax , [email protected] eller konsulent Anne Smetana, Fyns Amt, tlf , fax , [email protected] Endeligt program med tilmeldingsskema udsendes primo Abonnement på Vital Oprettelse af abonnement, ændringer og afbestillinger skal ske skriftligt til Schultz Information, der fører Vitals abonnementskartotek. Ønskes abonnement på syv eller flere eksemplarer (fx til en arbejdsplads), skal det af kuponen fremgå, hvem der er ansvarlig for, at Vital fordeles efter modtagelsen. Ældre numre af Vital, klassesæt mv. kan rekvireres på nedenstående adresse. Jeg ønsker at abonnere på... eksemplar(er) af Vital.Vital er gratis Navn Stilling Institution Adresse Postnummer By Ansvarlig ved syv eller flere eks. Tlf. Abonnementskupon sendes til Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax

36 Postbesørget blad (0900 KHC) Med andre øjne Af læge, dr. phil Adé Ojeniyi, hiv/aids rådgiver hos INDsam Opbyg tillid hos etniske minoriteter Behovet for oplysning og rådgivning om hivsmitte og aids til etniske minoritetsgrupper er utroligt stort, viden om sygdomskomplekset er meget lille, og ofte er den baseret på katastrofale misforståelser. Samtidig er der desværre en bred mistillid til det danske sundhedsvæsen. Hiv/aids-oplysning har kun i begrænset omfang været rettet mod det afrikanske miljø i Danmark. De almindelige kampagner omkring hiv og aids har haft meget ringe betydning for de etniske minoriteter i Danmark. Disse grupper føler ikke, at behovet for oplysning og støtte om hiv og aids bliver håndteret tilfredsstillende inden for de eksisterende rammer. Skal der effektivt oplyses om og ydes rådgivning om hiv og aids til etniske minoriteter, er det afgørende at sådanne tiltag tager udgangspunkt i de forskelligheder, der karakteriserer minoritetsgruppen. Man må hele tiden have Søren Kierkegaards ord in mente: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det er lykkedes for IND-sam (Indvandrernes sammenslutning) at få skabt en god kontakt til de etniske minoriteters miljøer og skabe en høj grad af tillid til dens oplysningsindsats. IND-sam bruger uddannede etniske hiv/aids-informatører, der bliver sendt rundt for at formidle oplysninger og rådgivning om hiv og aids i de ellers lukkede og mistroiske miljøer. Mistillid til det danske sundhedsvæsen betyder, at et stort antal ikke søger læge. IND-sams hiv/aids oplysningsprojekt styres af en dansk uddannet læge, en dansk uddannet projektkoordinator samt informatører. Fællesnævneren er, at hele staben består af medlemmer af etniske minoriteter, der alle er accepterede i de målgrupper, som hiv/aids kampagnen er rettet imod. Den traditionelle holdning til hiv/aids, ikke mindst det tabu, der omgiver sex, gør, at der må gøres en ekstra indsats for at kunne nå ind til de sårbare og udsatte unge. Desuden er det en god idé at koble andre sygdomme til hiv/aids-problematikken, fx tuberkulose og seksuelt overførte sygdomme.tuberkulose forekommer jo i vidt omfang hos aids-patienter og har en høj forekomst hos visse etniske mindretalsgrupper. De professionelle, der arbejder med forebyggelse af hiv og aids i de etniske minoritetsgrupper, har således en særlig opgave med at trænge ind i de lukkede miljøer. Her er opbyggelse af tillid essentiel. Herefter må interessen fastholdes hos såvel uddannede etniske hiv/aids-informatører som hos målgrupperne. klikke dig ind og få uddybet de enkelte mål. Det er også muligt at downloade hele programmet, både på dansk og engelsk. Biblioteket indeholder en samling af materialer, som er ordnet under Folkesundhedsprogrammets 17 mål. Matrialerne under hvert mål er inddelt i: Indsatser og handlingsplaner Love, bekendtgørelser, vejledninger og retningslinier Pjecer, håndbøger, anbefalinger og metoder Dokumentation. I nyhedsarkivet kan du søge efter tidligere nyheder, blandt andet ud fra programmets mål. En database over forebyggere funwww.folkesundhed.dk Godt 500 forebyggere og andre interesserede modtager hver 14. dag en mail med de seneste nyheder, der har relation til Folkesundhedsprogrammet fra Sundhedsministeriet administrerer webstedet for de 10 ministerier bag Folkesundhedsprogrammet. Det finder du Nyhedssiden bringer et redaktionelt udvalg af nyheder om forebyggelse. Nyhederne har ofte links til kildedokumenter eller anden baggrundsinformation. En kalender giver overblik over konferencer og andre begivenheder. Ønsker du et overblik over Folkesundhedsprogrammet, kan du gerer som et netværk for folk, der arbejder med planlægning, udvikling eller drift af forebyggelsestiltag. Links til en lang række forebyggelsesrelevante websteder finder du også på Redaktør af webstedet er Andreas Christensen, Line-by-Line, mens specialkonsulent Janus Andersen, Sundhedsministeriet, er ansvarlig for webstedets drift.