ÅRSNYT Det driftsøkonomiske arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSNYT 2002. Det driftsøkonomiske arbejde"

Transkript

1 ÅRSNYT 2002 Det driftsøkonomiske arbejde

2

3 Forord Der sker i disse år meget store ændringer både inden for det primære landbrug og i rådgivningstjenesten. og udviklingscenter for de lokale foreninger på alle områder, som er relevante, og er derfor mange andre ting end de omtalte emner. Landsudvalget og landskontoret skal i dets virke ikke kun følge med i denne udvikling, men også være med til at præge udviklingen via de initiativer, der sættes i gang og de opgaver, der løses på landskontoret og lokalt. Med Årsnyt vil vi gerne synliggøre nogle af disse initiativer. Landsudvalget er i sit arbejde fokuseret på, hvordan der sikres en fortsat udvikling af rådgivningen både lokalt og på landskontoret. En vigtig del af dette arbejde er at sikre, at den nødvendige viden og kompetence er til stede hos alle medarbejdere på økonomikontorerne, og at denne viden udnyttes optimalt i forhold til den enkelte landmand. En anden opgave er at skabe bedst mulig sammenhæng og synergi mellem arbejdet på de lokale kontorer og på landskontoret. Landsudvalget har besluttet at ændre sammensætningen af udvalget, så fire ledende økonomikonsulenter kan vælges til udvalget, hvilket blandt andet er udtryk for ønsket om tættere samspil mellem det lokale og det landsdækkende arbejde. Arbejdet i de lokale foreninger er også præget af en meget hastig strukturudvikling i disse år. Der skal ske tilpasninger og rationaliseringer samtidig med, at kravene til dynamik og konkurrenceevne i rådgivningen skærpes. Det er en stadig udfordring at leve op til disse krav både for folkevalgte og ansatte, ligesom det stiller nye krav til landskontoret. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord på alle niveauer i rådgivningstjenesten. Forhåbentlig kan Årsnyt give indtryk af alsidigheden i arbejdet på landskontoret og give inspiration til en fortsat udvikling og udbygning af samarbejdet mellem landskontoret og de lokale foreninger til gavn og glæde for den enkelte landmand. Konsulent Torben Ulf Larsen og sekretær Kirsten Pedersen har medvirket ved udarbejdelsen af Årsnyt. Finn D. Aalestrup har stået for grafik og layout Skejby, november 2002 Forord De otte temaartikler, skrevet af medarbejdere på landskontoret, viser dels bredden i arbejdet på landskontoret dels nogle af de faglige problemstillinger, som er i fokus i disse år. Samtidig skal det understreges, at temaerne kun er eksempler på de opgaver, som løses på landskontoret. Kontorets opgave er at være viden- Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang 3

4

5 Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Brug farverne på den fælles palet og lad rådgivningen gøre en forskel Nytteværdi og konkurrenceevne nøgleord i rådgivningsarbejdet Ny Årsregnskabslov Hvad betyder den for mig? Indholdsfortegnelse Hvem vil bytte renter med mig? Swapaftaler en mulighed? Koster jord for meget? og hvad bestemmer prisen Succession til nære medarbejdere En ny mulighed Etableringskonto Anvendelse af etableringskonto efter etablering Rådene skal både nytte og flytte Planteavlsrådgivning med gummistøvler og slips Undgå fejlinvesteringer i fremtiden Gennemfør kun rentable investeringer Landbrugsøkonomi OnLine Informationer til rådgivere og landmænd Det driftsøkonomiske arbejde i de lokale landboforeninger Regnskabsarbejdets omfang Driftsøkonomikontorernes øvrige opgaver Personale og organisatoriske forhold Landsudvalg og underudvalg Fortegnelse over landboforeningerne, foreningernes udvalgsformænd og ledende økonomikonsulenter Landskontorets medarbejdere

6 6Formandens vindue Brug farverne på den fælles palet - og lad rådgivningen gøre en forskel Formand Gert Karkov Fødevareministeriet har meldt ud: Fødevaresektoren skal fortsat skabe vækst og velstand, og med udsigterne til konkurrencemæssige og teknologiske udfordringer som følge af globalisering af markederne og ændringer i EU s landbrugspolitik skal der udarbejdes en vejviser til, hvordan eksisterende barrierer bedst overvindes. Den vejviser kan vi fra erhvervet komme med mange bidrag til gennem påvisning af nødvendige forbedringer af rammevilkårene for erhvervet. Det gælder både de økonomiske og alle de produktionsrelaterede begrænsninger. Realiteterne har lært os, at fra der politisk ses i vejviseren, til man finder vejen - og vel at mærke en farbar vej - kan der gå et stykke tid. For at være rustet til morgendagen skal man stå distancen i dag. Vi landmænd skal i vores daglige virke nødvendigvis agere efter de forhold, der hersker nu. En relevant rådgivning skal derfor tage udgangspunkt i optimering af bedriften under de givne aktuelle forudsætninger, og naturligvis opstille alternative scenarier. De aktuelle rammer skal udfyldes og udnyttes bedst muligt. For at optimere mangfoldigheden i et landbrugs muligheder skal der males med et helt galleri af farver. Bundfarven er godt og professionelt landmandskab. Helheden sikres gennem farver afstemt efter hinanden, nogle påført med den brede pensel andre med lette penselstrøg. Landboforeningernes rådgivning er den palet, hvorpå farverne er placeret side om side uden at blive sammenblandet, men tæt på hinanden så de supplerer hinanden og fuldender det helhedsbillede, vi som landmænd forventer. Som landmænd drager vi fordel af at kunne se hele farvekortet ét sted. Det forpligter leverandørerne. Udvikling af farverne, servicering af systemerne og specialopgaver skal vi være fælles om. Nytteværdien kommer først, når En rådgivningsopgave er ikke løst, før den har gjort en forskel hos landmanden. farverne hænger på lærredet hos landmanden og har aftegnet et billede for familien, bedriften og økonomien. Den sammenhæng på bedrifterne skal gå igen i rådgivningen. Et krav for optimal opfyldelse af nytteværdi er at kende hinandens forventninger, få dem præciseret og fulgt op. Kun gennem kendte gensidige forventninger kan opnås tilfredshed. Rådgivningsopgaver er ikke færdige, før de har gjort en forskel hos landmanden. Det kræver et nært samspil mellem alle implicerede. Landmænd, rådgivere og folkevalgte lokalt og på landsplan. En aktuel og farbar vej hertil er Nyt partnerskab, forankret både blandt medarbejdere og folkevalgte. Faglige dage i 2002 resulterede i et oplæg til at styrke forbindelsen mellem brugere, medarbejdere, folkevalgte og landskontoret gennem Landsudvalget for Driftsøkonomi. Som opfølgning på det vil landsudvalgets sammensætning fremover repræsentere de nævnte parter. Netop derved kommer forventninger og opfølgning tættere på hinanden. Styrken i den brugerejede og brugerstyrede rådgivning på den enkelte landbrugsbedrift er netop muligheden for udnyttelse af sammenhængen på kryds og tværs af produktionsretninger, forsøg, udvikling og rådgivning fra lokale og centrale organisationer. Lad os tage et fast fælles tag i paletten. Holde farverne opdateret og adskilt men supplerende hinanden, så vi kan give et realistisk helhedsbillede af landbrugsbedriften og dens muligheder både i dag og i morgen.

7 Nytteværdi og konkurrenceevne - nøgleord i rådgivningsarbejdet Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang Kravet om tilpasning og fornyelse er stadig stigende. Det gælder overalt i samfundet og dermed også for landbruget og for den samlede rådgivningsvirksomhed. I en økonomisk stram situation, som erhvervet oplever for øjeblikket, bliver kravene yderligere skærpet. Der må nødvendigvis ses på mulighederne for rationaliseringer og besparelser og foretages nødvendige tilpasninger. I en sådan situation stilles der ekstra krav om ikke at miste det lange sigt af syne. Kravene til tilpasninger og besparelser må ikke overskygge det mere langsigtede behov for fornyelse. Det er vigtigt at se på muligheder frem for begrænsninger. I rådgivningstjenesten har vi mulighederne - det gælder om at udnytte dem, samtidig med at der foretages de nødvendige tilpasninger for fortsat at være konkurrencedygtig. Disse forhold gælder også på landskontoret. Vi skal have fokus på at udvikle rationelle systemer, som kan sikre, at de mange rådgivningsog serviceopgaver lokalt bliver løst på en hensigtsmæssig måde. Vi skal sikre en videnformidling, som gør, at de lokale rådgivere på alle niveauer er fagligt klædt på til at løse stadigt mere komplekse opgaver som følge af stigende krav fra landmændene og en stadig mere kompleks lovgivning. Vi skal i tæt samspil med brugerne udvikle værktøjer og metoder, som har en høj nytteværdi for landmanden i forhold til indsatsen, og vi skal medvirke til, at alle landmænd kan få opfyldt deres stadig mere forskellige krav og ønsker til rådgivningstjenesten. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord for den fortsatte udvikling af rådgivningstjenesten. Se på muligheder frem for på begrænsninger Nyt partnerskab Det er disse overvejelser, der både lokalt og på Nyt partnerskab Vejen til større synergi og gennemslagskraft Landbrugets Rådgivningscenter er baggrunden for oplægget om Nyt partnerskab i rådgivningen. I løbet af året er visionerne og ideerne bag Nyt partnerskab blevet præsenteret bredt for beslutningstagere i rådgivningstjenesten. Oplægget er udarbejdet i et samspil mellem inspirationsgruppen af centerledere og ledelsen på Landbrugets Rådgivningscenter. Der er stor opbakning bag visionen, fra nogle sider er det endda fremført, at vi burde gå endnu videre og etablere et landsdækkende rådgivningsselskab. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive det endelige oplæg, som præsenteres ultimo 2002 med henblik på endelig stillingtagen i de enkelte centre primo Det er målsætningen, at alle centre tilslutter sig basispakken, som består af blandt andet fælles markedsføring og fælles logo, produktkampagner, rekruttering og indslusning af medarbejdere samt indkøbsfællesskab. Dertil kommer mulighed for tilvalg på mere specifikke områder, f.eks. landsdækkende rådgivere og udbygget samarbejde på IT-området, blandt andet via LandbrugsInfo. Nyt partnerskab er vejen til at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse i den samlede rådgivningstjeneste og samtidig sikre, at der er den nødvendige kompetence til rådighed til at efterkomme den enkelte landmands ønsker. Udfordringen består i at udvikle og udbygge fælles kompetencer samtidig med, at der er indbyrdes konkurrence mellem de enkelte centre. Udfordringen kan synes stor, men skal løses, da der ligger en endnu større udfordring i stigende konkurrence fra rådgivere uden for systemet, både fra store revisionsselskaber og fra mindre private udbydere. Rådgivningstjenestens styrke ligger i kombinationen af det brede lokale netværk med samarbejdsrelationer til næsten alle landmænd, muligheden for en sammenhængende rådgivning dækkende alle fagområder og samspillet Landsudvalgets arbejde 7

8 8Landsudvalgets arbejde med Landbrugets Rådgivningscenter. Et samspil som skal udbygges og sikre, at den enkelte landmand oplever det to-lagede system som én rådgivningstjeneste, der kan levere både den ypperste specialistrådgivning og serviceog rådgivningsydelser, der er fuldt ud konkurrencedygtige i forhold til andre aktører på området. Faglige dage Det var samme tanker og overvejelser, der lå bag årets Faglige dage, hvor temaet var: Øget professionalisme i rådgivningen. Dagene blev afviklet som en stor workshop og resulterede i 13 idéoplæg til videre bearbejdning enten lokalt eller på landsplan. Landsudvalget har efterfølgende behandlet de ideer, der primært var rettet mod landsudvalget. De væsentligste var Konkurrencedygtig rådgivning og medarbejderengagement samt Fremtidig organisationsstruktur. Under Faglige dage blev det slået fast, at et moderne rådgivningscenter skal fungere som en virksomhed og produkterne skal være markedsdrevne. Det blev understreget, at der skal være plads til kreativitet og udvikling på centrene, så ildsjælene får mulighed for at skabe udvikling og forandring. Kreativitet og nye initiativer må ikke kun belønnes med merarbejde! Der var enighed om, at emnet er ekstremt vigtigt men svært at kombinere med en travl hverdag. Der er behov for vedholdende at have fokus på området både lokalt og på landsplan, da medarbejderengagement og medarbejderudvikling er en forudsætning for fortsat udvikling af rådgivningstjenesten. Ny sammensætning af landsudvalget Hovedemnet på Faglige dage - og det der i årets løb har optaget landsudvalget mest - var den fremtidige organisationsstruktur. Udgangspunktet for diskussionerne var ønske om større brugerindflydelse, herunder større indflydelse fra Kontaktudvalget (lokale konsulentrepræsentanter) og dermed mere direkte indflydelse på prioritering af opgaverne på landskontoret. Endvidere ønsket om et større samspil mellem den lokale rådgivning og aktiviteterne på Landbrugets Rådgivningscenter. Øget professionalisme via medarbejderudvikling og -engagement Resultatet af disse overvejelser blev et oplæg om at ændre sammensætningen af landsudvalget, så lokale konsulenter kan vælges direkte. Efter grundige diskussioner i landsudvalget er det besluttet, at udvalget fremover skal bestå af: 1 delegeretmødevalgt formand (viceformand i Landboforeningerne) 6 folkevalgte medlemmer af lokale økonomiudvalg 4 ledende økonomikonsulenter 3 repræsentanter fra henholdsvis Landsudvalgene for Planteavl og Svin og bestyrelsen for Dansk Kvæg Valgene sker samlet i en valghandling for folkevalgte og én for økonomikonsulenterne. Valgene sker på Faglige dage, og hver forening tildeles én stemme pr. påbegyndt 800 regnskaber til valgene i hver gruppe. Forslaget er efterfølgende godkendt i Landboforeningernes bestyrelse og træder i kraft 1. februar Valg til det nye landsudvalg skal således holdes første gang på Faglige dage i januar Vedtagelsen betyder endvidere, at regionsudvalgenes rolle som valgforum til landsudvalget bortfalder. Landsudvalgets forretningsudvalg nedlægges, ligesom Kontaktudvalg og faste underudvalg nedlægges. I stedet skal landsudvalget mødes hyppigere, 6-8 gange om året, ligesom der kan nedsættes ad hoc-udvalg til løsning af konkrete opgaver. Endelig er det planen, at formænd og ledende økonomikonsulenter (deltagerne i Faglige dage) skal mødes to gange om året, og at dette forum, hvor alle foreninger er repræsenteret, bliver bagland for landsudvalget. Det er landsudvalgets intention og klare overbevisning, at der med denne beslutning er taget et stort skridt hen imod det tættere samspil mellem den lokale rådgivning og landskontoret. Fusion med Familielandbruget Efter diskussionen og beslutningen om ændret sammensætning af landsudvalget er forslaget om fusionen mellem Landboforeningerne og Familielandbruget kommet på bordet. Vedtages dette forslag, betyder det sammenlægning af de to landsudvalg og landskontorer.

9 Landsudvalget bakker op om en sådan fusion. Bliver den en realitet, vil et kommende fælles landsudvalg blive valgt efter samme retningslinier, som er vedtaget af Landboforeningerne. I fusionsoplægget er det fastlagt, at der i et eventuelt fælles landsudvalg, ud over seks folkevalgte fra Landboforeningerne, skal vælges tre fra Familielandbruget og i alt fem konsulentrepræsentanter, hvoraf der skal være mindst to fra hver gruppe af kontorer. Derudover fortsat tre repræsentanter fra fagudvalgene og en delegeretmødevalgt formand. Landsudvalgets opbakning til et fælles landsudvalg og landskontor skyldes dels, at det fagligt set er den eneste rigtige løsning set i lyset af udviklingen i erhvervet. Dels at der allerede i dag på langt de fleste områder er et tæt samarbejde mellem de to landskontorer, og hovedparten af opgaverne løses i fællesskab. Dette vil ved en sammenlægning kunne gøres administrativt og ledelsesmæssigt enklere. Kompetencer skal udnyttes på tværs Samspil mellem økonomisk og faglig rådgivning Mulighederne for at tilbyde en afstemt og sammenhængende rådgivning er en af styrkerne i rådgivningstjenesten. Det er for landsudvalget en overordnet målsætning at medvirke til at skabe de bedste rammer herfor både lokalt og på landsplan. I landsudvalget og på Landbrugets Rådgivningscenter er dette søgt fremmet, blandt andet ved at repræsentanter fra de faglige landsudvalg og Dansk Kvæg er med i Landsudvalget for Driftsøkonomi, og ved at de etablerede produktionsøkonomigrupper organisatorisk refererer til Landsudvalget for Driftsøkonomi. Det er vigtigt at have dette samspil i fokus både lokalt og på Landbrugets Rådgivningscenter. Set i lyset af blandt andet etablering af Dansk Kvæg og nogle steder i landet samling af kvæg- og svinerådgivningen under selvstændige regionsudvalg, har landsudvalget diskuteret, hvordan det bedst muligt udfylder sin koordinerende rolle og medvirker til dette samspil. Der er i landsudvalget et stærkt ønske om at bevare den sammenhængende rådgivning, og at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis rådgivning om planteavl, bygninger og maskiner og økonomi bliver splittet op. Kompetencer skal udnyttes på tværs, og det skal undgås, at der opbygges parallelle faglige kompetencer flere steder i organisationen. På Landbrugets Rådgivningscenter skal der arbejdes for at de enkelte landsudvalg får større ejerskab til Landsudvalget for Driftsøkonomi, 2002 Landsudvalgets arbejde 9

10 Landsudvalgets arbejde de opgaver, som går på tværs af landsudvalgene, og lokalt skal der gøres en indsats for at bevare det organisatoriske sammenhold i rådgivningen. Kun derved kan den styrke, der ligger i at kunne yde en afstemt og bedriftssammenhængende rådgivning, bevares. Produktionsøkonomisk rådgivning På Landbrugets Rådgivningscenter er arbejdet med produktionsøkonomi organiseret i to produktionsøkonomigrupper, hvori der deltager medarbejdere fra de berørte fagområder. Herigennem sikres der koordinering og det samspil mellem de teknisk/faglige og de økonomiske discipliner, som er nødvendigt, for at rådgivningen fungerer sammenhængende og afstemt over for den enkelte landmand. Strategisk rådgivning I takt med øgede krav til den enkelte landmand og snævre marginaler mellem økonomisk succes og det modsatte øges behovet for en overordnet målsætning og plan for både bedriftens og familiens udvikling. Derfor er udvikling af den strategiske rådgivning prioriteret højt på landskontorets arbejdsplan. Dygtige medarbejdere er gode at have på hånden Af væsentlige opgaver løst i 2002 kan nævnes de tre produktionsøkonomipjecer Kvæg, Svin og Planteavl. Heri belyses den generelle økonomi på de tre områder - både aktuelt og forventninger til fremtiden. Desuden belyses aktuelle temaer, som f.eks. gylleseparering som alternativ til jordkøb, omkostninger ved udflytning af produktionen fra bynære områder, køer på græs eller stald og maskinfællesskaber. Pjecerne er meget efterspurgte i den lokale rådgivning og kan læses på LandbrugsInfo (www.lr.dk) eller købes lokalt eller via Landbrugets Rådgivningscenters netbutik. Af øvrige aktuelle emner, der er arbejdet med i produktionsøkonomi, kan nævnes netværkssamarbejde for svineproducenter, hvor der er udgivet et hæfte med gode råd og anvisninger til konsulenter og landmænd. Der er påbegyndt et projekt om benchmarking kaldet Top-tjek. Formålet er at finde et enkelt internetbaseret værktøj, som gør det muligt for den enkelte landmand at sammenligne sine produktionsresultater med de bedste og få udpeget de områder, hvor der er størst mulighed for forbedringer. Arbejdet fortsætter i Der er arbejdet med foderforsyning på økologiske mælkebedrifter, udlicitering af kvier, produktionsøkonomisk rådgivning i planteavlen, arbejdstilrettelæggelse samt en række aktuelle analyser omkring midtvejsevaluering og mælkekvote, ligesom der er udarbejdet en række regneark og andre aktuelle værktøjer til brug i den lokale rådgivning. Også her giver LandbrugsInfo både oversigt og indgang til den store videnmængde, der findes på området. Først på året blev et antal lokale centre besøgt for at afdække behov og diskutere, hvordan udvikling og implementering af den strategiske rådgivning kunne forbedres. Det har resulteret i et spydspidskursus for de rådgivere, som skal være inspiratorer lokalt. Endvidere har landskontoret været med i planlægning og gennemførelse af et virksomhedsinternt kursus, som tager sigte på at bibringe rådgivere bredt en platform for at udbrede den strategiske rådgivning til en større gruppe af landmænd. Det er landskontorets vurdering, at der ligger et stort udækket behov på området, og at der er basis for at sætte fokus på emnet over for en stor gruppe af landmænd. På landskontoret vil indsatsen på området blive fortsat i Kompetenceudvikling Fortsat fokus på og udbygning af kompetence og faglig viden hos alle grupper af medarbejdere er en afgørende faktor for rådgivningssektorens fremtidige konkurrenceevne. Der er ikke mindst behov for at se på de formidlingsmæssige kompetencer. Hvordan øges rådgivningens gennemslagskraft, og hvordan når vi nye målgrupper og fastholder dem som kunder i rådgivningsvirksomheden? Et af tiltagene på området er udvikling af kollegial supervision. Her deltager i første omgang medarbejdere fra Landbrugets Rådgivningscenter som fluen på væggen i kon- 10

11 krete rådgivningsopgaver. Det faktum at læringsprocessen tager udgangspunkt i konkrete rådgivningsopgaver gør opgaven nærværende og udbyttet stort. I projektet uddannes lokale medarbejdere til at kunne virke som supervisorer over for kollegaer, hvilket er en forudsætning for en bredere udbredelse. Metoden er effektiv men også forholdsvis ressourcekrævende. Ekspertkurser Som noget nyt er der i 2002 tilbudt forskellige typer af ekspertkurser på skatteområdet. Vedrørende selskabsdannelse og dødsboer er der udviklet nye kurser, som henvender sig til lokale eksperter på området. Kurserne afvikles som modulkurser, hvor deltagerne selv er med til at fastlægge, hvad der behandles på kommende moduler. Samtidig åbner kursusformen mulighed for, at der oprettes erfagrupper/netværk blandt specialisterne på området. Endvidere tilbydes som noget nyt kurset Skatteeksperten, specielt målrettet de specialister lokalt, der har behov for en anden og mere dybtgående behandling af nyt lovstof mv. end der levnes plads til på kurset Aktuelle skatteforhold. Elevuddannelsen Den fælles elevuddannelse har været i god gænge gennem mange år. Uddannelsen for elevhold 2001 og 2002 afvikles i samarbejde med Århus Købmandsskole. Desværre er deltagelsen specielt på det sidste hold præget af, at der i år er ansat meget få elever lokalt. En måske naturlig konsekvens af et faldende antal ansatte totalt set på området men samtidig en udvikling, som er uholdbar på længere sigt. Både af hensyn til aldersfordeling, tilførsel af ny viden og holdninger til systemet er der fortsat behov for tilgang af nye medarbejdere. Der opfordres til at være opmærksom på forholdet ved planlægning af den fremtidige personalepolitik. Ny lovgivning Selvom 2002 har været et fredeligt år, hvad angår ny lovgivning på det økonomiske og skattemæssige område, er der dog kommet en del nye love, som har betydning for hovedparten af landmænd. Tilbud om ekspertkurser Selskabsdannelse Dødsboer Skatteeksperten 100% godtgørelse af omkostninger i mindre skattesager Ny Årsregnskabslov Den ny Årsregnskabslov, som blev vedtaget i 2001, træder i kraft for regnskabsåret 2002 og skal dermed anvendes første gang ved opgørelse af regnskaber for kalenderåret Loven er en rammelov og gælder alle typer erhvervsdrivende virksomheder, herunder også personligt ejede virksomheder, hvilket er nyt. I hovedtræk gælder dog de samme regler som hidtil for opgørelse af landbrugsregnskaber (driftsregnskaber). Der er på enkelte områder introduceret nye begreber, ligesom der på enkelte konkrete områder er ændringer. Det gælder blandt andet oplysning om eventualforpligtelser og ledelsespåtegning. Begge dele har hidtil været anbefalet som god regnskabspraksis, men er nu blevet lovkrav. I årets løb har der været arbejdet med fortolkninger og afklaring af faglige problemstillinger. Der er udgivet et foreløbigt vejledningsmateriale, og der laves en gennemgribende revision af håndbogen Regnskabspraksis i landbruget, som udkommer inden årets udgang. Samtidig tilbydes lokale møder med gennemgang af de nye regler og konsekvenserne for opgørelse af landbrugsregnskaber både for personligt ejede virksomheder og landbrugsselskaber. I temaartiklen side 16, er der nærmere redegjort for den nye Årsregnskabslovs betydning for landbruget. Skattelove mv. På trods af skattestoppet er der vedtaget en del lovændringer på skatteområdet. Det drejer sig blandt andet om succession til nære medarbejdere (se artiklen side 22). Loven åbner mulighed for, at disse ved succession kan overtage arbejdsgivers virksomhed på samme måde, som et nært familiemedlem kan overtage virksomheden, uden at det udløser beskatning af genvundne afskrivninger, ejendomsavance mv. Endvidere er etableringskontoordningen blevet udvidet. Det maksimale indskud er forøget fra 25% til 40% af nettolønindtægten eller erhvervsoverskuddet, og tidsfristen for etablering er forlænget fra 45 år til 67 år. Denne ordning er nærmere beskrevet i temaartiklen på side 24. Landsudvalgets arbejde 11

12 Landsudvalgets arbejde Der er gennemført en ordning, som muliggør 100% omkostningsgodtgørelse i skattesager, som helt eller i overvejende grad vindes i ankesystemet. Endelig er der kommet administrative afgørelser, som ændrer praksis for opgørelse af ejendomsavancen for ejendomme, som er anskaffet inden En ændring af praksis som i de konkrete situationer vil kunne medføre en betydelig nedsættelse af ejendomsavancen, specielt for ejendomme, som er købt i perioden fra slutningen af 1970 erne til slutningen af 1980 erne til en forholdsvis høj pris i forhold til vurderingen pr. 1. januar Arbejdsmarkeds- og sociale love På arbejdsmarkedsområdet er der blandt andet åbnet op for, at selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for fleksjob i egen virksomhed. Endvidere kan lønmodtagere og selvstændige fra 1. september 2002 være medlemmer af samme arbejdsløshedskasse. Endelig indgår det i finanslovsaftalen, at arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger bliver skattefrie også for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Det er endnu ikke lykkedes at få en forenkling af reglerne for medarbejdende ægtefællers udtræden af selvstændig virksomhed, men fra 1. november 2002 er der opnået enkelte forbedringer. Den væsentligste ændring er muligheden for udtræden ved ansættelse af en ny medarbejder som erstatning, som vil gælde for virksomheder med en lønudgift på op til godt 1,9 mio. kr. om året. Det bliver også nemmere for selvstændige at overgå til efterløn midt i et regnskabsår efter den såkaldte 400-timers ordning. 1. januar 2003 træder førtidspensionsreformen i kraft. Førtidspensionen kommer til at bestå af én skattepligtig ydelse, som svarer til dagpengeniveauet. Beregningsprogrammet for førtidspension vil blive lagt om i første halvår af Loven om forlænget barselorlov trådte i kraft i marts 2002 og giver både selvstændige og lønmodtagere mulighed for orlov i 52 uger med fuld dagpengeret. Revisorlovgivning Revisorkommissionen afgav efter flere års arbejde i januar en omfattende betænkning om den fremtidige revisorlovgivning. Det principielle indhold i betænkningen er, at der skal ske en lempelse i de nuværende meget restriktive regler for, hvad en revisor må beskæftige sig med. Ifølge den nuværende lov må en revisor alene beskæftige sig med revision samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed. Dette foreslås lempet, så en revisor fremover også må udføre rådgivnings- og konsulentopgaver uden egentlig tilknytning til revisionsopgaven. Kravene om uafhængighed mv. skal alene gælde, når revisor afgiver erklæringer og rapporter, som kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til klientens eget brug. Samtidig foreslås indført krav om obligatorisk kvalitetssikring, kravene til konkret uafhængighed skærpes, og det foreslås, at op til 40% af kapital og stemmeandele i et revisionsselskab kan ejes af andre end offentligt godkendte revisorer. Revisorkommissionen foreslår også, at den nuværende bestemmelse, som muliggør, at landboorganisationerne kan have ansatte registrerede revisorer, bibeholdes. Landboforeningerne, Familielandbruget og Landbrugets Rådgivningscenter har afgivet fælles høringssvar. Heri bakkes op om betænkningens indhold generelt, herunder forslagene om udvidelse af virksomhedsområdet og obligatorisk kvalitetssikring. Vigtigheden af at vi fortsat kan have registrerede revisorer ansat på vore kontorer understreges, og det foreslås, at reglerne om ejerskab yderligere lempes, så det ikke kun er ansatte eller tidligere ansatte, der kan eje revisionsvirksomheder men også andre eksterne investorer, blot hovedvægten og flertallet af stemmer fortsat ligger hos offentligt godkendte revisorer. Baggrunden herfor er, at EU-reglerne giver mulighed herfor, og at de danske regler om ejerskab, selv efter Revisorkommissionens forslag, er meget restriktive. Endelig lægger høringssvaret meget vægt på, at de foreningsansatte registrerede revisorer skal have mulighed for at drive revisionsvirksomhed som bibeskæftigelse sideløbende med 12

13 ansættelsen - på samme måde som øvrige offentligt godkendte revisorer. Lovforslaget er sendt i høring primo november og forventes fremsat i januar 2003 med ikrafttræden 1/ Skattemæssig rådgivning Skatteregnskabet og den skattemæssige rådgivning udgør en stor og meget vigtig del af arbejdet på de lokale kontorer. En optimal skattemæssig rådgivning er en kerneydelse til alle landmænd og dermed et vigtigt forretningsområde for økonomikontorerne. Samtidig er lovgrundlaget komplekst med hyppige ændringer og ofte også uklarheder om tolkning af lovgrundlaget. Det kræver fortsat specialisering og efteruddannelse af medarbejdere at kunne rådgive optimalt under en stadig mere kompleks lovgivning. På landskontoret stiller dette også meget store krav. Det gælder både i kommentering og analyse af nye forslags konsekvenser for den enkelte landmand og ikke mindst i formidlingen af disse budskaber til de lokale medarbejdere. Et højt kompetenceniveau lokalt er en forudsætning for at rådgive i junglen af komplicerede regelsæt og uklare myndighedstolkninger. Derfor prioriteres videnformidling og kompetenceopbygning lokalt meget højt, jævnfør også tidligere omtale af tilbuddet om ekspertkurser mv. Der er meget stor efterspørgsel efter undervisere både til lokale kurser og kurser afholdt på AgroForum. Samtidig er der behov for mere grundlæggende oplæring i udnyttelse af mulighederne for informationsformidling - f.eks. via internettet. Familiejura I løbet af året er der arbejdet med etablering af en familiejurapakke, som tilbydes som et pilotprojekt under landsdækkende rådgivere i Nyt partnerskab. Der er indgået en samarbejdsaftale med fire lokale foreninger, som stiller eksperter på området til rådighed. De har sammen med medarbejdere fra de to Landskontorer for Driftsøkonomi udarbejdet materiale indeholdende standardkoncepter til rådgivningsopgaver på området, lige fra etablering til afvikling af bedriften. Pakken indeholder desuden vejledninger, tjeklister og aktuelt nyt og vil blive fulgt op med tilbud om kurser i familiejura og konkret anvendelse af koncepter mv. i pakken. Materialet vil blive tilgængeligt via LandbrugsInfo og solgt i abonnement til alle interesserede foreninger. Målet er at oparbejde en grundviden hos økonomikonsulenterne på det familiejuridiske område og opnå en øget specialisering hos ESkonsulenterne. Endvidere at stille eksperter til rådighed til løsning af specielle og komplicerede opgaver, så alle foreningernes medlemmer kan få konkurrencedygtig rådgivning på området inden for landbrugets egen rådgivningsvirksomhed og i sammenhæng med den øvrige økonomiske rådgivning. Ø90-regnskabssystemet Hovedindsatsen vedrørende Ø90 har i 2002 været omlægningsprojektet, som blev sat i gang ultimo 2001 og vil strække sig frem til Jævnfør omtalen i Årsnyt 2001 er hovedformålet at modernisere og videreudbygge det eksisterende Ø90, så det også fremover er et effektivt og driftsikkert værktøj både til opgørelse af regnskaber og rådgivning af landmænd ud fra de regnskabsmæssige oplysninger. Landsudvalgets arbejde Landskontoret deltager i stigende omfang i løsning af konkrete sager, i samspil med de lokale foreninger. Det være sig i form af telefonrådgivning eller skriftlig besvarelse i konkrete sager. Opgaverne opstår typisk i forbindelse med rådgivningsopgaver for den enkelte landmand, medvirken ved udarbejdelse af klager eller bindende forhåndsbesked eller rådgivning om, hvorvidt man bør gå videre med sagerne i ankesystemet. Arbejdet går efter planen. Der er nedsat en brugergruppe, som følger hele omlægningsprojektet, det vil sige opgaver i forbindelse 13

14 Landsudvalgets arbejde med både udvikling, test, igangsætning, implementering og information til de kommende brugere. Derudover er der også nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af lokale brugere, som medvirker ved løsning af konkrete delopgaver. Den del af omlægningsprojektet, der skal i drift i efteråret 2003, er udviklingsmæssigt opdelt i to delopgaver. Landskontorerne er i gang med en samlet afprøvning af programmerne i den første del, og denne del skal ultimo året i brugertest i tre lokale foreninger. Delopgave to skal være klar til brugertest pr. 1/ De vigtigste nyheder i første del af omlægningen er en ny rapportgenerator, som giver mulighed for væsentlige forbedringer af regnskabsudskrifterne, blandt andet via typografiske skrifttyper. Endvidere omlægning af kasseregistrering til Windows brugerflade samt faciliteter der rationaliserer arbejdsopgaverne på kontorerne både i relation til registreringer, kontrol af data og som følge af nye opgørelsesmoduler. Omlægningen af Ø90 medfører krav til de enkelte centres edb-udstyr og kommunikationslinier. Der er udsendt en samlet beskrivelse af de krav, der skal opfyldes. For langt de fleste centres vedkommende vurderes det, at det eksisterende udstyr vil opfylde kravene. Samtidig med omlægningsprojektet skal det eksisterende Ø90 holdes i optimal drift. Dette har i 2002 været begunstiget af få lovmæssige krav til ajourføringer, hvorfor der kun har været mindre ændringer i årets løb. Dataudvekslingen med Told og Skat er blevet ajourført, og godt ejendomme har fået regnskaber og selvangivelse overført elektronisk. Der er i årets løb endvidere etableret mulighed for, at driftsregnskaber kan overføres elektronisk til landmænd, realkreditinstitutter, pengeinstitutter mv. via mail og PDF-fil. Ø90 blev certificeret i 2001, og der har i 2002 været de rutinemæssige eftersyn fra BVQI, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Kvalitetssikringssystem ajourføres løbende, så Ø90 fortsat kan leve op til værdigheden som landets suverænt største og mest effektive brancheregnskabssystem. BEDRIFTSLØSNING Ultimo 2001 blev der udsendt en ny version af Regnskab og selvangivelse for bedrifter overført elektronisk til Told og Skat økonomiprogrammerne, som indeholdt mange forbedringer i budgetprogrammerne, især i relation til den tværfaglige anvendelse på centrene. Landmænd med abonnement på BE- DRIFTSLØSNING fik den nyeste version primo Med denne version fulgte også programmet Bedriftsplan, som blev tilbudt uden betaling i en prøveperiode. Bedriftsplan er et program til overordnet planlægning og simulering på bedriftsniveau. Planlægningen kan foretages for et eller flere år og er derfor velegnet ved overvejelser om produktionsændringer, herunder eventuel omlægning til/fra økologisk produktion. Der er ønske om at udbygge både investeringsberegninger og beregninger af kapacitetsomkostninger mv. i Bedriftsplan. For øjeblikket vurderes det, om investeringsdelen hensigtsmæssigt kan udvikles som en internetapplikation, og det undersøges, hvorvidt der kan skaffes økonomisk dækning for udvikling af kapacitetsdelen. I Fakturaprogrammet er nye og bedre faciliteter under udvikling. De forventes udsendt i 4. kvartal Der er blevet tilbudt og afholdt lokale besøg og kurser med emner vedrørende økonomiprogrammer, samt udarbejdet kogebøger og andet vejledningsmateriale, som kan effektivisere brugen af programmerne. Studielandbrug Studielandbrug blev etableret i 1995 i et samarbejde mellem lokale centre, Landbrugets Rådgivningscenter og sektorforskningen. Godt 50 landbrug har i 2002 medvirket til løsninger af de mange opgaver, som koordineres via Studielandbrug. Af nye projekter, som er startet op i 2002, kan nævnes kødkvægsproduktion og produktionsstyring i økologisk malkekvægsbedrifter. En oversigt over projekterne og resultaterne herfra kan findes på LandbrugsInfo. 14

15 I løbet af 2002 gennemføres et større analyseog udredningsarbejde om den fremtidige organisering af Studielandbrug. Baggrunden herfor er, at praksis har vist, at det hovedsagelig er kvægfaglige og planteavlsrelaterede opgaver, der løses via Studielandbrugene. Blandt interessenterne er der enighed om at bevare konceptet, men der er ønske om større fleksibilitet med hensyn til registreringsomfang og udvælgelse af bedrifter. Inden årets udgang skal der foreligge en plan for reorganisering af studielandbrugskonceptet, herunder også overvejelser om at tilknytte studielandbrugene tættere til Dansk Kvæg. Øvrige driftsøkonomiske opgaver LandbrugsInfo Videnformidling er en grundsten i landskontorets arbejde. Det være sig mundtligt ved undervisning, møder og ikke mindst telefonisk rådgivning. Skriftligt sker formidlingen primært via LandbrugsInfo. Her udsendes løbende informationer, som f.eks. skattemeddelelser, ES-meddelelser, Finansnyt og en lang række driftsøkonomiske informationer i øvrigt. Der er udviklet temasider på forskellige områder og intern information, som er forbeholdt ansatte på rådgivningscentrene. Det gælder f.eks. insiderinformation på skatteområdet, hvor de lokale konsulenter får adgang til forskellige tjeklister og anvisninger til udformning af ankesager mv. Udbygningen af LandbrugsInfo vil fortsætte, men en optimal udnyttelse af mulighederne kræver samtidig, at der lokalt investeres ressourcer i at få overblik og udnytte teknologien. Kun derved opnås den nytteværdi og de muligheder, der er for at yde en topprofessionel rådgivning. I øvrigt henvises til temaartiklen side 30, hvor nogle af de mange muligheder på LandbrugsInfo omtales. Modelbrug - Lønningsevne Kr. pr. normtime Søer Slagtesvin 100 Kvæg 0 jan 2000 jul 2000 jan 2001 jul 2001 jan 2002 jul 2002 Modelbrug For at få et mere aktuelt billede af den økonomiske situation for forskellige bedriftstyper, er der udviklet modelberegninger for økonomien på henholdsvis et malkekvægbrug, et sohold og et slagtesvinebrug. På baggrund af månedens aktuelle priser beregnes et økonomisk årsresultat for de tre bedriftstyper. Der beregnes både et aktuelt resultat baseret på månedens priser og et 12 måneders løbende gennemsnit. Resultaterne for modelbrugene offentliggøres på LandbrugsInfo og er et supplement til de mere bagudrettede statistiske opgørelser af regnskabsresultaterne. Landbrugsgazeller I årets løb har landskontoret medvirket ved Landbrugsraadets og Dagbladet Børsens udpegning af årets landbrugsgazelle. Landskontorets arbejde har primært bestået i medvirken ved udvælgelse af gazellebrugene og kontakt til de lokale centre og derigennem til landmændene om eventuel deltagelse i konkurrencen. Landskontoret medvirker også ved opgaven i Landsudvalgets arbejde 15

16 Årsregnskabslov Ny Årsregnskabslov - Hvad betyder den for mig? Konsulent Torben Udsen En ny regnskabslov har set dagens lys og skal første gang anvendes for regnskabsåret Betegnelsen Årsregnskab skiftes ved den lejlighed ud med begrebet Årsrapport. Det nye begreb, som i landbruget er ensbetydende med driftsregnskabet, lægger i stigende grad op til, at regnskabet ikke blot skal bestå af talopstillinger men også af tekstmæssige oplysninger og forklaringer, så årsrapporten giver et retvisende billede som helhed. Principperne i loven Loven omfatter alle erhvervsdrivende virksomheder, men det er forskellige regelsæt, der skal anvendes til forskellige kategorier af virksomheder. Helt grundlæggende gælder dog en række fælles krav. Årsrapporten skal bl.a. helt overordnet altid give et retvisende billede af virksomhedens indtjening og finansielle situation. Virksomheder i personligt eje er langt den mest dominerende form i landbruget. Artiklen er derfor skrevet med udgangspunkt i de regler og anbefalinger, der findes til denne type af virksomheder. Driftsregnskabet fremover Som landmand får du med driftsregnskabet faktisk to regnskaber i et. Regnskabet indeholder nemlig både den eksterne årsrapport og et internt regnskab. Sidstnævnte kan du og din økonomikonsulent anvende i forbindelse med driftsøkonomisk rådgivning, planlægning og kontrol. Også fremover vil driftsregnskabet kunne opfylde begge formål. Den interne del af regnskabet med analyser mv. kan fortsætte uændret, idet tilpasningen til den nye Årsregnskabslov kun vedrører den eksterne årsrapport. Målgruppen for den eksterne del af driftsregnskabet (årsrapporten) er hovedsagelig kreditgiverne og andre samarbejdspartnere, der er interesseret i virksomhedens finansielle til- Årsrapporten skal give et retvisende helhedsoverblik over den finansielle situation. stand. Den eksterne årsrapport omfatter: Ledelsespåtegning og konsulenterklæring. Resultatopgørelse. Balance. Egenkapitalforklaring. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Noter. Som landmand vil du naturligvis også interessere dig for den eksterne del af regnskabet, det er jo bl.a. her, du kan aflæse, hvor stort et overskud landbruget har givet, og hvor meget din egenkapital udgør ved årets slutning. Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning er et nyt begreb. Her giver du som virksomhedens ejer din påtegning på årsrapporten, hvor du skriver under på, at årsrapporten: er udarbejdet efter lovgivningen, giver et retvisende billede. Ledelsespåtegningen suppleres med yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt for at give et retvisende billede. Det kan eksempelvis være oplysninger om væsentlige: investeringer, omlægning eller reduktion af produktionen, usikkerheder eller usædvanlige forhold, der har påvirket årsrapporten, begivenheder efter regnskabsårets slutning. Ved at give oplysninger, som forklarer årets resultat eller forestående begivenheder, bliver årsrapporten mere dækkende, og det hæver kvaliteten til gavn for både landmanden og eksterne læsere. 16

17 Udskudt skat en svær vurdering Som selvstændig landmand betaler du hvert år skat i forhold til årets skattepligtige indkomst. Som årene går og i takt med, der f.eks. foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger, inventar og maskiner, vil der opstå en udskudt skat, som normalt skal indbetales når ejendommen afstås. Den udskudte skat omfatter også skat af værdistigninger på den faste landbrugsejendom. For personlige virksomheder er der ikke krav om, at udskudte skatter skal indregnes som en skyldig post i balancen. Skøn over udskudte skatter er behæftet med en betydelig usikkerhed. Det betyder dog ikke, at den udskudte skat er uinteressant ud fra et rådgivningsmæssigt synspunkt. Generelt kan det anbefales, at udskudt skat tages op som et tema i rådgivningen og sparringen mellem økonomikonsulenten og landmanden i god tid før et forventet salg/generationsskifte, og på det tidspunkt bør der også findes oplysninger om den udskudte skat i driftsregnskabet. Hvis der i dit driftsregnskab findes oplysninger om udskudt skat, skal du være opmærksom på, om beløbet omfatter alle de udskudte skatter, Skøn over den udskudte skat anbefales oplyst, hvor det er relevant for landmanden. Ledelsespåtegningen er et nyt begreb. Den skal underskrives af landmanden. eller om udskudt skat på ejendomsavancen er udeladt i opgørelsen. Udviklingen Årsregnskabsloven er i stort omfang en rammelov, som ikke giver svar på alle spørgsmål. Vi følger udviklingen og arbejder løbende med fortolkningsmæssige spørgsmål, anbefalinger og standarder, for på den måde at give konkrete anvisninger på, hvordan regnskaberne kan udvikles med henblik på et retvisende billede af økonomien i landbrugserhvervet. Kvalitet handler imidlertid ikke kun om at følge nogle regler og anbefalinger. Vi opfordrer derfor også til, at driftsregnskabet tilpasses i forhold til de ønsker og behov, den enkelte landmand (og familien) har, med henblik på rådgivning og sparring. Årsregnskabslov 17

18 Hvem vil bytte renter med mig? - Swapaftaler en mulighed? Finansiering Konsulent Bo Degnbol Nielsen Min bank vil gerne bytte renter med mig, og de gør det på nogenlunde samme måde, som da jeg i skolegården byttede glansbilleder, legetøjsbiler og Anders And blade lige over. Banken kalder det en swapaftale (udtales svop). Swapaftaler blev tidligere brugt til risikoafdækning mellem større banker og forsikringsselskaber, men modellen tilbydes nu også til erhvervsvirksomheder, herunder landmænd i størrelsesordenen fra et par millioner og opefter. Det er en talemåde i Danmark at sige, at penge har penges pris - underforstået at finansieringsomkostninger kan man ikke gøre noget ved. Alle de talemåder, slogans og sentenser vi benytter os af, indeholder ofte megen sandhed, men også et gran af usandhed eller er unuancerede. Sådan opfatter jeg også talemåden om, at penge har penges pris. På mange måder rigtig, men også lidt forkert og unuanceret. nansielle risiko. Ved at sprede sine lån på flere typer mindsker man den totale risiko omkostningsfrit. Rentebytte - kan det nytte? Jeg ser tre situationer, hvor swapaftaler kan nytte: Hvis man kortvarigt har brug for at skifte mellem kort og lang rente, f.eks. sikre sig fast rente ved jordkøb eller staldinvestering. Hvis man ønsker at skifte en del af sin realkreditfinansiering til udenlandsk valuta, f.eks. japanske yen eller schweizerfranc. Hvis man ønsker at lave særlige placeringer på rentekurven, som man ikke umiddelbart kan gøre ved at omlægge sine almindelige lån. Skatteforhold En swapaftale er en finansiel kontrakt. Den skal statusføres til markedspris efter lagerprincippet. Det betyder, at der kan være betydelig indkomstvirkning fra år til år. Det toneangivende danske aktieindeks, KFXindekset, lå i begyndelsen af 90'erne omkring 100 og steg gennem 90'erne til over 300. Nu er indekset 200, og en pensionsopsparer, der gennem 90'erne hvert år har investeret i aktier, har haft et fornuftigt afkast. De, der købte på toppen, har tabt en del, værst hvis de købte ITaktier. For mig bekræfter det, at man skal omgås finansmarkederne med en vis forsigtighed og lade være med at lave ensidig spekulation. Trods spekulationsog konjunkturcirkus på finansmarkederne må man som landmand dog forholde sig til det som låntager. Vi har i flere år anbefalet landmænd at have en blanding af kortrentelån i euro og konverterbare fastforrentede lån i kroner, fordi det giver en risikospredning, når vi ikke ved, hvad der fremadrettet er billigst. Det er ikke fordi vi er rådgivningsmæssige tøsedrenge, men fordi vi rådgiver til at begrænse landmandens fi- Med rentebytte kan jeg hurtigt ændre min finansielle risiko. Et problem er, at vi er usikre på om tab kan modregnes i almindelig indkomst. Om skattemyndighederne vil betragte en swapaftale for en landmand som værende erhvervstilknyttet er pt. uklart. Bliver den ikke regnet for erhvervsmæssig, kan tab eller kursbevægelser ikke modregnes i landbrugsindkomst, men alene i gevinster på andre finansielle kontrakter. Har man ikke overskud på andre finansielle kontrakter, kan tabet fremføres til eventuelt senere brug. Vi har set finansieringsforslag, hvor man samtidig kan få skattepligtig gevinst på swapkontrakten og ikke fradragsberettiget tab på almindelig finansiering. Det skyldes skattemæssig asymetri mellem swapkontrakter og almindelige obligationslån. Hvordan virker det praktisk I efterfølgende figur er vist swappriser for henholdsvis danske kroner og schweizerfranc. En landmand ønsker at betale et års schweizerfrancrenter og at modtage et års danske 18

19 renter. På figuren kan man finde et års renten ved at aflæse ud for 1 år på den vandrette akse. Det er den nederste kurve, som viser renten på schweizerfranc, og den er 1 pct. ved et års rentebinding. Den øverste graf viser tilsvarende kronerenten. Ved et års rentebinding er renten 3,5 pct. Landmanden skal altså betale 1 pct. og modtage 3,5 pct. Landmanden tjener altså 2,5 pct. det første år. Har han lavet rentebytte for 2 mio. kr. bliver det kr. I ovennævnte situation har landmanden kursrisikoen på schweizerfranc på samme måde, som hvis han havde haft et banklån i schweizerfranc. En anden landmand ønsker at betale 10 års rente og modtage 1 års rente. Det ses af den danske swap rentekurve, at han skal betale 5 pct. og modtager 3,5 pct (se figur). Rente- og rentebindingsperiode 6% Med kombineret rente- og valutabytte kan jeg i realiteten tage schweizerfranclån i mit realkreditinstitut. at yde lånet mod et formidlings- og garantitillæg på 2 ¼ pct. p.a. Landmanden vælger at tage et kortrentelån i danske kroner i et realkreditinstitut og efterfølgende lave en swapaftale med sit pengeinstitut om rentebytte mellem 1-årig kronerente og halvårlig schweizerfrancrente. Hermed får han samme risiko, som hvis han havde finansieret stalden direkte med et schweizerfranclån. Omkostningerne bliver imidlertid ¾ pct. lavere. Den basale forklaring på dette er, at landmanden benytter sin friværdi til lån i realkreditinstituttet og dermed sparer den relativt dyre bankgaranti. Konklusion Swapaftaler er en enkel og effektiv måde at risikoafdække på eller skabe en ønsket rente eller valutaposition med. Swapaftaler kan selvfølgelig også bruges til rene spekulationsforretninger, hvilket ikke indgår i vores almindelige rådgivning til landmænd. Finansiering 5% 4% 3% 2% 1% 0% Danske Swaprenter Schweiziske Swaprenter År Man skal lave swapaftaler, så man kan dokumentere, at de er brugt erhvervsmæssigt. Selvom landmanden bruger swapaftaler til erhvervsmæssig risikoafdækning eller spredning, kan vi ikke garantere, at et tab er fradragsberettiget. Blandt andet på grund af den skattemæssige uklarhed er vi indtil videre tilbageholdende med at anbefale swapaftaler som en generel finansieringsløsning. Landmandens fordel er her, at hvis renten stiger til f.eks. 6 pct. om to år, så skal han fortsat betale 5 pct., men modtager nu 6 pct. Et eksempel fra praksis En landmand planlægger at bygge en ny stald med ca stipladser til slagtesvin. Investeringsbeløbet er på ca. 2 ½ million kr. Han ønsker renterne helt i bund her og nu, og har besluttet sig for et schweizerfranclån, hvor den rene rente aktuelt er ¾ pct. Banken har tilbudt 19

20 Koster jord for meget? - og hvad bestemmer prisen Jordpriser Konsulent Stine Hjarnø Jørgensen Til spørgsmålet vil de fleste landmænd i dag formentlig svare ja, og det ville de formentlig også have svaret for ti år siden. Der er ingen tvivl om, at jorden i dag koster for meget, når man tager udgangspunkt i de produktionsøkonomiske forhold. Men hvorfor har jordprisen så været stigende i den mellemliggende periode, og hvorfor er jord fortsat et interessant investeringsobjekt? Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pris pr. ha inkl. bygninger for ejendomme mellem 30 og 100 hektar handlet i fri handel siden I løbende priser har jordprisen set over hele perioden været stigende. Perioden indeholder dog både et kraftigt fald omkring 1980 og en kraftig stigning fra midten af 1990 erne og frem. I faste (år 2000) priser er det tydeligere, at der er tale om et kraftigt fald omkring 1980 og en kraftig stigning fra 1994 og frem. I faste priser fremgår det endvidere, at priserne i dag faktisk ikke er i niveau med priserne sidst i 1970 erne. Jordpriser kr. pr. ha Løbende priser 2000-priser hektar. Isoleret betragtet burde afkastværdien altså ikke give anledning til den kraftige stigning i sidste halvdel af 1990 erne. Forklaringen på den kraftige stigning skal findes i, at jord er blevet en produktionsret for husdyrproduktionen, herunder specielt svineproduktionen. Harmonikravet blev første gang indført i 1986, men som det fremgår af figuren, påvirkede harmonikravet ikke i sig selv jordprisen. Først i 1995 kom arealkravet, som for alvor påvirkede jordprisen. Jord blev nøglen til husdyrproduktion, og de miljøkrav som blev indført herefter - og hele den offentlige debat - har været med til at forstærke efterspørgslen efter jord. Indtjeningen i svineproduktionen har været meget svingende siden 1995, men det har ikke slået igennem på jordpriserne. Kortsigtede økonomiske forhold i svineproduktionen påvirker ikke jordprisen. En investering i jord er en langsigtet investering, og det er den forventede gennemsnitlige indtjening på langt sigt, der skal ligge til grund for investeringen. Hvad sker der fremadrettet? Samtlige produktionsgrene i dansk landbrug vil, uafhængig af hvor hurtig østudvidelsen og WTO-forhandlingerne gennemføres, stå overfor en stadig stigende konkurrence på de internationale markeder i de kommende år Hvad bestemmer prisen på jord? Jordprisen er for det første bestemt af afkastværdien. I gennemsnit var dækningsbidraget for hvede inkl. hektarstøtte på små kr. pr. hektar i I 2001 var det faldet til kr. For vårbyg er dækningsbidraget faldet fra til kr. pr. hektar. Kapacitetsomkostningerne lå i 1995 som nu på ca kr. pr. Med de aktuelle kornpriser er der ikke grund til at tro, at økonomien i planteavlen vil trække jordpriserne yderligere op foreløbig. Og alt andet lige forventes hektarpræmierne at aftage. Der er heller ikke grund til at tro, at økonomien i mælkeproduktionen pludselig skulle få en væsentlig indflydelse på jordprisen. Skulle økonomien forbedres, vil det i første omgang medføre prisstigninger på mælkekvoten. Svinecyklerne vil fortsætte, og der vil komme bedre tider for svineproducenterne igen. Svineproduktionen forbereder sig på den stigende konkurrence og satser på kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Svineproducenterne er opmærksomme på, at det er den langsigtede indtjening, der skal lægges til grund

21 ved jordkøb, og ikke en kortsigtet prisnedgang. Derfor påvirker de nuværende svinepriser formentlig heller ikke jordprisen væsentligt. Samlet set peger de produktionsøkonomiske forhold i retning af en konstant eller let aftagende jordpris fremover. Betydningen af de finansielle markeder Når de produktionsøkonomiske forhold peger i retning af konstante eller let aftagende jordpriser, hvad er det så, der fortsat får priserne til at stige? Det er tilstanden på de finansielle markeder og en fortsat forventning om stigende jordpriser. Figuren viser udviklingen i renten på 30-årige realkreditobligationer samt inflationen og realrenten på 30-årige realkreditobligationer siden Realrenten er p.t. på det laveste niveau siden 1983, og der er ikke noget fremover, der tyder på, at realrenten vil stige væsentligt. Det har altså aldrig været billigere at låne til jordkøb. Renten Procent Men selvom det aldrig har været billigere at låne til jordkøb, er det fortsat svært at se, hvordan afkastværdien inkl. værdien som produktionsret for husdyrproduktionen skal forrente de høje jordpriser. Det er i stedet en fortsat forventning om stigende jordpriser - Hvad bestemmer jordprisen? 30-årig realkreditobligation 30-årig realkreditobligation inflationskorrigeret Inflation Afkastværdien Recipientværdien Realrenten Forventet kapitalgevinster Prestigeværdien det er forventningen om en kapitalgevinst, der er med til at drive markedet. Investeringen i jord har været en af de bedste investeringer de seneste år, og så længe forventningen om fortsatte prisstigninger er den fremherskende, vil investeringen i jord også være en god investering. Det må dog betragtes som en usikker investering, da jordprisen på langt sigt bør afspejle den sande produktionsværdi: summen af afkastværdien og værdien som produktionsret for husdyrproduktionen, også kaldet recipientværdien. Endvidere knytter der sig til jord nogle særlige karakteristika. Der er og har altid været prestige forbundet med at eje jord. Det skyldes primært, at jord er en knap ressource, der giver mulighed for fødevareproduktion og ikke mindst uforstyrrede rekreative aktiviteter. Når produktionsøkonomien får svært ved at forrente jorden, åbnes der op for tilførsel af kapital fra succes i andre brancher. Prisen på jord vil i højere grad være bestemt af beliggenhed i forhold til større byer i stedet for jordens kvalitet som produktionsfaktor. Fra et rent produktionsøkonomisk udgangspunkt er der ingen tvivl om, at jorden koster for meget. Det er de færreste landbrug, der på langt sigt kan forrente en jordpris på den anden side af kr., selvom recipientværdien medtages. Tilstanden på de finansielle markeder, og det faktum at jord er en knap ressource, til hvilken der er forbundet en del prestige, forklarer dog, hvorfor jordpriserne har været stigende på trods af aftagende indtjening i erhvervet. Jordpriser 21

22 Generationsskifte Succession til nære medarbejdere - En ny mulighed Sektionsleder Knud Maegaard Skattemæssige problemer ved generationsskifte har ofte stor politisk bevågenhed. Der sker ofte ændringer i det samlede regelkompleks, som har betydning for generationsskiftet. Dette kan gøre det vanskeligt skattemæssigt at planlægge generationsskiftet. Den seneste ændring på dette område er indførelsen af nye regler om succession til nære medarbejdere. I de sidste godt 10 år har man haft muligheden for skattemæssig succession ved salg til visse nære familiemedlemmer. Disse regler er fra 1. juli 2002 udvidet til også at gælde salg til en nær medarbejder. Baggrunden for de nye regler er, at det ikke er givet, at et familiemedlem er den bedste til at videreføre virksomheden. I visse tilfælde vil det i stedet kunne være en nær medarbejder, som har et indgående kendskab til virksomheden, der vil være den naturlige arvtager. Definition af en nær medarbejder En nær medarbejder er en fuldtidsansat lønmodtager i virksomheden, som inden købet af virksomheden har været ansat i sammenlagt en periode svarende til mindst tre år inden for de seneste fire kalenderår. Det er tillige en betingelse, at vedkommende også er ansat på tidspunktet for salget af virksomheden til den nære medarbejder. Man anses for fuldtidsansat, hvis man opfylder betingelserne for, at der skal indbetales fuldt ATP bidrag som lønmodtager. Eksempel En medarbejder har været ansat i landbrugsvirksomheden siden 1. august I perioden 1. februar - 1. maj 2001, dvs. i tre måneder havde medarbejderen orlov. Hvis ansættelsen fortsætter, vil medarbejderen den 1. januar 2004 inden for de seneste fire kalenderår ( inkl.) i alt have været beskæftiget i Familiesuccession omfatter salg til: Børn Børnebørn Søskende Søskendebørn Søskendebørnebørn tre år og to mdr. det vil sige en beskæftigelse på mindst tre år inden for de seneste fire afsluttede kalenderår (indkomstår). Fra og med den 1. januar 2004 vil medarbejderen derfor opfylde betingelsen for at være en nær medarbejder. Fra og med 1. januar 2004 vil man derfor kunne anvende reglerne om succession til en nær medarbejder. Glidende generationsskifte En nær medarbejder er som nævnt en person, som er ansat som lønmodtager. Hvis landmanden og medarbejderen først har dannet et driftsfællesskab, som er organiseret som et interessentskab, vil medarbejderen ikke længere være lønmodtager og vil derfor ikke længere kunne købe resterende dele af virksomheden med succession. Der er dog på dette punkt indført en særlig regel, hvorefter reglerne om succession til en nær medarbejder også kan anvendes ved glidende generationsskifte. Det er i denne forbindelse dog en betingelse, at man opfyldte reglerne for at være en nær medarbejder ved køb af den første del af virksomheden, og at resterende dele af virksomheden købes senest fem år efter det første køb af en del af virksomheden. Hvis medarbejderen i ovennævnte eksempel f.eks. 1. januar 2004 køber f.eks. halvdelen af virksomheden evt. med succession, kan man anvende reglerne om succession til en nær medarbejder ved salg af resterende del af virksomheden, forudsat at dette salg sker senest fem år efter første køb af en andel af virksomheden. Deltidslandmand Man kan anvende reglerne om succession til en nær medarbejder, selvom medarbejderen samtidigt driver en deltidsvirksomhed. Det er dog en betingelse, at han, samtidig med at han driver en selvstændig virksomhed, stadig er fuldtidsansat i den virksomhed, som han senere forventer at overtage med succession. 22

23 Skift af ejerskab til virksomheden En medarbejder anses for at være ansat i virksomheden, selvom den pågældende virksomhed skifter ejer, og/eller virksomheden forøges eller formindskes i løbet af ansættelsesperioden. Hvis virksomheden i ovennævnte eksempel f.eks. skifter ejer i 2003, vil den pågældende medarbejder stadig kunne anses for en nær medarbejder fra og med den 1. januar 2004, forudsat at han fortsætter ansættelsesforholdet hos den nye ejer. Selskaber Hvis medarbejderen er ansat i et selskab, kan han overtage aktierne med succession, når han har været ansat sammenlagt i mindst tre år inden for de seneste fire kalenderår. Hvis landmanden driver produktionen i et selskab, mens han ejer ejendommene uden for selskabet, og medarbejderen er ansat i selskabet, kan han ikke overtage ejendommene med succession. Hvis man ønsker, at medarbejderen skal kunne overtage ejendommene med succession, skal ansættelsen flyttes ud i den personlige virksomhed. Rådgivning vedrørende generationsskifte er så kompliceret, at man altid bør søge sagkyndig bistand. Rådgivningen bør søges i god tid før generationsskifte. Man kan frit fra aktiv til aktiv tage beslutning, om man ønsker at succedere eller ej. Hvis køber vil anvende etableringskonto til forlods afskrivning på en eller flere af de købte bygninger, kan disse bygninger ikke købes med succession. Derimod kan de resterende aktiver købes med succession. Rabat ved handelen Når sælger sparer en betydelig skat ved at overdrage virksomheden med succession til en køber, bør den betaling, som sælger skal have fra køber, nedsættes tilsvarende. Sælger bør derfor yde en rabat ved handelen, som svarer til den skat, han ellers skulle have betalt. Hvis betalingen ikke nedsættes, er det jo sælger, som får fordelen af succession til køber, hvor det burde være køber som får denne fordel. Dette skyldes, at det jo er køber, som fremover skal leve med de afskrivninger m.m., som sælger havde foretaget. Køber bør derfor have en rabat ved handlen svarende til sælgers skattebesparelse. Generationsskifte Hvilke aktiver? Der kan succederes i fortjenesten vedrørende overdragelsen af følgende aktiver: Ejendomsavance. Genvundne afskrivninger på bygninger og maskiner. Fortjeneste på besætning og beholdning. Opsparingsordningen. Unoterede aktier i selskaber, hvori man er hovedaktionær. Andelsbeviser i kartoffelmelsfabrikkerne. Successionen indebærer, at køber indtræder skattemæssigt i sælgers skattemæssige forhold til de pågældende aktiver. Sælger sparer derfor den skat, som han ellers skulle have betalt ved salget. Til gengæld fortsætter køber afskrivningerne m.m., der hvor sælger slap. Ved salg af ejendommen skal køber tilsvarende anvende den anskaffelsessum, som sælger i sin tid havde, evt. vurderingen 1. januar 1993 m.m. Hvis betalingen nedsættes for virksomheden, vil det bevirke, at køber - alt andet lige - får lettere ved at finansiere købet, samtidig med at han her og nu får et større økonomisk råderum. Køber må dog ikke glemme, at hvis han senere sælger virksomheden, vil skatten ved salget - alt andet lige - normalt blive forøget med den udskudte skat, som han i sin tid overtog fra sælger - med mindre han igen overdrager virksomheden med succession. Ved anvendelsen af successionsreglerne - dette gælder også i visse tilfælde ved familiesuccession - er der en risiko for, at sælger delvist kapitaliserer fordelen af, at skatten udskydes. Køber bør derfor altid have sin egen rådgiver, når han køber en virksomhed. Dette gælder så meget desto mere, når der købes med succession, og hvor det kan være endnu vanskeligere for køber at overskue de skattemæssige konsekvenser af handlen. 23

24 Etableringskonto Etableringskonto - Anvendelse af etableringskonto efter etablering Specialkonsulent Kirsten Jensen Lov om etableringskonto er ændret, hvorved mulighederne for at anvende reglerne er blevet betydeligt udvidet i forhold til de tidligere gældende regler. Med ændringerne er der givet adgang til at indskyde på etableringskonto i indtil fem år efter etablering, og der kan indskydes op til 40 pct. af erhvervsoverskuddet. Ligeledes er der sket ændringer for fradrag for indskud på etableringskonto foretaget før etablering af selvstændig virksomhed. Indskud på etableringskonto kan fra og med indkomståret 2002 ske frem til det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år. Selvstændig virksomhed skal dog være etableret senest ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65 år. Aldersgrænsen er således hævet fra 45 år til 65 år. Ligeledes er grænsen for, hvor stor en del af nettolønindtægten, der kan indskydes på en etableringskonto, hævet fra 25 pct. til 40 pct. Derudover kan indskud på etableringskonto ske i etableringsåret og i indtil fire år efter etableringsåret. Fradrag efter etablering For at foretage fradrag for indskud på etableringskonto i etableringsåret og de efterfølgende fire indkomstår, er det en betingelse, at der er foretaget indskud på etableringskonto forud for etableringen af den selvstændige virksomhed, idet der alene er tale om en udvidelse af den eksisterende etableringskontoordning. Det er derved alene landmænd, der forud for etablering af landbrugsvirksomheden allerede havde en etableringskonto, som efter etablering kan anvende etableringskontosystemet til at fremrykke de skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssige aktiver. For indkomståret 2002 kan landmænd, der er etableret i 1998 eller senere, beregne indskud på etableringskonto som 40 pct. af virksomhedens overskud opgjort før renter. Der kan dog altid indskydes kr. af det opgjorte Reglerne om etableringskonto kan anvendes af fuldt skattepligtige personer til etablering af virksomhed i Danmark overskud før renter, og indskuddet skal mindst udgøre kr. Indskuddet på etableringskontoen kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordel ved at anvende etableringskonto? Med Pinsepakken blev skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduceret til ca. 32 pct. Som kompensation for denne reduktion af skatteværdien skal indskud på etableringskonto, som der er foretaget fradrag for i den skattepligtige indkomst i indkomståret 2002 eller senere, alene reducere de afskrivningsberettigede aktivers anskaffelsessum med 70 pct. af indskuddet. Den resterende del af aktivernes anskaffelsessum optages derefter til ordinær afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler. Eksempel En landmand købte i 1999 en landbrugsejendom på 120 ha, som han driver med svineproduktion med en årlig produktion af slagtesvin. Forud for etableringen af landbrugsvirksomheden havde landmanden foretaget indskud på etableringskonto. Etableringskontomidlerne var anvendt til forlods afskrivning på ejendommens driftsbygninger. Eksempel Overskud før renter mv. pr. år Indskud på etableringskonto pr. år. Skatteværdi af fradrag for indskud (32%) pr. år Samlet indskud for Samlet skatteværdi af fradrag kr kr kr kr kr. Landmanden ønsker at udvide produktionsapparatet og påtænker i den forbindelse at bygge en ny avlsbygning i Med et forventet driftsresultat før renter på kr. for indkomståret 2002 og et forventet driftsresultat før renter på kr. 24

25 for indkomståret 2003 kan den skattemæssige afskrivningsprofil fremrykkes ved anvendelse af etableringskontoreglerne. Eksempel Investering i avlsbygning i 2004 Forlods afskrivning (70% af hævede indskud på kr.) Avlsbygningens afskrivningsgrundlag Den del af investeringsudgiften, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, reducerer afskrivningsgrundlaget for den nyopførte avlsbygning, hvorved de fremtidige årlige afskrivninger vil blive reduceret med fem pct. årligt af dette beløb svarende til kr. årligt. Fordel ved at anvende etableringskontoen Skatteværdi af indskud på etableringskonto (meropsparing) Merskatten i årene som følge af mindre afskrivningsgrundlag tilbagediskonteret til 2004 (ved en rente på 7% før skat og skatteprocent på 45%) Samlet fordel ved forlods afskrivning kr kr kr kr kr kr. I eksemplet er anvendt en skatteprocent på 45 pct. Ved en skatteprocent på 60 pct. bliver fordelen væsentlig mindre, idet fordelen da alene vil være ca kr. Ved en skatteprocent på 30 pct. vil fordelen derimod være kr. Det vil være aktuelt at anvende en skatteprocent på 30 pct., når virksomhedsordningen anvendes. Foto: Jens Tønnesen, Landsbladet Forlods afskrivning kan ikke ske på aktiver, der er erhvervet med skattemæssig succession af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år. Hvis etableringskontomidlerne ikke er anvendt til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver inden for virksomhedens første 10 leveår, vil etableringskontomidlerne blive efterbeskattet. Ægtefæller En ægtefælle kan få etableringskontomidler frigivet til forlods afskrivning på aktiver erhvervet til den anden ægtefælles virksomhed. Ægtefællen vil anses for etableret med selvstændig virksomhed på tidspunktet for købet af landbrugsejendommen. Hvis landmanden var gift forud for etableringen, og ægtefællen havde foretaget indskud på etableringskonto forud for købet af landbrugsejendommen, vil ægtefællen også kunne foretage fradrag for indskud på etableringskonto i etableringsåret og de efterfølgende fire indkomstår med henblik på investeringer inden for landbrugsvirksomhedens første 10 leveår. Dermed kan yderligere skattemæssige afskrivninger fremrykkes i tid, og jo flere afskrivninger, der kan fremrykkes i tid, jo større fordel vil der alt andet lige være ved at anvende etableringskontoreglerne. Etableringskonto Etableringskontomidlerne skal være anvendt til forlods afskrivning inden ni år efter udløbet 25

26 Produktionsøkonomi Rådene skal både nytte og flytte - Planteavlsrådgivning med gummistøvler og slips Projektleder Heidi Hundrup Ejere og rådgivere på planteavlsbedrifter står over for store udfordringer. Hvad betyder udvidelsen mod øst, globaliseringen, miljørestriktioner, afkobling af hektarpræmierne osv. for den enkelte bedrift? I 2002 faldt kornpriserne voldsomt, og den aktuelle økonomiske situation har sat ekstra fokus på behovet for overvejelser om fremtidens planteavl på bedriften. Økonomien i korndyrkning - eksempel Der skal som minimum opnås et afkast til jorden, der svarer til hektarstøtten. Udbytte (nettopris) 62 hkg á 60 kr kr. Stykomkostninger kr. Diverse 300 kr. Til arbejds- og maskinomkostninger kr. Analyse af driftsregnskaberne for 2001 viste, at kun 12 pct. af planteavlsbrugene havde maskinomkostninger (eksklusive arbejde) på under kr. pr. ha. Langt de fleste bedrifter vil således få et negativt resultat fra planteavlen, hvis forudsætningerne i regneeksemplet bliver virkelighed. Regneeksemplet og analysen understreger, at faldende priser og høje omkostninger får alvorlige følger på mange bedrifter. Det er således ikke nok at foretage småjusteringer for at bringe planteavlsbedrifterne i smult vande. Der kræves derimod dramatiske tiltag, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved den hidtidige praksis på bedriften. Reduktion af arbejds- og maskinomkostninger. Ændringer i dyrkningspraksis og afgrødevalg. Ikke overraskende vil tiltag, der kan reducere omkostningerne (især kapacitetsomkostninger) være de mest oplagte og effektive. Det ved vi vel egentlig godt alle sammen, og det er der rådgivet om i mange sammenhænge. Hvorfor følges rådene ikke? De fleste konsulenter har oplevet en form for frustration, når gode råd givet i bedste mening ikke bliver fulgt. Mange landmænd har oplevet en tilsvarende frustration, når de har fået at vide, at maskinomkostningerne er for høje, men ikke er blevet anvist en vej til at få dem reduceret. Begge situationer illustrerer vigtige forudsætninger for at skabe forandring : Erkendt behov hos de involverede personer Retning for forandringen - hvordan når vi målet? Som konsulent skal man være opmærksom på, at forandringer ofte berører forhold, som ikke umiddelbart kan ses. Konsulenten foreslår f.eks. at ændre nogle forhold på bedriften omkring dyrkningspraksis og ændringer i maskinparken. Ser man rationelt og økonomisk på problemstillingen og forslaget, er det 100 pct. i orden. Alligevel oplever man, at landmanden vælger at lade være med at følge rådet. Årsagen kan selvfølgelig være, at han ikke har erkendt problemet, men det kan også være, at forslaget rører ved nogle forhold, der ikke Forandringsproces Tilpasningsmuligheder Tiltagene skal foretages i en dynamisk verden, hvor vilkårene ændres konstant. Det gælder derfor om at træffe fleksible valg, så man ikke afskærer sig fra de muligheder, der dukker op i morgen. For planteavl med hovedvægt på korndyrkning er de mest oplagte muligheder : Nu situation Forståelsesproces Faglig proces Acceptproces Ønsket fremtidig situation Bedre købmandskab. Samarbejde, udlicitering. Man skal forstå hvorfor ændringen skal ske. Kunne se hvordan, og selv have indflydelse for at det lykkes. 26

27 umiddelbart er synlige for konsulenten. Det kan f.eks. være landmandens holdninger, normer og grundlæggende værdier. At skabe forandringer kan faktisk sammenlignes med håndtering af et isbjerg, hvor det er de 90 pct. under vandoverfladen, man skal være mest opmærksom på, for at få succes. Figuren på forrige side illustrerer de processer, der skal gennemløbes, før forandringen sker. Landmandens forventninger til rådgivningen I er der gennemført et projekt i samarbejde med to lokale centre, med det formål at udvikle den produktionsøkonomiske rådgivning til planteavlere. Centrenes mål var at forbedre landmandens økonomi via en helhedsorienteret rådgivning med involvering af maskin-, planteavls- og økonomirådgivere. Ved slutningen af projektet blev landmændene kontaktet for at få deres vurdering af den rådgivning, de var blevet tilbudt. Ud fra svarene kan vi se, at landmændene ønsker planteavlsrådgivning med en produktionsøkonomisk vinkel. De forventer, at rådgiverne har overblik over bedriftens situation (både den økonomiske situation og niveauet for driftsledelse på planteavlsområdet), og at de foreslåede tiltag er både fagligt velfunderede og økonomisk forsvarlige. De ønsker generelt, at konsulenten er udfarende og selv bringer problemstillinger på banen, også "uden for dagsordenen". Hvad kan rådgiverne gøre? Landmændenes forventninger stiller krav til, at rådgiverne skal have overblik over bedriftens situation have visioner og ideer være i stand til at omsætte visioner og ideer til handlingsplaner (sammen med landmanden) udvise engagement og som konsekvens heraf følge op på planer og aftaler. Det sagde landmændene om rådgivningen Der skal være flere konkrete råd. Ikke så meget historie - jeg vil vide, hvad jeg skal gøre fremad. Konsulenten skal have flere ideer og visioner for min bedrift. Jeg vil vide, hvad får jeg for pengene! Jeg mangler opfølgning. Foto: Poul Mathiasen betyde ændringer i den sædvanlige måde at arbejde på. Mange steder er arbejdet organiseret på en måde, der besværliggør konsulenternes mulighed for at yde en helhedsorienteret rådgivning. Der er ikke tid og ressourcer til at få opbygget informationskanaler og den virksomhedskultur, der skal til, for at samarbejdet og synergien mellem rådgiverne blomstrer. Andre steder er det måske konsulenterne selv, der blo-kerer for forandringerne - det er ikke kun landmænd, der er påvirket af de 90 pct. "under overfladen" og planer om forandring kan virke skræmmende og utryg for mange mennesker. En forandring i organisationen - som f.eks. beslutning om at ville og kunne yde rådgivning til planteavlere med både gummistøvler (planteavlsfagligt) og slips (økonomi, strategi) - kræver, at hele organisationen arbejder med. Det er ikke nok, at to konsulenter med god kemi bliver enige om at lave noget sammen. Hvis forandringen skal være reel og effektiv, skal alle led i organisationen acceptere, støtte og forstå processen. Ledelsen skal have udvikling af rådgivningen som mål - ellers sker der for lidt eller i værste fald ingenting. Produktionsøkonomi For mange rådgivere vil opfyldelse af kravene 27

28 Undgå fejlinvesteringer i fremtiden - Gennemfør kun rentable investeringer Investeringer Projektleder Rasmus Andersen En investering kan være rentabel, selv om tallene i resultatog likviditetsbudgettet for investeringen er negative de første år. Derfor er det en god ide at få udarbejdet en rigtig rentabilitetsanalyse, når en investering overvejes. Herved undgås, at en fornuftig investering kasseres på grund af ringe økonomi i investeringens første leveår. Ved vurdering af forskellige investeringsalternativer er rentabilitetsanalysen uundværlig og samtidig et godt grundlag, når der skal forhandles om finansiering. rente og inflation samt investeringens afkast er de fire nøgleforudsætninger ved udarbejdelse af en rentabilitetsanalyse. Investeringsbeløbet bør kunne ansættes med rimelig sikkerhed. Beløbet skal også omfatte eget besætningstillæg og indkøringstab. Levetiden afhænger ikke blot af den fysiske holdbarhed, men også af den teknologiske udvikling. Dertil kan den politiske levetid spille ind, hvis det omgivende samfund stiller særlige krav til produktionens gennemførelse. Også den strategiske levetid - den periode, ejeren rent faktisk ønsker at producere i - kan indsnævre grænserne for levetiden. Invester med omtanke Enhver investering er en indsats, hvor det gælder om at placere kapital til et fornuftigt afkast på sigt. Kun, hvis udbyttet viser sig at blive større end indsatsen, er der tale om en rentabel investering. Kun rentable investeringer bidrager positivt til økonomien. Sådan planlægger du din investering Beskrivelse af investering Ny plan I landbruget er mange investeringer irreversible. Det betyder, at de ikke kan fortrydes. Mange investeringer drejer sig samtidig om anselige beløb. Det har således stor betydning for den økonomiske fremtid, at der gennemføres rentable investeringer. Fremtiden vil altid være usikker; men det betyder ikke, at man blot skal investere med bind for øjnene. Det vil altid være fornuftigt at beslutte investeringer ud fra velovervejede forudsætninger - det gælder såvel forhold omkring bedriften som indflydelse fra det omgivende samfund. Dertil kommer ikke mindst en vurdering af ens egen og familiens personlige situation (strategi) i investeringens levetid. Noget af det allerførste, der bør gøres, når en investering tages op til overvejelse, er at få lavet en rentabilitetsanalyse. Tag den lokale rådgiver med på råd - så bliver beregningerne rigtige, og samtidig giver det lejlighed til at drøfte investeringen med en ekspert på området. Nøgleforudsætninger Investeringsbeløbet, investeringens levetid, Rentabilitetsanalyse Er investeringen rentabel? Ja Finansiering Kan investeringen finansieres? Ja Likviditet Er likviditeten i orden? Ja Investeringen er økonomisk forsvarlig Men giver andre investeringer bedre resultat? Nej Investeringen gennemføres Nej Nej Nej Ja 28

29 Rente og inflation er også vigtige parametre. Hvilken rente kan investeringen finansieres til? Der skal tages højde for låneomkostninger. Den fremtidige inflation - her forstået som den forventede prisudvikling på henholdsvis udbytte og indsats - spiller også en rolle. Afkastet er selvfølgelig en central størrelse i en rentabilitetsanalyse. Hvilket beløb kan man forvente at tjene på investeringen? - set over investeringens levetid. Rentabilitet Resultat - Likviditet Der er afgørende forskel på disse tre økonomiske udtryk. Rentabilitet beskriver det gennemsnitlige nettoafkast pr. år i investeringens levetid. Resultat opgøres normalt for en periode (et år), hvor de første års omkostninger hidrørende fra investeringen er størst, mens omkostningerne normalt bliver meget små i de sidste leveår. Likviditet er simpelt hen alle ind- og udbetalinger fra en investering, hvor der ofte kan være stor forskel hen over levetiden (hvis perioden med resultat og likviditet omfatter hele levetiden, vil de tre resultatmål give samme værdi). Med mange års levetid er rentabilitetsmetoden langt enklere at benytte, end hvis man skulle til at lave resultat-/likviditetsbudgetter i alle år i levetiden. For så vidt nøgleforudsætningerne (specielt levetiden) er rigtigt vurderet, vil en rentabilitetsanalyse derfor være det bedste vurderingsgrundlag, når man skal beslutte, om Rentabilitet eller resultat - Investeringens nettoafkast - 0 Rentabilitet Viser investeringens gennemsnitlige årlige afkast i investeringens levetid. Resultat Det driftsøkonomiske resultat (som i driftsregnskabet) af investeringen. Likviditet Alle ind- og udbetalinger på kassekreditten vedrørende investeringen. Resultat Rentabilitet Store omkostninger i starten giver svage resultater de første år Levetid Foto: Jens Tønnesen, Landsbladet Bliver afkastet stort nok og levetiden lang nok til, at investeringen er rentabel? en investering skal gennemføres. Det er dog også nødvendigt, at investeringen kan finansieres, og at likviditeten er i orden. Selv om en investering er rentabel, vil det ikke nødvendigvis være en økonomisk fordel at gennemføre den. Nemlig, hvis dette skulle forhindre, at en endnu mere lønsom investering gennemføres. Følsomhed Selv om man har gjort sig de største anstrengelser for at finde de rigtige forudsætninger for rentabilitetsanalysen, skulle det være mærkeligt, om ikke en eller flere af forudsætningerne alligevel ikke holder i længden. Så er det vigtigt med følsomhedsberegninger. Prøv at se, hvad ændrede forudsætninger betyder for resultatet af rentabilitetsanalysen. Hvad betyder det f.eks, hvis investeringsbeløbet stiger med 10%? Hvad nu, hvis renten eller inflationen ændrer sig? Og hvad med levetiden og investeringens afkast? Svarene på disse spørgsmål er forholdsvis lette at beregne, og det giver et ekstra godt overblik, før beslutningen om gennemførelse af investeringen træffes. Det vil derfor altid være en god investering at få lavet en grundig analyse, inden man går i gang. Investeringer 29

30 Landbrugsøkonomi OnLine - Informationer til rådgivere og landmænd LandbrugsInfo Konsulent Finn D. Aalestrup LandbrugsInfo er landbrugets foretrukne portal på internettet. Alle med et abonnement på LandbrugsInfo finder en stor mængde saglig, relevant og aktuel information til rådgivere, landmænd og andre med interesse for dansk landbrug. Vi udbygger løbende mængden af informationer på LandbrugsInfo. Her præsenteres blot et lille udpluk af de mange informationer, som man har adgang til på Landbrugs- Info. de bliver udbygget. Der vil f.eks også komme information vedrørende regnskabskrav, der gælder for selskaber. FinansUgenyt hver mandag Starten på ugen giver nyheder om finansielle begivenheder, der kan have betydning for landmandens finansieringsvalg. På forsiden viser vi online forskellige grafer, der belyser udviklingen i finansmarkedet. Det er f.eks. 30-årige 6% realkreditlån, der online opdateres via Københavns Fondsbørs. Hele finansmarkedet har i 2002 været inde i en stor turbulens, som har givet lave renter, men samtidig store problemer på aktiemarkedet. FinansUgenyt bringer Landskontorerne for Driftsøkonomi s egne analyser og vurderinger til udviklingen, men vi videregiver også i stort omfang analyser og vurderinger foretaget af andre, som vi finder seriøse. Driftsregnskabet kan udformes på mange måder, og graden af specifikationer bør tilpasses landmandsfamiliens behov og ønsker. På siden finder du informationer om den regnskabspraksis, der anvendes i landbruget. Vi har givet en forklaring på de forskellige udtryk, så landmanden får lettere ved at læse regnskabet. Fokus på produktionsøkonomi Du finder masser af informationer, der behandler produktionsøkonomiske emner inden for disse områder: Fra siden har man også et link til relevante love og regler i RegelInfo. Fakta om regnskab og bogføring Både rådgivere og landmænd finder informationer om driftsregnskabet (årsrapporten) på LandbrugsInfo. Vi sætter i øjeblikket fokus på konsekvenserne af den nye Årsregnskabslov med hensyn til personlige virksomheder, og siderne vil løben- Kvægbrug Planteavl Svineproduktion. Find informationer om: Finansiering - Investering - Kapitalanbringelse - Priser og budgetkalkuler - Produktionsøkonomi - Prognoser og markedsudsigter - Regnskab og bogføring - Resultater og analyser - Skat - Socialøkonomi - Tilskud. Vi har på siderne samlet relevante informationer om produktionsøkonomi i form af artikler, pjecer og værktøjer. Under Kvægbrug kan du finde artiklen Ti års udvik- 30

31 ling for bedrifter med mælkeproduktion eller information om mælkekvotebørsen. Under Planteavl finder du f.eks. artiklen Afgrødevalg for høsten 2003 eller temasiden Planteavl på svinebrug. helt år. Modelbrugene tager pulsen på den driftsøkonomiske udvikling i landbruget og giver et konsistent billede af den samlede påvirkning fra mange forskellige prisændringer på tre udvalgte bedriftstyper. Modtag nyheder direkte En let måde at holde dig orienteret på er at tilmelde dig de forskellige elektroniske nyhedsbreve, så du modtager nyhederne direkte med . LandbrugsInfo Interesserer du dig for svineproduktion, er temasiden Den rationelle arbejdsplads som findes under Produktionsøkonomi Svineproduktion, relevant, eller måske informationerne Gylle - nedfældning eller slangeudlægning. Den økonomiske udvikling i landbruget Vi viser udviklingen i økonomien i landbruget, på basis af over driftsregnskaber indberettet til vores regnskabsdatabase. Vi præsenterer landbrugets driftsresultater opdelt på forskellige driftsformer. Find informationer om: Driftsfællesskaber - Generationsskifte - Gårdbestyrelser - Landbrugsgazeller - Landmandens image - Personaleledelse - Strategisk bedriftsudvikling - Værdigrundlag Vi udsender nyhedsbreve per , når der er nye informationer i de forskellige kategorier. Er der mange informationer vil udsendelsen ske ca. en gang om ugen, ellers udsender vi nyhedsbreve per , når der sker nyt inden for de enkelte kategorier. Nyheder via giver et godt udgangspunkt for at være ajour på relevante og aktuelle områder. Modelbrug viser udviklingen i resultatet fra landbruget, hvor vi ud fra månedens priser danner et årsresultatet. Det giver et bud på, hvordan økonomien udvikler sig måned for måned, hvis månedens pris var gældende et Se mere på som er den direkte vej til faglig information til både rådgivere og landmænd. 31

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening?

Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening? - for nyvalgte udvalgsmedlemmer Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening? Konference Tid og sted 8.-9. januar 2003 på Landbrugets Rådgivningscenter. Vi spiser aftensmad på spisestedet

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs-

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv PROJEKTPLAN PROJEKT: MODELCENTER ERHVERV Fokus på udvikling af DLBR Erhverv Ansvarlig projektleder: Ivan Damgaard, Markedschef DanRåd & Regnskab 10. juni 2009 1) Projekt Modelcenter Erhverv Formål Modelcenter

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Intern årsrapport 1/1-31/12 2011 Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 5 Daglig

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Workshop Helhedsorienteret risikostyring - 15. april 2009

Workshop Helhedsorienteret risikostyring - 15. april 2009 Resume GRUPPE 1 Behovet er meget individuelt: o Din egen risiko tærskel o Dine værdier / mål o Følelsen af personligt ansvar i forhold til familie, ansatte, samarbejdspartnere Hvad betyder mest? de eksterne

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 24. april 2013 blev der i sag nr. 119/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider

DANSK BRYGMESTER FORENING. Årsrapport 2013. 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider DANSK BRYGMESTER FORENING Årsrapport 2013 25. marts 2014 Dette regnskab indeholder 10 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål November 2006 Revideret oktober 2007 Revideret november 2008 Revideret maj 2009 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse.

Med lovforslaget L 126 om revisors uddannelse ønsker regeringen at skærpe kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 126 Bilag 9 Offentligt INSPIR ATIONSPUNKTER [DET TALTE ORD GÆLDER] Talepunkter til lukket samråd i Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 13. marts 2013

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013 D ApS mod registreret revisor A og B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 27. februar 2013

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere