Seniorjobberen. 26 maj Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 5

Transkript

1 26 maj 2016 Nr maj Nr. 5 Idrætsprojektet får de unge tilbage på sporet har været på besøg I Idrætsprojektet i Nørrebrohallen og talt med seniorjobber Susanne Bagger Torp om projektet og hverdagen for en seniorjobber i et projekt for unge mennesker Af: Peter Martinussen Fotos: Per Sichlau Susanne og Michael foran den gamle sporvogn i Nørrebrohallen. Indtil 1972, hvor den sidste sporvogn kørte i København, var Nørrebrohallen et travlt sted, hvor de lokale sporvognslinjer havde til huse og vognene kørte i remise for natten. Nu er sporvognsskinnerne fjernet og pladsen foran Nørrebrohallen ændret til Den røde plads, knap så enorm som sin navnebror i Moskva, men med god plads til mange aktiviteter og hygge på pladsen og i caféen og de andre steder, hvor man kan hygge sig, lave idræt og fælles aktiviteter m.v. Selve Nørrebrohallen er omdannet til et meget spændende idrætscenter med mulighed for at dyrke en masse forskellige sportsgrene. En række lokale klubber og foreninger bor og er aktive i dette center. En stor café med mange tilbud om mad og drikke tager imod ved indgangen, når man træder ind i hallen. Ovre i hjørnet, ved indgangen til nogle af idrætshallerne med baner til sport af forskellig art, står en halv sporvogn tilbage som minde om fortiden på stedet med masser af sporvogne og et hektisk liv på stedet

2 Over for indgangen er der en trappe op til første sal og videre op i huset, hvor man efter at have passeret en masse fotografier af medarbejdere og frivillige, ender på en etage med et kontor i den ene ende og et mødelokale kaldet Rummet i den anden ende. Her bor Idrætsprojektet, som vi har besøgt, og her taler vi med en af lederne Micael Mikkelsen og en af vores aktive seniorjobbere i byen, Susanne Bagger Torp, der har arbejdet her siden november 2015 og skal være ansat til Micael Mikkelsen, der er beskæftigelseskoordinator i projektet, er daglig koordinator på kontoret og fordeler arbejdsopgaver m.v. Micael er også træner for nogle af de unge. Idrætsprojektet er ni år gammelt og startede som et projekt med træning og kontakt til unge. Senere blev det et satspuljeprojekt for Københavns Kommune, og nu indgår det i driften. Projektet bygger bro mellem de unge, skole, fritidsjob og fritidsaktiviteter og prøver at få de unge i gang på en række områder. Målgruppen er udsatte unge med mange forskellige problemer, der skal have et ståsted og et udgangspunkt for deres videre liv. Man arbejder pædagogisk og vedholdende for at fastholde de unge i positive tilbud. Micael fortæller: De unge får en personlig træner, der finder ud af, hvad der motiverer den enkelte unge, og hvilke tilbud den unge vil deltage i. Ofte er svaret først ikke noget, men som regel finder man noget alligevel. Det er meget vigtigt, at man er positiv og tager fat i de unge med gode tilbud. Alle unge har en sag i Socialforvaltningen, og det er udgangspunktet for aktiviteterne. Vi har kontakt til foreninger i hele byen og søger at gøre dem uafhængige af projektet, fortsætter Micael. Vi vil også gerne have andre unge med i tilbuddene, så det hele får mere karakter af almindelige foreningstilbud og hold, der er åbne for alle. Idrætsprojektet har sin egen idrætsforening, der hedder Hele Vejen Rundt, er baseret på frivillige kræfter, og hvor alle er velkomne. En lille, men karakteristisk ting er, at man altid giver hånd til hinanden, når man hilser. Det er for at styrke den positive ånd i projektet, og man tager godt imod de unge, der kommer. Man skælder ikke ud på dem, der kommer for sent, men glæder sig over, at de dukker op. Vores unge tager ikke selv fat i idrætsforeningerne eller er måske allerede røget ud af en forening, men vi får dem samlet op igen ved at kontakte dem sammen med deres sagsbehandler, siger Micael. Måske har man brug for at blive hentet og bragt eller bare at blive motiveret. Aldersgruppen er normalt år, men vi har også yngre deltagere. Når de unge nærmer sig 18, må man finde på noget andet

3 Vi tilbyder én-til-én træning og et fritidstilbud. Typisk mødes man to gange om ugen i en til to timer. Vi har også nogle kortere forløb på trefire måneder for unge uden for skoleforløb, hvor vi har dem hele dagen. Tidsrummet i projektet for de unge er varierende. Formålet er naturligvis at få de unge i gang og skabe tilknytning til et fritidstilbud m.v. og så komme videre fra projektet. For unge uden skoletilknytning er der også undervisningstilbud med særlig hjælp i de fag, der skaber de største problemer for den enkelte, herunder undervisning på en anden måde end den traditionelle skoleundervisning. Susanne på idrætsprojektets travle kontor. Hvad gør I ved fremmødet, er der kontrol? Vi dukker altid op. Vi bliver ved med at kontakte den unge og holder fast i dem. Vi har frivillighed som basis, og den unge skal bekræfte to gange, at man vil deltage. Derfor holder vi også fast i den enkelte deltager. Vi kommer måske flere gange, hvis den unge ikke gider at tale med os. Vi har et tilsagn, og det er vigtigt, at de unge siger ja, men at de så også kommer med. Micael fortæller, at forældrene normalt er meget glade for tilbuddet. De unge har en række problemer med skole, social kontakt, har gjort nat til dag og omvendt, spiller computer hele dagen. Her kommer projektet med et godt tilbud om sport og ting, de unge gerne vil deltage i og en træner, der kan hjælpe. Det er forældrene glade for, fordi de er i en vanskelig situation, ligesom lærerne på skolen og eventuelt personalet på den institution, hvor de unge måske bor. Hvad er kønsfordelingen? Der er lidt flere drenge end piger. Vi har omkring 100 unge i projektet. Trænerne tager sig af forskellige grupper. Pigerne vil måske gerne danse, og her har vi et rum med stort spejl og instruktører, der kan lave dansetræning for denne gruppe, så vi kan imødekomme mange ønsker

4 Hvor mange ansatte er der i projektet? Susanne fortæller, at der er omkring 26 fuldtidsansatte lige nu. Derudover er her otte seniorjobbere, og endvidere er der omkring 26 deltidsansatte og 25 frivillige, fire i løntilskud, to studerende samt syv elever, hvilket kan ændre sig fra måned til måned. Eleverne er i gang med en EGU-uddannelse, Erhvervs Grund Uddannelse, som bruger projektets fritidstilbud som en arbejdsplads i en praktikperiode, der kombineres med et skoleforløb. Den første elev er færdig med sin uddannelse efter to år, skal på HF og vil uddanne sig videre til pædagog. Idrætsprojektet kan uddanne medarbejdere som trænere, men det kræver, at de holder oplæg for større grupper på aktivitetscentre, handicappede, på et familiecenter, institutioner. Det giver succesoplevelser og gør dem klar til arbejdet som træner eller måske en videreuddannelse. Micael fortæller, at projektet støtter disse unge ligesom alle andre og hjælper dem til at få noget ud af den uddannelse, de er i gang med. Det er vigtigt, at de unge har kontakt til en voksen person, og her kommer Susanne ind i billedet, fortæller Micael. De unge skal lære at have kontakt til voksne for at klare sig, og de bliver glade for kontakten, når de har deltaget i projektet et stykke tid. Derfor er vi meget glade for seniorjobberne, som har mange forskellige funktioner, og som er et vigtigt element i det samlede projekt. Seniorjobberne kan også tilbyde værkstedsaktiviteter m.v.. Mikael afslutter: Vi vil ikke undvære seniorjobberne, og vi er meget glade for deres arbejde og indsats i projektet. Susanne, hvad synes du om at være i projektet? Det er simpelthen det bedste, der er sket for mig i mit arbejdsliv, siger Susanne og bliver helt rørt. Jeg har aldrig følt mig så velkommen og værdsat som her. Susanne fortæller, at hun gerne ville være på et hospital, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi hospitalerne er regionens og ikke kommunale. Til gengæld blev Susanne inviteret til et fællesmøde for seniorjobbere, hvor Idrætsprojektet præsenterede sig. Her skulle de enkelte seniorjobbere præsentere sig og fortælle lidt om deres kompetencer. Lederen af projektet Christoffer Hansen sagde ja til alle, uanset kompetencer. Jeg var den sidste og tænkte, at der vel ikke også er brug for mig, siger Susanne. Det var helt forkert, for lederen ville gerne have alle med. Hvad er en typisk arbejdsdag? - 4 -

5 Der er ikke en typisk arbejdsdag, men mange forskellige opgaver. Min hobby er foto, og nu tager jeg en masse billeder for projektet, som dokumentation af projektet sammen med det skriftlige materiale, rapporter og nu også billeder af de mange ansatte og frivillige, der er i projektet. Jeg tager mig også af opdækning til møder og udsmykning af møderummet, samt videooptagelse af vores mandagsmøder med op til 50 deltagere, som jeg derefter redigerer. Vi arrangerer gerne kursusdage, events og aktive indslag, når f. eks. andre kommunale institutioner ønsker at holde dem i Rummet. Her er jeg meget involveret i planlægning og udførelse. Susanne har også kontakt til de unge og fungerer sommetider som en mor for dem. Faktisk kalder man i projektet Susanne for mor, og det må siges at være en flot titel at have! Som uddannet sygehjælper og pædagog er Susanne klar til opgaven at have kontakt med og hjælpe de unge i forskellige situationer. Jeg har bl.a. haft en ung med ned og fotografere. Jeg kan også have en med ned og købe ind, så alt har en læring i sig og kan hjælpe de unge med at overvinde barrierer. Jeg er ikke fast kontaktperson for nogle af de unge, men hjælper, hvor jeg kan og forsøger at lære de unge at have ansvar og være sociale, så alle kan være her. Der er mange spændende arbejdsopgaver, men til gengæld er jeg også meget træt, når jeg kommer hjem. Jeg har 3 ½ halvt år endnu, men jeg vil overveje at være frivillig efter ansættelsen, for jeg er meget glad for projektet. Jeg elsker mit job, slutter Susanne og ser virkelig glad og smilende ud. Med dette indtryk af en tilfreds seniorjobber forlader vi Nørrebrohallen og glæder os over projektet, der virker positivt og dejligt og hjælper en masse unge mennesker. Som arbejdsplads en god afslutning på et langt arbejdsliv for dem, der bliver seniorjobbere her og kan bruge deres erfaringer og kompetencer

6 Feriepenge Af: Anne Vermehren Foto: Per Sichlau Ferietiden nærmer sig hurtigt og dermed også de mange spørgsmål om feriepenge. I år er der særlig mange, da arbejdsmarkedsydelsen jo fases ud, og vi derfor har fået en hel del nye seniorjobbere. Vi vil gerne her ridse reglerne for afholdelse af ferie og retten til feriepenge op. Feriepenge optjenes i kalenderåret inden ferieåret. Det vil sige, at de feriepenge, der kan komme til udbetaling i ferieåret til , er optjent i kalenderåret til Man kan optjene feriepenge ved alle former for ordinær ansættelse, det vil sige: Tidsbegrænset ansættelse, vikariater, deltid og fuldtidsansættelser samt ved ansættelser med løntilskud. Når man falder for retten til dagpenge mister man også retten til feriedagpenge. På arbejdsmarkedsydelse får man ikke feriepenge, men kan holde ferie på selve ydelsen. Det betyder, at det kun er dem, der har optjent feriepenge ved en af de ovennævnte ansættelsestyper, der får feriepenge. I Københavns Kommune får næsten alle løn under ferie, men først efter at have været ansat i et år, hvorfor det er vigtigt for nye seniorjobbere at være opmærksom på den manglende indtægt, når de holder ferie. Alle har nemlig ret til ferie i henhold til ferieloven: 5 uger om året, som fordeles med 3 uger i sommerferieperioden efter aftale med arbejdsgiver og 2 uger fordelt over resten af året også efter aftale med arbejdsgiver

7 Er man blevet ansat på en arbejdsplads, der har tvungen ferie / lukker nogen dage eller uger om året f.eks. mellem jul og nytår, skal man være opmærksom på, at disse dage også er feriedage, hvor der kun udbetales feriepenge / løn, hvis man har optjent ret til det. For seniorjobbere, der ikke er blevet ansat i et seniorjob og derfor modtager kompensation, gælder: Er man begyndt på kompensationsydelse mellem 1. maj og 31. juli i et ferieår, har man ret til 15 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår. Er man begyndt på kompensationsydelse mellem 1. august og 31. december i et ferieår, har man ret til 10 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår. Er man begyndt på kompensationsydelse mellem 1. januar og 30. april i et ferieår, har man ret til 5 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår. Har man optjent feriepenge ved ovennævnte ansættelser, skal disse altid bruges først. Vi vil sluttelig gøre opmærksom på, at det ikke er muligt for os at udbetale kompensation under ferie, hvis man er blevet ansat og ikke har optjent feriepenge. Redaktion: Peter Martinussen & Anne Vermehren Fotos og grafisk design: Per Sichlau Ansvarshavende redaktør: Centerchef Dorthe Vang Kristensen Ydelsesservice, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Tilmeld eller frameld dig abonnement på et : seniorjob@bif.kk.dk Fotos og citater fra tekster tilladt med kildeangivelse et nr. 6 udkommer torsdag den 30. juni