Sygeplejerskeuddannelsen Bachelorprojekt Modul 14. Udarbejdet af: Michelle Rosenquist Kjærsgaard (673289) Nanna Dyrvig (674338)

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Modul 14 Sygeplejerskers oplevelser af stigmatisering af den alkoholafhængige patient og konsekvenser heraf Nurses experiences of stigmatizing of the alcohol addicted patient and the consequences from this Udarbejdet af: Michelle Rosenquist Kjærsgaard (673289) Nanna Dyrvig (674338) Hold: Vejleder: S2011C Helle Høyer Afleveringsdato: Antal anslag: Opgaven må anvendes internt på uddannelsen

2 Resume Formålet med projektet er at undersøge, om sygeplejersken oplever, at den alkoholafhængige patient bliver stigmatiseret, og om det har en konsekvens for patienten. Projektet udarbejdes ud fra interview af to sygeplejersker på et Akut Medicinsk Sengeafsnit. Interviewene ledte til tre temaer; 1) Sygeplejerskens holdninger til den alkoholafhængige patient herunder stigmatisering, 2) Erfaringer fra sygeplejersken og 3) Konsekvenser for den alkoholafhængige patient. Temaerne bliver analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster og belyst ud fra Goffmans teori om stigma, Benners teori Fra novice til ekspert, Eva Hoffmanns projekt om sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug og Nina Brünes projekt om misbrugere. Der konkluderes, at sygeplejerskerne oplever, at alkoholafhængige patienter bliver stigmatiseret, og at sygeplejersken har en mistillid til dem. Det kan have den konsekvens, at patienten bliver overset, ikke får behandling og pga. stigma ikke søger behandling. Side 2 af 52

3 Abstract The purpose of this project is to examine how the nurse experiences the alcohol addicted patient being stigmatized and whether it has consequences for the patient. The project is based on interviews with two nurses from an emergency department. The interviews lead to three themes; 1) The nurse attitude to the alcohol addicted patient including stigma, 2) Lessons from the nurse and 3) Consequences on the alcohol addicted patient. The themes are analysed from Kvale and Brinkmanns interpretation contexts and illuminated on the basis of Goffman s theory about stigma, Benner s theory From novice to expert, Eva Hoffman s project about nurses attitude to patients with an alcohol abuse and Nina Brünes project about abusers. It can be concluded that the nurses experienced that alcohol addicted patients are being stigmatized, get overlooked, do not get treatment and because of stigma they do not seek treatment. Side 3 af 52

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Indledning og personlig relevans Baggrund Alkohol samfundsmæssige og økonomiske perspektiver Stigmatisering Litteratursøgning Systematisk litteratursøgningsproces Inklusion- og eksklusionskriterier for litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Metodiske overvejelser Juridiske og etiske overvejelser Interview Inklusion- og eksklusionskriterier af interviewpersonerne Meningskondensering og kategorisering Teoretisk referenceramme Analyse Analyse af det indsamlede empiri Tema 1: Sygeplejerskens holdninger til den alkoholafhængige patient herunder stigmatisering - Skrevet af Michelle Rosenquist Kjærsgaard (673289) Tema 2: Erfaringer fra sygeplejersken Skrevet af Nanna Dyrvig (674338) Tema 3: Konsekvenser for den alkoholafhængige patient Diskussion Diskussion af metoden Diskussion af analysen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Søgeprotokol Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Valg af database Bilag 2 - Interviewguide Juridiske retningslinjer Side 4 af 52

5 1.0 Problemstilling I det følgende afsnit vil projektets sygeplejefaglige problemstilling og baggrunden for denne blive belyst. Den personlige dimension af problemstillingen vil blive suppleret af både en sygeplejefaglig og en samfundsfaglig dimension, som er understøttet af en systematisk litteratursøgning, og som vil blive forklaret i litteratursøgningsafsnittet. Herefter vil den sygeplejefaglige problemstilling blive afgrænset til projektets problemformulering. 1.1 Indledning og personlig relevans Interessen for projektet er kommet efter Nannas egne oplevelser som sygeplejerskestuderende i den afsluttende klinikperiode på modul 11 og 12. Denne foregik på et akut medicinsk sengeafsnit. Michelle arbejder på en lignende afdeling på et andet hospital. Vi har derfor mødt adskillige patienter med alkoholafhængighed. På det akut medicinske sengeafsnit blev det oplevet, at der blev snakket grimt om denne patientgruppe til morgenkonference og i personalestuen - er det nu ham igen, og han har sikkert pisset i bukserne. Der var en oplevelse af, at sygeplejerskerne tog afstand fra denne patientgruppe, og samarbejdet med denne patientgruppe var udfordrende. Ja, nu er han her også bare igen og tror, det er et hotelophold, hvor han kan få serveret mad, få en ordentlig seng at sove i og tror, vi alle kommer springende for ham, når han ringer på klokken. Der er også oplevet, at der var negative holdninger til patienter med alkoholafhængighed fra sygeplejerskernes side. Derudover har Nanna arbejdet med emnet tidligere på modul 13 i valgfaget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Her fandt hun ud af, at sygeplejerskerne manglede viden på området omkring alkoholafhængige patienter. Om patienterne med alkoholafhængighed blev der blandt andet sagt for eksempel: han går alligevel af sig selv, så snart han vågner og bliver tørstig igen, så han behøves ikke blive tilset. Personalet prøver at undgå patienten mest muligt. Det er bare den samme gamle historie om alkoholindtaget, det er jo en stor løgn, at han kun drikker så lidt. Side 5 af 52

6 Dette har skabt refleksion omkring, om denne patientgruppe får den rette sygepleje. Det er derfor vores antagelse, at denne patientgruppe kan være i risiko for at føle sig stigmatiseret. 1.2 Baggrund I dette afsnit vil vi blandt andet komme ind på økonomiske faktorer omkring patienter med alkoholafhængighed, samt hvilken betydning det har for samfundet. Definition af alkoholisme og hvornår er man afhængig af alkohol? Hvilke konsekvenser har alkohol? - og bliver alkoholafhængige patienter stigmatiseret? Alkohol samfundsmæssige og økonomiske perspektiver En af de væsentligste årsager til danskernes sygdomsbelastning er alkoholoverforbrug (Sundhedsstyrelsen, 2010). Ifølge Sundhedsstyrelsen (2006) har man et alkoholoverforbrug, når man drikker mere end 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen. Det skønnes, at mere end 90 procent af den voksne befolkning i Danmark regelmæssig indtager alkohol. Ved et langvarigt og stort alkoholforbrug findes der stort set ikke et eneste organ, som ikke skades (Pedersen, 2010). Beregninger fra Statens Institut for Folkesundhed skønner, at cirka personer er alkoholafhængige, og at har et skadeligt alkoholforbrug (Sundhedsstyrelsen, 2008). Det skønnes, at danskere har et forbrug, som er betydeligt over den anbefalede grænse. I 2001 var der indlæggelser, som skyldtes alkohol, mod i Alkoholoverforbrug er en samfundsøkonomisk belastning. Det skønnes, at mere end 12 milliarder kroner om året er fordelt på behandling af alkoholrelaterede sygdomme, behandling af person- og materielle skader opstået ved spirituskørsel, sociale omkostninger, alkoholrelateret kriminalitet og et produktionstab på grund af alkoholoverforbrug (Pedersen, 2010). Ifølge hjemmesiden Alkohol & Samfund (2014), som er finansieret af blandt andre Sundhedsstyrelsen, Trygfonden og Københavns kommunes alkoholbehandling, belyses det, at personer, som drikker mere alkohol end den anbefalede grænse, koster samfundet sammenlagt ekstra sygefraværsdage om året. Alkohol koster Side 6 af 52

7 sundhedsvæsnet en omkostning på 597 millioner kroner om året. Samfundet taber 7,3 milliarder kroner om året i produktion som følge af alkoholrelateret fravær, død og udbetaling til førtidspension. Alkohol koster hvert år 4,1 milliarder kroner i forbindelse med færdselsulykker, kriminalitet og sociale omkostninger (Alkohol & Samfund, 2014). Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) benyttes diagnosen afhængighedssyndrom, når en person i sin adfærd opfylder kriterierne, der fremgår ud fra diagnosesystemet ICD-10 (International Classification of Deseases). En person lider af afhængighedssyndrom, når der inden for tre måneder eller flere gange inden for et år har været tre eller flere af følgende kriterier til stede; trang, nedsat evne til at kontrollere indtagelse, standse eller nedsætte forbrug, abstinenssymptomer eller indtagelse for at undgå abstinenser, toleranceudvikling, dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug, og vedblivende forbrug på trods af erkendt skadevirkning (Sundhedsstyrelsen, 2000). Optagelsen af alkohol sker hovedsageligt fra det første stykke af tyndtarmen. Optagelsen sker hurtigere på tom mave. Alkoholen fordeler sig i hele organismens vandfase, herunder centralnervesystemet. Kvinder opnår en højere koncentration af alkohol i blodet end mænd, hvis der indtages samme mængde alkohol. Det skyldes, at kvinder har mindre kropsvand end mænd. Alkoholen nedbrydes for 90 procents vedkommende i leveren. Ved en lav alkoholkoncentration i blodet opnår de fleste en afslappende effekt. Den lave alkoholkoncentration kan styrke grove muskelbevægelser, og koordinationsevnen bliver ringere. Ved en høj alkoholkoncentration i blodet forlænges reaktionstiden, synet påvirkes, og der kan ske respirationsstop og bevidsthedstab. Når alkoholen opholder sig i blodet i længere tid, vil det have en række indvirkninger på kroppens grundlæggende stofskifte, gældende for sukker-, fedt- og proteinstofskiftet, som kan medføre organskader (Pedersen, 2010). Der er en lang række konsekvenser ved alkoholafhængighed, skadeligt forbrug og alkoholstorforbrug som helbredsskader, psykiatriske følgetilstande og sociale konsekvenser (Sundhedsstyrelsen, 2008). Side 7 af 52

8 Sygeplejerskens vigtigste redskab er at lytte og kommunikere i behandlingen med den alkoholafhængige patient. Behandlingen skal så vidt muligt baseres på patientens egne ønsker og behov. Sygeplejersken skal give information og vejledning til den alkoholafhængige patient samt være tolerant og fordomsfri (Gunst-Møller, 2010) Stigmatisering Stigmatisering betegner en proces, hvor et individ udpeges som afvigende fra en gruppe. Patienter med alkoholafhængighed er ofte stemplet af sygeplejersker som afvigere fra selve patientgruppen, og de bliver kategoriseret uden for en gruppe med almindelige sygdomme (Goffman, 2014). I artiklen Stigma and treatment for alcohol disorders in the United States har Keyes et al. (2010) lavet en epidemiologisk undersøgelse, hvor de interviewede voksne personer i alderen over 20 år, der var bosat i USA og havde et alkoholoverforbrug. Interviewene blev lavet i årene 2004 til De ville undersøge, hvorvidt stigmatisering af alkoholafhængige mennesker var forbundet med sandsynlighed for at modtage mindre behandling. Det bliver konkluderet i artiklen, at stigmatisering af alkoholafhængige patienter er associeret med mindre sandsynlighed for, at de søger hjælp. Det formodes, at en reduktion af stigmatisering vil føre til større sandsynlighed for, at patienter med alkoholafhængighed vil søge om hjælp og behandling (Keyes et al., 2010). Hovedbudskabet i Eva Hoffmans (2007) artikel Modstridende holdninger til patienter med alkoholmisbrug er, at sygeplejersker har modsætningsfyldte forhold til patienter med alkoholmisbrug. Hun har fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholafhængighed og den sygepleje, som tilbydes, samt kvaliteten af aktiviteter såsom rådgivning, motiverende samtaler og forebyggende arbejde. Artiklen kommer ind på holdninger, at de på den ene side er forpligtet til at hjælpe mennesker, som lider. På den anden side har de holdninger, der har et meget individualistisk menneskesyn om, at vi er vores egen lykkes smed. Sygeplejen får disse normer og holdninger ind i fagkulturen. Eva Hoffman (2007) mener derfor, det er vigtigt, at dette emne bliver diskuteret. Sygeplejerskerne peger på, at Side 8 af 52

9 årsagen til de modsætningsfyldte holdninger kan skyldes mangel på tid, manglende viden, patienternes modvilje, de fysiske rammer, samt problematisk samarbejde med lægerne (Hoffman, 2007). I artiklen Alkoholikere mødes af fordomme fra 2007 fortæller klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst-Møller for Alkoholenheden i Region Hovedstaden til journalisten, at patienter med alkoholafhængighed ofte bliver nægtet hjælp eller får en dårligere behandling. Det skyldes, at der er lav prestige i sygdommen blandt sygeplejersker og læger. Hun hører ofte om patienter med alkoholafhængighed, der har oplevet ydmygende behandling under indlæggelse til afrusning. For eksempel, at de er blevet nægtet at få tilstrækkelig medicin for deres abstinenser. Hun mener, at det skyldes sundhedspersonalets manglende viden, samt at man lader sine fordomme komme forud for professionalisme. Marianne fortæller, at personalet er bange for, at patienterne snyder dem, og at de derfor ikke er gode til at lytte. Patienterne bliver bare opfattet som nogle sølle misbrugere, der prøver på at platte sig til nogle ekstra piller. Det gør, at patienter får en behandling, der ikke lever op til den nyeste viden (Kjeldsen, 2007). 1.3 Litteratursøgning Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive, hvordan vi har søgt efter den litteratur, som vi har anvendt i vores projekt Systematisk litteratursøgningsproces Ved at indhente relevant litteratur til vores projekt, startede vi vores projekt med at søge på litteratur med relevans for vores problem og til at finde ud af, om der var et videnshul. Derefter udarbejdede vi en systematisk litteratursøgningsproces i databaser med henblik på at finde relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret materiale med relevans i forhold til vores sygeplejefaglige problemstilling. I vores litteratursøgningsproces har vi søgt på internationale databaser som PubMed, CINAH og SwedMed, samt på national database som DSR.dk. I vores første litteratursøgning søgte vi på ordene; Alcohol AND Stigma AND Nurse på CINAHL. Ved denne søgning er der blevet anvendt søgeprotokol (bilag 1), samt Side 9 af 52

10 inklusion- og eksklusionskriterier. Vi fandt frem til 11 artikler som resultat af vores litteratursøgning. På baggrund af disse resultater brugte vi kædesøgning til at finde frem til en artikel, som belyser, at stigmatisering er associeret med, at alkoholafhængige patienter har mindre sandsynlighed for at søge behandling. Vi valgte at bruge artiklen Stigma and treatment for alcohol disorders in the United States af Keyes et al. (2010). Vi fandt ingen relevante artikler på hverken PubMed eller SwedMed. Derudover søgte vi på DSR.dk, hvor vi søgte på Alkohol AND Stigma. Ved denne søgning kom der to resultater frem. Vi valgte artiklen Modstridende holdninger til patienter med alkoholmisbrug af Eva Hoffman (2007). Da der kun kom to resultater frem på DSR.dk, søgte vi på Alkohol AND Fordomme, hvor fik vi 36 resultater, og herudfra valgte vi artiklen Alkoholikere mødes af fordomme af Kjeldsen (2007) Inklusion- og eksklusionskriterier for litteratursøgning I vores projekt valgte vi at ekskludere litteratur, som er publiceret før 2004, da vi ønsker at anvende litteratur, som er opdateret. Vi valgte at ekskludere patienter, som ikke er hospitalsindlagte, da vi selv ønsker at undersøge patienter, som er indlagt på hospital. Vi valgte at søge efter litteratur, som er sammenlignelig med Danmark. Vi har derfor valgt at afgrænse vores litteratursøgning til Skandinavien, udvalgte europæiske lande, USA, Canada og Australien. Vi valgte at søge efter litteratur på dansk, engelsk, norsk og svensk for at opnå den fulde forståelse af litteraturen. Vi har valgt at inkludere kilder med et abstract, for at gøre vores søgning for relevant litteratur nemmere at udvælge. Vi inkluderede personer, som er 18 år eller derover. 2.0 Afgrænsning Ved udarbejdelsen af bachelorprojektets problemstilling er det blevet belyst, at alkohol er en stor folkesundhedsmæssig udfordring i Danmark. Der er mange sider af problemfeltet omhandlende patienter med alkoholafhængighed og stigmatisering. Vi har i dette projekt valgt at fokusere på, hvordan den alkoholafhængige patient kan blive stigmatiseret af sygeplejersken, og hvilke konsekvenser det har for patienten. Vi vil holde os til alkoholafhængige patienter, der er indlagt på et akut medicinsk sengeafsnit. Side 10 af 52

11 Vi vil se på basissygeplejersken og ekskludere den specialuddannede sygeplejerske. Ud fra vores indledende litteratursøgning har vi fundet frem til, at størstedelen af problemet findes i interaktionen mellem den alkoholafhængige patient og sygeplejersker. Det skyldes manglende viden, og vi formoder, at den specialuddannede sygeplejerske inden for misbrugsområdet har den fornødne viden på området og derfor ikke vil opleve lige så stor problematik omkring problemet. Vi vil benytte os af en kvalitativ metode for at undersøge sygeplejerskernes syn på stigmatisering af alkoholafhængige patienter, og hvilke konsekvenser de ser, det har for patienten. På baggrund af denne proces for det afgrænsede fokus vil projektets sygeplejefaglige problemformulering være følgende: 3.0 Problemformulering Hvordan oplever sygeplejersken, at den alkoholafhængige patient bliver stigmatiseret, og mener sygeplejersken, det har en konsekvens for patienten? 4.0 Metode Vi vil i det følgende afsnit redegøre for og begrunde vores valg af videnskabsteoretisk tilgang, valg af metodiske overvejelser for indsamling af empiri samt de juridiske og etiske overvejelser i forbindelse med vores indsamling af empiri, for at kunne besvare vores spørgsmål i projektets problemformulering. 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har valgt at benytte os af en hermeneutisk tilgang i projektet. Da vi allerede har en forforståelse af, hvordan sygeplejerskerne stigmatiserer den alkoholafhængige patient Hermeneutik Ved den hermeneutiske metode kan det udforskede subjekt ikke adskilles fra det udforskede objekt, samtidig med at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Dette argument tager afsæt i den tyske filosof Hans-Georg Gadamer filosofiske hermeneutik. Gadamer hævder, at vores forforståelse altid er til stede - det er en nødvendighed for overhovedet at kunne forstå. Man kan ikke lægge sin Side 11 af 52

12 forforståelse bag sig i forskning, da al viden bygger på forståelse og er formet af det, vi allerede ved noget om (Dahlager & Fredslund, 2012). I hermeneutikken hævdes, at forforståelse og forståelse forudsætter hinanden. For at kunne forstå dele af en tekst, skal helheden af teksten forstås og omvendt. Hermeneutikken kommer til udtryk i opgaven ved den kvalitative forskningsmetode, da metoden bruges ved meningskategorisering og analyse af de fundne temaer, hvor det tilstræbes at frembringe en forforståelse (Ibid.). Hermeneutikken søger en dyberegående forståelse af menneskelig aktivitet og produkterne af disse aktiviteter. For at kunne sætte sin forforståelse i spil, er det væsentligt at gøre sig bevidst om, hvorved den består. Det er ikke muligt at fremstille en komplet udlægning af egen forforståelse (Frederiksen & Beedholm, 2011). Vores forforståelse for emnet var, som allerede nævnt i problemstillingen, at vi oplevede, at sygeplejerskerne tog afstand fra patienter med alkoholafhængighed, og at de synes, at samarbejdet med disse patienter var svært. Samtidig oplevede vi, at sygeplejerskerne havde en negativ holdning til denne patientgruppe og snakkede grimt om dem. Derudover formoder vi, at sygeplejerskerne har en manglende viden i forhold til patienter med alkoholafhængighed. Vi vil sætte vores forforståelse i spil i forhold til vores indsamlede empiri. Vi vil i mødet med de fund, vi gør ved empiriindsamlingen, bringe vores forforståelse i spil, og det vil kunne resultere i, at vores horisont vil kunne ændre sig, og vi får et nyt og nuanceret syn på vores problemformulering. Ved at se på det indsamlede empiri, håber vi på at opnå en ny forståelse og derved rykke vores horisont og opnå en horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltning er, når ens forforståelse sættes på spil for at opnå en ny forståelse. Ved den nye forståelse sker denne horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund, 2012). Side 12 af 52

13 4.2 Metodiske overvejelser Vi har fra den indledende litteratursøgning til projektet og ud fra egne oplevelser erfaret, at der foreligger en mængde allerede publiceret forsknings- og evidensbaseret litteratur, som omhandler vores problemformulering. Vi har valgt at anvende interview som vores metode og har interviewet to sygeplejersker fra samme afdeling. Vi har valgt at anvende meningskondensering og kategorisering for at gennemarbejde interviewene. Efterfølgende har vi valgt i analysen at tage fat i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns tre fortolkningskontekster, når vi analyserer den fundne empiri. Til at begrunde vores empiri vil vi anvende Patricia Benner, Eva Hoffmann, Erving Goffman og Nina Brünes, sammen med vores indsamlede empiri fra interviewene. 4.3 Juridiske og etiske overvejelser I dette afsnit vil vi komme ind på de juridiske og etiske overvejelser, vi har gjort os med henblik på at beskytte vores informanter og det empirimateriale, vi har indsamlet. Vi er forpligtede til at følge de Sygeplejeetiske Retningslinjer og Sundhedsloven ved udarbejdelse af vores projekt, da den omfatter den videnskabsetiske behandling af sundhedsfaglige forskningsprojekter. De Sygeplejeetiske Retningslinjer beskriver sygeplejen som en forbindelse med respekt for den enkeltes rettigheder, herunder retten til eget liv, værdighed og blive behandlet med respekt (Sygeplejeetisk Råd, 2014). Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) har sygeplejevidenskab og forskning som mærkesag. Formålet med SSN er at skabe viden og færdigheder, som giver anvendelsesmuligheder, som gavner patienten (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). SSN s Retningslinje for Sygeplejeforskning henviser til love og bestemmelser, herunder til de fire etiske principper, som giver retningslinjer for etisk standardiseret forskning, når man involverer mennesker i forskning. Loven om Videnskabsetisk Behandling af Sundhedsvidenskabelige Forskningsprojekter, lov nr. 593, beskriver vigtigheden i at Side 13 af 52

14 værne om deltagernes liv, rettigheder og værdighed i forskning (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). Vi vil dermed med vores projekt indfri informationskravet og indhente et informeret samtykke fra informanterne i forhold til gældende love og standarder, samt beskytte og anonymisere alle personfølsomme oplysninger, vi får igennem vores interview (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Helsinki Deklarationen omfatter biomedicinsk forskning, forskning vedrørende undersøgelsesmetoder og forebyggende foranstaltning. Deklarationen erstattede i 1964 Nürnbergkoden, Helsinki deklarationen blev tidligere vedtaget af Verdenslægeorganisationen. Forsøgspersonerne er forpligtede til at blive informeret af projektlederen, om alle aspekter som omhandler forsøget. Vi har inden interviewene fået en samtykkeerklæring og har informeret informanterne om projektets formål (World Medical Association, 2013). I forhold til vores projekt kunne det have været interessant at interviewe patienter med alkoholafhængighed for at få deres perspektiv. Ifølge Helsinki deklarationen skal hensynet til forsøgspersonens velbefindende, veje tungere end videnskaben, og samfundets interesser (Laeger.dk). Vi mener ikke, man skal belaste mennesker med at undersøge noget, som allerede er undersøgt, men vi finder det alligevel relevant at indsamle og analysere den viden, som eksisterer, og indsamle ny empiri på området. Da vi ser den alkoholafhængige patient som en allerede belastet person, vil vi ikke belaste denne gruppe yderligere. Derfor vælger vi at interviewe sygeplejersker i stedet for alkoholafhængige patienter (World Medical Association, 2013). Vores transskriberede materiale vil ikke indgå i bilagsmaterialet, da det ifølge Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter ikke må indgå som bilagsmateriale(sygeplejerskernens ledernetværk, 2013). Side 14 af 52

15 4.4 Interview Det kvalitative forskningsinterview er et semistruktureret interview, velegnet når målet er at få en forståelse og viden af menneskers oplevelser, intentioner og handlinger, og hvilken indvirkning disse områder har for den enkelte (Kvale & Brinkmann, 2008). Interviewet er en delvis opsat guide, med den hensigt at interviewpersonen fortæller frit med egne ord, og de videre spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad der fortælles (Christensen et al., 2012) Inklusion- og eksklusionskriterier af interviewpersonerne Vi har valgt at anvende et kvalitativt semistruktureret interview som metode (Bilag 2), da vi ønsker at beskrive forskellige aspekter af det, som vi gerne vil undersøge. Ved vores udvælgelse af interviewpersonerne gjorde vi det klart, at vi ønskede to interviewpersoner, som havde to forskellige tilgange til afdelingen. Den ene skulle være forholdsvis nyuddannet med en anciennitet på afdelingen på mellem et og tre år, sådan at hun både kendte til afdelingen, men samtidig var nyuddannet. Den anden interviewperson ønskede vi, skulle være en sygeplejerske, som havde været uddannet længere end fem år og samtidig havde været på afdelingen i minimum fem år. Vi ønskede ikke en homogen udvælgelse, da vi gerne vil opnå et varieret billede af vores problemformulering, for på den måde eventuelt at kunne belyse det ud fra forskellige oplevelser. Vi har valgt at interviewe to personer, frem for personer som det anbefaledes, da vores interview skal bruges til et bachelorprojekt og ikke et forskningsprojekt (Christensen et al., 2012) Meningskondensering og kategorisering Interviewene er transskriberet, således at interviewene bliver nemmere at arbejde med i analysen. Det er ikke ukompliceret at transskribere, det kan nemt blive en fortolkningsproces, hvor forskellene mellem det talte sprog og det skrevne sprog giver anledning til en række problemer. Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann findes der ikke en sand og objektiv transformation - de mener, at der altid vil ske en bearbejdning og fortolkning under transskriptionen (Kvale & Brinkmann, 2008). For at arbejde videre med det transskriberede materiale er der blevet anvendt meningskondensering og meningskategorisering. Meningskondensering bygger på de meninger, interviewpersonen udtrykker i interviewet. Side 15 af 52

16 Meningskategorisering indebærer, at der knyttes en eller flere nøgleord til en tekst. Når en tekst kodes, kan den enten være en begrebsstyret eller datastyret kodning. Den sidstnævnte indebærer, at forskeren begynder uden koder og udvikler dem undervejs. Formålet med meningskondensering og meningskategorisering er, at det skaber struktur og giver et overblik af det transskriberede interview (Ibid.). Det transskriberede interview er meningskategoriseret til tre temaer; 1) Sygeplejerskens holdninger til den alkoholafhængige patient herunder stigmatisering, 2) Erfaringer fra sygeplejersken og 3) Konsekvenser for den alkoholafhængige patient. 4.5 Teoretisk referenceramme Vores projekts analyse vil tage udgangspunkt i stigmatisering og dens konsekvenser overfor den alkoholafhængige patient. Der vil blive analyseret ud fra Erving Goffmans teori om stigma. Erving Goffman var en canadisk-amerikansk sociolog, der har arbejdet med menneskets almindelige omgang med hinanden. Erving Goffman beskæftigede sig med to overordnede bidrag til sociologien. Det ene omhandlende hverdagslivssociologi, og det andet afvigelsessociologi. Vi vil i vores projekt benytte os af afvigelsessociologi, som omhandler den sociale konstruktion af normalitet og afvigelse. Vi finder afvigelsessociologiteorien relevant i forhold til vores projekt, da vi allerede på forhånd - før vi var ude at interviewe - formodede, at der blev stigmatiseret ude på afdelingen overfor patienter med alkoholafhængighed. Vi vil på baggrund af denne formodning benytte os af Erving Goffmans teori om stigmatisering i analysen (Jacobsen & Kristiansen, 2014). Efter at have været ude at lave vores to interview, blev vores fund ved interviewene, at vi oplevede en forskel på den nyuddannedes holdninger og den erfarne sygeplejerskes holdninger til den alkoholafhængige, og hvordan de håndterer den alkoholafhængige. Vi vil derfor benytte teori omkring dette og finder det derfor relevant at benytte Patricia Side 16 af 52

17 Benners teori omkring Fra Novice til Ekspert til at analysere empirien med, da Patricia Benners teori beskæftiger sig med, hvordan nyuddannede og erfarne har forskellige færdigheder og erfaringer i klinisk sygepleje. Patricia Benners forskning lægger sig op af vores pilot-projekt med at have sygeplejerskernes egne erfaringer som det centrale, samtidig med at hendes forskning er kvalitativ beskrivende og fortolkende (Benner 1995). Ved litteratursøgningen blev vi opmærksomme på Eva Hoffmanns masterprojekt, som lægger sig meget op af vores problemformulering. Vi har derfor valgt at bruge nogle centrale resultater/fund til at gøre det sammenligneligt med vores fund. Til sidst vil vi benytte os af Nina Brünes projekt, Projekt Socialsygeplejerske - fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient, da hun har beskæftiget sig med misbrugere, og hun har arbejdet som socialsygeplejersker i mange år. Nina Brünes har derfor en viden omkring misbrugeren. 5.0 Analyse Vi vil i det følgende afsnit analysere vores to interviews ud fra relevant teori, som er blevet præsenteret i metodeafsnittet for derved at svare på vores sygeplejefaglige problemformulering. 5.1 Analyse af det indsamlede empiri Projektets analyse vil overordnet set tage udgangspunkt i vores fund fra interviewene af de to sygeplejersker, som vi interviewede med henblik på at besvare vores sygeplejefaglige problemformulering. Vores fund fra interviewene dannede baggrund for at koble det sammen med teori. Vi har valgt at dele vores analyseafsnit op i tre temaer, som er relevante i forhold til vores sygeplejefaglige problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken, at den alkoholafhængige patient bliver stigmatiseret, og mener sygeplejersken, det har en konsekvens for patienten? Side 17 af 52

18 Disse temaer er valgt ud fra vores metodiske afsnit. De tre temaer er; 1) Sygeplejerskens holdning til den alkoholafhængige patient, herunder stigmatisering, 2) Erfaringer fra sygeplejersken og 3) Konsekvens for den alkoholafhængige patient. Vi har valgt at benytte os af teori for at underbygge vores fund fra interviewene efter vores meningskondensering og meningskategorisering. Vores valgte teori er fra Nina Brünes projekt, Eva Hoffmanns master projekt Modstridende holdninger til patienter med alkoholmisbrug, Erving Goffman i form af stigmatisering og teori fra Patricia Benner Fra novice til ekspert. Under hvert tema vil analysen udforme sig efter Steinar Kvale og Svend Brinkmanns (2008) tre fortolkningskontekster, som vil blive anvendt til analyse af empirien. Analysen vil derfor indeholde selvforståelse, efterfulgt af en kritisk commonsense-forståelse, og til sidst vil vi anvende teori til at analysere resultaterne af det, der er fremkommet i det ovenstående i den samlede tekst Tema 1: Sygeplejerskens holdninger til den alkoholafhængige patient herunder stigmatisering Vi har valgt det første tema, ud fra at vi så i vores interviews, at der var forskellige holdninger til den alkoholafhængige patient. Begge interviewpersoner nævnte, at der blev snakket grimt om denne patientgruppe uden patientens tilstedeværelse på afdelingen. En af sygeplejerskerne nævner blandt andet i interviewet: Jo, der bliver snakket negativt om dem (alkoholafhængige patienter), og det har jeg oplevet, smitter af på afdelingen - at tonen i personalegruppen generelt er grim. Det er især om gengangerne, der bliver snakket grimt. I Eva Hoffmanns undersøgelse viste hendes resultater, at sygeplejerskernes indstilling til den alkoholafhængige patient gør, at de risikerer at blive undgået i den daglige pleje og behandling (Hoffmann, 2007). Eva Hoffmanns (2006) resultater underbygger vores kvalitative undersøgelser fra vores interviews. Sygeplejerskerne har mistillid til det, patienterne fortæller, og sygeplejerskerne kan nævne situationer, hvor enten patienten har givet to forskellige svar eller har svigtet eller snydt. Den erfarne sygeplejerske, vi Side 18 af 52

19 interviewede, fortæller om et forløb med en patient, hun har haft, hvor hun følte, hun havde haft en god dialog med patienten, for efter et par timer at opdage at patienten havde forladt afdelingen. Hun udtrykker: Hvor jeg så tænker, han har jo bare fyldt mig med alt muligt. Han har bare sagt, det som jeg gerne vil høre et eller andet sted. Øh, det er sgu lidt sårende. Jeg følte virkelig, jeg havde gjort en indsats. Begge sygeplejersker, vi interviewede, fortæller selv, at de har en tilbøjelighed til at være negative over for den alkoholafhængige. De begrunder det med, at de gang på gang oplever, at denne patientgruppe kommer med en holdning til, at de vil have det på deres måde, snakker grimt til sygeplejerskerne og går, når det passer dem. Når sygeplejerskerne oplever, at patienterne snakker grimt til dem, gør begge parter brug af en hård tone, samtidig med at de ikke giver nogen valg til patienterne. De beskriver det lidt som en militærtone, for som de forklarer, så virker den pædagogiske tilgang sjældent, og når de møder disse patienter med et smil og venlighed, så bliver de talt til med grimme ord. Man skal gå lidt hårdere til dem. Det er den eneste måde, at de forstår det på. Den hårde tilgang, som sygeplejerskerne gør brug af, på den afdeling vi har interviewet, ligger langt væk fra det, som Eva Hoffmann og Nina Brünes forklarer, man skal gøre brug af ved mødet med den misbrugende patient. Dette kan forklare, at den afdeling, som vi har interviewet, tit og ofte oplever, at misbrugspatienten går fra afdelingen, før behandlingen er færdig. Nina Brünes (2007) har udarbejdet et projekt, som forløb over to år på Ortopædkirurgisk sengeafsnit. Ideen til projektet "Socialsygeplejerske", udsprang af de konkrete erfaringer, hun gjorde som sygeplejerske på hjul i årene , hvor en tidligere ambulance, bemandet af sygeplejersker, opsøgte hjemløse, stofmisbrugere, alkoholikere og andre udsatte i samfundet. Nina fandt igennem sit projekt ud af, at når misbrugeren blev indlagt, opstod der en række konflikter med personalet. Blandt andet at misbrugeren enten selv forlod afdelingen eller blev udskrevet, før de var Side 19 af 52

20 færdigbehandlet. Igennem Nina Brünes projekt fortalte sygeplejerskerne hende, at de opfattede misbrugerne som opmærksomhedskrævende og utålmodige patienter, som havde svært ved at følge behandlingen og svært ved at overholde aftaler. Begge sygeplejersker, som vi har interviewet, afkræfter dette. De begrunder det med; Nej, det er overhovedet ikke den besværlige patient, for tit og ofte så passer de (alkoholafhængige patienter) jo bare sig selv. Jeg tror mere, det er den holdning, ih nu kommer han igen. Nina Brünes beskæftigede sig i sit projekt med stofmisbrugere. Vi er klar over, at Nina Brünes projekt og vores projekt ikke er direkte sammenlignelige, men vi vil mene, at der er en vis del af Ninas Brünes projekt, der kan overføres til vores, da begge projekter omhandler udsatte misbrugere i samfundet. Et misbrug kan bestå af overforbrug i længere tid og en afhængighed af forskellige rusmidler som for eksempel kokain og alkohol, som ikke kan kontrolleres (Rasmussen, 2006). Til trods for at vores informanter nævner den alkoholafhængige patient som en ikke besværlig patient, nævner de, at de har en tilbøjelighed til at stigmatisere denne patientgruppe. Ja, klart der bliver stigmatiseret, både fra samfundets side, men også her fra (afdelingen). Det er den lavere rang i samfundet. Jeg tror ikke, at der er en kollega, som ikke har en fordom for denne patientgruppe, det tror jeg bestemt ikke Ifølge Erving Goffmans (2014) teori er der ved stigmatisering tale om en formidling af en social identitet. Det ses, at sygeplejerskerne kategoriserer patienterne med alkoholafhængighed uden for gruppen med almindelige sygdomme. Dermed er patienterne med alkoholafhængighed stemplet som afvigere fra selve patientgruppen. Sygeplejerskerne har en tendens til at stigmatisere en bestemt gruppe af patienter, på baggrund af nogle bestemte egenskaber som sygeplejerskerne forventer, at patienterne besidder (Goffman, 2014). Side 20 af 52

21 Et eksempel ses i Eva Hoffmanns (2006) masterprojekt, der har til formål at undersøge sygeplejerskers holdninger til alkoholmisbrugende patienter for at skabe en debat på området. Der blev fra de interviewede sygeplejersker fortalt, at det er vanskeligt at komme med generelle kendetegn fra den gruppe af patienter med alkoholmisbrug. Ifølge sygeplejerskerne er de ofte ganske almindelige mennesker med forskelle i forhold til deres udseende, familiær baggrund, social status og så videre (Hoffmann 2006). Til trods for at disse sygeplejersker udtaler sig om patienter med et alkoholafhængighedsproblem som almindelige mennesker med forskelle i forhold til blandt andet baggrund og udseende, så tyder det trods alt på, at der alligevel eksisterer et indre billede af den typiske alkoholafhængige. I interviewene blev der blandt andet udtalt af sygeplejerskerne: Han var sådan en typisk alkoholiker, altså én der, jamen, havde kammerater, der kom i tide og utide i lejligheden, og jeg kunne forstå sådan på hans kammerat, at øh Panodil og sådan noget, det var åbenbart noget man tog dagligt (Hoffmann 2006, side 19) Ved denne udtalelse ses der et typisk indre billede af den typiske alkoholafhængige, der samtidig adskiller sig fra det normale menneske (Hoffmann 2006). I Eva Hoffmanns (2006) interview med sygeplejerskerne beskriver de patienter med alkoholafhængighed som blandt andet de svære alkoholikere, de meget ringe alkoholikere og de rigtig tunge alkoholikere (Hoffmann 2006, side 19). For at drage en parallel med vores indsamlede empiri nævner informanterne, at de betegner nogle af de alkoholafhængige patienter som ikke-besværlige, men svære at håndtere, da de ofte forlanger mere, end hvad sygeplejerskerne kan tilbyde dem. Det resulterer i, at sygeplejerskerne bliver kaldt grimme ting, og patienterne forlader afdelingen, før behandlingen er ovre. Side 21 af 52

22 De snakker ofte heller ikke særligt pænt til os, de mangler den gensidige respekt for sygeplejerskerne. De har svært ved at se, at de har behov for hjælp og vil heller ikke have den hjælp, vi kan tilbyde dem. Ifølge Eva Hoffmann har sygeplejerskerne tilbøjelighed til at sætte den alkoholafhængige patient i en bestemt kategori ud fra deres identitet som misbruger, når de arbejder og møder denne patientgruppe. Når sygeplejerskerne har svært ved ikke at kategorisere patienten som ovenfor nævnt, kan der ses en manglende evne til at opfatte patienten som et selvstændigt individ. En konsekvens af sygeplejerskens noget generelle opfattelse af denne patientgruppe kan blive en manglende tillidsfuld relation mellem sygeplejersken og den alkoholafhængige patient (Hoffmann, 2006). Et stigmatiseret individ betragter ofte sig selv som et selvstændigt individ og som dermed også forventer at blive mødt med samme respekt som andre. Når den stigmatiserede omgås med ikke stigmatiserede, oplever den stigmatiserede det modsatte og erfarer ikke at blive accepteret som andre. Den manglende accept og respekt af sig selv kan ifølge Erving Goffman (2014) opleves af den stigmatiserede som en fortjent fornægtelse. Det stigmatiserede individ begynder som en konsekvens af dette at indordne sig under det pågældende stigma. En konsekvens af andres stereotype forestillinger påtvinger den stigmatiserede patient gennem social interaktion. Det vil sige, at den stigmatiserede patient bliver mødt fra andre personer med holdningen om, hvad der er normalt. Det kan resultere i, at mange møder den stigmatiserede med fordomme, som gør at patienten indordner sig herunder. Det vil have den konsekvens, at stigmaet bliver en virkelighed og en del af patientens identitet (Goffman, 2014) Tema 2: Erfaringer fra sygeplejersken Tema to er valgt ud fra den betragtning, at der var en forskel på de to informanters holdninger til den alkoholafhængige patient - en holdning, som bundede i antallet af års erfaring, de havde som sygeplejersker. Side 22 af 52

23 Den erfarne informant forklarede under interviewet, at hun har oplevet at have et godt forløb med en alkoholafhængig patient, som var interesseret i at komme ud af sit misbrug. Hun oplevede som mange gange før en interesse for, at denne patient ville ændre sit liv. Kort tid efter denne dialog forlod patienten imidlertid afdelingen. Med sin erfaring efter mange hændelser som disse, vil man have i baghovedet, at det, patienterne fortæller, ikke er rigtigt, og at de bare er på afdelingen for at sove den ud og bruger det som en varmestue. Det resulterer dermed i, at man har en vis mistillid til denne patientgruppe, som går ud over den næste patient med alkoholafhængighed, som man modtager, eller når man modtager den samme patient igen. Man vil jo rigtig gerne være åben og imødekommende overfor patienten og helst ikke have alt for mange fordomme, men stort set bliver ens fordomme bekræftet, det er faktisk rigtig trist. Jeg vil sige, at jeg har prøvet at gøre en forskel, prøvet at komme ind og være imødekommende og lytte til dem. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker, men tit og ofte har man en oplevelse af, at man bare får en sludder for en sladder, og så gør de faktisk, hvad der passer dem. Det er faktisk ret trist. Mine fordomme bliver ofte bekræftet. Den erfarne informant nævner, at ens erfaringer afspejler sig i ens handlemønster og tankegange omkring denne patientgruppe. Hun nævner også, at en dialog og viden til at kunne tackle denne patientgruppe vil kunne afhjælpe en del af de problemer, som opstår mellem sygeplejerskerne og disse patienter. Især mener hun, at det vil afhjælpe den nyuddannede sygeplejerske med at få redskaber til at kunne håndtere denne patientgruppe. Den nyuddannede informant nævner, at hun synes, hun mangler redskaber og viden, med hensyn til hvordan hun skal møde denne patientgruppe. Hun gør i stedet brug af de mere erfarne kollegaers erfaringer. Jeg vil sige, at jeg overhovedet ikke følte mig rustet i starten, men det er også noget fordi, folk, som er beruset eller meget beruset, opfører sig anderledes, end Side 23 af 52

24 hvis man ikke har drukket. De kan godt blive voldelige og aggressive - det er en stor mundfuld at stå med som nyuddannet sygeplejerske. Det er noget, man lærer med erfaringen med at aflæse nogle signaler og vide, hvor meget man kan gå til dem. Som nævnt tidligere kunne vi udlede af interviewene, at der var en forskel på den nyuddannede og den erfarne sygeplejerskes holdninger til den alkoholafhængige patient, og hvordan de håndterer en sådan patient. Vi vil derfor koble denne udledning sammen med Patricia Benners teori; Patricia Benner (1995) har sammen med Stuart Dreyfus og Hubert Dreyfus, arbejdet med "Dreyfusmodellen". De ville forstå og fastslå, om der er forskelle på udøvelse af klinisk sygepleje for en nyuddannet og en erfaren sygeplejerske. De både interviewede og observerede 51 erfarne sygeplejersker, 11 nyuddannede sygeplejersker og fem sygeplejestuderende. Undersøgelsens formål var at fastslå, om der kunne afdækkes karakteristiske forskelle på beskrivelse af samme kliniske forløb fra henholdsvis den nyuddannede/novicen og den erfarne/eksperten. De valgte at foretage denne undersøgelse, da de havde en formodning om, at færdighed og kvalificeret praksis er termer, som bliver anvendt synonymt, samtidig med at denne færdighed udvikles over tiden fra novice til ekspert (Benner, 1995). Efter at have foretaget vores to interviews af henholdsvis den nyuddannede og den erfarne sygeplejerske erfarede vi, at de har forskellige tilgange til den alkoholafhængige, og den måde de gerne vil udøve sygepleje på. Den nyuddannede benytter sig af de erfarne sygeplejersker på afdelingen, da hun mangler viden og kunnen til at håndtere den alkoholafhængige patient, hvilket leder os til at forklare "Dreyfusmodellen". Patricia Benner beskriver i et interviewuddrag en situation fra henholdsvis en erfaren og en nyuddannet sygeplejerske. Uddraget beskriver, at den erfarne sygeplejerske kun nævner de detaljer, som er nødvendige og relevante ved overdragelse af patienten til en anden kollega for at forstå patientens problem, og at unødige detaljer undlades. Den Side 24 af 52

25 erfarne sygeplejerske beskriver, at hun handler ud fra erfaringer og hendes faglig skøn i mødet med patienten, inden diagnosen bliver stillet (Benner, 1995). Til sammenligning nævner vores erfarne informant: Det er noget, man lærer med erfaringen, med at aflæse nogle signaler og vide, hvor meget man kan gå til dem. Jeg gør mere brug af mine faglige vurderinger nu, end jeg gjorde som nyuddannet Hun forklarede, at hun efterhånden har sin måde at gøre tingene på, og som hun tilstræber at gøre. Den erfarne sygeplejerske forklarede også under interviewet, at hun tit og ofte oplever, at de nyuddannede sygeplejersker "brænder fingrene" på de alkoholafhængige, da de går til disse patienter med en række regelsæt i baghovedet. Imidlertid oplever de med denne patientgruppe, at de ofte skiller sig ud fra de normale patienter. Her oplever den nyuddannede sygeplejerske, at hun ikke når ind til patienten og ikke ved, hvordan hun skal takle denne patientgruppe. Den nyuddannede beskrives af Patricia Benner som værende mere kaotisk i sin overdragelse af viden omkring patienten. Den nyuddannedes tag om patientens situation er ikke så fremadrettet som den erfarne sygeplejerskes. De begreber, som den nyuddannede bruger, giver et klart indtryk af, at den nyuddannede ikke er fortrolig med fagsproget (Benner, 1995). Vores nyuddannede informant fortæller; Jeg er meget grøn som nyuddannet til at kunne rumme disse patienter, når de skiller sig ud og svære at kommunikere med, når de er beruset. Ved nogle situationer har jeg sparret med de sygeplejersker, som har været på afdelingen længere tid end jeg. Ved at analysere disse beskrivelser og vores fund ved interviewene, som vi har foretaget, kan man ved hjælp af "Dreyfusmodellen" beskrive de karakteristiske præsentationer på hvert udviklingsniveau, som sygeplejersken er på. Modellen er Side 25 af 52

26 opdelt i fem niveauer, 1) novice, 2) avanceret nybegynder, 3) kompetent, 4) kyndig og 5) ekspert. Ifølge Patricia Benner (1995) starter man på noviceniveauet - en begynder, som ikke har nogen erfaringer med de situationer, de forventes at skulle yde en indsats i. Novicen er lærebogsstyret. Problemets kerne ligger i den kendsgerning, at novicen ikke har erfaring, med den situationen de bliver stillet overfor. Derfor har de regler, som de kan handle efter, når de ikke kender til situationen (Benner, 1995). Det underbygges også af, det vi igennem vores interview oplevede, at den nyuddannede sygeplejerske forklarede, at hun handler ud fra de regler, som hun er blevet belært med. Vores erfarne informant nævner, at hun gør brug af retningslinjer og instrukser. Vi har derfor valgt at placere hende på Patricia Benners fjerde niveau, den kyndige. Den kyndige sygeplejerske opfatter situationerne som helheder, og præstationerne er styret af egne grundidéer. Man tænker sig ikke frem til perspektivet, men det giver sig selv på baggrund af basiserfaringer og oplevelser. Den kyndige ser situationen som en helhed og fornemmer dens betydning set i sammenhæng med langsigtede mål. Vores erfarne informant forklarede, at hun nu besidder et overblik, hvor hun kan veksle, i den måde hun tackler/håndterer en patient på, da hun har erfaret, at den alkoholafhængige patient kan være forskellig fra patient til patient. Jeg er blevet bedre til at håndtere dem (red: den alkoholafhængige patient) - det kommer med erfaringen. Jeg ved, hvor langt man kan gå med dem med hensyn til at presse dem. Det er noget, man lærer med erfaringen af at aflæse nogle signaler og vide, hvor meget man kan gå til dem. Selvom vores erfarne informant har flere fordomme overfor den alkoholafhængige patient i forhold til den nyuddannede informant, som møder patienten meget pædagogisk og imødekommende, ser vi det ifølge "Dreyfusmodellen" alligevel som en fordel at handle som den kyndige, da hun ved, hvordan hun skal gå til denne patientgruppe. Denne patientgruppe kan være svær at håndtere, og vores erfarne Side 26 af 52

27 informant udtrykker, at hun får nemmere ved at håndtere dem med tiden, som hun får mere og mere erfaring. Hun gør brug af en mere hård og kontant tone med få spørgsmål overfor denne patientgruppe. Det har noget at gøre med, at man er ny. Jeg var meget pædagogisk og meget grøn og ville gerne se det gode i alle. Altså, man vil gerne hjælpe alle, og så tror jeg bare, at når man så har prøvet to eller tre gange, at de bliver ved med at komme igen og igen, så ved man bare godt med sig selv, at så kan man ikke længere være så pædagogisk. Man finder ud af, at den meget pædagogiske tilgang til patienten (red; den alkoholafhængige patient) ikke altid er den rigtige Tema 3: Konsekvenser for den alkoholafhængige patient Vi har en antagelse om, at det har en konsekvens for patienten, at der bliver stigmatiseret på afdelingen. Stigmatisering er en social proces, hvor nogle menneskers normale sociale identitet bliver ødelagt som følge af omgivelsernes reaktion, kategorisering og bedømmelse (Jacobsen & Kristiansen, 2014). Vi har derfor valgt dette tema, da det samtidig også er relevant i forhold til vores problemformulering. I Eva Hoffmanns (2006) undersøgelse beskæftigede hun sig også med konsekvenser for den alkoholafhængige patient. Hun nævner, at en af konsekvenserne, som gik ud over patienten, var, når sygeplejersken oplevede at føle sig svigtet, eller der opstod en mistillid til patienten fra sygeplejerskens side. For eksempel når sygeplejersken oplevede, at patienten løj i forhold til alkoholindtagelsen. I Hoffmanns masterprojekt udtalte en af de sygeplejersker, hun interviewede, at hun ikke altid stolede på den alkoholafhængiges udtalelser. For eksempel med hensyn til, når de nævnte, at de indtog mindre alkohol, end hun formodede var gennemsnitsindtagelsen. Her plejede hun at lægge noget til, for at få et mere reelt tal ifølge hende (Hoffmann, 2006). Side 27 af 52