Distal Blodtryksmåling i Almen Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Distal Blodtryksmåling i Almen Praksis"

Transkript

1 Distal Blodtryksmåling i Almen Praksis Kirsten Burgard Lene Bruun Clausen Jens-Thyge Traulsen Oktober

2 Introduktion I forbindelse med vores uddannelse har vi i flere sammenhænge hørt alment praktiserende læger tale om den mulige indførelse af en ydelse for måling af distalt blodtryk i almen praksis. Det distale blodtryk sættes i forhold til det systoliske blodtryk på overarmen og derved udregnes et ankel-brachial-index (ABI). En nedsat ABI værdi anses som værende tegn på, at patienten lider af perifer arteriosklerose (PAD) (1, 2). PAD er udtryk for universel arteriosklerose i de tre kargebeter hjerte, hjerne og ekstremiteter og er en selvstændig prædiktor for udvikling af hjertekarsygdom og tidlig død (3,4). I Danmark lider personer af iskæmisk hjertesygdom og denne var i 2000 årsag til 36% af alle godt dødsfald i Danmark (5). Der foreligger dokumentation for reduktion af mortalitet og morbiditet af hjerte-kar-sygdomme ved livsstilsændring og farmakologisk intervention - specielt i risikogrupper. Derfor formodes det at opsporing af patienter med PAD ved en målrettet screening i almen praksis og iværksættelse af forebyggende tiltag kan reducere patienternes mortalitet og morbiditet af hjerte-kar-sygdomme (6). Formålet med vores opgave er at undersøge om ABI bestemmelse med fordel kan bruges i almen praksis og hvilke patientgrupper det skal anvendes på. Herunder beskriver vi: Definition af PAD og ABI. Prognostisk betydning af PAD diagnosen. Indikation for ABI måling. Sensitivitet og specificitet i forskellige populationer. ABI som screeningsredskab eller undersøgelse for PAD? Konsekvensen af undersøgelsesresultatet. Kvaliteten af ABI måling i almen praksis. Metode Vi søgte i Pubmed med MEsH termerne: family practice og peripheral vascular disease og fik 65 hits. Vi gennemgik abstracts og læste de fulde tekster på de mest relevante. Tidligt i forløbet blev vi gjort bekendt med P. Vedsteds udredning om emnet for det faglige udvalg i PLO og gennemgik referencelisten. Desuden læste vi de danske, amerikanske og skotske guidelines til håndtering af underekstremitets iskæmi samt litteratur, der tilfældigt fangede vores opmærksomhed (lægemiddelrepræsentanter og lignende) (7, 8, 9). Herudover har vi målrettet gennemlæst dele af ovennævnte arbejders referencelister for at finde frem til de originale arbejder, der ligger til grund for mange af de antagelser, der tages for givet. 2

3 Vi har endvidere taget kontakt til Forskningsenheden ved Institut for almen medicin ved Odense Universitet, hvor man i et pilotprojekt undersøger sensitivitet og specificitet for måling af ankel brachial tryk i almen praksis i Danmark (10). Resultat Definition af PAD og ABI Peripheral Arterial Disease (PAD) perifer arteriesygdom - skyldes som oftest åreforkalkning, der forårsager stenose eller okklusion af en eller flere arterier i benet. Der anvendes forskellige metoder for at stille diagnosen PAD, men de fleste undersøgelser benytter sig af ABI måling. PAD inddeles klinisk efter Fontaine klassifikationen i stadie I: asymptomatisk, stadie II: claudicatio intermittens, stadie III: smerter i hvile og natlige smerte og stadie IV: nekrose og gangræn. Et ABI er den relative værdi af det systoliske blodtryk i anklen og overarmen (7). Blodtrykkene måles liggende i armen i a. brachialis og i benene måles trykket i a. dorsalis pedis og/eller a. tibialis posterior. Hos en rask person ligger ABI-værdien omkring 1 med normale variationer mellem 0,9 og 1,4. Flere undersøgelser bruger 0,9 som den nedre normale grænse for ABI, da der ved denne værdi er 50% reduktion af diameteren af det målte kar i benet, hvilket er ensbetydende med 75% lumenreduktion og dermed påvist perifer arteriosklerose (1, 2, 11). Et amerikansk forskerhold har undersøgt ABI på en tilfældigt valgt rask population og fundet variabler (køn, side og arterie), der giver signifikante forskelle i det målte index. Generelt finder de højere værdier for mænd end kvinder, højere værdier for a. tibialis posterior end a. dorsalis pedis, og højere værdier på højre end venstre side (12). Prognostisk betydning af PAD diagnosen PAD er en selvstændig prediktor for hjerte-kar-sygdom og tidlig død (3, 4). Således findes der hos 60-80% af patienterne med påvist PAD en signifikant stenose på mindst et koronarkar. Patienterne har en 20-60% øget risiko for myokardieinfarkt og 2-6 gange øget risiko for kardiovaskulær død (8). Doobay og Anand har i et systematisk review undersøgt sensitiviteten og specificiteten af et lavt ABI (<0,9) med henblik på at forudsige fremtidige cardio-vaskulære hændelser. Konklusionen er, at et nedsat ABI har en høj specificitet (87,9%) men lav sensitivitet (41%) med henblik på cardiovaskulær død, når den bliver anvendt på populations cohorter. Sensitiviteten stiger dog i takt med at antallet af risikofaktorer ved den undersøgte population stiger således er sensitiviteten 85,2% ved en høj-risiko population (3). 3

4 Indikation for ABI måling I det danske referenceprogram for underekstremitetsiskæmi anføres det, at der er patienter med symptomatisk PAD, og da det menes at 2/3 er asymptomatiske drejer det sig om et skønnet antal på , der har PAD (7). Således har hver praktiserende læge i Danmark i gennemsnit 42 patienter med lidelsen. Det har vist sig at være vanskeligt at finde nøjagtige tal for prævalensen af PAD i befolkningen. I litteraturen finder man tal fra 6,4% til 29% og i undersøgelser blandt højrisikogrupper op til 72,3% 3, 13). Måler man prævalensen af PAD ved ultralyds visualisering af plaques i a. femoralis finder man en prævalens på 64% blandt årige (14). Risikofaktorerne for udvikling af PAD er de samme som for udvikling af universel arteriosklerose: alder, rygning, hypertension, hyperlipidæmi, disposition for kardiovaskulær sygdom og diabetes (4, 14, 15, 16, 17, 18). I litteraturen er der bred enighed om, at PAD har stigende prævalens med alderen og for aldersgruppen over 70 år anslår man, at ca. 20% har PAD (4). Ligeledes er rygning en afgørende risikofaktor, hvor der tilmed er fundet en sammenhæng for både rygere og eks-rygere. Hypertension og hyperlipidæmi ses beskrevet som risikofaktorer for udvikling af PAD, sidstnævnte dog mindre betydende end rygestatus og hypertension (15, 16). PAD er en hyppig komplikation til diabetes. Prevalensen er op til 29%, og forløbet er hurtigere og sværere end hos ikke-diabetikere, selvom patofysiologien er den samme. Desuden er risikoen for udvikling af PAD større jo længere man har haft diabetes og jo dårligere glykæmisk kontrol der er således er der en 28% større risiko for udvikling af PAD ved 1% stigning af HbA1c (19). Herudover ses i litteraturen vurdering af andre faktorer som køn, motion og race. Der er lidt uenighed omkring betydningen af kønnet, men i mange studier ses en overvægt af mænd, som dog ikke genfindes i alle resultater. Kun et enkelt studie beskriver en sammenhæng med manglende motion, hvilket vi dog ikke finder undersøgt i hovedparten af studierne (14). Enkelte studier deler populationen i sorte og hvide patienter og her ser det ud til at være overvægt af PAD blandt den sorte befolkning (4). På baggrund af ovennævnte risikofaktorer anbefales det i de amerikanske guidelines at undersøge alle over 70 år samt patienter mellem 50 og 69 år med mindst en (klassisk) risikofaktor (rygning, hypertension, hyperlipidæmi, diabetes). ABI som screeningsredskab eller undersøgelse for PAD? De amerikanske guidelines anbefaler at man screener ovennævnte befolkningsgruppe. I Danmark udgør aldersgruppen årige ca 1,34 mio og heraf opfylder mindst 30% kriterierne for en risikofaktor (rygning). Der findes i alderen 70 år og derover. Med et samlet tal på godt 3600 praktiserende læger i Danmark, betyder det at den enkelte læge har 285 personer hvor ABI 4

5 måling ville være relevant, såfremt en sådan screening blev indført. Den årlige tilgang til gruppen vil være ca. 15 personer (20). I en amerikansk undersøgelse, hvor man netop har brugt den anbefalede population er man kommet frem til at antallet af patienter, der skal undersøges for at finde een med PAD er 40 for aldersgruppen år med en risikofaktor, og 8 for gruppen ældre end 70 år. Dette med prævalenser på henholdsvis 2,5% og 12,5% i den undersøgte population. Dette svarer til at man brugte henholdsvis 2 og 8,7 timer for at finde en patient med PAD med en undersøgelsestid på 13 minutter per patient (18). I en hollandsk undersøgelse har man ud fra resultaterne af en cohorte undersøgelse udviklet et pointsystem og relateret risikofaktorernes (alder, rygning og hypertension) betydning for tilstedeværelsen af PAD til en skala og foreslår dermed en selektiv screening med baggrund i stigende prævalens med stigende points (prævalensen af PAD på 7% ved 0-3 points og 40,6% ved over 13 points) (16). I Danmark anvender man traditionelt SCORE, hvor man udfra køn, alder, rygestatus, blodtryk og lipidstatus vurderer en 10-års risiko for død af hjerte-karsygdom. Vurderer man udfra dette, at en patient har en 5% 10-års risiko eller derover, skal patienten ifølge retningslinjerne sættes i relevant behandling. En metaanalyse fra juli 2008 viser, at man ved at supplere Framingham Risk Score (FRS) - der er indgået i beregninger af den første danske udgave af SCORE - med måling af ABI kan ændre visse gruppers risikovurdering. Blandt mænd i højrisikogruppe betyder et normalt ABI, at 19% skifter til mellemste risikogruppe. Omvendt gælder det for 36% af kvinderne med nedsat ABI, at de blev flyttet en risikogruppe op (21). Fortsætter man som hidtil med at måle ABI på de patienter der kommer med klassiske symptomer på PAD finder man imidlertid ikke de 2/3 med PAD, der er asymptomatiske. Sensitivitet og specificitet i forskellige populationer Anvendt på selekterede grupper (patienter henvist til undersøgelsen med kliniske tegn på PAD) har ABI en sensitivitet på 95-97% og en specificitet på % (2, 22). En enkelt undersøgelse, udført på en population af tilfældigt udvalgte 70-årige, sammenlignede ABI værdier med MRangiografi som kontrol og fandt en sensitivitet på 15-20% og en specificitet på 99% for at ABI<0,9 kunne forudsige stenose på >50% af karrenes diameter (23). Dette er den eneste undersøgelse vi har fundet, hvor man kontrollerer ABI værdier i cohorteundersøgelser med angiografi. Konsekvens af undersøgelsesresultatet Da risikofaktorerne er de samme som for universel arteriosklerose er den sekundære forebyggelse af PAD også den samme. Ved en nedsat ABI værdi anbefales således rygeophør, behandling af hypertension og opstart af lipidsænkende og blodfortyndende behandling. Såfremt PAD er den 5

6 eneste arteriosklerotiske manifestation anbefales acetylsalicylsyre 75 mg dagligt. Ved samtidig erkendt iskæmi i hjerne eller hjerte anbefales clopidogrel 75 mg dagligt (7, 8). Desuden er det vigtigt med god glykæmisk kontrol af diabetikere, og man skal være opmærksom på, at et ABI kan være vanskeligt at vurdere, da diabetikere kan have relativt stive kar, der overvurderer ABI. Såfremt patienten har symptomer i en grad så livskvaliteten er påvirket, henvises til karkirurgisk afdeling (7). Hos symptomatiske PAD patienter falder ABI med 0,09 over en 5-års periode, hvilket er 3 gange hurtigere end ved raske. Interessant er det dog at bemærke, at 23% får en bedring af deres ABI værdi, hvilket menes at skyldes kollateraler og fluktuationer i kargebetets flow (24). Kvalitet af ABI måling i almen praksis Måling af det distale blodtryk bliver beskrevet som en let procedure. Standard målemetoden er med almindeligt blodtryksapparat og en doppler til at høre korotkoffs lyd. Kvaliteten af undersøgelsen i almen praksis er kun undersøgt i få studier og ved pilotprojektet i Odense. Ved pilotprojektet i Odense blev ABI bestemt ved 134 patienter i almen praksis. Patienterne var ældre end 60 år, uden kendt eller symptomatisk PAD. En lille gruppe patienter (28 ud af 134) fik deres ABI kontrolleret ved tåtryksmåling på Odense Universitetshospital efter bestemmelsen i almen praksis. Dette viste, at 7 ud af 8 patienter fik et falsk positivt resultat. Resultaterne af Odenses andet pilotprojekt, der indebar en mere intensiv oplæring i måleproceduren, er ikke opgjort endeligt. Ifølge mundtlig information foreligger der meget få falsk negative resultater og andelen af falsk positive resultater ligger på 20-30%. Resultaterne fra Odense viser at metoden er teknisk krævende. Undersøgelsesvarigheden er angivet som minutter. Andre studier angiver et tidsforbrug på minutter per undersøgelse. En tysk studiegruppe har derimod konstateret at distale blodtryksmålinger foretaget af speciallæger, der er erfarne i proceduren, praktiserende læger og sygeplejersker er af samme kvalitet, idet intra- og interobservatør-variationen lå på 8% (25). Dette er i tråd med en hollandsk undersøgelse, hvor de konkluderer at praktiserende læger med tilstrækkelig erfaring - i gennemsnit 200 målinger af distal blodtryk - opnår resultater, der godt kan sammenlignes med resultater af læger fra specialiserede sygehusafdelinger (26). Alternative, hurtigere og mere enkle målemetoder end doppler metode er blevet undersøgt, da specielt tidsfaktoren synes at spille en hæmmende rolle ved udbredelsen af ABI i screenings øjemed. Enkelte automatiske blodtryksapparater er blevet undersøgt med henblik på deres nøjagtighed ved måling af det distale blodtryk. I to studier kunne der konstateres en stor overensstemmelse ved bestemmelse af ABI ved hjælp af doppler metoden og automatiske blodtryksapparater. Ved brugen af automatiske blodtryksapparater kunne PAD konstateres med en sensitivitet på 73-88% og en specificitet på 85-95% (27, 28). 6

7 Diskussion Den gennemførte litteratursøgning er forsøgt gjort systematisk, men vi kan ikke udelukke, at relevante artikler kan være overset. Vi har dog taget udgangspunkt i store metaanalyser og internationalt anerkendte guidelines. Grænseværdi for et normalt ABI Flere artikler stiller spørgsmålstegn ved om 0,9 skal være grænseværdien for et normalt ABI. Der henvises oftest til undersøgelsen af Yao fra 1969 hvor han anfører, at alle de raske personer han undersøger har et ABI på mere end 1 og de med stenose ses på en graf at ligge under 1 (og de fleste under 0,9). Således nævner han ikke i undersøgelsen 0,9 som en grænseværdi (2). I en tidligere refereret undersøgelse MR-scannes en tilfældig udvalgt population over 70 år forudgået af ABI måling, og man finder betydelige stenoser hos patienter med ABI>0,9, hvorfor de mener, at grænsen på <0,9 er for lavt sat. Man mener ikke, at ABI bør anvendes til at vurdere PAD men at MR scanning bør foretrækkes (23). De nævner dog selv, at denne specielle type MR scanning (helkrops-mr-angiografi) kan overestimere omfanget af stenoser. Brugen af MR scanning til påvisning af PAD begrænses naturligvis af ressourcer. De studier, hvor man kontrollerer et ABI fund med angiografi, er typisk på patienter henvist med symptomer på PAD. Grænseværdien på 0,9 er således defineret på basis af undersøgelser på symptomatiske personer. Hiatt argumenterer i sin undersøgelse for at grænseværdien er en anden i den brede befolkning, og at den er afhængig af køn og målemetode (12). Prævalensen af unormalt ABI Det har vist sig at være svært at finde prævalenser for et unormalt ABI. Dette er mest betinget af, at de forskellige undersøgelser inkluderer forskellige patientgrupper, alt fra patienter som er henvist til udredning for claudicatio til populationsbaserede cohorte undersøgelser. Da man er enige om, at prævalensen stiger med alderen er prævalensen også højere med stigende alderssammensætning. Man er også enig om en sammenhæng med rygning, diabetes, hypertension og hyperlipidæmi, men uenig om betydningen af køn. Der er i nogle undersøgelser ekskluderet patienter med eksisterende hjerte-karsygdom eller patienter med kendt claudicatio, hvilket vil give en nedsat prævalens. Der er også forskel på, om der er patienter med diabetes med i populationen. Nogle undersøgelser ekskluderer ABI >1,4,som regnes for at være stive kar. Prævalensen afhænger også af hvordan PAD defineres. Et studie anbefaler at bruge 2 abnorme kar i anklen til at stille diagnosen PAD (12). Man finder også forskel i hvordan ABI beregnes. Nogle vælger det laveste systoliske blodtryk, andre det højeste eller et gennemsnit. Nogle måler på a. tibialis posterior og nogle på a.dorsalis pedis eller begge. Ovennævnte betyder, at den sande prævalens må anses som værende ukendt. 7

8 Sensitivitet og specificitet af ABI En screeningsundersøgelse skal være karakteriseret af høj sensitivitet og høj specificitet med henblik på at finde flest mulige af de syge patienter i den undersøgte population og udelukke flest mulige af de raske. Målingen af det distale blodtryk har høj sensitivitet og specificitet når den bruges som screening for perifer arteriesygdom. ABI skal dog i den undersøgte sammenhæng bruges til at forudsige patienternes morbiditet og mortalitet risiko af hjerte-kar-sygdomme. Her har det vist sig, at ABI i en populationscohorte kun har en sensitivitet på 43%. Sensitiviteten stiger til 85,2 % i en høj risiko population (3). Som konsekvens kan ABI kun bruges som screening i en population som i forvejen af andre metoder har fået konstateret et relativt højt risiko. I den hollandske undersøgelse hvor man har fokuseret på betydningen af de enkelte risikofaktorer, er der ikke taget stilling til, ved hvilket antal point en person skal undersøges. Der bemærkes også, at man i dette studie ikke kunne påvise en betydning af diabetes som risikofaktor (28). Et pointsystem kunne give mulighed for at screene den population med høj prævalens hvilket gør indsatsen mere målrettet og tidsbesparende. Fortsætter man som hidtil, ved at opspore højrisikogrupper via SCORE, kan man ikke forudse den talmæssigt største gruppe af patienter der får AMI, der ligger i lavrisikogruppen. Her giver ABI muligvis yderligere information der hjælper med at opspore nogle af disse individer. I Storbritannien mener man at kunne forhindre betydende kardio-vaskulære hændelser de næste 5 år ved at screene aldersgruppen over 50 år (16). Yderligere bidrager måling af et lavt ABI som motivationsfaktor for øget compliance blandt patienter i højrisikogruppen. Der er ikke lavet en undersøgelse, hvor man kombinerer SCORE med ABI på samme måde, som man har kombineret FRS med ABI, men vi antager, at der er tale om en klasseeffekt. Reliabiliteten og reproducerbarheden af ABI Der hersker usikkerhed omkring hvor god reliabiliteten og reproducerbarheden af ABI bestemmelsen i almen praksis vil være. Ved standardmetoden med doppler og blodtryksmanchet peger resultaterne på at der i almen praksis kunne opnås tilstrækkelig kvalitet ved en undersøger som bliver oplært godt og vedligeholder sin kunnen. Et tysk studie som viste en meget høj grad af overensstemmelse af målingsresultater af sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger vant til proceduren må betragtes kritisk på grund af en overraskende lille prævalens af PAD. Pilotprojektet i Odense viser falsk positive resultater hos 80% af de kontrollerede der dog udgjorde en lille gruppe på 8. Et alternativ kunne være brugen af automatiske blodtryksapparater til bestemmelsen af det distale blodtryk. Proceduren er mindre undersøgerafhængig og mindre tidskrævende. I to studier er der fundet god overensstemmelse mellem målinger ved hjælp af standard doppler metoden og automatiske blodtryksapparater (27, 28). 8

9 Udover kvaliteten af resultaterne er det vigtigt at betragte tidsfaktoren ved undersøgelsen. Varigheden bliver i litteraturen angivet med minutter, i forbindelse med Pilotprojektet i Odense nævnes dog et tidsforbrug på minutter. Tager man udgangspunkt i sidstnævnte tidsforbrug betyder det, at den enkelte praktiserende læge skal bruge op mod 17 timer på at finde en patient med PAD. Undersøgelsen tager forholdsvis lang tid at udføre og skal prioriteringsmæssigt konkurrere med andre ydelser, der findes væsentlige (diabetes kontroller, blodprøver, lungefunktionsundersøgelser for blot at nævne nogle). Ifølge vores beregninger vil der være en årlig tilgang på cirka 15 patienter. Det er tvivlsomt om der efter opstartsfasen af et screeningssprogram efterfølgende vil være patienter nok til at opretholde den nødvendige rutine i proceduren. Nytter det at finde asymptomatiske personer med PAD? Der findes ingen prospektive undersøgelser der viser, om det har en effekt på mortalitet og morbiditet af hjerte-kar sygdomme, når man behandler asymptomatiske patienter med PAD. Man har dog evidens for at hjerte-kar-sygdom kan forebygges ved risikomodificerende behandling. Konklusion ABI måling kan ikke med fordel bruges til screening i almen praksis. Undersøgelsen er for teknisk krævende og resultaterne er ikke pålidelige nok, hvis man ikke får rutine. Systematisk brug af SCORE vil risikoklassificere de fleste patienter korrekt. Der er dog fortsat behov for et supplement til SCORE. Vi vil bruge ABI til at undersøge patienter med svage symptomer på PAD, da diagnosen betyder, at man har en øget mortalitetsrisiko og skal i forebyggende behandling. Påvisning af PAD kan være en motiverende faktor for at øge compliance. ABI måling bør dog foregå i specialiseret regi. Referencer 1. Zheng Z et al. Association of ankle brachial index with clinical coronary heart disease, stroke and preclinical carotid and popliteal atherosclerosis: the atherosclerosis risk in communities (ARIC) study. Atherosclerosis 1997; 131: Yao et al. ankle Systolic measurement in arterial disease affecting the lower extremities. BJS 1969; 56: Doobay AV et Anand SS. Sensitivity and Spceificity of the Ankle-Brachial Index to predict Future Cardivascular Outcomes: A Systematic review. Arterioscler. thromb. vasc. biol. 2005; 25; Newman AB et al. Ankle arm index as a predictor of cardiovascular disease an 9

10 mortality in the cardiovascular health study. Arterioscl thromb vasc biol 1999; 19; DSAM; Klinisk vejledning: Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdomme i almen praksis, 3. revideret udgave Leng GC et al. Use of the ankle brachial pressure index to predict cardiovascular events and death: a cohorte study. BMJ 1996; 313: Schroeder TV et al. Underekstremitetsiskæmi, konsensusrapport, 2005, 8. Hirsch et al. ACC/AHA 2005 Guidelines for the management of patients with peripheral arterial disease. J am coll card 2006;47(6): Scottish Intercollegiate Guidelines Network. Diagnosis and management of peripheral arterial disease. A national clinical guideline. October 2006 ( 10. Bent Damsbo, Forskningsenheden for almen medicin, OUH 11. Kan ultralyd erstatte arteriografi til visualisering af arteriosklerose i benet?. Ugeskr Læger 2001; 163(3): Hiatt WR et al: Effekt of Diagnostic Criteria on the Prevalence of Peripheral Arterial Disease. Cirkulation 1995; 91: Hayoz D et al. Swiss atherothrombosis Survey: a field report on the occurence of symptomatic and asymptomatic peripheral disease. J Int med 2005; 258: Leng et al. Femoral atherosclerosis in an older British population: prevalence and risk factors. Atherosclerosis. 2000; 152(1): Carbayo JA et al. Using ankle-brachial index to detect peripheral arterial disease: prevalence and associated risk factors in a random population sample. Nutrition, metabolism and Cardiovascular diseases. 2000; 17(1): B. Bendermacher et al. A clinical prediction model for the presence of peripheral arterial disease - the benefit of screening individuals. Vascular medicine 2007;12: Hirsch et al. Peripheral Arterial Disease Detection, Awareness, and treatment in primary Care. JAMA 2001;286(11): Doubeni CA et al. Identifying unrecognized peripheral disease among asymptomatic patients in the primary care setting. Angiology 2006; 57; Marso S et al. Peripheral arterial disease in Patients with diabetes. J Am Coll Cardiol 2006;47; Forskningscenter for forebyggelse og sundhed Region Hovedstaden. Sundhedsprofil for region og kommuner Ankle Brachial Index Combined With Ramingham Risk Score to Predict Cardiovascular Events and Mortality: A Meta-analysis. JAMA. 2008; 300(2): Ouriel K et al. A critical evaluation of stress testing in the diagnosis of peripheral vascular disease. Surg 1982;91:

11 23. Wikström J et al. Ankle brachial index<0,9 underestimates the prevalence of peripheral occlusive disease assessed with whole-body magnetic resonance angiography in the elderly. Acta Radiol 2008;2: Bird CE et al. Quantitative and qualitative progression of peripheral arterial disease by noninvasie testing. Vasc Med 1999; 4: Holland-Letzt et al. Reproducibiliy and reliability of the ankle-brachial-index as assessed by vascular experts, family physicians and nurses; Vascular Medicine 2007; 12: ). 26. Stoffers EJH. The diagnostic value of the Measurement of the ankle-brachial Systolic Pressure Index in Primary Health Care. J Clin Epidemiol 1996; 49(12): Benchimol A et al. Validation of a new method of detecting peripheral artery disease by determination of ankle-brachial index using an automatic blood pressure device. Angiology 2004;55; Beckman JA et al. Automated oscillometric determination of the ankle-brachial index provides accuracy necessary for office practice. Hypertension 2006;47;35-38) 11

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks

Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Nøjagtig og objektiv diagnosticering af perifer arteriesygdom Fra sekundær til primær sundhedspleje ved hjælp af teknologi. Stifterne

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis

Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling og beregning af ankel brachial indeks i almen praksis Kan praktiserende læger måle ankelblodtryk med tilstrækkelig præcision? Blodtryksmåling, ankelblodtryksmåling

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis

Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Multidisciplinært team

Multidisciplinært team Velkommen til Sygehus Lillebælt MDT til behandling af diabetiske fodsår og Multidisciplinært team Ved karkirurgisk afdeling, Kolding Kommunal gangtræning af patienter med claudicatio intermittens - status

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere