Vækstlag og agskibe - en kulturel handlingsplan for Århus Kommune Vækstlag...doku.indd , 08:21

Transkript

1 Vækstlag og agskibe - en kulturel handlingsplan for Århus Kommune

2 Fritids- og Kulturforvaltningen Århus Kommune 2001 Layout: Randi Schmidt Pjecen er sat med Trebuchet MS Trykt hos Kannike Tryk, Århus Printed In Denmark

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Vækstlag og agskibe (Rådmandens forord) Side 5 Visionen Side 6 Målene Side 8 Strategien Side 9 Kulturområderne: Side 9 Rytmisk musik Side 12 Klassisk musik og opera Side 13 Billedkunst Side 16 Museer Side 18 Teater og dans Side 21 Kulturarrangementer Side 23 Frie kulturmidler Side 25 Faglige råd og evalueringer Side 27 Projekterne: Side 27 Nyt Aarhus Kunstmuseum Side 28 Børnekulturhus og børnekulturaktiviteter Side 30 Filmby Århus Side 31 Økonomien: Side 31 Offentlige kulturtilskud Side 32 Vækst i kulturbudgetterne Side 33 Den regionale kulturaftale Side 34 Udvalget for Skoler og Kultur (medlemmernes korte indlæg om kulturplanen) 3

4 Vækstlag og agskibe Af Rådmand Niels Erik Eskildsen Kulturen og kunsten har sat den politiske dagsorden i Århus her ved årtusindskiftet. Og det er netop kulturen, der de nerer os som folk og som by. Det er kulturen, der giver os identitet. Kulturen er i sproget, i hverdagens vaner, i produktionslivet, i humoren. Kulturen manifesterer sig også gennem kunsten, og i år 2000 har Århus markeret sig med et stærkt bud på en politik for kunsten, der befæster byens position som en førende kulturby. Kunsten er altid til debat, og kulturpolitikken bliver heller ikke lagt fast uden diskussion. Vi kan ikke være enige om alting, men når jeg skuer tilbage over de sidste par års kulturdebat, er hovedindtrykket trods alt en grundlæggende enighed om nogle basale værdier. Mange detaljer ser vi forskelligt på. Både blandt politikerne og blandt andre kulturdebattører. Men uden den grundlæggende enighed om en hovedretning og en stolthed over vores by, ville vi ikke være nået langt. Enigheden er opnået gennem en løbende dialog, på kulturkonferencer, offentlige møder og i de politiske fora. Nu har vi i samdrægtighed fået sat os nogle fælles mål, og kulturbudgetterne er blevet forøget meget væsentligt, så vi også har mulighed for at realisere målene. En udvikling af kunsten og kulturen må tage udgangspunkt i vækstlagene - der hvor talenterne spirer, ideerne vokser vildt, og kreativiteten er en livsbetingelse. Det er i de kulturelle vækstlag, vi kan ane konturerne af fremtiden, og derfor må en kulturpolitik sikre gode betingelser for vækstlagene. Men en bys ansigt kendes både af dens egne borgere og udadtil på de kulturelle agskibe. En festuge, et købstadsmuseum, en rockscene, et musikhus, et symfoniorkester og mange andre eksponenter for en by, der vil noget. En kulturpolitik, som ikke sikrer agskibene og de øvrige institutioner, der er en uundværlig del af byens puls, vil til stadighed stå på ét ben og dermed også på et tidspunkt miste balancen. 4 Rådmand Niels Erik Eskildsen.

5 Med den kulturelle udviklingsplan Vækstlag og Flagskibe er kursen sat i årene Der er sat fokus på billedkunst og musik, men andre områder bliver ikke glemt. Børnekulturen får et markant løft, og Århus bliver forhåbentlig igen lmens by. Og kulturpolitikken sætter bredt ind, så grundlaget for i en kommende udviklingsplan at skifte fokus fortsat er til stede. Mangfoldighed giver styrke, og Århus vil også i det nye årtusinde være den kulturelle mangfoldigheds by. Rådmand Niels Erik Eskildsen (Socialistisk Folkeparti) Visionen Århus skal være et kulturelt hovedcenter i Danmark - en by, hvor man møder det ypperste inden for kunst og kultur. Byen skal boble af talenternes initiativ og virkelyst og fungere som en kulturel rugekasse for hele landet. Den kulturelle ytringsfrihed skal sammen med evnen til nytænkning og omstilling være en realitet i den lokale kulturpolitik. En vision er udtryk for det, vi ikke kan se med vores egne øjne i dag, men måske kan skimte, hvis vi lukker øjnene og lader fantasien råde. Visionen, der er udtrykt ovenfor, bygger på, at der i Århus ndes et kæmpestort udviklingspotentiale for kulturel og kunstnerisk nyskabelse. Det ndes i kunstmiljøerne, og det ndes på de mange fremragende kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det er en myte, at vækstlagene døde, da arbejdsløsheden faldt, og mulighederne for at producere kunst på støtten mere eller mindre hørte op. Kunstnerisk kreativitet opstår ikke af hverken social nød eller af lovparagraffer, men en forbedring af kunstnernes levevilkår burde være en vigtig del af en statslig kulturpolitik. Det er også en myte, at der ikke ndes et kreativt og nyskabende rytmisk miljø i Århus længere. Påstanden fremføres oftest af personer uden ringeste kendskab til den unge musikscene. De samme personer glemmer ofte, at det sprudlende musikmiljø i Århus i 80 erne ikke blev skabt på offentlig støtte, men på kommercielle vilkår og på grundlag af stor kunstnerisk originalitet. Også på teaterområdet, inden for billedkunsten, i lm- og videomiljøerne, blandt unge 5

6 ensembler på den klassiske musiks område osv. er der en stor talentmasse i Århus. En kulturpolitisk vision må især tage sigte på disse miljøer. Flagskibene og de øvrige etablerede institutioner kan vi alle få øje på, men også her skal vi naturligvis have visioner for fremtiden. Ingen institutioner kan leve uden at udvikle sig, og udvikling forudsætter gode og stabile vilkår. Kommunen skal ikke styre udviklingen. Kulturlivet skal primært bæres af selvstændige institutioner, der selv står inde for indholdet af deres virksomhed og retningen for deres udvikling. Også kommunale institutioner skal have kunstnerisk selvstændighed. Dette er en del af den kulturelle ytringsfrihed, der er rygraden i dansk kulturpolitik. Den anden del udgøres af det såkaldte armslængdeprincip, hvorefter kulturmidlernes fordeling tager udgangspunkt i vurderinger foretaget af politisk uafhængige faglige råd, hvis medlemmer er udpeget for en tidsbegrænset periode. Med nedsættelsen af et Kunstråd og et Billedkunstudvalg bevæger Århus sig videre i denne retning. Målene De kulturpolitiske hovedmålsætninger, der er opstillet i Vækstlag og Flagskibe er følgende: < Kulturel og kunstnerisk kvalitet i kulturinstitutionerne og de kulturelle produktions- og formidlingsmiljøer prioriteres højt. < Århus skal pro leres som kulturby gennem satsning på kulturelle agskibe, især indenfor musik og billedkunst. < Der satses på de professionelle, kulturelle vækstmiljøer gennem en aktiv kommunal kulturpolitik, kombineret med frie kulturmidler i kulturbudgettet. 6

7 < Århus skal markeres nationalt og internationalt gennem et samspil mellem kultur-, erhvervs- og turistpolitikken. Svalegangen, fra forestillingen Birdy. Moesgård Museum. Foto: Jens Kirkeby < Der sikres et bredt og varieret udbud af kulturtilbud til borgerne - bl.a. gennem et samarbejde mellem kulturinstitutionerne indbyrdes og kommunen. < Børn og unge i Århus skal kunne modtage, deltage i og være skabende inden for alle områder af kulturen. < Den kunstneriske ytringsfrihed sikres, dels gennem institutionernes selvstyre, dels gennem anvendelse af kunstneriske fagråd ved vurderingen af kunstnerisk kvalitet (armslængdeprincippet). Kvalitet er fortsat det grundlæggende kriterium for prioritering af kulturmidlerne. Kunst og kultur kan have andre formål, men det er fortsat de kunstneriske og kulturelle kvaliteter, der skal være bærende for kulturpolitikken. Også mangfoldigheden i tilbuddene tillægges i målsætningerne en selvstændig betydning. En by af Århus størrelse kan ikke satse ensidigt. Men i de kommende år er det især musikken og billedkunsten, der er i centrum. Navnlig den rytmiske musiks vilkår vil blive forbedret i tæt samarbejde med staten. På billedkunstens område skabes der både bedre udstillings-, produktions- og uddannelsesvilkår. Og så skal der på alle områder satses på, at børn og unge får bedre kunstneriske udfoldelsesmuligheder, og at formidlingen af kunst og kultur til børn og unge styrkes. Kunst og kultur har en egenværdi og kvaliteter, der som nævnt skal understøttes af kulturpolitikken. Kunst og kultur har i et bredt perspektiv en betydning for en by, der gerne vil markere sig både erhvervs- og turistmæssigt. Derfor tillægges også den nationale og internationale dimension en væsentlig betydning, og derfor tilstræbes en sammenhæng mellem kultur-, erhvervsog turistpolitikken. 7

8 Strategien Den kulturelle udviklingsplan for de kommende 4 år tager afsæt i agskibs-, basis- og vækststrategierne. Der sættes navnlig fokus på billedkunst og musik, og her skal hele den kulturelle fødekæde styrkes. På billedkunstområdet lægges der især vægt på byggeriet af et nyt Aarhus Kunstmuseum og på sikring af de nødvendige driftsmidler hertil samt på etablering af et billedkunstnerisk kraftcentrum i Århus Kunstbygning. Det Jyske Kunstakademis fortsatte eksistens søges sikret. På musikområdet fokuseres der på etableringen af yderligere to regionale rytmiske spillesteder samt på sikring af Århus Sommeropera. Byrådet har med vedtagelsen af budgettet for år 2000 besluttet, at der på længere sigt bør ske en udvidelse af Aarhus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse. Kulturpuljen øges med henblik på bedre vilkår for vækstlaget, og en række af byens basisinstitutioner sikres et forsvarligt økonomisk grundlag. Børnekultur bliver et særligt kulturpolitisk fokusområde i den kommende 4-års periode, og der etableres et børnekulturhus som ramme om et børnekulturelt netværksarbejde. Som et forsøg på at give diskussionen om kulturpolitikken en ny begrebsmæssig ramme at udfolde sig i er der blevet opstillet en række forskellige kulturpolitiske strategier, som hver for sig eller i kombination bliver udgangspunktet for fastlæggelse af mål og konkrete økonomiske prioriteringer. Det drejer sig om følgende strategier: < Flagskibsstrategien. Der satses på at styrke de mest prestigefyldte og aktivitetsskabende kulturinstitutioner og -begivenheder. < Synergistrategien. Der satses på at opnå synergieffekter ved fysisk sammenlægning eller ved administrativt, organisatorisk eller arrangementsmæssigt samarbejde. < Fødekædestrategien. Der satses på at sikre hele den kulturelle fødekæde (uddannelse, talentpleje, gode produktions- og fremvisningsvilkår). Strategien kan anvendes bredt eller i forbindelse med enkeltstående kulturområder som eksempelvis billedkunst, musik eller teater og dans. VoxHall. Foto: Jesper N. Sørensen 8

9 < Vækststrategien. Der satses på at styrke de områder, som har et uudnyttet vækstpotentiale. < Fokuseringsstrategien. Der satses på at støtte bestemte, højt prioriterede kulturelle indsatsområder. Blandt mulige emner kunne nævnes børnekultur, lm og etnisk kultur. < Basisstrategien. Der satses på, at Århus som en stor kultur- og uddannelsesby skal have grundlæggende kulturinstitutioner inden for de este kulturområder. Disse basisinstitutioner skal være sikret et forsvarligt økonomisk grundlag. Kulturområderne Rytmisk musik Foto: Musikskolen De opstillede målsætninger og de foretagne prioriteringer afspejler en kombination af disse strategier. Der er således ikke truffet et klart valg af en bestemt strategi, men i de kulturpolitiske diskussioner er det blevet tydeligt, at der kan tages meget forskellige udgangspunkter for kulturpolitikken med tilsvarende forskellige konkrete konsekvenser. Der vil givetvis kunne ndes elementer af samtlige strategier i den fremlagte kulturplan, men det er på den anden side ikke tilfældigt, at planen har fået navnet Vækstlag og Flagskibe. På den rytmiske musiks område satses der i de kommende år først og fremmest på en styrkelse af spillestederne. Århus har et stort, kreativt og velfungerende rytmisk musikmiljø med en betydelig talentmasse. Århus Musikskole bidrager til stadighed hertil både med dens almindelige ca elever og med eleverne fra det musikalske grundkursus (MGK). Videreuddannelse sker på Det jyske Musikkonservatorium eller på Musikvidenskabeligt Institut på Århus Universitet. Der er et bredt 9

10 Klüvers Big Band. Foto: Peder Bækhøj Zeuthen spektrum af spillesteder - både for arrangementer med et stort publikum og for de mere snævre målgrupper. Med den nye spillestedslovgivning er der skabt bedre muligheder for statsstøtte til de såkaldte regionale spillesteder. Århus har i første omgang fået tildelt tre af de i alt 18, der på landsplan er udpeget i begyndelsen af Det drejer sig om VoxHall og Musikcafeen, der begge satser på den mere nyskabende musik og på præsentation af internationale navne, og om Train, som præsenterer et meget bredt repertoire. Århus Kommune har sikret den nødvendige kommunale med nansiering. VoxHall kunne i 1999 tage nye faciliteter med en publikumskapacitet på ca. 500 i brug, og Train har en publikumskapacitet på ca De to spillesteder betragtes med deres programpro l som byens rytmiske agskibe, henholdsvis på det mere eksperimenterende og det mere kommercielle område. Hertil kommer Aarhus International Jazzfestival, der gennemføres hvert år i juli. VoxHall. Foto: Jesper N. Sørensen Med Klüvers Big Band har Århus-regionen et rytmisk basisensemble på et højt, professionelt niveau. Ensemblet støttes af stat, amt og kommune, og Århus Kommune har øget tilskuddet med henblik på en styrkelse af dets aktiviteter - ikke mindst de mange aktiviteter for børn. I Scandinavian Congress Center, i Musikhuset Aarhus og i den kommende store idrætshal ved Århus Idrætspark er der faciliteter til koncerter med et stort publikum. Men de små spillesteder - hvor der blandt andet præsenteres jazz, verdensmusik og folkemusik - bliver ikke glemt, når spillestedsstøtten og øvrige tilskudsmidler fordeles. 10

11 Fordelingen af midlerne på spillesteds- og orkesterkontoen sker efter indstilling fra Rytmisk Udvalg (se side 26). Tankerne om etablering af en musikby på det såkaldte centralværkstedsareal er ikke skrinlagt, men afventer en statslig stillingtagen til en eventuel ud ytning af musikkonservatoriet. Herudover er det tanken, at Århus Musikskole skal yttes til området, og at der skal etableres øvelokaler, lydstudier samt anden produktions- og forretningsvirksomhed med tilknytning til musikområdet. VoxHall. Foto: Jesper N. Sørensen Der arbejdes med en revision af musikskolepolitikken. Det sker primært med henblik på at afhjælpe det store behov for en kvali ceret undervisning af børn og unge, idet Århus - sammenlignet med niveauet i andre kommuner - har et forholdsmæssigt lille antal elever i musikskolen. Det er hensigten, at også de private musikskoleinitiativer skal omfattes af politikken på området. Støtte til rytmisk musik i 2001 Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) VoxHall 1,4 Musikcaféen 0,5 Train 0,5 Klüvers Big Band 1,3 Spillestedsstøtte 0,5 Orkesterstøtte 0,6 Øvelokaler 0,6 I alt 5,4 Støtte til musikskolevirksomhed i 2001 Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Århus Musikskole 7,0 Musikalsk Grundkursus 0,8 Private musikskoler 0,2 I alt 8,0 11

12 Klassisk musik og opera Der satses på en udbygning af Aarhus Symfoniorkester og på en styrkelse af Århus Sommeropera. Aarhus Symfoniorkester. Foto: Marianne Grøndahl Aarhus Symfoniorkester er agskibet på den klassiske musiks område. Orkesteret ønskes udbygget til fuld symfonisk størrelse, hvilket indebærer en forøgelse af antallet af fastansatte musikere på i forhold til det nuværende antal på 72. Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomi til udbygningen, idet staten ikke som hidtil synes indstillet på at med nansiere en udvidelse. Symfoniorkesteret er den kulturinstitution, der modtager det største tilskudsbeløb fra Århus Kommune. Orkesteret har som følge heraf påtaget sig en række forpligtelser til at gennemføre særlige aktiviteter for børn og unge og publikumsgrupper, der normalt ikke vil opsøge kulturoplevelser af denne art. Den Jyske Opera er et agskib - ikke kun i Århus, men over hele landet. Den Jyske Opera er primært amternes og statens ansvar, men Århus Kommune støtter blandt andet særforestillingerne i Musikhuset. Det er navnlig disse særforestillinger - og især opførelserne af Wagners Niebelungens Ring - der har vakt opsigt, endda langt ud over landets grænser. Århus Sommeropera har opnået status som en institution, der arbejder på et meget højt kvalitetsniveau. I Helsingør Theater, der er beliggende i Den Gamle By, nyopsættes 1-2 operaer hvert år. Sommeroperaen samarbejder med Randers Byorkester. Med den nye kulturplan er det kommunale tilskud for første gang optaget som et fast beløb på budgettet. 12 Som koncert- og operahus er Musikhuset Aarhus et kulturelt agskib, der er kendt i

13 hele landet. Musikhuset, som drives af Århus Kommune, danner ramme om Symfoniorkesterets koncerter og Den Jyske Operas forestillinger. Men også andre arrangører - herunder i høj grad Musikhuset selv - står for koncerter, teaterforestillinger, operaopførelser, udstillinger osv. i salene, i foyeren og på Am scenen. Blandt disse arrangementer skal fremhæves den årlige NUMUS festival for ny kompositionsmusik. NUMUS festivalen støttes af de frie kulturmidler. En vigtig uddannelsesinstitution er Århus Musikskole, hvor der undervises i både instrumentalspil, sang og ensemblespil. Musikskolens musikalske grundkursus (MGK) fungerer blandt andet som forberedelse til den videregående uddannelse på musikkonservatorierne. Ud over Det jyske Musikkonservatorium i Århus ndes der en videregående musikvidenskabelig uddannelse på Århus Universitet. Støtte til klassisk musik og opera i 2001 Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Aarhus Symfoniorkester 20,3 Den Jyske Opera 0,8 Århus Sommeropera 0,4 I alt 21,5 Billedkunst Udstillingsfaciliteterne vil blive kraftigt forbedret gennem byggeri af et nyt Aarhus Kunstmuseum og en udvidelse af Århus Kunstbygning. Produktionsfaciliteterne udvides ved etablering af nye kunstnerværksteder, og uddannelsesmulighederne sikres ved en forøgelse af bevillingerne til Det Jyske Kunstakademi. Der arbejdes på at skabe grundlag for en tilbagevendende international billedkunstfestival i Århus. Aarhus Kunstmuseum er billedkunstens agskib i Århus. Ved en fælles indsats fra statens, amtets og kommunens side er der skabt grundlag for byggeri af et nyt kunstmuseum, der vil blive Vestdanmarks center for billedkunst. Se herom side 27. På billedkunstområdet satses der på at styrke den kulturelle fødekæde, fra 13

14 uddannelses- og produktionsleddet til udstilling og formidling. Billedkunstneruddannelsen på Det jyske Kunstakademi er en statsopgave, men akademiet har i en periode været lukningstruet. Gennem et forøget kommunalt tilskud forsøges akademiets eksistens nu sikret, og der vil ske en omlægning af uddannelsen, blandt andet via et mere formaliseret samarbejde med Arkitektskolen i Århus og med Institut for Kunsthistorie på Århus Universitet. Som led i en ny børnekulturpolitik vil tilbuddene til børn og unge om en professionel undervisning på billedog multimedieområdet blive udvidet væsentligt, se side Faces af Torben Eskerod. Galleri Image Produktionsmiljøerne styrkes ved etablering af nye kunstnerværksteder på adressen Heidesvej 3A i Højbjerg. Herudover har kunstnerne mulighed for at få tildelt kunstnerstipendier til forskellige formål. Fra 2001 vil indstilling om tildeling af værksteder og stipendier blive foretaget af et Billedkunstudvalg, se side 26. Århus Kunstbygning er en kommunal udstillingsbygning, der hidtil især har dannet ramme om Århus Kunstforening af 1847 s aktiviteter og i de senere år også om Dansk Plakatmuseums udstillinger. I 2001/2002 vil kunstbygningen blive udvidet med en tilbygning på cirka 500 m2, hvorved udstillingsarealet fordobles. Århus Kunstbygning. 14 Udstillingslokalerne skal fra 2001 deles mellem kunstforeningen, Kunstnernes Hus og Århus Kommune. Billedkunstudvalget vil fra 2002 fungere som udstillingsudvalg for kommunens udstillingsperioder. Kunstnernes Hus har hidtil haft egne udstillingsfaciliteter i Saltholmsgade. På længere sigt er det endvidere planen, at fotogalleriet Image skal knyttes til byg-

15 ningen. Det forudsætter, at Dansk Plakatmuseum yttes til lokaler i Århus Bymuseum, når udvidelsen heraf er gennemført, se side 16. På ere andre kunstområder kan Århus tilbyde festivaler med internationalt islæt. Der vil nu også blive arbejdet på at skabe grundlag for afholdelse af en international billedkunstfestival hvert 3. eller 4. år. Den første festival planlægges afviklet i 2002 som en markering af det nye billedkunstneriske kraftcentrum i Århus Kunstbygning. Billedkunstnere foretrækker at afsætte deres værker frem for at modtage offentlig støtte. Århus Kommune råder over en pulje til indkøb af kunst, og ved kommunale byggearbejder afsættes 1 % af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Byrådet har vedtaget, at der skal ndes faste procedurer for beslutninger om kunstnerisk udsmykning af byens rum og vil nedsætte et udsmykningsudvalg med såvel billedkunstnerisk som arkitektonisk ekspertise. Støtte til billedkunst i Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Århus Kunstbygning 1,6 Det Jyske Kunstakademi 1,4 Århus Kunstforening af ,1 Kunstnernes Hus 0,1 Galleri Image 0,1 Billedkunstfestival 0,6 Kunstnerstipendier 0,4 Kunstindkøb 0,3 Bygningsdrift m.v. 0,4 I alt 5,0 15

16 Museer Museernes udstillings- og forskningsindsats vil blive styrket, og der vil blive gjort en særlig indsats for at forbedre formidlingen af museernes samlinger til børn og unge. Der bygges et nyt kunstmuseum, og bymuseet udvides væsentligt. Moesgård Museum, Grauballemanden. Foto: Preben Dehlholm Den Gamle By. Foto: Trine Elkjær Århus kan tilbyde en bred vifte af museer inden for områderne kultur-, kunst- og naturhistorie. Museerne arbejder i stor udstrækning sammen med en lang række uddannelsesinstitutioner - navnlig med de relevante uddannelser på Århus Universitet. Moesgård Museum og Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, er agskibene blandt de kulturhistoriske museer med fokus på henholdsvis forhistorisk tid og dansk købstadshistorie. Moesgård Museum råder også over en stor etnogra sk samling, og museet arbejder på en omfattende bygningsmæssig udvidelse, der blandt andet skal give mulighed for at præsentere disse samlinger for et publikum. Begge museer styrkes økonomisk blandt andet med henblik på en mere intensiv formidlingsindsats i forhold til børn og unge. 16 Af andre kulturhistoriske museer er der Kvindemuseet i Danmark, som er enestående af sin art her i landet, og Århus Bymuseum, der i dag kun råder over beskedne udstillingsfaciliteter. Det er besluttet, at en væsentlig udvidelse af bymuseet skal påbegyndes i I denne forbindelse er det hensigten, at Museet for besættelsen i Århus skal indgå som en del af bymuseet.

17 Endelig skal det vurderes, om Dansk Plakatmuseum også kan indpasses i bygningen. Det vil være afgørende for plakatmuseet at kunne indgå i tæt samarbejde med andre museer, hvis ambitionen om at opnå statsanerkendelse skal indfris. Det danske Brandværnsmuseum råder over landets største samling af slukningskøretøjer. Museets tilskud er blevet forøget med henblik på at sikre samlingen for eftertiden og for at skabe nye aktiviteter for børn og unge. På kunstområdet vil det nye Aarhus Kunstmuseum blive Vestdanmarks center for billedkunst, se side 27. Århus har både et naturhistorisk og et videnskabshistorisk museum. Naturhistorisk Museum er primært statens ansvar - især på grund af museets omfattende forskningsvirksomhed. Museet har i 2000 gennemført bygningsmæssige ændringer, der skal øge mulighederne for at arrangere større særudstillinger og at modernisere formidlingen af museets samlinger. Steno Museet har både en videnskabshistorisk og en medicinhistorisk samling samt et planetarium. Museet er primært støttet af Århus Universitet, men søger at opnå status som statsanerkendt museum. Støtte til museer i Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Aarhus Kunstmuseum 6,3 Moesgård Museum 4,4 Den Gamle By 3,9 Århus Bymuseum 1,9 Kvindemuseet i Danmark 1,1 Dansk Brandværnsmuseum 1,2 Dansk Plakatmuseum 0,3 Steno Museet 0,1 Bygningsdrift m.v. 0,8 I alt 20,0 17

18 MBT Danseteater. Foto: Hans-Olof Tani Århus Kommune vil gennem en intensiveret dialog med teaterinstitutionerne og de frie teatergrupper fortsætte arbejdet med en kvalitativ udvikling af teaterproduktionen og teateraktiviteterne i øvrigt, og navnlig aktiviteter med børn og unge som målgruppe. Der vil endvidere blive arbejdet på en styrkelse af vækstmiljøerne inden for teater, dans og performance. Århus har længe haft et mangfoldigt teater- og dansemiljø med både store repertoireteatre og frie grupper på den eksperimenterende danse-, performance- og teaterscene. Aarhus Teater er byens og regionens agskib på området. Teatret støttes af staten og af Århus Amt og har stor publikumssucces på de 5 scener, hvor der præsenteres et meget bredt repertoire. Til teatret er knyttet en skuespilleruddannelse og en forsøgsuddannelse for dramatikere, som er den eneste af sin art i landet. Teater og dans Svalegangen er et professionelt producerende voksenteater, hvis publikum i høj grad be nder sig i rummet mellem Aarhus Teaters repertoire og byens mere eksperimenterende og performanceprægede projekter. Svalegangens kvalitets- og aktivitetsniveau er meget højt og matches ikke af noget andet dansk storbyteater i dag. Ud over teatrets egenproduktioner og gæstespil er der indgået en aftale med Teaterrådet om at blive nationalt turnéteater. MBT Danseteater producerer moderne danseforestillinger, som præsenteres både på danseteatrets scene på Brobjergskolen, i Musikhuset og på turneer i ind- og udland. Herudover gennemføres der undervisning af børn og unge. To århusianske børneteatre har status som storbyteatre. Gruppe 38 arbejder på et højt kvalitetsniveau 18

19 og præsenterer deres forestillinger både på Auktionscenen i Mejlgade og gennem en omfattende turnévirksomhed i ind- og udland. Gruppe 38 er byens agskib på børneteaterområdet. Filuren præsenterer primært sine forestillinger i teatersalen i Musikhuset året igennem for et meget stort publikum. Som led i en ny børnekulturpolitik (se side 28) skal Filuren være den organisatoriske ramme for en ny teaterskole med udgangspunkt i de aktiviteter og det netværk, der er udviklet af Dramacentrum i samarbejde med byens skoler. De nævnte storbyteatre styrkes alle økonomisk som anerkendelse af det høje kvalitetsniveau med henblik på en fortsat udvikling af aktiviteterne. Gellerupscenen, der tidligere har modtaget støtte fra staten, omdannes til en professionel teaterpædagogisk kulturinstitution. Scenen arbejder primært med lokalområdets børn og unge ud fra et integrationsmæssigt sigte. Som led i en ny børnekulturpolitik (se side 28) oprettes der i tilknytning til henholdsvis Dramacentrum og Gellerupscenen en egentlig teaterskole for børn og unge. Gennem de frie kulturmidler (se side 23) er der mulighed for at yde basistilskud i op til 3 år. Basistilskuddene er ikke begrænset til teater- og danseområdet, men indtil nu er det henholdsvis Granhøj Dans og Tin Box, der begge arbejder i grænseområderne mellem dans, performance og teater, som har modtaget sådanne basistilskud. Der har været arbejdet med mulighederne for etablering af en fælles dansescene på Brobjergskolen, Svalegangen, fra forestillingen Killer Joe. Foto: Steffen Ilfeldt 19

20 således at den moderne dans kan pro leres bedre, og det forholdsvis snævre publikum kan forøges. Det økonomiske grundlag for en sådan scene har endnu ikke kunnet tilvejebringes, og der er ikke fundet en endelig model for organiseringen af aktiviteterne. Med MBT Danseteaters ophør i sommeren 2001 vil diskussionen om dansescenen i Århus blive genoptaget. Både de frie, professionelle kompagnier - eksempelvis Granhøj Dans - og vækstlaget på teater- og danseområdet er i vidt omfang henvist til at søge økonomisk støtte hos Teaterrådet, men der er også mulighed for projektstøtte via kommunens frie kulturmidler (se side 23). Herudover kan den åbne scene Entré Scenen og Danseværket tilbyde scene- og øvefaciliteter samt rådgivning og undervisning mv. MBT Danseteater. Foto: Hans-Olof Tani Støtte til teater og dans i Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Svalegangen 3,4 Gellerupscenen 2,8 Gruppe 38 1,4 Filuren 1,6 MBT Danseteater 1,4 Danseværket 0,5 Entré Scenen 0,4 Børneteaterrefusion 2,1 Teaterteknik 0,3 Bygningsdrift m.v. 0,6 I alt 14,5 20 Siden 1995 har der været afholdt årlige scenekunstfestivaler i Århus i samarbejde mellem ere af teaterinstitutionerne med Kulturhus Århus (se side 21) som initiativtager og koordinator. Her er der præsenteret en lang række lokale, nationale og internationale kompagnier på ere af byens scener. Hvert andet år - næste gang i maj har der ligeledes med Kulturhus Århus som initiativtager været afholdt internationale dansefestivaler, som de pågældende år har været de største i Norden inden for den moderne dans.

21 Kulturarrangementer Der skal hvert år være et bredt udbud af kulturarrangementer og større festivaler, som vinder genklang ud over byens og regionens grænser. Herudover skal der være begivenheder af internationalt format. Der tilstræbes et tæt samarbejde med erhvervslivet om disse arrangementer. Århus Festuge er et agskib for byen - kendt både nationalt og internationalt. Siden starten i 1965 har Festugen til stadighed udviklet sig og nærmer sig nu sværvægterne blandt de mange europæiske kulturfestivaler. Århus Kommune er festugens største tilskudsyder, men også private sponsorer yder efterhånden en betragtelig del af de samlede tilskud. For at styrke festugens aktiviteter og pro l øges det årlige tilskud fra kommunen. Musikhuset Aarhus er som koncert- og operahus et andet af byens kulturelle agskibe. Musikhuset står selv som arrangør af et stigende antal arrangementer i de to sale og i foyeren. Kulturhus Århus har siden dets start i 1995 stået for en lang række festivaler og enkeltarrangementer - for en stor dels vedkommende med internationalt Gengivet med tilladelse fra Musikhuset Aarhus. islæt. Disse arrangementer er realiseret gennem et samarbejde med mange forskellige kultur- og uddannelsesinstitutioner, og det har vist sig, at de nye samarbejdskonstellationer har dannet grundlag for mange nyskabende aktiviteter. Ud over de tidligere nævnte tilbagevendende scenekunst- og dansefestivaler skal således fremhæves det toårige kunst- og kulturprojekt Art Crash, der i 1998/99 k rejst mange væsentlige spørgsmål om kunst i byens rum, om multimediekunst, om lyset i kunsten osv. Det skete gennem udstillinger, teater- og danseforestillinger, installationer i byens rum, kunstnermøder, udgivelse af en Art Crash Journal osv. 21

22 Kulturhus Århus skal fortsat udvikle nye arrangementer og nye samarbejder - både inden for den eksperimenterende kunst og mere folkelige arrangementer som fx gadeteater- og comedyfestivalen Narren 2000 og den irske kulturfestival Kelterne Kommer i Arrangementerne vil dels blive gennemført ved egen nansiering fra de deltagende institutioner, men også i videst muligt omfang med ekstern nansiering via fonde, sponsorer osv. Univers, Århus Festuge. Århus Kommune har en Kulturarrangementspulje, der anvendes til støtte af arrangementer, der har en økonomisk og PR-mæssig effekt for byen. Puljens anvendelse til kulturarrangementer vil blive forøget i kraft af, at der i 2000 er afsat en særlig pulje til idrætsarrangementer, der hidtil også har været henvist til støtte fra puljen, der tidligere var benævnt Aktivitets-puljen. Tidligere omtalte arrangementer som eksempelvis jazzfestivalen og NUMUS festivalen støttes af Kulturarrangementspuljen, men også mere enkeltstående festivaler og begivenheder som musicals, klassiske og rytmiske musikfestivaler, store særudstillinger, revyer, litteraturog poesiarrangementer osv. sikres et økonomisk grundlag ad denne vej. Garantipuljen er en pulje til støtte af alle kulturarrangementer med offentlig adgang. Herigennem støttes både professionel og amatørmæssig arrangementsvirksomhed inden for alle genrer. Støtte til Kulturarrangementer i Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Musikhuset Aarhus 11,4 Kulturhus Århus 8,3 Århus Festuge 5,1 Børnekulturhus og børnekulturelle aktiviteter 1,4 Kulturarrangementspuljen 2,8 Garantipuljen 2,5 I alt 31,5 22

23 Frie kulturmidler De professionelle, kulturelle vækstmiljøer skal styrkes gennem en aktiv kommunal kulturpolitik - kombineret med de frie midler i kulturbudgettet. Kulturpuljen har i en årrække udgjort det økonomiske grundlag for en lang række kulturprojekter, der er karakteriseret ved deres nyskabende og kvalitative niveau. Midlerne i Kulturpuljen er forøget i erkendelse af det store pres, der i en aktiv kulturby som Århus til stadighed har været på puljen, som nu benævnes Kulturudviklingspuljen. Herudover er der med virkning fra 2000 etableret en vækstlagspulje, der som navnet siger konkret er rettet mod de kulturelle vækstlag. Vækstlagspuljen skal give plads til eksperimenter, og nye talenter skal tilbydes mulighed for at realisere deres projekter. Fra 2001 vil tildeling af midlerne fra Kulturudviklings- og Vækstlagspuljerne ske efter indstilling fra et Kunstråd, se side 26. Vækstlaget har ikke alene brug for økonomiske tilskud. Også rådgivning og bistand med en række praktiske ting er af stor betydning, når de kunstneriske talenter skal have mulighed for at udfolde sig. Kulturhus Århus blev etableret i 1995 netop for at kunne yde en sådan bredspektret bistand. Der ydes rådgivning inden for alle aspekter af kunstnerisk produktion og præsentation - fra ideudviklingsfasen til regnskabsa æggelsen. Herudover råder Kulturhus Århus over scener og øvefaciliteter, en teknikbank og projektkontorer med kontorfaciliteter for ca. 15 projekter eller grupper ad gangen. Kultur- og Aktivitetscenter Huset rummer en lang række værkstedsfaciliteter, 23

24 trykkeri og IT-udstyr. Huset servicerer både amatører og professionelle kunstnere, der skal producere fx en installation eller en scenogra, og yder rådgivning på mange områder. Huset vil blive hjemsted for det multimedieværksted, der opbygges som led i indsatsen på børnekulturområdet, se side 28. Pappagallo i Schleppegrellsgade skal nævnes som rugekasse for mange af byens skæve talenter, der arbejder med stærkt eksperimenterende kunstneriske udtryk og ideer, der ikke har været afprøvet før. Pappagallo har opbygget en ekspertise blandt andet inden for lyd- og lysdesign, der er meget værdifuld for kunstnere, der søger helt ud til grænserne. Mediehuset Århus er rammen om Århus Filmværksted, Det Åbne Båndværksted, Medieskolen i Århus og en række lokal-tv-stationer. Mediehuset er et samlingspunkt for såvel iderige amatører som erfarne brugere og producenter indenfor radio/tv-medierne. Mediehuset tilbyder et produktionsmiljø samt kurser, uddannelse og rådgivning på lm- og medieområdet. Herudover er der mulighed for produktionsstøtte. Frie kulturmidler, lm og medier mv. i Formål Kommunalt tilskud (mill.kr.) Aktivitets- og Kulturcenter Huset 4,4 Mediehuset 2,1 Den østjyske Filmfond 1,0 Skolebio og børne lm 0,2 Kulturudviklingspuljen 3,1 Vækstlagspuljen 0,8 Diverse tilskud 0,4 I alt 12,0 24

25 Faglige råd og evalueringer Kulturel og kunstnerisk kvalitet i kulturinstitutionerne og de kulturelle produktions- og formidlingsmiljøer prioriteres højt. Den kunstneriske ytringsfrihed sikres, dels gennem institutionernes selvstyre, dels gennem anvendelse af kunstneriske fagråd ved vurderingen af kunstnerisk kvalitet. Kulturhandlingsplanen fra 1994 satte den kunstneriske og kulturelle kvalitet i højsædet som grundlag for prioritering af kulturmidlerne. Som følge heraf blev ca. 20 kulturinstitutioner evalueret i , og resultaterne af denne evaluering er en del af grundlaget for Vækstlag og Flagskibe. Men med denne plan tages yderligere et par skridt fremad. Evalueringerne søges forbedret gennem udvikling af en evalueringsmodel for teater-, danse- og musikområdet. Dette udviklingsarbejde sker i samarbejde med Kulturministeriet, Teaterrådet, Statens Musikråd og Aarhus Universitet, idet det er formålet, at modellen ikke kun skal anvendes i Århus, men i hele landet og af de statslige råd og nævn selv. Der vil blive lagt vægt på, at evalueringerne kan bruges som et redskab til udvikling og et grundlag for dialog med kulturinstitutionerne. Flere kulturinstitutioner vil denne gang blive omfattet af evalueringerne. Lokalt vil evalueringerne blive fremsendt igennem et nyetableret kunstråd (se næste side). Kunstrådets medlemmer vil selv kunne stå for evalueringerne, eller der kan tilknyttes andre eksterne fagevaluatorer. Herudover vil også de respektive statslige nævn og råd foretage en selvstændig evaluering af de samme institutioner. På museumsområdet vil evalueringen alene blive foretaget af Statens Museumsnævn eller af den nye museumsstyrelse. Med nedsættelse af et kunstråd tages der et vigtigt skridt til en mere konsekvent håndtering af det såkaldte armslængdeprincip. Princippet går ud på, at fordelingen af midler til en lang række kulturinstitutioner og -aktiviteter sker via faglige råd, hvis medlemmer sidder for en begrænset periode. Det har i 25

26 en længere årrække været praktiseret på statsligt plan, men anvendes kun i begrænset omfang i kommunerne. I Århus er princippet hidtil kun blevet praktiseret på den rytmiske musiks område. Ud over det eksisterende rytmiske udvalg er der nu nedsat et tværfagligt kunstråd og et billedkunstudvalg. Senere forventes nedsat et udsmykningsudvalg. Good-bye Paradise af Bohnchang Koo. Galleri Image Kunstrådet består af 7 medlemmer, der vælges for en 4-årig periode. Det første råd er udpeget i eftersommeren 2000 og skal fungere til den 30. juni De 7 medlemmer dækker til sammen områderne rytmisk musik, klassisk musik, teater, dans/performance, billedkunst, multimedier og børnekultur, og medlemmerne skal hver især være bredt orienteret og i stand til at forholde sig til ere kunstneriske felter. Medlemmerne udpeges af Byrådet efter indstilling fra de relevante kulturmiljøer. Kunstrådets opgaver bliver ud over som nævnt at medvirke ved evalueringen af kulturinstitutionerne at foretage indstilling om fordeling af midlerne i Kulturudviklings- og Vækstlagspuljerne. Herudover får Kunstrådet rådgivende funktioner i forhold til politikere og forvaltning. Rytmisk Udvalg bibeholdes i sin nuværende form med 3 medlemmer, der sidder i en 3-årig periode. Et af medlemmerne udskiftes hvert år. Medlemmerne udpeges af Rådmanden for Magistratens 4. Afdeling efter rådføring med det rytmiske musikmiljø, og de skal tilsammen dække de forskellige rytmiske musikgenrer bredt. Udvalgets opgave er at foretage indstilling om fordeling af midlerne på spillesteds- og orkesterkontoen. 26 Billedkunstudvalget består lige som Rytmisk Udvalg af 3 medlemmer, der sidder i en 3-årig periode og udskiftes løbende. Medlemmerne udpeges af Rådmanden for Magistratens 4. Afdeling. Udvalgets opgaver er at foretage indstilling om fordeling af kunstnerstipendier og tildeling af kunstnerværksteder samt at rådgive politikere og forvaltning i billedkunstneriske anliggender. Udvalget fungerer endvidere som udstillingsudvalg i kommunens udstillingsperioder i Århus Kunstbygning.

27 Der er i Danmark tradition for, at kulturinstitutioner er organiseret som selvejende institutioner eller foreninger, hvis bestyrelser suverænt er ansvarlige for den kunstneriske og økonomiske linie. Denne kunstneriske frihed vil der ikke blive rokket ved. Heller ikke i forhold til de kommunale kulturinstitutioner, der alle har en selvstændig kunstnerisk ledelse. Princippet er helt grundlæggende i dansk kulturpolitik og vil blive styrket gennem nedsættelse af de omtalte kunstneriske fagråd. I de 4-årige kontrakter med kulturinstitutionerne for perioden er der arbejdet med en præcisering af både overordnede målsætninger og mere konkrete produktionsmål, således at både grundlaget for en dialog om institutionens resultater og politikernes muligheder for at træffe beslutninger forbedres. Men det primære vil fortsat være kvaliteten, og den skal nu vurderes af uafhængige, faglige råd. Vestdanmarks center for billedkunst - det er ambitionen for det nye kunstmuseum i Århus. Når dørene åbnes for publikum i 2003, vil knap kvadratmeter spændende arkitektur være rammen om museets fremtidige aktiviteter. Projekterne Nyt Aarhus Kunstmuseum Projektet for det nye museum er resultatet af en international arkitektkonkurrence, som blev vundet af Århusarkitekterne Schmidt, Nyt Århus Kunstmuseum. Modelfoto: Poul Pedersen 27

28 Hammer og Lassen. Første spadestik til museet, der med en helt central placering i Vester Allé bliver nabo til Musikhuset, blev taget den 13. september Modelfoto: Poul Ib Henriksen Den samlede pris for det nye museum er 300 mill. kr. Finansieringen sker i et samarbejde mellem Århus Kommune, Århus Amt og Århus Kunstmuseum. Driftsudgifterne afholdes af stat, amt og kommune med ca. 1/3 til hver. Et af målene med den nye bygning er at skabe bedre rammer for præsentation af museets meget ne permanente samlinger. Men der bliver ikke kun tale om en ny bygning med et kendt indhold. Ny Carlsbergfondet har givet tilsagn om et beløb på 40 mill. kr. til indkøb af kunst til det nye museum. Endvidere vil der blive stærkt forbedrede muligheder for museet for at præsentere specialudstillinger, og der er næppe grund til at tvivle på, at såvel den nye museumsbygning som de muligheder, der nu skabes for nye aktiviteter og for et samspil med midtbyens andre kulturinstitutioner, vil placere Østjylland stærkt på kunstens Europakort. Børnekulturhus og børnekulturaktiviteter Århus Byråd udnævnte 1999 til børnekulturår i Århus, og der blev afprøvet en række muligheder for iværksættelse af børnekulturelle aktiviteter. En børnekulturel tænketank kom endvidere med et interessant forslag til etablering af et børnekulturhus og til andre børnekulturelle aktiviteter. Endelig blev der gennemført en analyse af børnekulturen, hvor en række muligheder og begrænsninger på det børnekulturelle felt blev afdækket. 28 På baggrund af alt dette har Byrådet i efteråret 2000 vedtaget en ny børnekulturpolitik for Århus Kommune, hvor der lægges vægt på, at børn og unge både skal kunne modtage, deltage i og selv være skabende i den kulturelle verden.

29 Foto: Kulturhus Århus Der etableres et børnekulturhus, men det er ikke kun et hus af mursten; det skal også forstås som et netværk, hvor to børnekulturkoordinatorer skal igangsætte en udvikling på det børnekulturelle område i samspil med de selvejende kulturinstitutioner og de kommunale institutioner (skoler, daginstitutioner, klubber, biblioteker osv.). Der skal altså både være aktiviteter i det centrale børnekulturhus, der placeres på Brobjergskolen lige midt i Århus, og der skal igangsættes aktiviteter i alle dele af kommunen og på de steder, hvor børnene og de unge faktisk er. På linie med de eksisterende musikskoletilbud styrkes undervisningen i billedkunst og multimedier i et samarbejde mellem Billedskoler i Århus og Aktivitets- og Kulturcenter Huset, og der etableres et nyt teaterskoletilbud i et samarbejde med Dramacentrum, Børneteatret Filuren og Gellerupscenen. Der iværksættes ligeledes aktiviteter på lm-, video- og TV-området, og der er udviklet en vidensbase på internettet ( Endelig er der afsat frie puljemidler, der kan søges af alle - herunder også børn og unge, der selv vil sætte kulturaktiviteter i gang. 29

30 Filmby Århus Filmby Århus. Tegning: Stadsarkitekten Århus Kommune etablerede i 1999 i samarbejde med Århus Amt, Det danske Filminstitut, Danmarks Radio og en række lokale lmproduktionsselskaber mv. en forening med det formål at samle al professionel lmproduktion i den østjyske region på én lokalitet, kaldet Filmby Århus. Foreningen Filmby Århus har siden sommeren 1999 arbejdet med planlægning af lmbyens placering, økonomi og organisation. På baggrund af arbejdet i Filmby Århus besluttede Århus Byråd i juni 2000 at stille en række bygninger samt et større ubebygget areal fra det gamle kraftværk Midtkraft til rådighed for formålet. Midtkraft, der ligger midt imellem den nye bydel på de gamle centralværkstedsarealer og havnen, rummer en bygningsmasse på ca m2 samt et ubebygget areal på ca m2. Med de produktionsfaciliteter, der vil kunne skabes inden for disse rammer, er der alle muligheder for at få en stor og velfungerende lmindustri i Århus. Samtidig er Den østjyske Filmfond udvidet til en jysk - og på længere sigt måske endda en jysk-fynsk - lmpulje, så de fysiske faciliteter kan suppleres med økonomiske støttemuligheder af et betydeligt større omfang end dem, der ndes i dag. I forlængelse af byrådets beslutning om at stille bygninger og areal til rådighed er der sat gang i arbejdet med at lave en lokalplan for området og med at indgå foreløbige aftaler med de fremtidige brugere af lmbyen. Hvis alt går efter planen, vil 1. etape af Filmby Århus kunne tages i brug omkring årsskiftet 2001/

31 Økonomien Offentlige kulturtilskud Kunst og kultur kræver ideer, engagement, kreativitet, hårdt arbejde og meget andet. Men kunst og kultur kræver også penge. I de foregående afsnit er der redegjort for, hvilke økonomiske ressourcer Århus Kommune stiller til rådighed for de enkelte kulturinstitutioner og -formål. Nedenfor er kommunens samlede kulturudgifter opgjort til 117,9 mill. kr. i Også staten og Århus Amt stiller imidlertid betydelige midler til rådighed for kulturinstitutioner og -aktiviteter i Århus. Statens tilskud på nogle områder administreres i henhold til en regional kulturaftale for af Århus Kommune (se side 33). På andre områder udbetales tilskuddene direkte fra staten. Samlet udgør den statslige støtte til kulturformål i Århus Kommune cirka 100 mill. kr. årligt. De største tilskudsmodtagere er Aarhus Teater, Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, der tilsammen modtager lidt over halvdelen af statsstøtten. Århus Amt har i de seneste år forøget indsatsen på kulturområdet væsentligt, blandt andet med betydelige tilskud til Moesgård Museum, Århus Festuge og Aarhus Århus kommunes udgifter til kulturformål, Kulturområde Kommunalt tilskud (mill.kr.) Rytmisk musik 5,4 Klassisk musik og opera 21,5 Musikskoleundervisning 8,0 Billedkunst 5,0 Museer 20,0 Teater og dans 14,5 Kulturarrangementer 31,5 Frie midler, lm mv. 12,0 I alt 117,9 31

32 Kunstmuseum (fra 2002). De amtslige tilskud til kulturinstitutioner i Århus udgør således cirka 40 mill. kr. årligt - stigende til cirka 50 mill. kr. Langt den største tilskudsmodtager er Aarhus Teater. De samlede offentlige udgifter til kulturformål i Århus Kommune kan herefter opgøres til næsten 260 mill. kr. i Nyt Århus Kunstmuseum. Modelfoto: Poul Ib Henriksen Vækst i kulturbudgetterne Århus Byråd har siden starten af 1999 sat kulturpolitikken højt på den politiske dagsorden. Dette har blandt andet afspejlet sig i en væsentlig forøgelse af kulturbudgettet. Budgetforliget for indebar således en forøgelse af kulturbudgettet med 6,7 mill. kr. i 2000 stigende til 8,2 mill. kr. i årene fremover fra En række andre beslutninger medfører samlet en stigning på kulturbudgettet på 2,2 mill. kr. i 2000 stigende til 4 mill. kr. i Det nye Aarhus Kunstmuseum, der indvies i 2003, tilføres også betydeligt forøgede driftsmidler. Allerede fra 2000 steg det kommunale tilskudsbeløb med 1,3 mill. kr., mens forøgelsen fra 2004 og fremefter er på 5,1 mill. kr. årligt. Også de statslige og amtslige kulturudgifter i Århus stiger. For amtets vedkommende sker det især som følge af en betydelig driftsstøtte til det nye kunstmuseum, mens staten også forøger støtten til Den Jyske Opera, Moesgård Museum og Den Gamle By. I forhold til situationen i 1999 stiger de samlede offentlige kulturudgifter i Århus i løbet af denne kulturplanperiode således med cirka 40 mill. kr. årligt. Alene de kommunale kulturudgifter stiger fra 1999 til 2003 med mere end 17 mill. kr. årligt. 32

33 Den regionale kulturaftale I perioden medvirkede Århus Kommune i det regionale kulturforsøg. Statens tilskud til en lang række kulturinstitutioner på museums-, teater- og musikområdet blev udbetalt til Århus Kommune som et rammebeløb, der herefter kunne disponeres og udbetales af Århus Kommune. Hertil kom, at der fra staten blev tilført Århus Kommune særlige forsøgsmidler til fri disposition inden for kulturområdet. På baggrund af erfaringerne fra forsøget har Folketinget vedtaget en Lov om regionale kulturaftaler, og Århus kommune har i starten af 2000 underskrevet en aftale med Kulturministeriet, der på mange punkter ligner forsøgsaftalen. Staten har dog ønsket, at landsdelsorkestrene - herunder Aarhus Symfoniorkester - fra 2001 får en separat aftale, og Århus kommune har udtaget Århus Musikskole af aftalen på grund af de igangværende overvejelser om en ændring af musikskolepolitikken. Svalegangen, fra forestillingen DDT. Foto: Annelene Petersen Den nye aftale indeholder ikke forsøgsmidler, og Århus Kommune har derfor i vidt omfang afsat midler til kompensation for disse ekstra ressourcer, således at de gode resultater, der blev opnået under forsøget, kan videreføres. Der er dog afsat statslige midler til delvis nansiering af arbejdet med udvikling af en evalueringsmodel for teater-, danse- og musikområdet (se side 25). Kulturel rammebevilling og tipsmidler i henhold til regional kulturaftale. År Statsligt tilskud (mill.kr.) , , , ,5 En stor del af de statslige tilskud til kulturinstitutioner i Århus indgår således i en kulturel rammebevilling. Inden for denne kan der omdisponeres i løbet af aftaleperioden, og pengene udbetales sammen med det kommunale tilskud af Århus Kommune. Størrelsen af rammebevillingen fremgår af tabellen. Nedgangen fra 2000 til 2001 skyldes, at Aarhus Symfoniorkester som nævnt udtages af aftalen. Den øvrige stigning over årene skyldes et øget statsligt tilskud til Aarhus Kunstmuseum. 33

34 Udvalget for Skoler og Kultur Nicolai Wammen, formand (Socialdemokratiet) Århus er en ung by med en stor andel af uddannelsessøgende. Det præger byens puls og er med til at skabe grobund for et spændende og dynamisk kulturliv. Men byens kulturtilbud spænder meget bredere og går på tværs af generationer. Eksempelvis har Århus bragt sig i front med en visionær børnekulturpolitik, hvor der blandt andet med børnekulturhuset satses på, at også børn har krav på kulturoplevelser af kvalitet. Samtidig har vi bl.a. via etableringen af VoxHall, Train og Musikcafeen som regionale spillesteder skabt nogle fremragende rammer for den rytmiske musik. Videre skal teater-, danse- og multimedielivet i byen nævnes, idet vi i disse år oplever, at både vækstlag og de etablerede sprudler af energi og power. Der sker kort sagt noget i Århus, og den chance skal vi bruge... Tove Tolstrup, næstformand (Socialdemokratiet) Århus er en aktiv kulturby, hvor kunst og kultur kan opleves på et meget højt niveau. Det er vigtigt gennem kulturpolitikken at sikre kunstens og kulturens lokale forankring ved at skabe og støtte gode og inspirerende miljøer med plads og rum til udvikling af det store potentiale, der ndes både hos byens vækstlag og i de mere etablerede kulturinstitutioner. Det skal være muligt i en stor by som Århus at mærke pustet ude fra resten af verden, men det vigtigste er at kunne mærke pulsen fra det lokale kunst- og kulturliv. Peter Thyssen (Det Radikale Venstre) Udtrykket Vækstlag og agskibe kan give et værdi- og klassedelt indtryk af kulturlivet i Århus. Sådan er virkeligheden ikke, og sådan skal den heller ikke være i fremtiden. Et aktivt kulturliv er grundlaget for en levende og attraktiv by. Politisk skal vi gøde jorden og skabe rammerne, så kulturen kan blomstre på sine egne ideer, i en by hvor det er muligt at gå på tværs af vante skel, og hvor der er plads til spontanitet. Vi skal ikke spejle os i, hvad andre byer kan. Århus kan selv vi har vist det før. 34 Marie Louise Ebdrup (Det Konservative Folkeparti) Arbejdet med kulturplanen har været en meget spændende proces, som har inddraget kulturlivet meget bredt, og resultatet kan vi være stolte af i Århus. Vi satser både på de kulturelle agskibe og giver vækstlaget gode udfoldelsesmuligheder. Men mindst lige så