Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheden for at få en tilstræ kkelig"

Transkript

1 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning heraf i Danmark i årtierne omkring Muligheden for at få en tilstræ kkelig kost er en af de mest betydende faktorer for at opretholde et sundt helbred. Vigtige næ ringsstoffer indgå r i kroppens mange funktioner, til væ kst og vedligehold. En korrekt kost bidrager med et velafbalanceret næ ringsstofindhold. Begrebet fejlernæ ring dæ kker over en så vel for lav som for hø j næ ringsstoftilfø rsel. 1 I dag udgø r udgifterne til fø devarer kun en mindre del af en gennemsnitsfamilies samlede ø konomiske rå derum. 2 Fø devaresortimentet har ekspanderet kraftigt og vi har mulighed for at kø be et bredt udvalg af friske fø devarer hele å ret. Det er forhold, som stiller os langt bedre end for 100 å r siden, hvor fø den udgjorde en tung post på budgettet for mange arbejderfamilier. Isæ r var bø rnerige familier hå rdt spæ ndt for, selvom manden havde fast indkomst og kone og bø rn kunne supplere indtæ gten ved arbejde for fremmede. 3 Derudover var kosten langt hen ad vejen sæ sonbestemt og det var tilgæ ngeligheden af mange vigtige vitaminer dermed også. Omkring å rhundredeskiftet (1900) blev de fø rste spadestik taget til det velfæ rdssamfund, vi kender i dag med vedtagelse af sociallove af forskellig art, ved ekspansion af sundhedssektoren og ø get ø konomisk bistand til æ ldre og svage. 4 Samfundet oplevede samlet set en reallø nsfremgang som fø lge af stigende lø nninger og faldende fø devarepriser. Landarbejdernes og de ufaglæ rtes forhold forandrede sig også, men forbedringerne var langt svagere og slog fø rst igennem senere. 5 På den ernæ ringsvidenskabelige front fø rte de forskellige opdagelser og opfindelser i slutningen af 1800-tallet til en stø rre videnskabelig forstå else af kostens sammensæ t- ning af næ ringsstoffer og deres nø dvendighed for opretholdelse af organismen. Oplysningerne blev bl.a. brugt som retningslinje ved vurdering af fattiglemmernes kost på landets fattiggå rde. Nu kunne man på et mere ensartet grundlag vurdere kosten og eventuelt argumentere for en æ ndret kost. Blandt de

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR væ sentligste personer var Christian Jü r- gensen ( ), som udgav Grafisk fremstilling af de menneskelige fø demidlers og nogle spisers kemiske sammensæ tning i 1888, der blev brugt som vejledning for flere af fattiggå rdenes spisereglementer. Samme å r udgav han Mad og drikke. Senere kom læ ge og ernæ ringsforsker Mikkel Hindhede ( ) på banen. Han blev kendt for sin agitation for en næ sten vegetarisk og i ø vrigt noget mere spartansk kost i forhold til den gæ ngse holdning. 6 Konkrete undersø gelser har på vist forskelle i fysik og i sygelighed mellem forskellige grupper i samfundet. 7 I datiden havde man imidlertid ikke den viden og de hjæ lpemidler, vi har i dag, hvorfor man i flere tilfæ l- de givetvis har overset eller ikke har kunnet på vise en eventuel kobling mellem kostens indhold af specifikke næ ringsstoffer og på virkning af sundhedstilstanden. Senere har flere berø rt spø rgsmå let om landarbejdernes ernæ rings- og sundhedsforhold om end mere perifert og ikke som egentligt hovedtema. Desuden har fokus væ ret rettet mod de tre hovednæ ringsstoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, hvor spø rgsmå let om isæ r kostens energiindhold har domineret. En undtagelse er historikeren Peter Riismø ller ( ), der med sin bog Sultegræ nsen fra 1966 behandlede landarbejdernes kå r i å rtierne omkring 1900 med sæ rlig væ gt på ernæ ringsforholdene og de fysiske konsekvenser af fejlernæ ring. De senere å rtiers ø gede interesse for kost og sundhed har fø rt til nogen forskning på det kosthistoriske områ de herhjemme, herunder af små kå rsfolk kost og ernæ ring. Af aktuel litteratur må bla. næ vnes antologien Kost og spisevaner i 1800-tallet fra 2010, redigeret af Ole Hyldtoft, som er den fø rste af fire udgivelser med afsæ t i forskningsprojektet Mad, drikke og tobak i det 19. å rhundrede. Forbrugsmø nstre, kultur og diskurser. Artiklen her kan anskues som et lille selvstæ ndigt bidrag i ræ kken af kost- og socialhistoriske undersø gelser. Analysen af og koblingen mellem kost- og helbredshistorie og moderne ernæ ringsforskning kan ses som et pionerprojekt, der så vidt vides ikke er foretaget tidligere. Formå let med projektet var at forsø ge at klarlæ gge en eventuel forbindelse mellem landarbejdernes ernæ ringssituation og deres helbred og fysik. Anvendt litteratur Kostanalyse Materialet, som bidrager med talmateriale til kostanalysen, stammer fra tre husholdningsundersø gelser, som blev foretaget i å rtierne

3 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 3 Malkestaben på et gods under grevskabet Bregentved, Østsjælland, omkring Min farmor står yderst til højre. Min far fortalte, at de hver jul fik et stykke stribet flæsk, men fattige har de været og de måtte arbejde hårdt. Middagen stod tit på stuvede roer eller havregrød. Selv om min farmor ser gammel ud på billedet, var hun ikke mere end 34 år, men hårdt arbejde og mange børnefødsler satte jo sit præg. Foto: Arbejdermuseet & ABA. omkring Formå let med husholdningsundersø gelserne var, at finde frem til arbejderfamiliernes ø konomiske rå derum og hvad det blev brugt til. Indtæ gter og udgifter skulle fø res nø jagtigt og forbruget af de enkelte varer skrives ned i detaljer. Oplysninger herfra om fø devareforbruget er blevet analyseret i kostprogrammet DanKost 3000, hvis resultater fø lgende er blevet vurderet ud fra Nordiske Næ ringsstofanbefalinger Den tidligste af de tre husholdningsundersø gelser blev foretaget på privat initiativ af læ gen Theodor Sø rensen, som ville klarlæ gge arbejdernes kå r i Hobro og på Hobroegnen, hvor han praktiserede. Hans incitament for projektet var utilfredshed med Indenrigsministeriets undersø gelse fra 1872: Oplysninger om arbejdernes ø konomiske vilkå r i kongeriget Danmark i å ret 1872, som han anså for væ rende mangelfuld. 8 Th. Sø ren-

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR sens offentliggjorde sine resultater i Et Bidrag til Belysning af Kjø bstadsarbeideres Vilkaar 1880 og Markaarbeideres Vilkaar i jyske Hedeamter 1881, genoptrykt i det samlede væ rk: Socialstatistiske Undersø gelser fra Man kan diskutere om familierne i undersø gelsen var repræ sentative for henholdsvis land- og kø bstadsarbejdere. Familierne blev specifikt valgt ud og efterfø lgende sorteredes besvarelserne pga. fejlagtig eller utilstræ kkelig information. De tiloversblevne regnskaber ville da givetvis stamme fra forholdsvis ressourcestæ rke familier med evner og overskud til at fø re listerne korrekt. Derfor må det billede, der tegner sig af landarbejdernes forhold i Th. Sø rensens undersø gelser se bedre ud, end det, sandsynligvis, i realiteten gjorde for mange. De fø lgende to officielle undersø gelser af danske arbejderfamiliers forbrug fra 1897 og 1909 blev gennemfø rt af Statens Statistiske Bureau. Hen mod slutningen af 1800-tallet medfø rte en ø get interesse for de sociale spø rgsmå l, af politiske eller humanistiske å rsager, et behov for at kunne lovgive på områ det. Det var imidlertid nø dvendigt at have fakta at stø tte sig til, hvilket ikke eksisterede i næ vnevæ rdigt omfang på davæ rende tidspunkt. Oplysningerne fra de to undersø gelser fremkom ved husholdningsregnskaber fø rt af egnede familier fra uge til uge gennem et å r. Imidlertid var inddelingen af arbejderne ikke ens i de to undersø gelser, hvorfor man ikke direkte kan sammenligne resultaterne. I 1897 blev forbruget udregnet som et gennemsnit for i alt 201 landarbejderfamilier hh. fra Øerne og Jylland. I 1909 blev forbruget beregnet for 65 landarbejderfamilier og 60 landhå ndvæ rkerfamilier på landsplan. 9 Ud over Indenrigsministeriets undersø gelse fra 1872, hø rer de tre husholdningsundersø gelser til de tidligste, vi har af landarbejdere herhjemme. Derefter foretoges gennem å rene flere undersø gelser. 10 De officielle undersø gelser herhjemme var relativt få og blev sat i væ rk sent i forhold til udlandet, hvor man var læ ngere fremme. Lignende undersø gelser var allerede blevet gennemfø rt fra slutningen af 1700tallet i England og snart efter også i Frankrig og Tyskland. 11 Medicinalindberetninger Til et overblik over sygeligheden i de forskellige egne af landet bidrager medicinalindberetningerne fra perioden. Læ gernes indberetninger giver en helhedsvurdering af den respektive lokalbefolknings almene helbredstilstand og sygdomstilfæ lde. Læ gerne havde deres daglige gang og virke i miljø et og havde derfor mulighed for at danne sig et indtryk af de generelle sundhedsforhold, selvom må ske kun en mindre del af befolkningen var deres egentlige patienter. Benyttelse af medicinalindberetningerne som kilde kræ ver naturligvis visse forbehold. Læ gerne havde må ske stø rre fokus på enkelte sygdomme eller sygdomsbehandlinger i nogle perioder frem for andre som fø lge af nye medicinske opdagelser, en ø get viden og forstå else indenfor visse områ der, på virkning fra kolleger herhjemme eller i udlandet og lignende. Derved vil forekomsten af tilfæ lde for en specifik sygdom/sygdomsgruppe virke hø jere end tidligere. Et praktisk problem var desuden, at det langt fra var alle syge, der sø gte læ gehjæ lp, hvorved det faktiske antal af syge kan have væ ret endog langt hø jere end det, den på gæ ldende læ ge havde noteret. Då rlige hø stå r, eller andre faktorer med indflydelse på ø konomien, kunne aflæ ses direkte i sygdomsstatistikken ved en lavere læ gesø g- ning. 12 Antropologiske undersøgelser Langtidseffekterne ved fejlernæ ring i stø rre eller mindre udstræ kning kan manifestere sig fysiologisk ved bl.a. reduceret væ kst og en ø get sygelighed. Flere samtidige antropologiske undersø gelser, foretaget i privat eller offentlig regi danner grundlag for en vurdering af kostens indflydelse på isæ r den fysisk udvikling. Til vurdering af bø rnenes fysik i skolealderen behandles forskellige undersø gelser med henblik på at lokalisere en eventuel differen-

5 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 5 ce mellem landarbejderbø rn og gå rdmandsbø rn, der kan tilskrives forskelle i opvæ ksten, isæ r med relation til ernæ ringen. Det drejer sig om læ gen K. Nommels undersø gelse af skolebø rn på den fynske Sdr. Brobyegn ; en landsdæ kkende, officiel undersø gelse af sko-lebø rn i foretaget af en kommis- sion, der var nedsat til Undersø gelse af Sko-lehygiejnen samt læ gen S.H. Rambusch må linger af skolebø rn fra 20 midtjyske skoler i vinteren I denne artikel gennemgå s de to fø rste. 13 For unge og voksne mæ nd giver sessionsprotokollerne et statistisk godt materiale og en nyttig viden om, hvorvidt det genetiske potentiale blev nå et ved voksenalderen eller, om en mangelfuld kost i barneå rene kan have medfø rt en permanent reduceret væ kst. Tre kilder indgå r her: Macheprang De værnepligtiges højde i Danmark, 1907, S. Hansen Om legemshøjde og legemsvægt, 1912 og Wester-gaard Undersøgelse over legemshøjden i Danmark, 1911 (1912). 14 Landbefolkning I perioden voksende befolkningstallet med 40% fra til mennesker, hvilket var en fortsæ ttelse af den voldsomme befolkningsekspansion, som havde fundet sted siden begyndelsen af 1800-tallet. 15 Tilvæ ksten var ikke næ r så hø j på landet som i byerne, idet der skete en stadig vandring fra land til by af isæ r unge mennesker, som ø nskede at arbejde indenfor de mange byerhverv, den voksende industrialisering fø rte med sig. 16 Hovedparten af befolkningen levede og arbejdede på landet, men andelen faldt fra at udgø re 72% af befolkningen i 1880 til knap 60% i Hovedparten af landbefolkningen udgjordes af landarbejdere og deres familier. 18 Betegnelsen er imidlertid bred og omfatter stort set alle, som var beskæ ftiget indenfor landbruget, og som ikke var bø nder. Differentieringen mellem landarbejdere og bø nder var i flere tilfæ lde hå rfin; nogle bø nderbrug var ganske små og kunne ligne stø rre husmandsbrug. 19 I artiklen er fokus rettet mod voksne landarbejdere med egen husstand, hvor hovedforsø rgeren havde et lø narbejde, som var af ø konomisk nø dvendighed for familien. Leveomkostninger Fø devareudgiftens procentvise andel af det samlede privatforbrug var i 1880 angiveligt omkring 51%. For en landarbejderfamilie kunne andelen væ re endog væ sentlig hø jere. 20 I 1897 foretog man en officiel forbrugsundersø gelse blandt arbejdere i landdistrikterne. 21 Her fandt man frem til, at udgiften til fø devarer i gennemsnit androg 56,17% af de samlede udgifter. I denne gruppe var inkluderet en del landhå ndvæ rkere og da de typisk havde et lidt stø rre ø konomisk rå derum, vil den procentvise udgift til fø devarer reelt have væ ret hø jere for landarbejderne. Dermed var landarbejdernes fø devareudgifter fortsat tæ t på den ofte benyttede græ nse på 60%, som karakteriserer meget trykkende kå r. 22 Undersø gelsen blev gentaget i For daglejere og arbejdsmæ nd udgjorde posten til fø - devarer i gennemsnit 60,1% af alle udgifter. Fø devareudgifterne udgjorde 56,3% for husmæ nd. 23 De generelle tendenser i samfundet tydede på en reallø nsfremgang, som medfø rte en begyndende omlæ gning af privatforbruget. 24 Den gunstige udvikling skyldtes stigende lø nninger og faldende fø devarepriser. 25 Trods lø nstigninger og faldende fø devarepriser brugte landarbejderne dog fortsat så meget af indtæ gten på fø devarer, at det tyder på, at de stadig levede under meget fattige og ugunstige kå r. Husmæ ndene havde et mindre forspring i forhold til daglejere og arbejdsmæ nd, hvilket må skyldes en vis produktion af fø devarer på egen jord. Fø devarerne kunne enten indgå i husholdningen til produktionspris og/ eller sæ lges med fortjeneste. 26 Ifø lge S.Å. Hansen var fremgangen da også stø rst for de bedre stillede og de faglæ rte. Landarbejderne og de ufaglæ rte så ud til at sakke agterud med en lavere reallø nsfremgang. 27

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR I 1910 boede enken Sofie Larsen i dette hus i Lund ved Rødvig med sine 5 børn. Hun ernærede sig ved vaskeri for egnens bønder, hvorved hun tjente 26 kr. om måneden. Foto: Arbejdermuseet & ABA. Overordnet var udgiftsandelen til fø devarer faldende, og samtidig skete der en stigning i forbruget af andre varer og ydelser. Også sammensæ tningen af fø devarer æ ndrede sig generelt. Der skete en forskydning mod en hø jere andel af animalske fø devarer. 28 På baggrund af materialet benyttet ved næ ringsstofanalysen viste det sig, at andelen af animalske fø devarer i 1879/1880 kun gennemsnitligt androg 30-40% for bå de husmæ nd med jord, arbejdsmæ nd og svende fra Hobro. I 1897 udgjorde andelen af animalske fø devarer i kosten 37,6% for landarbejderne på Øerne og 46,7% af landarbejderne i Jylland (på grund af et hø jt mæ lkeforbrug). En generel stigning i forbruget på landsplan kan derfor væ re forekommet i denne periode. I 1909 var den gennemsnitlige animalske andel 38,7% for landarbejderne under é t og for landhå ndvæ rkere 41,9%. Selvom der kunne spores en fremgang, udgjorde animalske fø devarer stadig væ sentligt mindre end gennemsnittet for hele befolkningen. 29 Landbokost Endnu i begyndelsen af 1880-erne levede de fleste på landet af egnens produkter. Kosten bestod i reglen af groft rugbrø d, kartofler, mæ lkemad, kå l, æ rter og salt flæ sk, kø d og fisk. Dertil drak man hjemmebrygget, tyndt ø l og kaffe (med erstatning). Kø det blev konserveret ved saltning og blev somme tider rø get. Fersk kø d spiste man sjæ ldent og som regel i forbindelse med efterå rsslagtningen. Herudover havde man fjerkræ og må ske nogle få r, som kunne levere æ g og lidt fersk kø d indimellem, med mindre, at produkterne blev solgt. 30 Havde man lidt jord, var muligheden der for at dyrke frugt og grø nt. En af de vigtigste afgrø der var grø nkå len, som kan tå le frost og derfor stå ude hele vinteren. Grø n- kå l har et hø jt indhold af det livsnø dvendige C-vitamin, som isæ r findes i frisk frugt og grø nt. Hen på vinteren og i de fø rste forå rsmå neder kunne grø nkå len væ re det eneste friske grø nt man havde til rå dighed og dermed væ re det eneste, som kunne holde skø rbugen fra dø ren. 31

7 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 7 Andelen af de enkelte fø demidler kunne imidlertid variere en del afhæ ngig af, om man var bonde eller landarbejder. Det er karakteristisk, at kostens sammensæ tning æ ndrede sig i takt med indkomsten. Generelt betø d faldende indtæ gt et stigende forbrug af kornprodukter og et lavere forbrug af animalske produkter, frugt og grø nt. Af husholdningsregnskaberne fra 1879/1880 kan man se, at hverken husmæ nd eller arbejdsmæ nd konsumerede oksekø d, og at mæ ngden af svinekø d kun udgjorde en ganske lille del af deres kost. Til gengæ ld fyldte rugbrø d og kartofler langt det meste af tallerkenen. En af de mange nye og revolutionerende tiltag var andelsmejeriernes fremkomst i starten af 1880-erne. Gennem disse kooperativer kunne bø nderne producere smø r med salg for ø je, som kvalitetsmæ ssigt kunne nå herregå r-denes niveau. Andelsmejerierne betø d ø konomisk fremgang for bø nderne, men samtidig også, at bø nderne leverede al den mæ lk til mejerierne, de kunne producere, undtaget til eget forbrug, hvorfor landarbejderne, der fø rhen kunne få eller kø be mæ l- ken billigt, nu må tte nø jes med den kaloriefattige skummetmæ lk. 32 Anvendelsen af mæ lk fortsatte, men mange mæ lkeretter gled efterhå nden ud til fordel for tø rkost. Visse steder blev knapheden på mæ lk imø degå et ved opstart af gedehold. Gedehold blev flere steder vigtige for landarbejdere, da gederne var billige i drift. De kunne græ sse i tø jr i rabatterne og derfor holdes af familier uden jord. 33 I kø lvandet på andelsmejerierne dukkede margarinen op som et prisbilligt alternativ til det gode men dyre smø r. 34 Den var en ny type fedtstof, som introduceredes i starten af 1880erne og blev inden læ nge det foretrukne fedtstof med en hastigt voksende markedsandel. 35 Forarbejdningen af rå varer foregik hovedsageligt i hjemmet, men det æ ndrede sig mere og mere i lø bet af 1880 erne og 90 erne. Den stigende professionalisering af fø devareforarbejdningen medfø rte, at hjemmefremstilling på flere områ der efterhå nden blev helt eller delvist afviklet til fordel for industrifremstillede produkter. Kostens sammensæ tning og indhold forandrede sig også. 36 Flere steder fortsatte gå rdmæ ndene med at spise, hvad de havde gjort fø rhen, suppleret af et stø rre konsum af hvedebrø d og sukker og nye produkter som margarine. 37 Landarbejdernes kost bestod mange steder hovedsageligt af kartofler, rugbrø d, kaffe og eventuelt centrifugemæ lk. Desuden lidt flæ sk, må ske lidt saltede sild, tyndt ø l og margarine eller fedt. Distriktslæ gen i Hallund, Ringberg, mente i 1892, at fø den på landet næ ppe var blevet bedre. Han havde observeret, at jo fattigere folk var, des stø rre rolle spillede rugbrø d, kartofler, fedt, margarine (og kaffe) og des mindre rolle spillede mæ lk, flæ sk og kø d. 38 Det samme var tilfæ ldet for landarbejderfamilierne i distriktslæ ge Dreyers områ de i Fø devarer som kartofler, centrifugemæ lk, margarine, amerikansk svinefedt, flæ sk og lignende fik efterhå nden stø rre og stø rre betydning for familierne. Tillige de billige dele fra kreaturer som hoved, hals, lunge og lever. Ofte var dyrene selvdø de eller tuberkulø se. Yderligere forekom det ham, at gavmildheden mod sognets fattige på landet var blevet ind-skræ nket, idet der efterhå nden uddeltes mindre sul til de træ ngende. 39 Kost og krop Kroppen har brug for en kontinuerlig tilfø rsel af forskellige næ ringsstoffer fra kosten for at fungere optimalt. En korrekt kost er isæ r nø dvendig ved graviditet og ved amning, til bø rn under tre å r, da de vokser meget, samt under sygdom. Næ ringsstofferne er inddelt i henholdsvist makro- og mikronæ ringsstoffer afhæ ngig af, hvor stor en mæ ngde kroppen har brug for. 40 Kulhydrat, protein og fedt udgø r de tre næ ringsstofgrupper, som vi skal have mest af. Den stø rste mæ ngde omdannes til energi, som bruges ved de forskellige stofskifteprocesser som muskelarbejde, temperaturregulering, vejrtræ kning, kredslø b og stoftransport. Derudover frigives der ved nedbrydning for-

8 8 skellige stoffer, som kroppen bruger til vedligehold og ved opbygning af cellerne. Vitaminer og mineraler udgø r en meget lille del af den fø demæ ngde, vi indtager, men er ikke desto mindre livsnø dvendige. Nogle af vitaminerne lagres i kroppen og frigives lø bende, mens andre helst skal tilfø res dagligt. Flere vitaminer og mineraler indgå r i en sy-nergi med hinanden, dvs. at optagelsen af et stof kan virke gunstigt på optagelsen af et andet eller have den modsatte effekt. 41 Man kender endnu ikke kroppens behov for alle vitaminer og mineraler. 42 Ved kostberegninger ser man som regel kun på nogle af de essentielle (livsnø dvendige) næ ringsstoffer nemlig de fedtoplø selige vitaminer: A, D og E, de vandoplø selige vitaminer: B 1, B 2 og C samt på mineralerne calcium og jern. Mangel på et eller flere næ ringsstoffer over en kortere eller læ ngere periode kan resultere i invaliderende mangelsygdomme reduceret væ kst og i yderste konsekvens væ re dø delig. 43 Beregninger af næ ringsstoffernes sandsynlige forekomst og mæ ngde i kosten på denne tid danner baggrund for den videre vurdering, hvis hovedformå l er at finde ud af, om indholdet af næ ringsstoffer ville kunne have honoreret kroppens krav til samme. 44 Referencevæ rdierne er mindstevæ rdier fra Nordiske Næ -ringsstofanbefalinger 2004 og repræ senterer det laveste daglige indtag af et næ ringsstof, som organismen må have tilfø rt for at kunne fungere. Mindstevæ rdierne er som regel lavere end det anbefalede daglige indtag. Ved langvarige indtag under denne græ nse, er der en forø get risiko for at udvikle mangelsymptomer. 45 Udregning af kostens næ ringsmæ ssige sammensæ tning vil kun give et stø rre billede og er ikke en eksakt facitliste. Forskellige parametre har influeret på næ ringsstofindholdet. F.eks. har fø demidlerne generelt væ ret langt mindre standardiserede, end de er i dag. Hø st/slagtetidspunkt, sorter/racer, sæ sonmæ ssige variationer, det enkelte væ kstå r, konserverings- og tilberedningsmetoder med mere har betydning for fø - devarernes indhold og sammensæ tning af forskellige næ ringsstoffer. ARBEJDERHISTORIE NR Arbejdere, i Hobro og på Hobroegnen 1879/1880 Overordnet bestod fø den i og omkring Hobro i 1879/1880 i det væ sentligste af kartofler, rugbrø d og mæ lk. Æg stå r ikke opfø rt på husholdningslisterne, og ost og fisk kun i nogle få tilfæ lde. Den stø rste forskel i kosten, blandt de faglæ rte svende og fabriksarbejderen i forhold til husmæ ndene og arbejdsmæ ndene, var indholdet af fersk kø d og fisk. Samlet set konsumerede de tre faglæ rte hå ndvæ rkere næ sten dobbelt så meget kø d, som de ø vrige. Desuden var andelen af de ø vrige gode produkter som smø r, flæ sk med videre generelt hø jere hos den fø rste gruppe. Den store mæ ngde kartofler har imidlertid bidraget positivt til kostens indhold af C-vitamin. Generelt er det noget vanskeligere at give en vurdering af kostens næ ringsindhold, de steder hvor ø vrige faktorer så som havebrug optræ der uden mæ ngdeangivelse og typebeskrivelse. Energimæ ssigt ser det ud som om, at man i store træ k har få et basalstofskiftet dæ kket samt haft et mindre energimæ ssigt overskud til lettere arbejde. Da manden i flere tilfæ lde fik kosten på arbejdet, ville hans krav til energitilfø rsel muligvis væ re blevet opfyldt. Overordnet var tilfø rslen af vitaminer og mineraler gennem kosten ikke optimal i henhold til vore dages anbefalinger. For de fedtoplø s- elige vitaminer har man i bedste fald balanceret på græ nsen af minimumsvæ rdierne, men indholdet var i mange tilfæ lde lavere for et eller flere af vitaminerne. Det skyldes hovedsageligt, at de fø dekilder, som har et hø jt indhold af vitaminerne, ikke indgik eller indgik i en for lille mæ ngde i kosten. Behovet for de ø vrige vitaminer og mineraler kan have væ ret rimeligt dæ kket ud fra de oplysninger, som danner baggrund for beregningerne. Risikoen for potentiel mangel på et eller flere næ ringsstoffer har sandsynligvis væ ret til stede. Det har væ ret sæ rligt problematisk at få tilstræ kkeligt af de vandoplø selige vitaminer hen på vinteren og fø rst på forå ret, nå r frugt og grø nt var sluppet op og de nye friske skud endnu ikke havde vist sig.

9 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 9 Figur 1. Beregningseksempel for kosten hos en husmandsfamilie på Hobroegnen omkring Til højre for: Liste over opgjorte fødevarer. Nederst: Udregning af kostens næsringsstofindhold. Kilde: T. Jensen, 2010, bilag.

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR Sandsynligvis er de opfø rte fø devarer ikke de eneste, familierne har konsumeret i lø bet af å ret. De angiveligt konsumerede ekstra fø devarer må dog have udgjort et mindre supplement, da det fremgå r tydeligt af listerne, om familien f.eks. havde modtaget gaver. Det giver anledning til at tro, at det billede man få r her på grundlag af næ ringsstofberegningerne, i det store og hele kan have væ ret dagligdagen for mange. Landarbejdere 1897 Kosten domineredes af rugbrø d og kartofler, som sammen med gryn og mel for landarbejderne på Øerne udgjorde knap 78% af fø den (fraregnet drikke) og knap 49% inklusive drikke. De animalske fø devareprodukter udgjorde cirka 38% af det samlede fø deindtag (eksklusive fisk) heraf kø d med 5,3%, frugt og grø nt 0,6% og resten, godt 12%, udgjordes af ø l, margarine, fisk og sukker. 46 I Jylland udgjorde kornprodukter samt kartofler knap 45% af det samlede fø deindtag og cirka 79% fraregnet drikke. De animalske fø devarer fraregnet fisk udgjorde omtrent 47% af det samlede fø deindtag, heraf kø d med 3,9%. Andelen af frugt og grø nt var også meget lav i Jylland med cirka 0,5%. De resterende 7,5% udgjordes af ø l, margarine, fisk og sukker. Restandelen til sidstnæ vnte fø demidler var så ledes lidt hø jere på Øerne, hvor andelen af ø l var dobbelt så stor som i Jylland. Kostens indhold af kulhydrater var fortsat hø jt. Kulhydraterne kom overvejende fra de grove kornprodukter samt kartofler. Andelen af frugt og grø nt var lav, hvilket til dels kan skyldes, at man må ske ikke havde opfø rt den reelt forbrugte mæ ngde. 47 Selvom andelen af animalske produkter samlet set var hø jere for landarbejderne i Jylland end på Øerne, skyldes det ikke, at indtaget af kø d var hø jere. Årsagen var udelukkende et indtag af mæ lk, som var flere hundrede gram hø jere per enhed i Jylland end på Øerne, hvilket afspejler antallet af malkekvæ g, som var hø jere i Jylland bå de absolut og per indbygger. 48 Af den direkte tilfø rte samlede fedtstofmæ ngde udgjorde margarine cirka 44% på Øerne og 54% i Jylland. Margarinen havde slå et sig overbevisende fast som den mest benyttede fedtstofkilde på dette tidspunkt, hvilket hæ nger sammen med prisen, der gjorde den til et billigt alternativ. I Jylland var forbruget 10% hø jere end på Øerne, hvortil kom, at man i Jylland fik ekstra mæ lkefedt primæ rt fra sø dmæ lken. 49 Ved en overordnet sammenligning fra 1879/1880 til 1897, ser det ud til, at margarinen ikke udelukkende blev tilfø rt på smø rrets bekostning, men også på fedtets. Den samlede andel af tilfø rte fedtstoffer synes generelt forø get med flere gram. Man har altså ikke formindsket forbruget af smø r og fedt med samme mæ ngde, som man har tilfø rt margarine. Kostens energiindhold lå på henholdsvis cirka kj (Øerne) og kj (Jylland) med et indhold af vitaminer og mineraler, der befandt sig over minimumsgræ nsen. 50 Med hensyn til vitaminer, var det fortsat de fedtoplø selige vitaminer, som kosten sandsynligvis har manglet i tilstræ kkelig mæ ngde. Landarbejdere 1909 Sammenligningsgrundlaget med denne undersø gelse, undersø gelsen fra 1897, er noget forskellig, da opdelingen af befolkningen er foregå et på en anden må de. Med de forbehold der nu må tages, fremgå r det, at andelen af rugbrø d var faldet. Andelen af gryn var til gengæ ld ø get, hvorfor den samlede andel af korn- og brø dprodukter og kartofler var faldet fra at udgø re knap 78-79% af det samlede fø deindtag minus drikke for Øerne og Jylland i 1897 til at udgø re knap 72% for landarbejderne i Samtidig var der sket en generel ø gning af kø dforbruget til omtrent det dobbelte for landarbejderfamilierne. Desuden var forbruget af margarine ø get, mens forbruget af smø r og fedt befandt sig på nogenlunde samme niveau. Det hø jere forbrug af kø d og det lavere indhold af de billige fø - devarer: Brø d, gryn og kartofler, kan tolkes som en fø lge af de forbedrede ø konomiske forhold. Samlet set har det betydet et energi-

11 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 11 indhold i kosten på rundt regnet kj for landarbejderne. 51 Den opgjorte andel af frugt og grø nt var langt hø jere i 1909 end i 1897, hvilket Bjø rum og Heiberg mente til dels kunne skyldes, at regnskaberne var bedre fø rt i Må ske fordi man tidligere ikke regnede alle havesager for egentlig mad, men kun de, der mæ ttede og/eller blev spist i stø rre mæ ngder. Indholdet af vitaminer og mineraler i kosten så ud til at have ligget over den nedre græ nse. Undtaget er B 1 -vitamin, der har væ ret lige i underkanten og behovet for D- vitamin, som kosten fortsat ikke har kunnet dæ kke. For nogle vitaminer så det endda ud som om, at den daglige anbefalede mæ ngde var nå et. 53 fransk undersø gelse foretaget i , som på viste en forbindelse mellem ø get legemshø jde og ø vrig (god) sundhedstilstand med alment gode opvæ kstvilkå r, mindre fysisk anstrengende arbejde i barndom og ungdom samt ø get velstand med fø lgende bedre fø demidler, klæ der og boligforhold. 57 R. Floud konkluderer, at legemsvæ kst er et må l for den ernæ ringsmæ ssige status og for synergieffekten mellem næ ringsindtag, arbejdets karakter og intensitet samt sundhed. 58 Overordnet, at velernæ rede og sunde populationer er hø je, mens underernæ rede og usunde populationer er lave. Dog også at de genetiske faktorer i samspil med de ø konomiske og socioø konomiske faktorer endnu ikke er helt forstå et. 59 Vækst og udvikling En befolknings legemshø jde for en bestemt periode i historien er interessant og i mange sammenhæ nge en god indikator for levevilkå rene i et samfund. Som tidligere næ vnt er korrekt ernæ ring ganske afgø rende for en optimal udvikling af kroppen, herunder legemshø jden. Derudover spiller genetik og ø vrige levevilkå r ind. Generelt er legemshø jden bestemt af 90% genetiske og 10% miljø bestemte faktorer, bl.a. ernæ ring. 54 Det vil sige, at for-æ ldrenes hø jde har meget stor indflydelse på bø rnenes sluthø jde, men også, at de miljø -mæ ssige faktorer har indflydelse på, om man til fulde kan udnytte det genetiske potentiale, der er til rå dighed. Ved underforsyning af næ ringsstoffer over en læ ngere periode (må -ske fra fosterstadie) vil væ ksten typisk forlø be langsommere end for en velernæ ret population, hvilket kan resultere i en på virkning af sluthø jden. 55 Da kvinder i gennemsnit altid er lavere end mæ nd, og kvinders gennemsnitshø jde som regel fø lger mæ nds, vil det væ re muligt at tolke hø jdemæ ssige forskelle mellem grupper som udtryk for forskelle i levevilkå r. 56 Forstå elsen for den tæ tte forbindelse mellem legemshø jde og levevilkå r er ikke af nyere dato. Så ledes henviser Mackeprang til en Skolebørn En af de fø rste undersø gelser af skolebø rns fysik blev foretaget af læ gen K. Nommels på den fynske Sdr. Brobyegn i Han undersø gte 790 bø rn, 368 drenge og 422 piger, fordelt på 10 skoler. Nommels fandt, at så vel hø jde som brystmå l var stø rre for gå rdmandsbø rnene end for husmandsbø rnene. Med hensyn til legemshø jden blandt pigerne, var gå rdmandsdø trene hø jere end husmands-pigerne på stort set alle å rgange. Husmandspigerne var hø jere på en enkelt å rgang og havde samme hø jde på en anden å rgang. I blev der foretaget en landsdæ kkende undersø gelse af skolebø rns hø jde og væ gt af en til Undersø gelse af Skolehygiejnen nedsat kommission. Undersø gelsen omfattede drenge og piger med henblik på hø jdemå ling og drenge og piger med henblik på må ling af væ gt med aldersmæ ssig fokus på de 7-14 å rige. 61 En inddeling af skoleeleverne efter socialklasse og geografi (by/land) viste, at drengene i latinskolerne samt pigerne i Kø benhavns hø jere pigeskoler på hvert alderstrin lå over gennemsnittet i så vel hø jde som væ gt. 62 Man må antage at de hjem, hvorfra bø r-

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Arbejderbevæ gelsen er international. Den 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Spiller hasard med de ansattes job

Spiller hasard med de ansattes job (82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±MXOL 6NDQGDOHULYLUNVRPKHGHU JHUNUDYRPDQVYDU ()6 VJHQHUDOVHNUHW U(PLOLR*DEDJOLRNU YHUVWUDPPHUHUHJOHUIRU HUKYHUYVOLYHW7LGOLJHUH86$DPEDVVDG U QVNHUIRNXVSnHWLNIUHPIRU

Læs mere

Så dan formulerede den tidligere tyske

Så dan formulerede den tidligere tyske 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind? (Kapitel 3 i: Dahler-Larsen, Peter & Klausen, Kurt Klaudi (red.) 2000: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, Odense Universitetsforlag, Odense) Er kommunerne

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

I forbindelse med min forskning i emnet

I forbindelse med min forskning i emnet 100 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2011 LAMONT LIBRARY: EN GULD- GRUBE AF RUSSISK DANICA I BOSTON Af Kim Frederichsen Denne artikler beskriver samlingerne af russiske arkivalier med relevans for Danmark Danica

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012)

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) AVG Anti-Virus 2013 Brugervejledning Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) C opyright AVG Technologies C Z, s.r.o. Alle rettigheder forbeholdes. Alle andre varemærker tilhører de respektive ejere. Dette

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Betingelser Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring N r 5 0 4 6 I nd h ol d sfortegnel se S id e 2 1 F æ l l esb estem m el ser 1 H vem er d æ kket? 3 2 V ed skad e 3 3 And en forsikring 3 4 O pkræ vning

Læs mere

Operationsanalyse Eksamensnoter Frederik Silbye

Operationsanalyse Eksamensnoter Frederik Silbye OPERATIONSANALYSE - EK SAMENSNOTER Konvertering til standard-form...2 Løsning af LP-problemer via simplex...2 Tilføjelser til simplex...3 Sensitivitetsanalyser...3 Dualitet...5.DSLWDO Transportproblemer...6

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde

Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde FORSKNINGSNYT Redaktion: Thomas Wegener Friis, Iben Vyff Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Det svenske Arbetarrö relsens Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde med Centrum for Arbetarhistoria,

Læs mere

GE N N E MGAN G AF ADMIN I- STRATIVE F ORH OLD VE D-

GE N N E MGAN G AF ADMIN I- STRATIVE F ORH OLD VE D- GE N N E MGAN G AF ADMIN I- STRATIVE F ORH OLD VE D- RØRE N DE TROMME N PwC 10. januar 2011 GENNEMGANG AF ADMINISTRATIVE FOR- HOLD VEDRØRENDE TROMMEN IN D LED N IN G/KOMMIS S ORIU M Hørsholm Kommune har

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH JYLLANDS-POSTEN Offentliggjort 16. novem ber 2003 03: 00 Psykopater Af KIM HUNDEVADT 'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

Læs mere

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 Skolens beliggenhed og formål. TEXTILSKOLEN er en uafhæ ngig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. september 1949 og har hjemsted i

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere