Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheden for at få en tilstræ kkelig"

Transkript

1 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning heraf i Danmark i årtierne omkring Muligheden for at få en tilstræ kkelig kost er en af de mest betydende faktorer for at opretholde et sundt helbred. Vigtige næ ringsstoffer indgå r i kroppens mange funktioner, til væ kst og vedligehold. En korrekt kost bidrager med et velafbalanceret næ ringsstofindhold. Begrebet fejlernæ ring dæ kker over en så vel for lav som for hø j næ ringsstoftilfø rsel. 1 I dag udgø r udgifterne til fø devarer kun en mindre del af en gennemsnitsfamilies samlede ø konomiske rå derum. 2 Fø devaresortimentet har ekspanderet kraftigt og vi har mulighed for at kø be et bredt udvalg af friske fø devarer hele å ret. Det er forhold, som stiller os langt bedre end for 100 å r siden, hvor fø den udgjorde en tung post på budgettet for mange arbejderfamilier. Isæ r var bø rnerige familier hå rdt spæ ndt for, selvom manden havde fast indkomst og kone og bø rn kunne supplere indtæ gten ved arbejde for fremmede. 3 Derudover var kosten langt hen ad vejen sæ sonbestemt og det var tilgæ ngeligheden af mange vigtige vitaminer dermed også. Omkring å rhundredeskiftet (1900) blev de fø rste spadestik taget til det velfæ rdssamfund, vi kender i dag med vedtagelse af sociallove af forskellig art, ved ekspansion af sundhedssektoren og ø get ø konomisk bistand til æ ldre og svage. 4 Samfundet oplevede samlet set en reallø nsfremgang som fø lge af stigende lø nninger og faldende fø devarepriser. Landarbejdernes og de ufaglæ rtes forhold forandrede sig også, men forbedringerne var langt svagere og slog fø rst igennem senere. 5 På den ernæ ringsvidenskabelige front fø rte de forskellige opdagelser og opfindelser i slutningen af 1800-tallet til en stø rre videnskabelig forstå else af kostens sammensæ t- ning af næ ringsstoffer og deres nø dvendighed for opretholdelse af organismen. Oplysningerne blev bl.a. brugt som retningslinje ved vurdering af fattiglemmernes kost på landets fattiggå rde. Nu kunne man på et mere ensartet grundlag vurdere kosten og eventuelt argumentere for en æ ndret kost. Blandt de

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR væ sentligste personer var Christian Jü r- gensen ( ), som udgav Grafisk fremstilling af de menneskelige fø demidlers og nogle spisers kemiske sammensæ tning i 1888, der blev brugt som vejledning for flere af fattiggå rdenes spisereglementer. Samme å r udgav han Mad og drikke. Senere kom læ ge og ernæ ringsforsker Mikkel Hindhede ( ) på banen. Han blev kendt for sin agitation for en næ sten vegetarisk og i ø vrigt noget mere spartansk kost i forhold til den gæ ngse holdning. 6 Konkrete undersø gelser har på vist forskelle i fysik og i sygelighed mellem forskellige grupper i samfundet. 7 I datiden havde man imidlertid ikke den viden og de hjæ lpemidler, vi har i dag, hvorfor man i flere tilfæ l- de givetvis har overset eller ikke har kunnet på vise en eventuel kobling mellem kostens indhold af specifikke næ ringsstoffer og på virkning af sundhedstilstanden. Senere har flere berø rt spø rgsmå let om landarbejdernes ernæ rings- og sundhedsforhold om end mere perifert og ikke som egentligt hovedtema. Desuden har fokus væ ret rettet mod de tre hovednæ ringsstoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, hvor spø rgsmå let om isæ r kostens energiindhold har domineret. En undtagelse er historikeren Peter Riismø ller ( ), der med sin bog Sultegræ nsen fra 1966 behandlede landarbejdernes kå r i å rtierne omkring 1900 med sæ rlig væ gt på ernæ ringsforholdene og de fysiske konsekvenser af fejlernæ ring. De senere å rtiers ø gede interesse for kost og sundhed har fø rt til nogen forskning på det kosthistoriske områ de herhjemme, herunder af små kå rsfolk kost og ernæ ring. Af aktuel litteratur må bla. næ vnes antologien Kost og spisevaner i 1800-tallet fra 2010, redigeret af Ole Hyldtoft, som er den fø rste af fire udgivelser med afsæ t i forskningsprojektet Mad, drikke og tobak i det 19. å rhundrede. Forbrugsmø nstre, kultur og diskurser. Artiklen her kan anskues som et lille selvstæ ndigt bidrag i ræ kken af kost- og socialhistoriske undersø gelser. Analysen af og koblingen mellem kost- og helbredshistorie og moderne ernæ ringsforskning kan ses som et pionerprojekt, der så vidt vides ikke er foretaget tidligere. Formå let med projektet var at forsø ge at klarlæ gge en eventuel forbindelse mellem landarbejdernes ernæ ringssituation og deres helbred og fysik. Anvendt litteratur Kostanalyse Materialet, som bidrager med talmateriale til kostanalysen, stammer fra tre husholdningsundersø gelser, som blev foretaget i å rtierne

3 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 3 Malkestaben på et gods under grevskabet Bregentved, Østsjælland, omkring Min farmor står yderst til højre. Min far fortalte, at de hver jul fik et stykke stribet flæsk, men fattige har de været og de måtte arbejde hårdt. Middagen stod tit på stuvede roer eller havregrød. Selv om min farmor ser gammel ud på billedet, var hun ikke mere end 34 år, men hårdt arbejde og mange børnefødsler satte jo sit præg. Foto: Arbejdermuseet & ABA. omkring Formå let med husholdningsundersø gelserne var, at finde frem til arbejderfamiliernes ø konomiske rå derum og hvad det blev brugt til. Indtæ gter og udgifter skulle fø res nø jagtigt og forbruget af de enkelte varer skrives ned i detaljer. Oplysninger herfra om fø devareforbruget er blevet analyseret i kostprogrammet DanKost 3000, hvis resultater fø lgende er blevet vurderet ud fra Nordiske Næ ringsstofanbefalinger Den tidligste af de tre husholdningsundersø gelser blev foretaget på privat initiativ af læ gen Theodor Sø rensen, som ville klarlæ gge arbejdernes kå r i Hobro og på Hobroegnen, hvor han praktiserede. Hans incitament for projektet var utilfredshed med Indenrigsministeriets undersø gelse fra 1872: Oplysninger om arbejdernes ø konomiske vilkå r i kongeriget Danmark i å ret 1872, som han anså for væ rende mangelfuld. 8 Th. Sø ren-

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR sens offentliggjorde sine resultater i Et Bidrag til Belysning af Kjø bstadsarbeideres Vilkaar 1880 og Markaarbeideres Vilkaar i jyske Hedeamter 1881, genoptrykt i det samlede væ rk: Socialstatistiske Undersø gelser fra Man kan diskutere om familierne i undersø gelsen var repræ sentative for henholdsvis land- og kø bstadsarbejdere. Familierne blev specifikt valgt ud og efterfø lgende sorteredes besvarelserne pga. fejlagtig eller utilstræ kkelig information. De tiloversblevne regnskaber ville da givetvis stamme fra forholdsvis ressourcestæ rke familier med evner og overskud til at fø re listerne korrekt. Derfor må det billede, der tegner sig af landarbejdernes forhold i Th. Sø rensens undersø gelser se bedre ud, end det, sandsynligvis, i realiteten gjorde for mange. De fø lgende to officielle undersø gelser af danske arbejderfamiliers forbrug fra 1897 og 1909 blev gennemfø rt af Statens Statistiske Bureau. Hen mod slutningen af 1800-tallet medfø rte en ø get interesse for de sociale spø rgsmå l, af politiske eller humanistiske å rsager, et behov for at kunne lovgive på områ det. Det var imidlertid nø dvendigt at have fakta at stø tte sig til, hvilket ikke eksisterede i næ vnevæ rdigt omfang på davæ rende tidspunkt. Oplysningerne fra de to undersø gelser fremkom ved husholdningsregnskaber fø rt af egnede familier fra uge til uge gennem et å r. Imidlertid var inddelingen af arbejderne ikke ens i de to undersø gelser, hvorfor man ikke direkte kan sammenligne resultaterne. I 1897 blev forbruget udregnet som et gennemsnit for i alt 201 landarbejderfamilier hh. fra Øerne og Jylland. I 1909 blev forbruget beregnet for 65 landarbejderfamilier og 60 landhå ndvæ rkerfamilier på landsplan. 9 Ud over Indenrigsministeriets undersø gelse fra 1872, hø rer de tre husholdningsundersø gelser til de tidligste, vi har af landarbejdere herhjemme. Derefter foretoges gennem å rene flere undersø gelser. 10 De officielle undersø gelser herhjemme var relativt få og blev sat i væ rk sent i forhold til udlandet, hvor man var læ ngere fremme. Lignende undersø gelser var allerede blevet gennemfø rt fra slutningen af 1700tallet i England og snart efter også i Frankrig og Tyskland. 11 Medicinalindberetninger Til et overblik over sygeligheden i de forskellige egne af landet bidrager medicinalindberetningerne fra perioden. Læ gernes indberetninger giver en helhedsvurdering af den respektive lokalbefolknings almene helbredstilstand og sygdomstilfæ lde. Læ gerne havde deres daglige gang og virke i miljø et og havde derfor mulighed for at danne sig et indtryk af de generelle sundhedsforhold, selvom må ske kun en mindre del af befolkningen var deres egentlige patienter. Benyttelse af medicinalindberetningerne som kilde kræ ver naturligvis visse forbehold. Læ gerne havde må ske stø rre fokus på enkelte sygdomme eller sygdomsbehandlinger i nogle perioder frem for andre som fø lge af nye medicinske opdagelser, en ø get viden og forstå else indenfor visse områ der, på virkning fra kolleger herhjemme eller i udlandet og lignende. Derved vil forekomsten af tilfæ lde for en specifik sygdom/sygdomsgruppe virke hø jere end tidligere. Et praktisk problem var desuden, at det langt fra var alle syge, der sø gte læ gehjæ lp, hvorved det faktiske antal af syge kan have væ ret endog langt hø jere end det, den på gæ ldende læ ge havde noteret. Då rlige hø stå r, eller andre faktorer med indflydelse på ø konomien, kunne aflæ ses direkte i sygdomsstatistikken ved en lavere læ gesø g- ning. 12 Antropologiske undersøgelser Langtidseffekterne ved fejlernæ ring i stø rre eller mindre udstræ kning kan manifestere sig fysiologisk ved bl.a. reduceret væ kst og en ø get sygelighed. Flere samtidige antropologiske undersø gelser, foretaget i privat eller offentlig regi danner grundlag for en vurdering af kostens indflydelse på isæ r den fysisk udvikling. Til vurdering af bø rnenes fysik i skolealderen behandles forskellige undersø gelser med henblik på at lokalisere en eventuel differen-

5 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 5 ce mellem landarbejderbø rn og gå rdmandsbø rn, der kan tilskrives forskelle i opvæ ksten, isæ r med relation til ernæ ringen. Det drejer sig om læ gen K. Nommels undersø gelse af skolebø rn på den fynske Sdr. Brobyegn ; en landsdæ kkende, officiel undersø gelse af sko-lebø rn i foretaget af en kommis- sion, der var nedsat til Undersø gelse af Sko-lehygiejnen samt læ gen S.H. Rambusch må linger af skolebø rn fra 20 midtjyske skoler i vinteren I denne artikel gennemgå s de to fø rste. 13 For unge og voksne mæ nd giver sessionsprotokollerne et statistisk godt materiale og en nyttig viden om, hvorvidt det genetiske potentiale blev nå et ved voksenalderen eller, om en mangelfuld kost i barneå rene kan have medfø rt en permanent reduceret væ kst. Tre kilder indgå r her: Macheprang De værnepligtiges højde i Danmark, 1907, S. Hansen Om legemshøjde og legemsvægt, 1912 og Wester-gaard Undersøgelse over legemshøjden i Danmark, 1911 (1912). 14 Landbefolkning I perioden voksende befolkningstallet med 40% fra til mennesker, hvilket var en fortsæ ttelse af den voldsomme befolkningsekspansion, som havde fundet sted siden begyndelsen af 1800-tallet. 15 Tilvæ ksten var ikke næ r så hø j på landet som i byerne, idet der skete en stadig vandring fra land til by af isæ r unge mennesker, som ø nskede at arbejde indenfor de mange byerhverv, den voksende industrialisering fø rte med sig. 16 Hovedparten af befolkningen levede og arbejdede på landet, men andelen faldt fra at udgø re 72% af befolkningen i 1880 til knap 60% i Hovedparten af landbefolkningen udgjordes af landarbejdere og deres familier. 18 Betegnelsen er imidlertid bred og omfatter stort set alle, som var beskæ ftiget indenfor landbruget, og som ikke var bø nder. Differentieringen mellem landarbejdere og bø nder var i flere tilfæ lde hå rfin; nogle bø nderbrug var ganske små og kunne ligne stø rre husmandsbrug. 19 I artiklen er fokus rettet mod voksne landarbejdere med egen husstand, hvor hovedforsø rgeren havde et lø narbejde, som var af ø konomisk nø dvendighed for familien. Leveomkostninger Fø devareudgiftens procentvise andel af det samlede privatforbrug var i 1880 angiveligt omkring 51%. For en landarbejderfamilie kunne andelen væ re endog væ sentlig hø jere. 20 I 1897 foretog man en officiel forbrugsundersø gelse blandt arbejdere i landdistrikterne. 21 Her fandt man frem til, at udgiften til fø devarer i gennemsnit androg 56,17% af de samlede udgifter. I denne gruppe var inkluderet en del landhå ndvæ rkere og da de typisk havde et lidt stø rre ø konomisk rå derum, vil den procentvise udgift til fø devarer reelt have væ ret hø jere for landarbejderne. Dermed var landarbejdernes fø devareudgifter fortsat tæ t på den ofte benyttede græ nse på 60%, som karakteriserer meget trykkende kå r. 22 Undersø gelsen blev gentaget i For daglejere og arbejdsmæ nd udgjorde posten til fø - devarer i gennemsnit 60,1% af alle udgifter. Fø devareudgifterne udgjorde 56,3% for husmæ nd. 23 De generelle tendenser i samfundet tydede på en reallø nsfremgang, som medfø rte en begyndende omlæ gning af privatforbruget. 24 Den gunstige udvikling skyldtes stigende lø nninger og faldende fø devarepriser. 25 Trods lø nstigninger og faldende fø devarepriser brugte landarbejderne dog fortsat så meget af indtæ gten på fø devarer, at det tyder på, at de stadig levede under meget fattige og ugunstige kå r. Husmæ ndene havde et mindre forspring i forhold til daglejere og arbejdsmæ nd, hvilket må skyldes en vis produktion af fø devarer på egen jord. Fø devarerne kunne enten indgå i husholdningen til produktionspris og/ eller sæ lges med fortjeneste. 26 Ifø lge S.Å. Hansen var fremgangen da også stø rst for de bedre stillede og de faglæ rte. Landarbejderne og de ufaglæ rte så ud til at sakke agterud med en lavere reallø nsfremgang. 27

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR I 1910 boede enken Sofie Larsen i dette hus i Lund ved Rødvig med sine 5 børn. Hun ernærede sig ved vaskeri for egnens bønder, hvorved hun tjente 26 kr. om måneden. Foto: Arbejdermuseet & ABA. Overordnet var udgiftsandelen til fø devarer faldende, og samtidig skete der en stigning i forbruget af andre varer og ydelser. Også sammensæ tningen af fø devarer æ ndrede sig generelt. Der skete en forskydning mod en hø jere andel af animalske fø devarer. 28 På baggrund af materialet benyttet ved næ ringsstofanalysen viste det sig, at andelen af animalske fø devarer i 1879/1880 kun gennemsnitligt androg 30-40% for bå de husmæ nd med jord, arbejdsmæ nd og svende fra Hobro. I 1897 udgjorde andelen af animalske fø devarer i kosten 37,6% for landarbejderne på Øerne og 46,7% af landarbejderne i Jylland (på grund af et hø jt mæ lkeforbrug). En generel stigning i forbruget på landsplan kan derfor væ re forekommet i denne periode. I 1909 var den gennemsnitlige animalske andel 38,7% for landarbejderne under é t og for landhå ndvæ rkere 41,9%. Selvom der kunne spores en fremgang, udgjorde animalske fø devarer stadig væ sentligt mindre end gennemsnittet for hele befolkningen. 29 Landbokost Endnu i begyndelsen af 1880-erne levede de fleste på landet af egnens produkter. Kosten bestod i reglen af groft rugbrø d, kartofler, mæ lkemad, kå l, æ rter og salt flæ sk, kø d og fisk. Dertil drak man hjemmebrygget, tyndt ø l og kaffe (med erstatning). Kø det blev konserveret ved saltning og blev somme tider rø get. Fersk kø d spiste man sjæ ldent og som regel i forbindelse med efterå rsslagtningen. Herudover havde man fjerkræ og må ske nogle få r, som kunne levere æ g og lidt fersk kø d indimellem, med mindre, at produkterne blev solgt. 30 Havde man lidt jord, var muligheden der for at dyrke frugt og grø nt. En af de vigtigste afgrø der var grø nkå len, som kan tå le frost og derfor stå ude hele vinteren. Grø n- kå l har et hø jt indhold af det livsnø dvendige C-vitamin, som isæ r findes i frisk frugt og grø nt. Hen på vinteren og i de fø rste forå rsmå neder kunne grø nkå len væ re det eneste friske grø nt man havde til rå dighed og dermed væ re det eneste, som kunne holde skø rbugen fra dø ren. 31

7 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 7 Andelen af de enkelte fø demidler kunne imidlertid variere en del afhæ ngig af, om man var bonde eller landarbejder. Det er karakteristisk, at kostens sammensæ tning æ ndrede sig i takt med indkomsten. Generelt betø d faldende indtæ gt et stigende forbrug af kornprodukter og et lavere forbrug af animalske produkter, frugt og grø nt. Af husholdningsregnskaberne fra 1879/1880 kan man se, at hverken husmæ nd eller arbejdsmæ nd konsumerede oksekø d, og at mæ ngden af svinekø d kun udgjorde en ganske lille del af deres kost. Til gengæ ld fyldte rugbrø d og kartofler langt det meste af tallerkenen. En af de mange nye og revolutionerende tiltag var andelsmejeriernes fremkomst i starten af 1880-erne. Gennem disse kooperativer kunne bø nderne producere smø r med salg for ø je, som kvalitetsmæ ssigt kunne nå herregå r-denes niveau. Andelsmejerierne betø d ø konomisk fremgang for bø nderne, men samtidig også, at bø nderne leverede al den mæ lk til mejerierne, de kunne producere, undtaget til eget forbrug, hvorfor landarbejderne, der fø rhen kunne få eller kø be mæ l- ken billigt, nu må tte nø jes med den kaloriefattige skummetmæ lk. 32 Anvendelsen af mæ lk fortsatte, men mange mæ lkeretter gled efterhå nden ud til fordel for tø rkost. Visse steder blev knapheden på mæ lk imø degå et ved opstart af gedehold. Gedehold blev flere steder vigtige for landarbejdere, da gederne var billige i drift. De kunne græ sse i tø jr i rabatterne og derfor holdes af familier uden jord. 33 I kø lvandet på andelsmejerierne dukkede margarinen op som et prisbilligt alternativ til det gode men dyre smø r. 34 Den var en ny type fedtstof, som introduceredes i starten af 1880erne og blev inden læ nge det foretrukne fedtstof med en hastigt voksende markedsandel. 35 Forarbejdningen af rå varer foregik hovedsageligt i hjemmet, men det æ ndrede sig mere og mere i lø bet af 1880 erne og 90 erne. Den stigende professionalisering af fø devareforarbejdningen medfø rte, at hjemmefremstilling på flere områ der efterhå nden blev helt eller delvist afviklet til fordel for industrifremstillede produkter. Kostens sammensæ tning og indhold forandrede sig også. 36 Flere steder fortsatte gå rdmæ ndene med at spise, hvad de havde gjort fø rhen, suppleret af et stø rre konsum af hvedebrø d og sukker og nye produkter som margarine. 37 Landarbejdernes kost bestod mange steder hovedsageligt af kartofler, rugbrø d, kaffe og eventuelt centrifugemæ lk. Desuden lidt flæ sk, må ske lidt saltede sild, tyndt ø l og margarine eller fedt. Distriktslæ gen i Hallund, Ringberg, mente i 1892, at fø den på landet næ ppe var blevet bedre. Han havde observeret, at jo fattigere folk var, des stø rre rolle spillede rugbrø d, kartofler, fedt, margarine (og kaffe) og des mindre rolle spillede mæ lk, flæ sk og kø d. 38 Det samme var tilfæ ldet for landarbejderfamilierne i distriktslæ ge Dreyers områ de i Fø devarer som kartofler, centrifugemæ lk, margarine, amerikansk svinefedt, flæ sk og lignende fik efterhå nden stø rre og stø rre betydning for familierne. Tillige de billige dele fra kreaturer som hoved, hals, lunge og lever. Ofte var dyrene selvdø de eller tuberkulø se. Yderligere forekom det ham, at gavmildheden mod sognets fattige på landet var blevet ind-skræ nket, idet der efterhå nden uddeltes mindre sul til de træ ngende. 39 Kost og krop Kroppen har brug for en kontinuerlig tilfø rsel af forskellige næ ringsstoffer fra kosten for at fungere optimalt. En korrekt kost er isæ r nø dvendig ved graviditet og ved amning, til bø rn under tre å r, da de vokser meget, samt under sygdom. Næ ringsstofferne er inddelt i henholdsvist makro- og mikronæ ringsstoffer afhæ ngig af, hvor stor en mæ ngde kroppen har brug for. 40 Kulhydrat, protein og fedt udgø r de tre næ ringsstofgrupper, som vi skal have mest af. Den stø rste mæ ngde omdannes til energi, som bruges ved de forskellige stofskifteprocesser som muskelarbejde, temperaturregulering, vejrtræ kning, kredslø b og stoftransport. Derudover frigives der ved nedbrydning for-

8 8 skellige stoffer, som kroppen bruger til vedligehold og ved opbygning af cellerne. Vitaminer og mineraler udgø r en meget lille del af den fø demæ ngde, vi indtager, men er ikke desto mindre livsnø dvendige. Nogle af vitaminerne lagres i kroppen og frigives lø bende, mens andre helst skal tilfø res dagligt. Flere vitaminer og mineraler indgå r i en sy-nergi med hinanden, dvs. at optagelsen af et stof kan virke gunstigt på optagelsen af et andet eller have den modsatte effekt. 41 Man kender endnu ikke kroppens behov for alle vitaminer og mineraler. 42 Ved kostberegninger ser man som regel kun på nogle af de essentielle (livsnø dvendige) næ ringsstoffer nemlig de fedtoplø selige vitaminer: A, D og E, de vandoplø selige vitaminer: B 1, B 2 og C samt på mineralerne calcium og jern. Mangel på et eller flere næ ringsstoffer over en kortere eller læ ngere periode kan resultere i invaliderende mangelsygdomme reduceret væ kst og i yderste konsekvens væ re dø delig. 43 Beregninger af næ ringsstoffernes sandsynlige forekomst og mæ ngde i kosten på denne tid danner baggrund for den videre vurdering, hvis hovedformå l er at finde ud af, om indholdet af næ ringsstoffer ville kunne have honoreret kroppens krav til samme. 44 Referencevæ rdierne er mindstevæ rdier fra Nordiske Næ -ringsstofanbefalinger 2004 og repræ senterer det laveste daglige indtag af et næ ringsstof, som organismen må have tilfø rt for at kunne fungere. Mindstevæ rdierne er som regel lavere end det anbefalede daglige indtag. Ved langvarige indtag under denne græ nse, er der en forø get risiko for at udvikle mangelsymptomer. 45 Udregning af kostens næ ringsmæ ssige sammensæ tning vil kun give et stø rre billede og er ikke en eksakt facitliste. Forskellige parametre har influeret på næ ringsstofindholdet. F.eks. har fø demidlerne generelt væ ret langt mindre standardiserede, end de er i dag. Hø st/slagtetidspunkt, sorter/racer, sæ sonmæ ssige variationer, det enkelte væ kstå r, konserverings- og tilberedningsmetoder med mere har betydning for fø - devarernes indhold og sammensæ tning af forskellige næ ringsstoffer. ARBEJDERHISTORIE NR Arbejdere, i Hobro og på Hobroegnen 1879/1880 Overordnet bestod fø den i og omkring Hobro i 1879/1880 i det væ sentligste af kartofler, rugbrø d og mæ lk. Æg stå r ikke opfø rt på husholdningslisterne, og ost og fisk kun i nogle få tilfæ lde. Den stø rste forskel i kosten, blandt de faglæ rte svende og fabriksarbejderen i forhold til husmæ ndene og arbejdsmæ ndene, var indholdet af fersk kø d og fisk. Samlet set konsumerede de tre faglæ rte hå ndvæ rkere næ sten dobbelt så meget kø d, som de ø vrige. Desuden var andelen af de ø vrige gode produkter som smø r, flæ sk med videre generelt hø jere hos den fø rste gruppe. Den store mæ ngde kartofler har imidlertid bidraget positivt til kostens indhold af C-vitamin. Generelt er det noget vanskeligere at give en vurdering af kostens næ ringsindhold, de steder hvor ø vrige faktorer så som havebrug optræ der uden mæ ngdeangivelse og typebeskrivelse. Energimæ ssigt ser det ud som om, at man i store træ k har få et basalstofskiftet dæ kket samt haft et mindre energimæ ssigt overskud til lettere arbejde. Da manden i flere tilfæ lde fik kosten på arbejdet, ville hans krav til energitilfø rsel muligvis væ re blevet opfyldt. Overordnet var tilfø rslen af vitaminer og mineraler gennem kosten ikke optimal i henhold til vore dages anbefalinger. For de fedtoplø s- elige vitaminer har man i bedste fald balanceret på græ nsen af minimumsvæ rdierne, men indholdet var i mange tilfæ lde lavere for et eller flere af vitaminerne. Det skyldes hovedsageligt, at de fø dekilder, som har et hø jt indhold af vitaminerne, ikke indgik eller indgik i en for lille mæ ngde i kosten. Behovet for de ø vrige vitaminer og mineraler kan have væ ret rimeligt dæ kket ud fra de oplysninger, som danner baggrund for beregningerne. Risikoen for potentiel mangel på et eller flere næ ringsstoffer har sandsynligvis væ ret til stede. Det har væ ret sæ rligt problematisk at få tilstræ kkeligt af de vandoplø selige vitaminer hen på vinteren og fø rst på forå ret, nå r frugt og grø nt var sluppet op og de nye friske skud endnu ikke havde vist sig.

9 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 9 Figur 1. Beregningseksempel for kosten hos en husmandsfamilie på Hobroegnen omkring Til højre for: Liste over opgjorte fødevarer. Nederst: Udregning af kostens næsringsstofindhold. Kilde: T. Jensen, 2010, bilag.

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR Sandsynligvis er de opfø rte fø devarer ikke de eneste, familierne har konsumeret i lø bet af å ret. De angiveligt konsumerede ekstra fø devarer må dog have udgjort et mindre supplement, da det fremgå r tydeligt af listerne, om familien f.eks. havde modtaget gaver. Det giver anledning til at tro, at det billede man få r her på grundlag af næ ringsstofberegningerne, i det store og hele kan have væ ret dagligdagen for mange. Landarbejdere 1897 Kosten domineredes af rugbrø d og kartofler, som sammen med gryn og mel for landarbejderne på Øerne udgjorde knap 78% af fø den (fraregnet drikke) og knap 49% inklusive drikke. De animalske fø devareprodukter udgjorde cirka 38% af det samlede fø deindtag (eksklusive fisk) heraf kø d med 5,3%, frugt og grø nt 0,6% og resten, godt 12%, udgjordes af ø l, margarine, fisk og sukker. 46 I Jylland udgjorde kornprodukter samt kartofler knap 45% af det samlede fø deindtag og cirka 79% fraregnet drikke. De animalske fø devarer fraregnet fisk udgjorde omtrent 47% af det samlede fø deindtag, heraf kø d med 3,9%. Andelen af frugt og grø nt var også meget lav i Jylland med cirka 0,5%. De resterende 7,5% udgjordes af ø l, margarine, fisk og sukker. Restandelen til sidstnæ vnte fø demidler var så ledes lidt hø jere på Øerne, hvor andelen af ø l var dobbelt så stor som i Jylland. Kostens indhold af kulhydrater var fortsat hø jt. Kulhydraterne kom overvejende fra de grove kornprodukter samt kartofler. Andelen af frugt og grø nt var lav, hvilket til dels kan skyldes, at man må ske ikke havde opfø rt den reelt forbrugte mæ ngde. 47 Selvom andelen af animalske produkter samlet set var hø jere for landarbejderne i Jylland end på Øerne, skyldes det ikke, at indtaget af kø d var hø jere. Årsagen var udelukkende et indtag af mæ lk, som var flere hundrede gram hø jere per enhed i Jylland end på Øerne, hvilket afspejler antallet af malkekvæ g, som var hø jere i Jylland bå de absolut og per indbygger. 48 Af den direkte tilfø rte samlede fedtstofmæ ngde udgjorde margarine cirka 44% på Øerne og 54% i Jylland. Margarinen havde slå et sig overbevisende fast som den mest benyttede fedtstofkilde på dette tidspunkt, hvilket hæ nger sammen med prisen, der gjorde den til et billigt alternativ. I Jylland var forbruget 10% hø jere end på Øerne, hvortil kom, at man i Jylland fik ekstra mæ lkefedt primæ rt fra sø dmæ lken. 49 Ved en overordnet sammenligning fra 1879/1880 til 1897, ser det ud til, at margarinen ikke udelukkende blev tilfø rt på smø rrets bekostning, men også på fedtets. Den samlede andel af tilfø rte fedtstoffer synes generelt forø get med flere gram. Man har altså ikke formindsket forbruget af smø r og fedt med samme mæ ngde, som man har tilfø rt margarine. Kostens energiindhold lå på henholdsvis cirka kj (Øerne) og kj (Jylland) med et indhold af vitaminer og mineraler, der befandt sig over minimumsgræ nsen. 50 Med hensyn til vitaminer, var det fortsat de fedtoplø selige vitaminer, som kosten sandsynligvis har manglet i tilstræ kkelig mæ ngde. Landarbejdere 1909 Sammenligningsgrundlaget med denne undersø gelse, undersø gelsen fra 1897, er noget forskellig, da opdelingen af befolkningen er foregå et på en anden må de. Med de forbehold der nu må tages, fremgå r det, at andelen af rugbrø d var faldet. Andelen af gryn var til gengæ ld ø get, hvorfor den samlede andel af korn- og brø dprodukter og kartofler var faldet fra at udgø re knap 78-79% af det samlede fø deindtag minus drikke for Øerne og Jylland i 1897 til at udgø re knap 72% for landarbejderne i Samtidig var der sket en generel ø gning af kø dforbruget til omtrent det dobbelte for landarbejderfamilierne. Desuden var forbruget af margarine ø get, mens forbruget af smø r og fedt befandt sig på nogenlunde samme niveau. Det hø jere forbrug af kø d og det lavere indhold af de billige fø - devarer: Brø d, gryn og kartofler, kan tolkes som en fø lge af de forbedrede ø konomiske forhold. Samlet set har det betydet et energi-

11 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK 11 indhold i kosten på rundt regnet kj for landarbejderne. 51 Den opgjorte andel af frugt og grø nt var langt hø jere i 1909 end i 1897, hvilket Bjø rum og Heiberg mente til dels kunne skyldes, at regnskaberne var bedre fø rt i Må ske fordi man tidligere ikke regnede alle havesager for egentlig mad, men kun de, der mæ ttede og/eller blev spist i stø rre mæ ngder. Indholdet af vitaminer og mineraler i kosten så ud til at have ligget over den nedre græ nse. Undtaget er B 1 -vitamin, der har væ ret lige i underkanten og behovet for D- vitamin, som kosten fortsat ikke har kunnet dæ kke. For nogle vitaminer så det endda ud som om, at den daglige anbefalede mæ ngde var nå et. 53 fransk undersø gelse foretaget i , som på viste en forbindelse mellem ø get legemshø jde og ø vrig (god) sundhedstilstand med alment gode opvæ kstvilkå r, mindre fysisk anstrengende arbejde i barndom og ungdom samt ø get velstand med fø lgende bedre fø demidler, klæ der og boligforhold. 57 R. Floud konkluderer, at legemsvæ kst er et må l for den ernæ ringsmæ ssige status og for synergieffekten mellem næ ringsindtag, arbejdets karakter og intensitet samt sundhed. 58 Overordnet, at velernæ rede og sunde populationer er hø je, mens underernæ rede og usunde populationer er lave. Dog også at de genetiske faktorer i samspil med de ø konomiske og socioø konomiske faktorer endnu ikke er helt forstå et. 59 Vækst og udvikling En befolknings legemshø jde for en bestemt periode i historien er interessant og i mange sammenhæ nge en god indikator for levevilkå rene i et samfund. Som tidligere næ vnt er korrekt ernæ ring ganske afgø rende for en optimal udvikling af kroppen, herunder legemshø jden. Derudover spiller genetik og ø vrige levevilkå r ind. Generelt er legemshø jden bestemt af 90% genetiske og 10% miljø bestemte faktorer, bl.a. ernæ ring. 54 Det vil sige, at for-æ ldrenes hø jde har meget stor indflydelse på bø rnenes sluthø jde, men også, at de miljø -mæ ssige faktorer har indflydelse på, om man til fulde kan udnytte det genetiske potentiale, der er til rå dighed. Ved underforsyning af næ ringsstoffer over en læ ngere periode (må -ske fra fosterstadie) vil væ ksten typisk forlø be langsommere end for en velernæ ret population, hvilket kan resultere i en på virkning af sluthø jden. 55 Da kvinder i gennemsnit altid er lavere end mæ nd, og kvinders gennemsnitshø jde som regel fø lger mæ nds, vil det væ re muligt at tolke hø jdemæ ssige forskelle mellem grupper som udtryk for forskelle i levevilkå r. 56 Forstå elsen for den tæ tte forbindelse mellem legemshø jde og levevilkå r er ikke af nyere dato. Så ledes henviser Mackeprang til en Skolebørn En af de fø rste undersø gelser af skolebø rns fysik blev foretaget af læ gen K. Nommels på den fynske Sdr. Brobyegn i Han undersø gte 790 bø rn, 368 drenge og 422 piger, fordelt på 10 skoler. Nommels fandt, at så vel hø jde som brystmå l var stø rre for gå rdmandsbø rnene end for husmandsbø rnene. Med hensyn til legemshø jden blandt pigerne, var gå rdmandsdø trene hø jere end husmands-pigerne på stort set alle å rgange. Husmandspigerne var hø jere på en enkelt å rgang og havde samme hø jde på en anden å rgang. I blev der foretaget en landsdæ kkende undersø gelse af skolebø rns hø jde og væ gt af en til Undersø gelse af Skolehygiejnen nedsat kommission. Undersø gelsen omfattede drenge og piger med henblik på hø jdemå ling og drenge og piger med henblik på må ling af væ gt med aldersmæ ssig fokus på de 7-14 å rige. 61 En inddeling af skoleeleverne efter socialklasse og geografi (by/land) viste, at drengene i latinskolerne samt pigerne i Kø benhavns hø jere pigeskoler på hvert alderstrin lå over gennemsnittet i så vel hø jde som væ gt. 62 Man må antage at de hjem, hvorfra bø r-

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. - 1 Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattesager om beskatning af fri bil dukker

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2016-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 24 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Guide: Bliv vegetar og lev længere

Guide: Bliv vegetar og lev længere Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN December 2002 Blad 291 Rekordå rsmø de Lettet og veloplagt minister Undervisningsministeren roser BKF s ledelsesudspil BKF ø nsker en samlet bø rnepolitik 250 medlemmer og gæ ster deltog i BKF s å rsmø

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne

Læs mere

Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136

Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136 1. Grundejerforeningen Tingager, Mejdal Bestyrelsesmedlem Mads Vistisen Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136 Det er med

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

3.a søger ud i det blå

3.a søger ud i det blå 3.a søger ud i det blå I 10.000 meters højde sidder jeg og tænker tilbage på de sidste to uger. Jeg må ærligt indrømme, de har været fyldt med nogle af de vildeste ting, jeg har oplevet, og sådan tror

Læs mere

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD 1 Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD (Kort vejledning i overfø rsel af analog lyd til CD) Version 1.1 20. januarr 2002 Sø ren Rich. Christensen Indledning... 2 Oversigt over processen... 3 Indspilning...

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere

Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Arbejderbevæ gelsen er international. Den 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.

Ernærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling. Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...

Læs mere

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?

Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring 18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 22. og den 23.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 22. og den 23. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 22. og den 23. november 2016 Antal tilbagemeldinger: 216 af 226 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2017. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til

Læs mere

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv

Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Dato 10. juli 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Erhvervsstyrelsen sendte den 14. juni 2017 udkast

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10 Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Luxemburg-biografien fra

Luxemburg-biografien fra 106 ANMELDELSER Anmelderredaktion: Anders Dalsager Chris Holmsted Larsen Svend Rybner Thomas Wegener Friis Rosa Luxemburg idé og handling Paul Frölich: Rosa Luxemburg idé og handling. Forlaget Solidaritet.

Læs mere

Tilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune

Tilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune Tilbud til p rłrende til senhjerneskadede i Randers Kommune Udarbejdet af: Tina Bruhn og Lone Aagaard Juni 2009 2 Rehabiliteringsenheden Baggrund P rłrende til senhjerneskadede har et behov for viden og

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm 7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne

Læs mere

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr. 2065000348 Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

Det sjø llandske å kvø g

Det sjø llandske å kvø g Det sjø llandske kvø g : 1843: "Jeg glé dede mig ved lyden i stalden af de dybtpustende dyr. Imellem vender en sig og brummer godmodigt. Gar man té t pa og seer en ko i jet, da har jeg altid fundet en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Visse Vandværk A.m.b.a. afholdt

Visse Vandværk A.m.b.a. afholdt Visse Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling afholdt Mandag, den 16. marts 2015 kl. 19.30 Visse Ladegård, Vissevej 116 REFERAT: DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsesformand Søren Christensen

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tværgående økonomisk månedsrapportering

Tværgående økonomisk månedsrapportering Tværgående økonomisk månedsrapportering Koncernøkonomi og vækst Økonomi Marts 2015 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Tværgående økonomisk månedsrapportering for marts 2015 1. Status marts 2015 grafisk

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Nyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler

Nyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler Nyhedsbrev til abonnenter - Juli 2017 Kasserede EU-regler Som vi kunne fortælle om i årets første nyhedsbrev (januar 2017), så er 2017 det vigtige år for den Køretøjssikkerhedspakke, man i 2014 besluttede

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget

Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget Siden kommunalvalget i 2013 er antallet af EU-borgere, der kan stemme, steget med 32 procent, men der er store forskelle på udviklingens hast kommunerne

Læs mere

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C Jan Larsen Kornmodsbakken 176 8210 Århus V Tlf. 8675 0319 E-mail: info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML

Læs mere

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt 16 FAG- FORENINGS- UD- DANNELSE en nøgle til fagbevægelsens fremtid? Af Finn M. Sommer Den fordistiske samarbejdspagt etableret efter 2. verdenskrig mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er i krise og måske

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Lokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende:

Lokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende: Lokalafdeling Viborg Nyhedsbrev Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende: Formand: Jacob Vestergaard ansvarlig for nørkleklub og vius Næstformand:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg

BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg BabyDos er et rest frit vådfoderanlæg, der giver somælkerstatning og pre-starter i foderskåle i farestalden. Doseringen af mælk og pre-starter sker

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,

Læs mere

FORSKNING I MÆLKENS PROTEINER

FORSKNING I MÆLKENS PROTEINER FORSKNING I MÆLKENS PROTEINER SEKTION FOR MOLEKYLÆR ERNÆRING INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK Esben Skipper Sørensen, ph.d., Sektionsleder for Sektion for Molekylæ r Ernæ ring Ka ra kterisering

Læs mere