Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!"

Transkript

1 Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet på gale veje. Det var Hedeselskabet også. Forhistorien gik tilbage til juli 1941, da»sliv Sø Afvandingsselskab«an- søgte det nyoprettede Statens Landvindingsudvalg om et beløb på»indtil 3000 kr.«( kr. i 2008-værdi) til at udarbejde en plan for tørlægning af den naturskønne sø. Ansøgningen blev ikke hilst velkommen. Det valgte tidspunkt var højst ubelejligt. Den første store styrkeprøve mellem de, der ønskede at landvinde for at skaffe mere landbrugsjord og imødegå arbejdsløshed, og de der ønskede at bevare landets smukkeste naturområder, var under opsejling oppe ved Filsø nord for Varde. Planerne om at tørlægge Filsø med millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg udløste omfattende protester, og Danmarks Naturfredningsforening havde netop taget det Slivsø 164 hektar stor sø ved Hoptrup, ni km syd for Haderslev. Første forsøg på udtørring i 1941, men ikke tørlagt før i årene med stort besvær og betydelig statsstøtte efter forgæves forsøg på naturfredning. Projektet blev kritiseret i 1962 for mangelfuld økonomistyring af Fi nansministeriet på grund af de mange budgetoverskridelser. Dyrket frem til 1990 erne, men med stigende problemer på grund af ustabile bundforhold. Atter genskabt med betydelig statsstøtte i Rigt fugleliv. Ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen. Kortene er fra 1925 og 1996, mens ortografiet, der viser den retable rede sø i dens nye udstrækning, er optaget i Haderslev Kommune. Koordinater: , KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

2 Slivsø-projektet var i høj grad Hedeselskabets fortjeneste, og i årene 1940 til 1960 var navnet på den magtfulde direktør Niels Basse synonymt med selskabet. Basses position i landvindingsarbejdet var i de tyve år helt enestående og ville i dag være uhørt. Samtidig med han var direktør for den helt dominerende private virksomhed indenfor kulturteknik, nemlig Hedeselskabet, der udførte 75 pct. af alle projekter i landet, sad han også som formand for det jyske underudvalg, der udpegede de projekter, der skulle støttes af Statens Landvindingsudvalg. Billedet er taget umiddelbart efter Basses udnævnelse til direktør i På væggen bag skrivebordet hænger maleriet af Hedeselskabets første direktør, Enrico Mylius Dalgas. Foto: Hedeselskabet. dramatiske skridt at anlægge fredningssag for helt at stoppe det store landvindingsprojekt. Det rystede landvindingsudvalgets formand, departementschef Julius Wilcke fra Landbrugsministeriet. Udsigten til endnu et problemfyldt projekt gjorde ikke tilværelsen lettere for departementchefen, der afskyede enhver form for offentlig debat om ministeriets dispositioner, men han slap ikke. Straks efter at Slivsø-ansøgningen var blevet kendt, protesterede ikke bare Danmarks Naturfredningsforening, men også Jagtrådet, Naturfredningsrådet og Reservatrådet. Og det virkede. Otte dage senere, i august 1941, meddelte Statens Landvindingsudvalg, at man»allerede under hensyn til den heri fremkomne modstand mod sagen må nære betænkelighed ved at yde bidrag til projektets udarbejdelse, og at andragendet derfor ikke kan imødekommes.«dermed var projektet lagt død, skulle man tro. På Holms Café i Hoptrup Men sagen var ikke glemt. I 1945 blev der atter fremsendt et andragende til Statens Landvindingsudvalg. Der var forløbet fire år, men til gengæld havde henvendelsen form af et regulært projektforslag. Udarbejdet af Hedeselskabet og underskrevet af 58 lodsejere med tilsammen 90 pct. af hele det interesserede areal bag sig. Planerne blev straks mødt med voldsomme indsigelser, men denne gang var landvindingsfolkene ikke indstillet på at give sig uden kamp. Tirsdag 2. oktober 1945 blev der inviteret til forhandlingsmøde kl. 14 på Holms Café i Hoptrup. Invitationen kom fra det jyske underudvalg og var underskrevet af Hedeselskabets direktør Niels Basse. Basse var en mand med mange kasketter. Blandt andet sad han som prominent medlem af Statens Landvindingsudvalg, hvor han var formand for det jyske underudvalg. Det udvalg, der havde anbefalet Slivsø-projektet til statsstøtte. De indbudte deltagere omfattede lodsejerne, sognerådet, Naturfredningsrådet, Reservatrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Naturfredningskomiteen for Haderslev og omegn, Grundforbedringsudvalget, amtsvandinspektøren og ingeniør T.Q. Jacobsen fra Hedeselskabets kontor i Tønder. Direktør Basse bød velkommen. Mødet var indkaldt for at få de forskellige synspunkter belyst og drøftet, forklarede han. Hedeselskabets ingeniør fik derefter ordet som den første for at redegøre for de gode jordboniteter i søen, der måtte betegnes som»særdeles velegnet til kultivering«. Der var tale om noget af det bedste jord, der overhovedet fandtes i Danmark. Naturvennerne fremhævede i deres indlæg, at Slivsø havde»det rigeste fugleliv«af alle de sønderjyske søer. Mere end 150 forskellige fuglearter var truffet i området, der husede en rig bestand af ænder og landets største yngleforekomst af grågæs. Danmarks Naturfredningsforening måtte derfor»på det bestemteste protestere imod søens tørlægning, hvorved hele dette rige fugleliv vil blive ødelagt.«formanden for Reservatrådet spillede det nationale kort. Han pegede på de særlige sønderjyske skønhedsværdier.»søen udgør sammen med krattene, bakkerne og stranden et typisk sønderjysk landskab, og tørlægningen vil være et stort tab både landskabeligt og kulturelt«, mente formanden. Han opfordrede de folkevalgte sognerådsmedlemmer til at gøre deres for at bevare denne perle. Men de lokale politikere bed ikke på maddingen. Sognerådsformandens modtræk var at slå på arbejdsløsheden. Sognerådet måtte anbefale sagen»af hensyn til de mange arbejdere, som i den vanskelige tid, der nu må regnes med at ville komme, kan finde beskæftigelse ved dette arbejde.«arbejderne ville få brug for denne»håndsrækning«. Sådan gik spillet, frem og tilbage, den eftermiddag på Holms Café i Hoptrup. 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN

3 Til slut konkluderede mødelederen, direktør Niels Basse fra Hedeselskabet, at det ikke var lykkedes lodsejere og naturfredningsfolk at nå til enighed. Det ville næppe gøre afgørelsen lettere at træffe for Landvindingsudvalget, sagde han.»jeg kan imidlertid love begge parter, at sagen skal blive grundigt overvejet, og at alle de fremsatte synspunkter skal blive taget i betragtning ved disse overvejelser«, forsikrede direktøren. Han henvendte sig derefter til Hedeselskabets Tønder-ingeniør, der blev bedt om at undersøge, om der var behov for at opdatere projektforslaget. Departementschefen vakler Reelt var sagen dog blevet afgjort allerede dagen før, i hvert fald i den aldrende departementchef Wilckes hjerte. Formanden for landvindingsudvalget var i tvivl, som han altid kom det, når projekter blev mødt med større protester i offentligheden. Som embedsmand brød han sig ikke om uro, og slet ikke få måneder før han skulle gå på pension. Det måtte direktør Basse indse dagen efter café-mødet, da han hjemme i Viborg fik dette lille brev:»3. oktober 1945 Kære Direktør Basse. I mandags tog jeg til Slivsø og kørte søen rundt. Jeg beså den fra alle sider og talte med nogle folk på egnen. Herefter er jeg meget betænkelig ved at tiltræde søens afvanding af flere grunde, men navnlig forekommer det Den dyndede søbund overraskede Hedeselskabets ingeniører, fordi man havde undladt at optage jordbundsprøver på forhånd. Flere steder viste der sig at være fire til otte meter ned til fast bund. Allerede før gravemaskinen var gået i gang i Slivsø, måtte lodsejerne og Hedeselskabet anmode om den første forhøjelse af statsstøtten. Det centrale pumpehus, der sugede vandet ud af søen og lænsede det over i ringkanalen, ligger stadig ved søen, men er i dag indrettet som udsigtstårn. Foto: Hedeselskabet, KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

4 Udtørringen af den dyndede søbund skabte også problemer, fordi overfladen»krympede«og krakelerede med dybe revner. Den stenhårde skorpe var ikke nem at kultivere som såbed. Fotos: Hedeselskabet, mig vanskeligt at gribe ind i denne meget smukke natur. Udsigten fra bakken sydøst for Hoptrup er jo aldeles betagende. Skal vi ikke lade denne sag ligge til allersidst og stille den i bero? Med venlig hilsen Deres hengivne og ærbødige J. Wilcke«Departementchef Wilcke havde besigtiget Slivsø på egen hånd, dagen før direktør Basses cafémøde. Han var blevet betaget af søens naturskønhed, så han vil gerne lade den ligge. Men den vankelmodige departementschef talte for døve øren. Trods Wilckes bønfaldende note og de mange protester var hverken Basse eller lodsejernes hårde kerne til sinds at opgive drømmen om 164 hektar statsstøttet landbrugsjord. I november 1945 indsendte de en regulær ansøgning om statstilskud til det projekt, som Hedeselskabets kontor i Tønder havde udarbejdet. Jyllands-udvalget anbefalede projektet, og indstillede det til godkendelse. Men forgæves. Denne gang blev det tidernes ugunst, der stoppede projektet. Arbejdsløsheden var faldende, og 4 nåede i 1946 helt ned på 4,7 pct., så der var småt med penge til beskæftigelsesskabende landvindingsprojekter. Kun ganske få blev igangsat, så der var ingen grund til at vælge de mest konfliktfyldte. I maj 1946 fik Slivsø-lodsejerne besked om, at under hensyntagen til den meget stærke modstand fra naturvennerne fandt landvindingsudvalget det ikke forsvarligt at yde så betydelige beløb som ansøgt. Hedeselskabets projektoverslag havde lydt på kr. (15,2 mio. kr. i 2008-værdi), hvoraf lodsejerne ønskede et statstilskud på totredjedele. Afvandingsgrøfterne skulle oprenses i en uendelighed og med håndkraft - fordi de ustabile jordbundsforhold med dybe dyndlag gjorde, at grøfterne blev ved med at skride ud og styrte sammen. Foto: Hedeselskabet, DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN

5 I oktober 1946 kom det endelige dødsstød. Den nye departementschef i Landbrugsministeriet, Paul Stahlschmidt, meddelte Hedeselskabets afdeling i Tønder, at så stort et projekt måtte afvises i den nuværende»beskæftigelsessituation«. Det ville heller ikke blive optaget på beredskabslisten. Sagen blev ikke bare stillet i bero, den blev afvist. Dermed var Slivsø-projektet lagt død for anden gang. Ingen hast for dem, der tror Men landvindingsfolkene gav ikke op. Det var mænd med en sag, så de ventede stædigt på bedre tider. I april 1950 skønnede man, at tiden var moden til at prøve lykken med et tredje andragende om statsstøtte. Arbejdsløsheden var pludselig begyndte at vokse, alene fra 1948 til 1949 fordobledes den fra 4,7 til 9,6 pct. Den tredje ansøgning var påtegnet anbefalinger fra det kommunale beskæftigelsesudvalg og fra amtets ar- bejdsanvisningskontor i Haderslev. De to interesserede kommuner havde betalt for projekteringen, som et kontant udtryk for deres interesse i sagen. Slivsø-projektet, der genskabte den gamle sø, blev ført ud i livet, mens Venstre-politikeren Hans Chr. Schmidt fungerede som miljøminister. Ministerens kongstanke var, at den nyskabte sø skulle rumme tilbud til alle interessegrupper. Schmidt, der selv var sønderjyde, dikterede i høj grad udformningen af de mange rekreative tiltag, der præger søens omgivelser, bl.a. med den overdimensionerede bådehavn, affaldskurve og bord-og-bænkesæt overalt samt brede grusbelagte kondistier ude på engene. Fotos: forfatteren og Miljøministeriet, KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

6 Da gravemaskinerne i januar 2004 arbejdede på at genskabe Slivsø, blotlagde de et fiskeanlæg fra bondestenalderen. Lodret stående pæle og et væltet flettet hegn var rester af en 50 m lang fiskefælde, som lokale bønder byggede for omkring 5000 år siden i det, der dengang var en fjord. Fiskene blev ledt langs gærdet og ind i en ruse, akkurat som det stadig foregår ved bundgarnsfiskeri, blot var materialerne af træ og for rusens vedkommende af pileflet. Foto og tekst: Haderslev Museum. Landvindingsudvalget var parat til at indstille sagen til godkendelse, med mindre naturfredningsmyndighederne rejste fredningssag for søen. I december 1950 bad udvalget derfor Naturfredningsrådet om svar på, om rådet og Jagtrådet, Reservatrådet eller Danmarks Naturfredningsforening ville indbringe sagen for fredningsnævnet, hvis landvindingsudvalget gav grønt lys for projektet. Derefter begyndte et delikat mummespil. I april 1951 svarede Naturfredningsrådet, at man sammen med Reservatrådet og Jagtrådet opretholdt sin protest mod landvindingsprojektet, og at Danmarks Naturfredningsfor6 ening havde erklæret sig villig til»om fornødent at rejse fredningssag til bevaring af søen.«forudsætningen var dog, at der var vedtaget et projekt. Den tyggede man på i et lille års tid, før landvindingsudvalget i marts 1952 indstillede til Landbrugsministeriet, at ministeriet burde gøre op med sig selv, om man ikke skulle rejse fredningssagen selv. Så kunne der fremtvinges en afgørelse, men det havde Landbrugsministeriet aldrig prøvet før, så man tøvede. Først på sommeren forsøgte ministeriet at lodde stemningen hos fredningsnævnet for Haderslev Amtsrådskreds, men nævnet var på linje med DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Danmarks Naturfredningsforening. Der ville ikke komme nogen kendelse, før der forelå et godkendt projekt. Landvindingsudvalget var på sin side fortsat betænkelig ved at oplyse, om man agtede at indstille sagen til gennemførelse, fordi erstatningskravet ved en eventuel fredning antagelig ville blive større, hvis der først forelå tilsagn om landvindingstilskud. Sidst på året var landvindingsudvalgets tålmodighed opbrugt. Man vedtog enstemmigt 10. december 1952 at indstille projektforslaget til vedtagelse. Indstillingen blev godkendt i Landbrugsministeriet først i 1953, hvorefter bordet fangede for Danmarks Naturfredningsforening. Den måtte rejste fredningsag for søen. Men det kom der intet ud af. Fredningsnævnet for Haderslev Amtsrådskreds lynbehandlede sagen og afsagde sin kendelse allerede 21. maj. Thi kendes for ret: den begærede fredning af Slivsø og dennes omliggende områder kunne ikke tages til følge. Danmarks Naturfredningsforening besluttede at opgive kampen. Man undlod at anke kendelsen til Overfredningsnævnet. Endelig var banen ryddet, så man kunne komme i gang med at tømme Slivsø for vand. Selvkontrol og dobbeltroller Hedeselskabets rolle i det videre forløb fortjener en bemærkning med på vejen, da denne sag i usædvanlig høj grad blev præget af inhabilitet. Da Landbrugsministeriets formelle godkendelse forelå i september 1954, skrev ministeriet, at»det er i øvrigt en betingelse for sagens godkendelse, at projektet gennemføres i overensstemmelse med en af statens landvindingsudvalgs underudvalg for Jylland udarbejdet arbejdsplan, som man samtidig hermed har tilsendt amtsvandinspektør Th. P. Nielsen, Haderslev, der af landbrugsministeriet er antaget til som teknisk sagkyndig at lede arbejdet i forbindelse med det danske hedeselskabs kulturtekniske afdelings kontor i Tønder, «Der var altså tale om et projekt, der var udarbejdet af Hedeselska

7 bets Tønder-kontor, og som kontoret skulle deltage i ledelsen af. Projektet var indstillet til godkendelse af Hedeselskabets direktør som formand for Jyllandsudvalget, mens amtsvandinspektør Th. P. Nielsen, Haderslev, blev antaget som teknisk sagkyndig på vegne af Landbrugsministeriet. Arbejdet gik i gang i 1956, men i foråret 1957 bliver amtsvandinspektøren syg, og efter kort tid dør han. Landbrugsministeriet står uden tilsynsførende med arbejdet, indtil det jyske underudvalg ved direktør Niels Basse skriver 12. juli 1957 med forslag til en afløser. I Basses brev hedder det:»i anledning af at amtsvandinspektør Th. P. Nielsen, Haderslev, er afgået ved døden, henstiller underudvalget, at man indtil videre bemyndiger overkonstruktør M. Schmidt, Hedeselskabets kontor, Haderslev, til at videreføre arbejdet med de landvindingssager, med hvilke tilsynet var overdraget amtsvandinspektør Nielsen.«Hedeselskabets direktør foreslår altså, at Hedeselskabet overtager tilsynet med Hedeselskabets projekt. Denne indstilling accepteres i ministeriet, dog med bemærkningen»hvis vi siger indtil videre, går det vel an«på indersiden af det gule folioark. I de følgende år blev der behov for en række ekstrabevillinger (syv i alt) for at færdiggøre sagen. Landbrugsministeriets tilsynsførende var stadig overkonstruktør M. Schmidt fra Hedeselskabet. Det var Schmidt, der hver gang ansøgte om de ekstra millioner, og det var Jyllands-udvalget med Hedeselskabets direktør som formand, der indstillede de syv ekstrabevillinger til godkendelse. Da det færdige projekt endelig kunne afleveres til Landbrugsministeriet i 1968 af den tilsynsførende, hed han stadig M. Schmidt. Ministeriets forbehold om»indtil videre«havde rakt til 11 år. Den endelige pris løb op i 2,74 mio. kr. (20 mio. kr. i 2008-værdi). Dertil skulle lægges prisen for adgangsveje i området, som i 1960 var budgetteret til 1,2 mio. kr. (14 mio. kr. i 2008-værdi). Denne markante overpris fik dog ikke lov at passere upåtalt. Meget større end et par brombær er løvfrøen ikke, men da den elsker at sole sig på oversiden af et blad, er den til at få øje på. Tidligere var den i så stærk tilbagegang, at den stod opført på den røde liste over truede arter i Danmark. I dag træffes den irgrønne frø flere og flere steder, også ved Slivsø. Arten er fredet og desuden beskyttet af EU s habitatdirektiv. Foto: Anne Foged Pedersen og Karsten Dollerup Møller. Trykvand og sammenstyrtede kanaler kostede dyrt Allerede i 1962 havde Finansministeriets Revisionsdepartement gjort bemærkninger om de første overskridelser på Slivsø-budgettet. Man havde krævet en særskilt udtalelse fra Statens Landvindingsudvalgs tekniske sagkyndige, når det endelige regnskab forelå. Revisorerne ville gerne vide, hvorfor det ikke havde været muligt at omarbejde det oprindelige budgetoverslag fra 1954, så»det kunne have været vejledende for de endelige omkostninger«. Endvidere ønskede revisorerne den teknisk sagkyndiges bemærkninger til»den foretagne beregning over arbejdets indtjeningsevne i forhold til bekostningen«, dvs. havde arbejdet kunne svare sig økonomisk for landmændene. Først i juli 1970 forelå det endelige regnskab, men da eksisterede Statens Landvindingsudvalg ikke mere. De gamle uafsluttede sager var overdraget til det nyoprettede Afvandingsudvalget, som måtte stå skoleret og besvare revisorernes kritik. Slivsø-sagen havde været vanskelig, forklarede udvalget, fordi halvdelen af arealet oprindelig var en sø, og det havde vist sig, at jordbundsforholdene var af»speciel karakter«. Der var tale om særdeles frugtbar dyndjord, men den havde vist sig meget lidt bæredygtig langs den nordlige landkanal, der hele tiden styrtede sammen. Dyndlaget var mellem fire og otte meter dybt. Jordbunden havde også voldt meget store vanskeligheder ude i søområdet, hvor der havde været generende forekomster af trykvand. Kort og godt, en række hydrologiske og jordbundstekniske forhold havde drillet rigtig meget. Kunne man have forudset dette? Både ja og nej, lød svaret. På den ene side kunne man sagtens have krævet flere forundersøgelser, så man havde fået et mere sikkert overslag. På den anden side måtte udgifterne til undersøgelser altid stå i et rimeligt forhold til fordelene. Afvandingsudvalget indrømmede derefter, at der aldrig havde været optaget de intakte jordprøver eller foretaget de målinger på grundvandet, der kunne have afsløret problemerne med dyndjord og trykvand. Imidlertid hørte det også med til KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7

8 Efter retableringen er der atter masser af fisk i Slivsø. Her er det en ørred i gydedragt, som Flemming Holm, kasserer i Sønderjysk Sportsfiskerforening, viser frem. Ørreden er på vej tilbage i havet, og den blev straks sat ud igen efter fotograferingen ved sæsonpremieren 18. januar Foto: Wilhelm L. Fabricius. forklaringerne, ifølge Afvandingsudvalget, at underudvalget for Jylland havde følt sig stærkt forpligtet til ikke at give op. Man havde ment, at kritik af de økonomiske overskridelser var at foretrække, frem for kritik af en dårlig udførelse eller ligefrem stop for arbejdet i utide. Når projektet nu en gang var godkendt, havde man ønsket at bringe dette til en forsvarlig afslutning. De landbrugsmæssige begrundelser for at gennemføre sagen var stadig gode, ifølge Afvandingsudvalget, der fastslog, at»det er noget af den bedste jord, der overhovedet findes i Danmark, og jord af denne bonitet vil ikke kunne købes for tilsvarende priser noget andet sted.«men Afvandingsudvalget tog fejl. Folkegave sat til salg Statens store investering holdt ikke. Trykvand og dyndjord blev ved med at drille, og i løbet af de efterfølgende 30 år voksede problemerne med at dyrke den dyndede søbund. Gradvis opstod tanken om at opgive dyrkningen. Da behovet for naturgenopretning for alvor begyndte at udfolde sig, stod Slivsø højt på listen lige fra første færd. I marginaljordsredegørelsen fra 1987 var søen blandt de 36 særligt prioriterede områder. Op gennem 1990 erne blev ideen luftet flere gange, og da der kunne skaffes penge fra staten til at betale landmændene ud, var banen ryddet for at genskabe den sønderjyske perle efter 43 år som landbrugsland. Og landmændene ville gerne slippe af med den besværlige jord mod en passende kompensation. I dag ligger den gamle sø der atter. Pris: 22,4 mio. kr. Staten (læs = skatteyderne i hele landet) forærede Sønderjyllands amt 13 mio. kr. til formålet. Amtet selv (læs = de sønderjyske skatteborgere) lagde 10 mio. kr. oven i for at realisere projektet, som blev en kendsgerning fra Denne folkegave til alle sønderjyder og resten af Danmark betalte de danske skatteydere, nationalt og lokalt, i smuk samdrægtighed med knap 23 mio. kroner. Så langt, så godt, men ude i kulissen ventede en højst forbløffende kovending. Da det store projekt var afsluttet, blev den genskabte sø indviet Sankt Hans aften Det skete ved en storslået folkefest med båltænding og fællessang, folkedans og jazzmusik. Amtsborgmester Carl Holst (V) holdt båltalen for de 4000 deltagere, og han roste det positive samarbejde mellem alle involverede parter i det store projekt. Holst sagde bl.a.:»når vi sætter ild til bålet og heksen, er det en ren symbolsk handling. Og ved at brænde heksen undsiger vi det, vi er utrygge ved. I aften vil jeg sende myterne om det dårlige samarbejde mellem borgere og myndigheder af sted sammen med heksen.«hvad amtsborgmesteren fortiede og kun ganske få tilhørere vidste, var, at Sønderjyllands amtsråd hverken ville eje eller have den genskabte Slivsø. Selv om naturperlen blev prist i højstemte toner, skulle den sælges og gerne til en privat investor. Det havde Holst angiveligt lovet et par sparsommelige politikere i amtsrådet, da de ellers ville nedstemme projektet. Svært har det næppe været at beslutte, da Holst allerede nogle år tidligere havde afholdt et ideologisk betinget brandudsalg af amtets ejendomme. Tilbage til staten Først et halvt år efter folkefesten slap amtsborgmesteren katten ud af sækken og satte Slivsø officielt til salg. Priside: Tre mio. kr. Hvad er meningen, spurgte mange borgere. Vi har investeret 23 mio. kr. i at råde bod på fortidens ubetænksomme omgang med samfundets fælles værdier, vi har festet og sunget fællessange, og så vil amtsborgmesteren nærmest forære hele herligheden væk? De 4000 deltagere i folkefesten ved Slivsø fra sommeren før og alle andre, der havde betalt med glæde for den store sø, kunne jo ikke vide, at amtsborgmesteren følte sig bundet på hænder og fødder. Carl Holst fik dog ikke held med at afsætte Slivsø. Da Sønderjyllands amt ophørte med at eksistere 31. december 2007, var der ikke afgivet et eneste seriøst bud på ejendommen. Faktisk viste det sig, at det eneste bud på omkring 10 mio. kr. var afgivet af en person med adresse på et psykiatrisk behandlingssted i Viborg. Ved en lille ceremoni nede ved søen i Den daværende amtsborgmester i Sønderjylland, Carl Holst (V), gennemførte et ideologisk betinget udsalg af amtets ejendomme i slutningen af 1990 erne. Holst var af den opfattelse, at offentlige myndigheder ikke bør eje jord, og han satte også Slivsø til salg, da retableringen var gennemført. Foto: Region Syd. 8 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN

9 Fra skrænterne oppe ved Hoptrup er der en formidabel udsigt over det karakteristiske sønderjyske landskab, der er genskabt efter Ved bredden af søen ses det røde pumpehus, der er blevet bevaret som udsigtspunkt fik Haderslev kommune overdraget ejerskabet efter det ophørte amt, men heller ikke blandt de kommunale politikere vakte folkegaven glæde. Så samme dag nogle minutter senere ved samme ceremoni sendte kommunen»aben«videre. Man forærede Slivsø til Skov- og Naturstyrelsen, som Ved søbredden har de tidligere lodsejere rejst en mindesten med teksten:»slivsø Tørlagt i 1958 Genskabt i 2001 Tak for lån«. Foto: Mogens L. Lindved. var blevet pålagt at tage mod gaven. Trods den meget snak, der havde været om»lokal deltagelse«i forbindelse med dette projekt, så rakte den ikke til ejerskabet. Fremover hænger staten på vedligeholdelsen af Slivsø, selvom det er sønderjyderne, og ikke mindst indbyggerne i Haderslev kommune, der har mest glæde af det smukke landskab. Betale selv for herlighederne vil man tilsyneladende ikke i Sønderjylland. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 23. juli Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag S kotte Møller, H.U.: Marginaljorder og miljøinteresser. Retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. S tatens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 9

10 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Slivsø, Hoptrup, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 192 fuglearter (og racer), som er registreret fra Slivsø, Hoptrup, pr. 21. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (92/707) Lille Skallesluger (35/408) Almindelig Ryle (47/515) Hærfugl (1/1) Toppet Lappedykker Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (170/2580) (56/348) (128/1610) Skarv (139/1224) Fiskehejre (156/513) Hvid Stork (2/2) Knopsvane (212/3161) Sortsvane (27/27) Pibesvane (3/56) Sangsvane (13/104) Kortnæbbet Gås (4/5) Blisgås (5/17) Blisgås, Grønlandsk (1/5) Grågås (239/57757) Indisk Gås (3/3) Canadagås (3/3) Bramgås (25/979) Knortegås, Mørkbuget (3/4) Nilgås (96/262) Gravand (130/1215) Brudeand (1/1) Pibeand (130/7418) Knarand (51/193) Krikand (149/6789) Amerikansk Krikand (5/5) Gråand (186/17546) Spidsand (53/449) Atlingand (37/68) Skeand (148/1996) Taffeland (192/6285) Troldand (220/33978) Bjergand (9/105) Ederfugl (7/56) Sortand (3/3) Hvinand (139/3970) Toppet Skallesluger (27/68) Stor Skallesluger (15/35) Hvepsevåge (3/4) Rød Glente (4/4) Havørn (49/63) Rørhøg (28/32) Blå Kærhøg (15/15) Hedehøg (1/1) Duehøg (6/6) Spurvehøg (27/28) Musvåge (163/372) Fjeldvåge (5/5) Fiskeørn (6/8) Tårnfalk (88/120) Dværgfalk (3/3) Lærkefalk (2/3) Vandrefalk (10/10) Agerhøne (3/5) Vagtel (8/9) Fasan (61/161) Vandrikse (12/14) Plettet Rørvagtel (1/1) Engsnarre (40/133) Grønbenet Rørhøne (29/54) Blishøne (140/31410) Trane (3/4) Strandskade (94/406) Klyde (54/410) Lille Præstekrave (51/142) Stor Præstekrave (75/462) Hjejle (30/3762) Strandhjejle (5/8) Vibe (188/11816) Islandsk Ryle (8/20) Sandløber (1/1) Dværgryle (11/12) Temmincksryle (20/181) Krumnæbbet Ryle (7/21) Brushane (52/407) Dobbeltbekkasin (65/768) Stor Kobbersneppe Lille Kobbersneppe (2/4) (4/4) Småspove (6/16) Storspove (10/10) Sortklire (25/65) Rødben (68/299) Hvidklire (54/333) Svaleklire (30/78) Tinksmed (48/454) Mudderklire (74/522) Stenvender (3/4) Odinshane (2/2) Sorthovedet Måge (2/2) Dværgmåge (44/146) Hættemåge (113/33111) Stormmåge (61/2257) Sildemåge (16/32) Sølvmåge (86/4013) Sølvmåge, Almindelig (2/56) Svartbag (45/163) Splitterne (9/42) Fjordterne (53/194) Havterne (13/139) Sortterne (31/105) Hvidvinget Terne (2/7) Huldue (3/6) Ringdue (56/730) Tyrkerdue (6/9) Gøg (47/75) Slørugle (1/1) Stor Hornugle (1/1) Skovhornugle (3/5) Mosehornugle (1/1) Mursejler (30/833) Isfugl (54/65) Grønspætte (1/1) Stor Flagspætte (8/9) Hedelærke (1/1) Sanglærke (76/1041) Digesvale (42/2322) Landsvale (61/9069) Bysvale (33/1476) Skovpiber (1/1) Engpiber (49/354) Rødstrubet Piber (1/1) Skærpiber (1/1) Gul Vipstjert (8/150) Gul Vipstjert, Almindelig Gul Vipstjert, Nordlig (3/7) (1/90) Bjergvipstjert (19/29) Hvid Vipstjert (86/394) Gærdesmutte (52/117) Jernspurv (21/41) Rødhals (24/41) Nattergal (32/46) Husrødstjert (2/2) Rødstjert (11/11) Bynkefugl (2/2) Stenpikker (2/2) Solsort (57/201) Sjagger (20/1161) Sangdrossel (18/32) Vindrossel (7/92) Misteldrossel (3/48) Græshoppesanger (57/132) Flodsanger (2/2) Savisanger (5/5) Kærsanger (45/254) Rørsanger (33/98) Drosselrørsanger (9/9) Gulbug (11/14) Gærdesanger (18/27) Tornsanger (32/89) 10 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Fuglelivet i dag

11 Havesanger (20/38) Blåmejse (29/68) Gråkrage (101/696) Grønsisken (18/598) Munk (28/64) Musvit (48/132) Ravn (38/61) Tornirisk (22/192) Gransanger (48/179) Spætmejse (7/10) Stær (91/14347) Bjergirisk (1/3) Løvsanger (14/21) Korttået Træløber (3/3) Gråspurv (7/41) Stor Gråsisken (1/1) Fuglekonge (5/6) Grå Fluesnapper (1/1) Broget Fluesnapper (1/1) Halemejse (12/56) Sumpmejse (5/5) Fyrremejse (4/10) Rødrygget Tornskade (1/1) Skovskade (3/3) Husskade (40/70) Allike (42/690) Råge (12/257) Sortkrage (30/44) Skovspurv (6/24) Bogfinke (50/275) Kvækerfinke (6/10) Gulirisk (1/1) Grønirisk (17/187) Stillits (35/172) Lille Gråsisken (1/2) Dompap (5/47) Kernebider (1/1) Gulspurv (56/268) Rørspurv (68/256) Bomlærke (11/18) Herunder ses en oversigt over de 8 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Slivsø, Hoptrup, pr. 21. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Skrubtudse (1/15) Nældens Takvinge (2/7) Ræv (4/4) Rådyr (22/76) Løvfrø (9/137) Hare (8/10) Grævling (2/2) Flagermus sp. (1/1) Plantelivet ved Slivsø TBU 48/23: Sliv Sø og Diernæs Made Sliv Sø og Diernæs Made udgjorde tidligere tilsammen et stort vådområde beliggende i en markant, bred tunneldal. Så sent som i 1953 var området endnu ikke ødelagt, og der fandtes da endnu f.eks. Paludella-væld med Paludella squarrosa (piberensermos), Tomenthypnum nitens, Dicranum bonjeanii og Aulacomnium palustre. Siden da er hele området afvandet, og store dele er opdyrkede. Der er endnu græsningsenge tilbage, men disse er tørre og botanisk uinteressante. I og ved grøfter vokser kærsvinemælk. Med afvandingen af Sliv Sø og Diernæs Made er et særdeles værdifuldt vådområde gået tabt. Om områdets tilstand i 1920 erne (dvs. længe før afvandingen) skal henvises til J. Iversen 1929 (lok. 41). Lokalitetskode: ++ B/VIV (III), robust lokalitet Kilder: se Gravesen Plantelivet ved Slivsø KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 11

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Öland, Sverige Maj-Juni 2015

Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Alvaret på Öland, Sverige Turrapport fra en tur til Öland, Sverige fra torsdag den 28. maj til mandag den 1. juni 2015. Indledning Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE)

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt Bind 1-2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt, bind 2 Af Keld Bakken og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Ungarn 4-11 maj-2014.

Ungarn 4-11 maj-2014. DOF-Travel Turrapport Ungarn 4-11 maj-2014. Lille Hortobagy. Lars Mogensen. Forord. Fugleuren til Ungarn gennem DOF-Travel blev afholdt i perioden fra den 4 maj og til den 11 maj 2014. Vi ankom til Budapest

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 Foto Torkild Kristensen DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark 1 Turen blev planlagt i samarbejde med www.hobbytours.ro.

Læs mere