Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion"

Transkript

1 Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion Af Niklas Thode Jensen, Ph.d. og ekstern lektor ved Saxo Instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet. (Alle billeder i denne artikel fra: ) Indledning I de sidste 30 år har den transatlantiske slavehandel og slavernes tilværelse i Caribien været genstand for en hastigt voksende udforskning. Litteraturen er kort sagt enorm, hvorfor jeg i denne artikel heller ikke vil gøre noget forsøg på at give en dækkende beskrivelse af hverken slavehandelen eller slavernes tilværelse. I stedet vil jeg give en introduktion til emnet på et overordnet strukturelt niveau og samtidig aflive et par af de teorier og myter, som tidligere har præget forskningen. Hovedvægten vil ligge på slavehandelen, men med indblik til slavernes tilværelse i de caribiske kolonier. Begyndelsen: Slaver og sukkerplantage-systemet Den transatlantiske slavehandel tog sin begyndelse med opdagelsen af Amerika. Som fænomen betragtet var handelen dog ikke en nyskabelse, men en udvidelse og en reorientering af et veletableret kommercielt system, som havde eksisteret i århundreder mellem Afrika syd for Sahara og middelhavsområdet. I første omgang var den transatlantiske slavehandel af beskedent omfang, men da dyrkningen af sukkerrør og sukkerplantage-systemet blev introduceret til Brasilien fra de kanariske øer i midten af tallet, begyndte transporten af afrikanske slaver til den nye verden hurtigt at vokse. Årsagen var, at det kanariske sukkerplantage-system var baseret på afrikanske slaver som arbejdskraft, og den praksis fulgte nu med over Atlanten. I den nye verden var der i forvejen stor mangel på arbejdskraft, fordi store dele af den oprindelige befolkning var uddød i mødet med nye sygdomme, som de europæiske erobrere havde båret med sig. Med introduktionen af sukkerplantage-systemet voksede mangelen på arbejdskraft voldsomt, fordi sukkerproduktionen var meget arbejdsintensiv, men samtidig viste sukkerplantage-systemet også en løsning på problemet, nemlig de afrikanske slaver. Op gennem 1600-tallet spredtes sukkerplantage-systemet og sammen med det handelen med afrikanske slaver gradvist fra Brasilien igennem det caribiske område og nåede i løbet af 1700-tallet frem til De Store Antiller, dvs. Hispaniola, Cuba, Jamaica og til USA. På trods af sammenhængen mellem sukkerplantage-systemet og afrikanske slaver var disse dog ikke den eneste arbejdskraft på plantagerne. Frem til første halvdel af 1700-tallet blev europæere også brugt som arbejdskraft. De var dog aldrig slaver for livstid, men kun "servinge", dvs. kontraktligt bundet til at arbejde for deres arbejdsgiver i en fastsat årrække. Andelen af servinge i den caribiske og sydamerikanske plantageproduktionen var heller aldrig i nærheden af andelen af slaver. Dette skyldtes dels, at europæere var svære at motivere til at tage til Vestindien, og dels at europæere i samtiden opfattede afrikanske slaver som bedre tilpasset det tropiske klima. Man mente at have den erfaring, at afrikanere var mere 1

2 modstandsdygtige overfor tropiske sygdomme, især de dødbringende febersygdomme, og at afrikanske slaver derfor kunne arbejde længere og hårdere til fordel for deres ejere. I forskningen har det siden været omdiskuteret, hvorvidt etniske vestafrikanere virkelig har immunitet og resistens overfor visse tropiske sygdomme (malaria, gul feber etc.), og om man derfor kan forvente, at slaverne også havde det. Uanset resultatet af disse diskussioner er det imidlertid sikkert, at den transatlantiske slavehandel i ligeså høj grad var påvirket af europæiske kulturelle opfattelser af afrikanere som af sukkerproduktionens økonomiske og demografiske behov. Transporten over Atlanten Frem til 1867, hvor det sidste slaveskib anløb Cuba, blev omkring 12 millioner afrikanere fragtet som slaver fra Afrika til den nye verden. 90 % af disse slaver gik til Brasilien og Caribien, mens resten gik til USA. Den største eksport stod briter, portugisere og franskmænd for, men også nederlændere, amerikanere og danskere deltog i handelen. Forbuddene mod slavehandel i Danmark (1803) og navnlig i Storbritannien (1807) betød kun en gradvis nedlukning af den transatlantiske slavehandel. Således ankom der mellem 1811 og 1867 ca. 3.3 millioner slaver til den nye verden, bl.a. til nye slaveimporterende områder som f.eks. Cuba. Slaverne i den transatlantiske handel var en gruppe med en ganske særlig etnisk og demografisk profil. For det første var den etnisk meget sammensat, eftersom slaverne blev udskibet fra mange forskellige havne fra Senegal i nord til Angola i syd. Det var primært interne afrikanske forhold som bestemte, hvor der var slaver til salg og på hvilket tidspunkt, og dermed også den etniske sammensætning af slaverne. Op gennem århundrederne var forskellige områder og stammer dominerende hos de forskellige slavehandelsnationer og dermed også i de kolonier, hvor de blev solgt. Demografisk var slavegruppen kendetegnet ved en skæv aldersfordeling, idet den fortrinsvis bestod af unge mennesker i alderen år. Kønsfordelingen var også skæv, idet mændene dominerede og kvinder udgjorde i gennemsnit % og børn kun 10 %. Modsat hvad man tidligere har ment, var denne sammensætning ikke bestemt af det faktum, at de caribiske plantageejere foretrak mandlige slaver til det hårde arbejde i sukkermarkerne, men af udbuddet af slaver i Afrika. I den interne afrikanske slavehandel var kvinder (og børn) langt mere eftertragtede end mænd, og derfor fik den transatlantiske slavehandel en overvægt af mandlige slaver. Et stort problem under rejsen over Atlanten var den høje dødelighed blandt slaverne. Den 6-14 uger lange overfart gav før år 1700 et gennemsnitligt tab på omkring 20 % af den menneskelig last, omkring 1750 var tabet faldet til 10 % og i slutningen af århundredet til 5-8 %. Men selv en dødelighed på 5 % er meget højt for en gruppe af unge mennesker på en relativt kort rejse. En af hovedårsagerne til dødeligheden var den tætte sammenpakning af slaverne i skibenes lastrum, som ikke ses ved andre mennesketransporter end den transatlantiske slavehandel. Som det fremgår af den faldende dødelighed, lærte erfaringen dog efterhånden slavekaptajnerne, hvor mange slaver de kunne have med pr. kvadratmeter og i forhold til mængden af vand og mad også hvis turen varede længere end beregnet, hvilket ofte forekom. 2

3 Dødsfaldene blandt slaverne skyldtes typisk dehydrering som følge af mave-tarmsygdomme forårsaget af den elendige hygiejne og dårlige kvalitet af vand og mad. Epidemier af dysenteri slog mange ihjel. Her spillede antallet af slaver pr. kvadratmeter, samt hygiejnen og mængden og kvaliteten af mad og vand naturligvis en vigtig rolle. Slavekaptajnerne forsøgte at påvirke disse faktorer, men den største dødelighed var dog forårsaget af epidemier af kopper eller mæslinger, som slavekaptajnerne ikke kunne gøre meget for at gardere hverken slaverne eller skibets besætning imod. Ofte var dødeligheden blandt de europæiske søfolk på slaveskibene endnu højere end blandt slaverne. Slavekaptajnernes fortjeneste på den transatlantiske slavehandel var ikke så stor, som man tidligere har anset den for. I gennemsnit lå den omkring 10 %, og dermed var den ikke større end på andre gode investeringer i samtiden. Det betyder endvidere, at teorien om at overskuddet fra slavehandelen finansierede den industrielle vækst i bl.a. Storbritannien ikke har noget på sig. Derimod er der ingen tvivl om, at fortjenesten ved slavernes arbejde i de amerikanske plantager, og navnlig ved sukkerproduktionen, gav et vigtigt bidrag til den europæiske økonomis blomstring. Slavehandelen på den afrikanske kyst Slavehandelen i Afrika var ikke et europæisk monopol eller underlagt europæisk kontrol, sådan som man tidligere har antaget. Al handel på den afrikanske kyst foregik i et samarbejde mellem afrikanske herskere og købmænd og europæiske skibskaptajner og købmænd. Europæerne kunne ikke diktere handelens vilkår, og derfor måtte de tilpasse sig afrikanske handelsmønstre og indgå aftaler og alliancer med de lokale afrikanske magthavere. Navnlig slavehandelen var et sælgers marked, hvor leverancerne var styret af afrikanske slavehandlere. Slaverne var dyre og de afrikanske slavehandlere fastsatte prisen i dyre europæiske industrivarer eller fine tekstiler importeret fra Indien. En af hovedårsagerne til at europæerne ikke kunne dominere handelen og herunder slavehandelen på den afrikanske kyst, var det aggressive sygdomsmiljø. Meget betegnende for tilstandene havde Vestafrika i 1700-tallet tilnavnet "The white mans grave". Derfor bestod den europæiske tilstedeværelse frem til anden halvdel af 1800-tallet (hele slavetiden) kun i forter og bebyggelser langs kysten. Det var imidlertid ikke kun europæere, som havde problemer med det afrikanske sygdomsmiljø. Også for slavernes vedkommende har det vist sig, at forholdene før udskibningen fra Afrika generelt betød mere i forhold til dødeligheden end forholdene ombord på slaveskibene. Dødeligheden på hele rejsen fra det indre af Afrika til plantagerne i Caribien var uhyrlig, omkring 70 %. Ud af de 70 % udgjorde overfarten kun ca. 18 %, mens den lange transport i selve Afrika stod for hele 72 %. De sidste 10 % var "the seasoning", dvs. den fysiske og psykiske tilvænning til slavetilværelsen på de caribiske plantager. Slavernes liv på de caribiske plantager Fra det øjeblik slaverne kom i land i en af de caribiske kolonier, opstod der store forskelle på de liv, de levede. Således var der f.eks. enorm forskel på at være slave på de små koraløer i den britiske øgruppe Bahamas, hvor den relativt lille slavebefolkning arbejdede med fiskeri og fødevareproduktion, eller at være slave på de store sukkerplantager i Surinams sumpede jungler, som på hollandsk vis var gennemskåret af kanaler og diger. Forskellene skyldtes primært geografiske, økologiske og klimatiske forhold, som bestemte, hvilke afgrøder der kunne dyrkes hvor og de dertil hørende dyrkningssystemer og livsformer. Eftersom dyrkningen af eksportafgrøder beskæftigede hovedparten af slaverne i Caribien, var de forskellige afgrøder og dyrkningssystemer afgørende for, hvor hårdt slavernes arbejde var, hvor længe det varede, hvordan det var fordelt på året og struktureret i dagligdagen osv. I forlængelse heraf var afgrøden også afgørende for de caribiske slavers liv og død, idet visse dyrkningssystemer var mere opslidende (dvs. dødbringende) end andre. Sukkeret, Caribiens hovedafgrøde, var kendt som den afgrøde der krævede mest, både i form af 3

4 menneskeliv, kapital og teknologi. Meget tyder på, at den hårde sukkerdyrkning var en af hovedårsagerne til, at de fleste slavebefolkninger i Caribien ikke blev i stand til at reproducere sig selv før sent i slavetiden, og at nogle aldrig blev i stand til det. Andre afgrøder som ris, kaffe, bomuld, tobak, indigo og fødevarer beskæftigede langt færre slaver og var mindre krævende, hvorfor slavebefolkningerne, der dyrkede dem, ofte formåede at balancere, og ikke krævede import af nye slaver fra Afrika. En anden stor forskel på de liv slaverne levede var, hvilken arbejdsfunktion de havde i samfundet. Slaverne i byerne levede et helt andet liv end plantageslaverne, men blandt plantageslaverne var der også forskelle mellem markslaver, håndværksslaver og husslaver. Markslaverne som dyrkede jorden var der langt flest af, og de havde det hårdeste arbejde og laveste status i plantagens interne hierarki. Derfor fik de mindre hvile, mindre mad, mindre tøj og færre privilegier end håndværksslaver og husslaver. Disse to grupper fandtes både i byer og på plantagerne, og de havde via hhv. deres særlige kunnen og deres nære tilknytning til deres ejere både lettere arbejde, højere status, højere værdi og flere privilegier. Allernederst i slavesamfundets hierarki var "busalerne", eller "saltvandsnegrene", dvs. de nyankomne slaver fra Afrika. De kendte intet til den caribiske slavetilværelse og skulle derfor igennem en hård fysisk og psykisk tilvænningsproces ("seasoning"), som gerne tog flere år. Fysisk skulle de i første omgang overleve den særlige cocktail af sygdomme fra tre kontinenter (Amerika, Afrika og Europa), som tilrejsende havde bragt til Caribien, og hvoraf mange sygdomme var dem ukendte. Dernæst skulle de lære at udføre og udholde arbejdet i marken, som var det sted, hvor indslusningen i plantagesamfundet typisk foregik. Samtidig skulle de på det psykiske plan kapere den evige vold og undertrykkelse i slavetilværelsen og tabet af familie, kultur og sprog. Kulturelt var de "analfabeter" i den nye verden og skulle lære alt forfra derfor stod de nederst i slavernes eget hierarki. For at lette processen blev busalerne i reglen tilknyttet en familie af ældre erfarne slaver, som skulle opdrage dem og være deres netværk i den nye tilværelse. Men mange af busalerne klarede ikke overgangen, og døde af enten sygdom, udmattelse eller for egen hånd. Man kan altså ikke tale om "slavernes liv" som én ting, men derimod var slavernes juridiske status i forhold til frie (hvide) mennesker vitterlig kun én ting, nemlig undergiven. Frem til umiddelbart før emancipationen af de caribiske slaver begyndte i 1830 erne, opererede slavelovene fundamentalt set kun med to kategorier: slave og fri. At være fri var dog ikke kun forbeholdt hvide, for gennem århundrederne opstod der en voksende klasse af frigivne slaver og afrocaribiere der var født frie. Deres juridiske rettigheder og placering i de stærkt raceopdelte plantagesamfund var problematisk, navnlig fordi en del af dem var resultatet af seksuelle forbindelser mellem europæere og slaver. Langt hovedparten af den farvede befolkning var dog slaver, og en slave var principielt sin ejers ejendom på samme måde som kvæg eller andet løsøre og kunne behandles derefter. Fordi antallet af slaver var langt større end antallet af europæere (ofte i forholdet 10:1), var straffene i slavelovene ekstremt drakoniske. Den sanktionerede vold både fra statens og slaveejernes side skulle sikre ro og stabilitet i et samfund med enorme indre spændinger. Udover denne kropslige disciplinering var stort set alle andre aspekter af slavernes liv også gennemsyret 4

5 af disciplinering. Deres rummelige bevægelsesfrihed var indskrænket til et minimum og overvåget. Slavelandsbyerne var gerne anlagt med en høj grad af ensartethed og geometri, som muliggjorde optisk kontrol, dvs. at forvalteren kunne holde øje med alt hvad der foregik, selv når slaverne havde fri. Også tiden var kontrolleret af et stramt arbejdsskema fra morgen til aften og tilpasset sukkerproduktionen. Slavernes reaktion på denne bredspektrede undertrykkelse var et ligeså bredt spektrum af modstandsformer. Mest ekstremt var naturligvis det åbne slaveoprør, hvoraf det mest kendte nok er oprøret i den franske koloni St. Domingue i 1792, som førte til skabelsen af den første sorte republik Haiti i Langt mere almindeligt var dog dagligdagens modstand, som kunne være i form af arbejd-langsomt aktioner, sabotage af plantagens materiel, forgiftning af forvalteren, at løbe væk (at løbe "marron"), selvinvalidering (f.eks. at hugge den ene hånd af), selvmord, ulydighed eller fornærmende adfærd etc. Modstanden betød, at slaveejerne i stigende grad måtte tage hensyn til slavernes krav for ikke at risikere repressalier. Efter slavehandelens ophør accelereredes processen, og det var nu mest et spørgsmål om tid, før selve slaveriet måtte ophæves. Det skete i Britisk Vestindien i 1833, i Dansk og Fransk Vestindien i 1848, men på Cuba først i Litteratur: Seymour Drescher & Stanley L. Engerman (eds.): A historical guide to world slavery. Oxford University Press, s , Paul Finkelman & Joseph C. Miller: Macmillan Encyclopedia of World Slavery. Simon & Schuster Macmillan, New York, s B.W. Higman: Slave Populations of the British Caribbean, Johns Hopkins University Press, Jens Vibæk, Dansk Vestindien, I: Johannes Brøndsted (red.): Vore gamle tropekolonier. Forlaget Fremad. København, Neville A. T. Hall: Slave Society in the Danish West Indies. St. Thomas, St. John and St. Croix. University of the West Indies Press,

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Danmarks slavehandelsforbud 1792

Danmarks slavehandelsforbud 1792 Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Instruktør og skuespillere under prøve. Moody

Instruktør og skuespillere under prøve. Moody Instruktør og skuespillere under prøve. Moody Teaterstykket Moody handler om en pige som vokser op i Dansk Vestindien i midten af 1800-tallet og hendes dukke. Pigens bedstefar er dansk og fortæller hende

Læs mere

Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til

Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til Dette undervisningsmateriale handler om at åbne for nysgerrighed overfor koloniseringen af Dansk Vestindien. Eleverne lærer

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Slaverne Får Stemmer: Afrika, Europa og det kulturelle-kolonihistoriske møde i Dansk Vestindien Oplæg i Historielærerforeningen, Nyborg, Fyn, 01.11.

Slaverne Får Stemmer: Afrika, Europa og det kulturelle-kolonihistoriske møde i Dansk Vestindien Oplæg i Historielærerforeningen, Nyborg, Fyn, 01.11. Slaverne Får Stemmer: Afrika, Europa og det kulturelle-kolonihistoriske møde i Dansk Vestindien Oplæg i Historielærerforeningen, Nyborg, Fyn, 01.11.07 Bernhard Bierlich, mag. scient., PhD - Rigsarkivet

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Slaveriets afskaffelse

Slaveriets afskaffelse Slaveriets afskaffelse et blik på slaveriets afskaffelse på De Dansk Vestindiske Øer Projekt af: Janus Rønbach, Nadia Brakti, Elisabeth Steinberg Vejleder: Henrik Jensen Eksamen: Historie, Efteråret 2014

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard.

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. HAVENS TRAPPE Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. Forslaget Havens Trappe er en blanding mellem en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrørsplantage.

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Sådan kan man arbejde med læremidlet

Sådan kan man arbejde med læremidlet Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Nationalmuseet i Ghana;

Nationalmuseet i Ghana; Nationalmuseet i Ghana; at genopføre en fælles afrikansk-dansk historie Af Anne Mette Jørgensen og Hans Mikkelsen, Nationalmuseet 25 km nord for Ghanas hovedstad, Accra, ligger ruinen af den tidligere

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Sådan finder du en person

Sådan finder du en person Sådan finder du en person Befolkningen i Dansk Vestindien var på mange måder mere broget end befolkningen i Danmark. Slaverne, og senere de frie arbejdere, var enten afrikanere eller efterkommere af afrikanere

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

Social positionering blandt de afrocaribiske slaver på St. Croix, 18001850

Social positionering blandt de afrocaribiske slaver på St. Croix, 18001850 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAXO-instituttet Kandidatspeciale Aske Stick Social positionering blandt de afrocaribiske slaver på St. Croix, 18001850 Vejleder: Gunvor Simonsen Afleveret:

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

6.4. Opsummering 68 Kapitel 7. Konklusion 70 Summary 74 Kilde- og litteraturfortegnelse 75 Kildefortegnelse 75 Litteratur og trykte kilder 77

6.4. Opsummering 68 Kapitel 7. Konklusion 70 Summary 74 Kilde- og litteraturfortegnelse 75 Kildefortegnelse 75 Litteratur og trykte kilder 77 Marie Veisegaard Olsen, Frie afrocaribiske kvinder i Christiansted, St. Croix, Dansk Vestindien ca. 1780-1820. Speciale. Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Bedømmelsesdato: 01.11.10. Indhold Kapitel

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Verdens spisebord, fødevaretendenser og krav til danske fødevarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske)

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DRUMS ACROSS. Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen

DRUMS ACROSS. Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen DRUMS ACROSS Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen Uffe har ikke grinet i mange år. Derfor har hans mor tilkaldt professorerne Storck og Larsen, der ved hjælp af en magisk tidsmaskine-kuffert

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

GIS på Galathea-ekspeditionen

GIS på Galathea-ekspeditionen Niels Chr. Nielsen, post doc. ved Center for Turisme, Innovation og Kultur, SDU-Esbjerg: GIS på Galathea-ekspeditionen en personlig beretning fra en deltager i Galathea3-projektet Sankt Croix i fortid

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Kreoliseringen af eurocaribierne i Dansk Vestindien sociale relationer og selvopfattelse

Kreoliseringen af eurocaribierne i Dansk Vestindien sociale relationer og selvopfattelse Kreoliseringen af eurocaribierne i Dansk Vestindien sociale relationer og selvopfattelse Louise Sebro, født 1973, cand.mag. i historie. Doktorand ved Lunds Universitet. Har primært arbejdet med Dansk Vestindien

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

IND I HISTORIEN. Christian 4.

IND I HISTORIEN. Christian 4. IND I HISTORIEN 6. K L A S S E F LY V E R F I N D S I D É B O K S 6. K L A S S E Christian 4. Tag på fotosafari på jagt efter Christian 4. s bygninger i København. Husk også at fotografere nogle af de

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD!

JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD! Nikolaj Kunsthal 15. marts 25. maj 2014 JEANNETTE EHLERS: SAY IT LOUD! FERNISERING 14. MARTS 2014 KL. 17-19 Atlantic (endless row), 2009, Jeannette Ehlers Pressemeddelelse Say it loud! I m black and I

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere