Lokalplan 187. for Raadvad i Dyrehaven. Lyngby-Taarbæk Kommune. Søllerød Kommune

Transkript

1 Lokalplan 187 for Raadvad i Dyrehaven Lyngby-Taarbæk Kommune Søllerød Kommune Udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød Kommune Oktober 2004

2 Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen... 1 Lokalplanens indhold...^ 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 7 Lokalplanens retsvirkninger...^ 10 Lokalplanens bestemmelser Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommune, oktober 2004 Jr///

3 Baggrund for lokalplanen Jægersborg Statsskovdistrikt har, som repræsentan t for ejeren den danske stat, ønsket lokalplanen fo r Raadvad ændret. Naturskolen, som drives i et samarbejde mellem Søllerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommune, ønskes udvidet ved at indrette e n gammel rejsestald til formålet. Bygningerne, der ønskes anvendt til naturskole, er i den gældende lokalplan udlagt til værkstedsvirksomhed efteruddannelse og bolig. Formåls- og anvendelsesbestemmelserne ændres i denne lokalplan. Der foretages visse justeringer i denne lokalplan i forhold til den gældende, blandt andet fordi all e bygninger i området i 1983 blev fredede og ford i Mølleådalen i 2000 blev fredet. Beboerforeningen i området har været hørt i forarbejdet med lokalplanen, som i øvrigt er et samarbejde mellem Søllerød og Lyngby-Taarbæk Kommune. Fremtidig naturskole. Eksisterende forhol d Lokal planområdet, som omfatter hele Raadvadkom - plekset, ligger ved Mølleåen i Jægersborg Hegn. Man kommer til Raadvad enten gående ad stie r langs Mølleåen, gennem skoven eller kørende a d Svenskevej, som er den eneste vej til området. Anlægget rummer bygninger fra ca til 1919 ; de fleste er placeret syd for Mølleåen. Gårdmiljø ved Naturskolen. Samspillet mellem Mølledammen store vandflade, de lange bygninger langs dæmningen, flankeret a f bygninger på begge bredders skråninger og d e skovklædte skrænter som baggrund udgør en sto r samlet enhed. I dag bor der ca.110 personer i de omkring 50 bo - liger. Der er værksteder primært inden for restaureringsvirksomhed, kro, vandrerhjem, børnehav e og naturskole. Raadvad er stadig et levende miljø.

4 Kunstakademiets Arkitektskole H3 Prof. Hal/dør Gunløgssons afdeling. Specialopgave reslauenngsafd. Prof. Koch - Ark. Exner. Nov Historiske forhol d Et væsentligt kapitel af Danmarks industrihistori e fandt sted langs Mølleåen, hvor åens vandkraft ble v udnyttet til at drive møller. Mølleåen flyder i e n dyb og bred tunneldal, som altid har været svær a t passere. Sandsynligvis har fortidens passagestede r også været de steder, hvor man siden hen stemmede åen op til mølledamme, anlagde dæmninger og byggede møller. Raadvad blev, som et af ni mølleanlæg langs Mølle - åen, anlagt som industrimølle i 1643 med henbli k på fremstilling af våben og landbrugsredskaber. Efter svenskekrigen senere i 1600-tallet blev de r fremstillet krudt. Engen umiddelbart vest for Raadvad Kro hedder derfor "Krudtmølleengen". I slutningen af 1700-tallet flyttede krudtfabrikationen ti l Frederiksværk og Isenkræmmerlauget i Københav n overtog fabrikken og startede en omfattende produktion af alle slags isenkramvarer. Indtil 1973 ble v der produceret knive på Raadvad Knivfabrik. Raadvad udviklede sig til et lille samfund midt i skoven med småindustri/værksteder, boliger, skol e og butik/brødudsalg. Omkring år 1800 boede de r ca.150 personer i Raadvad. Boligerne var ente n indrettet på førstesalen over værkstederne eller i bygninger opført som egentlige boliger, hvor d e seneste blev opført i Skovvæsenet havde en særlig interesse i Raadva d på grund af beliggenheden midt i skoven. Dette - blandt andet - førte til, at staten i 1940 købte Raadvadkomplekset. Også fabriksskorstenen bag træerne midt i billedet er fredet. Raadvads industrihistoriske værdi ligger især i, a t bygningerne fra fabrikkens forskellige perioder e r bevaret. Man kan således få indtryk af den succes - sive udbygning af anlægget. Det er formentlig de t eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at følg e udviklingen af en industri, der daterer sig tilbag e til før Raadvadudvalget, nedsat i 1976, fremkom i 1980 med forslag til Raadvads fremtidige anvendelse. Udvalget ønskede området bevaret for eftertide n og foreslog indrettet et center for efteruddannels e i restaurering og håndværk m.v blev hele området med alle bygninger og anlæg fredet. Miljøministeriets renovering af Raadvad blev i 1988 belønnet med "Europa Nostra prisen" og i 2000 blev Mølleådalen fredet. Raadvad Knivfabri k blev i 1987 hjemsted for Raadvad Centeret, der e r et videncenter for håndværk og bygningsrestaurering. Centeret flyttede i 2003 fra lokalerne i Raadvad.

5 Lokalplanens indhol d Lokalplanens formå l Formålet med lokalplanen er at bevare og sikre området i sit hele, både bygninger og de landskabelige træk samt at sikre karakteren i det eksisterend e miljø. Det er også et formål at fastlægge anvendelsen af området. Området kan anvendes til boligfor - mål, offentlige formål f.eks. institution for børn, unge og ældre, skoler og undervisning. Det kan også anvendes til publikumsorienteret service f.eks. hotel, vandrerhjem og lignende samt til værksteder, udflugtsformål og formål, der understøtter de rekreative, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Se afsnittet om områdets anvendelse. Boliger i Raadvad. Område B må kun anvendes til værksteder og undervisning herunder naturskole samt udflugtsformå l og formål, der understøtter og knytter sig til de t eksisterende miljø. Åhuset. Eksisterende Naturskole. Lokalplanens områd e Lokalplanens område, Raadvadkomplekset, er beliggende i både Lynghy-Taarbæk Kommune og i Søllerød Kommune. For at kunne angive de forskel - lige anvendelsesmuligheder i området er hele om - rådet opdelt i delområderne A, B, C, D, E og F, s e bilag 3. Lokalplanen fastlægger, at området forbliver i landzone. Områdets anvendels e Område A må kun anvendes til boliger til helårsbeboelse. En del af disse boliger lægger i deres indret - ning, placering i området og historisk op til, at stueetagen kan anvendes til værksted i forbindelse me d den enkelte bolig. Disse boliger er særskilt markeret på bilag 3. Intentionen er overordnet a t fastholde område A som et boligområde med de n eksisterende lejlighedsstruktur. I særlige tilfælde kan det dog komme på tale at sammenlægg e boliger for blandt andet at imødekomme nutiden s krav til boligstandard. Bestemmelsen 3.2 betyder, at der kan nedlægges boliger i området efter kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. Værksteder til bevarelse af håndværk. Område C omfatter Raadvad Kro og må kun anvendes til hotel/restaurant samt til en bolig for ejer/bestyrer af Raadvad Kro og udflugtsformål. Raadvad Kro.

6 Område D omfatter daginstitutionen Bøgely og m å kun anvendes til institution for børn, unge og ældr e eller til bolig til helårsbeboelse. Børnehaven Bøgely. Område E omfatter Raadvad Vandrerhjem og m å kun anvendes som sådan samt til bolig for ejer/bestyrer. Planloven ( 35, stk.1) fastlægger, at der i landzon e skal gives tilladelse fra kommunalbestyrelsen til udstykning, opførelse af ny bebyggelse eller ændrin g af anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Paragraffen gælder på trods af, a t en ændring følger en lokalplan med mindre de n ønskede ændring er udtrykkeligt tilladt heri. For a t undgå dobbelt administration er der derfor i lokal - planen her lavet en bestemmelse om, at ændring a f nuværende anvendelse i området ikke kræver tilladelse efter planlovens 35, stk.1, såfremt de n ændrede anvendelse er i overensstemmelse me d lokalplanens punkter :3, 6, 7 og 8. Ved udstyknin g og opførelse af ny bebyggelse skal der fortsat give s landzonetilladelse. Udstykninge r Der må kun foretages udstykninger i forbindels e med mindre skalreguleringer, udlæg af arealer ti l offentlig vej, sti og friarealer samt i forbindelse me d etablering af forsynings- eller afløbsledninger. Vej-, sti- og parkeringsforhol d Der udlægges ikke nye veje eller stier i lokalplan - ens område. Den regionale hovedsti samt den offentlige sti og busvendepladsen, markeret på bila g 2, skal bevares. Der skal til enhver tid anlægges det antal parkeringspladser, der efter kommunalbestyrelsens skø n er nødvendige for at imødekomme behovet. Do g skal der altid indhentes tilladelser fra de relevant e myndigheder, se afsnittet om "Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder". Raadvad vandrerhjem, tidligere Raadvad skole. Område F omfatter "restarealerne". Det er fredskovsarealer og kan anvendes til sportsplads, so m vist på bilag 2 og 3. Bebyggelsens omfang og placerin g Der må ikke opføres eller nedrives nogen form fo r bebyggelse eller omhygges uden byggetilladelse/ anmeldelse eller tilladelse og dispensation fra de n rette myndighed, se i øvrigt de følgende afsnit o m "Ubebyggede arealer" og "Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder". Bebyggelsens ydre fremtræde n Områdets bebyggelse er fredet i henhold til lov o m bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Det overordnede mål med en fredning er, at bygningerne og i visse tilfælde også deres omgivelser opretholdes, som de så ud på fredningstids - punktet i Sportsplads. Alle bygningsarbejder på fredede bygninger - såve l indvendige som udvendige, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

7 placere bebyggelse, opstille campingvogne elle r lignende. Dispensation herfra kræver tilladelse fr a Københavns Amt, idet området ligger i landzone. På de ubebyggede arealer må der ikke etablere s udendørs antenneanlæg eller parabolantenner, herunder antenner til mobiltelefoni. Se i øvrigt det følgende afsnit "Tilladelser elle r dispensationer fra andre myndigheder". Ledningsanlæ g Vejbelysning og etablering af el-ledninger må ku n etableres med tilladelse fra relevant myndighed. Opsætning af skilte, belysning m.v. kræver ligeled - es en tilladelse. Der må kun opsættes et fælles antenne- og/eller parabolanlæg for hele lokalplanen s område efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. De r må dermed ikke opsættes individuelle parabolantenner på bebyggelsen, se endvidere afsnit om ubebyggede arealer. Særlige bestemmelse r Der må ikke etableres bebyggelse eller beplantnin g nærmere end 2,5 m fra hovedkloakledningens midte uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Se i øvrigt det følgende afsnit "Tilladelser elle r dispensationer fra andre myndigheder" samt lo v om bygningsfredning og bevaring af bygninger o g bymiljø 10. Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer skal bevares og må ikk e ændres uden tilladelse. Med undtagelse af Raadvad Kros umiddelbare omgivelser er samtlige ubebyggede arealer inden for lokalplanens område om - fattet enten af bygningsfredning med omgivelser el - ler af Mølleåfredningen. Det betyder bl.a., at der ikke må opføres ny bebyggelse, opsættes skilte, fjernes eller tilføjes beplantning, ændres i hegning, gærder, stemmeværk, belægninger, foretages terrænændringer m.m. uden tilladelse fra relevan t myndighed i hvert enkelt tilfælde. De umiddelbare omgivelser til Raadvad Kro o g daginstitutionen Bøgely samt en del af vandrer - hjemmets matrikel er også beliggende i fredskov. Dette betyder, at der ikke uden tilladelse Skov- o g Naturstyrelsen må opføres bygninger eller anlæg eller gennemføres terrænændringer på diss e arealer. Såfremt der er ubebyggede arealer, som ikke er om - fattet af ovenstående, så er naturbeskyttelsesloven s bestemmelser gældende. Ifølge denne lov må ma n ikke ændre i tilstanden af jord- og stendiger o g lignende. Inden for en afstand på 300 meter fr a skov og 150 meter fra søer og åer må man ikke Raadvad Kro set fra broen. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndig - heder Fredningsforhol d Bygningsfredning : Idet der henvises til bilag 1 og 4 er følgende areale r og bygninger inden for lokalplanens område fred - ede i henhold til lov om bygningsfredning : Raadvad Kro, beliggende Raadvad 52, del a f matr.nr. 2a Jægersborg Dyrehave, Vedbæk. Fredningen omfatter: Hovedbygning med side o g bagbygninger. Raadvad komplekset, beliggende Raadvad 3-30 o g matr.nr. 2d Jægersborg Dyrehave, Vedbæ k og matr.nr. 1 b Jægersborg Dyrehave, Taarbæk. Fredningen omfatter : Hele området og alle bygninger og anlæg. Bøgely, beliggende Raadvad 2, matr.nr. li Jægers - borg Dyrehave, Taarbæk. Fredningen omfatter: De t

8 trelængede bygningskompleks og den fritliggende bygning mod øst. Vandrerhjemmet, beliggende Raadvad 1, matr.nr. 11 Jægersborg Dyrehave, Taarbæk. Fredningen omfatter: Hovedbygningen (den tidligere skolebygning), de to pavilloner samt haven. Fredskov Opførelse af bygninger eller anlæg og udførelse af terrænændringer på fredskovsarealer må kun ske med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, se illustration med fredskovsarealer. Enhver ændring af eksisterende forhold ud over almindeligt vedligehold kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Fredning af Mølleådalen: Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund og dermed arealer langs Mølleåen i Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommune, er omfattet af fredning i henhold til lov om naturbeskyttelse. Det fredede område, som vist på bilag 4, skal således bevares i dets nuværende tilstand. Idet der henvises til bilag 1 og 4 er følgende arealer inden for lokalplanens område omfattet af Mølleåfredningen: Matr.nr. 1 i Jægersborg Dyrehave, Taarbæk Del af matr.nr. 1 a Jægersborg Dyrehave, Taarbæk Del af matr.nr. 2a Jægersborg Dyrehave, Vedbæk En dispensation fra fredningsbestemmelserne kan kun meddeles af fredningsnævnet for København. Lov om naturbeskyttelse Lokalplanområdet er omfattet af lov om naturbeskyttelse. Dette har mest betydning for de arealer, som ikke er omfattet af fredningen af Mølleådalen. Som følge af loven må der inden for lokalplanens område bl.a. ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger eller placeres bebyggelse, campingvogne eller lignede inden for 300 meter fra skovbyggelinie og inden for 150 meter fra sø- og å- beskyttelseslinie. Eventuel dispensation herfra kræver tilladelse fra Københavns Amt, da området ligger i landzone. Mølleåen Mølleåen er et amtsvandløb. Københavns Amt har i 1996 udarbejdet et regulativ for vandløbet, som bl.a. indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse og vedligeholdelse. Regulativet skal følges ved arbejder m.m. omkring Mølleåen. Lokalplanens bestemmelser medfører ingen umiddelbar indvirkning på Mølleåen. Fredskovsarealer Fortidsminder Der er begrundet formodning om tilstedeværelse af fortidsminder inden for lokalplanområdet. Findes der fortidsminder under et jordarbejde på et areal, vil de i givet fald være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). De antikvariske myndigheder f.eks. Museet på Kroppedal anbefaler, at området udgraves arkæologisk forud for eventuelle anlægsarbejders iværksættelse. Ophævelse af lokalplaner Lokalplan 27 i Lyngby-Taarbæk Kommune og lokalplan 40 i Søllerød Kommune ophæves i sin helhed med vedtagelsen af denne lokalplan.

9 Lokalplanens forhold til anden planlægnin g Regionplan Regionplanen for Københavns Amt fastlægger d e overordnede retningslinjer for kommune- og lokal - planlægningen i Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommune. lægges ikke op til ændringer i det eksisterende værdifulde kulturmiljø, på landskabet eller i skoven i øvrigt. Trafi k Området betjenes af offentlig busdrift. Svenskevej er en privat fællesvej. Svenskevej er den eneste adgangsvej for biltrafik til området. Svenskevej ende r "blindt" ved indgangen til Jægersborg Dyrehave. Lokalplanens område gennemskæres af en af amtets prioriterede hovedstier, se bilag 2. Hovedstie n fastlægges og bevares i lokalplanen. Der ændre s ikke på de eksisterende trafikforhold i denne lokal - plan. Lageret. Boliger. Vandindvindin g Der er begrænsninger på vandindvindingen i området. Det betyder, at der som hovedregel ikke vi l blive givet tilladelse til indvinding af vand. Møllehuset og Kildehuset. Boliger. Drikkevandsinteresse r Området er udpeget som et område med særlig e drikkevandsinteresser, det vil sige, at der inden fo r området som hovedregel ikke må placeres virksom - heder eller anlæg, der har aktiviteter, der kan tru e grundvandet. Lokalplanen hindrer placering a f grundvandstruende virksomheder. Friluftsområd e Området er en del af et større areal omkring Dyre - haven og Jægersborg Hegn, der er udlagt til et regionalt friluftsområde - Dyrehaveområdet. Biologisk kerneområd e Raadvad ligger biologisk set i et kerneområde. Om - rådet er omfattet af såvel Mølleådalens frednin g samt bygningsfredninger, der medtager de nær e omgivelser. Lokalplanen lægger ikke op til fysiske udviklingsmuligheder i området og Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommune anser, at hensynet ti l kerneområdet er tilgodeset fuldt ud. Kulturhistori e Kulturhistorisk er Raadvad udpeget som et værdi - fuldt kulturmiljø, hvor der også er landskabelig e interesser og eksisterende og planlagt skov. Der Lave værkstedsbygninger.

10 Internationalt naturbeskyttelsesområde Raadvad grænser både mod vest og mod øst op ti l et af Danmarks internationale naturbeskyttelsesområder. Nedre Mølleådal er således nævnt som e t område omfattet af EF-habitatområder (nr. 144 o g H191 i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde r 1. november 1998). Lyngby-Taarbæk og Søllerø d Kommune vurderer, at en vedtagelse af denne lokalplan ikke vil forringe levemulighederne for d e truede plante- og dyrearter. Kommuneplanen Lyngby-Taarbæk Kommun e Kommuneplan , revision '98 fo r Lyngby-Taarbæk Kommune fastlægger dels hovedstrukturen for hele kommunen og dels rammer fo r indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelt e bydele og områder i kommunen. Lokalplanens område er beliggende i Landskabs - området, og er omfattet af rammerne for områd e , Raadvad. For område gælder følgende rammer : Landskabsområdets anvendelse fastlægges ti l andre formål ; boliger, værksteder, uddannelses - center samt udflugtsformål. Der må kun opføres nye mindre bygninger, de r er nødvendige for områdets anvendelse til udflugtsformål; dog må der ske nødvendige mind - re udvidelser af eksisterende bygninger. Der må kun ske nedlæggelse af boliger i forbindelse med sammenlægninger eller ved over - gang til offentlige institutionsformål, naturskol e og lign. For område La.E2 Raadvad gælder følgend e rammer : Områdets anvendelse fastlægges til erhverv : hotel og restaurationsvirksomhed, herunder bo - lig for ejer/bestyrer af hotel eller restaurationsvirksomhed, værksteder og formål, der under - støtter de rekreative, kulturhistoriske og land - skabelige interesser m.v. i området, samt til offentlige formål : naturskole og udflugtsformål. Der må ikke opføres yderligere bygninger bortset fra mindre anlæg, der er nødvendige fo r driften. Placering og udformning af bygninger skal sk e under hensyntagen til områdets kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige værdier. Der skal fastlægges retningslinier for området s udformning og pleje og for omfanget af udflugtsaktiviteter, således at områdets særlige karakter kan bevares. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan for Søllerød Kommune. Zonestatu s Lokalplanområdet er og forbliver i landzone. Lokalplanens påvirkning på miljøe t Lokalplanen indebærer ingen fysiske ændringer i det eksisterende miljø. Naturskolens mulighed fo r udvidede Iokalefaciliteter vil øge mulighederne fo r at anvende området til udflugtsområde. Omradet er desuden omfattet af bygnings- og natur - fredning, naturbeskyttelse og kystnærhedszone. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammern e for Lyngby-Taarbæk Kommunes kommuneplan. Kommuneplanen Søllerød Kommun e Kommuneplan for Søllerød Kommune fastlægger dels hovedstrukturen for de overord - nede mål for udviklingen og arealanvendelsen i Søllerød Kommune, dels rammer for indholdet a f den fremtidige lokalplanlægning for de enkelte områder. Lokalplanområdet er beliggende i landområdet o g er omfattet af bestemmelser for erhvervsområde r langs Mølleåen, rammeområde La.E2 Raadvad. Eksisterende Naturskole. Åhuset. Kommuneatla s Bebyggelsen i området er udpeget som freded e bygninger. Fredningen blev foretaget i Andre forhol d Fredningsforhold, forhold i relation til naturbeskyttelse, fredskov, Mølleåen og fortidsminder, s e

11 under lokalplanens indhold i afsnittet om 'Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder" og under bestemmelserne pkt. 11. Kystnærhedszone Området ligger ca. 1,5 km fra Øresundskysten. Det ligger derfor inden for den zone på 3 km, der er omfattet af Planlovens bestemmelser om kystnære zoner. En realisering af lokalplanen vil ikke påvirke kystlandskabet. Varmeplan Varmeanlæg inden for lokalplanens område i såvel Søllerød som Lyngby-Taarbæk Kommune skal godkendes af begge kommunalbestyrelser efter det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag. Raadvad ligger i et område, der i Søllerød Kommune er udlagt til individuel opvarmning. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan for Søllerød og Lyngby-Taarbæk Kommune. Tag- og overfladevand skal føres til faskine på egen grund. Spildevand afledes til Lyngby-Taarbæk Kommune. Den eksisterende hovedkloakledning på matrikelnumrene 1 a, 1 b og 11 Jægersborg Dyrehave, Taarbæk og på matrikelnumrene 2a og 2d Jægersborg Dyrehave, Vedbæk skal ligge uforstyrret, og der må ikke plantes træer eller placeres bebyggelse indenfor en afstand af 2,5 m målt fra ledningens midte uden Kommunalbestyrelsens tilladelse, se illustration med angivelse af hovedkloakledninger. Kort over hovedkloakledninger. Vandforsyning Lokalplanområdet ligger i Lyngby-Taarbæk Kommunes vandforsyningsområde.

12 Lokalplanens retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning, 18 om lokalplaners retsvirkninger, og kapitel 14: Klage og søgsmål. 10

13 Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR. 187 FOR RAADVAD l henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 440 af 10. juni 2003) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1 nævnte område. 1. Formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at sikre og bevare bebyggelses- og landskabskarakteren samt karakteren i det eksisterende miljø, at fastlægge anvendelsen af området til boligformål, offentlige formål herunder naturskole, anden publikumsorienteret service, udflugtsformål samt værksteder og formål, der understøtter de rekreative, kulturhistoriske og landskabelige interesser. 2. Område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter følgende matr. nr.: 1 b, 1 i, 11 og del af la, alle Jægersborg Dyrehave, Taarbæk samt 2d og del af 2a begge Jægersborg Dyrehave, Vedbæk samt parceller, der efter den 1. maj 2004 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Området opdeles i delområderne A, B, C, D, E og F som vist på bilag Lokalplanområdet er beliggende i Lyngby- Taarbæk og Søllerød kommuner og forbliver i landzone. 3. Områdets anvendelse 3.1 Område A må kun anvendes til boligformål til helårsbeboelse. De på bilag 3 med fed streg optrukne bygninger kan dog i stueetagen anvendes til værksteder i tilknytning til hver enkelt bolig med kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. lige godkendelse ske nedlæggelse af boliger i forbindelse med sammenlægninger eller ved overgang til offentlige institutionsformål, naturskole eller lignende. 3.3 Område B må kun anvendes til værksteder, samt formål, der understøtter og knytter sig til områdets rekreative, kulturhistoriske og landskabelige interesser, herunder naturskole, undervisningsog udflugtsformål. 3.4 Område C må kun anvendes til hotel/restaurant samt bolig for ejer/bestyrer og til udflugtsformål, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse kan indpasses i Raadvads særlige miljø. 3.5 Område D må kun anvendes til institution for børn, unge og ældre eller til bolig til helårsbeboelse. 3.6 Område E må kun anvendes til vandrerhjem samt bolig for ejer/bestyrer og til udflugtsformål, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse kan indpasses i Raadvads særlige miljø. 3.7 Område F er fredskovsarealer og kan anvendes til sportsplads, som vist på bilag 2 og Det er indenfor lokalplanens område tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boliger under forudsætning af, at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende bolig, at virksomheden efter Kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres herunder ved skiltning eller lignende, og områdets karakter ikke brydes, at virksomheden ikke medfører væsentlige gener i form af støj, lugt, rystelser og lignende, og at virksomheden ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning eller skaber behov for parkering, der ikke er plads til indenfor området. 3.9 Ændring af nuværende anvendelse i området kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk.1, såfremt den ændrede anvendelse er i overensstemmelse med lokalplanens punkter 3, 6, 7 og Udstykninger 3.2 Der må kun efter kommunalbestyrelsens sær- 4.1 Yderligere udstykning må ikke finde sted. 11

14 Dog er det tilladt at foretage mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig vej, sti og friarealer samt forsynings- og afløbsledninger. 8.2 På de ubebyggede arealer må der ikke etableres udendørs antenneanlæg eller parabolantenner, herunder antenner til mobiltelefoni. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges med lokalplanen ikke nye veje og stier i området. 5.2 Den eksisterende regionale hovedsti samt den markerede offentlige sti gennem Raadvad skal bevares, se bilag Den eksisterende busvendeplads skal bevares, se bilag Der skal til enhver tid anlægges det antal parkeringspladser, der efter kommunalbestyrelsens skøn er nødvendige for at imødekomme behovet, se pkt. 11, note 1 og Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der må ikke opføres ny bebyggelse eller ske nedrivninger af eksisterende bebyggelse i området, se pkt. 11, note 1 og Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Områdets bebyggelse er fredet i henhold til bygningsfredning. Enhver ændring af eksisterende forhold, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse, se pkt. 11, note Skiltning og reklamering eller lignende må kun finde sted med Kulturarvsstyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, se pkt. 11, note Der må kun opsættes ét fælles antenneog/eller parabolanlæg for hele lokalplanens område efter godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen, se pkt. 8.2 og pkt. 11, note Ubebyggede arealer 8.1 De ubebyggede arealer skal bevares og må kun ændres med tilladelse fra relevant myndighed, se pkt. 11, note 1 og Ledningsanlæg 9.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må kun etableres med fredningsmyndighedens tilladelse, se pkt. 11, note 1 og Særlige bestemmelser 10.1 Den eksisterende hovedkloakledning, beliggende på området skal ligge uforstyrret. Der må ikke placeres bebyggelse eller etableres beplantning m.v. uden kommunalbestyrelsens tilladelse inden for et areal med en bredde på 2,5 m, målt fra ledningens midte. 11. Tilladelse fra andre myndigheder 11.1 Der må ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra: Kulturarvsstyrelsen vedrørende arealer og bebyggelser fredet i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Fredningsnævnet for København vedrørende arealer fredet i henhold til lov om naturbeskyttelse (Fredning af Mølleådalen). Københavns Amt vedrørende både Mølleåen i henhold til Mølleåregulativet og arealer beliggende inden for skovbyggelinie, sø- og å- beskyttelseslinie samt sten- og jorddiger i henhold til lov om naturbeskyttelse. Skov- og Naturstyrelsen vedrørende fredskovsarealer i henhold til skovloven. De antikvariske myndigheder vedrørende fortidsminder i henhold til museumsloven. Note 1, se bilag 3 og 4. Områderne A, B, og E: Områdets bebyggelse og omgivelser er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. Enhver ændring af eksisterende forhold, herunder opførelse af ny bebyggelse, kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. En del af område E er 12

15 omfattet af fredskov i henhold til skovloven. Der må ikke opføres bygninger eller anlæg eller gennemføres terrænændringer uden tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen. Område C: Områdets bebyggelse er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. Enhver ændring af eksisterende forhold kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. Området er beliggende i fredskov i henhold til skovloven. Der må ikke opføres bygninger eller anlæg eller gennemføres terrænændringer uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Område D: Områdets bebyggelse er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. Enhver ændring af eksisterende forhold kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. Området er desuden fredet i henhold til lov om naturfredning. Enhver ændring af områdets tilstand, herunder opførelse af ny bebyggelse, kræver fredningsnævnets tilladelse. En del af område D er omfattet af fredskov i henhold til skovloven. Der må ikke opføres bygninger eller anlæg eller gennemføres terrænændringer uden tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen. Lokalplanen vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 25. oktober Rolf Aagaard-Svendsen Borgmester / Bjarne Holm Markussen Direktør Lokalplanen vedtaget af Søllerød Kommunalbestyrelse den 27. oktober Erik Fabrin Borgmester / Carl Steen Berggreen Direktør Område F. Området er fredet i henhold til lov om naturfredning. Enhver ændring af områdets tilstand, herunder opførelse af ny bebyggelse, kræver fredningsnævnets tilladelse. Området er beliggende i fredskov i henhold til skovloven. Der må ikke opføres bygninger eller anlæg eller gennemføres terrænændringer uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Note 2 Lokalplanområdet er omfattet af lov om naturbeskyttelse. Som følge heraf må der bl.a. ikke ske ændring i sten og jorddiger eller placeres bebyggelse, campingvogne eller lignende inden for 300 m skovbyggelinie og inden for 150 m sø- og åbeskyttelseslinie. Eventuel dispensation herfra kræver tilladelse fra Københavns Amt. 12. Ophævelse af lokalplaner 12.1 Lokalplan 27, vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommunes kommunalbestyrelse den 15. november 1982, tinglyst den 20. januar 1983, og lokalplan 40 vedtaget af Søllerød Kommunes kommunalbestyrelse den 24. november 1982, tinglyst den 20. januar 1983, ophæves i sin helhed. 13

16

17 EKSISTERENDE FORHOLD Mål: 1: m LOKALPLAN Ummtmiil REGIONAL HOVEDSTI ^ j OFFENTLIG STI 187 PLANAFDELINGEN BYPLANOMRÅDET DATO: PLANAFDELINGEN TEKNISK FORVALTNING SØLLERØD KOMMUNE LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE BILAG

18

19

20 Lokalplanen er udarbejdet af Søllerød Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden fra den 6. juli 2004 til den 14. september Lokalplanen er endeligt vedtaget af Søllerød Kommunalbestyrelsen den 27. oktober 2004 og af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 25. oktober Lokalplanen er offentliggjort og gældende fra den 9. december 2004.