Tavshedspligt gav søvnløse nætter. Side 12-13

Transkript

1 nr. 6 juni 2006 Tavshedspligt gav søvnløse nætter Side OK2007: Optaktsmøder over hele landet Side 4-5 Uddannelsesaftale sikrer job Side 8-9 Vinder i global kamp om job Side 10-11

2 Stop så det svineri Leder Mindst 20 danskere dør hvert år af salmonella-forgiftning og bliver syge af den mad de spiser, fordi vi har en flok politikere, der ikke lever op til deres ansvar, men sætter private virksomheders profitinteresser over hensynet til befolkningens sikkerhed og sundhed. Det kan man udlede af den seneste fødevareskandale, der blev rullet op lige før pinse. Dagbladet Politiken kunne afsløre, at Danmarks største butikskæde, den A.P. Møller-ejede Netto fuldt lovligt sælger salmonella-inficeret kød til intetanende forbrugere, importeret fra et tysk slagteri. Af ti pakker fersk kalkunbryst var samtlige ti inficeret med salmonella. Hvor mange der er blevet forgiftet og syge af det inficerede kød inden svineriet blev afsløret, melder historien intet om. At Netto søger at fedte skandalen af på den danske importør og det tyske slagteri, der har leveret kødet, er måske forståeligt nok, men fritager ikke butikskæden for et ansvar. Det værste er nemlig, at det salmonella-inficerede kød fuldt lovligt kan sælges til danske forbrugere, uden at Fødevarestyrelsen kan gribe ind. I Danmark er det nemlig lovligt at sælge kød med salmonella-bakterier, selv om folk kan blive alvorligt syge af det og tilmed dø, hvis det går helt galt. Foragt for forbrugerne For kun to måneder siden fandt Fødevarestyrelsen også inficeret kalkunkød fra det samme tyske slagteri, der også blev solgt i Netto. Dengang var der tale om den særlig smitsomme type DT104, og hele sendingen på 7,2 tons kalkunkød blev trukket ud af Netto-butikkerne. Ikke desto mindre har Netto lige siden solgt kalkunkød fra det selv samme tyske slagteri. Denne gang er der tale om to andre salmonella-typer, der ifølge eksperter er mindst lige så farlige. De er tilmed resistente over for antibiotika. Derfor er det meget svært at behandle mennesker, der er blevet syge af at spise det inficerede kød. Alligevel er det fortsat fuldt lovligt at sælge det i Danmark. Og det bliver det. 40 procent af al importeret kød og 5 procent af det danske kød har forekomster af salmonella. I modsætning til for eksempel Sverige og Finland, hvor der er totalt forbud mod salmonella-inficeret kød. At Nettos indkøbsdirektør beklager afsløringen og lover at tale med leverandøren, så vi kan sikre os, at vi kommer ned på et lavere niveau for salmonella, viser en uhørt kynisme og foragt for forbrugerne. Forbrugerne skal ganske enkelt ikke finde sig i at få smidt farlige og bakteriefyldte fødevarer i hovedet og blive udsat for alvorlig sygdom og risiko for at dø, mens Netto-cheferne prøver at komme ned på et lavere niveau for salmonella. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i det svineri. Produktansvar Hvis virksomhederne ikke selv kan finde ud af det, må politikere tage affære. Men også denne skandale viser, at den ansvarlige minister og politikerne fra regeringspartierne tilsyneladende intet har lært. Det kan godt være, at forbrugerminister Lars Barfod (K) har ret i, at EU-regler forhindrer Danmark i at forbyde import af salmonella-inficeret kød, men så må ministeren for en gangs skyld mande sig op og tage det opgør i EU, der åbenbart skal til for at få stoppet skandalen. Og hvis det ikke er nok så må Danmark indføre en helt anderledes lovgivning om produktansvar, så også butikskæder som Netto eller de grossister og importører, der leverer fordærvede og inficerede fødevarer, får et ansvar og rammes økonomisk eller decideret får forbud mod at handle med fødevarer. Det er åbenbart kun når virksomhederne rammes på pengepungen, de tager deres ansvar alvorligt. Nok skal vi ikke have amerikanske tilstande, hvor emsige advokater kan rejse krav om horrible erstatninger mod virksomheder for selv ubetydelige fejl, men firmaerne må helt anderledes end i dag kunne gøres ansvarlige for dens slags svineri, som forbrugerne igen og igen udsættes for. indhold Gyldent håndtryk 3 OK2007: Optaktsmøder 4 Fordobler produktionen og fyrer 50 6 Uddannelsesaftale sikrer NOVO-job 8 Vinder i global kamp om job 10 Tavshedspligt gav søvnløse nætter 12 Juleferien på Danscan slut 14 Ratepensionen fordobles 15 Lang sommerferie og så 4 dages uge 16 Vestfrost på vej til Tyrkiet 17 International fagbevægelse 18 Farvel til CO efter 12 år 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Tillidsrepræsentant Evald Hansen, Maersk Container Industri, Tinglev. Foto: Karin Riggelsen.

3 Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Gyldent håndtryk til fabriksarbejdere Op til 6 måneders løn svarende til kr. til opsagte medarbejdere Enzym-virksomheden Novozymes A/S vil reducere medarbejderstaben med 42 ansatte. De første medarbejdere ventes at fratræde ved årsskiftet, og de planlagte afskedigelser berører medarbejdere i København, Bagsværd og Kalundborg. Tillidsfolkene ved Novozymes A/S har indgået en unik aftale med ledelsen om fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen giver opsagte medarbejdere mulighed for at opnå et gyldent håndtryk ved at blive i jobbet i opsigelsesperioden og dermed hjælpe virksomheden. Et eksempel: En medarbejder, der har været ansat i 8 år, vil opnå en fratrædelsesgodtgørelse på 6 måneders løn. Det svarer til omkring kr. En medarbejder med et års ansættelse vil kunne opnå en ekstra månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse ved at arbejde i hele opsigelsesperioden. Fællestillidsrepræsentant Bo Hansen fra Novozymes A/S jubler ikke over aftalen: - Det er aldrig tilfredsstillende, når der bliver afskediget medarbejdere. Men sammenlignet med mange andre aftaler i industrien er det fint nok, at der er mulighed for at vælge eller fravælge en økonomisk gulerod. Alle 42 medarbejdere heraf mindst 30 i produktionen som er blevet prikket i forbindelse med runden, er omfattet af aftalen. Alle blev opsagt 2. maj og oplyst om, hvornår de skal fratræde. Det er en forudsætning for at opnå den ekstra fratrædelsesgodtgørelse, at de forbliver i virksomheden i opsigelsesperioden. Vil fastholde job Ifølge Novozymes sker reduktionen af medarbejdere i koncernens supply chain organisation for at fastholde arbejdspladser i Danmark på lang sigt. Reduktionerne sker, efter at der er gennemført omfattende proces- og effektivitetsforbedringer. Koncernen har sammenlignet omkostningerne ved at flytte aktiviteter til lande med lavere produktionsomkostninger. Men det viser sig, at det fortsat kan betale sig at beholde aktiviteterne i Danmark. - Vi beklager, at det på kort sigt berører medarbejderne, og vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at hjælpe til at finde nyt job og med økonomisk kompensation, oplyser Peder Holk Nielsen, koncerndirektør i salg og marketing. Fællestillidsrepræsentant Bo Hansen jubler ikke over aftalen, men synes det er fint nok, at der er mulighed for at vælge eller fravælge en økonomisk gulerod. To gyldne håndtryk At næsten alle ansatte ved Novozymes er ansat på funktionærlignende vilkår, kan være en økonomisk fordel for nogle af de ældre opsagte medarbejdere med høj anciennitet. De kan opnå to gyldne håndtryk ved fratræden: Foruden fratrædelsesgodtgørelse ved at udvise trofasthed over for koncernen i opsigelsesperioden er der efter funktionærloven mulighed for at opnå en ordinær fratrædelsesgodtgørelse. Det vil sige en fratrædelsesgodtgørelse i form af en månedsløn til medarbejdere med 10 års anciennitet. Medarbejdere med henholdsvis 15 og 18 års anciennitet kan se frem til en fratrædelsesgodtgørelse på 2 eller 3 månedslønninger som minimum plaster på såret. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach OK 2007: Optaktsmøder over hele landet Formanden og næstformanden i CO-industri møder tillidsrepræsentanter og repræsentanter for afdelinger ved 12 optaktsmøder i oktober og november Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af 2007 er for længst i fuld gang. OK-kravene fra afdelinger og klubber bliver i disse måneder drøftet på generalforsamlinger og klubmøder og blandt tillidsrepræsentanter og i afdelingerne. Kravene skal være afleveret til COindustri senest 1. oktober. Og som optakt til OK 2007 tager formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, og næstformanden, Børge Frederiksen, gruppeformand i 3F s Industrigruppe, i oktober og november på en landsturné, hvor de ventes at mødes med op til flere tusinde tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra medlemsforbundenes afdelinger for at drøfte deres syn på de kommende overenskomstforhandlinger. Forud for overenskomstforhandlingerne i 2004 var CO-industris to topforhandlere for første gang på en række møder rundt om i landet med repræsentanter for de ansatte i industriens virksomheder. Det blev en dundrende succes med op mod deltagere på de dengang ni optaktsmøder. Det gav både forhandlerne og deltagerne en helt anderledes forståelse for holdningerne og spillet bag overenskomstforhandlingerne. Og samtidig fik CO s topforhandlere gode råd og ideer med hjem fra møderne med de tillidsvalgte fra arbejdspladserne. Råd og ideer, der senere kom til at indgå i det endelige forhandlingsresultat. Det er denne succes CO-industri vil gentage, og denne gang med hele 12 optaktsmøder spredt ud over hele landet. Optaktsmøderne til OK 2007 starter alle kl med spisning og ventes at slutte ved 21-tiden. Ved alle møderne er der oplæg til OK 2007 ved Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen med efterfølgende debat. Mødeplanen ser således ud: 4. oktober 2006: Aalborg Kongres Center, Radiosalen Europaplads 4, Aalborg. 11. oktober 2006: LO - Århus, Skt. Knuds Torv, Århus. 18. oktober 2006: Metal København Nyropsgade 25, København. 19. oktober: Esbjerg Højskole, Stormgade 200, Esbjerg. 26. oktober 2006: Metalskolen, Holstebro Nybo Bakke 8, Holstebro. 1. november 2006: Smålandshavet Enø Kystvej 55, Karrebæksminde. 2. november 2006: LO-Skolen, Helsingør. 8. november 2006: Odense Congress Center Ørbækvej 350, Odense. 13. november 2006: Comwell Roskilde Vester Kirkevej 12, Roskilde. 16. november 2006: Folkehjem Haderslevvej 7, Aabenraa. 21. november 2006: SAS Radisson/Fredensborg Hotel Strandvejen 115, Rønne. 23. november 2006: Fredericia Messecenter Vestre Ringvej 101, Fredericia. 26. oktober Holstebro 19. oktober Esbjerg Tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter inden for CO-industri-området bliver inviteret til møderne om overenskomstforhandlingerne Tilmelding til møderne skal ske til din lokale afdeling senest en uge før mødet. På oversigten kan du se planen for optaktsmøderne til OK 2007 og hvilke (nye) kommuner de enkelte møder omfatter.

5 21. november Rønne 4. oktober Aalborg 11. oktober Århus 2. november Helsingør 23. november Fredericia 13. november Roskilde 18. oktober København 8. november Odense 1. november Karrebæksminde 16. november Aabenraa CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Nils Rosenvold Fordobler produktionen i Fredericia og fyrer 50 Carlsberg lukker i Valby, fordobler produktionen i Fredericia og afskediger 50 bryggeriarbejdere Når Carlsberg lukker bryggeriet i Valby, vil det ikke alene koste 240 københavnske bryggeriarbejdere jobbet. Carlsberg vil flytte, samle og fordoble ølproduktionen i Fredericia. Men vil afskedige 50 bryggeriarbejdere i Fredericia. Det oplyser fællestillidsrepræsentant Hans S. Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Fredericia er hovedbryggeri for Carlsberg, Coca Cola og hovedterminal for distribution af øl og sodavand. Der er omkring 800 ansatte, og heraf er 550 overenskomstansatte. Når Carlsberg efter 161 år lukker sit bryggeri i Valby og flytter til Fredericia, vil der ikke være vindere blandt bryggeriarbejdere. Truckførere med certifikat vil blive overhalet af førerløse truck. Og lagerarbejdere vil blive ofre for automatisering og rationalisering. - For de overenskomstansatte her i Fredericia får lukningen i Valby og overførsel af produktionen hertil den konsekvens, at der sandsynligvis forsvinder 50 arbejdspladser, oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. - Det lyder måske underligt, men der vil trods en fordobling af produktionen forsvinde arbejdspladser på grund af automatisering. Det er primært i logistikken, vi mister arbejdspladser. Men det er også på bryggeriet og på Cola. Alle, der kører truck i dag, vil ikke køre truck i fremtiden. Automatiserer intern transport Årsagen er, at Carlsberg investerer omkring 800 mio. kr. i at gøre Fredericia til et af de mest effektive bryggerier i Europa. Blandt andet ved automatisering og rationalisering af ølproduktion, intern transport og lager. Bryggeriets årlige produktionskapacitet bliver næsten fordoblet fra 2,5 mio. hektoliter til 4,3 mio. hektoliter. Der bygges nyt bryghus, og tapperiet udvides fra 4 til 7 ølkolonner. Det nye produktionsapparat tager højde for, at der i de senere år er sket et fald i salget af flaskeøl til fordel for dåseøl. Og der satses meget på fadøl. Nogle af kolonnerne samt de store lagertanke og andet materiel flyttes fra Valby til Fredericia. Carlsberg vil bygge et af Danmarks største og mest automatiserede højlagre i Fredericia. Med plads til paller. Eller 56 millioner flasker øl og sodavand. Det nye højlager bliver fuldt integreret med produktions- og lagerfaciliteter. Og størstedelen af den interne transport bliver automatiseret. - Transporten vil foregå på et internt skinnesystem med monorail og slæder, der kører fra de enkelte kolonner uden betjening og direkte ind på højlageret, oplyser Hans Andersen. - Og så kommer der LGV, førerløse truck. Det betyder, at vi skal af med mennesker her på matriklen. Det er hovedsagelig truckpladser, der forsvinder. Brug for højere kvalifikationer Ifølge Hans S. Andersen vil der blive oprettet nye stillinger, men her vil der være behov for højere uddannede, faglærte og edb-specialister. Uddannelsesbehovet og behovet for opkvalificering af den nuværende medarbejderstab vil der blive forhandlet om. - Min reaktion er, at vi taber job her og nu, men vinder eller fastholder arbejdspladser på sigt. Den ny teknologi er med til at fremtidssikre bryggeriet i forhold til globaliseringen. Og vi vil også have et højere uddannelsesniveau, siger fællestillidsrepræsentanten fra Fredericia. 35 mio. kr. til fratrædelser Tillidsrepræsentant Torben Olsen fra Carlsberg i Valby har deltaget i forhandlinger om fratrædelsesgodtgørelse for de 240 overenskomstansatte medarbejdere i Valby, der vil blive berørt af lukningen. Mange har arbejdet på Carlsberg i Valby 25, 35 og 40 år og vil måske få vanskeligt ved at finde andet arbejde. Ifølge Torben Olsen er der afsat 35 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelse. Han bekræfter, at der er opnået et forhandlingsresultat i slutningen af maj, men han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse om eller kommentere resultatet. Torben Olsen afventer, at medarbejderne har taget stilling til udspillet. Det foregår ved et stormøde i juni, og resultatet vil sandsynligvis blive sendt til afstemning. Sparer 130 mio. kr. Carlsberg Danmark forventer en årlig effektiviseringsgevinst på cirka 130 mio. kr., når ølproduktionen er samlet i Fredericia. Flytningen af produktionen vil også koste nogle chauffører deres nuværende arbejde. Med lukningen af produktionen vil trafikbelastningen i København mindskes, idet der årligt kører cirka lastvognstog til og fra bryggeriet i Valby. Carlsberg havde et driftsoverskud på 3,5 milliarder kroner og en omsætning på 38 milliarder kroner i Trods fordobling af produktionen forsvinder der arbejdspladser på bryggeriet i Fredericia, siger fællestillidsrepræsentant Hans S. Andersen.

7 CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Uddannelsesaftale kan sikr af job ved Novo Uddannelsesaftale sikrer, at 140 ufaglærte hvert år i de kommende 7 år kan få en erhvervsuddannelse som industrioperatør Novo Nordisk A/S sætter turbo på uddannelsen af specialarbejdere. Alle uden en uddannelse skal i de kommende år have en uddannelse. Det vil foregå i arbejdstiden. Og med fuld løn. Firmaet betaler. Specialarbejdere uden erhvervsuddannelse vil få tilbud om at tage en erhvervsuddannelse, som industrioperatør. Hvert år skal 140 medarbejdere på skolebænken, hvor de skal opkvalificeres til faglært niveau som industrioperatør. Målet med uddannelsesaftalen er at øge medarbejdernes kompetencer, så det vil være muligt trods globalisering med fortsat udflytning af produktion og arbejdspladser at fastholde produktion og beskæftigelse i større målestok i Danmark i fremtiden. Det er essensen i en ny netop indgået uddannelsesaftale mellem tillidsrepræsentanter og ledelse ved Novo Nordisk A/S i Danmark. Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen og tillidsrepræsentant Jan Carstensen fra Novo Nordisk er tilfredse med aftalen. De kalder uddannelsesaftalen til anslået 30 millioner kroner for en udfordring til globaliseringen. Kamp om job - Det er et vigtigt led i kampen om at fastholde job og produktion i Danmark, mener tillidsfolkene. De job, der bliver tilbage i Danmark, vil blive mere højt specialiserede. Når der forsvinder job for specialarbejdere, dukker der andre job op. Men der kræves som regel større kompetencer. Kravet til kompetencer stiger til næsten alle nye job i Danmark. - Produktionsapparatet i Novo Nordisk bliver mere avanceret, og derfor bliver vi nødt til at opgradere vore kolleger, forklarer Niels Erik Olsen, formand for Fællesklubben. Uden uddannelse kan vi ikke forvente at fastholde jobbene i Danmark. - De job, der bliver i Danmark, bliver mere og mere kompetencekrævende. De job, der er knap så krævende, vil blive flyttet til udlandet. De nye produktionsmetoder, som bliver mere og mere avancerede, vil fortsat være arbejdsområder for specialarbejdere, men de skal uddannes til at kunne bestride disse job. Uddannelse kan medvirke til at fastholde hundredvis af job ved Novo Nordisk i Danmark. Hvis vi ikke uddanner os, vil vi miste mange arbejdspladser, siger Niels Erik Olsen. Uddannelse til alle Uddannelsesaftalen er blevet forhandlet gennem halvandet år og den færdige aftale er indgået i foråret. Aftalen omfatter produktionen i hele Danmark. Novo Nordisk har i dag specialarbejdere i Danmark. Omkring har ingen erhvervsuddannelse. Men det skal der ændres på i de kommende år. Fremtidsscenariet er, at alle vil være udrustet med en erhvervsuddannelse om få år. Tillidsfolkene roser ledelsen for at have været fremtidsorienteret i forhandlingerne. De fremhæver produktionsdirektør Per Valstorp, som har været meget engageret i projektet. Med fuld løn 140 medarbejdere starter i begyndelsen af 2007 på uddannelsen som industrioperatør. Og der indsættes erstatningsarbejdskraft. De Tillidsrepræsentant Jan Carstensen.

9 e hundredvis mange kommende voksenlærlinge vil opnå samme løn som uddannelsessøgende, som de har haft i produktionen. Det er endnu et incitament til at sikre sig en uddannelse. Til gavn for den enkelte og virksomheden. Tillidsfolk og produktionsledelse er enige om målet: At alle ansatte skal have en uddannelse. At alle ansatte opkvalificeres via uddannelse eller efteruddannelse. Jobgaranti skal fremtidssikres På Novo Nordisk, en international koncern med over ansatte på globalt plan, har tillidsrepræsentanter og ansatte oplevet udflytning af produktion og arbejdspladser: - Novo Nordisk flytter arbejdspladser til udlandet, men der bliver dog stadig ansat nye medarbejdere, også specialarbejdere i Danmark, siger Niels Erik Olsen. Men ikke i samme tempo som tidligere. - Nu har vi igen en runde med udflytninger. Og det har vi haft det sidste halvandet år. En del arbejdspladser er forsvundet til Brasilien og Kina. Det har derfor været nødvendigt alene i Kalundborg at omplacere mellem 200 og 300 medarbejdere. Tillidsfolkene har indgået en aftale med Novo Nordisk for at sikre, at ingen bliver afskediget i forbindelse med udflytning af arbejdsopgaver og job til udenlandske selskaber. Flyttes til andre job - Ingen bliver afskediget ved udflytning, men de bliver via Job Transfer Center omplaceret til andre job ved Novo Nordisk, forklarer Niels Erik Olsen. Det er da kanon, at vi har den jobgaranti. Men det kan blive vanskeligt at fastholde jobgarantien, hvis kollegerne ikke har de nødvendige kompetencer. Eller kan opkvalificeres. Uddannelsesaftalen omfatter foruden uddannelsen af specialarbejderne også en anden sammensætning af uddannelsesudvalget. Det er blevet omgrupperet til et fælles CO-uddannelsesudvalg. Tillidsrepræsentanter fra alle CO-forbund vil i fremtiden samarbejde om uddannelse af specialarbejdere og efteruddannelse af faglærte. Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen medarbejdere halvdelen i Danmark Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd og produktionsfaciliteter i Danmark, Frankrig, USA, Sydafrika, Japan, Brasilien og Kina. På verdensplan beskæftiger virksomheden ved udgangen af 2005 mere end medarbejdere i 79 lande. Godt halvdelen af medarbejderne arbejder ved Novo Nordisk i Danmark i henholdsvis Bagsværd (hovedkontoret), Gentofte, Hillerød, Hjørring, Kalundborg, Måløv og Sorgenfri. På insulinområdet har Novo Nordisk en markedsandel på 45 procent i de industrialiserede lande. Omsætningen i koncernen var i 2005 på 33,7 milliarder danske kroner. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Jens Bach global Vinder i global kamp Vesta s vingefabrikker styrer selv globaliseringen. Effektiviteten er steget, spildet reduceret og arbejdsglæden forhøjet På Vestas vingefabrikker i Lem ved Ringkøbing er det lykkedes at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, at skabe mere spændende arbejdspladser i selvstyrende grupper, forhøje trivsel og arbejdsglæde, øge effektiviteten, begrænse spild og spildtid. En udvikling, der klæder fabrikken godt på til den globale konkurrence. Baggrunden for udviklingen skal findes i produktionssystemet TPM, Total Productive Maintenance/Management, der blev indført på vingefabrikkerne for nogle år siden, oplyser tillids- og sikkerhedsrepræsentant Jesper Søndermark, Vestas. Fabrikschefgruppen talte i 2002 om at organisere arbejdet i produktionen anderledes. Målet var øget effektivitet og forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne via øget ansvar og indflydelse på arbejdsdagen og arbejde i grupper. Samarbejdsudvalget på vingefabrikken bliver informeret om ideen og fabrikschefgruppen arbejder videre med ideen. Efter at have sat sig ind i, hvad TPM går ud på, beslutter virksomheden at starte en TPMproces op med basis i en teamkultur. Nul ulykker Produktionsudviklingsprocessen går for alvor i gang i foråret 2003, og der formuleres mål og visioner, der skal medvirke til at sikre Vestas positionen som en verdensklasse vingeproducent. Målsætningen for TPM hos Vestas er: Nul ulykker, nul fejl, nul spild. - Grundtanken er at folk selv tager ansvar, siger Jesper Søndermark om TPM, som hos Vestas er blevet til sætningen: Vi Tager ansvar, vi Producerer kvalitet, vi Minimerer spild. Medarbejderne bliver delt op i produktionsgrupper. Den traditionelle værkfører og formand er afskaffet. At være teamleder i stedet for værkfører er ikke blot gammel vin på nye flasker. Arbejdslederne har en ny rolle. De skal ikke længere gå og spille værkførere. I dag er de en del af et team. De skal fungere som spilfordelere eller trænere. Mere uddannelse - Medarbejderne skal være selvforvaltende og selvstyrende. Det pålægger produktionsgrupper og den enkelte medarbejder masser af ansvar og indflydelse. Det er en stor omstilling, som kræver træning og uddannelse. Langt de fleste vil gerne uddanne sig, påtage sig ansvar og arbejde i hold eller team. Hverdagen bliver mere udfordrende, mere spændende, og uddannelsesniveauet er blevet væsentligt forhøjet. - Set som tillidsrepræsentant, synes jeg, det er en kæmpestor sidegevinst, at kollegerne får mulighed for at uddanne sig. Og opnå højere kvalifikationer. - Medarbejderne har fået større indflydelse på, hvordan deres hverdag forløber, og de bliver taget alvorligt, hvis de kommer med forbedringsforslag. Resultatet er blevet nogle mere engagerede medarbejdere, som har større overblik. De er blevet mere effektive - uden at løbe hurtigere. Det, vi skal overleve på, er evnen til at udvikle og overføre viden. Bedre arbejdsmiljø - Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er forbedret. Det kan afspejle sig i en nedgang i både arbejdsbetinget sygefravær og ulykkesfravær. Det er mit indtryk, at de fleste trives bedre end tidligere. Der er mange, der har givet udtryk for, at de ikke vil tilbage til traditionel drift. - Hvor meget er produktiviteten steget? Tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejdere skal inddrages fra dag ét, når der indføres Lean eller TPM, siger tillidsrepræsentant Jesper Søndermark, Vestas vingefabrik i Lem ved Ringkøbing. - Det er betragteligt, og med store besparelser til følge, svarer Jesper Søndermark. Vi har opnået nogle mere engagerede medarbejdere, som trives bedre. Jeg er ikke i tvivl om, at TPM har en del af æren for at vi er klædt på til den globale konkurrence. Vestas Blades A/S beskæftiger på globalt plan omkring medarbejdere med produktion af vinger. I Danmark har Vestas vingefabrikker flere steder, og i Lem ved Ringkøbing er ca. 700 medarbejdere beskæftiget ved vingefremstilling. Omkring 600 medarbejdere arbejder efter TPM-konceptet på vingefabrikken i Lem, men TPM bliver overført til alle vingefabrikker. Overfører viden til Kina - Vi har et læringskorps som tager ud og hjælper med opstart af nye vingefabrikker over hele verden. For tiden har vi et videnskorps på omkring 50 medarbejdere udsendt i Tianjin i Kina. Deres opgave er at overføre den ekspertise og de produktionsmetoder, vi benytter her, og undervise kineserne i at benytte vore produktionsmetoder. De sætter produktionsudstyr op og får det kørt ind. Vi bruger også kulturforståelseskurser. Det er utroligt spændende at arbejde med andre fra alle dele af verden og at komme ud og opleve en anderledes kultur.

11 kamp om job Inddrag tillidsfolk fra dag et - Mit bedste råd til virksomheder, der overvejer at indføre Lean eller TPM i virksomheden, er: Sørg for - fra dag et - at inddrage tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejdere. Ellers vil medarbejderne ikke påtage sig ejerskab til processen. Og så er projektet på forhånd dødfødt. Sådan siger Jesper Søndermark, tillids- og sikkerhedsrepræsentant ved Vestas vingefabrik. - Det tager typisk mindst ca. 5-7 år at indføre TPM fuldt ud og opnå de kulturforandringer, der medfører, at medarbejderne dagligt tænker i forbedringer og tager ansvar for deres eget udstyr og arbejdsplads. Jesper Søndermark mener, det er udemokratisk, ja direkte ubegavet og dumt, hvis virksomheder forsøger at indføre Lean eller TPM uden at inddrage tillidsfolk, således medarbejderne har mulighed for at give deres mening til kende, og virksomheden samtidig også får feedback. - Tillidsrepræsentanter har en stor insiderviden om kulturen i virksomheden. Derfor bør tillidsrepræsentanter inddrages i beslutnings- og informationsprocessen fra dag et. - Hvilken rolle har du selv haft? - Jeg har haft en stor rolle, fordi jeg har været med i TPM processen lige fra begyndelsen. Vi har haft forskellige styre- og arbejdsgrupper, hvor jeg har deltaget. Vi har besøgt andre virksomheder, hvor jeg har kunnet se, at det er gået galt, fordi det har været topstyret. Men det går ikke - det skal være en tovejskommunikation. Ellers bliver resultatet en fiasko i stedet for en succes. Der findes ingen facitliste eller en færdig drejebog for hvordan TPM eller Lean indføres, så det er op til hver virksomhed at finde de rigtige løsninger. - Der begås altid nogle fodfejl og fejltagelser når et nyt system indføres. Den eneste måde man kan afhjælpe dem på, er ved hele tiden at evaluere og rette eventuelle fejltagelser. Hos Vestas har en åben dialog været med til at sikre de gode resultater, siger Jesper Søndermark. Produktiviteten stiger typisk 30 procent men det tager lang tid Nogle japanske virksomheder kom i slutningen af 1960 erne frem til den konklusion, at en nødvendig forudsætning for at kunne planlægge sin produktion, levere til tiden, fremstille høj kvalitet og reducere sine lagre var større fokus på produktionsudstyret. Fungerer alle maskiner perfekt, når de er planlagt til at producere en ordre, er det muligt at producere sine varer billigst og bedst muligt. Dette blev starten på TPM og det koncept, som Toyota har arbejdet med lige siden. TPM er en forkortelse af Total Productive Maintenance / Management. TPM bygger på nogle meget enkle grundlæggende holdninger til sund fornuft, systematik og vedholdenhed. Forudsætningen er medarbejdernes totale involvering i at skabe løbende forbedringer hver dag. Det lyder nemt. Men i praksis kan det være vanskeligt at gennemføre. Og det kræver tålmodighed. En vedligeholdelseschef bad engang om en kort beskrivelse af TPM uden for megen teori. Og fik dette svar: Systematik, vedholdenhed, fokus på spild i alle handlinger, selvdisciplin, enkelhed, løbende forbedringer (team) og samarbejde. De typiske resultater, der opnås ved hjælp af TPM efter tre til fem års arbejde, angives at være en forøgelse af produktiviteten med 30 procent, mens tilfældige fejl reduceres med 90 procent. Effektiviteten af udstyr øges med 50 procent. Hvad kvalitet angår angives en reduktion af fejlraten i processen med 90 procent, mens der angives en reduktion af reklamationer fra kunder på 50 procent. Produktions- og vedligeholdelsesomkostninger angives reduceret med 30 procent, ligesom der angives en meget stor reduktion af spild- og ventetid. Leveringssikkerheden angives til 99 procent. Med sikkerhed og miljø angives ingen arbejdsskader med fraværsdage. De væsentligste omkostninger til at gennemføre et TPM forløb er uddannelse og træning af medarbejderne, der anslås at koste mellem 3 og 5 procent af lønomkostningerne i de første 2-3 år af processen. Det er typisk, at det meste af uddannelsen foregår på jobbet og ikke på en skole. En fuldtidsmedarbejder, der konstant koordinerer og hjælper med uddannelse. De samlede resultater af en TPM proces er ofte gange det investerede beløb i træning, uddannelse og arbejdsplads forbedring. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen søvnl Tavshedspligt gav søvnløse Medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen og tillidsrepræsentant gik alene med en frygtelig viden og følte sig ensom, magtesløs og frustreret - Det er klart det værste, jeg har oplevet som tillidsrepræsentant, konstaterer Evald Hansen, tillidsrepræsentant i 12 år og medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen i Maersk Container Industri, Tinglev, Sønderjylland. Som medlem af A/S-bestyrelsen var Evald Hansen på forhånd orienteret om, at A. P. Møller Mærsk ville lukke Maersk Container Industri og afskedige samtlige medarbejdere i produktionen inden udgangen af Men han var i cirka tre uger pålagt total tavshedspligt om beslutningen. Han følte sig magtesløs og handlingslammet, ensom og frustreret. - Det er klart, det giver søvnløse nætter det kan ikke undgås, siger han. Om dagen måtte jeg gå gennem fabrikken. Spille komedie. Smile og tale med kollegerne. Men jeg vidste jo godt, der snart ville komme en meddelelse. - Jeg fulgte spillets regler, jeg overholdt min tavshedspligt. Men det er utroligt hårdt at gå med den viden. Alene. Det er en ubehagelig situation. Frustrerende og en stor psykisk belastning. Ingen af kollegerne har dog bagefter bebrejdet mig, at jeg holdt mig til spillets regler, fortæller Evald Hansen. Håbløs kamp Alle ansatte et daghold, et eftermiddagshold samt funktionærer blev kaldt i kantinen 8. marts, hvor de blev orienteret om lukningen af direktør Finn Buus Nielsen. Han måtte med beklagelse meddele, at produktionen på MCI ville blive nedlukket 31. december. Lukningen skyldes hverken manglende effektivitet, fleksibilitet eller loyalitet. Medarbejderne havde kæmpet en håbløs kamp mod billige containere fra Kina, faldende markedspriser, lav dollarkurs, ændrede fragtrater og -ruter. Og andre udefra kommende årsager. - Årsagen til at vi lukker er, at de ikke kan tjene penge på containerne, forklarer Evald Hansen. Den danske container er et luksusprodukt, men kunden vil ikke betale for kvalitet og holdbarhed. De vil hellere købe en billig discount-container i Kina. Lukke-bonus på kr. Tillidsrepræsentant Evald Hansen har forhandlet med ledelsen om et bonus-system, der skal fastholde tilstrækkelig medarbejdere i produktionen, så

13 øse nætter nætter Maersk kan producere den nuværende ordrebeholdning på containere inden årets udgang. Kort efter meddelelsen om lukning havde 25 medarbejdere fået andet arbejde i Sønderjylland, og det vurderes, at der er gode jobmuligheder navnlig for faglærte medarbejdere. Jobmæssigt er lukningen næppe den store katastrofe for hovedparten af medarbejderne. Omkring 60 medarbejdere i produktionen er ansat på funktionærlignende vilkår. De kan se frem til yderligere aftrædelsesgodtgørelse i form af en eller to månedslønninger. Ifølge tillidsrepræsentanten vil de medarbejdere, der bliver på virksomheden og sikrer produktion af tilbageværende ordrer, opnå en gennemsnitlig lukke-bonus, som han anslår til ca kr. Ene mand på skansen Inden Evald Hansen i juni 1991 fik arbejde ved Maersk Container Industri i Tinglev, der var blevet startet 15. februar 1991, var han i en årrække fagligt aktiv i København blandt andet som sikkerhedsrepræsentant og klubbestyrelsesmedlem. Han blev valgt som eneste tillidsrepræsentant for alle faglærte og ufaglærte i 1994 og har de sidste 8 år været tillidsrepræsentant på fuld tid i Tinglev. Kun 4 år efter at A.P. Møller havde bygget Maersk Container Industri blev medarbejderstaben fordoblet, da Maersk begyndte produktion af kølecontainere i en ny fabrik. Det sønderjyske industrieventyr kulminerede med 625 produktionsmedarbejdere, men siden har der været mange opture, nedture og fyringsrunder. Således måtte fabrikken, der producerede containere til tørlast, lukke allerede i 1999 efter kun 8 år. Siden januar 2004 har Maersk Container Industri haft mellem 225 og 250 medarbejdere i produktionen, og det har i mange år været en overskudsforretning for A. P. Møller Mærsk. Men billige og ringere containere fra Kina har slået bunden ud af markedet. Alle i CO-forbund Et resultat fremhæver Evald Hansen med særlig stolthed: - Det er lykkedes at sikre sammenholdet, idet alle medarbejdere har været organiserede i forbund i CO-industri gennem hele perioden. Vi sikrer, at alle medarbejdere er i et CO-forbund ved, at de får trukket faglige kontingenter via lønnen. Og derved har vi styr på, hvor medarbejderne er organiseret. Rollen som tillidsrepræsentant har ændret sig markant, mener Evald Hansen. Fra overenskomst, bål og brand til en mere koordinatoragtig rolle. Det sociale med samtaler med medarbejdere, der har sygefravær eller orlovssamtaler optager en stigende del af tiden. Han anslår, at han bruger 10 timer dagligt på tillidshvervet. Ser ikke sort ud - Det ser ikke så sort ud, siger Evald Hansen om de fremtidige jobmuligheder. Lad os prøve at vende det negative til noget positivt. Tillidsrepræsentant Evald Hansen var pålagt total tavshedspligt i tre uger om lukningen af Maersk Container Industri i Tinglev. I lokalområdet er der stor efterspørgsel på faglærte. Flere virksomheder har måttet importere tyske svejsere. Dansk Stålkonstruktion Sønderjyllands Maskinfabrik (DSSM), der ligger 12 kilometer herfra, har p.t. ansat 50 tyske certifikatsvejsere. Og der har vi gode muligheder for ansættelse. De sidste containere skal være produceret inden 31. december. Men der bliver et lille team tilbage. Til at lukke og slukke. Og til at demontere robotter og andet produktionsudstyr, som skal sendes til Estland eller en anden destination, hvor A. P. Møller - Mærsk opererer. Navn: Evald Ragnar Hansen Alder: 50 år Fødested: Sarpsborg, Norge Bopæl: Tinglev Arbejdsplads: Maersk Container Industri A/S, Tinglev Uddannelse: Pladesmed, uddannet i København i 1977 Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for ufaglærte og faglærte. Næstformand i Samarbejdsudvalget. Medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen. Medlem af afdelingsbestyrelsen i Dansk Metal Aabenraa Familie: To sønner. Bjarke på 27 og Rasmus på 19 år. Tre børnebørn Fritidsinteresser: Globetrotter. Har rejst i Malaysia, Borneo, Rusland, Sibirien, Kenya, Tanzania, Brasilien, Argentina og i 12 lande i Europa. Vild med rockmusik ERH@maerskbox.com CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Juleferien slut 116 job ved Danscan Metal reddet efter lang juleferie. Produktionen indstillet siden midten af december - Det er lidt over et halvt år, hvor vi ikke har lavet en skid. Fjorten dage inden jul lukkede de produktionen. Og så sad vi bare og gloede og har ikke lavet noget siden. De første 8 uger i 2006 gik folk på kursus. Så kom vi tilbage på skiftehold. Men folk skulle blot være til stede. De måtte ikke producere eller bestille noget. Siden 7. april har vi så været hjemsendt med fuld løn. Nu skal vi så i gang igen 1. juni i det nye firma, Duferco Danish Steel A/S og jeg tror vi skal løbes i gang. Sådan fortæller tillidsrepræsentant Jimmy Koustrup om de usædvanlige og uvisse arbejdsforhold, han og de øvrige 116 medarbejdere har oplevet efter at Danscan Metal i Frederiksværk 14 dage før jul indstillede driften, fordi pengekassen var ved at løbe tør. Siden er virksomheden gået i betalingsstandsning. De russiske og danske ejere af Danscan Metal har siden men forgæves forhandlet om tilførsel af kapital til at redde virksomheden. Forhandlingsforløbet kendes ikke, men den 1. juni købte den europæiske stålproducent Duferco med hovedsæde i Schweiz og en årlig omsætning på 8 milliarder euro Danscan Metal og overtog samtidig alle 115 medarbejdere. De russiske og danske ejere af Danscan Metal drev to andre selskaber i Frederiksværk Danscan Trading og Danscan Holding, der også er i betalingsstandsning men disse to selskaber er ikke blevet opkøbt, endnu. Og der er derfor ikke udsigt til at elektrostålværket genstarter. Det er kontiværket med produktion af stangstål, Duferco investerer i. På et pressemøde i Frederiksværk har de nye ejere oplyst, at de vil investere 10 mio. euro eller 75 mio. kr. i produktionsapparatet, og at de har 45 mio. euro svarende til 337 mio. kr. som driftskapital. Salgsprisen kendes ikke. Den kan være 1. kr. Eller mange millioner. Konsekvensen for de 116 overenskomstansatte (heraf 72 fra 3F) er, at virksomheden og deres arbejdsplads er reddet. De kan se frem til en mere tryg fremtid i Duferco Danish Steel A/S. Til gengæld er medarbejderne ved Danscan Trading og Danscan Holding ikke sikret genansættelse. Selskaberne er i betalingsstandsning, og medarbejderne er opsagt uden udsigt til genansættelse. Det drejer sig blandt andet om mindst 25 medlemmer af 3F. Den tidligere ledelse er ikke med i det nye selskab. På pressemødet blev spørgsmålet stillet, om Duferco har planer om at købe elektrostålværket i betalingsstandsning. Federico Guiducci, den nye italienske adm. direktør, der har en mangeårig ansættelse i Duferco bag sig, svarede: - Ikke lige for øjeblikket. Men vi skal analysere på det. Glæder sig til at komme i gang Tillidsrepræsentant Jimmy Koustrup regner ikke med, der kommer gang i elektrostålværket, idet Duferco i forvejen råder over en række stålværker. Selskabet har været meget aktiv i Østeuropa siden midten af 90 erne. Men tillidsrepræsentanten kan godt forestille sig, at Duferco Danish Steel A/S kan bruge bygningerne til andre formål for eksempel til at stille valsemaskiner op, der kan tilvirke tyndpladet stål til brug for bilindustrien. - Alt i alt tegner fremtiden lys. De 72 kolleger, der var ansat i Danscan Metal, er glade, for nu skal de i gang. Jeg glæder mig også det bliver spændende, siger Jimmy Koustrup.

15 Ratepensionen fordobles Stigning i bidragsprocenten betyder, at medlemmer i Industriens Pension kan se frem til en fordobling af deres ratepension, når den skal udbetales For langt de fleste medlemmer af Industriens Pension stiger bidragsprocenten 1. juli 2006 fra 9,9% til 10,8%. Den højere bidragsprocent er et resultat af overenskomstaftalerne fra Her var højere bidrag en del af overenskomsten for perioden Aftalen får nu betydelige positive konsekvenser for medlemmerne af Industriens Pension. For de fleste medlemmer vil stigningerne i de månedlige indbetalinger over de seneste 2 år nemlig betyde, at udbetalingerne senere i livet fordobles. Hvor høj udbetalingen bliver, afhænger af hvor meget og hvor længe medlemmerne har betalt til pension. Arbejdsgiver betaler typisk 2/3 af bidraget, mens medlemmerne selv betaler 1/3. Indbetalingerne går til ratepensionen De ekstra indbetalinger går primært til ratepension (kapitalpensionen) og rateforsikringen. Ratepensionen udbetales typisk i 10 år fra medlemmet går på pension. Hvis medlemmet dør inden pensionsalderen, udbetales en rateforsikring som svarer til den ratepension, medlemmet ville have haft ret til som 65-årig. Her bliver altså udbetalt mere, end medlemmet har sparet op. Hvis medlemmet ikke når at få udbetalt hele ratepensionen, udbetales et tilsvarende beløb som rateforsikring til de efterladte. 30-årigt medlem med løn på kr. årligt Bidragsstigning fra på 390 kr. om måneden Ratepensionen stiger fra kr. til kr. om året i alt vil medlemmet få kr. mere udbetalt Rateforsikring ved død (omregnet til engangsbeløb) stiger fra kr. til kr. Om beregningerne I eksemplet er der taget udgangspunkt i medlemmer, der er optaget i Industriens Pension i 2004 og går på pension som 65- årige eller dør, inden de går på pension. Eksemplerne er beregnet ud fra de sidste to års bidragsstigninger og udbetaling over 10 år for ratepensionen. Den livsvarige alderspension og øvrige dækninger (som fremgår af medlemmernes pensionsbevis) berøres ikke af bidragsstigningen. - Selv om stigningen ikke lyder af meget, kan få procentdele blive til mange penge i det lange løb og være med til at sikre medlemernes alderdom, siger direktør Erik Adolphsen. 50-årigt medlem med løn på kr. årligt Bidragsstigning på 450 kr. om måneden Ratepensionen stiger fra kr. til kr. om året i alt vil medlemmet få kr. mere udbetalt Rateforsikring ved død (omregnet til engangsbeløb) stiger fra kr. til kr. Indbetalingerne er vokset 15 gange Siden starten i 1993 er bidragsprocenten steget fra 0,9 % til 10,8 % fra den 1. juli Fra 1993 og frem til i dag er den årlige indbetaling pr. medlem blevet 15 gange større. Selv om der stadig er tale om en ung ordning, har mange medlemmer allerede i dag fordel af Industriens Pensions udbetalinger. 40-årigt medlem med løn på kr. årligt Bidragsstigning fra på 420 kr. om måneden Ratepensionen stiger fra kr. til kr. om året - i alt vil medlemmet få kr. mere udbetalt Rateforsikring ved død (omregnet til engangsbeløb) stiger fra kr. til kr. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Erik Sandage Foto Palle Peter Skov Lang sommerferie og så 4 dages uge Årsag: Fugleinfluenza og tegninger af profeten Muhammed Lang sommerferie. Og dernæst 4 dages arbejdsuge. 9 timer daglig. Sådan kommer slagteriarbejdere på fjerkræslagteriet Danpo, Farre ved Give, efter sommerferien til at mærke eftervirkninger af fugleinfluenzaen og af Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Glenda Larsen, nydansk tillidsrepræsentant, oplyser, at Danpo netop har fyret et stort antal af hendes kolleger i slagteriet på grund af nedgang i antallet af slagtninger efter fugleinfluenza og Muhammed-krise. Men dermed er krisen ikke slut. Danpo har ekstraordinært besluttet at lukke slagteriet i 4 uger i juli. Og hjemsende medarbejderne på sommerferie. Når slagteriet genåbner i begyndelsen af august, bliver det med færre medarbejdere og færre slagtninger. Og med 4 dages arbejdsuge. De medarbejdere, der på det tidspunkt ikke er blevet fyret, kan se frem til at skulle arbejde 9 timer om dagen, 4 dage om ugen. Kvinder, der får problemer med børnepasning, vil der blive forsøgt taget hensyn til, oplyser tillidsrepræsentant Glenda Larsen. Når der gennemføres 4 dages arbejdsuge for slagtninger og med færre medarbejdere skyldes det, at antallet af slagtninger vil blive reduceret, fra kyllinger til kyllinger dagligt. Mere end en halvering. - Der er udleveret fyresedler for ca. 14 dage siden, fortæller Glenda Larsen. Der er alt for mange varer på lager på grund af fugleinfluenza og Muhammed-krisen. Hovedparten af medarbejderne er kvinder og omkring halvdelen er nydanskere og Glenda Larsen er en af fire nydanskere, der er valgt som enten tillids- eller sikkerhedsrepræsentant ved Danpo. Lønforhøjelse Medarbejderne ved Danpo har ved de lokale lønforhandlinger opnået en lønstigning på 5,50 kr. per time. Hovedsagelig ved en regulering af anciennitetstillægget. Efter 10 års ansættelse har de ansatte mulighed for at tjene op til 120 kr. per time. Tillidsrepræsentant Hanne Lassen fra Danpos forædlingsafdeling i Farre betegner resultatet som tilfredsstillende.

17 Af Erik Sandager Foto Poul Anker Vestfrost på vej til Tyrkiet Lokal lønforhandling kædet sammen med fratrædelsesgodtgørelse udløste strejke Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen, Vestfrost. Vestfrost, Danmarks største producent af køleskabe og frysebokse, er på vej til Tyrkiet. Udflagningen rammer hele produktionen af husholdningsmaskiner. Det koster i første omgang 150 arbejdspladser i Esbjerg. Ledelsen på Vestfrost bad samtidig de ansatte om at præstere en 40 timers arbejdsuge i højsæsonen i den danske højsommer, ligesom virksomheden sammenkædede lokale lønforhandlinger med en fratrædelsesgodtgørelse. Ledelsen tilbød en såkaldt tilstedeværelsesbonus på kr. i kvartalet og 120 kr. ekstra om ugen til medarbejdere på 40 timers uge. Medarbejdere, der har været ansat i 4 år, vil få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på kr. Medarbejdere, der har været ansat i 20 år, vil få udbetalt kr. Forslaget om 40 timers arbejdsuge blev sendt til afstemning blandt medarbejderne. Og det blev stemt ned med et brag. Sammenkædningen af resultatet af de lokale lønforhandlinger og fratrædelsesgodtgørelsen blev ligeledes sendt til afstemning. Og det blev stemt ned med klart flertal. Frustration og vrede Samtidig valgte de knap 600 ansatte i produktionen at gå hjem som led i en overenskomststridig strejke for at markere deres frustration og utilfredshed. - Det der støder folk er, at vi ingen lønforhøjelse fik sidste år, forklarer fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen og tillidsrepræsentant Irene Madsen. Mange føler, de har været fleksible, loyale de har stået på pinde for virksomheden. Mange har arbejdet over. De føler, de fortjener en belønning i stedet for en nul-løsning. - Tilstedeværelsesbonus eller fremmødebonus, kært barn har mange navne, opfattes af mange som uretfærdigt, siger Irene Madsen. Hvis man passer sit arbejde i tre måneder og blot har 3 dages sygdom, så er det farvel til kr. Ifølge Irene Madsen er det ikke så meget størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen, folk er sure over. Selv om der jo ikke er megen storhed over de små beløb, der gives som tak for lang og tro tjeneste. Det har nærmest symbolsk karakter. - Men det folk er mest utilfredse med er sammenkædningen af fratrædelsesgodtgørelsen med lokale lønforhandlinger. Folk kan ikke se sammenhængen. De mener, fratrædelsesgodtgørelsen burde være givet som et selvstændigt tilbud. Og det kan jeg kun give dem ret i. Efter at daghold, aftenhold og nathold havde strejket overenskomststridigt i halvandet døgn, gik medarbejderne i arbejde igen 18. maj, hvorefter de lokale lønforhandlinger blev genoptaget. Bitter pille at sluge Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen oplyser, at Vestfrost vil afskedige i klumper på under 30 personer per gang. Det vil være en løbende proces indtil alle 150 er afskediget i begyndelsen af De første fyringer vil blive effektueret efter sommerferien. - Det er en bitter pille at sluge, men vi må så håbe, at den produktion der bliver tilbage vil blive mere konkurrencedygtig. Vestfrost placerer produktionen af husholdningsapparater ved en underleverandør i nærheden af Izmir. Det er en stor og kapitalstærk tyrkisk koncern, der producerer alt i elektronik og hårde hvidevarer. De leverer til nogle af de store i hårde hvidevarer i forvejen. Lønningerne er på ca. 1/8 sammenlignet med Vestfrost i Esbjerg. Det vil sige ca kr. i timen. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Kidnappet, tortureret og myrdet Det seneste brutale overgreb på fagbevægelsen i Irak er gået ud over lederen af Iraks fagforbund for sundhedsarbejdere, Thabet Hussein Ali. Han blev i slutningen af april kidnappet af en terrorist-gruppe, da han forlod fagforbundets hovedkontor i Baghdads Al-Mansour-område. Næste dag blev hans lig fundet gennemhullet af skud og voldsomme lemlæstelser efter alvorlig tortur blandt andet udført med en elektrisk boremaskine, rapporterer Iraks faglige landssammenslutning GFIW. Frie faglige internationale (ICFTU) udtrykker sin dybeste sympati med Thabet Hussein Alis familie og kolleger og støtter GFIW s krav om, at Iraks myndigheder gennemfører en uvildig undersøgelse af den bølge af mord og kidnapninger, der har ramt faglige ledere. De ansvarlige for disse grusomheder må stilles for retten. Respekt for arbejdernes ret til at danne fagforeninger og til at lade sig repræsentere af fagforeninger er en væsentlig forudsætning for opbygning af demokrati og for at få Iraks økonomi til at fungere, mener ICFTU, der repræsenterer 155 millioner arbejdere i 236 faglige organisationer i 154 lande. "Rent tøj" ved fodbold VM En række tyske fagforbund med IG- Metall i spidsen støtten kampen for "rent tøj" ved verdensmesterskaberne i fodbold i denne måned. Forstået på den måde, at producenterne af sportstøj og udstyr får tingene fremstillet under anstændige vilkår for de ansatte. I forbindelse med åbningen af fodbold VM og ved kampe i forskellige byer er planlagt en lang række aktioner og demonstrationer for at sætte fokus på de forhold, arbejderne i tekstilindustrien i den 3. verden lever under. Bag kampagnerne står den tyske organisation Kampagne für Saubere Kleidung og den internationale Clean Clothes Campaign (CCC). Den sidste er en sammenslutning af faglige organisationer, forbrugerorganisationer, menneskerettighedsorganisationer, kvindeorganisationer og andre, der har som mål at forbedre arbejdsbetingelserne i den globale tekstilindustri. CCC startede i 1989 i Holland og har siden spredt sig til 11 europæiske lande. Den bakkes op af et globalt netværk af partnere i de lande, hvor tøj og sportssko bliver produceret. CCC stod blandt andet bag Play Fair-kampagnen ved OL i Athen. Baggrunden for aktionerne er mere end dyster. Tusindvis af ansatte i virksomheder i den 3. verden arbejder under rystende forhold til en ussel løn, mens de store mærkevarefirmaer scorer million-gevinster. Vidste du fx at fra El Salvador i Mellemamerika til Kina arbejder syersker for en sulteløn og under umenneskelige arbejdsbetingelser for de firmaer, der producerer de store mærkevarer for sportsartikler? Og vidste du, at 50 cent ekstra (ca. knap 3 kr.) for hver produceret Adidas-sko kunne forandre situationen for de kvinder, der fremstiller dem? I stedet bruger ejerne af sportsfirmaerne millioner af dollar på salg og marketing. Clean Clothes-kampagnen har som mål, at kvinderne i tekstilindustrien kan leve af det arbejde de udfører med deres hænder. Derfor opfordres Adidas og andre firmaer til at sætte ind for at sikre fair priser og menneskeværdige arbejdsbetingelser. Du kan se mere om kampagnen på eller Arbejderrettigheder i Kina Kina er verdens 6. største handelsnation, og landets økonomi er vokset med 9,4 procent pr. år siden Antallet af multinationale koncerner der investerer i Kina stiger, og det samme gør antallet af arbejdsulykker. Mange af IMF's medlemsorganisationer har medlemmer, der arbejder for multinationale virksomheder i Kina. I kraft af handelsaftaler er metalarbejdere over hele verden ofte i konkurrence med Kina. Men arbejder- og Klip fra fagbladene Alt kan forhandles lokalt»det vigtigste er, at vi nu en gang for alle har fået slået fast, at man ved de lokale forhandlinger, udover løn, også har mulighed for at forhandle diverse satser og bløde krav som pension, SH-tillæg, feriepenge, kiropraktor osv., osv. Havde vi tabt var minimallønssystemet med retten til årlige lokale forhandling sønderskudt i en sådan grad, at det var et spørgsmål om det havde overlevet.«forbundsformand Kurt H. Jakobsen i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) efter at Arbejdsretten har givet forbundet indhold i, at det ikke alene er løn, der kan forhandles ved lokale forhandlinger. En pause er en investering»en pause er en investering. Det er for snævert at se det som et tidspunkt, hvor man ikke gør noget. Dette r et mentalt frirum, hvor man kan gøre noget lystbetonet som at nusse blomsterne eller tale med kollegerne. Det er det tidspunkt, hvor medarbejderne henter styrke, energi og lader op Pauser skal ses som en ressource. De er en kilde til innovation, fordi det ofte er på de tidspunkter, medarbejderne får nye ideer.«seniorkonsulent på Teknologisk Institut Birgit Lübker i HK Privatbladet (HK/Privat). Certificering af chefer»chefer bør simpelthen certificeres. Der er brug for bedre chefer, som bedre kan tilrettelægge arbejdet og støtte medarbejdere, som har problemet med at håndtere arbejdspresset. Vores medlemmer oplever mange chefer, som ikke er deres opgave voksen og som mangler uddannelse til at være ledere. Det er på den baggrund, man skal se forslaget.«afdelingsformand Johanne Gregersen, TL-Esbjerg i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om dårlige chefer, stigende arbejdspres og manglende evne til at sige fra.

19 l fagbevægelse vægelse menneskerettigheder i Kina er langt fra den internationale standard og uafhængige fagforeninger er ulovlige. Det er af afgørende betydning, at der tages skridt til at sikre arbejdernes rettigheder i Kina, da det vil få betydning for arbejdere over hele verden. Det er baggrunden for, at den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF har oprettet en helt speciel hjemmeside om Kina. Med informationer om arbejdsbetingelser, rapporter om krænkelser af arbejdernes rettigheder og med links til hjemmesider, der rapporterer om situationen i Kina's. Der er endvidere en introduktion til IMF på kinesisk. Målet er blandt andet at få bedre kontakt med kinesiske arbejdere i de transnationale koncerner, der arbejder i Kina. Du kan se mere på Protest mod fagforeningsfjendske love i Estland Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF har opfordret sine medlemsorganisationer over hele verden til at støtte fagbevægelsen i Estland i dens kamp mod ny lovgivning i landet, der alvorligt vil begrænse fagforeningernes rettigheder. Hvis en ny lov om medarbejderrepræsentation bliver vedtaget, vil tillidsrepræsentanternes stilling i virksomhederne blive stærkt undergravet og i sidste ende vil det føre til en begrænsning i arbejdernes rettigheder, mener IMF. FN s arbejdsorganisation ILO mener, lovforslaget direkte strider mod ILO-konventionen om arbejdernes ret til frit at danne faglige organisationer, som Estland ellers har ratificeret. På trods af advarslerne fra ILO har landets socialminister modsat sig ændringer i lovforslaget. IMF's generalsekretær Marcello Malentacchi opfordrer medlemsorganisationerne til at sende protestbreve til Estlands regering med fordømmelse af dens holdning overfor fagforeningerne og til at sende solidaritetsbreve til Estlands metalarbejderforbund "for at bremse dette infame angreb på de faglige rettigheder og hele institutionen omkring socialt partnerskab i Estland". Du kan se mere om aktionen mod Estlands regering på Global rammeaftale med Nampak Den internationale sammenslutning af ansatte i grafisk industri og i kontor- og servicesektoren UNI har indgået en global rammeaftale med den multinationale sydafrikanske emballage-koncern Nampak. Aftalen omfatter Nampak og alle koncernens underleverandører, der beskæftiger ansatte inden for UNI's område. Ifølge aftalen forpligter koncernen sig til at overholde ILOs konventioner om bl.a. Forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination og konventionen, der sikrer rettigheder for de ansatte til at organisere sig i fagforeninger. I aftalen siges det videre, at selskabet og fagforeningerne skal holde regelmæssig dialog. Der skal bl.a. holdes et årligt møde, hvor Nampak skal orientere fagforeningerne om selskabets økonomiske udvikling og andre forhold af betydning for de ansatte. Forhandlingerne om den globale rammeaftale har stået på siden august 2005 med støtte fra UNI-grafisk og Nampak-arbejdernes faglige netværk, som omfatter fagforeninger i Holland, Sydafrika, Tanzania, Storbritannien, Zambia og Zimbabwe. Nampak har emballagevirksomheder i 19 lande på fire kontinenter, og koncernen beskæftiger mere end arbejdere. Uruguay gør ikke nok mod børnearbejde Den sydamerikanske stat Uruguay gør ikke nok for at bekæmpe børnearbejde og tvangsarbejde. Det fremgår af en ny rapport fra Frie Faglige internationle (ICFTU). Rapporten kritiserer landet for gentagne overtrædelser af arbejdernes rettigheder og hæfter sig især ved en systematisk forfølgelse af fagforeningsmedlemmer, kønsdiskriminering, brug af børnearbejdere og tvangsarbejdere. I princippet respekteres de faglige rettigheder i landets lovgivning, men ikke i praksis. Retten til at strejke, som er et afgørende og lovligt middel for at opnå bedre forhold for arbejderne, bliver ofte underkendt. ICFTU-rapporten sætter også søgelyset på den store ulighed i Uruguay. Skønt lighed er sikret i landets love er hovedparten af kvinderne på arbejdsmarkedet kun i stand til at finde dårligt betalte job. En anden gruppe, der groft diskrimineres, er det afro-uruguayanske mindretal, som har de største vanskeligheder med at finde kvalificeret arbejde til en anstændig løn. ICFTU mener, at de skridt, der er taget for fx at begrænse børnearbejde, er helt utilstrækkelige. Derfor opfordres myndighederne til at tage seriøse skridt for at stoppe børnearbejde og tvangsarbejde, som fortsat er udbredt i landet. Kræver sanktioner mod Hviderusland De internationale faglige sammenslutninger ICFTU, ETUC og WCL opfordrer EU s handelskommissær Peter Mandelson til, at EU indfører handelsrestriktioner mod Hviderusland på grund af Lukashenko-regimets gentagne overgreb mod landets fagbevægelse. Også en lang række nationale faglige organisationer har opfordret EU til at gribe ind. Hele verden har taget afstand fra begivenhederne omkring det seneste præsidentvalg i Hviderusland og overgrebene på fagforeningsmedlemmer, der er blevet overfaldet, slået og sendt i fængsel for at demonstrere mod myndighederne for arbejdernes rettigheder. Det internationale samfund kan ikke blive ved med at vende det blinde øje til sådanne overgreb, og EU-Kommissionen må nu sende et klart signal om, at EU og dets medlemslande mener det alvorligt, når de kæder respekt for menneskerettigheder sammen med handelssamarbejde, siger ICFTU s generalsekretær Guy Ryder. I 2005 importerede EU-landene fra Hviderusland for et beløb svarende til 388 millioner euro eller for næsten 3 milliarder kroner på særlig favorable vilkår. Det omfattede blandt andet mineralprodukter, tekstiler, tøj og træ. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter (Foto: Harry Nielsen) Fra den store demonstration mod Fogh-regeringen demonstrerede mod regeringen Omkring deltog 17. maj i demonstrationen mod Fogh-regeringen og regeringens udspil til velfærdsreformer. Dermed blev det den største demonstration siden 1985, da den borgerlige regering under Poul Schlüter foretog indgreb i overenskomsterne. På Christiansborg Slotsplads alene deltog omkring mennesker og rundt om i de fleste større byer samlede demonstrationer med protester mod de foreslåede indgreb mange tusinde. Bag demonstrationerne mod Fogh-regeringen stod fagbevægelsen og de studerende. Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, er begejstret over det store fremmøde ved demonstrationerne. - Det er et bredt udsnit af befolkningen unge og gamle der har demonstreret. Deres bekymring tager vi med til forhandlingsbordet, siger han. Danskerne tilfredse med arbejdstiden To ud af tre danskere føler, at deres arbejdsdag har den helt rette længde. I en ny undersøgelse erklærer 68 procent af danskerne i arbejde sig tilfreds med længden på deres arbejdstid. 28 procent mener, at de arbejder for meget. Dermed ligger Danmark på en delt tredjeplads sammen med Italien kun overgået af Finland og Norge, skriver Politiken.dk. Der er tale om en internet-undersøgelse foretaget af analyseinstituttet ACNielsen. Den omfatter internetbrugere i 42 lande. Ifølge undersøgelsen føler danske lønmodtagere sig trygge i jobbet, og Danmark er det land, hvor de ansatte ifølge undersøgelsen føler sig mest sikre i jobbet. Lærlinge-boom i byggeriet Opsvinget i byggebranchen kommer også de unge til gode. Hvor de tidligere havde svært ved at finde lærepladser er billedet vendt, og i dag stiger antallet af uddannelsesaftaler markant. Tallene for nye uddannelsesaftaler for januar og februar i år viser, at alle brancher oplever vækst i optaget af lærlinge, men størst vækst har byggeriet. Her var der nye lærlinge en stigning på 25 procent, skriver Ugens Erhverv.dk Dermed har byggefagene overhalet alle andre brancher i optaget af lærlinge, og byggeriet uddanner nu 30 procent af alle danske lærlinge, selv om branchen kun beskæftiger 7 procent af arbejdsstyrken. Det er tømrerfaget, der hitter blandt de unge med en stigning i elever på 44 procent, mens konstruktør-, murer- og snedkerfaget fik henholdsvis 40, 38 og 33 procent flere. Fastholder rettigheder ved overdragelse En dom fra Sø- og Handelsretten fastslår, at en arbejdsgiver ved overtagelse af en virksomhed også overtager forpligtelser overfor medarbejderne også selv om medarbejderen kontraktligt har opsagt sin stilling og er blevet ansat i en virksomhed, der ikke direkte har noget med overdragelsen at gøre. Et medlem af HK/Privat blev fyret kort efter en virksomhedsoverdragelse, men har nu fået tilkendt tre måneders løn i godtgørelse plus feriepenge og pension svarende til godt kroner. - Selv om hun på papiret var ansat i en helt ny virksomhed, har vi vundet sagen. Det handler ikke om, hvad man kan få folk til at skrive under på, men om man som arbejdsgiver har levet op til sit ansvar og fulgt lovens hensigt. Og virksomhedsloven har til hensigt at beskytte medarbejderen. Det kan man ikke som arbejdsgiver komme udenom ved at lave kontraktlige krumspring, siger Bente Søndergaard, faglig sagsbehandler i HK/Privat. Danske arbejdspladser blandt Europas bedste 12 danske arbejdspladser er med på listen over de 100 bedste arbejdspladser i Europa. Blandt de 12 er Irma, Novozymes og Unimerco. De to første er i top 5, og Unimerco har sammen med to andre danske virksomheder været med i alle listens fire leveår. Virksomhederne skal selv melde sig til konkurrencen. De tolv danske arbejdspladser er foruden de tre nævnte: Autismecenter Vestsjælland, Computer Associates, Cultivator, Frøs Herred Sparekasse, Middelfart Sparekasse, Nycomed, OMD, Pfizer og SCA Hygiejne Products. Den græske afdeling af Colgate Palmolive er kåret som Europas bedste arbejdsplads Det begrundes blandt andet med virksomhedens fokus på medarbejdernes muligheder. Lønstigninger på 2,9 procent Fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 steg lønmodtagernes fortjeneste pr. præsteret arbejdstime i gennemsnit med 2,9 procent inden for DA-området. Heraf udgjorde stigningen i genebetalingerne 0,2 procent-point og stigningen i pensionsbetalinger 0,9 procent-point. Det sidste skyldes de overenskomstmæssige forhøjelser af pensionerne 1. juli Årsstigningstakten var 3,1 pct. for arbejdere og 2,7 procent for funktionærer. Det er uændret i forhold til 4. kvartal For serviceerhverv var årsstigningstakten 3,0 procent i både 4. kvartal 2005 og 1. kvartal Inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt fremstillingsvirksomhed var