Opsamling fra temadage for ledere af sundhedscentre Social lighed i sundhed og samarbejde på tværs

Transkript

1 Opsamling fra temadage for ledere af sundhedscentre Social lighed i sundhed og samarbejde på tværs Foto lånt fra rapporten Tackling Inequalities Locally. The Scandinavian Experience, Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet,

2 Introduktion Flere sundheds- og forebyggelsescentre samarbejder i stigende grad med andre forvaltningsområder i kommunen og med organisationer og lokale foreninger om tidlig opsporing og indsatser i nærområder ofte med fokus på social ulighed i sundhed og med et mål om at nå de borgere med behov, som ikke umiddelbart selv opsøger sundhedscentrets tilbud. Der er en stigende grad fokus på de borgere, som ikke har samme muligheder som andre for at udfolde deres livspotentialer. Det er også dyrt for samfundet og for den enkelte kommune. Hvert år koster social ulighed i sundhed mange ressourcer i form af unge der falder ud af uddannelsessystemet, ressourceforløb, sygedagpenge, behandling samt omsorgs- og plejeydelser. Med det formål at gøre status, undersøge behov og drøfte igangværende udvikling af sundhedscentrenes indsatser, afholdt Center for Forebyggelse i Praksis i KL i efteråret 2015 tre temadage for ledere af sundhedscenterfor at inspirere samt dele viden og erfaringer. Temadagene blev holdt i KL huset 26. oktober, i Randers Sundhedscenter 29. oktober og i Forebyggelsescenter Vanløse 10. december Temadagen tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og i arbejdet lokalt i kommunerne med at nedbringe social ulighed i sundhed og få kontakt med udvalgte borgergrupper, som ikke på eget initiativ opsøger kommunernes sundhedscentre. Temadagene var bygget op om oplæg fra tre kommunale sundhedscentre, erfaringsudvekling mellem deltagerne, oplæg fra KL om nyt sundhedsudspil samt drøftelse og refleksion undervejs. Formålet med opsamlingen er at inspirere og opfordre til refleksion over, hvordan sundhedscentrene fortsat kan medvirke til at nedbringe social ulighed i 2

3 sundhed, styrke samarbejdet på tværs og nå udvalgte borgergrupper. Temadagene viste et behov for at etablere et forum for løbende inspiration og erfaringsudveksling mellem ledere af sundhedscentre. På den baggrund vil Center for Forebyggelse i praksis sammen med 2-3 repræsentanter fra kommunerne planlægge to temadage årligt, som tager afsæt i foreslåede temaer. Opmærksomhedspunkt Udfordringer i samarbejdet på tværs Deltagerne fremhævede en række udfordringer, der skal håndteres: Udfordringer - temaer Organisering og samarbejde på tværs Dokumentation og ledelsesinformation Økonomi medfinansiering og flere borgere, der får øje på tilbud Kvalitet i indsatsen Indsatser - har vi de rette indsatser til borgerne Målgrupper - hvem skal have et tilbud Synlighed i tilbud og rekruttering Samarbejde med almen praksis (henvisninger til kommunale tilbud) Tre eksempler på sundhedscentres indsatser For hver temadag præsenterede en leder af sundhedscenter sundhedscentres rammer og indsatser og deltagerne drøftede efterfølgende igangværende udvikling af sundhedscentrenes samarbejde og indsatser. 3

4 Eksempel: Sundhedscenter Aalborg I Sundhedscenter Aalborg er sundhedsindsatser i boligområder en integreret del af sundhedscenterets arbejde. Der er sammensat et team, der skal etablere sundhedsindsatser i en række boligområder. Nøgleord for indsatsen er proaktiv rekruttering og tilbud, der er tilpasset borgerne i det enkelte boligområde. Der bygges på de unikke erfaringer, er har været i Aalborg Øst med fx at rekruttere og fastholde ressourcesvage borgere i rygestop ved hjælp af målgruppetilpasset rekruttering og tilpassede rygestoptilbud i et område, hvor borgerne ikke i samme omfang som i øvrige områder af kommunen benytter sig af Aalborg Sundhedscenters sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Indsatsområder er blandt andet: Målgruppebaseret rekruttering Sundhedssamtaler, screening og henvisning til andre tilbud Fysisk aktivitet med brug af fysiske rammer i lokalområdet Samarbejde med lokale aktører Eksempel: Randers Sundhedscenter Randers Sundhedscenter huser kommunale, regionale, private og frivillige aktører på sundhedsområdet. Det giver gode muligheder for at opbygge samarbejde om KRAMfaktorer og andre sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Også partnerskaber med virksomheder, uddannelsessteder, organisationer, foreninger og detailhandlen er en del af Randers Sundhedscenters strategi. Derudover huser sundhedscenteret forskningsprojektet Tjek dit helbred i samarbejde med Aarhus Universitet. Målsætning for 2017: For de områder af kommunen, der har de højeste andele af borgere, der har kort uddannelse, er uden for arbejdsmarkedet og har lav bruttoindkomst er målet at: At andelen af borgere med stress, dårligt selvvurderet helbred og dårlig selvvurderet livskvalitet falder At andelen af dagligrygere falder At andelen af borgere, der ikke dyrker motion eller idræt i fritiden falder Visionen for et Røgfri Randers 2025 Alle har ret til at ånde ren luft, hvor de bor, arbejder og leger Børn og unge skal sikres lige muligheder for at kunne vælge et liv uden tobak Alle rygere fortjener støtte til at blive røgfri Lokalt ejerskab til røgfri indsats 4

5 Eksempel: Forebyggelsescenter Vanløse I Forebyggelsescenter Vanløse arbejder man på at omsætte Københavns Kommunes nye sundhedspolitik , som har en vision om at bryde den sociale ulighed i sundhed, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv. Sundhedspolitikken Nyd livet, københavner sætter en fælles ramme og retning for københavnernes sundhed. Med titlen Nyd livet, københavner ønsker man at signalere, at sundhed handler om at have det godt både fysisk og psykisk. Et sundt liv er ikke et mål i sig selv, men det er en vej til at få et godt, langt og indholdsrigt liv. I 2015 har man blandt andet igangsat arbejdet om bedre psykisk sundhed samt mod misbrug af alkohol og stoffer. Forebyggelsescenter Vanløse fremhæver især det tværgående samarbejde med både social- og beskæftigelsesforvaltningen om borgere udenfor arbejdsmarkedet (arbejdsledige i basis og kombinationsforløb). Jobkonsulenten kan henvise til forebyggelsescentrets tilrettelagte sundhedsforløb til borgere udenfor arbejdsmarkedet for at styrke den enkeltes robusthed, handlekompetence og mulighed for sociale støtte. Udover fokus på den enkeltes psykiske sundhed tilbydes fx hjælp til rygestop, nedsættelse af et stort alkoholforbrug og opbygning af sunde motions- og kostvaner. Politisk sundhedsudspil fra KL Chefkonsulent Steen Rank Petersen fra Kommunernes Landsforening gennemgik KLs nye sundhedsudspil fra 2015, som tager udgangspunkt i trekantssamarbejdet mellem region, praktiserende læger og kommuner i samarbejde om de borgere, der kræver længere behandlingsforløb og rehabilitering. Koordineringen af disse opgaver sker via sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner. KLs udspil er påvirket af, at kommunerne i stigende grad overtager opgaver, der tidligere har ligget i sygehusregi. Det skyldes nye behandlingsformer, hurtigere forløb og mere ambulant behandling. Dette stiller krav til kommunen om, at sikre en systematisk, helhedsorienteret tilgang i det kommunale sundhedsvæsen for en række borgergrupper. I udspillet er valgt seks casehistorier. Kommunen har ligeledes en opgave i at sikre en stærk, veludbygget let tilgængelig primærsektor for at sikre en let og lige adgang til sundhedsvæsenet, herunder et så godt samarbejde med almen praksis som muligt, samt sikre, at almen praksis har kendskab til de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, som kommunen har til borgerne. Steen Rank understregede samtidig, at kommunerne har en betydelig rolle i forhold til at medvirke til at nedbringe social ulighed i sundhed og etablere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommunalt regi. I forhold til KLs udspil redegjorde Steen for de økonomiske rammer og fordelingen til de relevante områder, der er forhandlet på plads med Finansministeriet. En stor del af midlerne udmøntes via bloktilskud til kommunerne. Det blev i denne sammenhæng tydeligt, at det er væsentligt at være opmærksom på disse midler, da de ofte kommer i en samlet pulje til økonomiafdelingerne. Se oplæg fra Steen Rank, KL. 5

6 Opmærksomhedspunkter Styrke kapaciteten lokalt Deltagere lagde vægt på værdien af øget samarbejde, koordinering og videndeling mellem en række aktører. Det blev blandt andet fremhævet at: Samarbejde på tværs af forvaltningsområder er vigtigt. Ofte taler man forskelligt sprog, men kendskab til hinanden og samarbejdsprojekter styrker relationer og tillid. Opkvalificering af frontmedarbejdere i kommunerne, så de 1) kan bidrage til at henvise til sundhedscentrenes forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud (fx via VBA metode, very brief advice) 2) styrker kvaliteten af indsatsen. Tidlige indsatser er vigtige, så borgerne får hjælp i tide. Især et øget fokus på mænd i risiko og udvikling af indsatser, der er skræddersyet til mænd. Der er gode erfaringer med at samarbejde med Selskab for Mænds Sundhed. Dialog og kendskabet mellem de lokale aktører er afgørende. Der er behov for overblik over og bedre kendskab til både tilbud og personer lokalt, så ansvarsfordelingen er tydelig; borgerne kan blive henvist til rette sted, og der arbejdes mod fælles mål. Frivillige kan inddrages og bidrage til at skabe synlighed om tilbud i sundhedscentre og eventuelt uddannes til at stå for motion og spiseklubber m.m. lokalt. Politikere og ledelser skal dog samtidig blive mere opmærksomme på, at samarbejde med frivillige er tidskrævende og trækker på medarbejderressourcer. Refleksionsspørgsmål til at styrke kapaciteten lokalt: Medarbejdernes engagement, viden og kompetencer Har medarbejderne de rette kompetencer? Er der faglige miljøer med mulighed for sparring og feedback? Ejerskab og opbakning fra ledelse Hvordan sikrer I opbakning fra øverste ledelse? Hvordan kan I understøtte samarbejde på tværs og fælles mål gennem nærmeste chef? Organisationsadfærd en samarbejdende kultur Hvordan kan I understøtte en kultur der stimulerer til at samarbejde på tværs Hvordan vil I sikre at eksterne samarbejdspartnere bliver involveret og orienteret? Fokus - politisk, medier, eksterne samarbejdspartnere 6

7 Hvordan kan der skabes synlighed om indsatsen - fx blandt politikere, nærmeste ledere, medarbejdere og i lokale medier? Hvilke retningsgivende dokumenter kan medvirke til at skabe fokus på indsatsen? Ressourcer - timer, bemanding Hvordan sikrer I at der er afsat nødvendig tid, ressourcer og bemanding til opgaven? Hvordan får I generelt forebyggelse til at indgå i den økonomiske prioritering? Målgruppens motivation og ressourcer Hvordan når I den rette målgruppe? Hvordan vil I inddrage målgruppen? Mål, indsatser og indikatorer for social mulighed i sundhed På temadagen drøftede deltagerne hvad man egentlig skal forstå ved sårbare eller udsatte borgere. Fx at socialt udsatte kan være personer, der er ramt af social eksklusion på flere dimensioner samtidig, dvs. både er ekskluderede fra arbejdsmarked, måske har mistet kontakt med familie, kan have svært ved at klare sig på boligmarkedet, og måske ikke har mulighed for universelle sociale ydelser. Og ud over fokus på socio-økonomiske forhold og position i samfundet kan sårbarhed handle om at være ramt af fx en eller flere kroniske lidelser, som er ulige fordelt i befolkningen hele vejen igennem det socioøkonomiske spektrum, fx fra ufaglærte personer til personer med længere videregående uddannelser. Opsamling på temaer Liste med forslag til temaer til kommende temadage 1. Organisering og samarbejde på tværs Organisering der sætter fokus på forebyggelse som kerneydelse Hvordan skærper vi fokus på forebyggelse og sundhedsfremme Politisk og ledelsesmæssigt fokus Hvordan styrker vi det politiske mod? Få skabt gode relationer og fælles sprog på tværs af områder, fx sundhed, beskæftigelse og socialpsykiatri, børn og unge Hvordan skærper vi arbejdet med sundhedsprofilen? Samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Hvordan får vi i sundhedshusene skabt samarbejde på tværs med aktører, der har forskellige incitamenter, fx kommunale-private/frivillige. Mindre silo mere netværk o FX Samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse 7

8 o Koblingen til det regionale sundhedsvæsen hvordan skabes en bedre kobling, så flere regionale opgaver kan løses i nærområdet, sundhedshuse? Kulturarbejde holdninger. Opbygge et fælles mindset helhedstænkning. Der skal fokus på o 1) fælles forforståelse o 2) prioritering og timing af indsatser o 3) Ansvar og rekruttering (væk fra ikke mit bord ) Samarbejde med frivillige, samskabelse Hvordan skabe et samlet forløb for de borgere, som flere forvaltningsområder er i kontakt med det er en udfordring! Sundhedsfremme og forebyggelse ud i lokalområder, fx via sundhedssatellitter Det nye sundhedsudspil - hvad betyder det konkret for sundhedscentre? Udvikling i Odsherred: kommunale tovholdere på borgere i ambulante forløb - geografisk spredning Samarbejde på tværs af kommunen! Alle led fra ledelse til medarbejder Hvad gør vi når vi ikke er velkomne på den arena, hvor sundhedsfremme var tiltænkt? Etablering af samarbejde mellem offentlig og private - partnerskaber 2. Dokumentation og ledelsesinformation Hvad skal vi dokumentere under paragraf 119. Effektmål og evaluering af kronikerforløb (Moeva Midtjylland og 6 by-ssamarbejde). Ledelsesinformation (dokumentation, hvad skal dokumenteres) Ønske om et nationalt dokumentationsredskab Evidens evidenshierarki passer ikke til en kommunal kontekst Effektmåling og monitorering 3. Økonomi Incitamentsstrukturen medfinansiering Økonomi flere og flere læger og borgere får øje på vores tilbud Hvordan få skabt opmærksomhed på forebyggelse på det politiske niveau og chefniveau 4. Kvalitet Strategier på sundhedsområdet Effektmålinger på indsatser på en keep it simple måde Fælles monitoreringsværktøj kommune/region Evidens, fx overvægt, stress Skal vi have socialpædagogiske kompetencer hos sundhedsfaglige og/eller omvendt hvordan løser vi det rette match 5. Indsatser og metoder Mental sundhed i skyggen af KRAM, fx samarbejde om unge og mental sundhed; Aalborgs indsats for stressforebyggelse 8

9 Offentlige vs. Private tilbud (beskæftigelse) Borgerinvolvering og tilfredshed Har vi de rette tilbud til borgerne og kompetencer? Tidlig indsats i forhold til tandsundhed Sundhedspædagogiske tilgange hvordan stimuleres borgere til at ændre sundhedsadfærd Relationel koordinering virker- men tager tid 6. Målgrupper Ulighed og rekruttering - Hvordan når vi de rette grupper? Hvordan når vi med forebyggelse og sundhedsfemme de borgere der har virkelig behov vores indsats kan måske stoppe fødekæderne (Social ulighed/lighed i sundhed) Rekruttering af de rigtige (hvem er de rigtige?) Hvordan får vi opsporet de socialt udsatte (både de udsatte, men også alm. borgere med risikoadfærd, herunder mænd, andre etniske minoriteter) Hvem er det der skal have et tilbud ( 119) - egenomsorg Sundhedskommunikation hvordan og hvor rammer de vi de rigtige borgere? Health litteracy. 7. Samarbejde med almen praksis og sygehuse Sundhedsfremme i det tværgående samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse Rekruttering via almen praksis Trekantsamarbejdet (kommuner, almen praksis og sygehuse) Samarbejde med læger er mangelfuldt. Praksislæger er pressede (underbemandet), nedbryde fordomme, standardiserede kommunale tilbud Henvisning til kommunens tilbud 8. Erfaringer fra Sverige og Norge Ulighed og monitorering 9. Retningsgivende dokumenter Overblik over nationale og kommunale retningslinier og rammer Hvordan kan vi få et mere strategisk og systematisk blik på sundhedsfremme og forebyggelse i hele kommunen Links og litteratur 9

10 Link til Sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015 Link til Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed. Link til rapporten Tackling Inequalities Locally. The Scandinavian Experience, Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, 2015 Link til rapport: Social ulighed i Danmark. Hvad kan kommunen gøre? Sundhedsstyrelsen 2011 Link til KL udspil: Sammen om sundhed, KL 2015 Link til Center for Forebyggelse i praksis 10