juni 2011 information

Transkript

1 juni 2011 information

2 leder Kære kolleger Arbejdet med bygningen af de sidste skibe går helt efter planen, idet der ydes en prisværdig indsats af alle. Vi stiler nu mod, at L den sidste fregat og det sidste skib - går på prøvetur i begyndelsen af december, således at Værftet, bortset fra praktisk og administrativt oprydningsarbejde, kan lukke omkring årsskiftet. Dette nummer af Intern Information bliver derfor det sidste i sin nuværende form, idet vi fremover vil fokusere på Lindø Industripark og dets kunder. Som afslutning indeholder denne udgave interviews med forskellige medarbejdere på Lindø Skibsværft. Sådanne inter views kan selvfølgelig kun være udtryk for den enkeltes oplevelser og meninger, men vi håber, at disse interviews vil sætte nogle tanker i gang om den særlige stemning på Værftet og få alle til at tænke på deres egne oplevelser. I Lindø Industripark har vi for nylig oplevet skuffelsen over ikke at blive valgt som primært produktionssted for tunnelelementer til Femern Bælt projektet. På trods af skuffelsen vil vi ikke tabe modet. Lindø Industripark gjorde, sammen med Odense Havn, en stor og professionel indsats med at præsentere mulighederne på Lindø. Vi vil fortsat forsøge at få mindre dele af Femern projektet til Lindø og ikke mindst fortsætte arbejdet med at få virksomheder til at oprette produktion i Lindø Industripark. Indenfor de sidste måneder er der indgået lejeaftaler med Smulders Group og Siemens Wind Power om henholdsvis Hal Syd og Unithallen. Vi ser disse kontrakter som et gennembrud for Lindø Industripark som produktionssted for vindmølleindustrien og forventer, at flere vil følge i de kommende måneder. Lindø Industripark har nu kontrakt med 35 lejere spændende fra FAYARD til mindre firmaer med en enkelt ansat på Lindø. Disse udlejningskontrakter dækker ca. 40% af industriparkens kapacitet. Vi er selvfølgelig, som udlejer, ikke inde i lejernes detaljerede planer, men efter hvad de har oplyst til os, er der tale om arbejdspladser, når alle er flyttet ind. Fokus er selvfølgelig på salgsarbejdet, så endnu mere kan lejes ud, og endnu flere arbejdspladser flytte til Lindø. Som jeg skrev i indledningen, er dette det sidste nummer af Intern Information i sin nuværende form. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige tak for godt arbejde i de sidste par år. Da beslutningen om at lukke skibsværftet blev truffet i august 2009, var overskriften: Lukning med værdighed. Jeg synes, at det er gået rigtig godt. Vi har leveret skibe til vore kunder til tiden og i god kvalitet. Vi har forbedret sikkerhed og sygefravær. Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelsen, Fælles klubben og medarbejderne. Produktivitet og økonomi har fulgt planerne. Og selvom det har været svært, er afskeden mellem medarbejdere og virksomhed foregået med værdighed. Tak for et godt samarbejde. Lad os fortsætte i samme stil, indtil det sidste skib er leveret og lad os så se fremad og få flere virksomheder og arbejdspladser til Lindø. Peter Jann Nielsen indhold Navngivning af fregat...3 Lindø Industripark To store og mange små Portræt af Smulders Group LORC Grønt lys til test af vindmøller...8 Nye lejere i Lindø Industripark Lindø Skibsværft De personlige historier UDGIVER: Odense Staalskibsværft A/S Lindøalleen Munkebo REDAKTION: Lindø Industripark Charlotte Wittenberg cw@lindo-industripark.dk Lindø Skibsværft Janni Clausen jacl@oss.dk TRYK: OAB-Tryk a/s 5250 Odense SV OPLAG: stk. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Forsidefoto: Monopile fundamenter Smulders Group

3 navngivning Statsminister Lars Løkke Rasmussen navngiver nybygning L 715 fregat nr. 2 Fredag, den 13. maj 2011 blev den anden af fre gatterne til Forsvaret navngivet på Lindøværftet af Statsminister Lars Løkke Rasmussen med ordene: Hendes Majestæt Dronningen har resolveret, at skibet skal hedde Peter Willemoes. Derefter meddelte Statsministeren, at de nye fregatter var nødvendige i kampen mod piraterne og roste Søværnets for deres indsats, som fortjente den største respekt. Derudover informerede Statsministeren om en snarlig offentliggørelse af en overordnet plan for indsatsen mod pirateri, hvor flådebidraget ville indgå som et væsentligt element. Ceremonien på Lindø s udrustningskaj blev over været og fejret af såvel inviterede gæster som de fremmødte medarbejdere. I dagens anledning blev der ikke overrakt nogen gave til Statsministeren, men i stedet efter Statsministerens eget ønske givet en donation til Børnecancerfonden. Rundvisning på PETER WILLEMOES, helikopterdækket - Orlogskaptajn Thomas Vestergaard, Forsvarets Materieltjeneste, i samtale med Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Bestyrelsesformand for Odense Staalskibsværft, Lars-Erik Brenøe, sagde i sin tale til navngiveren, at Statsministeren jo havde valgt, at en eventuel gave skulle betænkes Børnecancerfonden. Formanden ønskede dog ikke, at Statsministeren skulle gå helt tomhændet fra arrangementet, så Statsministeren fik overrakt et eksemplar af den specielle udgave af 20-kronen med Værftets største skib EMMA MÆRSK - på bagsiden. Borgmester Anker Boye og frue i samtale med Kommandør Per Bigum, Forsvarets Materieltjeneste. Søværnets nuværende og planlagte skibe er adopteret af danske byer. PETER WILLEMOES således af Odense Kommune.

4 4 Lindø Industripark to store og mange små Lindø Industripark har indgået lejeaftaler med Smulders Group og Siemens Wind Power - to store aktører inden for vindmølleindustrien - og flere store aktører står på spring. Samtidig er der stadig stor efterspørgsel efter mindre lejemål, hvor der både er interesse for kontorfaciliteter samt produktionsog lagerarealer. Aftalerne med Smulders Group og Siemens Wind Power er et stort skridt i den rigtige retning i at danne et vindmølle-cluster på Lindø. Divisionsdirektør, Michael Nymark Hansen Nyt om lejere Smulders Group har lejet Hal Syd og m 2 tilhørende lagerareal til produktion af fundamenter til havvindmøller. Smulders forventer at flytte ind i sensommeren, hvor de får kontor i halcentret, og egentlig produktion planlægges så småt opstartet i december. Du kan læse mere om Smulders Group og deres produkter på side 6-7. Siemens Wind Power har pr. 1. april 2011 lejet unithallen på m 2 samt et omkringliggende lagerareal på m 2. Der foregår p.t. en række aftalte modifikationer samt klargøring af hallen, og samtidig er Siemens i gang med at opsætte hegn rundt om området. I første omgang drejer det sig udelukkende om lagerplads, men vi håber selvfølgelig på sigt, at der også vil komme produktion på stedet. Aktive tiltag Odense Havn og Lindø Industripark indgik i maj et storstilet samarbejde i kampen om at blive kvalificeret som produktionssted for tunnelelementer til Femern Bæltforbindelsen. Forud for dette havde Odense Havn og Lindø Industripark hver især besvaret en række spørgsmål i et omfattende præsentationsmateriale, der var Smulders jacket fundamenter.

5 Lindø Industripark 5 sendt til Femern A/S. Efterfølgende udarbejdede vi en fælles præsentationsmappe, som blev præsenteret for indbudte politikere på Christiansborg den 25. maj. Trods det faktum, at vores faciliteter er perfekte, og vi opfylder samtlige krav fra Femern A/S, blev det den 26. maj besluttet, at Rødby skal være produktionssted for tunnelelementer, også selv om Rødby ikke opfylder alle krav, bl.a. at faciliteterne i så vid udstrækning som muligt skal kunne anvendes, når arbejdet med Femern-forbindelsen er tilendebragt. Vi er selvfølgelig skuffede over beslutningen, men der er dog stadig mulighed for, at mindre dele af projektet kan komme Lindø til gavn, eksempelvis via underleverandører med produktion på Lindø. I juni besøger vi to spanske aktører inden for vindmølleindustrien, som vi har gode kontakter til, og vi er ved at planlægge en tilsvarende indsats over for en række store kinesiske aktører. Samtidig deltager industriparken på relevante messer i Europa. Vi har ligeledes haft besøg af flere entreprenører, der ser gode muligheder i at bruge Lindø Industripark som centrum/udskibningshavn for opsætning af havvindmølleparker. Heri ligger mange arbejdspladser. Nyt om services/faciliteter Som planlagt er Lindø Industriservice sat til salg med henblik på at finde en ny branchekendt ejer, som vil kunne styrke og videreudvikle Lindø Industriservice. Til at forestå salget er firmaet Advizer fra Aarhus valgt, og der er i øjeblikket fuld gang i kontakten til mulige købere. Pr. 1. juni er transportafdelingen lagt ind under Lindø Industripark som en selvstændig enhed. Transport afdelingen er ansvarlig for den interne transport, kraner samt skibsanløb/kajplads i industriparken. Transport afdelingen vil Transportchef Peter Blazejewicz. have portalkrandriften i eget regi og lave aftaler med underleverandører om drift af øvrige transportudstyr. Vi har ansat Peter Blazejewicz som transportchef. Peter kommer fra en stilling som arbejdsleder/portalkranfører i Lindø Skibsværft. Renovering af kantine 1 er nu afsluttet, og der blev holdt indvielse den 31. marts, hvor lejere og medarbejdere var indbudt. Vi har fået en indbydende kantine med fine gæste faciliteter og mulighed for at få en lækker og varieret frokost. Vi arbejder nu på at renovere den tid ligere funktionærkantine i dokområdet, da den størrelses mæssigt passer bedre til antallet af spisende gæster fremadrettet. Kantinen i dokområdet har plads til ca. 200 spisende gæster. Kantinen tilbyder en lækker frokostbuffet med både kolde og lune retter.

6 6 Lindø Industripark smulders International offshore fundamentsproducent på Lindø Da Smulders Group undersøgte mulighederne for at styrke vindmølledivisionens position i Nordeuropa og øge produktionskapaciteten, faldt valget på Lindø Industripark, fordi industriparken har de faciliteter, der er nødvendige for at nå dette mål. Lindø Industripark og Smulders Group har derfor indgået en betinget aftale om leje af faciliteter på Lindø. I sensommeren er det målet at etablere et produktionsanlæg af samme type som det, Smulders har i Hobroken (Antwerpen, Belgien), så primært store jacket- og Tripod fundamenter kan produceres effektivt på Lindø. Coen van den Brand, Marketing, Smulders Group Smulders Group Smulders Group blev stiftet i 1966 og har udviklet sig til en international koncern med flere datterselskaber. Koncernens kerneaktiviteter konstruktion, fremstilling, levering og montage af stål- og maskinkonstruktioner er fordelt på fire divisioner: Smulders Wind turbine constructions: Fundamenter og tårne til onshore og offshore vindmøller. Smulders High-grade constructions: Industrikonstruktioner, onshore og offshore konstruktioner, broer, reno veringsprojekter og arkitektkonstruktioner. Smulders Industrial constructions: Stålkonstruktioner til industri- og kontorbyggeri. smulders Machine constructions: Maskinkonstruktioner til forskellige formål inden for flere brancher. Smulders vindmølledivision For 20 år siden begyndte Smulders Group at producere ståltårne til landbaserede vindmøller. Ti år senere begyndte Smulders Group ansporet af vindmølleproducenter at konstruere monopile-stålfundamenter til havbaserede vindmølleparker og udviklede sig fra pioner virksomhed til at være markedsførende med en omfattende referenceliste. Det næste skridt produktion af tårne til offshore sektoren - var et logisk supplement af produktporteføljen til vindmøllemarkedet. Produktporteføljen suppleres desuden af onshore og offshore konstruktioner fra Smulders division for High-grade constructions, der bl.a. fremstiller transformerstationer.

7 Lindø Industripark 7 Kompleks bygningskonstruktion fra Smulders division for High-grade constructions. Smulders produktionsfaciliteter i Hoboken - Belgien. Den nuværende kapacitet for produktion af bl.a. jacket-, Tripods- og Tripile-fundamenter er på ca. 200 fundamenter om året. Hertil kommer 100 offshore tårne årligt. I de kommende år vil markedet for vindenergi udvikle sig hastigt. Vindmøller bliver stadig større og placeres endnu længere væk fra land på meget dybere vand. Det bliver nødvendigt at udvikle og producere andre typer fundamenter. For at styrke og fastholde positionen som markedsførende i fremtiden udvider Smulders Group sin kapacitet og sine anlæg, samtidig med at koncernen tager hensyn til de ændrede kvalitetskrav, de mest avancerede teknologiske nyskabelser og nye generationer af fundamenter. Industrikonstruktion fra Smulders division for Industrial constructions. Næsten alle facetter af de talrige faser, der indgår i produktionsprocessen, styres internt og er fordelt mellem forskellige datterselskaber inden for vindmølledivisionen. Det giver en tidsbesparende og omkostningseffektiv proces under sikre arbejdsforhold samt sikkerhed for opfyldelse af høje kvalitets- og miljøstandarder. Sammen med en fleksibel projektorganisation, der koordineres fra hovedkontoret i Helmond (Holland), giver dette mulighed for en hurtig omstilling. Tel. +31 (0) Fax +31 (0) info@smuldersgroup.com Website

8 8 Lindø Industripark Grønt lys til test af vindmøller Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) har fået et stort bidrag til centerets arbejde med at bygge verdens største og klogeste testbænk for vindmøller. Karsten Prinds, Communication Consultant, LORC Fonden Green Labs DK har støttet testbænken på LORC med 87 millioner kroner. Med LORC s test af frem tidens store havvindmøller vil centeret nu sikre, at den danske viden om vindmøller bliver i Danmark. Det skal gavne udvikling, nye grønne arbejdspladser og eksport af energiteknologi. Green Labs DK har med sin massive støtte blåstemplet LORC s etablering af verdens største og klogeste test af hele vindmøllehuse, naceller. Testbænken er ganske enkelt det projekt, som skal sikre, at Danmark fortsat ligger i front i den globale kamp om markedet for havvindmøller, og at det er her fra vores nordlige breddegrader, at ny banebrydende udvikling sker, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for bestyrelsen for LORC. Testbænken bliver cirka 50 meter lang og vil veje over ton. Bænken skal bemandes fast af medarbejdere, heraf formentlig mindst to døgnet rundt. Hertil kommer ingeniører og andet testpersonale fra de deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner. Den administrerende direktør på LORC, Claus Hviid Christensen, glæder sig over støtten: Testbænken bliver verdens største og den teknisk mest intelligente. Den vil blandt andet kunne teste flere lasttilfælde end de eksisterende, mindre testbænke i verden ved blandt andet at påvirke møllerne med simuleringer af de helt specielle og meget hårde forhold, der findes ude på havet. Testbænken vil kunne simulere tyve års påvirkninger på under et halvt år, herunder kan den genskabe sammentræf af fejl, der medfører havarier, siger han. Testbænken vil stå færdig til brug i Ny grøn vækst LORC blev etableret i 2009 som videns- og testcenter for grøn offshore energi i Lindø Industripark, hvor målet er at tiltrække produktionsvirksomheder og nye arbejdspladser fra den grønne offshore industri. Testbænken bliver den helt centrale testfacilitet i LORC. Den skal afprøve offshore vindmøller med en ydeevne på op til 10 MW. De største offshore møller i dag producerer 5 MW. Testbænken etableres som et tæt samarbejde mellem LORC, Vestas Offshore, Siemens Wind Power, Dong Energy, Vattenfall Vindkraft samt Risø DTU. Lindoe Offshore Renewables Center Tel:

9 Lindø Industripark 9 CRAMO A/S som en del af Lindø Industripark At være en del af et dynamisk område med mange forskellige virksomheder, som det er tilfældet i Lindø Industripark, er naturligt for en virksomhed som Cramo. Cramo er en rigtig god medspiller i alle situationer, med alt lige fra store entreprenørmaskiner til håndværktøj. Vi tilbyder leje af trucks i forskellige størrelser, enten som dagsleje u/fører eller timeleje m/fører. Derudover sælger vi alt fra håndværktøj til sikkerhedsudstyr i vores lille Cramo-butik on site. Pladsen, som ligger ved Port 1, er bemandet af Per Pagh. Per Pagh kan kontaktes på mobil eller mail per.pagh@cramo.com. Afdelingsleder Palle Krarup Olsen vil ligeledes ofte være at finde på Lindø s arealer. Palle har de seneste 19 år været en del af Odense Staalskibsværft og er derfor kendt på området. Palle kan kontaktes på mobil eller mail palle.olsen@cramo.com. Maskin- og Matrieludlejning Tlf Pon Power Scandinavia Vi er autoriseret forhandler af Cat motorer og generatoranlæg samt MaK motorer i Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland. På MaK siden dækker vi også Finland, Island og de baltiske lande. Vi tilbyder anlæg i hele produktspektret fra 6,4 til kw, der hovedsageligt anvendes som fremdrivningsmotorer og hjælpemotorer, primærstrøm eller nødstrøm. Vi lægger stor vægt på at tilbyde hurtig og effektiv service 24 timer i døgnet 365 dage om året. I forlængelse af vores kontinuerlige bestræbelser på hele tiden at forbedre og udvide vores omfattende servicekoncept, åbnede vi den 1. januar 2011 kontor og eget værksted i Lindø Industripark. Vi ser det som essentielt at have et strategisk velplaceret netværk af servicefaciliteter i vores markeder, og med vores placering i Lindø Industripark mener vi, at vores servicekoncept er styrket betragteligt. De mange faciliteter i Lindø Industripark giver os blandt andet udvidede muligheder for at servicere motorer, og er derfor helt i tråd med vores ønsker om at kunne levere den mest optimale service for vores kunder. Vi er ISO og certificerede og sætter dermed kvalitet, sikkerhed og miljøhensyn i højsædet. Samtidig lægger vi stor vægt på at tilbyde miljøvenlige motorløsninger, som formindsker udledningen af miljøskadelige emissioner. Læs mere på

10 10 Lindø Industripark Blue Water Shipping Blue Water Shipping blev etableret i 1972 af skibsmægler Kurt Skov. I dag beskæftiger Blue Water -selskaberne ca. 900 personer på hovedkontoret i Esbjerg og i de øvrige 52 afdelinger, som er fordelt i 26 lande. Blue Water tilbyder ekspertise inden for bl.a. stevedoring, befragtning, skibsklarering, tung transport, projektlast, transport, håndtering og logistik omkring vindmøller, offshore transport og basefaciliteter, lagerdrift og pakhusforretning, AEO-certificeret toldafdeling, samt almen transport med bil, skib, fly og bane. Lindøs forvandling fra skibsværft til et spændende industriområde er et stort og spændende projekt, som Blue Water helt naturligt ønsker at tage del i og bidrage til. Kon toret på Lindø har siden etableringen den 1. februar 2011 været fast bemandet. Kontoret suppleres af yderligere 70 medarbejdere i Blue Waters filial i Tietgenbyen i Odense, og der står ligeledes et team af projektspeditører, skibs ingeniører, stevedorfolk, it-systemudviklere m.v. klar til at skabe unikke og kundeorienterede transport- og logistikløsninger! Blue Water Shipping A/S Kystvejen 100, Blok A 5330 Munkebo Kontaktpersoner: Bent Lange Søren Nielsen Læs mere på Cording Consult - biologi, miljø og arbejdsmiljø Cording Consult har eksisteret siden 2007 og leverer rådgivning og freelanceydelser indenfor miljø og arbejdsmiljø. Firmaet tegnes af René Cording, der er uddannet biolog med speciale i havvindmøllers effekt på sælers adfærd. Jeg har siden opstarten af firmaet lavet mange spænd ende projekter indenfor vandmiljøområdet, men på det seneste er det mere gået i retning af rådgivning om arbejdsmiljø og miljøcertificering. Et område, der er utroligt spændende at få til at hænge sammen med tung industri og produktion. Foruden at være biolog, har jeg gennem mange år arbejdet som brandmand hos Odense brandvæsen, og det var da også herigennem jeg fik indgangsvinklen til arbejdsmiljø kombineret med vanskelige og krævende arbejdsprocesser. diving, en kursusvirksomhed, der bl.a. afholder kurser i erhvervsdykning, arbejdsmiljø for erhvervsdykkere og førstehjælp. Der er ingen opgaver, der er for specielle til, at vi kan løse dem. Med uddannelse indenfor arbejde i højde og erhvervsdykning kan vi både komme i højden og i dybden med et projekt. Vi har det praktiske know-how og den teoretiske baggrund til skabe unikke løsninger. Lindø Industripark blev valgt som nyt hjemsted for firmaet, fordi hele området omkring det gamle Lindø Skibsværft er i en rivende og spændende udvikling. Jeg mener at kunne bidrage med positive erfaringer til anlæggelse af havvindmøller, marine anlægsopgaver eller arbejdsmiljø/ sikkerhed i forbindelse med produk tion. Desuden ser jeg store muligheder for innovation og synergi mellem mange af de virksomhedstyper, der findes i Lindø Industripark. For yderligere information: Cording Consult er et enmandsfirma, der benytter et bredt udvalg af samarbejdspartnere til opgaveløsning, bl.a. Bangsgaard og Paludan Aps, der er specialister i biologisk rådgivning særligt med henblik på naturgenopretning og miljøvurderinger. En anden samarbejdspartner er Safe air

11 Lindø Industripark 11 maersk drilling Maersk Drilling har lejet et m 2 indendørs lagerareal samt kontorfaciliteter i Lindø Industripark til deres afdeling Global Stock Supply. Stiftet som Maersk Drilling i 1972 det tidligere Maersk Contractors medarbejdere Flåde på 26 borerigge Operatør på 2 rigge 7. største boreoperatør - målt i mobile offshore borerigge Hovedkontor i København Kontorer i 11 lande en del af A.P. Møller Mærsk Gruppen Formålet med Global Stock Supply er at samle kritiske og kapitaltunge stykker udstyr til brug på tværs af flåden af borerigge. Baggrunden for at flytte Global Stock Supply fra Esbjerg til Lindø var primært grundet pladsproblemer i Esbjerg, samt at der på Lindø er krandækning inden for et kontrolleret område. Desuden skulle der være mulighed for udvidelse. Dette kunne industriparken til fulde opfylde. Kontoret er fra 1. juni bemandet af 3 medarbejdere. Fyens Stillads De grønne stilladser står for det sikre! Fyens Stillads er et 48-årigt gammelt stillads firma et familiefirma på 3. generation. Vi har serviceret Lindøværftet i mere end 38 år med stilladser, skurvogne, telte mm. Service og kvalitet går som en grøn tråd igennem firmaet, og vi ser frem til et tilsvar ende godt samarbejde med de kommende virksom heder, der flytter til Lindø Industripark. Fyens Stillads opstiller og udlejer alt i stilladser, stiger, skur- og kontorvogne, containere, lifte samt telte og andet sikkerhedsudstyr. Vi ved, at fleksible og funktionelle faciliteter, samt planlægning af faciliteternes placering, kan have stor betydning for effektiviteten og for overhold else af reglementerne. Tag os derfor med på råd vi har stor erfaring i alle former for opstillinger, såvel inden for industri som håndværk og diverse specialarrangementer. Materiellet overholder naturligvis alle sikkerhedsbestemmelser og kvalitetskrav, ligesom vores medarbejdere er både veluddannede og erfarne. Se mere på Tolderlundsvej Odense C Tlf Fax

12 12 Lindø Skibsværft De personlige historier På disse sider plejer der at være fyldt op med fakta om fravær og statistikker for arbejdsskader, samt hvor langt vi er med færdiggørelsen af vore skibe. Disse ting er også meget vigtige, men dem fokuserer vi jo også på i dagligdagen. Det beviser alle vores tal for mig. Derfor har jeg valgt, at fokus for dette nok vores sidste Intern Information skal være på de personlige historier. Jeg har fået kontakt til en journalist, der har en stor interesse for værftets kultur, og for de mennesker og historier der er med til at forme kulturen. Han har valgt fire profiler ud, der har hver sin oplevelse af afviklingen af Lindø. Jeg er selv en af de valgte, og for mig har det været en fornøjelse at kunne dele mine tanker om lukningen med jer. Det har givet en mulighed for at reflektere, og jeg håber, at I syntes godt om artiklerne. På Lindø lukker Danmarks sidste store værft Mine få dage på Lindø har lært mig mere end jeg kunne have læst i 100 bøger. Af Karl Kjær Bang De sidste par uger har jeg haft den store fornøjelse at møde nogle af jer, der producerer Danmarks største og mest energirigtige skibe. Det har været en stor oplevelse. Til hverdag læser jeg statskundskab på Aarhus Universitet. Her lærer vi ikke meget om produktion. Inden jeg besøgte Lindø, forestillede jeg mig da også, at man bygger et skib ved at tage en stor klump jern, putte den ind i en maskine, og wupti ud kom et skib! Nu ved jeg bedre. Men jeg ved også, at det der har været det bærende på Lindø har været kammeratskabet. Derfor er jeg glad for, at jeg har fået lov til at portrættere nogle af jer, der udgør rygraden i dansk skibsproduktion lidt endnu.

13 Lindø Skibsværft 13 det lange farvel To-et-halvt år er for lang tid. Alt for lang tid til at lukke Lindø i hvert fald. Det mener driftsleder Frank Thorborg Hansen. Selvom fællesskabet på Lindø Skibsværft er det, han sætter mest pris på, vil han nok helst være alene den dag, han skal forlade værftet for sidste gang. Af Karl Kjær Bang Det lidt senede, faste håndtryk, hans gråsprængte men fyldige overskæg og de store hurtige skridt gør, at man tror på det, Frank Thorborg Hansen fortæller. Man kan mærke erfaringen og engagementet hos den 51-årige driftsleder - og den beslutsomhed, der har ført ham til der, hvor han er nu. Men der er én beslutning, han ikke har taget. For uanset om han får et nyt job i Lindø Industripark eller ej, ved han ikke, hvad han gør, når værftet lukker. Hvordan han reagerer. Man håber, man kan modtage fyresedlen med værdighed. Det gør vi alle sammen herude. Men dybest set ved man det ikke, forklarer Frank og fortsætter efter en kort pause: Når jeg går igennem værftets port sidste gang, tror jeg ikke min kone skal sige for meget til mig. Der vil jeg nok helst bare være alene. To-et-halvt år er for lang tid Men det er nu ikke noget Frank har tænkt sig at få en blodprop af at gå og spekulere på, som han siger. For Frank handler det om at beskæftige sig med tingene her og nu og det, der er muligt. Derfor er han heller ikke bitter over, at værftet lukker. Det understreger han flere gange. Hans fokus er på at producere noget, være ude i elementerne og blandt folkene. Jeg har aldrig kunnet sidde stille. Da jeg blev funktionær, tog det mig halvandet år at lære at sidde stille ved en computer, fortæller han. Der skal ske noget. Effektivitet og beslutsomhed stråler ud af manden med den ranke kropsholdning, lidt fremskudte bryst og de fokuserede øjne. Derfor mener han også lukningen af værftet har taget for lang tid. Selvfølgelig er det bedre at have en periode, hvor værftet lukker ned, end hvis det var lukket fra den ene dag til den anden. Men to-et-halvt år er for lang tid at have folk til at gå i uvished om, hvornår de bliver prikket, mener Frank. Der er flere, der beder om at komme med i næste fyringsrunde, fordi de hellere vil have det overstået. Frank mener, det er fint, at folk kan få psykologhjælp og støtte til efteruddannelse. Men nogle af de ældre gutter kan sgu ikke bruge efteruddannelse til noget. Tænk på dem på 58. De skulle bare have en pose penge i stedet, så de kunne tage ud at rejse med konen, eller hvad de havde lyst til, siger Frank.

14 14 Lindø Skibsværft Salttabletter for ikke at besvime Han mener særligt, der skulle gøres mere for dem, der er lidt oppe i årene. Både virksomheden og fagbevægelsen burde efter hans opfattelse have været bedre til at sikre en god aftrædelsesordning for folk, når de ikke længere er på skibet. Der har været fokuseret for meget på de her små lønforhøjelser. Når en mand har arbejdet her i 40 år, så har man også et ansvar for ham, når han ikke arbejder her længere. Det sociale ansvar mener jeg godt, man kunne gøre mere for at leve op til, fortæller Frank. Til gengæld mener han, det er helt rigtigt, at ledelsen har satset på at sætte fokus på medarbejderne. Men man kunne måske have været bedre til at kommunikere mere direkte omkring de kompetencer, medarbejderne på værftet har. Jeg synes, det har været nogle flotte initiativer, ledelsen har sat gang i. Men man kunne også have fokuseret mere på kompetenceprofilerne end på menneskene. Der skulle have været indrykket helsidesannoncer, hver gang der var en fyringsrunde, hvor der så stod 35 klejnsmede, der har været med til at bygge verdens største skib, og kan det og det, søger job, forklarer Frank. Han mener nemlig medarbejdernes kvaliteter er i top. Det viser succeserne. Hele E-serien har nok været den største succes. Særligt når man tænker på det hårde arbejde, der ligger til grund. Når det er så koldt, at svejsningerne sprænger, efterhånden som man svejser emner sammen, eller man spiser salttabletter om sommeren for ikke at besvime, fordi sveden løber af en, fortæller Frank. Lindø er allerede lukket Når Lindø lukker er det ikke første gang, Frank oplever sit værft lukke. Sidste gang var, da Odenseværftet indstillede produktionen i Dengang fik han job på Lindø. Men denne gang vil der ikke være et andet værft, han kan blive ansat på. Det slår ham nu ikke ud. Jeg tror da, der kommer virksomheder til. Se bare på det, Fayard har kunnet gøre det var der ikke mange, der havde troet på, fortæller Frank. Men det sammenhold, den ånd, der er udsprunget af det hårde arbejde og de enorme skibe, tror Frank ikke på vil være til stede i industriparken. Og det er det, han har holdt mest af på værftet. Kammeraterne og jargonen. Hvis man nogle morgener havde været i lidt dårligt humør, gik der ikke mange minutter efter man var mødt herude, før man var på toppen igen, husker Frank. Selvom han skulle ende med at få job på Lindø i industriparken, vil det derfor ikke være det samme. Faktisk synes han allerede det er anderledes. Som han siger i sin karakteristiske, konsekvente tone: For mig lukkede værftet den dag, vi stoppede med at lave blå skibe med hvide stjerner.

15 Lindø Skibsværft 15 Det betyder meget for mig, at folk ikke synes, jeg er en idiot Direktør Steen Schougaard Christensens bliver Lindø Skibsværfts sidste direktør. Det er ham, der fyrer, lukker og slukker. Alligevel oplever han ikke, at medarbejderne skyder skylden på ham og det betyder meget for ham. Af Karl Kjær Bang 1. maj. Dagen hvor arbejdernes stærke fællesskab kommer til syne. Med blafrende røde faner, stærke arbejdersange og demonstrationer, giver de danske arbejdere denne dag befolkningen et indblik i arbejderkulturen. Men for én mand på Lindø markerer arbejdernes internationale kampdag mere end blot et flygtigt indblik i arbejder kulturen. For Steen Schougaard Christensen er 1. maj den dato, hvor han startede på en af Danmarks sidste store industrivirksomheder, Lindø Skibsværft. I dag er den 40-årige familiefar værftets sidste direktør. Lindø er simpelthen det bedste, der er sket Første gang jeg kom på Lindø var decideret skræmmende, fortæller Steen. Det var midt i marts, og jeg skulle over til samtale med direktøren inden min egentlige ansættelse. Jeg havde aldrig hørt om Lindø før, og vejret var dårligt. Det sneede og blæste. For sådan en der var vandt til at gå i jakkesæt, var det noget af et kulturchok at komme herud, griner han. Men det tog ikke lang tid, før akademikeren fra Aalborg slet ikke kunne undvære værftet. Faktisk mener han, at ansættelsen på Lindø simpelthen er det bedste, der er sket i hans professionelle liv. Og han fremhæver særligt en ting, der har gjort et enormt indtryk på ham. Den største oplevelse, jeg har haft på værftet, var, da jeg i 2007, var på besøg i næsten alle basisgrupperne. Det at møde de timelønnede medarbejdere ansigt til ansigt og opleve dem som individer med mange forskellige holdninger og personligheder, og ikke bare som en gruppe mennesker, der alle går samme vej, det var en øjenåbner. Jeg kom jo fra en verden, hvor jeg havde lært at forholde mig til medarbejderne som en størrelse, der kunne puttes ned i en kasse. Det gjorde stort indtryk og jeg følte mig lidt dum, at jeg havde taget sådan fejl, husker han. Han beskriver også, hvordan det var fascinerende at opleve folks fantastiske sammenhold og deres store faglige stolthed. Samtidig med at de jo er lidt nogle børster. Jargonnen er meget ligetil, og det er faktisk det, jeg holder aller mest af ved Lindø, fortæller Steen. Arbejdede til det sidste for ny forretningsmodel Steen forklarer, at ledelsen til det sidste prøvede at lave en forretningsmodel, der kunne vise, at det var muligt at drive et rentabelt værft. Men den har desværre ikke været overbevisende nok. Vores underskud var for store og markedet for specialskibe, der skulle være det nye segment, var helt dødt. Og konklusionen blev så, at vi afvikler. Men efter den beslutning var taget, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja til at tage jobbet som ansvarlig for afviklingen. Så jeg kunne være med til at sikre,

16 16 Lindø Skibsværft at værftet blev lukket på ordentlig vis, men selvfølgelig også for at få to et halvt år mere på Lindø, forklarer Steen. For Steen drejer det sig om, at værftet havde nogle ordrer, det skulle levere på. Men også, at medarbejderne skulle behandles ordentligt under lukningen. Det betyder utroligt meget for mig, at jeg ikke oplever, at folk herude synes, jeg er en idiot. Selvom man måske egentlig godt kunne forvente det. Det er jo nu engang mit lod at være ham, der lukker Værftet og fyrer folk. Noget af det som Steen er mest stolt af, er, at medarbejderne løfter i flok, selvom de, ved det snart er slut. I øjeblikket gør de det så godt, at resultaterne er bedre end forventet, da det blev besluttet, at værftet skulle lukke. For dyrt at strejke Men det er ikke nemt for nogen på Lindø, at værftet lukker, siger Steen Der er intet, hverken globaliseringsmidler eller kampagne eller nogle af de tilbud vi giver, der kan gøre det op for det vi mister. Der er intet, der vil kunne erstatte det at blive ved med at møde op her på Værftet hver dag. Jeg synes stadig, at det er vigtigt, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at vise medarbejderne, at de ikke var glemt. Jeg fik opgaven at lukke Værftet ned, og det er hele tiden en balance mellem det at gøre vores ejer tilfreds og det at holde modet oppe på vores medarbejdere. Jeg synes, at vi er lykkedes fint med balancen, medarbejderne har været med os, og vi får bygget skibene til tiden. Steen er også glad for, at medarbejderne har mulighed for at tjene gode penge på fratrædelses- og sygefraværsordningerne. Samtidig synes han dog, at ordningerne både har tilført godt og skidt til afviklingen. Han kan nemlig nogle gange godt være ærgerlig over, at den økonomiske straf for en mindre arbejdsnedlæggelse er så hård. Selvfølgelig er det godt, at det ikke er ligesom i gamle dage, hvor Lindø i perioder stod for halvdelen af alle strejker i Danmark. Men omvendt så betyder ordning erne, at folk ikke kan komme af med de frustrationer, der helt naturligt kommer, når man står til at miste sit job, siger Steen. Det havde da været rart, hvis Industriparken havde kunnet leje bygningerne ud lige så hurtigt som Skibsværftet forlader dem. Leje ud til nye virksomheder med nye jobs. Men det havde ingen kunnet forestille sig lod sig gøre, og de næsten 1000 jobs, der er skabt, er da en god start. Hans ønske om at skabe beskæftigelse for tidligere medarbejdere understreges af, at han på facebook-siden Lindø Skibsværft skriver til de afskedigede medarbejdere, at de kan være sikre på at stå først i køen hvis jeg i mit nye job får for nøjelsen af at skulle ansætte kvalificerede medarbejdere. Stolt skibsbygger Et nyt job vil dog ikke betyde det samme for Steen, som Lindø har gjort. Hans detaljerede viden til dokmål og skibenes nøjagtige forhold er sigende. De vidner om en mand, hvis arbejde er drevet af faglighed og stoltheden over at bygge nogen af verdens største skibe. Det gør indtryk på ham, når han går rundt på det over 1 million kvadratmeter store værft. Tidligere blev det store areal brugt til at opbevare i tusindvis af dele til skibene. Som samle-selv-elementer til overdimensionerede Ikeamøbler. Men i dag er pladserne gabende tomme.

17 Lindø Skibsværft 17 det jeg vil savne mest er kammeraterne Det, der har holdt John Jacobsen på Lindø, er først og fremmest kammeratskabet. Efter 22 år med at bygge skibe, er Johns store ønske at få lov til at sejle med Lindøs sidste skib. Af Karl Kjær Bang John Jacobsen fløjter i en skarp piftetone for at skære igennem lydene i hal B9. En af makkerne, en høj fyr, står 10 meter væk og arbejder. Alligevel er det først tredjefjerde gang John pifter, at makkeren hører ham gennem de høje lyde fra svejsning, elementer der bliver flyttet og maskiner der bibber. Han forlader den enorme metalbuk, som ville give enhver dreng med en drejebænk våde drømme, og går ham i møde. Hva, har du hørt noget, om der er nogen, der skal i dokken?, spørger John, der er en lavstammet, bredskuldret svejser. Han er midt i 40 erne og det faste, lidt ru håndtryk afslører, at han løfter jern. Ikke i en af de moderne svedefabrikker, men når han bygger skibe. Makkeren har hørt noget. Tre-fire har fået besked om, at de også har arbejde, efter de er færdige med elementerne i hallen. Men han har ikke selv hørt noget endnu. Jeg er ikke dygtig nok, griner han sarkastisk. John er heldig. Selvom han som stort set alle andre på Lindø ikke ved, hvornår det er hans tur til at få fyresedlen, så er hans chancer bedre. Han arbejder nemlig på det sidste skib i hal syd. Men når det står færdigt i november 2011, er det med sikkerhed slut. Når værftet lukker efter 95 år og 324 skibe, bliver der ikke længere bygget store skibe i Danmark. Vil savne kammeratskabet Det, jeg vil savne mest, er kammeraterne. Det har altid været sjovt herude det har ikke ligefrem været kammertonen, men der er sgu plads til alle herude, forklarer John. Selvom det er 22 år siden, John selv startede på værftet, husker han tydeligt sin første dag. Dengang boede han ikke i Munkebo, så efter arbejde skulle han i brusekabinen i arbejdernes omklædning efter fyraften. Jeg tog bare en af kabinerne nede bagerst for ikke at vække opsigt. Men der gik ikke mange minutter, før der kom det her store, behårede, kraftige mandfolk. Så stod han der nøgen foran mig og sagde: Hvaa, er du klar over, det er min brusekabine det der?. Nå ja, så tag den dog, sagde jeg og tog den, der var fri lige ved siden af. Manden havde jo stået der i 30 år, griner John. John mener dog ikke, historien er udtryk for, at der er et særligt hårdt miljø på Lindø. Her på Lindø er der jo alle slags mennesker. Og hvis man bare kommer og er ydmyg, viser hvad man kan og ikke spiller kongen, så falder man hurtigt til, forklarer han.

18 18 Lindø Skibsværft Direktøren er bare en mand, som alle os andre Men i dag er der ikke flere, der falder til. Med månedlige fyringsrunder handler det om ikke at være en af dem, der falder fra. Og om ikke at miste motivationen. På vej væk fra hallen, hvor John piftede efter sin makker, møder han en anden kammerat. En ældre fyr, der kommer cyklende. Han mangler tre måneder for at kunne få den høje efterløn, som han har ret til som 62-årig. Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer. Men for nogle er det selvfølgelig svært. Særligt for folk, der er ældre. De kan godt blive indadvendte og miste gejsten, beskriver John. Men alligevel er produktiviteten og sygefraværet forbedret mærkbart, siden lukningen blev besluttet. Jeg synes virkelig, ledelsen har gjort meget. Jeg er meget positivt indstillet overfor vores direktør. Han er jo også bare en mand, der vil få tingene til at fungere, ligesom alle os andre, siger John. Samtidig understreger han, at det jo er meget individuelt. Mange af dem, der blev opsagt sidste gang, vil nok have en anden holdning. De har jo ikke fået samme muligheder som os. For lidt fleksibilitet ved sygdom En af de ting, som der er kommet til siden sidste fyringsrunde, er en ekstra fratrædelsesordning. Sammen med bonusordningen giver den en markant økonomisk bonus, hvis man ikke har for meget sygefravær. I skurvognen over frokosten bliver det med den lave syge fravær dog nævnt som noget, der kunne have været gjort anderledes. Den betyder jo, at man kommer på arbejde, selvom man er syg, fordi man ikke vil miste sin bonus. Så smitter man kammeraterne, og det er jo heller ikke rart for dem eller en selv, at man sidder der og hænger, siger en af Johns svejsemakkere. En anden ting, der kan tære på det fællesskab, som John sætter så stor pris på ved Lindø, er, at nogle af dem, der har fået fyresedlen, bare møder op, uden at gøre dagens gode gerning. Man kunne godt have fritstillet folk i deres opsigelsesperiode, mener John. På jomfrutur med det sidste skib John håber, hans opsigelse kommer så sent som muligt. Når han beskriver en rejse til Gambia, som han var på forrige år, kan man mærke, at værftet betyder meget for ham. Der, i Gambia, så jeg et stort Mærsk-skib. Da blev jeg sgu stolt! Det skib havde jeg jo været med til at bygge, husker John. Selvom John fortæller, at han også ser sin kommende opsigelse som en mulighed for at blive tvunget til at prøve noget nyt, måske noget inden for den menneskelige sektor, så håber han, at han får lov til at være med til at bygge det sidste skib færdigt. Og, slutter han med en smil, efter at have bygget så mange skibe vil det jo være sjovt, om man fik lov til at prøve at komme med ud at sejle med det.

19 Lindø Skibsværft 19 Lindøs sidste fællestillidsmand Lindøs fællestillidsmand står til en fyreseddel. Præcis som alle andre ansatte på værftet. Han synes ikke, at Mærsk kan være bekendt at lukke Lindø, men til gengæld mener han, at værftets ledelse har gjort, hvad de kunne, for at lukningen foregår så ordentligt som muligt. Af Karl Kjær Bang Den 30. maj har Per Andersen været på Lindø i 17 år. De seneste to år som fællestillidsmand. I den tid har han oplevet flere end 1300 mand få fyresedlen og forlade værftet. Til juni får han selv sedlen, og bliver dermed værftets sidste fællestillidsmand. Stemningen herude er trykket. Folk er sgu kede af det, fortæller den bredskuldrede mand. Han er midt i halvtredserne, skægget og sådan lidt hyggelig med runde kommentarer ind imellem de seriøse. Mandearbejdsplads for de praktisk begavede Men frem for alt er Per fokuseret og bestemt. Den maskinarbejderudlærte tillidsmand går op i sit arbejde og sit ansvar. Det skal man ikke tage fejl af. Per fortæller, hvordan mange, der har været på værftet i årtier og generationer, har det svært. Mange herude er det Niels Hausgaard kalder praktisk begavet. Der er sgu en grund til, at de har valgt et liv på en mandearbejdsplads som Lindø, forklarer han. Med en ansættelse på Lindø har mange været skånet fra de bureaukratiske systemer udenfor. Folkene herude har skulle passe deres arbejde i al slags vejr og på alle tider af døgnet, men så var der heller ikke de store bekymringer for dem, der ikke kan læse eller har svært ved IT. Nu bliver mange konfronteret med sagsbehandlere, formularer og jobkurser. Og det er jo ikke, fordi tingene bliver nemmere af, at der kommer en masse computere til. Ofte tværtimod, siger Per. Ledelsen har gjort, hvad de kunne Per mener dog, at ledelsen på værftet har gjort, hvad de kunne. Direktørens rolle i lukningen kan han ikke sætte en finger på. Han har ifølge Per indgået kompromisser og fundet penge til bonusordninger, kompetenceafklaring og efteruddannelse. Jeg går jo ikke så meget op i det der på facebook og sådan noget. Jeg går mere op i traditionelle forhold. Men her har der bare ikke været flere millioner at tage af for ledelsen, i hvert fald ikke uden accept fra København, siger Per, og fortsætter: Samarbejdet med ledelsen kunne ikke have været bedre. Til gengæld har der siddet nogen i København og vedtaget det her, mens os herovre på værftet er blevet overladt med problemerne. De er sgu sluppet for nemt fra det.

20 20 Lindø Skibsværft Jutlandia Mens han fortæller, går han forbi et skib, der ligger til ved Fayard. Jutlandia hedder det. Som Kim Larsen-sangen om hospitalsskibet, der kom vidt omkring, fordi der var krig i Korea. I dag er der ikke krig i Korea, men fred, vækst og skibsproduktion. Så hvor vi tidligere sendte skibe til Korea, bygger de nu vores. De næste skibe i E-serien bliver de første skibe, der er endnu større end verdens hidtil største, som blev bygget på Lindø. Det synes for mig at være vanvittigt ikke at producere skibe i Danmark. Al ære og respekt for det Fayard gør, men der er jo ingen perspektiv i det. Der er ingen innovation. Og når nu al produktionen er rykket østpå, tror du så, de giver Mærsk lov til fortsat at være de største?, spørger han, uden det egentlig er et spørgsmål. Savner arbejderkampene Det er udsagn som disse, der understreger hvor stolt en skibsbygger, Per er. Inden han kom til værftet, var han ansat på Storebæltsbroen, men han havde altid drømt om at lave biler eller skibe. Om at producere noget. Den bedste dag jeg har haft herude, var den første dag, da jeg gik ud langs med dokken. At gå nede langs det store skib. Det var sgu en fed oplevelse, husker Per, der har været med til at bygge ti skibe på Lindø inden han blev tillidsmand. Inde i arbejderkantinen kan man mærke tillidsmandens nostalgiske glæde over dengang, kantinen var fuld af over 1000 arbejdere. Hvordan de faste pladser, den hårde men kærlige tone og måske vigtigst for Per arbejderkampene udgjorde grundstenen i fællesskabet på Lindø. Der var propfyldt herinde, fortæller Per, mens han med en fejende armbevægelse illustrerer, hvor mange mennesker der har været. Og nogle gange var der jo ophedede diskussioner. Særligt når de tillidsvalgte ville have stemt noget igennem, men makkerne var skeptiske. Det var sgu sjovt, så skete der noget, fortæller han, mens han hæver en knyttet næve og smiler over hele ansigtet. Kammeratskabet og skibene Det er tider som dem, Per allerede savner. For i dag er der maksimalt hundrede, der spiser i kantinen, og det er lang tid siden, der sidst var røre i andedammen. Når Lindø endeligt lukker, vil han også savne selve skibsbyggeriet. Også selvom han ikke selv står ude i elementerne. Det at producere så store, højteknologiske og innovative maskiner. Det er han stolt af at være en del af. Men først og fremmest vil han savne humoren, ironien kammeratskabet. Han forklarer, hvordan folk på Lindø kender hinanden på kryds og tværs. De kører sammen med nogle makkere. Arbejder sammen med nogle andre. Spiser frokost med nogle tredje. Og går i bad med nogle helt fjerde. Når man har en omgangskreds på 300, er det jo ikke så mærkeligt, at rygterne kører hurtigt herude, griner Per, men skifter så udtryk og siger eftertænksomt: Men hvad kommer først: Kammeratskabet eller skibene? Man kunne jo ikke bygge skibe uden kammeratskab, og man kan jo ikke have det gode kammeratskab, når vi ikke længere bygger skibe.