Nr. 43 aasaq sommer 2008

Transkript

1 Nr. 43 aasaq sommer 2008

2 Lars Svankjær Aqttoq Jakob Larsen Sarfaq Ittk -p aqttarfiani Styrmand Jakob Larsen på broen af Sarfaq Ittk Naqitaq Royal Arctic Royal Arctic Line A/S-imit saqqmmersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic dgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsmik pisartagaqarskkit allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på Akisssaastt aaqqissisoq/ansvarsh. red. Ivalo Egede Aaqqiss./Red.: Ivalo Egede og Tina Lynge Schmidt Aaqqissineq naammassivoq/red. afslttet 15. maj 2008 Ilsilersisoq sliarinnittorl / Layot og prodktion: Tegnesten Tita Naqiterisoq / Tryk: Brix & Company Naqiterneqartt amerlasssiat/ Oplag Saqqaa / Forside: Pingvinit arsaqatigalgit Fodbold med pingviner Assiliisoq / Foto: Naja Arctica Royal Arctic Line A/S Postboks Nk Oqarasaat/Telefon Fax marketing@ral.gl

3 Ilinniartitaaneq - Royal Arctic Linemi ilinniartitaanerni ingerlatani ismassarsiat ntaat Allaaserinnittoq Asger Lind Krebs Helena Rotvig Kristiansen Royal Arctic Linemi ilinniartitaanermt pisortatt aggstsimi aallartippoq, miarsaatileqatigiiffill ilinniartitaanerit ingerlatai sli pitsaanerlersinniarpai - Helena Kristiansenip pikani 2. salimi allaffia nassaarisinnaavat, arnaq angisjvoq takisnill njaqarlni, Royal Arctic Linep Nmmi qllersaqarfiani saaffiginnittarfimmiittp taamatt oqalttppaanga. 2. salimt pigama nalorninngilanga, qerattaarillni pisnneratigll takneqarsinnaallni sniarnerlni nalnngikkaa assani sileralgit Hanne Kristiansen allaffeqarfip ammaannartp naqqatigt pisllni tikillaqqsivoq. Arnaq taanna aamma sinertaqarlartvoq, tassami kingnitsiannga Royal Arctic Linemi ilinniartitaanerit ingerlanneqartt oqalttarilerpai. Sli Kalaallit Nnaanni ilinniarfittt pitsaanerpaatt inissisimassaagt, ingerlaavartmill sli pitsanngoriartornissarpt angniartassavarpt, nangaassteqanngivillni oqarpoq. Royal Arctic Line ingerlaavartmik 60 missaannik ilinniartoqartarpoq, taakk ilinniartitaanerni assigiinngitsni qlini ilinniakkaminnik ingerlatsippt, kip nikinnerani 63- inik ilinniartoqarpgt. Helena Kristiansenip aggstsimili ilinniartitaanermt pisortatt sliaq ingerlatileramik ilinniartitaanerit nnami ingerlanneqartartt akisssaaffigilerpai. Naja Brøns Royal Arctic Linemi ilinniartitaanerit makk neqeroortigineqarpt: Umiarsarmi aqmioq Umiarsarmi mekanikeri Assartgalerisoq Allaffimmioq Qersalerinermi aamma assartinermi assistenti Nnalertinik ilarsaasartoq Igasoq Logistikøkonom IT spporter Ilinniartiaanermt pisortaq Helena Rotvig Kristiansen Uddannelsesleder Helena Rotvig Kristiansen Royal Arctic Line 3

4 Lars Svankjær Ksanasaarlni nerersaqatigiinnerit Arlalippassarnt Danmarkimit Kalaallit Nnaannt nnneq alloriarnersarpoq annertooq, kisianni Helene Kristiansenimt ilinniartitaanermt pisortatt atorfimmt akersinissamt eqqarsaasersorpallaarnissaq pisariaqarsimanngilaq. Ilinniagaqarnermi ingerlanerani semesterini pingasni Ilisimatsarfimmi atarpoq, taamanikklli Kalaallit Nnaat nannarilersimavaa. - Qaqqat, nnarjssit angallavissall ngasisssiat, maani qilak portnervoq tamannal anga nannarivara. Tallimanngornikkt arfininngornikkll ksanasaarlni nerersaqatigiinnerit qatstiasarpakka, angal qaqqamt pisttarsnnervnga tamaanil nannisaarlnga. Ajissaatit kaagistit serviettill pingaartorsitigisinnaanngiivippakka. Taamaattmik sisorarsnnervnga, qamteralallnga imalnniit imaatigt angalaarlnga, maani misigisassaqaqaaq. Taamaattmik maanga nnnissaq ajornartorsitiginngilara motorcykelera snescooterimik taarsiinnarpara. Naqittagaq aatsaat aallartilaarpoq Aggstsi 2007-mi Helena Kristiansen ilinniartitaanermi pisortatt aallartikkamili piffissaq annertooq atorsimavaa ilinniartitaanerp qanoq aaqqissssaanera paasiniarlg, Royal Arctic Linep slliffeqarfittt qanoq aaqqissssaanera kiisal 4 Royal Arctic Line

5 Royal Arctic Linemi slist akttnngitsmik pikkorissartinneqartarpt. Uani takneqarsinnaappt kivittaassit atornissaannt pikkorissartt Medarbejderne i Royal Arctic Line kommer jævnligt på krser. Her ses deltagerne i et krankrss Helena Kristiansenip aamma miarsalivimmi slisartt assartgaleristt ilinniagallit ilinniagaqaqqinnissaat aqqtissiorsimavaa, kiisal kivittaassalerinermi aamma nassissanik navianartnik passssinermi ilinniagaqaqqittarnerit allanngortissimallgit. Tassal ntaanik iliseqarnerit, nammilligassat kiisal innnik attaveqarneq tassaappt pitsaaqtit Helena Kristiansenip sliffimmini ntaami pingaartitai. Cand. mag.-itt oqalttarisaanermi, iniaqatigiilerinermi aamma inaqatigiinni atgassarititaast pillgit ilinniarsimasvoq, kisianni naammassisstissamist allaaserisani tnninniariarlgli paasivaa slinermini ineriartornissani ilisimatsarnermik aamma atagarsit silittt atorlgit ingerlatissanag. - Innnik sammisaqarsppnga, tassami atagarsorneq ima soqtigitiginngilara taakkinnaat sammisinnaallgit. Taamaattmik Helena Kristiansenip slinermini siariartorfissamist ilinniartitaaneq aamma innnik ineriartortitsineq toqqarsimavaa, sinnersortitll ilaatigt slist piginnaasaasa snerinik paasiniaaneq ingerlassimallg. - Uani sliffinni ingerlavissara eqqortoq atorpara, ingerlajartarpnga. Ineriartortitsineq aamma aallaqqaataaniik ingerlatsinermt peqataaneq nannarisarivakka sliffinnil init sammisarersppakka periataarsinnaanerl naammaginartoq atorsllg, tamakk maani nanivakka, Helena oqarpoq. sliffeqarfimmi ingerlatsineq qanoq ittnersoq aamma naleqartitat st malnnaataanerst. - Uanga aatsaat poor lliassamik naqittaarttlerpnga, tassa sliassat iserfigiartlerpakka, Helena Kristiansen oqarpoq nangillnil: - IT-spporteritt ilinniartitaaneq ntaaq aallarteqqammerpoq, kiisal shippingimi ilinniartitaaneq allanngorsimavoq tamatmani logistik annertnersmik sammineqartssaallni. Maannakkt miarsaatileqatigiiffip shippingimt ilinniartorisaa nittarsaassinermt økonomitt aasamt naammassissaaq, kisianni sinissami ilinniartnngortssat logistik økonomitt ilinniartassappt. St tamarmik ataatsimoorpt Helena Kristiansen ilinniagaqartnt tnngasni akisssaasnerpaajvoq, taannavorl soorl asserstigalg ilinniartt aaqqiagiinngisstaaleraangata aklerttartoq. Pisortaaginnanngilarli, taannaavorl piareersimasartoq ilinniagaqartt ajornartorsiteqaleraangata. - Tassa ilikkariartlerpaat anga matora ammajaannartsoq, soorl asserstigalg ataaseq kollegiami inissarsiorneranik ikioqqammerpara, arlaall Danmarkimt atariartssappat taava pisinnaasara taamaat atorlg tappavani inissillarnissaanik ikiortarpara. Uanga inttt taamaattgnarpnga, pisinnaagma kikkt tamaasa ikiorskkalarpakka, soornalmi aamma ilinniartt ikiortarpakka, kisianni tamanna aamma soornalimi Royal Arctic Linemt ilaqtaavoq. Naammanngilaq ilinniartitaanerit ingerlatavt ilinniakkamik sammisami pitsaasmik ingerlappata, ilinniartnt ilaqtaasinnaast tamarmik attsinneqassappt, taakkl sliartoraangamik nannaarltik aggertassappt. Ullormt slinerat ata- Royal Arctic Line 5

6 qatigiittssaavoq, pisinnaasara tamaat iliseqartarpnga, kisianni tamatigt tamanna naammattanngilaq. Ilinniartnngorniat naaggaartariaqartarsimavakka kollegiami inissaqartinneqannginnerat piinnarlg, tamannal ilngersmmernartarpoq, Helena Kristiansen oqarpoq. Ilisimavik Royal Arctic Line kip nikinnerani 63-inik ilinniartoqarmat Royal Arctic Linemi slisnit procentit qlingilat ilinniartppt, Helena Kristiansenil malillg Royal Arctic Line ilinniartitaaneq aalltissallg marlnnik pingaartilinnik tnngavissaqarpoq. Sillertt miarsaatileqatigiiffik insttnik ilinniartitsinermt peqataarsppoq, tamanna aqqtigalg nnami maani ilinniartitaanermik qaffassaaqataajmallni, aammattaarl Royal Arctic Linemt pisariaqarpoq slist pikkorisst imint kajngertilissallgit ilinniartissallgill: - Uagtsinnt pingaartvoq immitsinnt aamma iniaqatigiit eqqarsaatigalgit init ilinniartissallgit. Naak qlakkeersinnaanngikkalarlg init Royal Arctic Linemi ilinniakkaminnik naammassinnittt aamma tamaani slilissast, taamaattoq misilittakkat ersersippaat tamakk ilarpassi ilinniarnerminnik naammassinnikkaangamik miarsaatileqatigiinni slilersartt. Royal Arctic Line miarsalivinni tamangajanni ilinniartoqarmat Royal Arctic Line ilinniartitaanernik pissangarnartnik qlinik neqeroorteqarmat Royal Arctic Line Niernermik Ilinniarfip Akademimi ilinniartitaanerit ingerlanneqarneranni sngisarfisarmat Sinissamt eqqarsarlni piginnaasanik ineriartortitsineq Royal Arctic Linemi ilinniartinneqartt tassaaginnanngillat ilinniartt, Helena Kristiansen aamma slismik sliaat tnngavigalgit ilinniaqqinnissaannik aamma ilinniagaqaqqinnissaannik pilersaarteqarpoq. - Sliffeqarfittt ingerlaqataassagtta kiisal slersttt kajngilersissagtsigit slisgll slisoriinnassagtsigit taava pisariaqarpoq slist pitsaanerpaamik ineriartornissaannik periarfissaqartikktsigit, Helena Kristiansen oqarpoq. Royal Arctic Linemi IT spporteritt ilinniagaq ingerlassinnaagakk - Angniagaavoq Royal Arctic Linemi slist slilerniariarltik taava ilisimassagaat qanoq piginnaaneqarnerltik, tassaanngaanniit piginnaasanik nalilersineq (gabsanalysemik taaneqartartoq) ingerlanneqarsinnaavoq, tassnakkt ilisimaneqarlersinnaalltik slisp taassmarpiaap st ilinniassanerai sliffigisamini pimasaqaatit 100 procentimik naammassisinnaassallgit. Taaval kit tamaasa slist peqatigalgit tamanna nalilersoqqinneqarsinnaavoq taamaalilltill slist piginnaasatik pigiassavaat annertsarsinnaallgill, Helena Kristiansen nassiaavoq. Taamatt oqarlnil naqissserpaa sinissaq eqqarsaatigalg piginnaasanik ineriartortitsinermik atlersitsinissaq ajornaatsinnaanngitsoq sivikitsinnaanngitsorl. - Ajornanngitsararsvoq sliassamt tnngatillg tnngavismik piginnaasassat pineqartillgit, soorl asserstigalg assartgalerisoq sliassani sliarissagnigit trckernermt allagartartaassatillg. Kisianni katitigassat ppernanngingajattmillnniit annertsisarpt, soorl asserstigalg inttt piginnaasat slinermi nkissornermt tnngasnngitst ilanngnniarlgit sliffeqarfip naleqartitaant slist ismmersortillgit paasitinniartillgit. Umiarsalivinni ilinniartitaaneq Sinissamt eqqarsarlni piginnaasanik ineriartortitsinnissamik eqqarsaatini alloriarneq silleq aallartinneqareerpoq. Royal Arctic Linemi miarsalivinni pisortat assartgalerist oqaloqatigereerpaat sll sliaminnt tnngatillg piginnaasaat imalnniit piginnaasatigt amigaataat nalnaarsorlgit. Taamaalillni assartgalerist pikkorissartarnissaat pilersaarsiorneqarsinnaanngorpt, tassal assartgalerisnt aamma slisitsismt ilaqtissarpassaqarpoq. Assartgalerist ilinniagaqarsimanngitst pikkorissarnerit pisariaqartt ingerlatereernikkit taava periarfissaqalissappt slinertik tnngavigalg ilinniarsimastt taaneqarsinnaalissalltik taamaalilltill assartgaleristt ilinniarsimastt inissisimalersinnaalltik taamaatttll akissarsiaqarltik. Aaqqissssillarneq tamanna tnngavigalg aamma Royal Arctic Linemi ilinniartitaanermt aningaasarttissat atorlarneqarsinnaanerlissappt, Helena Kristiansenil malillg sinissamt eqqarsarlni piginnaasanik ineriartortitsinneq allanik aamma pitsaaqteqarpoq. - Royal Arctic Line sliffigissallg soqtiginarnerlissaaq init taksinnaalerpassk ilinniaqqinnissat pimoorllgit iliseqarfigisarivt. Uanga angniagaraara slist Royal Arctic Line

7 Nammineq pigisaq/privat tamatigt piginnaasatik pigiinnassagaat annertsisartassallgill taamaalillta agt sliffittt pilerinartssaagt. Uangami sliffimmi ineriartornissamt pimasaqaatitaqarfinngitsmi slilernavianngilanga. Piginnaasat snerinik ilisimanninneq aamma ineriartortitsineq annertnersmik atorneqarsinnaavoq: - Qarasaasiami slistta tamarmik piginnaasaat snerst nalnaarsorsimagtsigit, taava aamma ilisimassavarpt sliffeqarfik tamakkerlg piginnaasat st pigineqarnerst. Soorl asserstigalg tamakk atorneqarsinnaappt, sna sliassaq sliarissagtsig piareersimaffiginerippt. Kiisal aammattaaq taksinnaalersinnaavarpt sliffeqarfimmi piginnaasat st amigaatiginerltigit, Helena Kristiansen nassiaavoq erseqqissaqqillgl tamanna aneeranngamiinngitsoq. Siorna aasaanerani Helena ilaqttanil motorcykelerltik slinngiffeqarnerminni angalappt Sidste sommer var Helena på motorcykelferie med familien Royal Arctic Linemi ilinniartitaaneq Royal Arctic Line A/S tassaavoq Nnatsinni sliffeqarfiit annerit ilaat, insttll ilinniartitaanerannt peqataanissarpt sliassatsitt pingaarttt isigaarpt. Kissaatigaarpt ilinniarttitta sinissamt qlakkiikkamik ilinniagaqarnissaat, inttt peqataallarneq, akisssaaffeqarnermik misigisimaneq kiisal sliamik ilisimasaqarlarneq asst pingaartippavt. Royal Arctic Linemi kimt 60 missaanni ilinniartteqartarpgt, taakk ilinniartitaanerit assigiinngitsnik piginnaanngorsarfist ingerlattarpaat. Royal Arctic Line A/S-imi ilinniakkamik naammassisaqarit taava miarsaatileqatigiiffimmi slilltit atorfimmi qaffakkiartornissamt piginnaaneqalissaatit, kisianni aamma illinniartitaaneq naammassisat sliffeqarfinni allani atorsinnaavat. Soqtiginnittt ilinniartitaanermt pisortamt Helena Rotvig Kristiansenimt sianernissaminnt tikillaqqsaappt, oqarasaat Royal Arctic Line

8 Uddannelse - Nye ideer til Royal Arctic Lines ddannelser Af Asger Lind Krebs Helena Rotvig Kristiansen startede som ddannelsesleder i Royal Arctic Line i agst. Hn vil gøre rederiets ddannelser endn bedre - D kan finde Helena Kristiansens kontor på anden sal. Hn er høj og har langt hår, fortæller receptionisten i Royal Arctic Lines hovedkontor i Nk. Oppe på anden sal er der ingen tvivl. Med rank holdning og målrettede skridt tværs gennem det åbne kontor tager Helena Kristiansen imod med fremstrakt hånd. Målrettet er hn også, når hn kort efter begynder at fortælle om ddannelserne i Royal Arctic Line. - Vi skal fortsat være Grønlands bedste ddannelsessted, og vi skal hele tiden stræbe efter at blive endn bedre, siger hn den tøven. Royal Arctic Line har løbende ca. 60 elever nder ddannelse fordelt på ti forskellige ddannelser. Ved årsskiftet lå tallet på 63 elever. Helena Kristiansen har, siden hn i agst overtog jobbet som ddannelsesleder, haft det overordnede ansvar for de landbaserede ddannelser. Ikke for mange pæne middage For mange er det et stort skridt at flytte fra Danmark til Grønland. Men Helena Kristiansen havde ikke mange overvejelser inden hn takkede ja til jobbet som ddannelsesleder. Under sine stdier læste hn tre semestre på Ilisimatsarfik, og siden har Grønland haft sit tag i hende. - Fjeldene, vidderne og de store afstande. Her er højere til himlen, og det trives jeg godt med. Jeg får hrtigt nok af pæne middage fredag og lørdag, og jeg vil hellere tage en tr i fjeldet og hygge mig. Jeg kan simpelthen ikke gå op i kagegafler og servietter. Så vil jeg hellere stå på ski, køre snescooter eller sejle. Alt det man kan opleve heroppe. Derfor var det ikke svært at flytte herop og skifte min motorcykel d med en snescooter. Nammineq pigisaq/privat Aap ningittakkamini pisaqarsimavoq Jo, der er bid på langlinen Fingrene i bolledejen Siden Helena Kristiansen i agst 2007 satte sig til rette i ddannelseslederstolen, har hn brgt en del tid på at sætte sig ind i, hvordan ddannelsessystemet er bygget op, hvordan Royal Arctic Line hænger sammen som virksomhed, og hvilken kltr og hvilke værdier der præger virksomheden. - Jeg er først ved rigtig at få fingrene ned i bolledejen n, siger Helena Kristiansen, og fortsætter: - En ny ddannelse som IT-spporter er startet, og så er shipping ddannelsen ændret, så den i højere grad inddrager logistik. Rederiets nværende shippingelev bliver færdig som markedsførings- 8 Royal Arctic Line

9 økonom til sommer, men fremover skal de kommende elever være logistikøkonomer. Helena Kristiansen har også taget tiltag til efterddannelse af teminalddannede havnemedarbejdere og ændret i efterddannelserne indenfor kran og farligt gods. Netop nye initiativer, dfordringer og menneskelig kontakt er nogle af de kvaliteter, Helena Kristiansen værdsætter ved sit nye job. Hn er cand. mag. i historie, etnografi og socialantropologi, men vidste straks efter specialet var afleveret, at karrieren ikke sklle gå i retning af forskning og tykke bøger. - Jeg ville have noget med mennesker at gøre. Jeg er ikke nørdet nok til delkkende at arbejde med bøger. Derfor har Helena Kristiansen drejet sin karriere i retning af ddannelse og personaledvikling, og har som konslent blandt andet arbejdet med kompetenceafklaring af medarbejdere. Royal Arctic Line 9

10 - I det her job er jeg på min rette vej. Jeg er altid på vej. Jeg kan lide at dvikle og være med til at bygge op, og så skal jeg have et job med mennesker i og med et vist tempo. Det har jeg fndet her, siger hn. En samlet pakke Helena Kristiansen har det overordnede ansvar for de stderende og er den, der skrider ind, hvis der for eksempel opstår konflikter med eleverne. Men hn er ikke kn leder. Hn er også den, der står klar, hvis de stderende har problemer. - De er efterhånden ved at finde d af, at min dør altid står åben. Jeg har for eksempel lige hjlpet en med at få et kollegieværelse, og hvis nogen skal til Danmark og læse, gør jeg, hvad jeg kan, for at hjælpe dem med at komme på plads der. Det er nok sådan, jeg er som person. Jeg ville hjælpe alle mlige andre, hvis jeg knne, og så hjælper jeg selvfølgelig også eleverne. Men det er selvfølgelig også til gavn for Royal Arctic Line. Det er ikke nok, at vores ddannelser er fagligt velfnderede. Eleverne skal have hele pakken med, og de skal være glade, når de går på arbejde. Deres dagligdag skal hænge sammen. Jeg gør, hvad jeg kan, men det er ikke altid nok. Jeg har måttet afvise elever, alene fordi de ikke knne få et kollegieværelse. Det er frstrerende, siger Helena Kristiansen. Ni procent af de ansatte i Royal Arctic Line er elever, og ifølge Helena Kristiansen har Royal Arctic Line to gode grnde til at satse så massivt på ddannelse. For det første vil rederiet gerne være med til at ddanne nge og derigennem bidrage til at højne ddannelsesniveaet i landet, og desden gælder det for Royal Arctic Line om at tiltrække og ddanne dygtige medarbejdere: - Det handler for os om at bidrage til at ddanne mennesker både for vores egen og for samfndets skyld. Selvom det ikke er givet, at folk, der er blevet ddannet i Royal Arctic Line, også tager arbejde her, så viser erfaringerne, at en meget stor del får arbejde i rederiet efter endt ddannelse. Strategisk kompetencedvikling Men det er ikke kn eleverne i Royal Arctic Line, der ddannes. Helena Kristiansen har også planer omkring vores efter- og videreddannelse af medarbejderne. - Hvis vi skal knne være med som virksomhed og fortsat tiltrække og fastholde medarbejderne, er det nødvendigt at de ansatte har bedst mlige dviklingsmligheder, siger Helena Kristiansen. - Målet er, at medarbejdere i Royal Arctic Line, allerede når de bliver ansat, får afklaret, hvilke kompetencer de har. Derfra kan man lave en såkaldt gabsanalyse, hvor man kan se, præcis hvad den pågældende medarbejder skal lære for at leve 100 procent op til kravene i jobbet. Hvert år kan man så i samarbejde med medarbejderne revrdere, så medarbejderne hele tiden bevarer og forøger deres kompetencer, forklarer Helena Kristiansen. Hn nderstreger i samme åndedrag, at det hverken er en let eller kort proces at indføre strategisk kompetencedvikling. - Det er rimeligt simpelt, hvad angår grndlæggende faglige kompetencer, som for eksempel en terminalarbejder, der skal have et trckførerbevis for at knne dføre sit arbejde. Men det bliver troligt komplekst, når man for eksempel inddrager blødere og mere menneskelige kompetencer, og forholder medarbejdernes kompetencer til virksomhedens værdier. Uddannelse i havnene De første spæde skridt til en realisering af tankerne om stra- Vidste d at Royal Arctic Line havde 63 elever ved årsskiftet at Royal Arctic Line ddanner elever i næsten alle havne at Royal Arctic Line tilbyder ti spændende ddannelser at Royal Arctic Line er praktikvært for Niernermik Illiniarfiks Akademiddannelser at d n kan blive ddannet som IT spporter i Royal Arctic Line 10 Royal Arctic Line

11 Lars Svankjær tegisk kompetencedvikling er allerede taget. Royal Arctic Lines havnechefer har haft samtaler med deres terminalarbejdere og afkrydset, hvilke faglige kompetencer de har eller mangler. Dermed bliver det mligt at sætte krserne til terminalarbejderne i system, og det har store fordele for både terminalarbejderne og arbejdsgiveren. De terminalarbejdere, der er faglærte, har med de rette krser mlighed for at blive såkaldt tillærte og dermed få stats og løn som faglærte terminalarbejder. Og med systematiseringen kan Royal Arctic Line bedre dnytte ddannelsesmidlerne. Ifølge Helena Kristiansen har strategisk kompetencedvikling flere andre fordele. - Royal Arctic Line bliver en mere interessant arbejdsplads, når folk kan se, at vi arbejder seriøst med efterddannelse. Mit mål er, at medarbejdere altid skal bevare og forøge deres kompetenceværdi, så vi forbliver en attraktiv arbejdsplads. Det gælder alle medarbejdere. Jeg kan i hvert fald ikke komme på et arbejde, der ikke kræver dvikling. Kompetenceafklaring og dvikling kan også brges i et større perspektiv: - Hvis vi har en database med alle vores medarbejderes kompetencer, så har vi også et overblik over virksomhedens samlede kompetencer. Det kan for eksempel brges til at vide, om vi er klar til at løse en given opgave. Det kan også være en slags sndhedstjek, hvor man eventelt kan se, hvilke kompetencer der mangler i virksomheden, forklarer Helena Kristiansen, inden hn endn en gang nderstreger, at dette ikke er noget, der er lige om hjørnet. Royal Arctic Linemi slist qaffasisstsimi smilnniit inissisimagalarnik pikkorissarnissamik neqeroorfigineqartarpt. I Royal Arctic Line kommer tilbydes medarbejdere på alle niveaer efterddannelse Uddannelse i Royal Arctic Line Royal Arctic Line A/S er en af de største virksomheder i Grønland, og vi ser det som en vigtig opgave at bidrage aktivt til ddannelsen af den nge generation. Vi ønsker, at vore elever får en fremtidssikret ddannelse, og vi vægter personligt engagement, ansvarsfølelse og faglighed meget højt. I Royal Arctic Line har vi omkring 60 elever om året, der er i gang med en bred vifte af kompetencegivende ddannelser. Hvis d tager en ddannelse i Royal Arctic Line A/S, bliver d kvalificeret til en karriere i rederiet, men d får også en ddannelse, der kan brges i andre virksomheder. Interesserede er meget velkommen til at ringe til ddannelsesleder Helena Rotvig Kristiansen for at få yderligere informationer på telefon Alfred Wegener Institt Royal Arctic Line 11

12 Ineriartortitsinermt immikko Allaaserinnittoq Line Frederiksen Royal Arctic Line A/S-imi ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfip sinissami sliffissit aatsitassanik aamma liamik sliaqartt kiffartssinnaavai Royal Arctic Line A/S-imi ineriartortitsinermt pisortaq Niels Clemensen oqalttarpoq: - Ukit ingerlaneranni issittp imartaani angalanermt tnngatillg annertoorjssarmik immikkt ilisimasanik peqalersimavgt. Uagt pingaarnertt ingerlatatsinni miarsaatileqatigiiffik niernermik patajaatsmik ineriartortitsisimavoq, tassal Kalaallit Nnaannt tassanngaanniill kiisal nnami namminermi sinik assartinermik. Taamaattmik pisssissamisoorpoq agt ilisimasavt misilittakkavll allatt niernermi aamma ingerlatsinermi atortsigit. - Aatsitassat tngaatigt, tamatmani eqqarsaatigalgit aatsitassat manngertt kiisal lia, Kalaallit Nnaat annertmik ineriartorfivoq. Aammattaarl alminimimik aatsitsivissamt tnngatillg Maniitsp eqqaani misissinerit annertt maannakkt ingerlanneqalerttorpt. Sliniterpassit tamakk kingnerisaannik atortssarpassit Kalaallit Nnaannt tamaanngaanniill imaatigt assartorneqartssaappt, assartgassall taakk ilaat immikkt ittmik iliseqarfigineqartariaqassappt, Niels Clemensen nangippoq. Umiarsarnik attartorneq attartortitsinerl - Ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfik assigiinngitsorpassarnik arlalinnik sliaqarpoq. Immikkoortortaqarfip nakktigisaasa ilagaat miarsarnik amigaateqartillta attartorneq kiisal agt nammineq miarsatsinnik allant attartortitsineq atorfissaqartitavt sinneqaraangata, Niels Clemensen oqalttarpoq. Tyskit misissiffiannt Sikiitsmt Kjallermiittmt Neymayer III-mt Naja Arcticap attartortinnera naamasseqqammersoq ilatsillartorl asserstaaginnarpoq agt sikoqartmi angalasarnermt ilisimasavt nnarsp ilaani allami qanoq atortarnerigt. Sikiitsmi Kjallermi misissiffiit pilersorneqartarnerat nierfivoq immikkt ittoq, tamannal piffissami aggersmi misisseqqissaarfigissavarpt, tamatmani nalilersorniarlg nierfik tamanna Royal Arctic Linep annertnersmik peqataaffigilissaneraa. Sinissamt pilersaarsiorneq Ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfip sinissamt pilersaarsiornermt ilaqtissaq maannakkt ineriartortillg ingerlappaa. Tamanna ilaqtigalg Royal Arctic Line miarsaatiminik, containerinik aamma miarsalivinnik sinissami pitsaanerpaamik atisinnaalissaaq. Sinissamt pilersaarsiornermt ilaqtissami simt naatsorsorniarneqarpoq Kalaallit Nnaanni aningaasaqarnikkt ineriartornissaq, kiisal tamanna tnngavigalg nassissat qanoq annerttigisinnaanerat eqqoriarneqassallni. - Taassma naatsorsinermt atortp periarfississavaatigt sissat qanoq annerttigisinnaanerannik eqqoriaanissamik, tamatmani sinissaq qaninnersoq aamma ngasinnersoq eqqarsaatigalgit, taamaalillta taksinnaalissavarpt miarsarnik qanoq annerttigismik agt nammineq atissanerlta, qanoq annerttigismik allant attartortitsisinnaassanerlta imalnniit sinik immikkt ittnik qanoq annertgismik assartisinnaassanerlta, soorl asserstigalg aatsitassanik piiaanermt tnngatillg, Niels Clemensen nangippoq. Taassma sinissamt pilersaarsiornermt atortp aammattaaq ersersissinnaavaa Kalaallit Nnaanni miarsaliviit ataasiakkaarltik qanoq annerttigismik atorneqassanerst, tassal taamaalinikkt nalilersinermt ilaqtaassaaq miarsaliveqarfiit smiittt pingaarnertillgit allilerneqassanerst aamma ntaanik smi sanaartortoqassanersoq. Danbor Servicemik sleqateqarneq - Akersisstit amerlast nnarsaq tamakkerlg liasiornermik ingerlatsisnt tnninneqarsimast Royal Arctic Line periarfissippaat Kalaallit Nnaanni niernermi ntaarlinnarnik ingerlataqalernissaanik. Imaani qilleriffiit slisnik, taqassanik aamma atortssanik jarlernerp nalaani pilersorneqartssaappt. Tamatmani Lars Svankjær 12 Royal Arctic Line

13 ortortaqarfik Olivinisiorfip, kltisiorfip aamma Maarmorilip Ummannap eqqaaniittp aallartisarneqarneranni Royal Arctic Line peqataavoq. Uani immikkoortortaqarfimmi pisortaq Niels Schierbeck takneqarsinnaavoq Royal Arctic Line har været med i etableringsfasen af olivinminen, gldminen og Marmorilik ved Ummannaq. Her ses afdelingschef Niels Schierbeck Ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfimmi sinissamt pilersaarsiornermt ilaqtissaq sliarineqarpoq, slinit ineriartortitsinermt sinnersortip Line Frederiksenimit ingerlanneqartoq Udviklingsafdelingen er i gang med at dvikle en forecastmodel, et projekt, som dviklingskonslent Line Frederiksen står for miarsit immikkt ittt atorneqartssaappt kiffartssinerl pitsaallinnartsariaqarpoq. Ukiorpassarni Kalaallit Nnaata eqqaani imaatigt angalanermi piginnaasagt ineriartortissimavagt. Nnarsaq tamakkerlg sliffeqarfissarnik ismaqatigiissteqarsinnaaneq aamma sleqateqarneq immikkt ittvoq, taamaattmik piareersarlarsimasariaqarpoq. - Maannakkt Danbor Service Maerskikkt sliffeqarfik pigisaat, Nordsømi imaani liasiorfinnik pilersinermik slialik, sleqatigilersimavarpt, Niels Clemensen oqalttarpoq. Nangipporl: - Sleqatigiinneq taanna asst neriteqarfigaarpt. (Aamma takk qpp. 9-mi allaaserisaq Ulia seerilerpat ). Usit immikkt ittt Kalaallit Nnaanni aatsitassarsiorneq aamma kini kingllerni annertsiartorsimavoq, piffissami sillermi tamakk sinik immikkt ittnik assartititsinissamt piiaaffiit aallartinneqarnissaannt tnngatillg atorfissaqartitsissappt. Piiaaffinni ingerlatsilersssat aamma imaani qillerivittt atortssaminnik assartititsinissaminnt pisariaqartitsissappt, piiaaffiill amerlast aamma saffigassanik miarsarmt kiinnarlgit akiaavinnt nnani allaniittnt assartititsinissamik pisariaqartitsissappt. Leiff Josefsen - Royal Arctic Linep sliffeqarfiit atsitassarsiortt ilaat slisstereersimavai. Niaqnngnami olivinisiorfip, Nalnami Nalnaq Goldminep aammattaaq Maarmorilimmi Ummannap eqqaani aallartinniarneqalerneranni agt sleqataareerpgt, Niels Clemensen oqalttarpoq. Taakk niernissamt periarfissatsialassit saniatigt taava ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfip sliffeqarfissaq tamakkerlg sllittarpaa, kiisal sliffip ilani slinitint aamma misisseqqissaarnernt peqataasarpgt, Niels Clemensen naggasiivoq. Royal Arctic Linemi ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfimmi 2007-mi aasaanerani slist amerlineqarpt, tassa nierfissatt periarfissaasinnaast piareersimaffigineqarnissaat qlakkeerniarlg, llmikkt tassani slist pingasppt: Ineriartortitsinermt pisortaq Niels Clemensen, immikkoortortaqarfimmi pisortaq Niels Schierbeck aamma ineriartortitsinermt sinnersorti Line Frederiksen. Umiarsit kisanik seqartartt Umiarsit kisanik seqartartt annertmik lastini ataasiakkaani sisinnaanngorlgit sanaajppt. Kisat sigineqartartt nalinginnaanerst tassaappt saviminissaq, aamarsit, koksit, karrit, baxit (saffigassaq alminiliornermt atorneqartartoq) aamma saviminikt igitassat. Umiarsti Mlti-prposenik taaneqartartt Umiarsit Mlti-prposenik taaneqartartt imalnniit miarsit sinik assarttinik aamma taaneqartartt tnisassianik masattnngitsnik ataatsimoortillgit aamma containerinik assartisarpt. (Paasisstissanik pissarsiffik: Dansk Skibskredit) Royal Arctic Line 13

14 - Ukiorpassit ingerlaneranni issittp imartaani imaatigt angalaneq annertmik ilisimasaqarfigilersimavarpt, ineriartortitsinermt pisortaq Niels Clemensen oqarpoq - Vi har gennem årene opbygget en enorm ekspertise inden for sejlads i de arktiske farvande, siger dviklingschef Niels Clemensen Lars Svankjær Udviklingsafdelingen Af Line Frederiksen Udviklingsafdelingen i Royal Arctic Line A/S kan servicere fremtidens mineral og olieindstri. Udviklingschef i Royal Arctic Line A/S Niels Clemensen fortæller: - Vi har gennem årene opbygget en enorm ekspertise inden for sejlads i de arktiske farvande. Rederiet har opbygget en solid forretning inden for vores kerneområde, som er sejlads af gods til og fra Grønland og internt i landet. Det er derfor natrligt, at vi brger vores viden og erfaring på andre markeder og forretningsområder. - Grønland er inde i en rivende dvikling inden for mineralområdet, det gælder både hårde mineraler og olie. Der er også store ndersøgelser i gang i forhold til et alminimsværk ved Maniitsoq. Alle disse projekter indebærer at store mængder gods skal sejles til og fra Grønland, og meget af dette gods kræver specialdesignede løsninger, fortsætter Niels Clemensen. Indchartring og dchartring af skibe - Udviklingsafdelingen arbejder med mange forskelligartede opgaver. Afdelingen varetager blandt andet indchartring af skibe, når vi mangler tonnage, og dchartring af vores egne skibe, når vi har kapacitetsoverskd, fortæller Niels Clemensen. Den netop afslttede dchartring af Naja Arctica til den tyske station Neymayer III på Sydpolen, som blev en stor scces, er et eksempel på, hvorledes vi dnytter vores viden omkring ishavssejlads i andre dele af verden. Forsyning af stationerne på Antarktis er et nichemarked, som vi i den kommende tid vil analysere nærmere, for at vrdere om det er et forretningsområde, som Royal Arctic Line skal bevæge sig mere ind på. Forecast Udviklingsafdelingen er i gang med at dvikle en forecastmodel, som skal hjælpe Royal Arctic Line med at disponere bedst mligt over skibe, containere og havne i fremtiden. 14 Royal Arctic Line

15 Ole Kristiansen Ole Kristiansen Niaqnngnami olivinisiorfik Olivinminen i Fiskefjorden Forecastmodellen forsøger at fremskrive den økonomiske dvikling i Grønland og omskrive den til godsmængder. - Modellen giver os mlighed for at få et kvalificeret bd på, hvor stor godskapacitet, der er påkrævet på såvel den korte og den lange bane, så vi får en ide om, hvor stor en del af vores skibstonnage, vi kan anvende til andre formål som dchartring eller projektlaster i forbindelse med eksempelvis minedrift, fortsætter Niels Clemensen. Modellen giver os også et billede af, hvor meget de enkelte havne i Grønland forventes at blive belastet, og dermed kan bidrage til at vrdere, hvor man bør prioritere dvidelser og nye havneanlæg. Samarbejde med Danbor Service - Med de mange licenser, der er blevet tildelt store internationale olieselskaber, åbner der sig helt nye forretningsmligheder for Royal Arctic Line i Grønland. Boreplatformene skal forsynes både med mandskab, proviant og dstyr nder efterforskningen. Det kræver speciel tonnage og et højt servicenivea. Vi har over mange år opbygget ekspertisen i at sejle i havet omkring Grønland. At indgå kontrakter og samarbejde med de mltinationale selskaber er også en disciplin for sig, og den kræver at man er godt forberedt. vedkommende også være tale om blktransport af malmen til raffinaderier i andre dele af verden. - Royal Arctic Line har allerede været involveret i projekter for nogle mineralselskaber. Vi har været med i etableringsfasen for både olivinminen i Fiskefjorden, Nalnaq Goldmine i Kirkespirdalen samt Maarmorilik ved Ummannaq, fortæller Niels Clemensen. - Udover disse store nye forretningspotentialer servicerer dviklingsafdelingen hele koncernen, og deltager i interne projekter og analyser, sltter Niels Clemensen. Udviklingsafdelingen i Royal Arctic Line blev tilført flere ressorcer i sommeren 2007 for at imødekomme nogle af de potentielle forretningsmligheder, og består i dag af tre medarbejdere: Udviklingschef Niels Clemensen, afdelingschef Niels Schierbeck og dviklingskonslent Line Frederiksen. - Vi har n indgået et samarbejde med Danbor Service, et af Maersks datterselskaber, som forsyner boreplatformene i Nordsøen, fortæller Niels Clemensen. Han fortsætter: - Vi forventer os meget af dette samarbejde. (Se i øvrigt artiklen Når olien springer på side 19). Projektlaster Mineralefterforskningen i Grønland har også taget fart i den seneste år. I første omgang vil der blive brg for store projektlaster i forbindelse med etablering af minerne. Kommende mineselskaber vil desden få brg for forsyninger på samme måde som boreplatformene, og der vil for mange af minernes Blkskibe Blkskibe er bygget til at transportere store mængder i enkelte lastrm. De mest almindelige blklaster er råmaterialer som jernmalm, kl, koks, korn, baxit og skrotjern. Mlti-prpose skibe Mlti-prpose skibe, eller stykgodsskibe som de også kaldes, transporterer tørlast-prodkter i blk og containere. (Kilde: Dansk Skibskredit) Royal Arctic Line 15

16 Ulia seerilerpat Allaaserinnittoq Line Frederiksen Royal Arctic Line A/S sliffeqarfiit liasiortt sllinneqarnissaat pillg Danbor A/S-imik sinissami sleqatigiinnissamt ismaqatigiissteqarpoq. Sllinneqartssat tassaassappt Kalaallit Nnaata Kitaani liasiornissamt akersissmmik tnineqarsimast Danbor Service Maersk Olie og Gasimit pigineqartoq tassaavoq Danmarkimi imaani liasiortnik pilersistt kiffartssisartt annersaralgl misilittagaqarnersaat. Danbor Servicep Esbjergi aallaavigalg kiffartllgit sllitarisartagaasa pingaarnersaat tassaappt Danmarkimi imaani liasiornermik aamma gasimik tnisassiortt. Danbor Servicep aamma Royal Arctic Linep sleqatigiinnerminni sillermik sallitinniarpaat sliffeqarfinnt liasiornermik slialinnt ataatsimoortmik nittarsaassinissaq sllissinermt aamma allaffinnik atortitsisinnaanermt tnngatillg, taamaattmill aasamt ataatsimoortmik tamatminnga ingerlatsinissaq pilersaartigineqarpoq. Sliassap qanoq annerttiginissaata ineriartornera kiisal soqtiginninnerp annertsssia apeqqtaatillgit, ismaqatigiisst tnngavigalg periarfissaqarpoq ismaqatigiinniaqqinnissamt Kalaallit Nnaanni imaani liasiortnt kiffartssinissamt qitismik ingerlatsivissamik aallartitsinissaq. Niels Clemensen, Steen Hansen aamma Johnnie La Fontaine Danbor Servicemeersp akornanni Niels Clemensen mellem Steen Hansen og Johnnie La Fontaine fra Danbor Service Umiarsit imaani liasiortnt kiffartssinermt atgassat llmikkt Royal Arctic Line pigisaanit allaanerssappt. Umiarsit mikinerst atorfissaqartinneqarpt, taakk insstissat nalinginnaast, slist, kingoraartissat aamma atortssat annertnerst qillerivinnt assartorsinnaassavaat. Ingerlatseqatigiiffiit jarlernermik ingerlatsisssat misiliilltik qillerinitik kip ataatsip kill pingast ingerlaneranni aallartissavaat, kiisal Royal Arctic Linep angniagarivaa Nnatta imartaani liap pigineqartp atorneqalernissaant sliaqarnermi ingerlatseqataallni peqataanissani. Royal Arctic Line aamma Danbor Service Københavnimi maajimi ismasioqatigiinnermi Greenland Sstainable Mineral and Petrolem Developement Conferencemi ataatsimoorltik saqqmmersitsippt Royal Arctic Line og Danbor Service dstillede i maj måned sammen på Greenland Sstainable Mineral and Petrolem Developement Conference i København Lars Svankjær 16 Royal Arctic Line

17 Lars Svankjær Ujarlernermiit qallilernermt Nnatta avataani imartami liamik qallisoqalernissaant kit 20 angllgit aatsaat ingerlareerpata tamanna pisinnaalersinnaavoq. Taamaattorli tamanna aamma skkanersmik angneqarsinnaallni. Uliamik jarlerneq immikkoortnt arlariinnt aggarneqarsinnaavoq, taakk ataasiakkaarltik kimik ataatsimiit kint tallimanik amerlanersnik sivisssseqarsinnaappt. Imm. 1 Imm. 2 Imm. 3 Imm. 4 Imm. 5 Imm. 6 Sajppillatsitsisar- Sliarimannitts- Misiligmmik Ismallt (liamik Immint akilersin- Uliamik lni aamma nnap sarsiornerit aamma qillerineq aamma nassaarneq) naasssermik- qallineq sannaanik avatangiisinik avatangiisinik misissineq misissinerit misissinerit misissinerit Qillerinerit arlallit pisariaqarsinnaappt Ukit 1-3 Ukit 1-2 Ukit 2- Ukit 2-4 Ukit 1-2 Ukit 3-5 (qilleriffissamik sanaartorneq) Paasisstissanik pissarsiffiit: Aatsitassant Ikmmatissanll Pisortaqarfip kimoortmik nalnaarsiai, GEUS, Royal Arctic Line 17

18 18 Royal Arctic Line Lars Svankjær Lars Svankjær

19 Når olien springer Af Line Frederiksen Royal Arctic Line A/S har indgået et strategisk samarbejde med Danbor Service A/S omkring servicering af de olieselskaber, der har opnået koncession til efterforskning efter olie d for Vestgrønland. Danbor Service er et datterselskab i Maersk Olie og Gas, og er den største og mest erfarne off shore base spplier i Danmark. Danbor Service beskæftiger sig primært med off shore spply for olie- og gasindstrien i Danmark med dgangspnkt i Esbjerg. I første omgang vil samarbejdet mellem Danbor Service og Royal Arctic Line foksere på fælles markedsføring overfor olieselskaberne i forhold til salg af serviceydelser og kontorfaciliteter, og planlægger fælles aktiviteter til sommer. Alt efter hvordan omfanget af opgaven dvikler sig, og hvor stor interessen er, åbner aftalen op for yderligere forhandlinger omkring etablering af et fælles off shore baseselskab i Grønland. Off shore spply kræver andre skibe end dem, som Royal Arctic Line ejer i dag. Der er brg for mindre skibe, som både skal knne transportere almindelige forsyninger, personale, større reservedele og materialer til boreplatformene. Efterforskningsselskaberne begynder på deres prøveboringer i løbet af de næste et til tre år, og det er Royal Arctic Lines mål at være en aktiv medspiller i arbejdet mod at dnytte oliereserverne i havet omkring Grønland. Niels Schierbeck aamma Niels Clemensen Niels Schierbeck og Niels Clemensen Royal Arctic Line aamma Danbor Service Københavnimi maajimi ismasioqatigiinnermi Greenland Sstainable Mineral and Petrolem Developement Conferencemi ataatsimoorltik saqqmmersitsippt Royal Arctic Line og Danbor Service dstillede i maj måned sammen på Greenland Sstainable Mineral and Petrolem Developement Conference i København Fra efterforskning til dnyttelse Det kan tage op til 20 år før der dvindes olie i havet omkring Grønland. Det kan dog også gå hrtigere. Olieefterforskningen kan deles op i en række faser som kan vare fra et enkelt til mere end 5 år. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Seismiske og Licitationsrnder- Prøveboring og Ressorce Lønsomhed Oliedvinding geologiske og miljønder- miljøndersøgelser Evt. flere boringer ndersøgelser søgelser 1-3 år 1-2 år 2-6 år 2-4 år 1-2 år 3-5 år (opbygning af platform) Kilder: Råstofdirektoratets årsrapporter, GEUS, Royal Arctic Line 19

20 Imaani palngaarsimaneq Allaaserinnittoq Line Frederiksen Nnatta eqqaani imarsiornermik ingerlataqartt annersaasa ilaattt soornami Royal Arctic Line A/S-ip soqtigisaraa imaani ismannaatsmik palngaarsimasoqarnissaa, agt nammineq miarsaatigt kisiisa eqqarsaatiginagit kisianni aamma miarsarpassit takornarianik angallassisartt aasaanerani kalaallit nnaata imartaani angalasartt eqqarsaatigalgit. Pist najmmassimanartt Sikiitsmi Kjallermi 2007-imi miarsit takornarianik angallassisartt nalaataasa kingnerisinnaavaat miarsaatileqatigiiffiit takornarianik angallassisartt aamma takornariartartt navianasstsimik naliliineq annertnersoq ornittakkaminnt naliliineq atleraat, tamaani imaani palngaarsimanermt aamma nnami angallannermi periarfissant sanillillg. Imaani palngaarsimanerp naammaginannginnera tnngavigalg miarsaatileqatigiiffiit miarsit atorlgit takornarianik angallassisartt kiisal takornariat, Kalaallit Nnaat takornariarfissatt toqqartarnnaassagalarpassk, tamanna nnatsinni takornariaqarnermt asst ggornassaaq ingammik kini kingllerni 15- ini Kalaallit Nnaata miarsit atorlgit takornariartarfittt tniniarneqarsimanera eqqarsaatigalg. Royal Arctic Linep Imarsiorneq Pillg Ataatsimiititaliami Ineqarnermt Attaveqarnermll Pisortaqarfip pilersitaani peqataavoq, tassanil sinissami sleqatigiinnissamt periarfissarsiorneq slinitigalg ingerlanneqarpoq. Royal Arctic Line issittp imartaani imaatigt angallannermik immikkt ilisimasanik pigisaqarpoq, taamaattmik pisssissamisoorpoq miarsaatileqatigiiffik palngaarsimanermt SAR-imik taaneqartartmt peqataatikkaanni (takk ataani paasisstissat), tamatmani pineqarpt miarsit takornarianik angallassisartt kiisal nnami namminermi inttaast pisariaqartitaat. Taamaattorli pingaarteqarpoq eqqaamassallg imaani palngaarsimanerp akeqarnera. Upalngaarsimaneq SAR SAR tassaavoq Search and Resce, tamatmanil pineqarpoq palngaarsimast imaani ajtoortoqassappat pinasartssat. Upalngaarsimastt ilaappt angallatit, qlimigllit kiisal slist tamakkninnga ilisimasallit pisariaqartt, soorl nakorsat, qatserisartt aamma tarnip pisssaanik ilisimasallit. Angallatinik annersnik ajtlernermi kalerrisaarinerit nnarsaq tamakkerlg attaveqaatit atorneqartt atorlgit ingerlanneqartarpt, taanna taagteqarpoq GMDSS, taannal Royal Arctic Linep miarsaataasa tamarmik aamma atorpaat. 20 Royal Arctic Line