Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015

2 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Copyright: Tværsektoriel Forskningsenhed 2015 Forfatter: Lone Schou Udgiver: Region Hovedstaden Tværsektoriel Forskningsenhed Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 Opgang 20D, 2. sal 2400 København NV 1

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Metode... 4 Resultater... 5 Diskussion Litteratur Bilag

4 Resumé I Region Hovedstaden blev kommunerne i 2013 opfordret til etablering af akutfunktioner. Akutfunktioner er i praksis udmøntet i hhv. akutteams og akutplader. Akutteams dækker over sundhedspersonale der tilser syge borgere i eget hjem. De har sædvanligvis sygeplejerdækning hele døgnet og kan rykke hurtigt ud til flere forskellige opgaver. Akutpladser er fleksible kommunale døgnpladser med sygeplejedækning hele døgnet. Fælles for akutfunktioner er, at de leveres inden for få timer, og at de kan iværksættes hele døgnet alle ugens dage I februar 2015 foretog Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE) en afdækning af udbredelse, indhold og organisering af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 26 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden har indført akutfunktioner i form af mobile akutteams eller akutpladser i kommunalt regi. Målgruppen er overvejende borgere med akutte behov, der ikke kræver indlæggelse. Andre kan være: Terminale borgere, der ønsker at dø i eget hjem, komplekse borgere eller den ældre medicinske patient. Det er altovervejende sygeplejersker, der udgør akutfunktionerne. I enkelte kommuner indgår der også læger samt ergo- og fysioterapeuter. Mellem de tre sektorer mangler der fortsat en fælles forståelse af indhold i tilbud, målgrupper, personalets kompetencer og specielt organisering mellem kommune, hospital og almen praksis. Litteraturen efterlyser større kontrollerede studier, der undersøger effekten af akutfunktioner i forhold til mortalitet, (gen) indlæggelser, livskvalitet, tilfredshed, mental tilstand, arbejdsmarkedstilknytning og samfundsøkonomi. Tværsektoriel Forskningsenhed vil gerne takke arbejdsgruppen for akutfunktioner med repræsentanter fra region, kommuner og praktiserende læger i Region Hovedstaden for at dele deres erfaringer og bidrage med indsigtsfulde kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. 3

5 Indledning Gennem en årrække har der været et politisk ønske om at reducere uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser for den ældre medicinske patient og om at styrke behandlingen af patienter på tværs af sektorgrænser. Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har bl.a. foreslået at imødekomme denne udfordring ved at opbygge forskellige typer af akutfunktioner som alternativer til akut indlæggelse (1,2). I Region Hovedstaden blev kommunerne i 2013 opfordret til at etablere akutfunktioner (3). Akutfunktioner er i praksis udmøntet i hhv. akutteams og akutplader. Akutteams dækker over sundhedspersonale, der tilser syge borgere i eget hjem. De har sædvanligvis sygeplejerdækning hele døgnet og kan rykke hurtigt ud til flere forskellige opgaver. Akutpladser er fleksible kommunale døgnpladser med sygeplejedækning hele døgnet. Fælles for akutfunktioner er, ifølge definitionen fra KL, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, at de leveres inden for få timer, og at de kan iværksættes hele døgnet alle ugens dage (4). Litteraturen peger på, at akutfunktioner, der er mobile, tilgængelige hele døgnet, bemandet med kompetent personale, og fleksible med hensyn til tid og opgavetyper, kan reducerer (gen)indlæggelser og forbedrer borgernes livskvalitet og brugertilfredshed (5,6). Disse resultater skal dog tages med forbehold, da der er tale om få studier. Samarbejdet med Regionen Hovedstadens kommuner, har henledt opmærksomheden på forskelligheden i akutfunktionernes tilbud, hvilke patientgrupper de omfatter, og hvilke faggrupper, der indgår. Desuden synes der at være usikkerhed om, hvordan ordningen bør organiseres mellem hospital, kommune og almen praksis. På baggrund af denne usikkerhed og det manglende overblik over udbredelsen af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner, foretog Tværsektoriel Forskningsenhed en spørgeskemaundersøgelse i januar, Formålet med denne undersøgelse var at beskrive udbredelsen af akutfunktioner og deres karakteristika i Region Hovedstadens kommuner. Metode I februar 2015 foretog Tværsektoriel Forskningsenhed en afdækning af udbredelse, indhold og organisering af akutfunktioner i Region Hovedstadens 29 kommuner. Afdækningen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der var udviklet på baggrund af litteraturen (5,6) og et fokusgruppeinterview 4

6 med relevante faggrupper på området bestående af sygeplejersker, praktiserende læger, administrativt personale og forskere fra kommuner og regionen med kendskab til akutfunktioner i kommunalt regi. Inden udsendelse til nøglemedarbejdere i de 29 kommuner blev spørgeskemaet afprøvet og justeret via en interviewundersøgelse med relevante medarbejdere i udvalgte kommuner - store og små kommuner med og uden erfaring med akutfunktioner. I spørgeskemaet blev der spurgt ind til udbredelse, målgruppe, faggrupper i akutfunktionerne, behandling og pleje, organisering mellem kommune, hospital og almen praksis mm. (se bilag 1) I spørgeskemaet blev der brugt den samme definition på akutfunktionen, som er udarbejdet af KL, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening (4). Alle kommuner besvarede det endelige spørgeskema. Resultater Udbredelse af akutfunktioner Resultaterne viste, at 16 (55 %) kommuner har akutteams (AT), og 23 (79 %) kommuner har akutpladser (AP). 13 kommuner har både akutteams og akutpladser, ti kommuner har udelukkende akutpladser, tre kommuner har udelukkende akutteams, og tre kommuner har hverken akutteams eller akutpladser (figur 1). Figur 1. Fordelingen af akutfunktioner i Region Hovedstaden februar 2015 Både AT og AP (13) Udelukkende AP (10) Udelukkende AT (3) Hverken AT eller AP (3) 5

7 Procent En opgørelse fra Kommunernes Landsforening i 2014 viser (7), at på landsplan havde 43 % af kommunerne implementeret akutteam, og 66% havde implementeret akutpladser (figur 2). Figur 2. Procentdel kommuner, der har implementeret akutfunktioner på landsplan og i Region H Hele landet sep Regionh feb Akutteams Akutpladser I Region Hovedstadens kommuner er der i februar 2015, implementeret ca. 10 % flere akutfunktioner (både AT og AP) end i resten af landets kommuner. Hvem kan henvise borgerne til akutteams? I de fleste kommuner er der flere instanser, der kan henvise borgerne til akutteams. I 16 kommuner er det hjemmesygeplejen, der henviser, men også hospitalet (9 kommuner), egen læge (12 kommuner), og plejecentre (10 kommuner) kan henvise. Andre instanser kan være hjemmeplejen og lægevagten (1813) i samarbejde med sygeplejersken. I en enkelt kommune kan det være borgeren selv (figur 3). Hvem kan henvise borgerne til akutpladser? Ligesom med henvisning til akutteams er der flere instanser, der kan henvise til AP. I 22 kommuner er det hjemmesygeplejen, der henviser, men også egen læge (11 kommuner), hospitaler (7 kommuner) og plejecentre (3 kommuner) kan henvise. I nogle tilfælde kan akutteamet selv henvise og i en enkelt kommune er det også muligt for borgeren og de pårørende (figur 3). 6

8 Procent Procent Figur 3. Instanser der kan henvise borgere til akutteams og akutpladser Akutteams Akutpladser Faggrupper i akutteams Det er altovervejende sygeplejersker, der udgør akutteams (16 kommuner). I en enkelt kommune indgår der en læge, i en anden kommune ergo- og fysioterapeut, og i to kommuner sosu-assistenter (Fig. 4). Faggrupper på akutpladser På akutpladserne indgår der flere faggrupper. Der er sygeplejersker i alle de 23 kommuner, der har akutpladser, men også sosu-assistenter i 22 kommuner og læger (ansat på konsulent basis) i tre kommuner. Andre faggrupper kan være sosu-hjælpere, diætister, ergo- og fysioterapeuter (figur 4). Figur 4. Procentdel kommuner hvori forskellige faggrupper indgår i akutteams og på akutpladser Akutteam Akutplads Målgruppe for akutteams Målgruppen er overvejende borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, der ikke kræver indlæggelse (13 kommuner). Andre kan være: Terminale borgere, der ønsker at dø i eget hjem, komplekse borgere eller den ældre medicinske patient. 7

9 Målgruppe for akutpladser Målgruppen er her overvejende nyudskrevne patienter, der endnu ikke kan klare sig i eget hjem, og i mindre grad borgere med akutte behov, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kan klares i eget hjem. På de midlertidige døgnpladser er der tale om terminale borgere; borgere, der skal vurderes og venter på plads til en plejebolig; borgere, der skal rehabiliteres og genoptrænes; eller borgere, hvor ægtefællen trænger til aflastning. Døgndækkende telefonordning Der er en døgndækkende telefonordning i 15 ud af 26 kommuner med akutfunktion. I alle 15 kommuner bestyres de af sygeplejersker. Maksimal ventetid på akutteams Fem ud af 16 kommuner med akutteams har et mål for maksimal ventetid, der dækker alt fra omgående behandling til behandling indenfor et døgn. Definition af akut behandling I ni ud af 26 kommuner har man prøvet at definere akut behandling. Det er defineret som: Her og nu (2 kommuner) Omgående handling (1 kommune) Øjeblikkelig kvalificeret indsats - indenfor få timer (2 kommuner) Skal gå stærkt (2 kommuner) Indenfor 24 timer (2 kommuner) Organisering af akutteams I 11 af de 16 kommuner, der har akutteams, indgår akutteamet i hjemmesygeplejen. I de resterende fem kommuner er akutteamet organiseret under en anden enhed: I en kommune er alle sygeplejersker i hjemmeplejen uddannet til at kunne varetage akutfunktioner, i tre andre kommuner er der dagligt afsat sygeplejersker i hjemmeplejen til at varetage eventuelle akutte behov, men de kan også indgå i den almindelige hjemmeplejefunktion. Måling, prøvetagning og behandling henholdsvis i akutteams og på akutpladser I alle de eksisterende akutteams og på akutpladserne er der mulighed for at måle parametre som puls, blodtryk og temperatur samt undersøge urinen og anlægge katetre. De mere specialiserede parametre som spirometri (lungefunktionsundersøgelse), EKG (hjertekardiogram) og blodprøver udføres kun i ca. 20 % af kommunerne, lidt flere i akutteams end på akutpladser. Intravenøs behandling foretages i lidt over halvdelen af de 16 kommuner med akutteams og i 35 % af de kommuner, der har akutpladser (figur 5). 8

10 procent Procent Figur 5 Måling/prøvetagning/behandling i akutteams og på akutpladser Akutteam Akutpladser Vurdering af prøvesvar og igangsættelse eller afslutning af behandling I alle kommuner med akutfunktioner er det den praktiserende læge, der vurderer prøvesvar og igangsatte eller seponerede behandlinger. Men også vagtlæger (1813), hospitalslæger og enkelte læger ansat i kommunen bliver brugt til at løse denne opgave. Fig. 6. Procentdel læger, der vurderer prøvesvar og igangsætter eller afslutter behandling Akutteam Akutpladser Sygebesøg på kommunens akutpladser I 17 kommuner ud af 23 kommer patientens praktiserende læge på besøg på akutpladsen, mens man i de resterende fem kommuner må diskutere patientens problemstillinger over telefon med enten den praktiserende læge eller vagtlægen. Monitorering af akutfunktioner I 15 ud af 29 kommuner foregår der en eller anden form for monitorering af indsatsen, som f.eks. indlæggelsesdage, antal undgåede indlæggelser og antal ydelser. 9

11 Planer om implementering I de tre kommuner, der ikke har akutfunktioner, vil en kommune udvikle en light udgave af sygepleje akutfunktion indenfor hjemmesygeplejen, mens de sidste to kommuner ikke pt. har planer om implementering. Diskussion I 2015 har 26 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden implementeret akutteams og/eller akutpladser. Ud fra undersøgelsen kan vi konstatere, at kommunerne vælger at udføre akuttilbuddene på meget forskellig vis. Der mangler en overordnet definition af centrale begreber som akut opstået problemstillinger og akut behandling, en manglende beskrivelse af, hvad tilbuddene bør indeholde, og hvordan opgave- og ansvarsfordelingen skal organiseres. Den manglende centrale beslutning om, hvordan samarbejdet skal foregå mellem hospitaler, kommuner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har resulteret i mange individuelle aftaler og mange problemstillinger i det daglige arbejde som skyldes tvivl om ansvarsfordeling. Svagheden ved den foretagne spørgeskemaundersøgelse er, at den er selvrapporteret; at den person, der har besvaret spørgeskemaet, måske ikke nødvendigvis er den mest opdateret på feltet i kommunen; at kvaliteten af tilbuddet kun er overfladisk beskrevet, og at effekten af indsatsen ikke er undersøgt. Ifølge litteraturen (5,6) mangler der fortsat randomiserede kontrollerede forsøg, hvor der både indgår mobile akutteams, kommunale akutpladser og indlæggelse på hospital/psykiatrisk center; studier, der har minimum 450 deltagere, og som følger deltagerne i mindst 12 måneder. Der mangler stadig evidens for akutfunktioners effekt på mortalitet, (gen) indlæggelser, livskvalitet, tilfredshed, mental tilstand, arbejdsmarkedstilknytning og samfundsøkonomi. Inden man kan undersøge effekten af de implementerede tilbud i kommunerne, vil der være brug for en yderligere afdækning og beskrivelse af de enkelte akutfunktioners kvalitet og de data, der er indsamlet i forbindelse med udførelsen i de enkelte kommuner for at vurdere, om man på denne baggrund kan undersøge effekten, eller om man er nødt til at udarbejde et egentligt effektstudie. 10

12 Litteratur 1. God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmeplejen. København: KL, Forebyggelse af indlæggelser Oversigtsnotat om metoder, koncepter, evalueringer, og effekter. København: DSI, Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden, Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL, Murphy S, Irving CB, Adams CE et al. Crisis intervention for people with severe mental illnesses (Review). The Cochrane Library 2012, Issue Shepperd S, Doll H, Angus RM et al. Hospital at home admission avoidance (Review). The Cochrane Library Issue Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL S Sundhedskonference København: KL

13 Bilag 1. Spørgeskema Akutfunktioner Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE) er ved at undersøge udbredelsen af akutfunktioner i Region Hovedstaden. I den forbindelse vil vi bede jeres kommune om at udfylde dette spørgeskema og returnere det senest d. 11. februar, 2015 til Akutfunktioner defineres her som forebyggelse af (gen)indlæggelser og/eller hurtigt at kunne hjemtage patienter/borgere fra hospital/akutmodtagelse, når der ikke længere er behov for hospitalsindlæggelse (svarende til færdigbehandlet). Akutfunktioner kan være: Akutteams/udgående sygeplejersketeams: Teams, der er mobile og tilser borgerne i eget hjem Teams, der er fleksible på tid og opgaveløsning Med sygeplejedækning 24/7 Akutpladser/midlertidige døgnpladser/rehabiliteringspladser: Flexible døgnpladser i kommunalt regi Med sygeplejedækning 24/7 Er der tvivl om spørgsmålene, er I meget velkomne til at kontakte forsker i TFE Lone Schou på tlf.: , eller 1. Har I nogle af følgende tilbud i jeres kommune? (Vælg gerne flere) Akutteams/udgående sygeplejersketeams Akutpladser/midlertidige døgnpladser, antal: Nej (Hvis nej, gå til spørgsmål 18) Andet: 2. Hvem kan henvise borgeren til akutteams/udgående sygeplejersketeams? (Vælg gerne flere) Hospital Egen læge Hjemmesygeplejen/visitator Plejebolig/plejecenter Andre: 12

14 Hvem kan henvise borgeren til akutpladser/midlertidige døgnpladser? (Vælg gerne flere) Hospital Egen læge Hjemmesygeplejen/visitator Plejebolig/plejecenter Andre: 3. Hvilke faggrupper indgår i jeres akutteams/udgående sygeplejersketeams? (Vælg gerne flere) Sygeplejersker Læger Sosu-assistenter Socialrådgivere Psykologer Psykiater Andre: 4. Hvilke faggrupper indgår i jeres akutpladser/midlertidige døgnpladser? (Vælg gerne flere) Sygeplejersker Læger Sosu-assistenter Socialrådgivere Psykologer Psykiatere Andre: 5. Hvem er målgrupperne for akutteams/udgående sygeplejersketeams? Beskriv: 6. Hvem er målgrupperne for akutpladser/midlertidige døgnpladser? Beskriv: 13

15 7. Hvis I har mobile akutteams, har I så et mål for maksimal ventetid? Ja. Hvis ja, hvor lang tid?: Nej 8. Har I en døgndækkende telefonordning i jeres akutfunktion? Ja Hvis ja, i hvilket tidsrum kan man komme i kontakt med jer? Skriv: Hvis ja, hvilke faggrupper bestyrer telefonordningen? Skriv: Hvis ja, hvem kan benytte telefonordningen? Skriv: Andet: Nej 9. Indgår jeres akutteam/udgående sygeplejersketeams i hjemmesygeplejen, enten organisatorisk eller i praksis? Ja Hvis ja, hvordan?: Nej Andet: 10. Hvordan defineres akut hos jer? Beskriv: 14

16 11. Har jeres akutteams/udgående sygeplejersketeams mulighed for nogle af nedenstående målinger, prøvetagninger og/eller behandling? (Vælg gerne flere) SAT Spirometri (lungefunktionsundersøgelse) Puls Blodtryk Temperatur EKG (hjertekardiogram) CRP Væsketal Blodsukker Urinstix /D+R A-punktur IV-behandling Ilt-terapi Sugning Kateteranlæggelse Sondeanlæggelse Andet: Nej 12. Hvem benytter I til vurdering af prøvesvar og igangsættelse/seponering af behandling? (Akutteams/udgående sygeplejersketeams) (Vælg gerne flere) Egen læge Vagtlæge Hospitalslæge Andet: 15

17 13. Har jeres akutpladser/midlertidige døgnpladser mulighed for nogle af nedenstående målinger, prøvetagninger og/eller behandling? (Vælg gerne flere) SAT Spirometri (lungefunktionsundersøgelse) Puls Blodtryk Temperatur EKG (hjertekardiogram) CRP Væsketal Blodsukker Urinstix / D+R A-punktur IV-behandling Ilt-terapi Sugning Kateteranlæggelse Sondeanlæggelse Andet: Nej 15. Hvem benytter I til vurdering af prøvesvar og igangsættelse/seponering af behandling? (akutpladser/midlertidige døgnpladser) (Vælg gerne flere) Egen læge Vagtlæge Hospitalslæge Andet: 16

18 16. Er der kutyme for, at patientens egen læge kommer på sygebesøg på kommunens akutpladser/midlertidige døgnpladser? Ja Nej Andet: 17. Monitorerer I akutfunktionerne i jeres kommune? Ja Hvis ja, hvordan? Nej 18. Har I planer om implementering af akutfunktioner i jeres kommune? Ja Hvis ja, hvornår, og hvilken type?: Nej Andet: Evt. andre kommentarer: Tak for hjælpen 17

19

20 Tværsektoriel Forskningsenhed Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 Opgang 20D, 2. sal 2400 København NV

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Job- og kompetenceprofil

Job- og kompetenceprofil Job- og kompetenceprofil For områdeledere til Hjemmeplejen, Sygeplejen og Plejeboliger Ledelsestruktur Organisatorisk placering en referer til chef for Sundhed og Omsorg. en har informationspligt over

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Støvring Støvring er en mellemstor by med ca. 7000 indbyggere og er hovedbyen i Rebild kommune. Støvring ligger ca. 20 km syd for Aalborg,

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere