Integreret energisystem vind Elevvejledning
|
|
- Thor Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende energi. Problemet er bare, at der ikke altid er energi nok når den skal bruges. Solen skinner ikke om natten, og vinden blæser ikke hele tiden. Det er derfor nødvendigt at kunne lagre energien. Denne aktivitet består af: Klasseaktivitet, hvor I skal læse om, og diskutere, hvilke muligheder der er for at lave et energiforsyningssystem, der reducerer CO 2 udledninger. Klasseaktivitet, hvor I forbereder busaktiviteten (brug af multimeter) Busaktivitet, hvor I skal gennemføre forsøg med solceller, vindmøller og brændselsceller. Klasseaktivitet, hvor I skal se et eksempel fra Samsø, hvor man er ved at lave øen selvforsynende med vedvarende energi. Formålet med aktiviteten er, at finde ud af, hvilke muligheder vi har for at lave et bæredygtigt energisystem i fremtiden. I skal også finde ud af, hvordan solceller og vindmøller fungerer. Og hvordan man kan lagre den vedvarende energi, f.eks. i brint. Til dette formål bruger vi et avanceret batteri kaldet en brændselscelle. Dagens program Fælles morgensamling med film og introduktion til dagen Udlevering af materiale ved bussen Forberedelse af busaktiviteten i klassen Gennemføres øvelser ved bussen Afrunding i klassen Soundslide Samsø som energiø vises Afleveres det udleverede materiale igen ved bussen Pause Fællessamling I skal være ved Klimakaravanebussen kl Pauser aftales med jeres lærer. 1
2 KLASSEAKTIVITET ( ) I dette forløb skal gennemføres 3 opgaver: 1) Læse og diskutere opslag 8 Hvilke løsninger skal vi vælge i Debatmagasinet. 2) Træning i brug af multimeter. 3) Læse faktablade om sol, vind og brint. Til disse tre opgaver skal klassen deles i 4 mindre grupper. Klasseaktivitet 1: Hvilke løsninger skal vi vælge (45 min) I skal ved at læse debatmagasinets opslag Hvilke løsninger skal vi vælge? (opslag 8, side 20) om forskellige energiteknologier sætte jer ind i, hvilke forskellige løsninger der findes for at skaffe energi uden et CO 2 udslip, og derved ikke medvirke til global opvarmning. B. Måling af strøm (Ampere) Multimeterets drejeknap skal stå på 10A Sort ledning sættes på batteriets minuspol () og på minuspolen ved pæren. En rød ledning sættes i stikket på multimetret, hvor der står 10A, og den anden ende af denne ledning sættes i rød ved batteriets pluspol () En rød ledning sættes i stikket, hvor der står COM og ledningen sættes i ved pæren (rød) pluspolen. Aflæs strøm (Ampere) Resultat I gruppen skal I diskutere følgende spørgsmål: Hvordan hænger energiforbrug og klimaforandringer sammen? Hvad kan vi gøre for at undgå klimaforandringerne? Se også opslag 3 (side 10) og 4 (side 12) i debat magasinet. I opslag 8, på side 21 i debatmagasinet, er der desuden følgende spørgsmål, som I skal tage stilling til: Hvilke alternative energiformer vil du vælge, hvis du som politiker skal beslutte landets energifremtid? Danmark har valgt ikke at satse på atomkraftværker. Hvad er din holdning til atomkraft? Mener du, at vi i Danmark skal leve op til alle klimapanelets forslag til at begrænse udledning af drivhusgasser? Forbered svarene, så I kan præsentere dem for klimakaravanens medarbejder. Klasseaktivitet 2: Brug af multimeter (30 min) I gruppen skal I gennemgå og forstå brugen af et multimeter. A. Måling af spænding (Volt) Tilslut pæren eller anden strømbruger til energikilden (batteriet). Rød til rød, og sort til sort. Multimetret skal stå på jævnspænding V ved tallet 20. Sæt en rød ledning i stikket, hvor der står VΩmA Sæt en sort ledning i stikket, hvor der står COM Sæt den røde ledning fra multimeter til rød på pære () Sæt den sorte ledning fra multimeter til sort på pære () Aflæs spænding (Volt) Resultat Måling af strøm (Ampere), skal sidde i Serieforbindelse C. Apparatets effektforbrug (Watt) kan nu beregnes: Effekt (Watt) = Spænding (Volt) x Strøm (Ampere) Resultat D. Serieforbindelse Hvis man ønsker højere spænding, kan man forbinde batterier, eller solceller i serie. I dette tilfælde er 3 solceller sat i serie. De giver en spænding på: 0,5 0,5 0,5 = 1,5 V og 1 x Ampere E. Parallelforbindelse Hvis man ønsker flere ampere, men samme spænding, skal man forbinde batterier eller solceller i parallel. I dette tilfælde er 2 serier sat i parallel. De giver stadig en spænding på 1,5 V, men nu 2 x Ampere. En solcelle giver og 1 A. OBS! Hver elev præsenterer multimeterets brug for de andre i gruppen. Hver elev er forberedt på at præsentere brug af multimeter for klimakaravanens medarbejdere. Måling af spænding (Volt), skal sidde i Parallelforbindelse 2
3 Klasseaktivitet 3: Læsning af faktablade (30 min) I gruppen skal I nu forberede jer på de emner, I skal arbejde med ved bussen. I skal fortsætte med at arbejde i de 4 grupper, men grupperne bliver slået sammen 2 og 2, når I kommer ud til bussen. I skal nu læse de faktablade, der findes bagest i denne vejledning. Jeres lærer fortæller, hvilke grupper der læser hvad: Hold A Gruppe 1: Vindmøller samt Brint og brændselsceller Gruppe 2: Vindmøller samt Brint og brændselsceller Hold B Gruppe 3: Solceller samt Brint og brændselsceller Gruppe 4: Solceller samt Brint og brændselsceller BUSAKTIVITET ( ) Hold A skal arbejde med vindmøller og brændselsceller. Hold B med solceller og brændselsceller. HOLD A: Vindmøller, brint og brændselsceller I skal bruge: Vindmølle model Vindmølleparksimulator Små brændselsceller Brændselscellestak Radio og evt. TV Batteripakke Små pærer Pakke I havde i klassen Multimeter Div. ledninger Spørgsmål til faktablade: Hold A De vindmøller, der er i Danmark, har forskellig alder og størrelse. En moderne vindmølle er på mindst 2 MW (Mega Watt). Det betyder, at den kan levere 2 MW, når vinden blæser optimalt. En 2 MW mølle kan årligt producere ca kwh (kilowatttimer). Nogle dekadiske præfikser Da deka H hekto K kilo M Mega G Giga T Tera Vindmølle parksimulator, med 6 hånddrevne generatorer Modelvindmølle Opgave: I skal undersøge, hvordan i kan bruge modelvindmøllen og vindmølleparksimulatoren til at levere en spænding og strøm, der passer til de apparater I skal bruge (racerbane, pære, radio, batteripakke og brændselsceller). Arbejd sammen to og to. 1. Mål spændingen på vindmøllen, og hver af generatorerne i vindmølleparken, uden apparater tilsluttet. Spænding Volt (V) 2. Tilslut nu en pære, og mål spænding og strøm på opstillingen. spænding Volt (V) strøm Ampere (A) 3. Hvad sker der med spændingen, når der er et apparat tilsluttet? Middelgrundens havmøllepark 4. Hvilken effekt leverer en mølle i vindmølleparksimulatoren? effekt Watt (W) Fortsættes på næste side 3
4 Fortsat fra forrige side Nu skal I til at arbejde sammen i hold. Først to hold med 56 elever på hvert hold. Hvert hold skal bruge en bane på racerbanen, og 3 generatorer/ vindmøller. Første opgave er at finde ud af, hvordan I kan få racerbilerne til at køre. 5. Hvordan skal de enkelte vindmøller i parken kobles sammen, for at I kan få begge biler til at køre. Prøv først at tilslutte en generator til én bane. Kører bilen? Hvis ikke, så prøv at tilslutte endnu en generator til racerbanen. Men skal den nu være i serie eller parallel? Se evt. på vejledningens side 3, hvordan man laver serie og parallel forbindelser. Prøv jer frem! Hvad virker? 6. Det gælder om, at være det hold, der først får sin bil til at køre 10 omgange på banen. Nu skal I arbejde sammen alle sammen. I skal have fjernsynet til at køre. Se på apparatet for at vurdere, hvilken spænding (V) og strøm (A) det skal bruge, for at det fungerer. Eller prøv jer frem! I kan evt. bruge jeres resultater fra Klasseaktivitet 2 ang. serie eller parallelforbindelse. 7. Hvordan skal de enkelte vindmøller i parken kobles sammen, for at I kan få fjernsynet til at vise et godt billede? Nu blæser vinden jo ikke hele tiden. En vindmølle i Danmark kører mellem timer om året. Hvor mange timer er der i øvrigt på et helt år? Antal timer Hvis et energisystem skal baseres på vedvarende energi, f.eks. i form af el fra vindmøller, skal det derfor være muligt at lagre energien fra vindmøllerne i de perioder, hvor det blæser godt, så energien kan bruges i de perioder, hvor det ikke blæser. I skal nu undersøge to muligheder for lagring af vindmøllestrøm: Batterier og brint. 8. Brændselscellestakken består af 5 serieforbundne brændselsceller. Hver celle kræver 2 Volt. Hvor mange Volt kræves for at få hele brændselscellestakken til at producere brint? 9. Når man skal trække strøm ud af brændselscellestakken, kan den kun levere ca. 0,8 Volt pr celle. Prøv med et radioapparat eller en pære at få strøm ud af brændselscellen. 10. Prøv også at lade en eller to batteripakker op ved hjælp af vindmølle park simulatoren. Hvordan skal det gøres? Brug de batteripakker I brugte i klassen. Sørg for at de er afladet pæren lyser ikke, bilen kan ikke køre. Mål spændingen på batteriet inden I starter opladningen, og igen efter opladning er færdig: Spænding før opladning: Volt (V) Spænidig efter opladning: Ampere (A) 11. Kan I lave et system, således at I kan få leveret strøm til jeres udstyr, uanset om vinden blæser eller ej. 12. Hvordan skal de forskellige ting forbindes? 13. Virker det? KLASSEAKTIVITET ( ) Som afslutning på aktiviteten skal I i klassen se soundslide 3 Samsø som energiø. På Samsø er man ved at opbygge et energisystem, som gør øen selvforsynende med vedvarende energi. Spørgsmål I kan diskutere Kan jeres kommune gøre det samme som Samsø (hvilke muligheder og problemer vil der være?) Hvor kan vindmøllerne f.eks. placeres og kan det skabe problemer i lokal området? Kan Danmark opnå at blive forsynet kun med vedvarende energi som Samsø (ja hvordan, nej hvorfor?) Hvem kan eller vil sætte en sådan proces i gang med at Danmark bliver forsynet med vedvarende energi? Links: Vind med Møller, Undervisningsprogram fra vindmølleindustrien fra 5. klasse og op. HUSK at aflevere alle vejledninger tilbage til bussen inden I går til fællessamlingen! Brændselscellestakken 4
5 Vindmøller Faktaark Vindenergi Vinden blæser under alle omstændigheder, specielt i Danmark har vi gode forhold for vindmøller. Vindenergi udleder ingen CO2. Derfor er vindenergi en god og forureningsfri kilde til elproduktion. Der er dog også problemer med vindmøller. Først og fremmes producerer de kun når vinden blæser, og det passer ikke nødvendigvis med, hvornår vi har brug for strøm. Vindmøller er meget synlige, og ikke alle ønsker vindmøller i nærheden af deres hjem En vindmølle kører timer om året, og det skal den gøre i hvert fald 20 år. En vindmølle skal derfor være en meget solid og holdbar konstruktion. Til sammenligning har en bil, der bliver skrottet efter km s kørsel, i alt kørt i ca timer. En vindmølles mekaniske dele kører altså længere tid på et år, end en bil almindeligvis gør i hele sin levetid. En vindmølle laver meget energi på lidt plads. På 3 måneder producerer en vindmølle den energi, der gå til at bygge møllen, sætte den op, og pille den ned igen. Hvordan fungerer en vindmølle Vindmøllen omdanner vindens energi til elektrisk energi. En vindmølle består af: Fundament Tårn Møllehat med maskineri Rotor (vinger) Styring Tilslutning til elnet I princippet er det enkelt: Vinden driver vingerne rundt, og kraften overføres via hovedakslen til generatoren. En gearkasse sikrer den rigtige omdrejningshastighed på generatoren. Krøjekrans, motor og vindfane sikrer at rotoren har den rette placering i forhold til vinden. Bremser og styring sikrer, at vindmøllen kan stoppes, hvis det blæser for meget. 5
6 Vindmøller Faktaark Vindmøller i DK I Danmark findes over vindmøller. Deres placering fremgår af kortet til venstre. På kortet til højre kan man se hvor det blæser mest i Danmark, og hvor det derfor er godt at placere vindmøller. Den røde farve viser de bedste vindforhold men den mørkeblå farve viser de dårligste vindforhold. Hvis alle danske møller blev erstattet med den største og mest moderne type, ville vi kunne dække mere end 100 % af vores elforbrug i Danmark. Planen er at landbaserede møller, og 500 havvindmøller i år 2025 skal dække 50% af vores elforbrug i Danmark. Effekt kw/mølle < >1500 SUM Antal MW %antal 8% 31% 43% 12% 6% 100% %Effekt 1% 11% 47% 20% 20% 100% 6
7 Brint og brændselsceller Faktaark Intro Brint (H2) er en gas, der kan brændes af. Men brint kan også bruges til at lave elektrisk strøm ved hjælp af en brændselscelle. Den producerede strøm kan f.eks. bruges til at få en elmotor til at køre. Hvis elmotoren sidder på en bil, har man således en brintbil. Noget af det smarte ved brint og brændselsceller er, at udstødningen fra en brændselscelle er rent vand. Brændselsceller er således en meget ren og forureningsfri energiform, forudsat at brinten er lavet ud fra vedvarende energikilder. Elektrolyse Vand H2O kan spaltes i dets grundbestanddele ved hjælp af elektrolyse. I en celle sættes en spænding, f.eks. fra en solcelle, over de to elektroder, anoden og katoden. Elektroderne er beklædt med en katalyst, der sikrer at processen fungerer. Imellem elektroderne er en PEMmembran (Proton Exchange Membrane), hvor kun protonerne () kan passere. Ved katoden vil H samles med e og boble op som brintgas (H2). Ved anoden vil ilt samles som O2, og boble fra som gas. Ved at spalte vandet med elektricitet kan den elektriske energi gemmes på gasform. Vands kemiske formel er H2O dvs. at den består af 1 H2molekyle og ½ O2molekyle. Når man laver elektrolyse på vand, vil man kunne se, at det ene rør bliver fyldt med gas dobbelt så hurtigt som det andet. Brændselscelle I brændselscellen tilføres H2 på den ene side af PEMmembranen, og O2 tilføres på den anden side. Protonerne kan vandre igennem membranen, men det kan elektronerne ikke. De må vandre uden om, og dermed skabes en elektrisk strøm, som vi kan udnytte, f.eks. til at drive en pære eller en motor. Ved katoden reagerer protonen, elektronen og oxygen, og der dannes vand: 4H 4e O2 2H2O Men ingenting kommer af ingenting! Det kræver energi at lave brint. Brint kan laves ved hjælp af elektrolyse af vand. I elektrolysen spaltes vandet i dets grundbestanddele, brint (H2) og ilt (O2). Det kræver energi. I brændselscellen samles vandet igen. Det frigiver energi. Den frigivne energi er strøm og varme. Hvis energien til at lave brint kommer fra vedvarende energikilder, som f.eks. vindenergi eller solceller, er brint og brændselsceller en meget miljøvenlig og forureningsfri energiform. 7
8 Brint og brændselsceller Faktaark Lagring af brint Brint kan lagres på forskellige måder. Enten som gas, i flydende form eller i et materiale. Et problem ved brint er, at det fylder utrolig meget. I tabellen er energiindholdet i 1 liter benzin sammenlignet med brint lagret på forskellige måder: For at kunne udnytte mulighederne i brint bedre, forskes der meget i, hvordan man bedst kan lagre brinten. Et af problemerne ved lagring under tryk, eller i flydende form er, at der skal bruges meget energi til at komprimere eller nedkøle brinten. Derved forsvinder noget af fidusen, fordi det samlede energiregnskab bliver dårligere. Forskellige lagringsmetoder Benzin Brint tryk (atmosfærisk) Brint tryk (200 bar) Brint tryk (700 bar) Brint Flydende (253 C) Brint Metanol Brint Metalhydrider (MgH 2) Brint Metalhydrider (Mg 2 FeH 6 ) Volumen i liter 1 liter liter 13 liter 6,4 liter 3,6 liter 1,8 liter 2,3 liter 1,7 liter Typer af brændselsceller Der findes forskellige typer af brændselsceller. Dem der bruges i forbindelse med Klimakaravanen er PEMbrændselsceller. De er reversible, hvilket vil sige, at de både kan bruges til at lave elektrolyse, og som brændselsceller, dvs. til at lave strøm ud fra brint (H2) og ilt (O2). I tabellen er en oversigt over forskellige typer brændselsceller. Fuel Cell Electrolyte Operating temperature Electrical efficiency Fuel Oxydant Alkaline Fuel Cell AFC Potassium hydroxid (KOH) solution to 90 C 6070% H2 O2 Proton Exchange Membrane Fuel Cell PEMFC Proton exchange membrane to 80 C 4060% H2 Direct Methanol Fuel Cell DMFC Proton exchange membrane to 130 C 2030% CH3OH Phosphoric Acid Fuel Cell Phosphoric acid to C 55% Natural gas, bio gas, H2 Molten Carbonate Fuel Cell MCFC Molten mixture of alkali metal carbonates to C 65% Natural gas, bio gas, coal gas H2 Solid Oxide Fuel Cell SOFO Oxid ion conducting ceramic to C 6065% Natural gas, bio gas, coal gas H2 8
Integreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereIntegreret energisystem sol Elevvejledning
Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereIntroduktion til hydrogen og brændselsceller
Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende
Læs mereHvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig
Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereAktivitetskatalog Energisparetrailer
Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs merePROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereBrint og brændselsceller i fremtidens energisystem
Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereSamsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.
Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereAlkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved
EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereBatterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)
Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereOpgavesæt om vindmøller
Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereLars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Læs mereSkal Lindebjergskolen have en vindmølle?
Skal Lindebjergskolen have en vindmølle? Asger Bech Abrahamsen (ingeniør og PhD i Anvendt Fysik) Senior forsker ved Afdelingen for vind energi, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Risø Campus Frederiksborgvej
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mereVarmepumper i fremtidens energisystem.
1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereCharles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience
Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereUndersøgelse teknologi og resurser: Eleverne skal lære om enkel produktudvikling fra ide til implementering.
Forløbets titel Design og byg en solcelle racerbil Intro: Solcellelamper findes i mange forskellige versioner til haven. Solcellen omdanner solens energi til elektrisk strøm, så man kan bruge den til fx
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereBatterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereSkitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.
Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereIndhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3
P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereVind-brint-gas i fremtidens energiforsyning
Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereKørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide
KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereBrint og brændselsceller
Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mere