Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside:

Transkript

1 NYHEDSBREV UGE Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: NYT FRA REDAKTIONEN Næste nyhedsbrev udkommer den 25.maj Grundet Kristi Himmelfartsdag udkommer nyhedsbrevet ikke i næste uge. Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer ikke næste fredag grundet Kristi Himmelfartsdag Næste gang, du finder nyhedsbrevet i din mailboks, er fredag den 25. maj JOURNALISTIK OG REDAKTION Bøder fra Pressenævnet vil være grundlovsstridige Høring i Folketingets kulturudvalg og retsudvalg om medieansvarsloven Pressenævnets virke og handlemuligheder blev sat til debat på en høring, som Folketingets retsudvalg og kulturudvalg i fællesskab holdt onsdag med udgangspunkt i en fælles beretning fra de to udvalg. Høringen skulle præsentere både Pressenævnets, mediernes og ofrenes vurdering af mediernes håndtering af etik. Den kraftigste kritiker var advokat Torben Koch, som blandt andet er advokat for Politiforbundet. Han mente, at der blandt mange journalister er for lidt respekt for Pressenævnets afgørelse, og at det for nogle journalister er et adelsmærke at få en fældende kendelse fra nævnet. Han foreslog, at Pressenævnet på samme måde som bl.a. Advokatnævnet får adgang til at give bøder til medier, som groft overtræder de vejledende regler for god presseskik.

2 Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jytte Scharling, fremhævede, at det af Grundlovens 77 fremgår, at det alene er domstolene, som kan idømme bøder ved krænkelser af ytringsfriheden og at det derfor vil være et retsligt problem at lade nævnet idømme bøder. Jytte Scharling fremhævede, at det for borgerne er nemt, gratis og hurtigt at få behandlet klager over medier. Hun fremhævede, at nævnet vil gøre en mere aktiv indsats for at præsentere kendelser mere læseværdigt ved at tilknytte journalistisk bistand, og at nævnet vil bruge sine muligheder for at stille krav om, hvor og hvordan kendelser skal præsenteres. Nævnet ser på et punkt behov for en ændring. Det er klagefristen på fire uger, som nævnet gerne ser forlænget f.eks. til tre måneder med mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra fristen. Mediernes repræsentanter - formanden for Danske Medier, Per Lyngby, og Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, var imødekommende overfor en forlængelse af klagefristen og ser helst, at nævnet kan gøre dette uden at ændre medieansvarsloven men hvis det ikke er muligt, ønsker de, at Folketinget alene ændrer klagefristen og ikke foretager andre ændringer i medieansvarsloven. Per Lyngby sagde, at Danske Medier overfor nævnet vil bekræfte, at medierne vil efterleve krav fra Pressenævnet om placering af kendelser, og at medierne vil gå i dialog med Pressenævnet om, hvordan medierne kan yde den bedst mulige klagevejledning. Mogens Blicher Bjerregård sagde, at Dansk Journalistforbund sammen med Danske Medier og de elektroniske medier vil give de vejledende regler for god presseskik et serviceeftersyn. Folketingets partier vil nu drøfte, hvordan de vil følge op på høringen. Se hele høringen på Se beretningen fra Folketingets kulturudvalg og retsudvalg på Se indlæg af Danske Mediers formand nedenfor under SYNSPUNKT Kilder oplever færre fejl i artikler og indslag i medier Første resultater af analyse af mediernes kilder offentliggjort på Redaktørernes Døgn 13 procent af kilderne til artikler og indslag i danske medier oplever konkrete og faktuelle fejl, fremgår det af en analyse af kilderne, som Center for Nyhedsformidling ved Roskilde Universitet gennemførte i februar i år. Det er lidt færre fejl end i en tilsvarende undersøgelse i 2006, da 15,3 procent af kilderne oplevede fejl. En stor del af fejlene er faktuelle fejl som forkert stavning af navn eller forkert titel. Det er især de landsdækkende tv-kanaler, som kilder siger har faktuelle fejl. Otte ud af 10 af de knap 600 spurgte kilder mener ikke, at journalisten har udeladt vigtige informationer eller citater. 2

3 Leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, Mark Ørsten, præsenterede de foreløbige resultater af analysen på Redaktørernes Døgn i Svendborg. Den færdige rapport om etik og troværdighed i dansk presse offentliggøres sidst på året. Godt to tredjedel af kilderne 69 procent mener, at nyheder ofte er påvirket af mediets egen holdning til emnet. Mange medier lader kilderne få citater til gennemsyn inden offentliggørelsen, og analysen viser, at 45 procent af kilderne fandt fejl ved gennemsynet. Analysen har også interviewet en række journalister om etik. Her fremgår det, at 83 procent af journalisterne dagligt eller ugentligt overvejer etikken i deres arbejde, og at 61 procent ugentligt diskuterer etik med deres kolleger. Blandt journalisterne ser tre ud af fire dagligt eksempler på dårlig etik i dansk presse oftest hos andre medier end deres eget og godt halvdelen af de spurgte journalister mener, at den mest almindelige årsag til at gå på kompromis med etikken er manglende tid eller konkurrence med andre medier. Mark Ørstens og alle andre indlæg på Redaktørernes Døgn kan høres som pod cast på konferencens hjemmeside Medieundersøgelse: Forskelligt syn på tilliden til medierne Journalister og mediebrugere har ikke altid det samme verdensbillede, når det gælder tillid til og syn på medier. Er medier og journalister i trit med deres læsere og deres læseres ønsker og behov i forhold til medierne? Det har professor Frank Aarebrot, Bergens Universitet, belyst med en stor skandinavisk medieundersøgelse, som er foretaget blandt journalister og almindelige mediebrugere i de nordiske lande. Undersøgelsen blev i denne uge præsenteret på Nordiske Mediedage i Bergen og Redaktørernes Døgn i Svendborg. Mange journalister mener, at medierne spiller en stor rolle, når det gælder om at danne holdninger hos befolkningen. I undersøgelsen svarer 34 procent af journalisterne, at medierne har stor betydning, når mennesker skal danne sig en holdning i enkelte sager, men kun 13 procent af mediebrugerne har samme opfattelse. I forhold til tilliden til medierne er der også en markant forskel på opfattelsen blandt de to grupper. Særligt hvis man se på tilliden fordelt på mediegrupper. Her har 68 procent af journalisterne størst tillid til de trykte dagblade mod 29 procent blandt mediebrugerne, som til gengæld har større tillid til de elektroniske medier, end journalisterne har. På et spørgsmål om den generelle tillid til medierne har 24 procent af journalisterne meget tillid, mens det kun gælder otte procent af mediebrugerne. Hovedparten af begge grupper placerer sig 3

4 under udsagnet Nogen tillid, mens hele 24 procent af mediebrugerne siger, at de har ringe eller ingen tillid til medierne generelt. Journalisterne svarer for syv procents vedkommende det samme. Undersøgelsen fortæller også, hvilke stofområder mediebrugerne gerne vil læse mere eller mindre om i medierne, bl.a. er kendisstof et område, som de fleste mediebrugere og journalister synes, at der er for meget af i medierne. Samme billede tegner sig, når det gælder katastrofejournalistik. Til gengæld er både journalister og mediebrugere overvejende enige om, at der er en passende mængde om dansk politik og økonomi og erhvervsstof i medierne. Frank Aarebrot gjorde i sin fremlæggelse opmærksom på, at der i svarene kan være en vis tendens til, at man hellere svarer positivt i forhold til de mere seriøse stofområder. Se hovedresultater samt et resumé af den store undersøgelse her: Og læs den samlede rapport på: Institut for Menneskerettigheder forslår blasfemiparagraffen afskaffet Justitsministeren afventer vurdering fra Straffelovsrådet I sin kommende rapport om menneskerettigheder i Danmark vil Institut for Menneskerettigheder foreslå, at blasfemiparagraffen, der har en straframme på fire måneder, forsvinder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. - Religioner har ikke menneskerettigheder,«siger institutdirektør Jonas Christoffersen, Han siger, hvis man tillader gudsbespottelse, men samtidig bevarer racismeparagraffen, vil det i hans øjne skabe en klarere debat om ytringsfrihed, forstået på den måde, at man f.eks. gerne må spotte Gud, men ikke forhåne folk for at være kristne. - Man vil kunne sige, at der er fri leg over for religionerne stort set men persongrupper skal beskyttes,«forklarer Jonas Christoffersen. Læs mere på MARKED OG ØKONOMI Audi og Aller i succesfuldt event- og annoncesamarbejde Aller Media kunne hjælpe Audi tættere på segmentet af købe-og beslutningsstærke kvinder 2. maj 2012 afholdte Aller Media i København arrangementet Kvinder, Trends og Tendenser, hvor magasinerne IN, ELLE og FEMINA havde inviteret deres læsere til at se nærmere på den splinternye Audi A3, der har Danmarkspremiere til august. Arrangementet var ligesom sidste år lavet i samarbejde med Audi, og flere end 400 kvinder havde tilmeldt sig. Foruden præsentationen af Audi A3 var der oplæg fra chefredaktør på Modemagasinet 4

5 IN, Anne Absalonsen, grundlægger af Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph og brandingekspert og stylist Christina Wedel. Ifølge Audi gav sidste års arrangement mere end kontakter hos de købe-og beslutningsstærke kvinder, hvorfor det var helt naturligt at gentage succesen. Samarbejdet med Aller Media giver os direkte kontakt til en meget stor del af vores primære målgruppe, og vi ser et perfekt link til de øvrige aktiviteter ved arrangementet. Her bliver deltagerne guidet igennem de trends og tendenser, som kommer på markedet i løbet af de næste måneder, ligesom de ser et bud på Audi trenden seks måneder frem, når den nye Audi A3 kommer på markedet, siger Lars Kornelius, der er Marketing Manager hos Audi. Ud over at afholde arrangementet, hvor Audi A3 præsenteres, har Audi indgået et annoncesamarbejde med IN, ELLE og FEMINA, som Aller Media udgiver. Fortsat vækst for Kristeligt Dagblad i 2011 Årsresultat på kr. Avisen er helt afhængig af mediestøtte, siger bladets formand Kristeligt Dagblad A/S trodsede også i 2011 udviklingen på dagbladsmarkedet og blev landets mest fremgangsrige avis målt på avisens oplag, der voksede til daglige eksemplarer med daglige læsere, fremgik det af beretningen på selskabets generalforsamling mandag. Avisens årsresultat i 2011 skrumpede ind til kroner på baggrund af en samlet omsætning på mere end 106 millioner kroner. Formanden for selskabets bestyrelse, Hans Skov Christensen, fandt årsresultatet tilfredsstillende, da det var præget af ekstraordinære udgifter til flytning af mediehuset i det indre København i årets løb, ligesom den voldsomme turbulens på finansmarkederne betød væsentlige urealiserede tab på selskabets beholdning af værdipapirer. Han pegede i sin beretning på, at avisen er helt afhængig af den mediestøtte, der nu gives fra staten i form af støtte til distribution af avisen. - Støtten er under omlægning, og både dagbladet Informations og Kristeligt Dagblads langsigtede overlevelse som mindre landsdækkende dagblade med tilknyttede digitale medier er afhængig af, at det samlede støttebeløb ikke reduceres i forbindelse med omlægningen fra distributionsstøtte til den planlagte nye støtteform, som politikerne drøfter i disse måneder, sagde Hans Skov Christensen. Af generalforsamlingen fremgik, at selskabet fortsat udvikler sine digitale aktiviteter, blandt andet målrettet smartphones, ipads og andre mobile medier. På internettet driver Kristeligt Dagblad nu 10 forskellige hjemmesider, hvor den seneste - etik.dk - kom til i 2011 og opnåede unikke besøg i årets sidste måned. Sammenlagt fik avisens samlede internetunivers unikke brugere med 2,6 millioner sidevisninger i årets sidste måned. Mens k.dk, der er avisens nyheds- og baggrundssite, tiltrækker de fleste brugere, er 5

6 detkristendom.dk, religion.dk og etik.dk tjenester, der i høj grad tiltrækker yngre brugere og benyttes i blandt andet undervisningen på landets skoler og gymnasier. Bladkompagniet overtager Interpress Danmark Derved fortsætter Bladkompagniet udbygningen af magasindistribution Bladkompagniet overtog 30. april 2012 Interpress Danmark fra norske Reitan Gruppen. Derved er Bladkompagniet Danmarks førende distributør af internationale aviser og magasiner, skriver Bladkompagniet i en pressemeddelelse. Interpress Danmark har en årlig omsætning på 65 mio. kroner baseret på løssalgsdistribution af internationale aviser og magasiner til ca løssalgsforhandlere i Danmark. Derved fortsætter Bladkompagniet udbygningen af magasindistribution, som i stigende grad supplerer distributionen af dagblade. - Vi ser et godt strategisk match mellem de to forretninger, og da vi fortsat har ambitioner om at vokse, ser vi et stort potentiale i at gøre Interpress Danmark til en del af Bladkompagniet, siger adm. direktør i Bladkompagniet Christian Lanng Nielsen. Bladkompagniet distribuerer i forvejen løssalgsprodukter til ca forhandlere i hele landet. Parterne har aftalt, at købsprisen ikke offentliggøres. Efter overtagelsen vil Interpress Danmarks aktiviteter og ansatte i Brøndby bliver flyttet til Bladkompagniets faciliteter i Rødovre.. SYNSPUNKT Danske Medier i dialog med politikerne om medieansvarsloven Indlæg af formand for Danske Medier, Per Lyngbys, ved høring om medieansvar arrangeret af Retsudvalget og kulturudvalget Thomas Jefferson var i 1776 med til at skrive den amerikanske uafhængighedserklæring og blev senere USA s 3. præsident. Han regnes for en af de største og vigtigste personer i USA s historie, og hans tankesæt har været råstoffet i dannelsen af USA's demokratiske parti og har på mange måder påvirket den moderne vestlige verden. Han var kritisk over for datidens medier, aviserne, og han udtalte blandt andet, at et menneske, der ikke læser noget som helst, er bedre uddannet end et menneske, der kun læser aviser. Dengang var journalistikken ikke særlig professionel. Den byggede på et begrænset antal kilder og måtte i mangt og meget gætte sig frem. Statsmanden Thomas Jefferson er dog også kendt for en udtalelse, der er som skræddersyet til denne lejlighed: - Hvis jeg skulle vælge mellem en statsmagt uden aviser eller aviser uden statsmagt, så 6

7 ville jeg ikke tøve med at vælge det sidste. Det er sundt at kunne se en sag fra to sider. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er vores veludviklede journalistiske håndværk og redaktionelle ansvarlighed på højt niveau med til at sikre, at danske medier hører til de mest driftssikre, når det gælder om at undgå alvorlige fejl og at meddele brugerne om dem, hvis de alligevel er opstået. De store journalistiske fødekædeanalyser i 1999 og 2008, der blev foretaget af uafhængige forskere, har påvist, at der i 1999 var godt originale nyheder i Danmark om ugen. I 2008 var der næsten , det vil sige cirka 50 procent flere originale nyheder. I samme tidsrum er antallet af sager afgjort af Pressenævnet, hvor klagen helt eller delvist er taget til følge, stort set uændret med let faldende tendens, i gennemsnit godt 29 sager om året i hele Pressenævnets 20-årige virketid. For de fleste er det et udtryk for, at den redaktionelle professionalisme er blevet yderligere forstærket. Men Folketinget har set et andet billede, og det er glædeligt, at blandt andet denne høring giver mulighed for at fremføre nogle kendsgerninger og deltage i dialogen om medieansvar. Konkret er Journalistforbundets formand og jeg blevet bedt om at redegøre for, hvordan medierne udøver selvjustits. Det gør vi gennem en omhyggelig redaktionel proces. 1,4 millioner originale nyheder om året resulterer i gennemsnitligt 29 gange hel eller delvis kritik fra Pressenævnet. Hertil kommer naturligvis en række rettelser i medierne, som skyldes henvendelser eller mediernes egen erkendelse af fejl, som så rettes. Vi er også blevet bedt om at svare på, om der er sket et skred i mediernes ansvar, og hertil er svaret nej. Der er i de 20 år, vi har haft medieansvarsloven, ikke sket en stigning i antal sager, hvor Pressenævnet har udtalt kritik af et medie. Endelig er vi blevet bedt om at besvare, om der er behov for ændrede regler og i givet fald hvilke for at stramme op på området. Her er svaret, at både medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik er gode og velfungerende. Men vi vil gerne deltage i drøftelser om at lave et appendiks til de vejledende regler vedrørende brugergenereret indhold og sociale medier på internettet, ligesom man har gjort i Finland. Vi har i foreningen Danske Medier drøftet beretningen fra Folketingets retsudvalg og kulturudvalg, og der er en række punkter i beretningen, som giver anledning til kommentarer og forslag ja endog tilsagn. I beretningen fremhæves eksempler på, at de seneste års kendelser fra Pressenævnet drejer sig om grovere sager end tidligere. Når man rent faktisk går de sidste 20 års kendelser igennem, er der intet, der tyder på, at sagerne er mere alvorlige end tidligere. Herning-sagen, hvor en mand fejlagtigt blev anholdt af politiet og varetægtsfængslet som formodet morder, bruges som det mest alvorlige eksempel på kendelser fra Pressenævnet. Det var ikke en pressenævnssag. Ekstra Bladet, der på forsiden bragte navn og billede af den pågældende mand, bragte selv efterfølgende på forsiden nyheden om, at han var blevet frikendt og 7

8 løsladt, og at en anden mand var blevet anholdt i stedet. Udvalgene mener, at medierne må bidrage til, at mennesker, der kommer uretfærdigt i klemme hos medierne, får oprejsning. Det er lige præcis, hvad Pressenævnet kan sikre, og Pressenævnet har i de seneste par år strammet grebet ved at lave aftaler med dagbladene og ugebladene om fast placering af kendelser og et varsel om, at i sager, hvor der er alvorlige krænkelser af de presseetiske regler i forsideartikler eller større artikelserier, vil Pressenævnet overveje at pålægge eksempelvis et dagblad at bringe nævnets kritik på forsiden. Udvalgene er optaget af, at det forebygges, at der bringes historier på et løst eller usandt grundlag i medierne. Det giver ikke megen mening i denne sammenhæng andet end, at det er en kommentar til redaktørerne om at gøre deres arbejde med omhu. Gør de ikke det, er de ikke redaktører ret længe og ødelægger den tillid og troværdighed, som tager lang tid at bygge op og kort tid at rive ned. Det er uklogt. I beretningen står der, at medieansvarsloven og medfølgende Pressenævnet og de presseetiske regler er historisk skabt i en fælles dialog mellem Folketinget og medierne. Det er rigtigt, at Pressenævnet er lovfæstet, men det er et privat nævn, som er privat finansieret. I Danske Medier betaler vi årligt 50 procent af Pressenævnets udgifter, mens DR og TV2 betaler de øvrige 50 procent. De vejledende regler for god presseskik er ikke skabt i dialog med Folketinget, men som en aftale oprindeligt mellem Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund. Retsudvalget og kulturudvalget indbyder medierne til dialog om, at medier, der hænger personer med videre ud, forpligtes til at bringe Pressenævnets kendelse og et journalistisk udarbejdet dementi i en opsætning og placering, der nogenlunde svarer til det tidligere bragte. Vi er i Danske Medier tilhængere af en journalistisk bearbejdning af kendelserne, og vi hilser det velkomment. Placeringen af kendelser drøfter vi som nævnt allerede med Pressenævnet i en positiv ånd. Udvalgene overvejer, om Pressenævnet bør kunne uddele bøder til medierne. Det er en stendød idé, som ikke egner sig til et privat nævn. Udvalgene overvejer, om tidsfristen for at klage til Pressenævnet på 4 uger er for kort. I Danske Medier støtter vi en længere klagefrist, og vi opfordrer endnu engang Pressenævnet til at overveje, om nævnet af egen drift kan behandle sager, der i forhold til 4-ugers fristen er forældede, men ellers lever op til klagekriterierne. Vi ser helst, at klagefristen forlænges uden at skulle ændre medieansvarsloven, og er det uomgængeligt, appellerer vi til, at det kun drejer sig om at ændre 4- tallet i paragrafferne 34 og 40. Udvalgene overvejer, om fortolkningen af, hvem der har retlig interesse og derfor kan klage til Pressenævnet, er for snæver. Vi mener, at det er rimeligt, at Pressenævnet konkret vurderer, hvem der har retlig interesse. Udvalgene overvejer, hvordan klagere kan få bedst mulig hjælp og vejledning. Det vil vi i medierne naturligvis gerne bidrage til, og Pressenævnet bistår også klagerne. 8

9 Udvalgene overvejer, om Pressenævnet i højere grad skal tage sager op af egen drift. Det har vi i Danske Medier intet imod. Udvalgene overvejer, om erstatninger til personer med videre, som er blevet hængt ud i medierne, står mål med den skade, det har forvoldt. Vi mener, at erstatning er et spørgsmål, som har med domstolene at gøre, ikke med Pressenævnet. Alt i alt er der som vi ser det tre vigtige emner i denne sag. For det første: På baggrund af vores egne drøftelser i Danske Medier, samtaler med Dansk Journalistforbunds formand og medie- og retspolitikere fra regeringspartierne og oppositionen er vi klar til at bekræfte over for Pressenævnet, at vi respekterer nævnets anvisninger om kendelser. Vi vil efter denne høring skrive en meddelelse fra Danske Medier til Pressenævnet om efterlevelsen af placeringerne. For det andet: Ønsket om, at medierne beredvilligt og hjælpsomt vejleder klagere om klagesystem og praktiske omstændigheder ved at klage, medvirker vi gerne til, og vi er klar til at tage en dialog med Pressenævnet om, hvordan vi bedst organiserer det. For det tredje: Vi støtter, at klagefristen, der i loven er fastsat til fire uger, forlænges af hensyn til svage klagere. Vi er ikke optaget af, om det skal være otte eller tretten uger eller et andet tal. Men vi beklager, hvis en ændring er lovstof. Vi ønsker ikke loven ændret, og derfor peger vi på en løsning, som, vi mener, kan fungere ved, at Pressenævnet i stedet for at afvise for sent indkomne klager læser dem og tager dem op af egen drift, hvis de bortset fra fristen er behandlingsværdige. Det er en løsning, som vil kræve merfinansiering fra mediernes side. Den er vi villige til at stille med, for at alle sager kan blive læst og bedømt. Afslutningsvis vil jeg sige, at det kun er godt, at vi åbent drøfter medieansvar og presseetik. Det kendetegner demokratiet i Danmark, hvor der er en grundlæggende enighed om at sikre kvalitet og mangfoldighed med frie og uafhængige medier og med mindst mulig statslig regulering. Vi skal passe godt på det, vi har. Pressefrihed og redaktionel uafhængighed er dækket af et meget tyndt lag fernis. Så derfor: Træd varsomt! MEDIEVERDENEN Berlingske Business har indgået partnerskab med det nystiftede Board Network Med nyt netværk skal professionelle bestyrelsesmedlemmer blive endnu skarpere I april lancerede Berlingske Business et netværk for erhvervslivets unge talenter, og nu er turen kommet til de erfarne medlemmer i landets bestyrelser, der med et nyt netværk skal udvikle 9

10 bestyrelsesmedlemmerne fagligt og give dem mulighed for at sparre med andre professionelle bestyrelsesmedlemmer. Berlingske Media tilbyder netværket i et partnerskab med nystiftede Board Network. Partnerskabet er et led i Berlingske Business community strategi, der skal opbygge et stærk community omkring Business-brandet. Og ambitionerne er store, fortæller administrerende direktør Ditte Kirstein Brammer fra Board Network: Netværket henvender sig til topledere i de danske virksomheder, erhvervsdrivende fonde og i organisationer, og netværket er forbeholdt medlemmer, der allerede har erfaring med bestyrelsesarbejdet i selskaber registreret under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller tilsvarende internationale registre. Netværket holder hvert år tre lukkede netværksmøder samt en årlig konference med navnet, Den Store Danske Bestyrelseskonference. Første møde for medlemmerne af det ny netværk holdes mandag 4. juni med temaet Internationale erfaringer med best practice i bestyrelsesarbejdet. Læs mere på: Jyske Mediers radiostation VLR skruer op for ambitionerne på Horsens Classic Værten Lars Lunow på morgenprogrammet skal give radiostationen mere identitet Den østjyske radiostation, VLR, der ejes af Jyske Medier, skruer nu op for indholdet med en række forbedringer på søsterstationen Horsens Classic. En af dem er værten Lars Lunow, der fremover som vært skal sætte Horsens og omegn i gang med programmet Classic Morgen. - Det er Lars Lunow, der vækker lytterne hverdage mellem Målet er at give Classic mere identitet. Lars vil give lytterne en blid start på dagen med musik fra 5 årtier, blandet med små musikalske anekdoter. Lytterne kan også følge med i, hvad det er for en dag, de er stået op til, og generelt krydres det hele med nyheder og sport fra Radio VLR s redaktion, fortæller VLR s programchef Claus Nielsen til radioassistant.dk. Hvis det bliver en succes hos lytterne, vil der på sigt blive sat flere værter på sendefladen og lavet flere aktiviteter, lover han. Horsens Classic sender alle dage fra 06-22, resten af sendetiden udfyldes af Radio VLR. Formatet er AC Gold og dækningsområdet er primært Horsens og Hedensted kommuner. Fra starten af maj streamer Horsens Classic også på nettet via vlr.dk, skriver radioassistant.dk. UNGE OG MEDIER Årets emne i Skriv til Avisen 2012 er Vi er Ude Den årlige aviskonkurrence for landets klasser er åbnet for tilmelding 10

11 Avisen i Undervisningen og dagbladene inviterer traditionen tro alle landets klasser på grundskolerne til at deltage i aviskonkurrencen Skriv til Avisen, der laves i samarbejde med Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklærerforeningen. I sidste uge modtog skoler invitationer med folder og plakater om årets emne, nemlig Vi er ude : Ude i trafikken. Ude af krisen. Ude af os selv. Ude på gaden. Ude af vores gode skind. Ude blandt voksne. Ude af turneringen. Ude af kløerne på nogen. Ude på restaurant. Ude at rejse. Ude på dybt vand. Ude i naturen. Ude af problemerne. Ude på internettet. Ude i rummet. Ude i noget snavs. Ude i krig. Ude af gruppen. Ude blandt fremmede folk. Ude på noget? Med dette emne ønsker vi at motivere eleverne til via artikler, billeder, tegninger og grafikker at diskutere forskellen mellem at være ude og hjemme. Er der en forskel? Bør der være én? Vi vil høre de gode historier fortalt fra elevernes perspektiv og hverdag, fortæller Louise Zabel fra Avisen i Undervisningen. Med emnet som udgangspunkt skal klasserne skrive deres egen avis på fire A4-sider i løbet af en uge. Inden da har mange klasser været undervist bl.a. i journalistik, sprog, avisgenrer og rollen som medie, så eleverne er klar til at knokle som rigtige journalister for at få avisen færdig. Undervejs kan klassen bruge journalistiske værktøjer bl.a. fra Polfoto, Ritzaus Bureau og Infomedia. Avisen sendes ind til et dagblad, der finder de bedste, der går videre i en landsfinale om at vinde kroner til en tur for klassen. Sidste år deltog mere end elever fra klasser i konkurrencen. Læs mere på Ungdomsmagasinet TJECK tilbage Uddeles gratis på ungdomsuddannelser og caféer Ungdomsmagasinet TJECK er tilbage som gratismagasin og med Magasinhuset som ny udgiver og en ambition om at være landets skarpeste ungdomsmedie. Magasinhuset, som har specialiseret sig i produktion af fagblade og magasiner, overtog i april TJECK. Magasinhuset har i løbet af et par uger produceret et nyt nummer af TJECK i nyt design og med nyt redaktionelt koncept. Bladet er fra 15. maj ude på alle ungdomsuddannelser gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler mv. samt en lang række videregående uddannelser i hele landet. Samtidig distribueres blandet til caféer og kultursteder i de større byer. - Vi vil gerne underholde og udfordre, inspirere og vække interesse. Vi skriver i øjenhøjde med de årige og insisterer på at lave et blad med en høj journalistisk standard, men samtidig et blad, der er uforudsigeligt og afspejler, at en stor del af redaktionen selv er unge under 25 år,«siger bladudgiver Torben Elsig-Pedersen. 11

12 Bladets første udgave rummer emner som mode, musik, rejser, højskoleliv og gode råd til at komme eksamensangst til livs. TENDENSER OG VIDEN Øget annonceomsætning for radio og internet stabilisering for de trykte medier Annoncemarkedet voksede med 5,6 procent og nåede en samlet omsætning lige under 13 milliarder kroner, viser Reklameforbrugsundersøgelsen 2011 Væksten er den største siden 2006/2007, da annoncemarkedet var på sit højeste. Og 2011 blev det andet år med vækst efter et fald i omsætningen fra 2008 til Det ser nu ud til, at markedet har stabiliseret sig og er på vej frem. Endnu er det for tidligt at aflyse krisen. Ikke mindst fordi en stor del af annoncekronerne stadig går ud af landet, men det er værd at glæde sig over, at vi kan se vækst i markedet generelt, siger direktør i Danske Medier, Marianne Bugge Zederkof. Den mediegruppe, der vokser mest, er radio, der når op på 270 millioner kr. i omsætning med en vækst på 16,4 procent. Radio er dog fortsat en af de mindste mediegrupper med en markedsandel på to procent. Den største mediegruppe er fortsat internet, der med en vækst på over 15,4 procent nåede over fire milliarder kroner i omsætning og nu har en markedsandel på 31 procent. Med den markedsandel ventes det, at Danmark indtager førstepladsen i Europa som det land, hvor internet har den største andel af annoncemarkedet. Den europæiske opgørelse af internetannoncemarkedet offentliggøres i slutningen af maj markerede også en stabilisering af annonceomsætningen for trykte medier efter flere års nedgang for de fleste grupper. De betalte magasiner voksede næsten fire procent, og de lokale og regionale ugeaviser kan glæde sig over en lille vækst for første gang siden 2007 mens de øvrige printmedier havde en marginal tilbagegang i omsætningen. Reklameforbrugsundersøgelsen udarbejdes af Dansk Oplagskontrol på baggrund af indberetninger fra medier og relevante foreninger i branchen samt estimater inden for de områder, hvor der ikke er datagrundlag nok fra medierne selv. Reklameforbrugsundersøgelsen kan ses på Hovedtallene kan ses på: Stor udvikling i antal smartphones og tablets 2,1 millioner danskere ejer i dag i en smartphone, og antallet er vokset fra 1,5 millioner på under et år, ifølge nye tal fra Index Danmark. 12

13 Væksten er størst blandt de yngre mellem 15 og 19 år. Syv ud af ti i denne aldersgruppe ejer i dag en smartphone. Kigger man på de årige, har 71 procent en smartphone. iphone er den mest udbredte blandt smartphonemodellerne. En ud af tre smartphones er i dag en iphone, mens Samsung på det seneste er vokset meget i andel primært på bekostning af Nokia. Også udbredelsen af tablets eksploderer. I juni 2011 estimerede Gallup, at der var lige over husstande med en eller flere tablets. Siden da er antallet vokset med 400 procent. Det er særligt ipad en, der er udbredt med over 80 procent i markedsandel. Samsung har med deres Galaxy en andel på ni procent og er dermed nummer to på markedet. Læs pressemeddelelsen fra Index Danmark her: NYT FRA DANSKE MEDIER Invitation til deltagelse i Årets Avisside og Årets Webavis 2012 Dagbladene inviteres igen i år til at deltage i designkonkurrencerne for print- og webaviser Alle avissider fra 16. september 2011 frem til 15. september 2012 kan indsendes til årets designkonkurrence for printaviser, ligesom dagbladenes webaviser kan dyste om at være årets bedste målt på det overordnede udtryk og webdesign, den umiddelbare brugerfunktionalitet, muligheder for interaktivitet samt kreative og innovative løsninger. Konkurrencerne udskrives efter den nylige fusion i år af Danske Medier, og de vil i 2012 fungere på stort samme måde som tidligere, ligesom Ugeaviserne, Specialmedierne og FDIM i år også udskriver deres tilsvarende priser i regi af Danske Medier. Frem mod 2013 vil foreningen udvikle en fælles strategi for disse mediepriser, men mere om det på et senere tidspunkt. I årets juryer er der skiftet lidt ud på pladserne, således at printjuryen består af chefredaktør Christian Jensen, Information (formand), områderedaktør Helle Madsen, Nordjyske Medier, samt afdelingsleder Henrik Birkvig, Grafisk Design Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Webjuryen består af onlinchef Troels Behrendt Jørgensen, Kristeligt Dagblad (formand), designchef Kim Pedersen, Ekstra Bladet, chef for R&D, Kamilla Harritsø, Fynske Medier, Søren Knudsen, tidl. Lolland-Falsters Folketidende samt underviser Morten Noer Andersen, Visuel Kommunikation, Designskolen. Læs mere på Nomineringer til fem Anders Bording-priser Vinderne af specialmediernes hæderspriser kåres den 15. juni på Københavns Rådhus 13

14 14 medier, projekter og journalister er nomineret til en af de fem Anders Bording-priser, som Danske Medier uddeler den 15. juni blandt specialmedier. Et projekt Altingets kandidatdatabase er nomineret til to priser innovationsprisen og den digitale pris. De nominerede til Medieprisen er: Folkeskolen, UCC Magasin og Version 2. Læs indstillingerne af de tre medier på De nominerede til Journalistprisen er: Signe Højgaard, Morten Halskov og Dorian Roman, Fagbladet 3F for temaet "Den beskidte rengøring", Nicolai Østergaard, Mediehuset Ingeniøren, for dækningen af sagen om DSBs IC 4-tog og redaktionen på Socialpædagogen for at sætte etisk dilemma "Forbud mod tvang medfører omsorgssvigt" på dagsordenen. Læs indstillingerne på De nominerede til Prisen for Visuel Formidling er fotograf Petrut Calinescu for sine fotografier til temaet Den Beskidte Rengøring i Fagbladet 3F, art director Torsten Høgh Rasmussen, for sit arbejde med Ud & Ses visuelle formidling samt magasinet Udvikling, som er blevet relanceret med nyt layout udviklet af grafisk designer Esben Niklasson. Læs indstillingerne på De nominerende til prisen for innovation er Altinget for sin Kend din Kandidat-database, nyhedsbrevet Dagens Pharma og musikmagasinet Gaffa for sit samarbejde med Spotify. Læs indstillingerne på De nominerede til den digitale pris: Altinget.dk for sin Kend din kandidat databasen, Ing.dk for crowdsourcing-projektet "Verdens bedste højttaler" og Samvirke for sitet samvirke.dk Læs indstillingerne på Det afsløres den 15. juni kl på Københavns Rådhus, hvem der får priserne. Tilmelding til arrangementet på Deltagelse er gratis. JOB OG KARRIERE Esben Seerup bliver ny direktør for den regionale TV2-kanal TV2 Fyn Fyens Stiftstidemde mister sin redaktionschef og Odense-redaktør Bestyrelsen hos TV2 Fyn har besluttet at ansætte den 47-årige redaktionschef Esben Seerup som ny direktør fra 1. juni, meldes i en pressemeddelelse. 14

15 Esben Seerup er uddannet journalist og har i en årrække været tilknyttet Fyens Stiftstidende, hvor han har fungeret som redaktionschef og Odense-redaktør. Han har desuden i de seneste år stået for en række udviklingsprojekter på avisen og har en mastergrad i redaktionel ledelse fra Syddansk Universitet fra Læs mere på: Newspaqs Kristoffer Gravgaard skal lede udviklingen af Ritzaus Bureau En udvikling af forretningen er også en udvikling af det redaktionelle, melder Gravgaard Nyhedsbureauet Newspaq blev for nyligt overtaget af Ritzaus Bureau og nu står det klart, at Newspaqs hidtidige chefredaktør, Kristoffer Gravgaard, skal lede den udviklingsproces af Ritzaus Bureau, som ejerkredsen længe har ønsket, nemlig at udbygge og forbedre forretningsgrundlaget, skriver nyhedsbureauet i en pressemeddelelse. Ifølge Kristoffer Gravgaard betyder en udvikling af forretningen også en udvikling af det redaktionelle, og han ser frem til arbejdet på det større nyhedsbureau. Jeg får friheden til at dedikere mig 100 pct. til udvikling. På Nyhedsbureauet Newspaq havde jeg også et væld af andre kasketter, der skulle bruges tid på. Samtidig er Ritzaus Bureau en langt større organisation med flere kræfter. Hvis vi bruger dem endnu bedre, kan vi gavne butikken økonomisk, siger han til Mediawatch. Nyhedsbureauet Newspaq fortsætter parallelt med Ritzaus Bureau, og kunderne i de to selskaber skal i større grad tilbydes nye produkter og have mere ud af deres tjenester. Nyhedsbureauet Newspaq vil få et øget fokus på specialtjenester som f.eks. radio, arbejdsliv og privatøkonomi. Ritzaus 39-årige salgschef, Sten Blindkilde, tiltræder som chefredaktør og administrerende direktør for Nyhedsbureauet Newspaq. Adm. direktør og chefredaktør for Ritzaus Bureau, Lars Vesterløkke, bliver ny bestyrelsesformand for Nyhedsbureauet Newspaq. Tine Aurvig-Huggenberger er ansat som ny direktør i DRRB Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening får ny chef Bestyrelsen for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) har efter en omfattende søgeproces i og uden for branchen blandt mange kvalificerede kandidater valgt at ansætte 49-årige Tine Aurvig-Huggenberger som ny direktør, skriver foreningen i en pressemeddelelse. Hun er primært kendt fra sine mange år som næstformand i LO og har senest haft en stilling som partner og chef for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation, hvor hun har været ansat siden

16 Tine Aurvig-Huggenberger har alle de faglige og personlige kompetencer, der skal til for at matche DRRBs ønsker og mål om at skabe forandring og sikre politisk indflydelse for branchen, skriver formanden Mona Juul i meddelelsen. Tine Aurvig-Huggenberger tiltræder stillingen 18. juni KALENDER 22. maj 2012 kl. 13:00-16:00 (Kbh) Derfor er Drupal så interessant! Medier over hele verden skifter til hjemmesider baseret på Open Source systemet Drupal. Men hvorfor egentlig? Læs mere og tilmeld på: maj 2012 kl. 13:00-16:00 (Århus) I gang med ipad publicering Tablets og ikke mindst Apples ipad er kommet for at blive, og den stadigt stigende penetration blandt brugerne betyder selvsagt efterspørgsel efter indhold. Seminaret viser forskellige ruter til hvordan medier kan komme i gang enklest og billigst. Deltagelse er gratis for medlemmer. Læs mere og tilmeld på: ANNONCER Den direkte vej til den offentlige beslutningstager! Gratis prøve abonnement i 30 dage på KOMMUNEN, netavisen dknyt og AGORA. Abonner på avisen KOMMUNEN, netavisen dknyt og det nye debat- og vidensforum for de professionelle, AGORA. GRATIS: Prøv alle tre medier frit i 30 dage. Bestil test-abonnement her Invitation til seminar om Open Content og Xlibris 7, d. 11. juni kl :00 Infomaker Danmark byder velkommen til et seminar målrettet mediehuse. Seminaret gennemgår udover Infomakers arkivløsninger også hvordan man frigør og skaber nye 16

17 forretningsmuligheder omkring avisens eller bladets mest værdifulde aktiv - indholdet! Open Content og Xlibris 7 er et nyt koncept for både langsigtet arkivering af materiale og til publicering i digitale kanaler som web og apps. Se mere om seminaret her eller kontakt Peter.Schaadt@infomaker.dk for yderligere oplysninger. MonitorExpo 2012 AV-fagmesse og konference i Bella Center 30. maj-1. juni Fagmessen om professionel kommunikation med billede, lyd og lys, 30. maj 1. juni På MonitorExpo 2012 får du viden og inspiration, så I kan komme rigtigt fra start med videoproduktion eller blive endnu bedre til et producere og anvende video effektivt. GRATIS ADGANG tilmeld dig på KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: Se tidligere nyhedsbreve på: Skriv til redaktionen: Redaktør, kommunikationschef Louise Zabel, lz@danskemedier.dk Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf eller ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K 17