Indhold. Ni trends Vi har udvalgt ni aktuelle trends, der har stor betydning for rådgiverbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Ni trends Vi har udvalgt ni aktuelle trends, der har stor betydning for rådgiverbranchen"

Transkript

1 2004

2 Odense Vandselskab anlægger nye spildevandsledninger på op til 2½ meter i diameter ved Odense Havn i et partneringprojekt med COWI og Ove Arkil. Udgiver: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Tlf.: Fax: COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfunds økonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3400 medarbejdere hver især er det på deres. Redaktion: John Jørgensen (ansvarshavende redaktør), Christina Tækker, Janne Toft Jensen, Jette Westerdahl, Design & Layout Josina W. Bergsøe, Patrick Andresén, Hanne Bjørn Nielsen, Fotografer: Charles E. Sloan Jesper Bay Lizzi Allesen-Holm Martin Vestergaard Marianne Grøndahl/Samfoto Morten Larsen Ole Kjær Poul Boye Pedersen Patrick Gram Robin Digby Scanpix Stig Stasig Tao Lytzen Wang Gang Illustrationer: Martini Design Mediafarm Modelbilleder: CSTB/France C. G. Møllers tegnestue Dissing+Weitling/COWI Indhold Ni trends Vi har udvalgt ni aktuelle trends, der har stor betydning for rådgiverbranchen og for samfundet. 6 3D teknik 10 Hovedentrepriser 14 Samfundsøkonomi 18 Sporbarhed 22 Strukturreformen 26 Procesrådgivning 30 Partnering 34 Fremtidens hospital 38 Decentralisering i udviklingslande Årsrapport Påtegninger 43 Ledelsesberetning 44 Hoved- og nøgletal 46 Ledelsens beretning 62 Regnskabsberetning 63 Anvendt regnskabspraksis 70 Resultatopgørelse 71 Balance 73 Egenkapitalopgørelse 75 Pengestrømsopgørelse 76 Noter Grafisk tilrettelægning: Schultz Grafi sk Samlet oplag: Redaktionen sluttet: 11. marts 2005 Eftertryk: Tilladt med kildeangivelse ISSN Det bedste økonomiske resultat i flere år 88 Videnregnskab 92 COWIs 33 rådgivningsydelser 97 COWI-koncernens organisation 98 COWIs datterselskaber og kontorer 99 COWI-koncernen 100 COWIs ledelse

3 Det bedste økonomiske resultat i flere år COWI ønsker at bruge sit økonomiske råderum til at investere i forretningsudvikling i Danmark, Central- og Østeuropa og Kina COWI A/S præsterede i 2004 det hø- På det danske marked gælder det om tværfaglighed, referencer og kend- jeste overskud i koncernens historie. udnytte den spirende investerings lyst skab til kommunerne kvalifi cerer os Resultatet af primær drift udgjorde inden for industri og byggeri, hvor vi som en god medspiller de kommen- 90,8 mio. kr. mod 32,9 mio. kr. året før. ønsker at erobre markedsandele med de år, fremhæver han. COWI-koncernens administreren- reference til vores mange markante Med afsæt i forventningerne om de direktør, CEO, Klaus H. Ostenfeld projekter. De erfaringer, vi har høstet, samfundsmæssig vækst på de to vig- oplyser, at det økonomiske råderum vil vi tilbyde overfor nye kunder, siger tige hjemmemarkeder og udsigt til skal udnyttes til at investere i forret- han. vækst på en række af de internationa- ningsudvikling primært i Danmark, Selv om det endnu er vanskeligt at le markeder, hvor COWI markedsfører Central- og Østeuropa og Kina. Han danne sig det fulde overblik over sine specialistydelser, forventer forventer, at den positive økonomiske strukturreformens konsekvenser, er virk somheden i 2005 en øget omsæt- udvikling for COWI vil fortsætte i der ingen tvivl om, at der bliver efter- ning, en bedre lønsomhed og dermed spørgsel efter COWIs kompetencer, en højere overskudsgrad. Vækst i Danmark og Norge På vores to store hjemmemarkeder, Danmark og Norge, kan vi notere en stigende samfundsmæssig vækst. På den baggrund forventer vi en større mener Klaus H. Ostenfeld. Jeg forudser, at vi skal hjælpe med analyser, planlægning, processer og tekniske løsninger, der tilsammen kan sikre en effektiv sammenlægning og Etableringer i Central- og Østeuropa COWI henter seks ud af ti omsætningskroner udenfor Danmark, og kon cernens internationale tilstedeværelse vil COWI forventer i 2005 en øget omsætning, en bedre lønsomhed og dermed en højere overskudsgrad, oplyser adm. direktør Klaus H. Ostenfeld. efterspørgsel efter vores ydelser i god start for de nye kommunale en- blive udbygget de kommende år. 2005, siger Klaus H. Ostenfeld. heder. Vores faglige kompetencer, Klaus H. Ostenfeld oplyser, at COWI inden for bl.a. digitale kort og geogra- COWI opnåede i 2004 en omsætning ønsker at vokse på udvalgte marke- fi ske informationssystemer, frem- på mio. kr., hvilket er på niveau der i Central- og Østeuropa og Kina. hæv er Klaus H. Ostenfeld. med året før. Overskudsgraden blev Nøgletal for COWI-koncernen mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. EUR Alle de udvalgte markeder har en samfundsmæssig vækst over gennemsnittet. COWI ønsker at udvikle Stigende overskudsgrad COWI har i 2004 forbedret driftsresul- øget til 3,5 pct. mod 1,3 pct. i Det er et skridt mod vores mål om en overskudsgrad på 5-6 pct., slutter Nettoomsætning 1.443, , , , ,3 348,8 Resultat af primær drift før afskrivninger 56,2 103,3 108,3 113,6 156,1 21,0 Ordinært resultet før skat 30,1 60,9 53,8 40,4 96,7 13,0 Balancesum 999, , , , ,7 210,2 Egenkapital 343,7 383,2 385,1 390,3 446,1 60,0 Frit cash fl ow 75,3 3,7-84,9-15,5 129,4 17,5 Overskudsgrad 1,4% 3,8% 2,7% 1,3% 3,5% 3,5% Egenkapitalandel 34,4% 36,7% 27,2% 25,7% 28,5% 28,5% Egenkapitalforrentning 5,1% 12,7% 6,5% 5,7% 14,5% 14,5% sig gennem organisk vækst, nye etableringer og opkøb. I Central- og Østeuropa ønsker COWI at udvikle sig som lokale, brede multidisciplinære rådgivere, mens man i Kina satser på rådgivning inden for bæredygtig energi og transportinfrastruktur, herunder især broer og tunneler. Vi er konkurrencedygtige på de nye markeder, fordi vi har en lokal tilstedeværelse koblet med en adgang tatet i kerneforretningen i både indog udland og høster nu afkastet fra investeringerne i de to tilkøbte selskaber; Kampsax og norske COWI AS (tidligere Interconsult). COWI har i Danmark især haft fremgang inden for natur og miljø, forsyning og energi. Markedsandelen inden for det store byggeområde er fastholdt. Internationalt er der fremgang inden for veje, vandbygning, tunneler, lufthavne og Klaus H. Ostenfeld. Kurs EUR/DKK, 31. december ,81 til koncernens internationale ekspertise og tilførsel af den nyeste teknologi broer, samt inden for industri og naturog miljørådgivning. 4 5

4 Planlæggerne har for alvor taget 3d-teknikken til sig 3D-bymodeller sætter fokus på nogle af de helt centrale problemstillinger, siger stadsarkitekt Ole Østergaard. Her foran Århus Å. Byen bliver bygget om i 3D Nutidens planlæggere har taget 3D-teknikken til sig. Planlæggere, politikere og borgere har behov for at få visualiseret byggerier, før de bliver realiseret Man kan stille sig på gadehjørnet og se, hvordan Århus Å løber gennem byen. Man kan fl yve op over hustagene for at se den fra luften eller gå hen til gadehjørnet og næsten fornemme stemningen langs vandet, endnu inden åen er gravet fri fra Immervad til Vester Allé i Århus. Vi befi nder os nemlig i det virtuelle Århus, hvor det er nemt at grave asfalten op eller fl ytte bygninger uden at vælte en mursten. Hvor man tidligere brugte billeder i tre dimensioner (3D) som et billede af en bro eller en bygning, begynder man nu at anvende 3D i landskabs- og bymodeller, hvor man bevæger sig rundt. I takt med at beslutningsprocesserne bliver mere og mere komplicerede inden for byggeri, bruger man i højere grad 3D-modeller til at give et godt overblik for politikere, arkitekter, borgere, bygherrer og andre involverede. 3D løser komplekse beslutningsprocesser bedre end arkitekttegninger; har stor gennemslagskraft og forbedrer kommunikationen mellem professionelle fagfolk og borgerne om de forandringer, man planlægger. I dag er visualiseringer sat højt på den politiske dagsorden. Siden 1. januar 2005 har det været lovpligtigt at vise, hvordan byplaner påvirker omgivelserne. I Århus Kommune løser man 6 7

5 år er teknologien blevet klar til at hånd- Som at åbne nye døre tere de store datamængder, det kræ- Det burde være umuligt at lave fejl i ver at vise en hel by i tre dimensioner. dag med VVP. Nok kan man stadig gi- VVP er bygget op over en terrænhøj- ve husene en forkert facade eller far- demodel og en registrering af hvert ve, men højde og størrelse bliver vist eneste hus i 3D. Ovenpå lægger man på en realistisk måde, siger Ole luftfotos, der er taget fra to forskellige Østergaard. Han er dog ikke sikker vinkler. Når man sætter de to billeder på, at visualiseringerne sparer tid på sammen, opnår man den tredimensio- stadsarkitektens kontor. At arbejde i Et udsnit af Århus, som byen tager sig ud i en elektronisk 3D-bymodel. nelle effekt med en nøjagtighed på ned til ti cm. Man kan bl.a. se skygger fra husene, tagsten, døre og vinduer. 3D er som at åbne nye døre. Bag dørene gemmer der sig nye opgaver. Visualiseringer skaber ikke enighed eller Århus Kommune bruger VVP til fælles fodslag. Men de skaber mulig- det ved hjælp af en elektronisk 3D- kommune- og lokalplanlægning og hed for en fælles billedopfattelse og bymodel, Virtuel Vurdering af Plan- byfornyelse som bl.a. fritlægningen af fjerner lag af usikkerhed, som vi ellers lægning (VVP), der omfatter alle huse Århus Å, der foregår i fl ere faser. VVP skulle bruge tid på at debattere. inden for Ringgaden. Århus vokser skal også bruges til at visualisere høje Ifølge afdelingschef Jørgen Peder- nemlig hurtigt samtidig med, at der er huse, bynære havnearealer og gods- sen fra COWI er en af de største ud- stor interesse for at bygge nyt i den baneområdet. Her kan man bl.a. fordringer i den virtuelle verden at lære centrale del af byen. tænde og slukke for forskellige skitse- at bruge og forstå værktøjet. I dag Samfundet bliver mere og mere forslag til det samme projekt. Des- rådgiver COWI fl ere kommuner med kompliceret specielt når det gælder uden indgår visualiseringerne i hø- at komme i gang med at arbejde tre- planlægning og borgerinddragelse, som er voksende faktorer i det politiske system. Her er VVP eller andre ringsfaser, hvor man inddrager offentligheden, og som en borgerservice ligger forslagene offentligt tilgængelige dimensionelt. Endnu er teknikken mest kendt inden for byggeri. Men de tredimensionelle modeller breder sig I et nyt EU-projekt kan man se, hvilke konsekvenser støj og forurening har på en bydel. computeranimerede visualiseringer på nettet. Dermed ønsker kommunen også inden for infrastruktur, anlæg og vigtige værktøjer til at præsentere at give borgerne bedre mulighed for miljø. Det vil styrke det tværfaglige samarbejde mellem professionelle fag- vejstrækning sammen med EDB-ba- tet for at videreudvikle brugen af 3D borgerne for et forståeligt billede af at vurdere fremtidige byggerier. folk og private og offentlige partnere. serede trafi ksimuleringer. bymodeller i byudviklingen. fremtiden. Den udbredte brug af 3D Også i udlandet bruges 3D, bl.a. i Man kan ikke undgå at blive små- hænger også sammen med, at billed- Trenden breder sig Kuwait City til at visualisere Subiyah fi losofi sk, når man tænker på hvilke mediet er fantastisk stærkt. De nye I Aalborg Kommune giver en ny 3D- Causeway i en landskabsmodel for at muligheder, der er i fremtiden. Man generationer er vokset op med at fo- model over den centrale del af byen få en fornemmelse af, hvordan en ny skal bare passe på: Jo tættere man kusere på billeder og computerskær- overblik for arkitekter, byplanlæggere, vej og bro passer ind i omgivelserne. I kommer virkeligheden, med blade på me. For dem er det naturligt at forhol- politikere og borgere. Modellen for- et nyt EU-udviklingsprojekt Intel- træer og tagsten på huse, jo mere kri- de sig til den digitale verden, siger ventes første gang brugt til at vise for- Cities viser man, hvilke konsekven- tisk bliver iagttageren over for produk- stadsarkitekt Ole Østergaard fra skellige løsninger på havnefronten i ser støj og forurening har på en by- tet. Det gælder om at fi nde det rigtige Århus Kommune. Aalborg inden man bygger nyt. Ikke del. Derudover udvikler man fælles detaljeringsniveau, så modellerne ikke mindst Musikkens Hus, der får en værktøjer, der skal forene it, planlæg- kommer til at ligne en dukkeby som Teknologi er klar fremtrædende plads på havnefronten. ning og analyse i et fælles it-miljø. Det Vinterbyøster, siger stadsarkitekt COWI rådgiver Århus Kommune om COWI rådgiver også Københavns Amt kan også få stor betydning i forbin- Ole Østergaard. at etablere VVP sammen med Cad- med at visualisere udvalgte krydsnin- delse med strukturreformen i Dan- people og Center for Avanceret Visu- ger for den nye foreslåede letbane, mark, hvor nye kommuner skal læg- alisering og Interaktion (CAVI) med der skal gå vest om København. Her ges sammen og fungere som én fæl- støtte fra kommunens erhvervspulje. kobler man 3D-visualiseringer af en les digital forvaltning. Århus Kommu- Allerede for 15 år siden arbejdede ne og COWI er koblet på EU-projek- kommunen med elektroniske bymodeller. Men først inden for de seneste En af de største udfordringer i den virtuelle verden bliver at bruge og forstå værktøjet, mener afdelingschef Jørgen Pedersen. 8 9

6 Hovedentrepriser bliver modellen for komplicerede vejbyggerier Jens Holmboe fra Vejdirektoratet og Jens Lund Jensen, Jørgen Wümpelmann og Sven Bruun-Nielsen fra COWI er med til at udvide Motorring 3. Motorvej med fokus på naboer og trafik Det bliver mere kompliceret at løse fremtidens store infrastrukturprojekter, fordi fl ere af dem skal være i drift, mens de bliver udbygget Koordinering er nøgleordet, når man arbejder med store infrastrukturprojekter. Det gælder også for en af Danmarks mest trafi kerede motorvejsstrækninger Motorring 3, der bliver udvidet fra fi re til seks spor. Traditionelt har man løst store infrastrukturprojekter i fagentrepriser, hvor forskellige entreprenører arbejder med hvert deres fagområde inden for f.eks. bro, jord og vejbelægning. Det så man bl.a. i 90 erne med udvidelsen af Helsingørmotorvejen. Nu går trenden mod at løse store infrastrukturprojekter i hovedentrepriser. Det vil sige, at man samler alle væsentlige arbejder på en strækning hos én entreprenør. Dermed kan man bedre koordinere gennemførelsen af projektet. Det sker også på Motorring 3, der er delt op i fi re geografi ske hovedentrepriser, hver på tre-fem kilometers længde, fra Jægersborg i nord til Holbækmotorvejen i syd. Ifølge COWI er motorvejsstrækningen et af de første af den slags store danske infrastrukturprojekter, der løses i hovedentrepriser. Det hænger sammen med, at der er et voksende behov for at udbygge eksisterende anlæg, hvor trafi kken stadig skal køre, mens de udbygges

7 Udbygningen af Motorring 3 er et meget kompliceret projekt, hvor der samtidig med anlægsarbejderne, skal tages hensyn til daglige trafi kanter. Simuleringsmodel styrer trafikplanlægning Efter at man i foråret gik i gang med at Motorring 3 og indfaldsvejene, hvis en udvide Motorring 3 fra fi re til seks bil bryder sammen og lukker en vogn- spor, forventer man betydelige gener bane. Desuden kan man få en idé om, for de omkring bilister, der hvor lang tid der går, inden trafi kken dagligt kører på selve motorvejen. Be- kommer i gang igen, når bilen er fjer- regninger viser bl.a., at 30 procent af net. trafi kanterne vil benytte alternative ru- Det er ikke tilstrækkeligt at bruge ter. Til at løse projektet har Vejdirekto- traditionelle gennemsnitsberegninger, ratet og Københavns Amt besluttet at når man arbejder med så kompliceret udføre detaljerede studier af trafi kken en trafi kafvikling som på Motorring 3, for at begrænse generne. hvor trafi kken skal glide samtidig med, Til at planlægge den fi re år lange at vi skal gennemføre anlægsarbejdet. anlægsfase benytter man en af ver- Derfor benytter vi avancerede mate- dens største trafi ksimuleringsmodel- matiske modeller, der giver et reali- ler, der skal holde styr på trafi kken på stisk billede af, hvad der sker i det vir- ca. 25 km motorvej og alternative ru- kelige liv. Vores model bygger på luft- ter ad ringveje og bygader, der omfat- fotos og gør det muligt at simulere og Samtidig er der stor fokus på bl.a. mil- COWI løser to rådgiverkontrakter in- hensyn til miljø og naboer: For eksem- ning af eksisterende anlæg, nedriv- ter ca. 110 signalanlæg. Modellen, visualisere trafi kken relativt realistisk jø og hensyn til naboer. den for henholdsvis vej- og trafi ktek- pel med at have kendskab til metoder ning, miljø, støj, trafi kafvikling, areal- VISSIM, giver et godt visuelt billede af helt ned til hvert enkelt køretøj, for- nik og broteknik og forestår projekte- der støjer og vibrerer mindre og kan erhvervelse, naboejendomsskader og trafi kafviklingen for alle de involverede tæller Jens Thordrup, COWI, der har Et kompliceret projekt ring og projektopfølgning under Vejdi- udføres på kortere tid. Det handler geoteknik. parter i projektet. Den kan bl.a. an- været projektleder for etablering af Udbygningen af Motorring 3 er et rektoratets overordnede ledelse. Op- også om at vide, hvad naboerne skal Udfordringen er at få alle discipli- vendes til at analysere udbygningen af modellen på Motorring 3. meget kompliceret projekt, hvor der gaven omfatter bl.a., at man udvider informeres om, og hvornår de skal in- ner til at arbejde hensigtsmæssigt anlægsarbejder, vurdere effekten af Vejdirektoratet regner også med at samtidig med selve anlægsarbejderne 16 km motorvej, udskifter og ombyg- formeres. Folk, der ved, hvad der sammen. Når det går hårdt for sig, er de løsninger man vælger for at få tra- kunne bruge VISSIM, efter anlægsar- skal tages hensyn til daglige ger ca. 40 broer, renoverer til- og fra- foregår, er langt mere forstående og der dagligt fem-ti møder. Selvom vi er fi kken til at glide bedre og hjælpe med bejdet er færdigt for at kunne analyse- trafi kanter og naboer, der bor kørselsanlæg, etablerer 14 km støtte- samarbejdsvillige end de, der ikke to projektledere alene på vejkontrak- at give et overblik over, hvilke gener re fremtidens trafi kafvikling. tæt på vejen, siger Vejdirektoratets vægge og 18 km støjskærme samt ved, hvorfor der står maskiner næsten ten, kan vi ikke være en fl askehals. det giver ved havari. Man kan f.eks. leder af projektet, Jens Holmboe. etablerer nye autoværn, lysmaster, i deres baghave, siger Jens Lund Derfor uddelegerer vi ansvaret i stort se, hvad det betyder for trafi kken på Anlægsarbejderne på Motorring 3 er skilte og trafi kinformationssystemer. Jensen, der er seniorprojektleder i omfang, fortæller Sven Bruun-Niel- udbudt som hovedentrepriser, da det COWIs afdeling for broer. sen, seniorprojektleder i COWIs afde- er vigtigt, at de mange anlægsarbej- Større behov for at udbygge ling for veje og jernbaner. Ligesom sin der som bygværker, støttevægge, På Motorring 3 arbejder man i stor Discipliner skal spille sammen kollega, Jørgen Wümpelmann, mener støjskærme og belægningsarbejder udstrækning med støttevægge, der Arbejdet stiller høje krav til multifaglig- han, at det er en udfordring at arbejde bliver gennemført i et nøje koordineret mindsker behovet for ekspropriation. heden i COWI, hvor man arbejder tæt tværfagligt: forløb for at sikre den mindst mulige Det betyder, at langt de fl este naboer sammen som en enhed. Til at koordi- Det er spændende at arbejde gene for trafi kanter og naboer. Ud kan blive boende. Derudover tager nere projektet, med omkring 300 råd- sammen med andre faggrupper. Des- over krav til kvalitet, tid og økonomi er man hensyn til støjgener ved bl.a. at givere fra COWI, er der projekterings- uden kan det give nye perspektiver på der udarbejdet en række mål for trafi - arbejde med borede pæle, der ikke møder hver måned. Sideløbende hol- opgaverne. Miljøfolk ser jo anderledes kanternes og naboernes oplevelse af støjer så meget i forhold til rammede des der møder mellem de forskellige på det end teknikerne. Det tilfører projektet. De skal være ledetråde for pæle, der hamres i jorden. discipliner. Projektet involverer rådgi- projekterne mere værdi. samtlige parter i projektet. Vi skal hele tiden være på forkant vere, der har erfaring med nybygning, med at inddrage metoder, der tager reparation, tilstandsvurdering, udbyg- Det er muligt at simulere trafi kken helt ned til hvert enkelt køretøj

8 Nu er det igen blevet moderne at tale om samfundsøkonomi Transport- og velfærdssystemer er nogle af de samfundsøkonomiske udfordringer, som optager borgerne. Analyser giver os mere for pengene Det er igen blevet moderne at tale om samfundsøkonomi som i 80 erne. Fordelen er, at samfundsdebatten kan blive mere kvalifi ceret Globalisering, miljø- og klimaforandringer samt transport- og velfærdssystemer er nogle af de samfundsøkonomiske udfordringer, som optager borgerne. På globalt plan tæller også spredning af AIDS og HIV, handelshindringer og rent drikkevand til store dele af verdens befolkning. Ligesom malaria, demokrati og korruption står højt på listen. Til at belyse så store udfordringer bruger man i stigende grad samfundsøkonomiske analyser. Trenden er, at både planlæggere og politikere igen bruger analyserne som støtteværktøjer til at tage beslutninger og prioritere. Samfundsøkonomiske vurderinger er nemlig ikke bare et regnestykke med et resultat og to streger under: Her vejer man for og imod og undersøger usikkerheder. Når man taler samfundsøkonomi, betragter man ikke spørgsmål isoleret eller hver for sig. Man ser på de store sammenhænge. Ifølge Peter Møllgaard, der er institutleder og professor i retsøkonomi på Institut for Nationaløkonomi på Handelshøjskolen i 14 15

9 fundsøkonomiske omkostninger. Det imod den øgede risiko for højere om- er sket i et større forskningsprojekt, kostninger, der opstår, når ejerskabet hvor man for første gang kombinerer af affaldet og anlæggene adskilles, maskinelle og manuelle tællinger med siger Mette Bøgelund, der er projekt- hastighedsmålinger fra GPS-modta- leder i COWI. gere. Metoderne blev afprøvet på tre teststrækninger i Københavnsområ- Mere for pengene det, inden man opgjorde den samlede SAS er et eksempel på, at COWI har forsinkelse for biler og busser i hele brugt metoder fra de samfundsøko- hovedstadsområdet. Her fandt man, nomiske analyser til at undersøge, at bilkøer giver forsinkelser på hvilken forskel det gør, om en privat timer pr døgn. Det betyder virksomhed eksisterer eller ej. Formå- en årlig omkostning på 5,5 mia. kr. let med undersøgelsen er at fi nde ud Endvidere er COWI med til at udvikle af, hvordan passagererne ville trans- fælleseuropæiske retningslinier for, portere sig rundt, hvis SAS ikke var hvordan samfundsøkonomiske fordele der; hvor megen konkurrence der ville og ulemper ved infrastrukturprojekter være, og hvad billetomkostninger og inden for transport bør vurderes og tidsforbrug ville betyde for passage- sammenvejes. rerne. Konklusionen er, at hvis det største skandinaviske fl yselskab ikke Fordele og ulemper eksisterede, ville det omfattende net- SAS er et eksempel på, at COWI har brugt metoder fra de samfundsøkonomiske analyser. I affaldssektoren bruger man analyserne til at klarlægge problemstillinger og skabe større klarhed over, hvad man skal være opmærksom på, hvis værk af ruter, som selskabet står bag, næppe blive opretholdt af andre. Danskerne ville således være ringere stillet uden SAS. man ønsker at liberalisere sektoren. Generelt kan man sige, at sam- København, er det måske især popu- Udviklingen er drevet af den stadigt troring i København og udvidelse af Til at belyse konsekvenserne af en li- fundsøkonomiske analyser betyder, at lært blandt unge, der har en stigende tættere konfrontation mellem økono- jernbanekapaciteten mellem Køben- beralisering af affaldssektoren har beslutninger bliver lidt mere sagligt vilje til at se holistisk på samfundet og foretage afvejninger af omkostninger og fordele. Mere kvalificeret debat Fordelen ved samfundsøkonomiske misk teori og erfaring. Den økonomiske teori har også udviklet sig. For eksempel er politisk økonomi blevet relanceret med en ny forståelse af, at politikere, embedsmænd og regulatorer er mennesker, som er påvirkelige. havn og Ringsted. I beslutningsgrundlaget vedrørende etablering af større transportprojekter, f.eks. Femern-forbindelsen, indgår samfundsøkonomiske analyser også helt naturligt. Til at løse denne type af opgaver COWI udviklet en økonomisk model for Miljøstyrelsen. Modellen simulerer affaldsmængder fra husholdninger og erhverv til danske forbrændings- og deponeringsanlæg over de næste 20 år. Projektet viser, at branchen kan begrundede og lidt mindre politiske. I sidste ende håber jeg, at det betyder, at der bliver taget bedre beslutninger, som er til gavn for borgerne. Måske kan man sige, at borgerne får mere for pengene, fastslår Mette Bøgelund. Ifølge Peter Møllgaard, der er professor i retsøkonomi på Institut for Nationaløkonomi på Handelshøjskolen i København, er samfundsøkonomi populært blandt unge. analyser er, at samfundsdebatten kan Dermed får vi en ny forståelse for, anvender COWI brugervenlige regne- spare penge ved at koncentrere affal- blive mere kvalifi ceret og mindre pola- hvordan for eksempel korruption og ark til at tage højde for usikkerheder, det på færre store forbrændings- og riseret, hvis de forskellige grupperin- lobbyisme påvirker et samfund, me- som hvad anlægget koster, hvor me- deponeringsanlæg. ger i samfundet ikke graver sig ned og ner Peter Møllgaard. gen trafi k, der kommer, og driftsom- Ved at liberalisere kan man opnå fører skyttegravskrig ud fra deres kostninger man ikke kender på for- fordele i form af en effektiviseringsge- snævre egeninteresse. Det kan i sid- Synlighed i beslutningerne hånd. Også i udlandet gennemfører vinst. Denne skal dog skal vejes op ste ende gøre det lettere at foretage Tendensen inden for samfundsøkono- COWI samfundsøkonomiske analyser, nødvendige politiske beslutninger, som politikerne har haft en tendens til at udskyde i jagten på midtervælgerne, siger Peter Møllgaard. Han mener, at samfundsøkonomi- miske analyser er, at jo fl ere effekter man kan opgøre, jo mere robust bliver analysen. Her er man nået langt inden for transportsektoren, hvor man kan opgøre, hvad man f.eks. sparer i tid, som her ofte danner grundlag for ansøgning om midler til at opgradere infrastrukturen i det pågældende land. I et andet projekt har COWI, sammen med Københavns Kommune, Samfundsøkonomiske analyser betyder, at beslutninger bliver mere sagligt begrundede, mener Mette Bøgelund, COWI. en har udviklet sig kraftigt i de sidste kørsel og luftforurening. Sammen Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), år. Kernen er stadig den sam- med en fi nansiel analyse kan man Vejdirektoratet, Økonomisk Institut me, men fremstillingen er blevet mo- bruge analyserne direkte i en priorite- ved Københavns Universitet og Cen- derniseret. Økonomer er blevet bedre ringsdiskussion. Gode eksempler i ter for Trafi k og Transportforskning til at forklare, at de har noget relevant Danmark er motorvejsudvidelser og (CTT) ved DTU, udviklet metoder til at at bidrage med, uden at det behøver udvidelser af kapacitet og kvalitet i opgøre trængsel på vejene og teknik- at drukne i støv. den kollektive transport, f.eks. en me- ker til at beregne trængslens sam

10 Tendensen til at spore varer fra jord til bord breder sig Danish Crown er en af de virksomheder, der sætter sporbarhed højt. Her ses direktør Svend Erik Sørensen Danish Crown(th), og projektleder Mogens Dahl Pallesen, COWI. På sporet af grisen Tillid og tryghed er afgørende for, om man vælger at købe et stykke kød. Derfor er der et stort behov for at spore fødevarerne tilbage til deres oprindelse. Trenden breder sig hurtigt til andre brancher De halve grise hænger i to ben i lange rækker i kølerummet og venter på at komme videre i produktionen og blive skåret op i skinker, mørbrad, kamstykke, brystfl æsk og forender. Lige fra grisen kommer ind i Danish Crowns nye slagteri i Horsens, registrerer man, hvor den kommer fra. Senere noterer man også bl.a. kødprocent, vægt, veterinærdata og hvilket procesanlæg, den er produceret på. Med grise, der bliver slagtet om dagen, giver det en meget stor mængde data at holde styr på i Europas største slagteri. Men med et elektronisk sporbarhedssystem kan Danish Crown i løbet af meget kort tid spore, hvilket parti kødet stammer fra, hvis der opstår problemer, og kødet skal kaldes hjem. Tryghed og kvalitet er nemlig altafgørende parametre i fødevarebranchen, og der ofres store ressourcer på området f.eks. i forbindelse med at bekæmpe salmonella. Fra midten af 90 erne blev sporbarhed et særligt varmt emne, efter der udbrød kogalskab i England. Trenden går derfor mod at spore varerne fra jord til bord. Ifølge et EU-fødevaredirektiv er alle 18 19

11 Sporbarhed er et stort emne i kødindustrien, siger direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown. virksomheder fra 1. januar 2005 for- rende led mellem slagteriets overord- brikker følger grisen fra den hænger ske mølleaktiviteter til Vejle Havn, ud- pligtiget til at etablere sporbarhed, for nede it-systemer og de databaser, ro- på et hængejern til den bliver delt i vider man det eksisterede anlæg, så at forbrugerne kan se, hvor varen botter og andet procesudstyr, der sty- mindre stykker, der hænger på et jule- møllen fremover kan producere op til kommer fra, og man i produktionen rer hver enkelt procesafdeling. Derud- træ med kroge eller lagt i bakker til tons mel årligt. Her opstiller kan se, hvor varen går hen. COWI over har COWI stået for udarbejdelse den til sidst bliver pakket i containere. COWI retningslinier for at opsamle og hjælper industrien med at leve op til af kravspecifi kation og udbud. Til at Man kan sige, at vi laver det omvend- strukturere data, så man kan spore kravene og yder konsulentbistand til afprøve systemerne har COWI haft te af en automobilfabrik. I stedet for et eventuelle fejl, der skyldes råvarer, til- fi rmaer, der er involveret i sporbar- ansvar for bl.a. at planlægge og koor- samlebånd har vi et skillebånd. For- sætningsstoffer eller fejl i procesud- hedsprojekter på et planlægnings- dinere aktiviteterne i et testcenter. Her skellen på os og automobilfabrikken styret. stadie, eller hvor projektet allerede er har medarbejdere fra Danish Crown, er, at alle bilmodellerne og farverne Men man ser også sporbarhed i i gang. leverandører og SAP afprøvet syste- kommer ind på slagtelinien i tilfældig andre brancher. Hos tobaksvirksom- Sporbarhed er et stort emne i merne på skrivebordsniveau. På den orden. Det gør, at når vi har taget re- heden House of Prince bruger man kødindustrien. Forbrugersikkerhed er måde har man simuleret alle proces- servedelene fra, skal vi sortere dem sporbarhed til at forbedre kvaliteten af den kvalitetsegenskab, der er allervig- ser og høstet stor erfaring. ud fra deres biologiske variation, ud tobaksprodukter. Hos Post Danmark i tigst i Danmark og world wide. Tillid Udfordringen i det nye slagteri er fra hvad de bedst kan bruges til. Små, Taulov Pakkecenter bruger man spor- og tryghed er derfor afgørende for, at få alle it-systemer og aktører til at fede eller magre skinker, fortæller di- barhed til at identifi cere pakker for at om man vælger at købe et stykke spille sammen. Lige fra SAP til fabriks- rektør Svend Erik Sørensen. opnå en fejlfri sortering. I udenlandske kød. Hvis først forbrugeren mister tilli- database og procesleverandører. Det Det ligger der en kæmpe værdi i. lufthavne bruger man engangs RFID den, kan det være svært at vinde den kræver overblik og koordinering at få Dels får man lige præcis den vare, til at sammenligne passager- og kuf- tilbage, siger direktør Svend Erik Sø- samspillet til at køre godt. Heldigvis er man har brug for til f.eks. viderefor- fertliste med hinanden for at være sik- rensen, Danish Crown. Hos os eks- vi blevet rystet godt sammen, siden ædling, og dels bruger vi varen, hvor ker på, at der ikke kommer en bombe porterer vi som de eneste i verden 90 COWI fl yttede ind hos Danish Crown i vi bedst kan anvende den. På den ombord på et fl y. Sporbarhed har i procent af vores omsætning. Derfor Det betyder meget, at vi kender måde er der en dobbelt gevinst i mange år også været et uomgænge- skal vi vise udlandet, at de kan have li- hinanden og kan få en direkte dialog, sporbarhedsdataene. I stedet for at ligt krav i medicinalindustrien, og den- ge så megen tillid til os som dem, der siger projektleder Mogens Dahl Palle- bruge oplysningerne passivt til at regi- ne udvikling ser man nu i stigende bor rundt om hjørnet og det er en sen, COWI. strere sporbarhed, bruger vi dem ak- grad også i fødevarebranchen. stor udfordring. Derfor skal vi måske tivt til at styre produktet. Vi har altid haft behov for at vide, være et hestehoved foran de andre, Skal få data til at spille sammen hvor vores mad kommer fra. Normalt fordi vi skal være lidt bedre. Det kræ- På det nye slagteri er man midt i en af Sporbarhed breder sig forholder vi os til os selv og vores om- ver en ekstra orden i huset og dermed de travleste perioder, hvor det gælder Behovet for at dokumentere fødeva- verden, gennem det vi spiser. Det er orden i de systemer og den sporbar- om at indkøre sporbarhedssystemet rers vej fra jord til bord er steget mar- en af måderne at kende vores historie hed, der er brug for. og få alle data til at spille sammen. kant de seneste år. Krav til dokumen- på. Jeg tror, at det er et dybtliggende Danish Crown arbejder med den nye- teret sporbarhed er relevant både ved træk, siger projektleder Allan Kjær, It-systemer skal spille sammen ste teknologi, de såkaldte radiobrikker fremstilling af dyrefoder og behandling COWI. Sammen med Danish Crown har Radio Frekvens Identifi kation tags af levnedsmidler til mennesker. COWI som it-rådgiver været med til (RFID), som indeholder en mikrochip Emnet har derfor også stor bevå- at udvikle nye it-systemer til at holde styr på sporbarhedsdataene, der bygger på allerede registrerede oplysnin- med en antenne. Radiobrikkerne bliver frem for stregkoder ikke beskadiget eller slidt ned. Det gør dem mere genhed hos levnedsmiddelkoncernen Cerealia, der udvikler, producerer og markedsfører mel, gryn, pasta og Grisen er sorteret i mindre stykker, der hænger på et juletræ med kroge. ger. De bliver opsamlet i en fabriksda- sikre på deres vej gennem slagteriet brødprodukter. I forbindelse med at tabase, der fungerer som det integre- og til kunderne. De elektroniske radio- Cerealia planlægger at fl ytte sine dan

12 Strukturreformen betyder, at kommunerne vil få brug for eksterne rådgivere Vilhelm Halgreen, projektleder (tv), og Tørben Søgaard Jensen, regionsdirektør, vil gerne være med til at tegne landkortet om. Det kommunale landkort skal tegnes om 269 kommuner bliver til 99 kommuner, og 14 amter bliver til fem regioner. I forbindelse med strukturreformen får kommuner og regioner brug for eksterne rådgivere, men hvor meget er endnu usikkert I Viborg Storkommune er man i fuldt sving med at skaffe overblik og analysere driften af de seks kommuner, der i alt tegner storkommunen. Arbejdet skal sikre, at den kommende storkommune kan opretholde serviceydelsen over for borgerne, når kommunen træder i funktion 1. januar 2007 i forbindelse med strukturreformen. Til den tid reduceres landets 269 kommuner til 99 kommuner, og de 14 amter laves om til fem regioner. Endnu har vi ikke et klart billede af, hvor vi eventuelt kan få brug for hjælp, og sådan er det hos de fl este kommuner. Men når vi når lidt længere frem, kan jeg godt forestille mig, at der bliver brug for konsulenter. Der bliver formodentlig en række specialopgaver i forbindelse med selve processen. F.eks. er it et stort felt, hvor alle er lidt 22 23

13 turreformen Vilhelm Halgreen og fort- F.eks. har amterne i nogle tilfælde ikke sætter: Kommunerne er først lige ved kapacitet til at udføre deres arbejde at komme i gang i øjeblikket er man det sidste 1½ år. Her kan vi eventuelt især opmærksom på fusionen af en- stille en fælles ressourcepulje til rådig- kelte forvaltningsområder og på, hvor- hed i den resterende tid, i stedet for at dan kommunen kommer ud af alle de amterne skal ansætte nye folk i den aftaler og kontrakter, den er bundet af. periode. Det samme gælder for kommunerne, lyder det fra Torben Søga- Personligt netværk ard Jensen. Torben Søgaard Jensen vurderer, at COWI er godt rustet til de kommende Fingeren på pulsen opgaver. Ifølge Torben Søgaard Jensen, er den For det første har vi et personligt netværk i kommunerne, da vi i forvejen udfører opgaver for dem. Samtidig største udfordring, at man ikke ved, hvordan kommunerne griber reformen an. Peter Henrik Worsøe, leder af projektsekretariatet i Viborg Storkommune. har vi et godt kendskab til lokalområ- Der er vældig stor forskel på, hvor- derne. Dernæst har vi en tværfaglig- dan kommunerne håndterer det. Og hed, der gør, at vi kan løse mange for- der er stadig mange afklaringer, der skelligartede opgaver. Og ikke mindst mangler. Så der er ingen rigtige løs- Med strukturreformen har vi mulighed så har vi selv gennemført processen ninger. Derfor gælder det for os om at for at blive sparringspartner for ledel- med fusioner, f.eks. med Kampsax for have fi ngeren på pulsen, så vi står sen i kommunerne. Tidligere har vi ik- to år siden, og de erfaringer kan vi som værende troværdige over for vo- ke være ret synlige på det niveau, men trække på. res kunder. nu er der god chance for at komme Allerede nu skaber strukturrefor- Traditionelt bliver COWI hyret af med ved samme bord som kommu- men usikkerhed hos medarbejderne i kommunernes tekniske forvaltninger, naldirektørerne, og det er utroligt både amter og kommuner. Mange er men de senere år har der også været spændende. usikre på, om de bliver fl yttet rundt på, opgaver på det mere overordnede og hvilke opgaver de fremover får. kommuneplanniveau samt vurderinger Flere er begyndt at søge væk fra af serviceniveauer inden for ældre- Der er store forskelle på, hvordan de enkelte kommuner vil gribe strukturreformen an. kommuner og amter, og det skaber nogle huller rent arbejdsmæssigt. omsorg, køkkentjenester etc. bekymrede, da man skal have slået ske anlæg udsættes, og at vores op- over for kommunerne. Det er resulte- forskellige systemer sammen til ét, oplyser Peter Henrik Worsøe, leder af projektsekretariatet i Viborg Storkom- gaver i den forbindelse forsinkes. Derfor gælder det om at holde godt fast, hvor vi er nu og samtidigt forsøge at ret i et såkaldt visitkort vedrørende strukturreformen, der udleveres i forbindelse med dialogmøder. Klar med det rigtige team mune. bide os fast andre steder. Som ud- Processen og opgaverne ligger li- gangspunkt får kommunerne jo ikke ge til højrebenet for os. Kommunerne Ekstern rådgivning fl ere penge, og lige nu bruger de både står over for meget forskelligartede Allerede sidste år ansatte COWI en cesimplementering, der tilsammen siering, som står til rådighed sammen Størstedelen af strukturreformen energi og penge til den interne pro- opgaver: fra visionsprocesser til pro- række nye medarbejdere med bag- skal sikre en smidig og effektiv sam- med COWIs ekspertise inden for miljø handler om kommunerne. De benytter ces, hvilket kan betyde, at der ikke er jekteringer; fra fl ytning af miljøopgaver grund i den kommunale verden for at menlægning og start på de nye orga- og ingeniørteknik. sig i forvejen af ekstern rådgivning til penge til nye projekter. Det er dog og- til vurdering af den ny kommunes få en medarbejderstab med størst nisationer. Og vi kan med relativt kort Det er klart, at vi forventer, at kom- at løse diverse opgaver, og behovet så sandsynligt, at kommunerne ikke bygningsmasse; fra metodemæssige mulig kommunal erfaring og konsu- varsel sætte et team sammen af erfar- munerne vil efterspørge en lang række bliver med al sandsynlighed ikke min- har ressourcer nok til de mange nye opgaver inden for enkelte forvalt- lenterfaring. Det giver et team med ne konsulenter med en kommunal af disse kompetencer, når reformen dre. Hos COWI er man godt klar over, processer, og derfor hyrer konsulenter, ningsområder til trimning og strategisk kombinerede kompetencer, som kan baggrund eller stor erfaring fra rådgiv- skal rulles ud for både personale og at mulige kommende arbejdsopgaver siger Torben Søgaard Jensen, regions- organisationsomlægning. Opgaverne sættes ind på de opgaver, de nye ning af den kommunale sektor, lyder borgerne. Så vi tror, der bliver brug for endnu ikke er endeligt defi nerede. direktør COWI Nordjylland. stemmer i høj grad overens med CO- kommuner står overfor. det fra Stig P. Christensen, direktør, os, for der er ingen tvivl om, at behovet Strukturreformen er helt klart en WIs multidisciplinære kompetencer. Vi ved, der kommer opgaver, som Økonomi og Management. er der, siger Stig P. Christensen. udfordring for os, for der er mulighed Visitkort Det er i vores store spændvidde, at vi skal løses i tæt samarbejde med kom- COWI er klar med kompetencer in- for nye opgaver. Men vi ved også, at COWI har identifi ceret og differentieret differentierer os fra konkurrenterne, munernes organisationer. Det drejer den for planlægning, kommunikation, der er risiko, for at investeringer i fysi- de ydelser, virksomheden kan tilbyde forklarer COWIs projektleder for struk- sig om analyser, planlægning og pro- organisation jura, økonomi og fi nan

14 Procesrådgivning har fået godt fat i byggebranchen Projektleder Helle Løkke, Forsvarets Bygningstjeneste, foran en af de gamle kampvogne, der har været anvendt i enheder i den danske hær. Procesrådgivning løser op for kreativiteten Procesrådgivning har fået godt fat i byggebranchen. Nye kreative metoder får arkitekt, entreprenør, bygherre og rådgiver til at lære hinanden bedre at kende, så de kan opstille fælles mål Der høres skudsalver i det fjerne, der er spor af larvefødder, og den grønne uniform er obligatorisk i Oksbøllejren vest for Esbjerg. På Panservej mødes fortid og nutid på Danmarks største skydeøvelsesterræn. Bag de gamle kampvogne, der har været anvendt i enheder i den danske hær efter anden verdenskrig, vil der i løbet af sommeren blive opført 120 nye indkvarteringsfaciliteter til kursister og hærens ansatte. Boligerne er ikke kun et resultat af traditionelle ingeniørberegninger og gennemtænkt arkitektur. Workshops med foredrag, gruppeøvelser og events er i høj grad med til at effektivisere projektet. Trenden er, at man gennem dialog og leg lærer hinanden bedre at kende, styrker samarbejdet, skaber et fælles billede af projektet og opstiller en model, som man kan bruge, hvis der opstår konfl ikter. Det kaldes også procesrådgivning. Traditionelt har byggebranchen været plaget af skænderier, hvor ingeniører, bygherrer og arkitekter har haft ry for at 26 27

15 Øvelserne kan give en god oplevelse og en fælles reference, siger afdelingschef Steffen Gøth. Vestjyder skal ikke kun leve af fi sk. Fire kommuner samarbejder om at søsætte fl ere projekter for at sikre sig til fremtiden. med at defi nere projektets mål, og man frem til, hvordan man vil arbejde besparelser af hente. Desuden har hvordan vi vil nå dem. Det gør man in- sammen i projektet. COWI i fl ere år arbejdet med såkaldte den for andre brancher, siger afde- Under traditionelle projekterings- vækstgruppeforløb, hvor virksomhe- lingschef i COWI, Steffen Gøth. møder kan det tage længere tid at der deltager i en seminarrække om et komme ind på livet af hinanden. Her bestemt emne, og hvor de mellem se- Foregår i dialog er øvelserne med til, at vi lærer hinan- minarerne løser hjemmeopgaver og Procesrådgivning udspringer af part- den bedre at kende, siger arkitekt og sparrer med de andre virksomheder. nering og andre nye samarbejdsfor- projektleder Helle Løkke fra Forsva- Forløbene tager udgangspunkt i del- mer og begyndte allerede at vise sig i rets Bygningstjeneste. Dette, sam- tagernes egen situation. byggebranchen for fem år siden. I men med en tidlig inddragelse af en- Et andet eksempel er vækstsamar- procesrådgivningen kombinerer treprenørernes viden samt en fælles bejdet i Vestjylland. Her samarbejder COWI fag og proces og lægger vægt forståelse og fælles målsætninger, vil fi re kommuner om at søsætte fl ere lægge sag an mod hinanden. I pro- på, at projektet skabes i en dialog. forhåbentlig i sidste ende være med- projekter for at sikre sig til fremtiden. cesrådgivning arbejder man med at Kunden bliver inddraget i projektet og virkende til at skabe et bedre og mere Kommunerne satser bl.a. på at udvik- gøre projektet til noget særligt og få er med til at formulere ønsker og krav. gennemarbejdet projekt, hvor de rigti- le og raffi nere fi skeprodukter og etab- de involverede til at arbejde for pro- COWI arbejder med forskellige meto- ge løsninger bliver fundet med input lere et udviklingscenter for fremtidens jektet og ikke blot for deres eget fi rma. der som dialogcafeer, hvor man sid- fra entreprenørerne. Målet for bygher- fi skeri. Til at løse opgaven designer der ved rundborde og diskuterer med ren er et bedre og mere gennemar- og gennemfører COWI seminarer for Falsk professionalisme dæmpet lys. Der kan også være spør- bejdet projektgrundlag, udarbejdet de fi re kommuner, der selv sætter ud- Det gælder også i Oksbøllejren. Som geskemaer eller kreativitetsøvelser, gennem en positiv proces, der tilsam- viklingsprojekterne i gang. proceskonsulent arrangerer COWI boldspil eller små opgaver, der skal men resulterer i færre fejl og mangler workshops for projektets bygherre, løses sammen. I Oksbøllejren får de under udførelsen og i sidste ende et Dialogprojekter brugere, ingeniører, arkitekter og en- involverede i projektet bl.a. en præ- mere drifts- og vedligeholdelsesven- Desuden hjælper COWI, på baggrund treprenører. Sammen defi nerer grup- sentation af lejren og hører historien ligt byggeri. af et forprojekt, Miljøministeriet igen- pen, hvordan de skal leve op til de bag stedet af den næstkommande- nem et procesforløb med fem dialog- fælles målsætninger. Ifølge COWI ser rende i lejren. Der bliver holdt oplæg Trenden breder sig projekter om regionale landbrugsstra- vi trenden, fordi vi lever i et værdisam- om tillid og personlighedsudvikling og Procesrådgivning breder sig også til tegier. Erfaringer fra projekterne vil fund, hvor man også tænker på de arrangeret en event, hvor parterne andre brancher. Miljørådgivning i in- kunne inddrages i arbejdet med at bløde værdier. skal ud og skyde og køre i kamp- dustrien har fået nyt indpaknings- udarbejde regionale landbrugsstrate- som sparringspartner i forhold til Det tager tid Byggebranchen har traditionelt vognssimulator. Desuden opstiller papir: Projekter bliver sat i gang, fordi gier i de nye regioner i Danmark. gruppens arbejde. En stor del af op- At arbejde med procesrådgivning er været præget af falsk professionalis- man fælles målsætninger, og gennem de har en strategisk betydning for Nøgleordene er også proces og gaven var at være i tæt dialog med ressourcekrævende. Det tager tid og me. Man viser svaghed ved at spørge. gruppe- og plenumdiskussioner fi nder virksomheden, eller fordi der er store sparring i Frederiksberg Kommune, Udbuds- og Kontraktsekretariatet om koster fl ere penge. Derfor skal projek- Alle skal se ud, som om man er ver- hvor man arbejder med kontraktsty- processen for at sætte projektet i ter være over en vis størrelse, før man densmester og har prøvet det her ring i forhold til hele organisationen. I gang og fastholde fokus på, hvordan kaster sig ud i det. Til gengæld håber mange gange før. Det er næsten ikke efteråret 2004 gennemførte COWI en arbejdet med kontrakter dels kan an- jeg på, at vi vinder anstrengelserne nødvendigt at drøfte, hvordan man vil opgave for kommunen, der som ud- vendes lokalt i udviklingen af den en- hjem i sidste ende. Jeg ser derfor løse opgaven, for det ved alle i forve- gangspunkt handlede om kontrakt- kelte virksomhed dels bliver indar- gerne, at procesrådgiving også frem- jen. Det ligger i luften, at man ikke styring, men som også kom til at bejdet som et effektivt redskab til at over kan være med til at skabe en skal tale om problemerne. Jeg tror, handle om procesrådgivning. COWI skabe ledelsesinformation centralt. bedre proces, siger projektleder i det er meget mere frugtbart at starte deltog i den forbindelse i arbejdsgrup- Forsvarets Bygningstjeneste Helle pens møder og har generelt fungeret Løkke. Miljøministeriet er i gang med dialogprojekter om regionale landbrugsstrategier

16 Projektleder i Odense Vandselskab, Linne Lauesen og seniorprojektleder Vilmer Johannes Jensen, COWI, i et af de store afl øbsrør, der skal afhjælpe byens spildevandsproblemer. Partnering vinder indpas i anlægsbranchen Slut med skyttegravskrige Tillid og åbenhed er kodeordene i samarbejdsmodellen partnering. Hidtil er modellen mest blevet brugt ved byggerier, men nu begynder også anlægsbranchen at tage den til sig Et stort hul i jorden, en bunke jord og en afspærring. Umiddelbart ligner det et beskedent projekt, gravemaskinen på det anonyme vejhjørne tæt på Odense Havn har gang i. Men hvis man stiller sig helt hen til hullets kant, får man en fornemmelse af dimensionerne: En middelstor personbil kunne uden problemer køre ind gennem det kloakrør, hvis munding stikker ud i hullet, fem meter under jordens overfl ade. Anlægget af et stort nyt spildevandsanlæg ved Odense Havn i det centrale Odense er det største og mest komplekse projekt, Odense Vandselskab nogensinde har kastet sig ud i. Så teknisk kompliceret at Vandselskabet besluttede, at man ville have en erfaren entreprenør og rådgiver med allerede i planlægningsfasen. Og dermed blev et af de største anlægsarbejder i partnering i Danmark til. Partnering er en samarbejdsform, der hidtil mest har været brugt inden for byggeriet, men som nu spreder sig til andre typer projekter, bl.a. anlægsopgaver. I et partneringsamarbejde indgår projektets parter - typisk bygherre, rådgiver, arkitekt og entreprenør en aftale om at udføre projektet som ligeværdige parter. Man udformer projektet i fællesskab, vedtager fælles målsætninger og deler overskud eller underskud. På projektet arbejder alle parter med åbne regnskaber. Typisk starter samarbejdet med en fælles workshop, og man har på forhånd defi neret en konfl iktløsningsmodel. Samarbejdsformen står i stærk kontrast til den situation, vi har oplevet i byggebranchen i de senere år. Alt er i meget hård priskonkurrence, 30 31

17 Ved at sidde med i hele processen får bygherren et skræddersyet projekt, siger udviklingschef Sune From, COWI. med til at træffe beslutninger under- I Danmark er det især i offentlige byg- herren og entreprenørerne i partne- vejs, for på den måde får han et gerier som opførelsen af nye skoler el- ring. skræddersyet projekt. Men partnering ler plejehjem, at partnering har været Anlægsbranchen har fået øjnene er ikke den lette løsning. Det kræver anvendt. En del nye større byggerier op for modellen, og den kan udmær- en stor omstilling både fi rmamæssigt som f.eks. DR-byen og Skuespilhuset ket bruges til den slags projekter. og hos den enkelte medarbejder. Det, i Købehavn bliver dog også udført Men på sigt tror jeg faktisk, at partne- at man er moralsk forpligtet over for som partneringsamarbejder. COWI ring er et overgangsfænomen. Fremti- hinanden, er ret krævende. Det er vig- har siden slutningen af 1990 erne den er snarere at udvikle en række tigt, at man vælger de rette folk til et medvirket i ca. 30 små og store part- forskellige samarbejdsmodeller, som partneringprojekt, ellers kan det ikke neringprojekter. Et af de nyeste pro- passer til forskellige typer sager. Små De nye afløbsledninger ved Odense Havn har en indvendig diameter på 2½ meter. De er så store, at de kan fungere som opsamlingsbassiner ved voldsomme regnskyl. fungere, siger Sune From fra COWI, der sidder i Evalueringscentrets temagruppe. Partnering kræver engagement jekter er en fi re kilometer lang fjernvarmetunnel under København, som Københavns Energi står for at etablere. For at undgå problemer med tidsplan og økonomi vil COWI, der pro- projekter kan f.eks. have svært ved at bære den administration, der skal til i en fuld partneringmodel, men kan med fordel bruge nogle af elementerne. Vi skal arbejde med at udvikle På Færøerne nikker direktør for det jekterer og fører tilsyn med tunnelbyg- mere fl eksible modeller fremover, nationale teleselskab Føroya Tele, An- geriet, arbejde tæt sammen med byg- siger Sune From, COWI. og det betyder, at alle må stå hårdt på anledning, Odense Vandselskab ar- og tidsplan. Nu kunne vi faktisk spare dras Róin, genkendende til, at et part- deres ret for at hive en bundlinie hjem. bejder på at afhjælpe en række pro- penge på budgettet ved at udnytte neringprojekt kræver stort engage- Det har skabt et meget dårligt samar- blemer med det eksisterende spilde- entreprenørens erfaringer i udformnin- ment og mange kræfter. Byggeriet af bejdsklima på mange projekter. I nog- vandsnet. Problemerne opstår, når gen af projektet. Dem har vi valgt at teleselskabets nye hovedsæde, som le sammenhænge har det udviklet sig det regner voldsomt, og der på grund bruge til at lægge større rør end først COWI var rådgiver på sammen med til rene skyttegravskrige, og mange af manglende kapacitet løber spilde- planlagt. I dag har vi overløb af spilde- en række færøske rådgivere, var det tvister havner i retssystemet. Man vand ud i havnen. Projektet omfatter vand gange om året. Ambitio- første projekt udført på Færøerne i bruger utrolig meget krudt på det, si- bl.a. knap tre kilometer nye, store af- nen var først at reducere det tal til partnering. Udgangspunktet var, at ger udviklingschef Sune From, der er løbsledninger på op til 2½ meter i dia- knapt 10, men med de større rør byggerier på Færøerne traditionelt bli- leder af COWIs partneringnetværk. meter, der også kan fungere som op- kommer vi helt ned på ét til tre over- ver dyrere og tager længere tid end Derfor var byggeriets parter i slut- samlingsbassiner. løb om året, fortæller projektleder i planlagt. ningen af 1990 erne møre til at prøve Partnerne i projektet er Odense Odense Vandselskab, Linne Lauesen. Vi har haft nogle hårde kampe i noget nyt. Ud af arbejdet med at ud- Vandselskab, entreprenøren Ove Arkil I Byggeriets Evalueringscenter har projektforløbet, men fordelen har væ- vikle alternative modeller for samar- og COWI som ingeniørrådgiver. Ingen en temagruppe om partnering afslut- ret, at vi har kunnet sætte os ned og bejde opstod partneringmodellen, der i gruppen havde på forhånd særlige tet en stor undersøgelse af knapt 100 snakke det igennem undervejs. Viljen bygger på tillid og åbenhed mellem erfaringer med partnering inden for danske partneringprojekter, og kon- til at få det til at lykkes har været me- parterne. store anlægsarbejder, men bygherren klusionen er klar: Projekterne bliver ik- get stor hos alle parter. Og så har inci- er ikke blevet skuffet. ke billigere eller nødvendigvis hurtige- tamentsaftalerne, hvor vi aftalte at de- Sparede penge på budgettet De fordele, vi havde forventet ved re færdige af at blive udført i partne- le et eventuelt overskud eller under- I Odense udvikler Odense Kommune partnering, har vi fået indfriet. Havde ring men bygherren bliver typisk skud, betydet meget. Vi har fået et re- havneområdet fra en traditionel kom- vi valgt et traditionelt projekt, skulle vi mere tilfreds med resultatet. sultat, som vi er utrolig glade for til merciel havn til moderne bebyggelse selv lægge de fl este detaljer på plads Det betyder meget, at bygherren prisen og færdigt fi re måneder før tid. med boliger og kontorer. Det er i den på forhånd og kun forhandle om pris sidder med i hele processen og er Det er ikke set på Færøerne før, siger Andras Róin. De store kloakrør bliver lagt på plads ved at tunnelere og gradvist skyde rørene ind gennem jorden

18 På fremtidens hospital skaber man et sammenhængende forløb for patienten Patienten er i centrum på fremtidens hospital. Hospitalet bygges op om patienten Moderne sygehusbyggeri er en krævende disciplin, hvor planlægning og projektering stiller store krav til rådgiverne. På fremtidens hospital skaber man et sammenhængende forløb for patienten På fremtidens hospital handler det om at skabe et sammenhængende forløb for patienten, der kan blive på samme sted under hele behandlingen. Moderne hospitaler kræver høj funktionalitet og avanceret udstyr for at behandle patienterne effektivt og omsorgsfuldt. Samtidig skal hospitalerne være så fl eksible, at man kan udføre mange forskelligartede behandlinger på samme sted, så man kan udnytte de fysiske rammer bedre. Og endelig handler det om at fokusere på at minimere driftsomkostningerne. Hvor man før i tiden reducerede behandlingerne for at holde budgetterne, er det nu målet at behandle fl ere patienter uden at øge den kapacitet, der er knyttet til areal, personale og udstyr. Nutidens sygehusbyggeri er således en krævende disciplin, hvor planlægning og projektering stiller store og nye krav til rådgiverne. I Norge er COWI involveret i de to største norske sygehusbyggerier, nemlig Nye Ahus i Oslo og St. Olavs Hospital i Trond

19 heim, hvor man sætter patienten i centrum. I Danmark er COWI med på ny- og ombygningen af Aabenraa Sygehus og ansvarlig for planlægningen projekterne. Det handler ikke længere kun om at projektere et bestemt antal m 2 sygehuse, men at beskrive funktioner som omfatter hele projektet fokus på patienten, at udvikle et sygehus med stor faglig ekspertise med meget brede medicinske og kirurgiske kompetencer. Når St. Olavs Hospital i Norge står færdigt inden 2014 vil det være opdelt i patientcentre. af Det Ny Gentofte. Fælles for de fi re også de økonomiske aspekter. Når hospitalet står færdigt inden opgaver er, at rådgiverne planlægger Detailprojekteringen foregår i dag i 2014, vil det være opdelt i patientcen- og projekterer byggerier, hvor man stor udstrækning sammen med entre- tre. Derved sikrer man et sammen- udnytter areal, driftsfunktioner og tek- prenøren og ofte samtidig med, at hængende patientforløb, hvor patien- nologiske muligheder optimalt. Samti- projektet bliver udført. Det kræver er- ten bliver i samme bygningskompleks dig er det et overordnet krav, at både faring og tværfaglighed at arbejde under hele behandlingen. Udfordrin- patienter og pårørende har en så opti- med så komplicerede sygehusbygge- gen for COWI er at udføre et fl eksibelt mal kvalitetsoplevelse som muligt un- rier. De kompetencer har COWI, der byggeri og sikre, at logistik og byg- der hele indlæggelsen. lige nu er involveret i mere end ningsfysik gør det muligt at udvide og m 2 sygehusbyggeri. Tvær- indskrænke personalestaben, alt efter Kræver tværfaglighed fagligheden giver rådgiverne mulighed hvor mange patienter der er i et cen- Sygehusbyggerierne har mange ud- for at tænke i helheder og udvikle go- ter. Derved venter man at udvikle en fordringer. I de senere år har gennem- de processer, både når det gælder hospitalsmodel med decentraliseret førelsen af store byggeprojekter i bå- konkrete løsninger og samarbejdsmå- drift og bedre behandlingsforløb for de Norge og Danmark bevæget sig der. patienter og pårørende uden større mod nye samarbejdsmodeller og op- omkostninger end de nuværende gaver, der er løst i partnering. Ifølge Patienten i midten af forskningen stordriftshospitaler. administrerende direktør i Helsebyg Et eksempel er universitetshospitalet Opgaven løses for Norges Teknisk- akustik, indeklima og facility manage- er den største nogensinde i Norge. Med Arstads Arkitektkontor AS fra Midt-Norge, Johan Arnt Vatnan, bety- St. Olavs Hospital, der bliver udbyg- Naturvidenskablige Universitet (NTNU) ment. Byggeriet af det nye hospital, COWI er ansvarlig for IKT (IT), SD-an- Norge som underrådgivere har COWI der det, at rådgiverne må tage et stør- get med m 2, samtidig med at og Helsebygg Midt-Norge som byg- der kombineres med at det eksiste- læg (Sentral Driftskontroll) og tilbuds- ansvaret for programudarbejdelsen re ansvar for det samlede forløb, hvis det eksisterende hospital stadig er i herre. COWI er projektgruppeleder og rende sygehus stadig er i drift, bety- beskrivelse på brandtætningsentre- og bygherrerådgivningen. Nybyggeri- ikke leverandørleddet skal overtage brug. Her ønsker man, uden at miste ansvarlig for vvs, elektronik, brand, der lang byggetid med store krav til at prisen. et er et væsentligt element i en for- koordinere. Ifølge COWIs projektleder Bjørn bedring af den samlede logistik på sy- Selvom vi havde stor tiltro til orga- Dehlin kræver den korte projekte- gehuset, hvor optimale og multifunkti- niseringen, var vi spændte på, hvor- ringstid stor fl eksibilitet fra topkvalifi - onelle rammer for patientsikker be- dan projekteringsgruppen ville funge- cerede medarbejdere gennem hele handling af høj kvalitet er centrale re. Derfor er det glædeligt at erfare, at projekteringsperioden. COWIs med- aspekter. samarbejdet mellem ingeniører, arki- arbejdere i Oslo og Trondheim træk- At bygge sygehuse er i dag én af tekter og hospitalets driftsorganisati- ker på hinandens kompetencer og de mest komplicerede opgaver, bl.a. on fungerer rigtigt godt, siger admini- udveksler erfaringer fra St. Olavs Ho- fordi den medicotekniske udvikling strerende direktør for Helsebyg Midt- spital og Nye Ahus. gør kvantespring i disse år, og dette Norge, Johan Arnt Vatnan. øger efterspørgslen på samfundsøko- Patienten i fokus hele tiden nomisk sikre og fl eksible løsninger. Fulddigitalt sygehus I Danmark er COWI med til at udbyg- COWIs aktuelle opgaver på sygehus- I modsætning til St. Olavs Hospital bli- ge Aabenraa Sygehus i samarbejde området understreger, at vi kan hånd- ver det nye Akershus Universitetssy- med arkitekter fra det danske fi rma tere disse udfordringer, siger Pernille kehus Nye Ahus opført på meget CUBO Arkitekter og det norske fi rma Weiss Terkildsen, som er COWIs spe- kort tid med de udfordringer, det stil- MedPlan AS Arkitekter. Med et an- cialkonsulent på sundhedsområdet. ler til projektering og udførelse. Nye lægsbudget på knap 200 mio. kr. er Ahus bliver et fulddigitalt sygehus på sygehuset i gang med at etablere fl ere m 2. Her eksperimenterer man nye afdelinger, der skal stå færdige i med at tænke den nyeste it-teknologi Centralt i projektet har der hele ind i sygehuset, bl.a. ved at bruge vejen igennem været lagt vægt på at elektroniske patientjournaler og tele- have patienten i fokus. medicinske forløb, hvor læger på få På Københavns Amts Sygehus i minutter kan sende røntgenbilleder Gentofte er COWI i gang med at plan- og dele viden på tværs af afdelinger lægge et nybyggeri, som indeholder og lande. El- og automatikentreprisen fuldt moderne behandlingsfaciliteter. På Nye Ahus i Norge eksperimenterer man med at tænke den nyeste it-teknologi ind i sygehuset

20 Udviklingslandene decentraliserer den offentlige forvaltning I Uganda er en del af magten efter en omfattende decentraliseringsreform blevet lagt ud i landet. Mange giver reformen æren for et radikalt fald i landets fattigdomsniveau. Den svære vej til lokal medbestemmelse Decentralisering af den offentlige forvaltning i udviklingslandene er i løbet af de seneste 15 år blevet et stadigt stærkere mantra. Men det er en svær øvelse at lægge magten ud i landet Fattigdomsniveauet er faldet radikalt i løbet af de sidste år. Markant fl ere børn kommer i skole. I distrikterne er de lokale råd aktive, åbenmundede og kritiske. Ikke for ingenting er Uganda i en årrække blevet betegnet som foregangsland i Afrika. En omfattende decentraliseringsreform, som Uganda med præsident Yoweri Museveni i spidsen har gennemført siden 1986, tildeles af mange en stor del af æren for udviklingen. Planlægning og administration af bl.a. lokal sundhed og vandforsyning er blevet lagt ud til distriktsråd, og bistandsdonorerne har bakket op med uddannelse og kapacitetsopbygning. Uganda er et af de udviklingslande, der er gået meget langt med at decentralisere den offentlige administration. Over hele verden har regeringer og donorer de sidste 15 år gradvist fået øget fokus på at decentralisere den offentlige forvaltning i udviklingslandene. Måden, det er blevet gjort på, har været forskellig fra land til land, men fælles for alle processerne er, at det 38 39

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

COWIs fusionserfaringer

COWIs fusionserfaringer Dansk Management Råd HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene IT-Brancheforeningen Fusioner: Hvor svært kan det være? Mandag, den 25. november 2002 COWIs fusionserfaringer v/ Klaus H. Ostenfeld, adm.

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

COWI-koncernen Halvårsrapport, januar juni 2011

COWI-koncernen Halvårsrapport, januar juni 2011 Halvårsrapport, januar juni 2011 Kommentar fra koncernchef, CEO, Lars-Peter Søbye: Den internationale rådgivningskoncern COWI øgede i første halvår omsætningen og basisindtjeningen sammenlignet med. Samtidig

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik

Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik Maj 2017 Job og personprofil Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik 1 1. Baggrund Da den nuværende afdelingsleder for Vej og Trafik under afdeling - Trafik & Byg i Assens Kommune har valgt nye udfordringer

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

På vej mod det brugerorienterede transportsystem 1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Tunnel under Marselis Boulevard

Tunnel under Marselis Boulevard Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement NIRAS og Smart City NIRAS og Smart City Morten M. Sørensen Projektleder Informatik og Geodata mmks@niras.dk Thorsten Falk Jensen Bygherrerådgiver IKT og datamanagement tfj@niras.dk 01-03-2017 NIRAS præsentation

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

beton tæ n k n i n g

beton tæ n k n i n g beton tæ n k ning Engang var beton noget, man forbandt med gråt og kede ligt byggeri, men sådan er det ikke mere. Beton er et flek sibelt materiale med uanede muligheder jomfrueligt, når det kommer ud

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011

Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011 Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011 På temamødet blev formuleringen af medlemmernes ønsker til nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning skudt i gang.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere