Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 16:15 Mødested: Rådhuset, Lokale 208 Fraværende: Peter Duetoft Mai-Britt Beith Jensen pkt. 1-3 Vibeke Købsted pkt. 6-8 Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Temadrøftelse om velfærdsteknologi 2 2 Orientering om status for indførelse af selvkørende støvsugere 4 3 Resultater vedrørende afprøvning af sensorbleer 7 4 Forslag til udviklingsstrategi og styringsaftale - Rammeaftalen 2016 for 11 det specialiserede socialområde og specialundervisning 5 Evaluering af brugerbetaling på aktivitetscentrene ansøgninger til donationer til julehjælp 19 7 Præsentation af informationsmateriale for den kommunale hjemmepleje 22 8 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 24

2 Side P Temadrøftelse om velfærdsteknologi Resumé Drøftelse af status for indførelse af velfærdsteknologi og input til revideret strategi for digitalisering og velfærdsteknologi. Sagsfremstilling SÆHudvalget fik på møde den 25. februar 2014 forelagt Sundheds-, Ældre- og Handicapområdets strategi for digitalisering og velfærdsteknologi. Forvaltningen anbefaler en revidering af denne strategi med forslag til nye prioritererede mål og indsatser. På udvalgsmødet gives en status på arbejdet med velfærdsteknologi med det formål at få en drøftelse af og input til en revideret strategi for digitalisering og velfærdsteknologi, som vil blive forelagt for SÆHudvalget i 4. kvartal Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at udvalget drøfter indførelse af velfærdsteknologi og giver input til revideret strategi for digitalisering og velfærdsteknologi.

3 Side 3. Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning. SÆH-udvalget besluttede endvidere at anmode forvaltningen om at udarbejde oplæg til temaarrangement vedr. velfærdsteknologi. Peter Duetoft deltog ikke i mødet Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i punktets behandling

4 Side P Orientering om status for indførelse af selvkørende støvsugere Resumé Orientering om erfaringer med indførelse af selvkørende støvsugere på kommunens ældrecentre samt dag- og botilbud. Sagsfremstilling Bagrund På baggrund af et pilotprojekt på to plejecentre og to botilbud besluttede SÆHudvalget på møde den 25. marts 2014 at indføre selvkørende støvsugere på alle kommunens ældrecentre samt bo- og dagtilbud. De selvkørende støvsugere anvendes først og fremmest på egnede lokaler, hvilket vil sige fællesarealer, gangarealer og lignende. SÆH-udvalget besluttede samtidig på mødet den 25. marts at få forelagt en status. Formålet med at indføre selvkørende støvsugere er at opnå et bedre arbejdsmiljø med mindre fysisk opslidende støvsugning og en renere luft samt at understøtte en effektiv tilrettelæggelse af rengøringsarbejdet. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at få en status fra alle ældrecentre og bo-/dagtilbud, jf. SÆHudvalgets beslutning om at få forelagt en status. Foreløbige erfaringer 19 plejecentre og bo-/dagtilbud har besvaret det udsendte spørgeskema og tilbagemeldingerne er følgende: 57% svarer, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med de selvkørende støvsugere. 11% er utilfredse. 57% svarer, at de selvkørende støvsugere er rigtig godt implementeret og har erstattet manuel støvsugning på alle fællesarealer. 32% angiver, at de selvkørende støvsugere i nogen grad anvendes, og 11% svarer, at sjældent anvendes. 33% svarer, at de selvkørende støvsugere i høj grad har effektiviseret rengøringen og dermed frigjort tid hos personalet. 22% svarer i mindre grad eller slet ikke til dette. 45% svarer, at arbejdsmiljøet er blevet bedre.

5 72% svarer, at borgerne generelt har taget positivt i mod de selvkørende støvsugere. 6% angiver, at borgerne generelt har været negative. 83% svarer, at de i høj eller meget høj grad har fået den nødvendige støtte og vejledning til at indføre selvkørende støvsugere Side 5. Det kan konkluderes, at de selvkørende støvsugere generelt set anvendes som tilsigtet på ældrecentrene og bo-/dagtilbuddene. De har medvirket til et bedre arbejdsmiljø og kan i et vist omfang erstatte den manuelle støvsugning og dermed frigøre tid hos personalet. Men der er også en variation i besvarelserne, og på enkelte arbejdspladser er de selvkørende støvsugere kun i nogen eller mindre grad taget i anvendelse. Handleplan Som opfølgning på denne statusredegørelse vil forvaltningen sætte ind med støtte og vejledning målrettet de arbejdspladser, der har behov for dette. Erfaringen er, at dialog med og målrettet støtte til den enkelte arbejdsplads gør en forskel, når nye teknologier skal indføres. Så denne fremgangsmåde har også været anvendt i dette projekt, idet personalet på hvert ældrecenter og bo- /dagtilbud er blevet undervist i støvsugerens funktionalitet samt blevet rådgivet i, hvordan støvsugerne anvendes på optimal vis med udgangspunkt i de fysiske rammer det pågældende sted. Lovgrundlag Arbejdsmiljøloven 15. Økonomi En mere effektiv tilrettelæggelse af rengøringsarbejdet skal medvirke til at frigive ressourcer, og det kan dermed indgå som et element i den budgetopgave, som de decentrale enheder har i forbindelse med budgetstrategien (1,2,3,4%- reduktion). Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Selvkørende støvsugere medvirker til et bedre arbejdsmiljø ved at skåne medarbejderne for den hårde og opslidende manuelle støvsugning. På længere sigt kan selvkørende støvsugere dermed medvirke til at reducere antallet af arbejdsskader. Evalueringen viser desuden, at rengøringsniveauet er højnet, og luften er blevet renere, hvilket medvirker til et bedre fysisk arbejdsmiljø.

6 Selvkørende støvsugere understøtter desuden en mere rationel tilrettelæggelse og organisering af rengøringen. Side 6. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser De selvkørende støvsugere medvirker til et højere rengøringsniveau og dermed renere luft til gavn for borgere og medarbejdere. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning. Peter Duetoft deltog ikke i mødet Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i punktets behandling

7 Side P Resultater vedrørende afprøvning af sensorbleer Resumé Orientering om resultater af afprøvning af sensorbleer. Produktet består af en ble med chip, som registrerer tidspunkt for vandladning og vandladningsmængde. Denne information skal anvendes til en bedre udredning af borgeres inkontinensproblemer og derigennem medvirke til en bedre planlægning af plejen og en større livskvalitet for borgeren. Sagsfremstilling Baggrund og formål SÆH-udvalget blev på mødet den 27. januar 2015 orienteret om afprøvning af sensorbleer til beboere på botilbuddet Åge Holms Vej og ældrecentret Havgården og tilknyttede ældreboliger. Formålet er at sikre en bedre udredning af borgerens inkontinensproblemer. Den intelligente ble består af en ble med chip, som registrerer tidspunkt for vandladning og vandladningsmængde. Borgeren skal anvende bleen i 3 døgn, hvorefter personalet får præcis viden om den enkelte borgers vandladningsmønster. Denne viden skal medvirke til en bedre håndtering af borgerens inkontinens og dermed sikre en bedre livskvalitet for borgeren, eksempelvis ved at sikre den rette ble til borgeren og undgå at forstyrre borgeren unødigt om natten. Samtidig kan denne viden bruges til at optimere planlægningen af plejen, så der sker en optimal anvendelse af personalets ressourcer, hvor der bruges mindre tid på selve udredningen samt bleskift og lækager. Resultater af afprøvningen Afprøvningen har fundet sted fra marts til juni borgere med inkontinens er blevet udredt ved sensorble i projektet, heraf 14 beboere på Ældrecentret Havgården og tilknyttede ældreboliger samt 5 beboere på Aage Holms Vej. De samlede resultater for de to steder er følgende: Gevinster for borgerne Der er i afprøvningen dokumenteret følgende gevinster for borgerne:

8 Anvendelsen af bleer er reduceret (6% færre bleskift) ved en bedre tilrettelæggelse af borgerens toiletbesøg. Lækager er reduceret med 37%, hvilket medvirker til færre tryksår og hudproblemer. Antallet er store bleer er reduceret til fordel for mindre og mere komfortable bleer med mindre sugeevne (sugeevnen reduceret med 28%). Øget opmærksomhed på borgere, der fx har urinvejsinfektion eller ikke får tilstrækkelig med væske. Side 8. Der er således en række væsentlige positive gevinster, som øger borgerens sundhed og velbefindende. Gevinster for personalet Der er i afprøvningen dokumenteret følgende gevinster for personalet: Færre arbejdsopgaver pga. færre lækager (bundskifte, tøjskift) og færre skift. Færre lækager og bedre pleje giver en øget faglig stolthed. Mindre arbejde og større datasikkerhed ved udredning, revurdering og dokumentation ved vurdering af blebehov. En bedre inkontinensudredning er med til at øge den sundhedsfaglige viden hos personalet om inkontinens. Og personalet får ny viden, fordi borgerne ofte ikke er i stand til at kommunikere omkring problemstillinger med inkontinens. Medarbejderne giver således udtryk for, at sensorbleen bidrager til ny viden og dermed øger kvaliteten i udredningen, og det øger personalets motivation og arbejdsglæde i forhold til at kunne levere pleje på et fagligt højt niveau til borgere med inkontinens. Økonomiske gevinster De økonomiske gevinster kommer til udtryk ved en tidsbesparelse, fordi personalet ved en bedre udredning skal foretage færre bleskift og færre skift af sengelinned i forbindelse med lækager. Desuden er der en besparelse i produktomkostninger for de borgere, der ikke vil skulle skiftes så ofte og/eller anvender bleer med mindre sugeevne. Med udgangspunkt i erfaringerne i afprøvningen og en udbredelse til alle relevante borgere i, som udredes for inkontinens, er de forventede økonomiske gevinster beregnet. Nedenstående tabel viser de forventede produktbesparelser.

9 Side 9. Produktbesparelse Mindreudgift (mindre bleer) Merudgift (datalogger og sensorbleer) I alt produktbesparelse Som det fremgår af tabellen, er der en forventet merudgift i til produkter og en mindreudgift fra 2019, hvor udredning ved hjælp af sensorble forventes at være foretaget for alle relevante borgere. Nedenfor fremgår de forventede økonomiske gevinster for driftsområderne. Tids-/lønbesparelse Mindreudgift (færre lækager) Merudgift (oplæring og implementeringsledelse) I alt tids-/lønbesparelse i driften Som det fremgår af tabellen, er der en forventet tidsbesparelse allerede det første år, som stiger i de efterfølgende år i takt med, at flere borgere får en udredning ved sensorbleer. Da resultaterne baserer sig på kun 19 borgere, er det statistisk usikkert at generalisere resultaterne ift. ændringer i skiftefrekvens, antal lækager og produktændringer - og herunder generalisere de økonomiske gevinster. Erfaringerne fra afprøvningen i svarer dog til de resultater, som også andre kommuner har opnået ved afprøvning af sensorbleer, og derfor vurderes det, at sensorbleerne kan indføres i resten af organisationen med samme effekter som i afprøvningen. Det anbefales, at sensorbleer anvendes til udredning af alle relevante borgere (anslået 351 borgere ud af 1429 borgere med blebevilling), og at der i den forbindelse opbygges en organisation og viden på handicapområdet, som understøtter et større fokus på inkontinens. Dette vil være en forudsætning for en succesfuld indførelse af sensorbleer på botilbuddene. Implementeringen forudsætter en særlig indsats fra kontinensvejlederne ift. oplæring af medarbejdere på de relevante botilbud i inkontinensproblemstillinger samt efterfølgende indførelse af sensorbleer. For en uddybning af resultaterne henvises til arbejdsgruppens rapport (bilag 1).

10 Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Side 10. Økonomi Som beskrevet ovenfor er der en forventet merudgift til produkter de første tre år, hvorefter der er er en årlig produktbesparelse. Det anbefales, at den forventede merudgift i finansieres via midler fra "investeringsstrategi for bedre brug af hjælpemidler" fra ældrepuljen, og at den forventede produktbesparelse fra 2019 indgår i hjælpemiddelområdets økonomi. Der er som beskrevet ovenfor en forventet tidsbesparelse i driften ved indførelse af sensorble, og det anbefales, at denne nettobesparelse i driften indgår som et element i den budgetopgave, som de decentrale enheder har i forbindelse med budgetstrategien (1,2,3,4%-reduktion). Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser En bedre udredning ved benyttelse af intelligente bleer medvirker til, at borgernes sundhed og velvære øges. Erfaringerne viser, at man bl.a. kan reducere antallet af lækager, en bedre planlægning af bleskift, samt at borgeren kan få en bedre nattesøvn med færre unødvendige forstyrrelser. Bilag Bilag 1: Arbejdsgruppens rapport. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Peter Duetoft deltog ikke i mødet Mai-Britt Beith Jensen deltog ikke i punktets behandling

11 Side A Forslag til udviklingsstrategi og styringsaftale - Rammeaftalen 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Resumé Som en del af rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet fremsender Kommunekontaktrådet (KKR) udkast til udviklingsstrategi og styringsaftale for 2016 til godkendelse. Sagsfremstilling De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Koordineringen af områderne indebærer ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale. Rammeaftalen er et redskab for kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet til, på tværs, at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på områderne. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale, der begge nu foreligger til de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådets godkendelse (bilag 1-11). Begge træder i kraft pr. 1. januar Udkastene til udviklingsstrategi og styringsaftale er godkendt i KKR den 25. september Udviklingsstrategiens indhold Udviklingsstrategien er den del af rammeaftalen, der stiller skarpt på kommunernes ønsker til den faglige udvikling af tilbuddene på det specialiserede socialområde. Dernæst skal udviklingsstrategien give et samlet skøn over behovet for regulering af pladser og tilbud i rammeaftalen. Udkast til Udviklingsstrategien for 2016 er udarbejdet på baggrund af konkrete indmeldinger fra kommunerne og Region Nordjylland. s indmeldinger til udviklingsstrategien blev godkendt i Byrådet 26. marts 2015 efter at have været forelagt Arbejdsmarkedsudvalget, Børne-, Skole- og Undervisningsudvalget samt Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.

12 Side 12. Udviklingsstrategien består i indeværende år af flere nye elementer: Afrapportering på central udmelding omkring voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialtilsyn Nords årsrapport Afrapportering på ministertema 2015 vedrørende anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Forvaltningen gør opmærksom på, at der i bilag 1 til Udviklingsstrategien er en faktuel fejl i punkt 3 vedrørende s indmelding til plan om etablering af nye tilbud og/eller overtagelse af regionale tilbud. Hjørring Kommune planlægger således at sammenlægge 5 små botilbud uden døgndækning og ikke 4 små botilbud med døgndækning. Styringsaftalens indhold Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland. De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter: Incitament til effektiv drift både for driftsherre og myndighed Retvisende og omkostningsbaserede takster ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind Udviklingstiltag driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Styringsaftalen for 2016 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves: At formuleringerne i den nye takstbekendtgørelse er indarbejdet i hoveddokumentet og specifikationen At der er indarbejdet nye formuleringer vedrørende overheadberegninger og bufferpladser i såvel hoveddokumentet som specifikationen. Særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland har siden den 15. oktober 2014 været omfattet af rammeaftalens forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud i landsdelen. Der er indgået en særlig finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland som udløber ved udgangen af Der har pågået et arbejde med at få denne revideret, men det har vist sig

13 svært at sikre et driftsgrundlag, der kan opretholde tilbuddet i sin nuværende form. Finansieringsmodellen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland for 2016 er derfor ikke endeligt afklaret, og behandles på KKR mødet den 20. november Side 13. KKR har på deres møde den 25. september 2015 drøftet finansieringen for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. KKR var enige om, at iværksætte en proces med fokus på at finde en fælles løsning og en solidarisk finansiering af Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. KKRs beslutning i forbindelse med Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland vil blive forelagt de nordjyske kommuner og Regionsrådet efter KKRs møde den 20. november Lovgrundlag Lov om social service 6 (LBK nr. 254 af 20/03/2014) Lov om folkeskolen 47 (LBK nr. 665 af 20/06/2014) Lov om specialundervisning for voksne 6 h (LOV nr 378 af 28/04/2012) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældre-boligområde (BEK nr af 20/08/2013) Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. (BEK nr 760 af 24/06/2014) Økonomi Ingen bemærkning. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkning.

14 Bilag Side Udkast til udviklingsstrategi Udviklingsstrategiens bilag 1 - indmeldinger til udviklingsstrategien Udviklingsstrategiens bilag 2 - det forstærkede samarbejde udvælgelseskriterier og samarbejdsmodel 4. Udviklingsstrategiens bilag 3 - tilbud omfattet af forstærket samarbejde 5. Udviklingsstrategiens bilag 4 - afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. børn/unge med alvorlig synsnedsættelse 6. Udviklingsstrategiens bilag 5 - afrapportering Ministertema 2015 vedr. anbragte børn og unges undervisning og uddannelse 7. Udviklingsstrategiens bilag 6 - socialtilsyn nord årsrapport Udviklingsstrategiens bilag 7 - lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger 9. Udkast til styringsaftalen Styringsaftalens bilag 1 - teknisk specifikation til aftalen 11. Styringsaftalens bilag 2 - specifikke aftalevilkår for specialundervisningstilbud Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at udkast til udviklingsstrategi 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes med bemærkning om, at der i Hjørring Kommunes indmelding til udviklingsstrategiens bilag 1 punkt 3 er en faktuel fejl. at udkast til styringsaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Peter Duetoft deltog ikke i mødet

15 Side P Evaluering af brugerbetaling på aktivitetscentrene Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges evaluering af brugerbetaling på aktivitetscentrene. Sagsfremstilling Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget blev 11. august 2015 præsenteret for status på evaluering af brugerbetaling på aktivitetscentrene. Udvalget forelægges her den endelige evaluering af indførelse af brugerbetalingen (bilag 1). Forvaltningen gør opmærksom på, der i forbindelse med evalueringen skal tages hensyn til, at brugerbetalingen kun har været en realitet i ca. 4 måneder, hvoraf aktivitetscentrene har holdt sommerferie i halvanden måned. Det er derfor endnu for tidligt at afgøre, hvilken effekt indførelse af brugerbetalingen vil have på længere sigt. Aktivitetsområdet i s 6 aktivitetscentre yder støtte til borgerne efter Servicelovens (SEL) 79 (almene aktivitetstilbud) og 104 (særskilte aktivitetstilbud for borgere med demens eller anden svær kognitiv svækkelse), de såkaldte SAD-tilbud. Målgruppen aktivitetscentrene er pensionister og efterlønsmodtagere i Hjørring Kommune med nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsevne. Udvikling i antal brugere og antal besøg Brugerbetalingstaksten blev primo 2015 fastsat ud fra en forventning om et uændret antal brugere med gennemsnitligt 2 besøg i aktivitetscentrene pr. uge. Evalueringen viser imidlertid, at antallet af brugere efter SEL 79 er faldet betydeligt siden indførelse af brugerbetaling. Siden april 2015 er antallet af brugere således faldet med 38,6 %. Det fremgår desuden af evalueringen, at de brugere, der fortsat kommer i aktivitetscentrene, har nedsat deres besøgsantal, således at de siden brugerbetalingens indførelse i gennemsnit har aflagt aktivitetscentrene et besøg 1,2 gange pr. uge.

16 SAD-brugerne i aktivitetscentrene I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling er antallet af SAD-brugere steget. Dette skyldes blandt andet, at nogle brugere, inden brugerbetalingens indførelse, er blevet overført fra aktivitetstilbud efter SEL 79 til SAD-tilbud, hvilket også medfører et fald i antallet af betalende brugere. Side 16. Brugernes reaktion på brugerbetalingen Generelt finder brugerne brugerbetalingen acceptabel. Aktivitetscentrene oplever dog, at der blandt flere brugere er utilfredshed med, at brugerbetalingstaksten er ens for alle brugere, og at der ikke differentieres efter hvor mange timer, den enkelte bruger benytter aktivitetscenteret. En timetakst vil dog medføre mere administration for personalet. Aktivitetscentrene oplever desuden, at det særligt har været de friske brugere, der har været negative omkring brugerbetalingen. Aktivitetscentrenes oplevelser med brugerbetalingen Aktivitetscentrene bruger stadig meget tid på registrering og administration i forbindelse med brugerbetalingen. Endvidere oplever aktivitetscentrene, at det kan være svært at afgøre, hvornår en borger er bruger af aktivitetscenteret, og derfor skal opkræves betaling, og hvornår der er tale om en borger, der opholder sig i aktivitetscenteret, men ikke er egentlig bruger. Høring Høringssvar fra Ældrerådets møde 5. oktober 2015 forelægges på mødet. Lovgrundlag Serviceloven 79 omhandlende tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Serviceloven 104 omhandlende særskilte aktivitetstilbud for borgere med demens eller anden svær kognitiv svækkelse. Økonomi Inden indførelse af brugerbetaling blev det forventede afkast herved beregnet til kr. pr. år. Dette tal indgår i budget Beregningen byggede på et uændret antal brugere med gennemsnitligt 2 besøg i aktivitetscentrene pr. uge.

17 Forvaltningen har sidenhen justeret afkastet til kr. pr. år, da der ikke kan indkræves betaling for brugere i SAD-tilbud efter SEL 104. Side 17. Med det budgetforslag for , som Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har fremsendt, reduceres indtægtsbevillingen vedrørende brugerbetaling på aktivitetscentrene fra kr. til kr. Hvis gennemsnittet af antal besøg på aktivitetscentrene i perioden maj-august 2015 repræsenterer det generelle månedlige besøgsantal fremadrettet, vil afkastet via brugerbetaling se således ud: Afkast Forudsat Faktisk Forskel Månedlig ,00 kr. s ,00 kr ,00 kr. Årlig ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Med det nuværende aktivitetsniveau kan der således imødeses et mindre provenu på kr. i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkning. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Aktivitetscentrene kan medvirke til at forsinke tidspunktet for borgerens indflytning på et ældrecenter samt mindske borgerens behov for hjælp fra hjemmeplejen og primærsygeplejen samt genoptræning fra Træningsenheden. Bilag 1. Evaluering af brugerbetaling på aktivitetsområdet Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at s kvalitetstandarder for Servicelovens 79 og 104 opdateres

18 at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget drøfter evaluering af brugerbetaling på aktivitetscentrene Side 18. Beslutning SÆH-udvalget besluttede, at der indledes en dialog med brugere, der sidestilles med frivillige brugere (det vil sige, brugere som falder uden for målgruppen), om vilkår for brugen af lokalerne tilknyttet de 6 Aktivitetscentre at anmode forvaltningen om at udarbejde et oplæg til en mindre bureaukratisk model f.eks. et fast årligt/månedligt beløb. at opdatere kvalitetsstandarder for servicelovens 79 og 104. Peter Duetoft deltog ikke i mødet

19 Side Ø ansøgninger til donationer til julehjælp Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges 18-ansøgninger vedrørende donationer til julehjælp. Sagsfremstilling yder støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 og s Frivilligpolitik (bilag 1). 18- ansøgninger vedrørende donationer til julehjælp forelægges hermed Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆH-udvalget). Donationer til julehjælp SÆH-udvalget vedtog på møde den 25. november 2014 følgende procedurer og rammer vedrørende donation af julehjælp gældende fra 1. januar 2015: Der reserveres en pulje på kr. til donationer til julehjælp. Ansøgningsfristen for donationer til julehjælp er den 15. september for indeværende år. Ansøgninger skal foretages via skemaet "Ansøgningsskema 18". Alle ansøgninger til donationer til julehjælp skal uanset beløbsstørrelse forelægges SÆH-udvalget, der fordeler puljen på de indkomne ansøgninger. SÆH-udvalget behandler ansøgninger på det første møde i oktober hvert år. Der er i 2015 i alt indkommet 4 ansøgninger til donation til julehjælp til 18- puljen på i alt kr. Der søges blandt andet om støtte til afholdelse af juleaften for ensomme og fattige og til indkøb af julepakker med dagligvarer til julen til udsatte familier med børn. Ansøgningerne er som følger, jf. bilag 2-5: Dansk Folkehjælp Hjørring Afdeling ansøger om kr. Der indstilles til bevilling af kr. Frelsens Hær i Hjørring ansøger om kr. Der indstilles til bevilling af kr. Der gøres opmærksom på, at Frelsens Hær har anmodet forvaltningen om overførsel af kr. fra 2014 til Beløbet

20 stammer fra bevilling af donation til julehjælp fra 18-puljen i Denne overførsel er taget med i betragtning i forbindelse med vurderingen af ansøgningen i indeværende år. Det betyder, at tilskuddet til Frelsens Hær i alt beløber sig til kr. inklusiv det overførte beløb. Side 20. Løkken Frikirke ansøger om kr. Der indstilles til bevilling af kr. Charity ansøger om kr. Der indstilles til bevilling af kr. Forvaltningen vurderer, at samtlige ansøgninger opfylder tildelingskriterierne beskrevet i s Frivilligpolitik, og indstillingerne holdes inden for den afsatte økonomiske ramme på kr. Lovgrundlag Servicelovens 18, stk. 2 vedrører, at der årligt skal afsættes et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde. Økonomi Budgetrammen for 18-puljen er i 2015 på kr. Der er heraf afsat en økonomisk ramme på kr. til donationer til julehjælp. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Administrativt opdateret Frivilligpolitik 2. Dansk Folkehjælp Hjørring Afdeling (Fortroligt bilag) 3. Frelsens Hær i Hjørring (Fortroligt bilag) 4. Løkken Frikirke (Fortroligt bilag) 5. Charity (Fortroligt bilag)

21 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender indstillingen vedrørende bevillinger af donationer til julehjælp. Side 21. Beslutning SÆH-udvalget besluttede følgende fordeling af midlerne til julehjælp: Dansk Folkehjælp kr Frelsens Hær kr Løkken Frikirke kr Charity kr Peter Duetoft deltog ikke i mødet Vibeke Købsted deltog ikke i punktets behandling

22 Side A Præsentation af informationsmateriale for den kommunale hjemmepleje Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆH-udvalget) præsenteres for informationsmateriale for den kommunale hjemmepleje til orientering. SÆHudvalget drøfter, om den kommunale hjemmepleje skal synliggøre sig yderligere overfor borgerne som leverandør af hjemmehjælp. Sagsfremstilling SÆH-udvalget har ønsket, at informationsmaterialer for s hjemmepleje fremstår mere indbydende og professionelt. Materialerne er med til at synliggøre hjemmeplejen overfor borgerne som leverandør af hjemmehjælp - på linje med de private leverandører af hjemmehjælp. Til orientering får SÆH-udvalget på udvalgsmødet udleveret en "pose" med nye informationsmaterialer, som den kommunale hjemmepleje har fået lavet. Sammen med materialerne udleveres også Håndbog og Bilag for Fremtidens Hjemmehjælp. Materialerne omfatter bl.a. pjecer, en kalender, en kuglepen og en kop. Hjemmeplejens biler er også med til at synliggøre den kommunale hjemmepleje som leverandør af hjemmehjælp (bilag 1). Forvaltningen anbefaler, at SÆH-udvalget drøfter, om den kommunale hjemmepleje skal synliggøre sig yderligere overfor borgerne som leverandør af hjemmehjælp. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger.

23 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 23. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Billede af hjemmeplejebil,. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at orienteringen tages til efterretning at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget drøfter, om den kommunale hjemmepleje skal synliggøre sig yderligere overfor borgerne som leverandør af hjemmehjælp Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning. SÆH-udvalget besluttede at præsentationsmaterialet for den kommunale leverandør af hjemmepleje er tilgængligt på relevante steder (eksempelvis biblioteker, lægehuse, hjemmeside m.m.) Peter Duetoft deltog ikke i mødet Vibeke Købsted deltog ikke i punktets behandling

24 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalgsformanden Udvalgsmedlemmerne Direktøren Tilrettet program med ny dato for temamøde om politikker på Ældreområdet (bilag 1) Invitation til Handicap- og Psykiatrikonference samt program for dagen (bilag 2 og 3) Forsikringsforhold (bilag 4) Beslutning Peter Duetoft deltog ikke i mødet Vibeke Købsted deltog ikke i punktets behandling

25 Side 25. Underskrifter Lilli Damsgård Christensen Mai-Britt Beith Jensen Erik Vadsager Louise Bilde Hvelplund Peter Duetoft Birthe Andersen Vibeke Købsted