Redegørelse og status vedr. de aftalte målsætninger i aftalen om Udviklingspartnerskab mellem Langeland Kommune og Social- og Indenrigsministeriet

Transkript

1 Redegørelse og status vedr. de aftalte målsætninger i aftalen om Udviklingspartnerskab mellem Langeland Kommune og Social- og Indenrigsministeriet I aftalen om udviklingspartnerskab mellem Langeland Kommune og Social- og Indenrigsministeriet er det bl.a. aftalt, at der årlig skal udarbejdes en redegørelse om status for de iværksatte tiltag og effekten heraf. Udviklingen i forhold til de enkelte målsætninger skal dokumenteres. I redegørelsen skal indgå en vurdering af effekterne i aftaleperioden og evt. fremadrettet, med henblik på at understøtte realiseringen. Følgende målsætninger er aftalt for perioden : A. Der sker en løbende tilpasning af kommunens service, herunder strukturtilpasninger, som modsvarer kommunens demografiske forskydninger ift. folketal, geografi og befolkningssammensætning. Herunder forudsættes fortsat kapacitetstilpasninger på børne- og skoleområdet. B. Antallet af udsatte børn og unge med behov for en indsats reduceres år for år. C. Der skal være et øget fokus på en effektiv beskæftigelsesindsats. Det er en konkret målsætning, at beskæftigelsesfrekvensen for de årige stiger år for år. D. Kommunen skal understøtte, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år. Derudover skal der i højere grad ske en opkvalificering og efteruddannelse af ledig arbejdskraft. E. De administrative udgifter pr. indbygger i kommunen skal reduceres år for år og nærme sig landsgennemsnittet. F. Kommunen praktiserer generelt en sund økonomistyring, herunder med fokus på effektiviseringstiltag og budgetoverholdelse samt overholdelse af budgetlovens krav om balance på driften. Denne første redegørelse er en beskrivelse aktuelle tiltag, status, forventede effekter/resultater og målsætninger i et kort tidsperspektiv. Vurdering af effekter og dokumenteret udvikling vil således først indgå i redegørelsen i april 2017 på baggrund af regnskab Ad A) Der sker en løbende tilpasning af kommunens service, herunder strukturtilpasninger, som modsvarer kommunens demografiske forskydninger ift. folketal, geografi og befolkningssammensætning. Herunder forudsættes fortsat kapacitetstilpasninger på børne- og skoleområdet. På skole og dagtilbudsområdet arbejdes der i de mindre enheder med sammenlægning af funktioner indenfor skole/børnehave/småbørnsgrupperne. På baggrund af en gennemført analyse udarbejdes der et redskab til en hurtig og løbende ressourcetilpasning på bo-støtteområdet. Der arbejdes med en langsigtet plan for tilpasning af service og struktur til de fremtidige behov som vil munde ud i et effektiviseringskatalog for en flerårig periode. 1

2 I år og i de kommende par år forventes der et fødselsunderskud på ca. 132 personer, en nettofraflytning på ca. 55 personer og en nettoindvandring på ca. 87 personer. Dvs. en samlet befolkningstilbagegang på 100 personer. Der forventes stadig flere ældre og færre børn og unge. Udgiften pr. elev i normalklasse på Ørstedskolen bringes på niveau med landsgennemsnittet ekskl. anlægsudgifterne til OPP-projektet. (bygningerne) Antallet af elever med særligt skoletilbud skal reduceres. Ad B) Antallet af udsatte børn og unge med behov for en indsats reduceres år for år. Implementering af Sverigesmodellen i en Langelandsk udgave, hvor fokus er på familie/netværksanbringelser fremfor anbringelser på institutioner og behandlingstilbud, og der arbejdes mod at bringe barnet ned ad indsatstrappen. Deltagelse i projekt Tidlig Opsporing af børn i udsatte positioner under Socialstyrelsen. Målet med projektet er at styrke medarbejderes og lederes evne til at se børn i problemer og mistrivsel tidligere, end det er tilfældet i dag og dermed sætte indsatsen over for barnet i værk tidligere og (forventeligt) med en mindre indgribende indsats. Der arbejdes med: Evaluering af Børn- og ungepolitik Strategiplan for Familieafdelingen Styrkelse af samarbejdet og overgange mellem almen og specialområdet Politisk beslutning om ansøgning til Projekt Partnerskabskommuner i 2017 Implementering af netværksinddragende metoder (kursusforløb) Procedure for visitering af sager i Familieafdelingen Langeland Kommune er udfordret i at nå målene. F.eks.: Jo bedre det lykkes at opspore børn, des flere får brug for en indsats. Det er forventningen, at dette vil skabe en bølge af børn, der har behov for indsatser. Over tid bør det samlede antal børn med behov dog falde. En stor stigning i antallet af underretninger (fra 21 i 2009 til 162 i 2014). Der er noget i langt de fleste af underretningerne. Det er en positiv effekt af, at borgere og medarbejdere er opmærksomme på deres pligt til at underrette. I et kortere tidsperspektiv medfører dette flere børn med behov for en indsats. En stor tilflytning af socialt belastede familier. Den forebyggende indsats kan først begynde, den dag familien er flyttet hertil og derfor vil der være børn, som grundet tilflyt- 2

3 ning, starter med en indsats længere oppe ad indsatstrappen. En tidligere og forebyggende indsats, som over tid vil resultere i, at færre børn samlet set vil få brug for en indsats. Det er også målet, at børnene over ét vil opleve, at indsatsen sættes ind tidligere, hvorved der vil være behov for mindre indgribende og kortere indsatser. Udformning og vedtagelse af strategi for den samlede forebyggende indsats og fastlæggelse af konkrete målsætninger. Ad C) Der skal være et øget fokus på en effektiv beskæftigelsesindsats. Det er en konkret målsætning, at beskæftigelsesfrekvensen for de årige stiger år for år. Brancherettet opkvalificering i samarbejde mellem Jobcenter, erhvervsskole og udvalgte virksomheder Øget brug af virksomhedsvendt indsats også til målgrupper længst fra arbejdsmarkedet Øget information til ledige langelændere om ledige jobs i det fynske område Øget samarbejde mellem de fynske jobcentre i forhold til formidling af arbejdskraft Brug af branchepakke koncept i forhold til nytilkomne integrationsflygtninge Særlig indsats overfor borgere med anden etnisk herkomst i form af etnisk jobkonsulent, udfærdigelse af CV og ugentlig jobklub. Beskæftigelsesfrekvensen er i 2013 opgjort til 59,9. Frekvensen har været uafbrudt faldende siden Det forventes at en stigende andel integrationsborgere vil deltage på arbejdsmarkedet. Hvilke mål har vi sat os på den korte bane? Det bemærkes at det ikke vil være muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvensen i aftaleperioden, idet Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelsesfrekvensen én gang årligt og at det sker med en tidsforskydning på 3 kalender år. Langeland Kommune vil følge udviklingen i antallet af borgere på midlertidig offentlig forsørgelse tæt og bruge dette som indikator for udviklingen i beskæftigelsen. 3

4 Ad D) Kommunen skal understøtte, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, stiger år for år. Derudover skal der i højere grad ske en opkvalificering og efteruddannelse af ledig arbejdskraft. Alle unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Indsatsen Milife, som er et 10 ugers program. I Milife arbejdes der med at gøre de ikke uddannelsesparate i 8. klasse til uddannelsesparate i 9. klasse. De elever som ikke opnår karakteren 02, tilbydes en målrettet 10. klasse (EUD 10) som skal sikre at de i løbet af deres 10. skoleår bliver uddannelsesparate årige Fortsat fokus på rette visitation (visitationen i Jobcentret består af sagsbehandler, uddannelsesvejleder og psykolog) Fortsat fokus på tidlig rådgivning Fortsat brug af såvel uddannelsesmentorer som sociale mentorer Særligt tilrettelagte eksterne og interne tilbud, herunder brobygningsforløb Placering i nyttejob Virksomhedspraktik Praktik på uddannelsessteder Mere - og tættere - samarbejde med socialområdet ift. sociale og familiemæssige problemstillinger Projekter som fokuser på indsatsen overfor udsatte familier Målrettet vejledning af unge ift. valg af uddannelse Kampagner der målrettes mod de unge, som har svært ved at vælge sig en uddannelse Kampagner der målrettes mod de unge, som har et misbrug Tættere samarbejde med Svendborg Erhvervsskole Tættere samarbejde med Svenborg Gymnasium Etableringen af permanent HF-klasse tilbud på Langeland i VUC regi Pr har 51,9 % ikke afsluttet grundskolen, 29,4 % er i gang med en gymnasial uddannelse, 12,8 % er i gang med en erhvervsuddannelse, 3,2 % er i forberedende aktiviteter, 2 % er ikke i gang og 0,7 % er i andre ungdomsuddannelser. 4

5 18 30 årige Aktuelt er der 101 sager i denne aldersgruppe. 35 % er vurderet uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate, 4 % er vurderet jobparate og 61 % er vurderet aktivitetsparate At en stigende andel af alle unge bliver optaget på en ungdomsuddannelse årige Vi forventer at flere vil kunne vurderes uddannelsesparate og vi forventer at antallet af sager vil fortsætte med at falde. Vi forventer at andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse øges gradvist fra de nuværende 89,1 % til fynsgennemsnittet på 92,5 % Antallet af de ikke uddannelsesparate (38%) skal halveres årige Andelen af uddannelsesparate øges fra 35 % til 40 %. Andelen af jobparate øges fra 4 % til 5 %. Andelen af aktivitetsparate reduceres fra 61 % til 55 %. Antallet af sager falder med 5 % Andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse øges til 90 % Ad E) De administrative udgifter pr. indbygger i kommunen skal reduceres år for år og nærme sig landsgennemsnittet. Der igangsættes beskrivelser af normering til ledelse og administration på alle kommunale arbejdspladser Teknologi digitaliseringsgrad skal øges Øget centralisering på de områder, hvor det giver mening Selvbetjeningsløsninger Større flow i opgaveløsninger Fortsat fokus på effektiv administration herunder tværgående tiltag, se afsnit F Status regnskab 2015: 5

6 De administrative udgifter pr. indbygger udgjorde i kr. Landsgennemsnittet var på kr. pr. indbygger. Langeland er dermed 678 kr. billigere end landsgennemsnittet. Ad F) Kommunen praktiserer generelt en sund økonomistyring, herunder med fokus på effektiviseringstiltag og budgetoverholdelse samt overholdelse af budgetlovens krav om balance på driften Overholdelse af budgetlovens krav om balance på driften Budgetoverholdelse og budgetansvar o Hvad får vi for pengene? o Får vi nok for pengene? o Får vi det rigtige for pengene? Pr. 1. januar 2016 implementering af e-handelssystem Kontraktstyring Ny minimeret kontoplan fra 2017 Effektivisering af bilagsprocessen Udformning af ny udbuds- og indkøbsstrategi med retningslinjer for konkurrenceudsættelse Digital ledelse Velkommen til Langeland Kommune - opstartsforløb Ny budgetproces, hvor der arbejdes tværgående og langsigtet med øget inddragelse af chefer, lederforum m.fl. i forhold til konkrete effektiviseringer og omstillinger Effektiviseringstiltag. F.eks. på ældreområdet hvor der årligt reduceres samtidigt med at ældregruppen vokser. Effektiviseringen sker gennem opfølgende visitation, rehabilitering, brug af ny teknologi, samarbejde med frivillige og optimering af arbejdsgange. Der arbejdes intenst med effektiviseringstiltag, digitalisering, arbejdsgange og processer herunder opsøgende kompetencetiltag. Alt der kan e-handles - skal e-handles. Et år efter implementering af e-handelssystem, skal e- handelsgraden udgøre min. 30%. I løbet af 1. kvartal 2017 planlægges en effektiviseringsfestival som skal medvirke til et øget fokus på effektiviseringstiltag og tværgående løsninger, hvilket skal øge digitaliseringsgraden. Der skal skabes balance på driftsbudgettet på kort sigt - og på lang sigt skal det ordinære driftsresultat udgøre ca. 30 mio. kr. og styrke muligheden for at finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. 6