Metodeanmeldelse af markedsforskrift H2 - Skabelonafregning

Transkript

1 Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift H2 - Skabelonafregning 30. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 20. september 2010 anmelde sine metoder for fastsættelse af priser og vilkår til Energitilsynet. Nedenstående gennemgang indeholder en metodeanmeldelse af Energinet.dk's markedsforskrift H2, der vedrører skabelonafregning mv. Forskriften træder i kraft den 1. oktober Metodeanmeldelsen er bygget op således, at (a) indledningsvis er metodevalget gengivet direkte fra forskrift H2, (b) såfremt metoden har været genstand for et høringssvar, er der indsat en henvisning til høringsnotat af 24. januar 2012, og (c) afslutningsvis er baggrunden for metodevalget beskrevet. Det er Energinet.dk's vurdering, at de anmeldte metoder kan indstilles til godkendelse, idet de opfylder Elforsyningslovens krav, der fastslår, at vilkår skal være gennemsigtige, objektive, rimelige, ikke-diskriminerende og offentlig tilgængelige, som blandt andet anført i lovens 6, stk. 4 og 31, stk. 2. Dok. 8842/12, Sag 10/3365 1/10

2 Indholdsfortegnelse 3. Obligatorisk grænse for timeafregning Generelt Nedsættelse af obligatorisk grænse Residualforbrug Residualforbrug Andelstal og fordelt forbrug Andelstal og forventet årsforbrug Andelstal og forventet årsforbrug Fordelte forbrug Saldoafregning Generelt Procedure Tidsfrist for saldoafregning Saldoafregning og sikkerhedsstillelse m.v Saldoafregning og sikkerhedsstillelse m.v Periodisering ifm. kundeafregning af skabelonkunder Indledning Dok. 8842/12, Sag 10/3365 2/10

3 3. Obligatorisk grænse for timeafregning 3.1 Generelt Den obligatoriske grænse for timeafregning er et årsforbrug på kwh/år pr. målepunkt opgjort som det senest målte elforbrug i en sammenhængende 12-måneders periode. For nye installationer foretager netvirksomheder et skøn over det forventede årsforbrug. Netvirksomheder kan frit udmelde en lavere "lokal obligatorisk grænse". En lavere grænse skal altid udmeldes efter de regler, der fremgår af afsnit 3.2 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Alle målepunkter med et årsforbrug, der er lavere end den obligatoriske grænse, skabelonafregnes, medmindre kunden ønsker timeafregning. Dette skal i givet fald ske på ikkediskriminerende vilkår og mod en omkostningsbestemt betaling til netvirksomheden, i henhold til Elforsyningslovens bestemmelser. I særlige tilfælde kan netvirksomheder gøre undtagelser fra den obligatoriske grænse, således at årsforbrug, der overstiger den obligatoriske grænse, som er gældende for netområdet, alligevel skabelonafregnes. Dette kan være tilfældet ved eksempelvis vejbelysning uden måler, hvor forbruget estimeres ud fra viden om effekt og benyttelsestid. Kravet om timeafregning fastholdes som udgangspunkt i tilfælde af, at forbruget på et senere tidspunkt periodisk kommer under grænseværdien. Kravet frafaldes dog, hvis det kan dokumenteres, at forbruget permanent er væsentligt mindre end den gældende obligatoriske grænse. Den obligatoriske grænse for timeafregning er aftalt med branchen som en afbalanceret løsning mellem omkostningerne til håndtering af timedata kontra de gevinster, en kunde kan opnå i elmarkedet som timeafregnet frem for skabelonafregnet. I forbindelse med fastsættelsen af grænsen, har man også set på erfaringer og krav i de andre nordiske lande 1. Grænsen er anført i bemærkningerne til elforsyningslovens Energistyrelsen har udtalt, at Energinet.dk ikke har hjemmel til at ændre denne grænse, da den vil skulle ændres ved lov. Ser netvirksomheden mulighed for at udføre timeafregning med lavere omkostninger end det generelle niveau, kan dette udnyttes til, at flere målepunkter kan timeafregnes til gavn for et mere effektivt elmarked. Ved særlige målepunkter som fx vejbelysning, hvor kunden på grund af forbrugets natur ikke har mulighed for at reagere på forskellige prissignaler, er der indført undtagelse for kravet om 1 I Norge er grænsen også kwh, mens Sverige og Finland har en grænse på 63 A. 2 : L 236: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, fremsat den 21. april 2004, bemærkning til nr. 75 ( 72). Dok. 8842/12, Sag 10/3365 3/10

4 timeafregning, selv hvis forbruget overstiger den obligatoriske grænse. Denne undtagelse er indført for at undgå unødige omkostninger til etablering af elmåling, når forbruget i stedet kan bestemmes ved en beregning på tid og effekt. Bestemmelse af forbruget ved hjælp af beregning frem for måling på disse anlæg med et helt stabilt forbrug, indebærer alene en yderst marginal fejlmargin i forhold til det eksakt anvendte forbrug. Sammenholdt med omkostningen for etablering af elmåling på de enkelte anlæg er det derfor vurderet, at undtagelse for kravet om timeafregning af disse anlæg er i overensstemmelse med opretholdelsen af et effektivt marked. 3.2 Nedsættelse af obligatorisk grænse Regler for nedsættelse Hvis netvirksomheden sænker sin lokale obligatoriske grænse, skal følgende regler overholdes: 1. Nedsættelsen skal altid ske med virkning fra den 1. i en måned og skal ske med mindst 3 måneders varsel. 2. Netvirksomheden skal sende varslet til Energinet.dk via DataHub'ens webformular. Energinet.dk videreformidler det til de elleverandører, der er aktive i netvirksomhedens område med anmodning om bekræftelse af modtagelsen. 3. Nedsættelsen annonceres i DataHub'ens webportal og værdien opdateres i aktørstamdataregistret. 4. Ved implementeringen følges den generelle procedure for ændring af afregningsform på det enkelte målepunkt som beskrevet i forskrift H1. Hvis den generelle obligatoriske grænse sænkes, anvendes som udgangspunkt samme regler for nedsættelse. I punkt 2 sendes det generelle varsel dog alene af Energinet.dk. Ved sænkning af den obligatoriske grænse opstår ændrede muligheder for konkurrence i elmarkedet. Regelsættet ovenfor skal sikre gennemsigtigheden i markedet, så alle aktører får mulighed for at udnytte de ændrede vilkår til gavn for en mere effektiv konkurrence i elmarkedet. 4. Residualforbrug 4. Residualforbrug ( ) Det nettab, der er indeholdt i residualforbruget, opgøres ved: 1. Fiksering henholdsvis refiksering som andelskvotienten for nettab ganget det fikserede hen- Dok. 8842/12, Sag 10/3365 4/10

5 holdsvis refikserede residualforbrug. 2. Saldoafregningen som det refikserede residualforbrug minus det periodiserede forbrug på de "almindelige" skabelonafregnede målepunkter. Nettabet kan ikke måles direkte, men bestemmes ud fra samtlige øvrige målinger der indgår i opgørelsen af afregningsgrundlaget for netområdet samt alle øvrige forbrugere. Nettabet kan således først opgøres, når alle øvrige målinger hos såvel time- som skabelonafregnede kunder er kendt, og kan således kun behandles som skabelonafregnet. 1. Indregningen af nettabet i balancemarkedet sker på baggrund af et forventet årligt forbrug på præcis samme måde som for alle andre skabelonafregnede kunder. 2. Den endelige bestemmelse af nettabet sker som et naturligt trin i saldoafregningen, da det er i denne proces man kan sammenregne værdier for alle målepunkter i netområdet. 5. Andelstal og fordelt forbrug 5.2 Andelstal og forventet årsforbrug Principper Et andelstal er pr. definition lig med det forventede årsforbrug pr. målepunkt, som angivet i særlige stamdata for målepunktet, jf. forskrift I. Det forventede årsforbrug er i sagens natur et estimat, der fastsættes af netvirksomheden efter følgende principper: 1. Som udgangspunkt sættes det lig med det senest målte 12-måneders forbrug på pågældende målepunkt opgjort i kwh/år. For nettab sættes det tilsvarende som udgangspunkt lig nettabet i de seneste 12 måneders saldoafregning. 2. Hvis den faktiske aflæsningsperiode afviger fra 365/366 dage, korrigeres det forventede forbrug til helårsbasis. 3. Ved nye installationer fastsættes det forventede årsforbrug ved et skøn fra netvirksomhedens side. Ovenstående gælder som udgangspunkt også, hvis der kommer en ny kunde på det pågældende målepunkt. Ved væsentligt ændrede forudsætninger kan netvirksomheden dog undtagelsesvist estimere et forventet årsforbrug på anden vis. Det forventede årsforbrug bruges både ved opstillingen af andelstal og som grundlag for a conto afregning af kunden, hvor dette er relevant. Dok. 8842/12, Sag 10/3365 5/10

6 For at få en ensartet og gennemsigtig håndtering er ovenstående regler fastsat i samarbejde med branchen. 5.2 Andelstal og forventet årsforbrug Principper ( ) Der gælder derudover følgende regler for andelstal: 1. Andelstal opdateres af Energinet.dk forud for den 1. i hver måned, som nærmere omtalt i afsnit Andelstal for en måned kan ikke rettes efter den her nævnte tidsfrist før månedsskift med én undtagelse, jf. nedenfor. 3. Der kommunikeres alene andelstal og sum af andelstal, ikke andelskvotienter. Undtagelsen til punkt 2 er, at hvis en elleverandør går konkurs, kan hans andelstal fremadrettet og midt i måneden overføres til den elleverandør, der overtager hans leverance. Det samme gælder andelstal for de berørte balanceansvarlige. Der er således alene tale om en ren omfordeling af de allerede beregnede andelstal for pågældende måned. Andelstallene er en parameter i udarbejdelsen af det estimat, der bruges i den timebaserede balanceafregning for de skabelonafregnede forbrugere. Modellen ovenfor er aftalt med branchen, og er udtryk for en afbalancering af de forskellige hensyn til dels at sikre et velkendt prognosegrundlag for de balanceansvarlige aktører og dels til at mindske den forskel, der senere skal afregnes i saldoafregningen. Det vil sige en afvejning mellem at tilvejebringe et så godt datagrundlag som muligt og samtidig så hurtigt som muligt. 5.3 Fordelte forbrug Energinet.dk beregner de fikserede og refikserede fordelte forbrug pr. balanceansvarlig på basis af andelstal og de fikserede henholdsvis refikserede residualforbrug. Det fordelte forbrug på timebasis for balanceansvarlig X i netvirksomhed Y i pågældende måned beregnes ved simpel pro rata som: (andelstal for balanceansvarlig X/sum af andelstal i netvirksomhed Y)*residualforbrug i netvirksomhed Y - eller med andre ord som andelskvotient * residualforbrug. Dok. 8842/12, Sag 10/3365 6/10

7 Det fordelte forbrug pr. elleverandør beregnes på tilsvarende vis. De fordelte forbrug indgår i den timebaserede balanceafregning som et estimat for de skabelonafregnede forbrugere. Metoden er aftalt med branchen som en effektiv model for hele elmarkedet, og er baseret på erfaringer fra de andre nordiske lande, som åbnede detailmarkedet for småkunder før det skete i Danmark. 6. Saldoafregning 6.1 Generelt ( ) Saldoafregningen opgøres på månedsbasis af Energinet.dk. Afregning mellem aktører i elmarkedet opgøres generelt på månedsbasis, og ligeledes er dette samtidig almindelig praksis for afregning med større elkunder både skabelon- og timeafregnede. Opstillingen af saldoafregningen på månedsbasis medvirker til et mere effektivt elmarked ved at lette aktørernes mulighed for at afstemme saldoafregningen mod deres afregninger fra andre aktører. 6.2 Procedure Saldoafregningen gennemføres efter følgende principper: 1. Det periodiserede forbrug for de skabelonafregnede målepunkter opgøres pr. målepunkt pr. time og summeres pr. elleverandør. 2. Der periodiseres mellem alle målinger, der er anvendt til afregning. Hvis den ordinære årlige aflæsning fx, sker i december, og der i maj er foretaget en aflæsning på grund af leverandørskift, skal der periodiseres separat i de to perioder december-maj og maj-december. 3. Periodisering sker ved hjælp af det fikserede residualforbrug for pågældende netvirksomhed. 4. Det periodiserede nettab pr. time opgøres som det refikserede residualforbrug minus summen af de periodiserede forbrug for alle øvrige skabelonafregnede målepunkter. 5. Det periodiserede forbrug pr. elleverandør fratrækkes elleverandørens refikserede fordelte forbrug. 6. Differencen afregnes med elspotprisen i det pågældende prisområde. Dok. 8842/12, Sag 10/3365 7/10

8 Punkt 4 indebærer, at saldoafregningen er en omfordeling af det refikserede residualforbrug mellem elleverandørerne, herunder elleverandøren af nettab. De skabelonafregnede forbrugere indgår i den timebaserede balanceafregning som et estimat, da deres faktiske forbrug endnu ikke er kendt, når balanceafregningen foretages. Formålet med saldoafregningen er således et nulsumspil mellem aktørerne for at korrigere for forskellen mellem dette estimat og de skabelonafregnede forbrugeres faktiske forbrug. Metoden er aftalt med branchen som en effektiv model for hele elmarkedet og er baseret på erfaringer fra de andre nordiske lande. 6.4 Tidsfrist for saldoafregning Tidsfristen for gennemførelse af saldoafregning afhænger af, om skabelonkunderne i netvirksomheden aflæses samtidigt eller rullende. Der gælder følgende tidsfrister i de to tilfælde: Rullende aflæsning Saldoafregningen for en given måned skal være udført inden for 15 måneder efter udløbet af den pågældende måned. Saldoafregning for eksempelvis januar 2012 skal derfor være udført senest 30. april 2013 altså inden for 15 måneder efter afslutningen af januar Samtidig aflæsning: For alle måneder i en given aflæsningsperiode skal saldoafregningen have fundet sted inden for seks måneder efter udløbet af den pågældende aflæsningsperiode. Hvis aflæsningsperioden er lig kalenderåret, så skal saldoafregningen være foretaget senest den 30. juni i det følgende år. Hvis aflæsningsperioden i stedet er fx 1. kvartal, skal saldoafregningen være lavet senest 30. september samme år. Saldoafregningen kan først udføres, når alle skabelonafregnede kunder er aflæst for perioden, der skal opgøres. De opstillede tidsfrister er aftalt med branchen og er udtryk for en afvejning mellem opgaven om at sikre det rigtige datagrundlag til saldoafregningen og elleverandørernes behov for at få afsluttet deres afregning for en given periode. Tidspunktet for saldoafregningen har ingen betydning i forhold til (eller sammenhæng i øvrigt med) afregningen af de enkelte skabelonafregnede kunder. Dok. 8842/12, Sag 10/3365 8/10

9 6.6 Saldoafregning og sikkerhedsstillelse m.v. Saldoafregning medfører en økonomisk risiko for Energinet.dk. Den afdækkes efter samme princip, som gælder for balanceafregning, det vil sige, at der normalt ikke kræves individuel sikkerhedsstillelse af elleverandørerne. Der laves en separat ordning for elleverandører med skabelonafregnede kunder, således at ordningen er de balanceansvarlige økonomisk uvedkommende. Som ved balanceafregning i henhold til Forskrift C1, vil der blive krævet individuel sikkerhedsstillelse fra elleverandørerne i forhold til saldoafregning. Energinet.dk arbejder på en løsning efter de samme principper, som er gældende for kreditpolitikken iht. Forskrift C1, dvs. en kreditforsikringsordning for elleverandørerne, som blev metodegodkendt af Energitilsynet i 2012 (Energinet.dk s anmeldelse af ændret kreditpolitik for el- og naturgas den Journalnr.: 4/ ). Energinet.dk vil informere Energitilsynet, så snart der er en afklaring herom. 6.6 Saldoafregning og sikkerhedsstillelse m.v. ( ) Hvis en elleverandør akut ophører med at levere el som følge af konkurs mv., kan Energinet.dk foretage en endelig saldoafregning for denne ene elleverandør. Saldoafregningen foretages i givet fald, når der foreligger måleraflæsninger for samtlige af leverandørens målepunkter i hvert netområde. Endelig saldoafregning af elleverandører, som måtte ophøre på elmarkedet som følge af konkurs e.lign, vil blive opgjort hurtigst muligt efter de almindelige obligationsretlige principper. Det er nødvendigt for at kunne foretage sådan opgørelse, at der foreligger måleraflæsning af samtlige målepunkter, så opgørelsen kan baseres på de faktiske forbrug og ikke på estimerede forbrug (f.eks. for skabelonkunder). Dok. 8842/12, Sag 10/3365 9/10

10 7. Periodisering ifm. kundeafregning af skabelonkunder Indledning Hvis der anvendes periodisering af aflæst forbrug i kundeafregningen, fx på grund af ændrede tariffer, skal denne altid laves ved hjælp af det fikserede residualforbrug, medmindre andet følger af lovgivningen. Herved anvendes som hovedregel nøjagtig samme værdier i saldo- og kundeafregning med undtagelse af misligholdelse fra kundens side. Periodisering af aflæst (skabelonafregnet) forbrug er en fordeling af en forbrugsmængde i en periode ud på timeværdier for at kunne afregne over en periode med varierende priser - fx ved afregning efter spotpris, eller som følge af PSO-tariffens kvartalsvise variation. Den valgte model medvirker til gennemsigtighed i elmarkedet, ved at sikre, at den skabelonafregnede kunde afregnes ud fra samme fordeling, som bruges til det estimat, der indgår i den timebaserede balanceafregning for skabelonkunderne. Dok. 8842/12, Sag 10/ /10