OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt

Transkript

1 OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens pulje

2 Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen af den boligsociale indsats er der med puljen åbnet mulighed for, at kommune og boligorganisationer sammen kan søge om støtte til etablering af boligsociale områdesekretariater i byer, hvor der er behov for at koordinere opgaver på tværs af boligområder, boligorganisationer og/eller boligsociale projekter. være en fordel at samle kræfterne og etablere et samarbejde mellem de enkelte boligorganisationer og kommune om, hvordan udfordringerne kan løses i fællesskab. Et områdesekretariat kan både koordinere og skabe opmærksomhed om den fælles opgave på tværs af boligorganisationer og kommuner. Ofte vil der være flere almene boligorganisationer beliggende i samme bydel eller kommune, som arbejder med de samme problematikker. Det kan derfor

3 Formål og rammer Landsbyggefonden har opsat brede rammer og formål for områdesekretariaterne for at sikre rum for den lokale udformning og afprøvning af indsatsen. Midtvejsevalueringen peger på, at et klart formuleret formål og den nødvendige beslutningskompetence for områdesekretariatet fremmer resultater og samarbejde. det med at få defineret nogle klare mål og rammer for, hvad vi kan og må.det ville have en effekt. Det at have flere chefer [i både kommune og boligorganisation] gør det svært. (Projektleder, områdesekretariat)

4 Hvordan er områdesekretariaterne organiseret? Områdesekretariaterne organiserer sig forskelligt på tværs af landet. De vigtigste forskelle omhandler: o Hvor bredt samarbejdet er og om det faglige fokus er boligsocialt eller boligpolitisk i bredere forstand o Om områdesekretariatet er forankret i boligorganisationerne eller delt mellem kommune og boligorganisation o Om projektorganiseringen mellem områdesekretariat og det boligsociale projekt er adskilt eller integreret

5 Områdesekretariaterne har forskellig bredde og fagligt fokus o I nogle tilfælde er det alene de boligorganisationer, der er omfattet af en boligsocial indsats, der er med i samarbejdet omkring områdesekretariatet. Det faglige fokus er derfor snævert på det boligsociale. o I andre tilfælde danner områdesekretariatet platform for et bredt samarbejde mellem alle kommunens boligorganisationer, med det formål at sikre en samlet stemme for boligorganisationerne i kommunen. Figur 1 - Projektorganiseringens bredde og faglige fokus Den brede organisering med alle kommunens boligforeninger er tænkt som løftestang for en fremtidig dialog omkring boligpolitiske emner mellem kommune og boligorganisationer. Evalueringen peger dog på, at det inden for en bred organisering kan være svært at sikre tilstrækkelig fokus på det boligsociale, når ikke alle deltagende boligorganisationer er involverede i et boligsocialt projekt.

6 Områdesekretariatets forankring I nogle kommuner er der skabt en enhedsorganisering, hvor områdesekretariatet betjener både kommune og boligorganisation(er). Her er styregruppen sammensat af både kommunale repræsentanter og repræsentanter fra boligorganisationerne. I andre kommuner er områdesekretariatet forankret primært i boligorganisationerne. Her er styregruppen sammensat af boligorganisationerne. Figur 2 - Enhedsorganisering Adskilt organisering Styregruppe med kommune og boligorganisationer Styregruppe med deltagelse af boligorganisationerne i kommunen Områdesekretariatet betjener både kommune og boligorganisationer i det daglige arbejde Områdesekretariatet servicerer i højere grad boligorganisationerne

7 En adskilt organisering, hvor områdesekretariatet er forankret i boligorganiseringerne, har en række fordele: Blandt andet klarere grænseflader, og en mere sikker platform til at udvikle strategi på tværs af boligorganisationerne samt forhandle med de kommunale parter. En risiko er dog, at ejerskabet blandt kommunale aktører svækkes. En enhedsorganisering styrker på den anden side ejerskabet blandt de kommunale aktører. Her er det dog centralt at sikre områdekretariatet et klart og eksplicit mandat. Den endelige organisering bør desuden besluttes ud fra områdesekretariatets overordnede formål og de lokale behov.

8 Projektorganiseringen mellem områdesekretariat og det boligsociale projekt kan være adskilt eller integreret I den adskilte projektorganisering har den boligsociale projektindsats og områdesekretariatet adskilte bevillinger og ingen beføjelser over for hinanden, selvom der i nogle tilfælde er etableret følgegrupper på tværs af indsatser eller sker en bilateral eller uformel koordination mellem områdesekretariat og det boligsociale projekt. I den integrerede projektorganisering er den overordnede styring og medarbejderansvar placeret i områdesekretariatet. Styregruppen for det boligsociale projekt sidder i områdesekretariatets styregruppe og de lokale projekters styregrupper har et vist spillerum i forhold til indsats og økonomi. Figur 3 - Adskilt organisering Styregruppe for områdesekretariatet Styregruppe for det boligsociale projekt Evt. en bilateral eller uformel koordination Områdesekretariat Det boligsociale projekt

9 Figur 4 Integreret organisering mellem områdesekretariat og boligsocialt projekt Styregruppe med boligorganisationer, kommune mv. Områdesekretariat Områdesekretariat Boligsocialt projekt Boligsocialt projekt Boligsocialt projekt Der er forskellige perspektiver på de valgte organiseringsformer: Nogle peger på, at den fulde kontrol med bevilling og medarbejdere bør være forankret lokalt (den adskilte organisering) for at sikre medansvar og ejerskab. På den anden side gør en integreret organisering det nemmere for områdesekretariatet at få lokalt fodfæste, spille en rolle i boligområderne og styrke koordinationen på tværs. Der har ligget et spændingsfelt i forhold til, hvor autonome de forskellige projekter kunne få lov til fortsat at være. De boligsociale projekter[s aktører] var fra begyndelsen bange for at der skulle komme en central enhed og bestemme (Projektleder, områdesekretariat)

10 Områdesekretariaternes funktion Områdesekretariatet kan dels have en strategisk funktion: Dvs. områdesekretariatet støtter op om koordineringen mellem boligorganisationer og kommune samt understøtter den strategiske udvikling og målstyringsprocesser. Områdesekretariatet kan også udfylde en taktisk funktion, dvs. styrke koordinationen mellem de boligsociale projekter og stå for kompetenceudvikling og uddannelse på tværs. Endelig kan områdesekretariatet varetage konkrete opgaver på udførende niveau, parallelt eller i samarbejde med de boligsociale projektaktiviteter.

11 Det er især strategiske og taktiske opgaver, der fylder i områdesekretariatets dagligdag. Det er særligt her aktørerne påpeger, at områdesekretariaterne kan skabe resultater og gøre en vigtig forskel. Når områdesekretariatet varetager opgaver på udførende niveau, er erfaringen blandt aktører, at det kan blive svært efterfølgende at sikre forankring og lokalt ejerskab til indsatsen Opgaver på udførende niveau tager også noget af opmærksomheden fra områdesekretariatets øvrige indsats. " [områdesekretariatet er] knudepunkt mellem os og boligselskaberne. De har sørget for, at vi kommer videre og at vi ikke bare sidder i hver vores kasse Jeg tror, det er fordi, det ikke er dem og os der er et fælles inde i midten. Via det fælles kan du få indflydelse og ideer. Det er nemmere at komme ind" (Boligsocial medarbejder)

12 Hvor viser områdesekretariatet resultater? Overordnet er der gode erfaringer med områdesekretariaternes indsats især når det handler om at koordinere og udvikle strategier mellem boligorganisationer og kommune, at understøtte målstyring, og at koordinere og kompetenceopbygge på tværs af de boligsociale projekter. Hvad virker? 1. Områdesekretariatet skal have et klart mandat og beslutningskompetence der er aftalt på tværs af de deltagende aktører 2. Områdesekretariatet skal sikre forbindelse mellem det strategiske og udførende led 3. Områdesekretariatet har en blandet stab, der favner medarbejdere med analytisk-strategiske kompetencer og medarbejdere med borgernær erfaring og lokalt netværk 4. Områdesekretariatets lokale relationer er baseret på tillid og ejerskab det fremmes gennem inddragelse og uddelegering til lokale aktører

13 Om midtvejsevalueringen Landsbyggefonden har i perioden uddelt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejestøtte som led i to boligaftaler, der blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2005 og Formålet med puljen er at vende og modvirke den negative udvikling, der foregår i udsatte boligområder. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Rambøll Management Consulting har på foranledning af Landsbyggefonden iværksat en evaluering af denne pulje med henblik på at dokumentere indsatsernes gennemslagskraft og effekter. Evalueringen foregår i perioden Midtvejsevalueringen har fokus på de foreløbige effekter af de boligsociale indsatser og huslejestøtte og en procesevaluering af organisering og samarbejde i de boligsociale projekter og områdesekretariater. Datagrundlaget i evalueringen består af registerdata, surveydata og casestudier i udvalgte boligområder og områdesekretariater. Der er gennemført casebesøg i 13 boligområder med boligsociale projekter og fire boligområder med områdesekretariater. Områderne er udvalgt med henblik på at sikre variation hvad angår størrelse, geografisk placering, organisering og erfaring med boligsocialt arbejde. Temahæftet er et af i alt tre temahæfter der udgives i forbindelse med midtvejsevalueringen.