Højhuse på Christianshavn Krøyers Plads

Transkript

1 Hvad du kan gøre hvis du er imod projektet Skriv mails og breve til politikerne i Borgerrepræsentationen og udtryk din protest mod projektet. Du kan finde deres adresser på Du skal klikke på byens styre. Du kan skrive til dem alle på én gang ved at hente samtlige adresser på og sætte dem direkte ind i til feltet i dit program. Højhuse på Christianshavn Krøyers Plads Nu Indsend en indsigelse mod projektet. Se Send indsigelsen til planogarkitektur@btf.kk.dk eller Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur, Rådhuspladsen 77, 1550 Kbh V inden Skriv læserbreve til aviserne. De bliver faktisk læst, for politikerne og de besluttende myndigheder får dem via udklips-bureauer. Vær med til uddeling af brochurer, underskrifts-indsamling og andre aktiviter. Og kom med idéer til nye aktiviteter. Kom til borgermøde den 31. august kl i gymnastiksalen på Christianshavns Skole, Prinsessegade 45. Fortæl dem du kender om projektet. De har sandsynligvis ikke hørt om det og aner endnu mindre hvor tæt det er på at blive endeligt vedtaget....eller aldrig! Kontakt arbejdsgruppen Københavnere mod fejlplacerede højhuse kan kontaktes på nejtilhojhuse@eln.dk Send os din adresse, hvis du vil holdes løbende orienteret. Underskriftsindsamling Nej til Manhattan midt i byen. Lister kan rekvireres på eller på telefon frem til 15. september. Denne brochure kan downloades fra Alle københavnerbilleder kan bruges frit og mailes ved forespørgsel. I det tidlige efterår afgør Borgerrepræsentationen om der skal bygges højhuse midt i havnen og midt i den historiske bydel. Det synes Københavnere mod fejlplacerede højhuse IKKE!

2 Tobias Faber, arkitekt, professor og tidligere rektor for Kunstakademiets Arkitektskole: Det ser spændende ud, men selvfølgelig er man da bekymret for høje bygninger på Christianshavn. Jeg har været meget imod at man bygger højt inde i byen. København har netop en karakter ved, at man ikke bygger høje huse Jens Johansen (SF), Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg: De få højhuse, vi har, står til skræk og advarsel, og jeg synes ikke, det indre København skal været et Manhattan. Vi har kirketårnene, der er smukke og en del af byens profil på fem til seks etager. Det er en misforståelse at bygge højt i København. Daniel Liebeskind, arkitekt Freedom Tower (Ground Zero) om København: Når man ser på kirkespirene, så er de så fulde af fantasi. Det handler ikke om en retvinklet formel, men om fantasi og mytologi, drømme, det er fantastisk. Der er meget af den nye arkitektur i byen, som er meget reduceret, noget brutalt high-tech kasseværk i hovedet på en smuk arkitektur Jeg er bestemt ikke fan af nogle af de moderne ting, der er blevet lavet i byen, for det er en smuk by, der har en bestemt skala og dermed en følsomhed og en drøm iboende, som den meget nemt kan miste, hvis folk bare lader teknologien råde og udrydde fortiden. Weekendavisen den juni 2004 Københavnere mod fejlplacerede højhuse Denne folder er skrevet af en gruppe københavnere som elsker deres by fordi den er sig selv og ikke en efterligning af andre storbyer. Gruppen omfatter medlemmer af Christianshavns Lokalråd, hvis indsigelser brochuren afspejler. Dele af arbejdet er foregået i tilknytning til Supertanker-projektet. Sammenligning af højderne af Rundetårn, Operaen og det planlagte

3 Meninger om projektet Akademiraadet, Statens øverste rådgiver for arkitektur: Akademiraadet fraråder en videre procedure med sigte på en realisering af projektet, der i givet fald vil føje sig til rækken af de senere års utilpassede enkeltbyggerier langs havnefronten. Kulturmiljørådet udtaler at man finder forslaget som arkitektur betragtet yderst originalt, men også yderst fremmed for Københavns historiske bykerne og de nærmeste omgivelser og skal på det kraftigste opfordre Københavns Kommune til at fastholde de bestemmelser for bebyggelse, der fremgår af lokalplan 308 fra december 1998 og de generelle forbud mod høj bebyggelse i Indre By og på Christianshavn (altså Inden for voldene ). Lokalrådet opfordrer på det kraftigste Københavns Kommune til at det påtænkte kommuneplantillæg tages af bordet, således at kommuneplanbestemmelserne for området fortsat respekterer de traditionelle bygningshøjder mm. på Christianshavns og i Inderhavnen. Christoph Stroschein, tysk arkitekt, nyudnævnt medlem af Statens Kunstfond: Unge danske arkitekter prøver at kopiere Holland lige nu, og landet er uden tvivl trendsætteren i Europa. Holland har en enorm koncentration af mennesker, så de tænker i svinestalde i ti etager. De har ikke mere ledig jord og behøver nye løsninger. Tætheden er nøglen til deres arkitektur, men den nøgle kan netop ikke bruges i Danmark, for tæthed er ikke problemet i Danmark. Hans råd er at invitere flere internationale mennesker til at blande sig med danskerne og derved finde nye løsninger i vores egen kultur og dermed bevare Københavns særpræg. Weekendavisen Jon Stephensen, chef på Aveny-T og arkitekt MAA: I sommer havde jeg besøg fra henholdsvis Los Angeles og Berlin. gladest til udtryk. Hvor det spontane og sociale element var til stede. Deres største oplevelse var udestederne Luftkastellet, Bryggen og stranden ved Pappa Hotel, som de flere gange vendte tilbage til - mødet med byen - vandet - og dens indbyggere. unikt og noget helt specielt, ja, uvirkeligt - de aldrig havde set i nogen anden storby. Kronik i Politiken 4. oktober En moderne hovedstad med en velbevaret kerne med smukke spir og tårne Det vil vi gerne have at den bliver ved med at være! Den indre by rummer de ældste dele af København med mange bygninger fra 1700-tallet og nogle endda fra 1600-tallet. Ældre huse findes ikke på grund af brandene i 1728 og 1795 samt bombardementet Grunden til at den indre by, hvortil Christianshavn hører, er så velbevaret er at ansvarlige byplanlæggere og politikere siden 1960 har sørget for at der maksimalt blev bygget i 5 etagers højde. Derfor er København i dag domineret af sine gamle tårne og spir og ikke af skyskrabere og antenner. Københavns stadsarkitekt Jan Christiansen: "Arkitekturpolitikken i København handler om det særligt københavnske, middelalderbyens og Frederiksstadens topografiske profil, den lave bebyggelse som grundlag for kirkernes og slottenes kobberspir,.. og i det hele taget om byens særlige skala og identitet. Trods sin status af hovedstad er København en lille by opgjort i international målestok og på samme måde en lille metropol i det globale samfund. Og det er måske lige netop denne identitet, der er værd at fastholde." Hovedstaden nr 2, 2002.

4 Højhusprojektet bryder med op mod 50 års københavnsk byggepolitik som har værnet om den historiske bydel Hvis Krøyers Plads kan bebygges med højhuse, hvorfor så ikke overalt i København? Projektet sprænger enhver eksisterende lokalplans rammer. Men den kan man jo bare lave om... Foruden højden overskrider projektet lokalplanens rammer for bebyggelsesprocent. Den er op til 210%, mod 150% på det øvrige Christianshavn. De nuværende pakhuse på Krøyers Plads er bevaringsværdige. De er i flittig brug, bla. af en grønlandsk kajakklub og som samlingssted for bydelens beboere i forskellige workshops, senest Supertanker-initiativet, ligesom Luftkastellet bruges intensivt i sommerperioden som strandcafé og sleep-in. Det er ikke usædvanligt at se 300 personer på stranden på en solskinsdag. Den nuværende brug af pakhusene opfylder derfor på særdeles hensigtsmæssig måde Københavns Kommunes hensigter i Den Blå Plan omkring åbning af havnen og adgang til vandet som attraktion. De fleste byer er stolte af deres historiske kerner og passer på dem. Der kunne man ikke drømme om at bygge højhuse i centrum. Det gælder f.eks Paris, Prag, Venedig osv. Andre steder er det for sent Københavns kommune udgiver hvert 4. år en kommuneplan, som beskriver kommunens overordnede udvikling. Siden 1959 og senest i 2001 har Københavns kommune foreskrevet en byggehøjde på maksimalt 5 etager i den indre by, altså i middelalderbyen inklusive Christianshavn med sin 400- årige historie. Denne begrænsning har æren for at den historiske bydel lever og er kendt for sine spir og tårne. Princippet står nu overfor at blive brudt. De såkaldt hollandske huse på Krøyers Plads er nemlig de første der udfordrer det. Hvis der kan gives tilladelse til at bygge højhuse her, vil andre i fremtiden kunne henvise til Krøyers Plads i forbindelse med planer om højhusbyggeri i det historiske København. Stockholmere som kommer til København er begejstrede over vores forholdsvis store, bevarede bykerne. I Stockholm foregik nemlig omfattende nedrivninger, som kun efterlod en rudimentær Gamle Stan. Et andet eksempel er Nørrebro, som man ikke ville have saneret på lignende brutal vis i 2004 som det foregik i 80 erne. Paris har friholdt bykernen for højhuse og henlagt dem til periferien, adskillige kilometer borte i La Defence

5 Projektets sagsbehandling har brudt sædvanlige demokratiske regler I betragtning af at der er tale om en privat bygherre, NCC, kan det undre at dele af Borgerrepræsentationen har været så ivrig efter at støtte projektetet at næsten alle demokratiske principper er tilsidesat: Arkitektkonkurrencen blev udskrevet af ejeren, men denne nedsatte også dommerpanelet og inviterede deltagerne. Mod almindelig god praksis var deltagelse ikke anonymiseret og Danske Arkitekters Landsorganisation havde ikke en uvildig, faglig bedømmer i dommerpanelet. Konkurrencebetingelserne opfordrede til overskridelse af eksisterende kommune- og lokalplaner med ord som store voluminer og ekspressivt byggeri. Vinderprojektet er i strid med kommuneplanen hvis bestemmelser om byggehøjde overskrides med 12 etager! Projektet er i strid med områdets lokalplanener med hensyn til bebyggelsesprocent og byggehøjde. Alligevel udtalte grundejeren, direktør Allan Andersen, flot at han kunne garantere at projetet bliver til noget. Projektet blev sendt i for-høring på trods af at det massivt overskred alle konkurrencens betingelser for højde og bebyggelsesprocent. Projektet blev sendt i høring, og 35 sider med saglige og velformulerede indsigelser mod bygningshøjden, fra bl.a. Akademirådet, Christianshavns Lokalråd, Miljøkulturrådet, Foreningen til Gamle Bygningers bevaring samt enkeltpersoner og beboerforeninger, blev af forvaltningen arrogant affejet med 5 liniers intetsigende tekst kopieret direkte fra konkurrencens lovprisende beskrivelse. Hvis man endelig ønsker at bygge i højden på Krøyers Plads er det indkomne forslag ikke nødvendigvis det bedste bud, idet konkurrencen ikke blev udskrevet under disse forudsætninger. Heri er den vindende arkitekt Erick van Egeraat tilsyneladende enig: Jeg ved ikke om det her er den bedste løsning det håber jeg, at det ikke er. Jeg håber, at det kun er en af mange måder at skabe spændende lejligheder på i en spændende by. Og hvis der er én måde, som er spændende, er der sædvanligvis også mange. Weekendavisen Så der må være alternativer, når det gælder en så prominent placering som Krøyers Plads. København skal ikke være New York! Projektet bryder radikalt med det omgivende, historiske bymiljø. Det er alt for højt, nemlig 55 meter, dvs. 17 meter højere end operaens højeste punkt. Husene bliver to en halv gange så høje som de fredede nabopakhuse. Højhusene vil få hovedstadens enestående vartegn, Frelserkirkens snoede, gyldne spir til at forsvinde. Over store dele af Københavns havnefront, fra Nyhavn til Toldboden, vil spiret være helt skjult bag den nye bebyggelse. Byggeri i normal højde ville derimod ikke skjule kirken. Lokalrådet har forlangt at der opstilles en model i fuld størrelse på stedet, men det har Bygge- og Teknikudvalget afvist. Teaterfuglen på Kongens Nytorv i 1996, som blev afslutningen på dét projekt, viser hvor vigtigt det er at se tingene i deres rette størrelse før der bygges for alvor. Vi foreslår at man i stedet overvejer en placering i Ørestaden, hvor det kunne blive denne nye bydels varetegn. Selv når højhuse opføres uden for den historiske bymidte kan de voluminøse bygninger alligevel virke dominerende set herfra. Følgerne er naturligvis endnu værre når de anbringes i selve den historiske midte, hvilket derfor er helt uantageligt.

6 Ekskusive lejligheder presser boligpriserne og ødelægger mangfoldigheden Med en grundpris på 100 mio og en byggepris på 600 mio vil lejlighederne i nybyggeriet komme til at koste omkring 5,5 mio for 100 m 2, eller tæt på det dobbelte af de nuværende priser på Christianshavn. Priserne der er ellers høje nok i forvejen! Det vil have en afsmittende virkning på resten af området med prisstigninger for ejendom og leje. Den mangfoldighed i befolkningssammensætningen, som vi københavnere værdsætter, og som er en del af byens særpræg, vil gå tabt. Allerede i dag er vores by ved at være for dyr at bo i for familier med almindelige indkomster. Projektets vanvittigt dyre højhus-lejligheder gør kun ondt værre - det skubber i den forkerte retning! Hvis politikerne siger ja til projektet er de også med til at gøre byen ubetalelig for børnefamilier - selv om man har to indkomster. Man kan i øvrigt ikke påstå at boligmarkedet mangler attraktive lejligheder i mange-million klassen. Der er f.eks. stadig mange usolgte lejligheder både i Søndre Magasin og Torpedohallen på Holmen, over et år efter færdiggørelsen, selv om de udbydes uden bopælspligt. Ligeledes står masser af eksklusive lejligheder usolgte ved operaen. I et tilsvarende prestigeprojekt i Malmø, Torso Tower, har man helt opgivet at sælge lejlighederne og lejer dem i stedet ud. Projektet vil medføre store trafik- og miljøproblemer - i særdeleshed i Strandgadeområdet Christianshavnerne - og de øvrige københavnere - har i de senere år oplevet markante stigninger i trafikmængden, faktisk en fordobling i løbet af de sidste 20 år! Prinsessegade har i perioder haft dobbelt så meget trafik som Øresundsbroen. Med åbningen af den nye Opera på Dokøen kan vil få endnu mere trafik over havnen via Knippelsbro og i området ved Sankt Annæ Plads, afhængig af hvordan det går med de underjordiske P-huse og skuespilhuset ved Kvæsthusbroen. Højhusprojektet på Krøyers Plads vil med sine m 2 kræve flere hundrede nye parkeringspladser i området. Trafikken til og fra de nye boliger og erhverv kommer oveni de mange andre, nye aktiviteter i området. Trafikstigningen vil mest belaste den forholdsvis smalle Strandgade, men vil selvfølgelig også gå ud over resten af bydelen. Den høje bebyggelse vil endelig ændre mikroklimaet i området. Høje bygninger forstærker vinden ved jordoverfladen og skaber turbulenser. Det medfører et fald i den relative temperatur, så der både bliver mere koldere og mere blæsende, kort sagt: mere ubehageligt at opholde sig.