1. FORORD. God læselyst. Pia Mortensen (Boligsocial leder) og Allan Søstrøm (Direktør i Østjysk Bolig)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. FORORD. God læselyst. Pia Mortensen (Boligsocial leder) og Allan Søstrøm (Direktør i Østjysk Bolig)"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Baggrund Beboerne i Bispehaven Udviklingen på udvalgte boligsociale indikatorer Boligsocial status og fremtidens Bispehaven Vision og mål Vision Målhierarki for den boligsociale helhedsplan Indsatserne Indsatsområde 1: Børn, Unge og familie Pigeklub Juniorklub Funky Fredag Unge4unge Plus Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Kompetenceløft i Bispehaven Lektiecafé Job4U Virksomhedscenteret Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati Konflikthåndtering- og PTSD kursus Beredskab Indsatsområde 5: Udsatte grupper Trivselshusets café Smukt og brugt Indsatsområde 7: Image og kommunikation Kommunikationsstrategi Organisering og evaluering Organisation Evaluering Overordnet tidsplan/milepælsplan

3 1. FORORD Man kan sige meget om Bispehaven. Gransker man beboersammensætningen fremgår det tydeligt, at der her ligger en række udfordringer, da en høj andel af beboere står udenfor arbejdsmarkedet, har ikke vestlig baggrund eller er kriminalitetsdømte. På baggrund af disse tre parametre kan man sige, at Bispehaven er et udsat boligområde. Denne kategorisering er med til at problematisere Bispehaven som boligområde og skaber i mange sammenhænge udgangspunktet for, hvordan Bispehaven opfattes, tales om og forstås. Samtidig medvirker denne kategorisering også til, at der fra samfundets side sættes konstruktivt fokus på at løse de problemer og udfordringer, beboerne kæmper med. For rigtigt mange mennesker er Bispehaven dog først og fremmest deres hjem og udgør rammen omkring deres liv og dagligdag. At anerkende Bispehaven som beboernes hjem er et vigtigt udgangspunkt for det boligsociale arbejde. Det boligsociale arbejde skal kunne rumme den mangfoldighed og kompleksitet, som også kendetegner Bispehaven i forhold til beboerne, de udfordringer, der er kendetegnende for området, og den strukturelle ramme det boligsociale arbejde er placeret i. Visionen for den boligsociale helhedsplan i Bispehaven er derfor, at bidrage til at Bispehaven bliver et trygt og attraktivt boligområde. I den boligsociale helhedsplan i Bispehaven har vi givet et bud på, hvordan vi mener, at det boligsociale arbejde bedst muligt kan bidrage til at løse opgaven. Her er inklusion, anerkendelse og helhedsorienteret samarbejde de værdier, vi har valgt at fremhæve for det boligsociale arbejde. Aktiviteterne i denne helhedsplan er derfor kendetegnet ved en høj grad af inklusion af beboere og samarbejdspartnere, anerkendelse af at alle både beboere og samarbejdspartnere har noget at bidrage med og et tæt, forpligtende og helhedsorienteret samarbejde med Aarhus Kommune og andre lokale samarbejdspartnere, så det bliver muligt at komme hele vejen rundt om det levede liv i Bispehaven, med de udfordringer der måtte være for det enkelte individ. God læselyst Pia Mortensen (Boligsocial leder) og Allan Søstrøm (Direktør i Østjysk Bolig) 3

4 2. RESUMÉ Den boligsociale helhedsplan i Bispehaven løber fra 1. januar 2013 til 31. december 2016 og har som vision at Bispehaven bliver et trygt og attraktivt boligområde. I det boligsociale arbejde lægges der stor vægt på det brede helhedsorienterede samarbejde, inklusion og anerkendelse. Disse tre kerneværdier udgør fundamentet for den boligsociale helhedsplan og kan genfindes i alle indsatsområder. Flere af aktiviteterne i den boligsociale helhedsplan er baseret på et meget nært samarbejde med forskellige kommunale og lokale parter og kan ikke finde sted uden disse samarbejdspartnere. Den boligsociale helhedsplan er inddelt i 5 forskellige indsatsområder og under hvert indsatsområde er de enkelte boligsociale aktiviteter beskrevet: Børn, unge og familier Pigeklub Juniorklub Funky Fredag Unge4unge Plus Dette indsatsområde har fokus på at skabe et bredt og helhedsorienteret samarbejde blandt alle børn- og ungemedarbejdere i Bispehaven på tværs af organisationer. I boligområdet er der en høj andel af socialt udsatte børn og unge, og der er derfor særlig opmærksomhed på det kriminalpræventive arbejde samt brobygning til normalsystemets fritidstilbud så børn og unge ikke fastholdes i boligområdet. Aktiviteterne under indsatsområdet skal alle bidrage til at børn og unge i Bispehaven, så vidt muligt, får de samme livsmuligheder som andre børn og unge i Aarhus. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Kompetenceløft i Bispehaven Lektiecafé Job4U Virksomhedscenteret 45,3% af alle voksne beboere i Bispehaven står udenfor arbejdsmarkedet og konsekvenserne heraf er bl.a., at der bor mange lavindkomstfamilier i boligområdet, og at mange børn og unge vokser op uden positive rollemodeller i forhold til uddannelses- og arbejdsmarkedsdeltagelse. Et hovedformål for indsatsområdet er derfor at lokale beboere både børn/unge og voksne - skal løftes rent uddannelses- og kompetencemæssigt, så de får flere livsmuligheder. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Konflikthåndtering- og PTSD- kursus Beredskab Opgaven for indsatsområdet er at bidrage til at opbygge lokalsamfundet ved at tilføre ressourcer og kompetencer. En af udfordringerne i Bispehaven er den høje andel af hærværk og indbrud samt negativ og destruktiv adfærdsmønstre blandt unge i boligområdet. Lokalsamfundet skal derfor i højere grad rustes til at håndtere konflikter og sige fra overfor uønsket adfærd. De to aktiviteter under dette indsatsområde udføres af Hotspotcentrets medarbejdere i samarbejde med boligsociale medarbejdere og aktører i lokalsamfundet generelt. 4

5 Udsatte grupper Trivselshusets café Smukt og Brugt Bispehaven er kendetegnet ved en stor mangfoldighed i beboersammensætningen samt en relativ stor andel udsatte beboere, der kæmper med særlige udfordringer i dagligdagen. Denne store diversitet kræver stor rummelighed og et inkluderende fællesskab. Trivselshusets café og genbrugsbutikken Smukt og Brugt udgør arenaer, hvor beboere kan mødes på tværs af forskelle, og hvor der arbejdes med at inkludere udsatte beboere. Image og kommunikation Kommunikationsstrategi Indsatsområdet Image og Kommunikation dækker kun over én enkelt aktivitet, men dette gør ikke området mindre vigtigt. Kommunikation og imageforbedring, både indadtil overfor beboere og udadtil overfor det omkringliggende lokalområde og byen som sådan, er et væsentligt element i den boligsociale helhedsplan for at nå den overordnede vision. Den boligsociale styregruppe varetager fremdrift og koordinering af helhedsplanens beskrevne indsatser, mål og visioner og består af de aktører, som har direkte aktier i den boligsociale helhedsplan herunder en beboerrepræsentant samt et medlem af Østjysk Boligs hovedbestyrelse. Alle aktiviteter i den boligsociale helhedsplan evalueres i slutningen af hvert år ved en mindre lokal evaluering, samt ved en større evaluering i 2015 og 2016, der skal bidrage til at fremtidssikre det boligsociale arbejde. 5

6 3. BAGGRUND I foråret 2011 deltog samarbejdspartnere og interessenter i en workshop afholdt af Rambøll, på vegne af Landsbyggefonden, med henblik på at evaluere de nuværende boligsociale indsatser i Bispehaven. Workshoppen havde imidlertid ikke blot et bagudrettet fokus, idet idéudvikling, forankring og udvikling af de boligsociale indsatser var et gennemgående tema. Det fastsloges, at Bispehaven på mange fronter er på rette vej, men at der fortsat er lang vej til at opfylde de langsigtede effektmål på fokusområderne beskæftigelse/uddannelse, stærkt beboerengagement og tryghed. Den Boligsociale Helhedsplanen er sat i verden for at imødekomme disse udfordringer og problemstillinger. I de følgende afsnit tegnes et billede af Bispehaven ud fra relevante demografiske og boligsociale nøgletal og statistikker Beboerne i Bispehaven I det vestlige Aarhus, i bydelen Hasle, ligger det almene boligområde Bispehaven. Boligområdet er opført i perioden Boligområdet er opført i beton og er præget af typisk 70er- arkitektur med ensformige boligblokke, monofunktionalitet og lukkethed i forhold til det omkringliggende samfund. Boligerne er fordelt på 7- etages- og 4- etagesboligbyggeri samt rækkehuse. I 2007 blev en gennemgribende renovering, med bl.a. nye facader og altanlukninger, færdiggjort. Dette har givet et gevaldigt ansigtsløft til Bispehaven, som nu fremstår mere tidssvarende og moderne. Bispehaven er hjem for 2331 beboere fordelt på 880 lejligheder pr. 2. kvartal Rigtigt mange beboere er glade og tilfredse med at bo i Bispehaven, men det er også et boligområde, der stadig kæmper med sociale problemer, uro, kriminalitet, hærværk og et dårligt image og Bispehaven har i flere år været at finde på Regeringens liste over særligt udsatte boligområder. I Bispehaven er kønsfordelingen ganske ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder med henholdsvis 1151 mænd og 1180 kvinder. Figur 1 viser aldersfordelingen på tre overordnede aldersgrupper. Figuren viser, at der er en væsentlig større andel børn og unge op til 17 år i Bispehaven end i Aarhus i alt. Den store midtergruppe af de voksne i den arbejdsdygtige alder er lidt under Aarhus gennemsnittet, mens der er næsten halvt så mange ældre over 65 år i Bispehaven som i Aarhus i alt. De mange børn og unge i boligområdet betyder, at området kan opleves som et sted med masser af liv på godt og ondt. Situationen sættes på spidsen af den spredningsordning Aarhus kommune har indført overfor børn med ikke alderssvarende danskkundskaber 2, der betyder at børn i skolealderen 1 Alle statistikker er fra 2. Kvartal 2012 og udtrukket for BoSocData (Aarhus Kommune og boligforeningernes boligsociale monitoreringssystem) medmindre andet er angivet. Udtræk er foretaget som 12- mdr. status, hvilket betyder at tidsperspektivet for inklusionskriteriet er 12 måneder bagud ifht. udgangsperioden. 2 Spredningsordningen i Aarhus kommune er målrettet børn med andet modersmål end dansk, der på baggrund af en obligatorisk sprogtest ifm. indskrivning i folkeskolen, ikke vurderes til at have alderssvarende dansk. For disse børn suspenderes de normale regler om frit skolevalg. Hvis børnene 6

7 er spredt ud på skoler over hele byen og oplever en fragmenteret dagligdag. 66,2% af alle børn og unge er ikke tilmeldt et kommunalt fritidstilbud og tilknytningen til lokalområdet og lokale institutioner, kan derfor være begrænset (for 2013 har kommunen dog valgt at suspendere spredningsordningen for den lokale distriktsskole i en femårig periode). Denne situation stiller store krav til nærmiljøets tilbud til børn og unge, og der ligger en stor udfordring i at få Bispehavens unge beboere væk fra gaden og i gang med sunde aktiviteter i lokale foreninger og fritidstilbud. Grupper af drenge og unge mænd, der hænger ud i boligområdet uden opsyn med uroskabende adfærd eller hærværk og kriminalitet til følge, kan medvirke til at gæster samt nogle beboere oplever det som utrygt at færdes i Bispehaven. Figur 1: Aldersfordelingen blandt beboerne Figur 2: Fordelingen på herkomstgrupper hører til en distriktsskole med mere end 20% tosprogede børn, skal de henvises til en anden modtagerskole i Aarhus. Kommunen sørger for skolebusser for de yngste børn t.o.m. 5. klasse. 7

8 Der hvor beboersammensætningen i Bispehaven i særlig grad adskiller sig væsentligt fra Aarhus Kommune er i forhold til beboernes herkomst. Figur 2 viser fordelingen af beboere på herkomstgrupperne dansk, ikke- vestlige og vestlige land. Hele 67 % af Bispehavens beboere har forældre fra eller er selv fra et ikke- vestligt land, hvorimod det samme kun gør sig gældende for 11 % i hele Aarhus. Den store gruppe af ikke- vestlige beboere betyder samtidig en meget stor diversitet i beboersammensætningen, således repræsenterer beboerne i Bispehaven 60 forskellige lande. Dette er med til at gøre Bispehaven til et område med stor kulturel mangfoldighed, men det betyder også, at den boligsociale indsats er vigtig i forhold til at skabe en fælles beboerkultur i Bispehaven. Selvom der er en stor beboerdiversitet, er beboerne (jf. figur 3) koncentreret på nogle bestemte lande. Figur 3: Fordeling på store herkomstlande Ikke overraskende er danskere den største gruppe med 701 beboere. Omtrent halvt så mange er irakere og herefter følger somaliere og libanesere med over 200 beboere hver. Herudover bor der mellem afghanere, vietnamesere samt iranere. Disse forskellige beboergrupper agerer forskelligt i boligområdet, men der er en tendens til, at nogle grupper er meget lukkede om sig selv, deres egne aktiviteter og netværk. En anden væsentlig karakteristik som adskiller beboerne i Bispehaven fra Aarhus er deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen af beboerne i Bispehaven er således uden for arbejdsmarkedet, (45,3 %) hvor det for Aarhus i alt udgør 17,6 % af befolkningen. Ser vi på figur 4, har Bispehaven fulgt den procentvise stigning for Aarhus på 15 % siden den finansielle krise sidst i 00 er, selvom boligområdet i forvejen havde nået et meget højt niveau. Figur 5 viser, at næsten 1/4 af alle beboere i den arbejdsdygtige alder i Bispehaven er på førtidspension, og 14 % er på kontanthjælp/starthjælp eller forrevalidering. Sammenlagt udgør dette 37 % af alle voksne i den arbejdsdygtige alder, hvor tallet for Aarhus i alt er på 11 %. Derimod er andelen af beboere på arbejdsløshedsdagpenge næsten det samme som for Aarhus i alt. 8

9 Figur 4: Udviklingen af voksne uden for arbejdsmarkedet Figur 5: Beboerne på arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension eller kontanthjælp/starthjælp eller forrevalidering Figur 6 viser fordelingen af beboere uden for arbejdsmarkedet fordelt på overførelsesindkomster sammenlignet med den samme gruppe for Aarhus i alt. Figuren viser, at gruppen af voksne uden for arbejdsmarkedet i Bispehaven er langt mere ekskluderet fra det almindelig system. Den samlede procentandel af voksne uden for arbejdsmarkedet, som er på førtidspension eller kontanthjælp, starthjælp eller forrevalidering, er for Bispehaven 79 %, hvor den samme procentandel for Aarhus i alt er på 61 %. Tilsvarende er 34 % af voksne uden for arbejdsmarkedet i Aarhus på arbejdsløsheds- dagpenge eller sygedagpenge, hvor det samme tal for Bispehaven er på 18 %. Personer uden for arbejdsmarkedet i Bispehaven er dermed i særlig grad udsatte, og det kræver en særlig indsats at få disse personer inkluderet i samfundet. 9

10 Figur 6: Beboere uden for arbejdsmarkedet Sammenfattende er Bispehaven karakteriseret som et sted med mange børn og unge og stor kulturel mangfoldighed med beboere fra over 50 forskellige lande. Næsten halvdelen af de voksne beboere er uden for arbejdsmarkedet, og af de voksne, som er uden for arbejdsmarkedet, er hovedparten i væsentlig grad ekskluderet fra det normale jobmarked enten som førtidspensionist eller på kontanthjælp, starthjælp eller forrevalidering Udviklingen på udvalgte boligsociale indikatorer Ovenstående har tegnet et billede af den strukturelle ramme og situation det boligsociale arbejde i Bispehaven er placeret i, og i det følgende afsnit vil vi se nærmere på nogle af følgerne heraf. Figur 7: Kriminalitetssigtede børn og unge 10

11 Figur 7 viser udviklingen af andelen af kriminalitetssigtede børn og unge i Bispehaven sammenlignet med de øvrige aarhusianske boligområder, som er at finde på regeringens liste over særligt udsatte boligområder samt Aarhus i alt. Der ses et markant fald i andelen af kriminalitetssigtede børn og unge i Bispehaven, hvor andelen i 1. kvartal 2008 lå på 10,2 % er den 2. kvartal 2012 faldet til 3,8 %. Fra at have den klart højeste andel kriminalitetssigtede børn og unge af de særligt udsatte boligområder er Bispehaven nu på det laveste, og ses der bort fra en begyndende negativ tendens fra 2. kvartal 2012 er andelen sågar ved at tilnærme sig niveauet for Aarhus i alt. Udviklingen fra 1. kvartal og 2. kvartal 2012 er imidlertid også en påmindelse om, at der fortsat er behov for en helhedsorienteret og koordineret kriminalpræventiv indsats. Den overordnede positive udvikling i forhold til kriminalitetssigtede børn og unge kan samtidig genfindes ved at se på statistikken for hærværk og indbrud/indbrudsforsøg, der er indikator for tryghed. Figur 8 viser, at andelen af hærværk og indbrud/indbrudsforsøg er faldet drastisk siden 3. kvartal , om end niveauet stadig er meget højt og på niveau med Gellerup/Toveshøj. Faldet i hærværk kan også registreres på Bispehavens hærværkskonto, som for 2010 og 2011 lå på henholdsvis ,- kr. og ,- kr., mens forbruget pr. 30/ er på ,- kr. Figur 8: Registreret hærværk og indbrud/indbrudsforsøg set i forhold til antal husstande 3 Registreringen af hærværk og indbrud/indbrudsforsøg foretages af afdelingens driftsmedarbejdere på vegne af Det boligsociale fællessekretariat og indrapporteres i BoSocData, hvor opgørelsen foretages som antal registrerede hærværkstilfælde og indbrud/indbrudsforsøg divideret med antal husstande i afdelingen. 11

12 En anden positiv udvikling er, at andelen af fraflytninger er faldet, hvilket også gør sig gældende for de øvrige særligt udsatte boligområder (se figur 9). En del af forklaringen skal muligvis findes i den finansielle krise, hvilket har gjort det vanskeligt for beboerne at flytte i hus, mens en anden forklaring er ændringerne af reglerne om fortrinsret 4. Sammenlignes Gellerup/Toveshøj og Bispehaven, ser vi et større fald over tid samt en noget lavere andel fraflytninger i Bispehaven på 9,2 % mod 14,5 % i Gellerup/Toveshøj. Sammenholdes dette med udviklingen illustreret i figur 7 og figur 8 kan en yderligere forklaringen på det større fald i fraflytninger i Bispehaven være en udvikling hen imod større tryghed pga. mindre kriminalitet, hærværk og indbrud/indbrudsforsøg og uroskabende adfærd. Figur 9: Registreret fraflytninger set i forhold til antal husstande Ovenstående bekræfter at der stadig er væsentlig udfordringer i Bispehaven, men ser vi på udviklingen på de udvalgte indikatorer ses samtidig en positiv tendens, som blandt andet må formodes at være et resultat af de i gangværende boligsociale og kriminalpræventive indsatser Bispehaven. 4 Pr blev reglen om fortrinsret ændret således, at beboere kun har fortrinsret til ledige lejemål inden for den boligorganisation, de er en del af. Tidligere havde beboerne fortrinsret til alle almene boliger inden for aarhusbolig på tværs af boligorganisationerne. 12

13 3.3. Boligsocial status og fremtidens Bispehaven Figur 10 er en såkaldt boligområdeprofil, som tegner et billede af den boligsociale status i Bispehaven relativt, i forhold til Aarhus i alt, på udvalgte boligsociale indikatorer. De faktiske procentandele og nominelle værdier fremgår i tabel 1. Boligområdeprofilen for Bispehaven er kendetegnet ved, at samtlige indikatorer er væsentlig eller markant højere end Aarhus Kommune i alt 5. Figur 10: Boligområdeprofil for Bispehaven *Faktorberegningen for unge som 15 mdr. efter afsluttet grudskole ikke er i gang med ungdomsuddannelse er baseret på tal pr. 1.kvartal 2012 ** Faktorberegningen for tryghed og trivsel er baseret på baggrund af et gennemsnit for 23 kvalitativt udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune, da statistikken ikke forefindes på aggregeret Aarhus niveau. Tabel 1: Andele på udvalgte boligsociale indikatorer jf. boligområdeprofilen Indikatorer Bispehaven Aarhus i alt Andel børn og unge under 18 år 32,2% (n= 750) 19,6% Andel kriminalitetssigtede unge 3,8% (n=14) 1,5% Andel unge som 15 mdr. efter afsluttet grundskole ikke er i gang med en 23,1% (n=10) 15,3% ungdomsuddannelse* Andel voksne udenfor arbejdsmarked 45,3% (n=646) 17,6% Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/sfo 39,6% (n=126) 10,7% Andel beboere med ikke- vestlig baggrund) 67,5% (n=1.573) 10,6% Andel hærværk og indbrud/forsøg på indbrud** 19,0% (n=167) 7,8 % Andel fraflyttede husstande** 9,2% (n=81) 11,8 % *Andel unge som 15 mdr. efter afsluttet grudskole ikke er i gang med ungdomsuddannelse er opgjort pr. 1.kvartal 2012 ** Indikatorværdierne for tryghed og trivsel er for Aarhus i alt er baseret på baggrund af et gennemsnit for 23 kvalitativt udvalgte udsatte boligområder i Aarhus Kommune, da statistikken ikke forefindes på aggregeret Aarhus niveau. 5 Faktoren for trivsel ligger under Aarhus i alt, men denne er beregnet på baggrund af en proxy for et gennemsnitstal for 23 udsatte boligområder. 13

14 Boligområdeprofilen og erfaringer viser, at der fortsat er mange barrierer for at opnå de langsigtede mål, der blev formuleret på Rambøl workshoppen i foråret 2011 (jf. afsnit 3). De peger på en række udfordringer og problemstillinger, der skal arbejdes med fremadrettet herunder den høje andel af kriminalitetstruede børn og unge, voksne beboere udenfor arbejdsmarkedet, unge uden ungdomsuddannelse og den større grad af utryghed (andel af hærværk). Det er disse indikatorer og problemområder, det boligsociale arbejde har mulighed for at påvirke via det kriminalpræventive arbejde rettet mod børn og unge, kompetenceløft til beboere (ift. uddannelse og jobsituation) og boligområdet generelt samt arbejdet med at skabe rummelige og inkluderende fællesskab. I sidste ende skal det boligsociale arbejde bidrage til at skabe et ressourcestærkt og modstandsdygtigt lokalsamfund, der kan udgøre et solidt fundament for beboerne og hjælpe dem til at opnå flere og bedre livsmuligheder. Effektmålene skal bruges til at monitorere og dokumentere den udvikling og kan således fungerer som redskab for det boligsociale arbejde. Samarbejdspartnere i lokalsamfundet Den boligsociale helhedsplan skal ses som en del af løsningen på udfordringerne i Bispehaven, men andre lokale parter, der ikke er skrevet direkte ind i aktiviteter i den boligsociale helhedsplan er også del af løsningen. De områdebaserede kriminalpræventive indsatser HotSpotcentret har igangsat 6, samt det kommunale Fritids- og Ungdomscenters tilbud (ungdomsklub, pædagogisk ledet legeplads og ungdomsklub) til områdets børn og unge bidrager også til det fælles mål, og her er et godt og nært samarbejde. Koordineringen af alle disse lokalområde baserede indsatser sker i Ledelsessamarbejdet i Bispehaven (LIB, jf. afsnit 6.1), hvilket sikrer fælles strategi og handling. I LIB en er den lokale distriktsskole Ellekærskole ligeledes repræsenteret. Skolen står overfor en større udfordring, da den i forbindelse med pågående skolebesparelser har været lukningstruet. Ellerkærskolen har dog fået mulighed for henover en 5- årig periode at skabe en positiv udvikling og bevise, at den formår at skabe en bred opbakning blandt distriktseleverne og deres familier. Der vil derfor også være et nært samarbejde med Ellekærskolen fremover, da det er i boligområdets interesse, at der er en god lokal folkeskole, der kan være med til at samle hele lokalområdet. En anden samarbejdspartner og et nært relateret projekt er Tryghedsprojektet i Bispehaven, der har til formål at foretage en kriminalpræventiv tryghedsrenovering af udearealerne i Bispehaven. Projektets første fase er en større forundersøgelse, skal afdække hvilke kriminalpræventive og tryghedsmæssige problemstillinger, der eksisterer i Bispehaven og blandt beboerne bl.a. ved en stor tryghedsmåling, der er udarbejdet i samarbejde med CFBU. Denne måling er baseret på en telefonisk spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle husstande i Bispehaven. Derudover suppleres med 6 Pr er HotSpotcentret engageret i Bispehaven ved de områdebaserede kriminalpræventive indsatser HotSpot Erhverv og Gadeplan. 14

15 kvalitative interviews med beboere, fagpersoner og interessenter og forskellige beboerinddragende metoder som tryghedsvandringer, beboerarbejdsgruppe, skriveworkshops m.m. 15

16 4. VISION OG MÅL I det følgende afsnit beskrives vores vision og mål med den boligsociale helhedsplan for Overordnet er vores vision at Bispehaven skal være et trygt og attraktivt boligområde. Rammen for at nå visionen og vores mål udgøres af vores tre værdier for det boligsociale arbejde i Bispehaven: Samarbejde: Det er i samarbejdet, at det boligsociale arbejde vil lykkes. Dette gælder i alle relationer: kommunale, frivillige, beboere samt øvrige aktører i nærområdet. Vi tror på, at vi med samarbejde kommer længst og bedst lykkedes med det boligsociale arbejde. Inklusion: Det boligsociale er et tilbud for alle beboere. Samtidig tror vi på, at alle har noget at bidrage med blot i forskelligt omfang og på forskellige niveauer. Anerkendelse: Det boligsociale arbejde anvender anerkendelse som metode (AI 7 ). Ved at have en anerkende tilgang til medarbejdere, samarbejdsrelationer, beboere og gæster tror vi på, at de boligsociale aktiviteter og tilbud vil være af en bedre kvalitet og skabe bedre resultater. For at vores aktiviteter skal kunne bidrage til at opnå vores vision, må vi stræbe efter en inddragende, inkluderende og anerkendende tilgang til det boligsociale arbejde. Vejen fra de boligsociale aktiviteter og op til visionen går via samarbejde og empowerment. Dette gælder også for strategien for Bispehaven generelt og for den firårige boligsociale helhedsplan specifikt Vision Den boligsociale helhedsplan skal på langt sigt opfylde vores vision for Bispehaven: Bispehaven skal være et trygt og attraktivt boligområde Visionen lægger sig dermed op af Aarhus Kommunes vision for de udsatte boligområder 8. Vi fortolker vores vision i tre mål for Bispehaven. Den boligsociale helhedsplan skal: 1) Reducere kriminalitet: Kriminaliteten i Bispehaven er faldende, men helhedsplanen skal medvirke til en yderligere reduktion af kriminalitet. Dette skal både henføres til den kriminalitet, som bliver begået i boligområdet, som den kriminalitet der bliver begået af beboere fra Bispehaven. Ved at reducere kriminaliteten i Bispehaven vil boligområdet i højere grad opleves som et trygt og attraktivt sted at bo og færdes. Vi måler effekten af, hvorvidt helhedsplanen har medvirket til at kriminaliteten er blevet reduceret på følgende indikatorer fra BoSocData: Hærværk og indbrud/indbrudsforsøg 7 AI står for Appreciative Inquiry, og er grundlæggende en anerkende metode, hvor fokus er på muligheder fremfor problemer. 8 At de udsatte boligområder udvikler sig til attraktive bydele med alsidig beboersammensætning og tryghed og trivsel for alle. 16

17 Kriminalitetssigtede unge Når/hvis tilgængeligt i BoSocData: Kriminalitetssigtede voksne Kriminalitetsanmeldelser i Bispehaven 2) Sikre og øge livsmuligheder for beboerne: Ved at beboerne ikke skal være hæmmet af f.eks. kriminalitetsdomme eller mangelende skolegang/kendskab til jobmarkedet. Og ved at vi vil tilbyde vore beboere muligheder for kompetenceløft, sprogundervisning, praktikforløb mv. Vi måler effekten af hvorvidt helhedsplanen har medvirket til sikre og øge livsmulighederne for beboerne på følgende indikatorer fra BoSocData: Unge der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole 24- årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Voksne uden for arbejdsmarkedet Voksne med helbredsbetinget overførelsesindkomster Når/hvis tilgængeligt i BoSocData: Skolefravær 3) Skabe rummelige fællesskaber: Alle i Bispehaven skal have oplevelse af at føle sig inkluderet og værdsat. Det boligsociale arbejde vil skabe arenaer, hvor beboere kan mødes om fælles interesser og aktiviteter på trods af og på tværs af forskelligheder. Vi måler effekten af, hvorvidt helhedsplanen har medvirket til at skabe rummelige fællesskaber for beboerne på følgende indikatorer fra BoSocData: Andel fraflyttede husstande Vi foretager en effektevaluering af helhedsplanen på baggrund af ovenstående indikatorer ved helhedsplanens udløb. Derudover vil det være muligt at se på den tilbagevendende tryghedsmåling (jf. afsnit 1.1) blandt beboerne, som gennemføres i forbindelse med tryghedsprojektet i Bispehaven. Se afsnit 6.2 Evaluering for uddybning Målhierarki for den boligsociale helhedsplan Figur 11 illustrerer målhierarkiet for den boligsociale helhedsplan for Bispehaven. Linjen leverancer deler figuren op i to dele. Over linjen er beskrevet formålet med helhedsplanen og under linjen er de faktiske aktiviteter/leverancer med dertilhørende resultatmål. Man bevæger sig ned ad i hierarkiet ved at spørge hvordan? og op ad i hierarkiet ved at spørge hvorfor? og målhierarkiet viser således sammenhængen og bevægelsen fra aktiviteter/indsatsområder og op til vision, og vice versa. 17

18 Hvorfor F.eks. er mange af aktiviteterne i indsatsområdet Børn, unge og familie primært sat i verden for at reducere risikoen for at børn og unge bliver kriminelle Hvorfor skal vi have kriminalpræventive aktiviteter rettet børn og unge i Bispehaven?, Det skal vi fordi det medvirker til at reducere kriminalitet, og Hvorfor skal vi reducere kriminaliteten? Det skal vi fordi det vil bidrage til at Bispehaven kan blive et trygt og attraktivt boligområde. Bevæger vi os ned ad i figuren, stiller vi spørgsmålet: Hvordan bliver Bispehaven et trygt og attraktivt boligområde? Det gør det bl.a. ved at reducere kriminaliteten og Hvordan reducere vi kriminaliteten? Det gør vi (særligt) ved at gennemføre forebyggende indsatser over for boligområdets børn og unge. Selvom målhierarkiet i visse tilfælde kan virke selvindlysende er det et vigtigt redskab til at illustrerer bevæggrundene for, at igangsætte de enkelte aktiviteter. På indsatsområdeniveau gennemføres effektmåling på baggrund af de udvalgte effektindikatorer, som peger hen imod opfyldelsen af de tre overordnede og indbyrdes forbundne mål for helhedsplanen (reducere kriminalitet, sikre livsmuligheder for beboere og sikre rummelige fællesskaber jf. forrige afsnit), mens der på aktivitetsniveau er udarbejdet målopfyldelsesskemaer med dertilhørende succeskriterier på leverancer, delleverancer og resultater (se afsnit 5. Indsatserne). Figur 11: Målhierarki for Boligsociale helhedsplan for Vision Bispehaven skal være et trygt og attaktivt boligområde Værdier: Samarbejde, inklusion og anerkendelse Mål Reducere kriminalitet Sikre livsmuligheder for beboerne Skabe rummelige fællesskaber Formål (forventede forandring) Konkrete mål Reducere kriminalitetstruede børn og unges risiko for kriminalitet Jobparatgørelse overfor børn og unge Brobygning til normaltilbud Bidrage til at flere kommer i beskæftigelsesrettede indsatser Give beboerne kompetenceløft Ressourceopbygning via frivillighed i lokalområdet Understørtte netværksdannelse for udsatte beboere Forbedre image via bedre kommunikationspraksis Hvordan Leverancer Indsatsområde Børn, Unge og Familie Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Udsatte grupper Image og kommnunikation Resultatmål (effekten måles på indsatsområde- og aktivtetsniveau Kommunikationstrategi Effektindikatorer Aktiviteter Pigeklub Hærværk og indbrud/ indbrudsforsøg Kriminalitetssigtede unge Ungdomsuddannelse (efter grundskole) Anmeldelser Juniorklub Funky Fredag Unge4Unge Plus Kompetenceløft Ungdomsuddannelse (efter grundskole) Ungdomsuddannelse (24- årige) Voksne uden for arbejdsmarkedet Skolefravær Lektiecafé Job4U Virksomhedscenter Hærværk og indbrud/ indbrudsforsøg Kriminalitetssigtede unge Kriminalitetssigtede voksne Anmeldelser Beredskab Andel fraflyttede husstande Helbredsbetinget overførelsesindkomst Smukt og Brugt Trivselshusets café Andel fraflyttede husstande Konflikthåndterin g og PTSDkursus 18

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Resumé...4 3. Baggrund...6 3.1. Kort om Herredsvang...6 3.2. Beboerne i Herredsvang...6 3.3. Boligsociale udfordringer...8

Læs mere

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé... 4 3. Baggrund... 6 3.1. Kort om Herredsvang... 6 3.2. Beboerne i Herredsvang... 6 3.3. Boligsociale udfordringer...

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Play 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende VIADEM er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA University College om tryghedsfremme:

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere