GLADE. Studiemateriale TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 21. MAR. 26. APR MAN. FRE. KL. 20, LØR. Kl. 17.

Transkript

1 Studiemateriale GLADE TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 21. MAR. 26. APR MAN. FRE. KL. 20, LØR. Kl. 17. BILLETBESTILLING TELEFON , MAN. FRE. KL DAGE UNG GRUPPE U. 25, 45.-/STK. En absurd komedie af Samuel Beckett

2 Indhold Kære Lærer - Om stykket - Vaner og forbrug bevidst eller ubevidst? - Motiver og rutiner Dette undervisningsmateriale behandler i forbindelse med forestillingen Glade Dage temaerne konsumsamfund, absurd teater, vaner og rutiner samt motiver i forestillingen. Materialet er udarbejdet med henblik på at se og arbejde med forestillingen på Teatret ved Sorte Hest, og kan benyttes enten som forberedelse til forestillingen, eller til at bearbejde den efter at have set den. Du kan benytte hele teksten eller dele af den, og kan frit vælge at benytte de spørgsmål og opgaver, der er udarbejdet. Forestillingen henvender sig til studerende ved STX, HF og VUC, og er relevant for fagene drama, samfundsfag, historie, psykologi og dansk. Vi ser frem til at kunne byde dig og dine elever hjerteligt velkommen på Teatret ved Sorte Hest til en hyggelig og lærerig aften. God læsning, og rigtig god fornøjelse med forestillingen! Vesterbrogade 150, 1620 København V tlf Medvirkende: Sarah Boberg & Paw Henriksen Iscenesættelse: Maria Walbom Vinterberg Scenografi: Marianne Nilsson Oversættelse: Klaus Rifbjerg Studiemateriale: Bjørn A. Gunnarsson

3 Om stykket Før jeg går i dybden med emner og temaer i stykket, vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvilken betydning Samuel Beckett havde for teater som disciplin, og ikke mindst hvor Glade Dage placerer sig i forhold til tidligere teater og det absurde som genre. Men først vil jeg bringe et citat fra Martin Esslin. Han har skrevet et værk med titlen Det Absurde Teater, hvori han forsøger at samle betydninger og meninger af det absurde teater, og dermed forklare hvad dette går ud på, og hvorfor det kan kategoriseres under en fællesbetegnelse. Martin Esslin skriver således om det absurde teaters virkemidler: At forkaste nemme løsninger og trygge illusioner kan være smertefuldt, men det efterlader en følelse af frihed og lettelse. Og det er derfor, i sidste ende, at det absurde teater ikke fremprovokerer fortvivlelsens tårer men en befrielsens latter. Glade Dage kan ses som både en komedie og en tragedie. Men hvis man ser på den som komedie, forstår man, at Esslin har ret. Man kan le befriende, vel vidende at man ikke befinder sig selv i en lige så håbløs situation som hovedpersonen Winnie. Samtidig må man dog også have i baghovedet, at det ikke skal forstås som en simpel ligning, hvor Winnie intet til fælles med os andre har. Det er nemlig for nemt blot at forkaste enhver sammenligning mellem hendes situation og det liv man selv lever, hvilket vil fremgå af materialet, som jeg her har udarbejdet. Becketts stykker havde en chokerende effekt på hans samtid, fordi den bryder med det realistiske teater. Dette er også en af grundene til, at Esslin skriver, at man skal kunne se det humoristiske og ikke kun det tragiske i hans skildringer af menneskets vilkår. At genren har fået titlen absurd teater giver god mening når man ser de forskellige teaterstykker, der menes at høre til denne genre. Og det giver også mening når man tænker på, at synonymerne til absurd er f.eks. fordrejet og grotesk. Winnies situation i Glade Dage er grotesk, og virkeligheden er fordrejet, så dette stykke må siges at passe godt til genren. I det følgende studiemateriale håber jeg på, at kunne hjælpe dig, kære lærer, til at videreformidle til dine studerende, hvorfor Samuel Beckett, som repræsentant for det absurde teater, så præcist beskriver virkeligheden, uden at gøre det gennem realisme. Jeg vil ønske dig, god læselyst, og god fornøjelse med at dykke ned i det absurde teaters forunderlige verden, hvor tingene virker både klare og forvrængede på en og samme tid, og hvor intet kun er, hvad det giver sig ud for at være.

4 Vaner og forbrug - bevidst eller ubevidst I dette kapitel vil jeg give en kort introduktion til begrebet konsumsamfund, og derefter sætte det i sammenhæng med tv-serien Mad Men. Denne sammenhæng er relevant fordi serien omhandler fremkomsten af konsumsamfundet, og som du senere vil kunne læse, har det relevans for hovedpersonen Winnies opførsel, som hun sidder fanget i møgbunken. Er vores dagligdag styret af vaner og rutiner? Og er vi påvirket udefra når vi udfører disse vaner og rutiner? Dette er spørgsmål, som tages op til debat i Glade Dage. Men det er også spørgsmål der er stillet og undersøgt af en række kultur- og samfundsteoretikere fra ca og fremefter. Når det er fra dette tidspunkt i historien, skal det ses i lyset af, at der i 1950 erne og 60 erne opstår det, der populært kaldes konsumsamfundet, hvor folk i den vestlige verden over en bred kam får adgang til flere og billigere forbrugsvarer. Det er bredt anerkendt, at denne øgede adgang til forbrugsvarer giver en ændret adfærd, og teoretikerne forklarer, hvordan mennesker fra dette tidspunkt kan kaldes for konsumenter og forbrugere. En søgning på hjemmesiden giver os følgende forklaring af ordet konsumsamfund: samfund der er præget af en livsstil hvor forbrug og tilfredsstillelse af materielle behov spiller en meget vigtig rolle. Det bemærkes samtidig i parentes, at det ofte bruges nedsættende, og at et gangbart synonym er forbrugersamfund. Det bemærkes, at forbrugeradfærden medfører, at de store producenter i højere grad kan diktere folks adfærd ved at skabe behov, som tidligere ikke har været til stede hos folk. De får med andre ord folk til at ville eje materielle genstande i et helt nyt omfang end tidligere. Det som teoretikerne kritiserer, er således den måde mennesket - bevidst eller ubevidst giver afkald på deres individualitet ved at lade sig kontrollere af reklamer og materielle varer. På den anden side af denne kritik af konsumsamfundet finder vi Michel de Certeau, som er en anerkendt fransk kulturteoretiker og specialist i menneskets brug af det urbane rum. De Certeau ser ikke så dystert på fremkomsten af store multinationale selskaber, og mener ikke at menneskeheden, på den måde som andre beskriver det, lader sig kontrollere i sine dagligdagsrutiner. Han er kendt for en teori, hvor han skelner mellem taktikker og strategier i hverdagen. Strategier kan bedst udlægges som de markedsføringskampagner store selskaber typisk benytter sig af for at præge og påvirke mennesker. Alle Opgave (efter stykket) Del jer op i grupper, og tal om enten en forhistorie til Winnie og Willies situation, eller hvordan historien fortsætter efter stykket er slut. Opfør herefter jeres historie for klassen. Forklar desuden, hvorfor i har begyndt eller fortsat historien som i har. (Hvis du som lærer vælger at bruge denne opgave før dine elever har set forestillingen, kan du give dem følgende indledning til opgaven: En sovende midaldrende kvinde ved navn Winnie sidder under en bagende sol i en bunke af jord og møg, hvor hun er begravet op ti livet. Hun har en sort indkøbspose og en parasol ved siden af hende. Hendes mand Willie bor i et hul i jorden ved siden af bunken. En klokke ringer, og Winnie vågner. Hun kigger op og siger så ).

5 store enheder firmaer, kommuner, stater, mm. vil benytte sig af strategier i større eller mindre grad. På den anden side beskriver han taktikker som menneskets modsvar til disse strategier. Han mener at mennesket ikke så let lader sig påvirke eller styre af de overordnede strategier, men at vi gennem en konstant og ofte ubevidst skabelse af taktikker, vælger vores egen vej gennem livet. Pointen med denne teori er at vise, at mennesket er et opfindsomt væsen, der ikke lader sig begrænse, pådutte meninger eller styre af reklamer. Et moderne kulturelt fænomen der beskæftiger sig med konsumsamfundet, er den amerikanske Tv-serie Mad Men. Denne serie handler om fremkomsten af PR- og reklamebureauer i USA fra 1960 og fremefter. Vi følger hovedpersonen Donald Draper, der under krigen i Korea har stjålet en død soldats identitet. Hans største talent i livet er at kunne komme op med og sælge reklameideer, og dermed tjene penge til sit firma og til de store masseproducerende selskaber. Den giver et godt tidsbillede, især på grund af at den inkorporerer virkelige hændelser i handlingsforløbet. Selvom vi sjældent får vist effekten af de reklamer, som hovedpersonen og hans hold af kreative folk opfinder, så bliver vi præsenteret for en række af de grundlæggende ideer, der er med til at udgøre fremkomsten af konsumsamfundet. Især bliver grundargumentet bag en god reklamestrategi gentaget utallige gange: Det er meningen at reklamen skal få folk til at føle, at de ikke kan undvære / leve uden det pågældende produkt. Uden at skulle gå for meget i dybden med serien Mad Men, er det interessant at fremhæve, at hovedperson lever en løgn fordi han har påtaget sig en anden mands identitet på samme måde kan man desuden sige, at han lever af at sælge løgne. Det må således konkluderes, at uanset om man tror på mennesket som konsument og forbruger eller som frit tænkende individ med taktiske evner, så er Becketts udlægning af mennesket i Glade Dage gennem Winnie og Willie et indspark i denne debat. I det følgende afsnit vil jeg gå mere i dybden med, hvordan man i stykket kan se at Winnie er fastholdt i en dagligdag præget af rutiner. Desuden vil I kunne læse om motiverne benyttet af Beckett til at skabe en forestillingsverden, der er nødvendig i og med at han som absurd dramatiker ikke opererer med realisme som fremstillingsform.

6 Motiver og rutiner Glade Dage er som de fleste af Becketts stykker kendetegnet ved at adskille sig radikalt fra realistisk teater. Der er eksempelvis ikke nogen tydeligt fremskridende handling, og det er ikke muligt at identificere en begyndelse, en midte og en slutning. Derved får tilskueren det indtryk, at den handling han eller hun oplever, blot er et udsnit af en hverdag, der ikke ændrer sig, og dermed er på samme måde både før og efter selve handlingen foregår. Dette giver en følelse af et handlingsmæssigt limbo, hvor alle handlinger gentager sig i en uendelighed, og dermed bliver ligegyldige. Hovedpersonen Winnie lader ikke depression og mismod komme ind på livet af hende. Hun er fanget i en håbløs situation, fordi hun sidder uhjælpeligt fast i bunken af jord og affald. Hendes mand vil ikke i kontakt med hende, og ingen kommer forbi og forsøger at hjælpe hende op. Alt dette til trods holder hun sit humør oppe ved at gentage de daglige rutiner. Det er disse rutiner, der fastholder hende i en tilknytning til livet. De er desuden en kommentar til den måde vi mennesker lever vores liv på, og glemmer at nyde at eksistere, fordi vi har for travlt med ligegyldige rutiner. Døden vil for alle en dag være forestående, og så er det for sent at begynde sin eksistens. Dette er blot nogle af de pointer man kan uddrage af Becketts stykke Glade Dage. Udgangspunktet for Becketts stykker er dystre universer ofte læst som post-apokalyptiske verdener. Men samtidig med at vi skal have ondt af personerne, inviteres vi også til at holde med dem i kampen mod ligegyldigheden, i kampen mod den absurde verden. Lad os nu se nærmere på et motiv, der kan forklare Winnies trang til rutiner i et ellers fremtidsløst liv. Klokken / uret er et motiv, der kan hjælpe os til at forstå Winnies fokus på vaner og rutiner, fordi det kan forstås på en række måder. Det er helt konkret det ur der ringer, når hun skal vågne. Desuden refererer hun til den som noget der snart kan ringe. Her kan det forstås som en klokke i kirken, der ringer for at annoncere hendes død. Som en tredje ting kan det være en metakommentar til teaterstykket hun selv er skrevet ind i, eftersom hun siger det kort før første akt slutter, og at det derfor er klokken der skal ringe folk ind til anden akt. Uanset hvilken tolkning af klokken vi vælger at fokusere på som den primære, så er de alle tre noget som henviser tilbage til ting vi kender fra hverdagen. Klokken som vækkeur og som tidsangiver er den mest almindelige, og klokken som indikator for anden akt i teatret er mere for et segment, men i og med at det er i et teaterstykke er alle tre udlægninger legitime. Jo længere vi kommer i stykket, jo mere hører vi om klokken. Dette underbygger udlægningen af klokken som en kirkeklokke, der Opgave Lav en liste over ting du i din dagligdag gør eller laver som faste rutiner. Fortæl om dem i plenum, og tal om hvilke der er absolut nødvendige for hverdagen, og hvilke der kan undværes. Tal desuden om i er bevidste om disse rutiner, eller om de bliver gjort ubevidst og ud af vane. Spørgsmål Hvor synes I, at jeres egne observationer af rutiner og vaner passer ind i kulturteoretikernes ideer? Gør i ting, som er blevet styret af ydre forhold, eller er jeres dagligdag præget af bevidste og /eller ubevidste taktikker?

7 skal varsle om det dystre og om døden. (Til allersidst ringer klokken, og det understreges at den ringer kraftigt. Den er altså det tætteste på den har været siden stykkets begyndelse). Næste spørgsmål der melder sig er så; hvorfor er det relevant at forstå, at motivet klokken har forskellige meninger? Er det ikke nok at vide, at det refererer til hendes vækkeur? Svaret er, at det måske er nok, hvis man kun ønsker at forstå stykket rent overfladisk, og dermed ikke få en række underelementer med. Og netop dette strider imod meningen med det absurde teater. Fremstillingen af virkeligheden skal nemlig ikke være realistisk, og man skal ikke kunne overføre det direkte til ens eget levede liv. Motiverne er derfor også komplekse og har mange tolkninger. Det absurde kendetegnes desuden ved med Martin Esslins ord at opnå en sammensmeltning af emnet og den form hvori det udtrykkes. Dette betyder, at fordi det absurde teater behandler temaer og emner der skal afspejle skæve eksistenser, må formen også være derefter. Et motiv som klokken bliver således lige så skævt eller absurd som selve scenografien og opsætningen er det. Et andet motiv der dukker op i forestillingen er døden. Det ligger hele tiden underforstået, at den er forestående. Det er der som sådan ikke noget kuriøst i, eftersom døden er forestående for alle mennesker. Derfor må vi se på den ud fra de referencer der er til den, da det kan give os en indikation af, hvilken betydning døden ellers har. Der refereres til døden et utal af gange i teksten. Det sker både gennem tale, sange og handlinger. Når der refereres til den gennem tale, er det ofte indirekte, og derved gennem indikationer af, at der er tale om døden om menneskets endeligt. Her er et eksempel fra manuskriptet: og med det mener jeg [ ] at jeg løber tør for krudt. Og her er et andet eksempel: Du skal væk, Willie. Ikke Willie? [ ] Du skal væk snart, ikke Willie?. Og her er et tredje eksempel: hvis jeg ikke var fastlåst her [ ] ville jeg stige op i det blå. Dette er alle tre eksempler, hvor der ikke tales direkte om døden, men hvor man kan se det som metaforer for det at dø. Ud over disse indirekte sproglige referencer, er der desuden de mere eller mindre åbenlyse handlingsreferencer. En af disse handlingsreferencer er, at Willie undervejs bryder ud i en begravelsessalme, som man vil forbinde med død qua ens egne erfaringer som menneske. Hvem han synger den for er ikke indikeret, derfor må vi formode, at han synger den for enten sig selv eller Winnie eller måske dem begge to. Men fordi det er Winnie der er håbløst fanget, giver det umiddelbart mest mening at læse det som at han synger en begravelsessalme for Winnie, og dermed forudser hendes død. Spørgsmål (Efter stykket) Er Winnie modig eller kujonagtig i sin fastholdelse af de daglige rutiner? Hvem har mest magt i ægteskabet? Og kommer det til udtryk i opbygningen af scenografien? Hvad tænker i om Winnies glade tanker? Får det Jer til at føle sympati eller antipati for hende, at hun stædigt forbliver glad og optimistisk? Hvad tror i Willie tænker mens Winnie fortsætter sin monolog gennem stykket? Skriv evt. en indre monolog for Willie.

8 Grunden til at døden som motiv er så uhyre interessant i denne forestilling er to ting. For det første fordi Samuel Beckett arbejder med temaet døden, og i sine forestillinger skriver om indholdsløse eksistenser, der uden selv at indse det, blot venter på at dø. For det andet er det interessant, fordi det viser at Winnie ligesom den tidligere omtalte Donald Draper lever en løgn. Gennem sin stædige fastholdelse af livets rutiner og vaner lyver hun over for sig selv, ved ikke at ville benævne det unægtelige endeligt, som vil komme til hende når jordbunken har opslugt hende fuldstændigt. Desuden er det relevant at nævne, at Winnie i dette stykke symboliserer mennesket som konsument og forbruger i det moderne konsumsamfund. Det gør hun gennem sin stædige fastholdelse af rutiner, der alle er knyttet til materielle genstande, der kan aflede hendes opmærksomhed fra den håbløse situation hun er fanget i.