SKRIBØSERNE STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 23. NOV. 18. DEC MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL 17.

Transkript

1 STUDIEMATERIALE SKRIBØSERNE TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 23. NOV. 18. DEC MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL 17. BILLETBESTILLING TELEFON , MAN. FRE. KL UNG GRUPPE U. 25 ÅR /STK.

2 Indhold Kære Lærer Dette studiemateriale behandler i anledningen af forestillingen Skribøserne temaerne ligestilling og kønsroller, samt tager fat i en diskussion om hvorvidt Om forestillingen Biografier Kønsroller Uddrag fra brevene Social konstruktionisme kønsroller er en social konstruktion eller ej. Studiematerialet kan inddrages i fagene dansk, historie og drama eller som led i anden undervisning i andre fag. Rigtig god læsning, og god fornøjelse med forestillingen!

3 Skribøserne Skribøserne er en komisk dramamontage, der tager udgangspunkt i en næsten livslang brevveksling mellem forfatterinderne Tove Ditlevsen og Ester Nagel. Såvel dialoger som monologer er inspireret af eller direkte taget fra enkelte breve mellem de to forfatterinder. Ved gennemlæsning af brevene indser man, at de to kvinder har måttet kæmpe med mere end blot almindelige hverdagsudfordringer som at passe hus og hjem. Tove Ditlevsen kender vi i dag som en fast bestanddel af den danske litteraturscene, hvorimod Ester Nagel ikke umiddelbart har opnået samme niveau af anerkendelse. Ikke desto mindre var deres hovedformål at blive anerkendte som forfatterinder og det på trods af deres status som kvinder og husmødre. Vidt forskellige baggrunde forhindrede ikke de to damer i at fastholde et venskab gennem mere end 30 år. Forestillingen behandler temaerne ligestilling og kønsroller, der den dag i dag stadig er omdiskuteret og kontroversielt. Men yderligere tager forestillingen fat i dilemmaet og problemerne med at balancere en karriere, og samtidig få tingene til at fungere på hjemmefronten, hvilket også er aktuelt i dagens Danmark både for kvinder og mænd. Medvirkende: Ditte Gråbøl Merete Hegner Iscenesættelse: Asger Bonfils Manuskript: Leif Petersen Scenografi: Vesterbrogade 150, 1620 København V Rebekka Bentzen Studiemateriale: Bjørn A. Gunnarsson

4 Tove Ditlevsen livet som inspirationskilde I dag er Tove Ditlevsen bredt anerkendt som en af det 20. århundredes store danske litterære personligheder. Men som med så mange andre, var det ikke tilfældet i hendes samtid. Hvorfor anerkendes den gode kunst ofte først i eftertiden, og ikke mens kunstneren lever? Grundene kan være utallige, men for Tove var en af grundene, at hun var en kvinde. Som person levede hun et omskifteligt liv. Dette bevidnes ikke mindst af hendes mange ægtemænd hele fire ægteskaber nåede hun i løbet af sit liv. For Tove blev livet en konstant søgen efter stabilitet i form af det perfekte ægteskab, muligvis for at have overskud til skriveriet, som blev en stadig større del af hendes liv. Derfor er det også naturligt, at Toves egne erfaringer fylder meget i såvel hendes digte som i hendes prosaiske skønlitteratur ikke mindst i det mest kendte værk Barndommens Gade. Toves position i dansk litteratur understreges desuden af, at hun har været inspirationskilde for flere kvindelige forfattere og dramatikere, herunder Line Knutzon og Naja Marie Aidt. Det er dog ikke til at komme udenom de mere dystre sider af Toves liv. Først og fremmest tilbragte hun af flere omgange tid på hospitalet Sankt Hans, hvor hun skulle kureres for sindssyge. Dernæst var hun af flere omgange indlagt på grund af stofmisbrug. De to ting kan kædes sammen, men kan også anskues hver for sig. Diagnosen som sindssyg var ikke noget Tove skammede sig over eller tog afstand fra, fordi det gav hende et frirum fra den svære hverdag, der ofte var præget af drømmeri og forstillelse. Drømmeriet ses blandt andet i Toves stædige fastholdelse af, at hun blev født i 1918, og dermed løj sig selv et år yngre. TOVE IRMA MARGIT DITLEVSEN , dansk digter og forfatter, født og opvokset på Vesterbro i København. Medstifter af UNGE KUNSTNERES KLUB, og hyppigt udgivet i VILD HVEDE og ALT FOR DAMERNE. Mest kendte værk er BARNDOMMENS GADE, der udkommer første gang i 1942, og er kendetegnende for Tove Ditlevsens realistiske stil, der tager udgangspunkt i hendes egne erindringer og oplevelser.

5 Ester Nagel husmor og skribøse Af de to kvinder portrætteret i forestillingen står Ester Nagel lidt i baggrunden i forhold til kendisfaktor. Men ikke desto mindre har hun et imponerende forfatterskab bag sig. Hun udmærkede sig især i to genrer noveller og hørespil til radioen. I modsætning til brevveninden var Ester noget mere optaget af kampen for kvinders rettigheder, hvilket kan skyldes hendes famøse ægteskab med Halfdan Rasmussen. Med en ægtemand der var en af de helt store personer indenfor dansk litteratur, kan man forestille sig de kvaler, Ester har haft ved dels at forsøge at blive bemærket og dels at blive anerkendt som forfatter. Hun skriver i en humoristisk fabulerende stil, der tager udgangspunkt i virkeligheden og krydrer den med fantastiske elementer. Den humoristisk og absurde fremstilling af virkeligheden fungerer som et værn mod den fornuftige, moderne hverdag. Ester Nagel havde en skarp dramatisk pen, hvilket kom både Danmarks Radio og mindre turnerende teatre til gode. Emnerne i Esters dramatik tog udgangspunkt i spørgsmålet om kønsroller og ægteskab, og blev dermed endnu en indikator for hendes stærke holdninger til især kampen for kvindernes frigørelse. ESTER MERETE NAGEL , dansk novelle og manuskriptforfatter, født i Stockholm men opvokset i både Berlin og København. Hyppigt udgivet i VILD HVEDE leverandør af hørespil til DANMARKS RADIO. Tager i sit forfatterskab ofte fat i det besværlige ved at være husmor og forfatter. Ester Nagel kendetegnes også ved sine tekster med politiske emner samt hendes stærke holdninger til kønsroller.

6 Kønsroller dengang og nu Spørgsmål: Ordet kønsroller er først blevet en del af sproget i 1900-tallet. Grunden til dette skal findes i, at opdelingen mellem kvinders og mænds liv ikke har været udsat for samme debat tidligere i historien. Det klassiske billede af manden som forsørger, og kvinden som den, der passede hus og børn, har været svært at sætte spørgsmålstegn ved. Deraf er der udsprunget en samfundsopfattelse, hvori kvinden ses som den der har lettest ved omsorg, og er styret mere af sine følelser. I modsætning dertil har manden i størstedelen af historien været set som den fysisk stærke, der har været i stand til at handle og agere rationelt, og ikke lade sig styre af følelser. Hvorfor kønsroller? Roller kønnene imellem har været den nemme mulighed for at stille to grupper af mennesker i et modsætningsforhold, og det har samtidig været det nemmeste at identificere sig med for henholdsvis kvinderne og mændene. Dermed har det båret præg af en række samfundsinteresser, samtidig med at det har kunnet fungere som politisk middel. Men i takt med at velfærdssystemet blev implementeret, og uddannelsen og adgangen til arbejde blev gjort fri, begyndte de traditionelle kønsroller at blive nedbrudt. Daginstitutioner overtog ansvaret for at passe børn, og kvinders arbejdskraft var nødvendig, hvis velfærdssystemet skulle kunne fungere. Det er et eksempel på, hvordan det politiske system kan være med til at styre den offentlige mening. Fremkomsten af velfærdsstaten har i dag derfor ført til en vidt udbredt opfattelse af, at kvinder er om ikke ligestillede med mænd blevet givet samme muligheder for at efterstræbe en karriere som mænd. For mange samfundseksperter hænger nedbrydningen af kønsroller sammen med den post-moderne æra, hvor faste identiteter ikke længere er en naturlighed, og hvor mennesket selv er i stand til at skabe sin identitet. De to roller kvinde og mand er derfor blevet erstattet af en lang række sub-roller, som for de flestes vedkommende er mulige at påtage sig både som kvinde og som mand. Hvordan betragter I kønsrollerne i vores samfund i dag? Og hvad gør sig gældende for vores samfund? Hvordan møder i kønsroller i Jeres hverdag? Har I nemmere ved at identificere Jer med en af samme køn end en af modsatte køn? Forklar hvorfor eller hvorfor ikke? Undersøg: Hvad er kendetegnende for det post-moderne? Følgende områder kan undersøges: kunst, samfund og familien.

7 Uddrag fra brevene Opgave: Jeg forestiller mig nemlig, at der rundt omkring på Sjælland findes en del åndeligt beslægtede væsner, der er gift med idioter og går og bliver dummere og dummere af børn og opvask. Kunne du ikke tænke dig at besøge mig en dag sammen med børnene, saa kunne vi drøfte vore fælles husmoderlige problemer. Når vi engang er døde og meget berømte (jo, det bliver man når man er død), så vil vor interessante og opbyggelige korrespondence kunne udgives og sælges til betryggelse for vore børns alderdom. Man vil finde ud af at du i virkeligheden har et mægtig fint humoristisk talent men i levende live blev holdt nede af en vis Hr. Rasmussen, der selv med et vist held forsøgte sig i branchen, og man vil endvidere opdage at jeg i grunden blev mægtig overvurderet Egentlig føler jeg mig som et skrækkeligt luksusdyr, en flittig mands uproduktive kone, som iført en dyr rød frakke (figur, og la la!) rejser til Norge på en billet, som manden har betalt, og ferierer på et hotel, som manden osse kommer til at betale. Det er den slags ting, som er yderst behagelige, og i det lange løb påfører en de forfærdeligste mindreværdskomplekser. Jeg forudser, forstår du, at jeg en dag fremtræder som: Fru forfatter Halfdan Rasmussen. Og det er gyseligt! For alt hvad der så er blevet tilbage af mig, er dette lille uhyggeligt lovformelige og anonyme og selvudslettende fru. Man fornemmer i disse fire uddrag den tone, med hvilken brevene er skrevet. Samtidig giver det også et indblik i, hvor åbenhjertige og bramfri de to kvinder tillod sig at være. De tre første citater er skrevet af Tove, og vi ser tydeligt, hvordan hun kæmper med en hverdag, der i hendes øjne er drønkedelig. Den består af husmoderlige problemer, og indebærer en fordummelse på grund af børn og opvask. Det tredje citat viser os, hvordan Tove kæmpede med at bevare sin egen selvtillid, hvilket også kan kædes sammen med hendes gentagne indlæggelser på psykiatrisk hospital. Undersøg fremstillingen af kønsroller i andre tidsperioder. Diskuter forskellene mellem kønsroller i forestillingen og de andre tidsperioder i finder. Kender i andre dramaer eller fortællinger, hvor kønsroller er et centralt tema? Tal om, hvilke forskelle I oplever i fremstillingen af kønsroller. Opgave: Hvilket billede giver citaterne af kvindens rolle i 50 erne. Hvordan relaterer det til kønsroller i dag? Tal om deres skrivemåde og ordbrug virker det teatralsk, dybtfølt eller noget helt tredje? Begrund hvorfor!

8 Det sidste citat er skrevet af Ester, og viser hendes modstand mod at blive en anonym, borgerlig frue, og hendes frygt for litterært og personligt at stå i skyggen af hendes ægtemand Halfdan Rasmussen. Men det viser samtidigt også en afhængighed, da han i datidens sprog er i stand til at underholde hende og hjemmet. Kedsomheden og ironien til trods, ønsker de to kvinder ikke at være frontkæmpere for kvinders rettigheder. Tværtimod bevarer de fødderne på jorden, og accepterer de eksisterende forhold som grundvilkår for deres tilværelse hvilket netop kan lade sig gøre, fordi de har brevene som medie til at udveksle meninger om, hvor absurde og højest irriterende disse vilkår er. Kønsroller social konstruktionisme eller? I slutningen af det 20. århundrede dukker en teoretisk retning op med titlen social konstruktionisme. Ifølge denne teoretiske retning, er alt hvad vi omgiver os med i vores hverdag produkter af det sociale samvær mellem mennesker. Der er især fokus på de ting, som vi tager for givet, og anser for at være naturlige og skæbnebestemte. Ved at sætte fokus på dette aspekt af den menneskelige hverdag, mener social konstruktionisterne, at det er muligt at tage alt op til diskussion, og at der ikke nødvendigvis findes nogle endelige videnskabelige sandheder. Et aspekt af hverdagen, som social konstruktionismen stiller spørgsmålstegn ved er opdelingen i køn og dermed følgende kønsroller. Argumentationen bunder i, at de to køn mand og kvinde kunne være udfoldet på en anden måde end tilfældet er. Dermed ville de klassiske kønsroller også have set anderledes ud, og kønskampen ville måske ikke have været relevant. Argumentationen henter inspiration fra andre menneskelige kulturer, hvoraf nogle er mere matriarkalsk funderede, hvilket står i kontrast til den vestlige verden. Men er det nu også relevant at stille spørgsmålstegn ved kønnene, når nu de er blevet udviklet gennem mange tusinder af år? Kritikken af social konstruktionismen tager udgangspunkt i, at menneskeheden konstant søger at optimere sine sociale omgangsformer, og at kønnene og kønsrollerne dermed har været specifikke men også nødvendige for de enkelte historiske perioder.

9 Samtidig bliver der argumenteret for, at vi mennesker er organiske og biologiske væsener, der trods alt er underlagt naturens love, og dermed konstant støder på begrænsninger i forhold til hvilke muligheder vi har. I forestillingen giver de to kvinder gentagne gange udtryk for, at de mener visse sociale former er forkerte, eksempelvis når Tove udbryder: Hvorfor er det kun kvinder der må græde?. Dette eksempel kunne sagtens være et, som social konstruktionisterne ville drage frem for at påpege det absurde ved de konstruerede kønsroller. I vor tid er det efterhånden blevet mere acceptabelt for mænd at vise følelser, bl.a. ved at græde. Men man kan spørge sig selv, om det nu også er så udbredt, som man forestiller sig?