Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx

Transkript

1 Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr

2 Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx Denne publikationen er et særtryk af Internetpublikationen med samme titel, som indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr Redaktion og tilrettelæggelse: Lars Thorup, fagkonsulent, Uddannelsesstyrelsen Serieredaktion: Werner Hedegaard, DEL Omslag: Kontrapunkt A/S 1. udgave, 1. oplag, oktober 2003: 1300 stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for gymnasiale uddannelser. Publikationen er et særtryk og yderligere eksemplarer kan ikke bestilles. Publikationen kan frit downloades fra Internetadressen: Repro og tryk: Kopicentralen, Undervisningsministeriet Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 2003

3 Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx Uddannelsesstyrelsens håndbogspublikationer nr

4 Forord Udbredelsen af internettet på htx skolerne og elevernes private netadgang har været en stor gevinst for adgang til informationer. Internettet har på mange måder demokratiseret adgangen til viden og oplysning og derfor kvalificeret projektarbejdet. Men internettet har også skabt en række problemer med selvstændighedsniveauet ved projektundervisning. Det er meget nemt, undertiden for nemt, at sammenstykke sit projekt fra diverse internetkilder og foregive at det er et selvstændigt produkt. I så fald er der tale om et plagiat, hvor hovedparten af selvstændigheden ved arbejdet består i, elektronisk at klippe og klistre fra diverse internetkilder, eller hente et afsluttet projektarbejde fra en database. Der er ikke lavet systematiske undersøgelser af problemets omfang ved htxuddannelsen, men både lærere og censorer beretter, at problemet er synligt og i vækst. I dette råd og vink hæfte gives der vejledning i, hvordan problemet kan imødegås i den daglige undervisning, hvordan plagiat mere systematisk kan afsløres og håndteres, og hvad sanktionen skal være, hvis der er tale om plagiat i forbindelse med eksamensprojekter. Råd og vink hæftet er udarbejdet af fagkonsulenterne: Kirsten Frandsen Lars Kjær Hansen Lars Thorup.

5 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlaget...6 Informationssøgning og kildekritik...8 Ophavsret og droit morale...9 Citat, kildeangivelse og plagiat...10 Grænsen mellem selvstændighed og plagiat...12 Inspiration og plagiat Mistanke om plagiat IT hjælpemidler til kontrol af projektet...15 Skoda...16 Studienet.dk...17 Dokumentsammenligning...18 Automatisk søgning på internettet Sanktioner i undervisning og ved eksamen...21 Undervisning...21 Eksamen Kilder, citater, noter og litteraturliste Råd og retningslinjer om afskrift og plagiat Yderligere litteratur...27 Råd og vink om afskrift og plagiat side 5

6 1. Regelgrundlaget Neden for er anført gældende regler som finder anvendelse i forbindelse med råd og vink hæftets emner. Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni Censorerne skal 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse. Stk. 2. Finder censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen med kopi til Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen. Skolen videresender indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. 13. Skolen fastsætter et eksamensreglement og sikrer, at alle eksaminander, eksaminatorer, eventuelle tilstedeværende censorer og eventuelle tilsynsførende er bekendt med eksamensreglementet. Stk. 2. Reglementet skal omfatte: 4) Regler om snyd og om konsekvenser for eksaminander, der gribes i forsøg herpå. 14. Stk. 3. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte eksaminands præstationer kunne bedømmes individuelt. 15. Stk. 6. En eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. Råd og vink om afskrift og plagiat side 6

7 Stk. 7. Skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin inden for reglerne i 39. Stk. 8. Når det konstateres, at en besvarelse ved en prøve, jf. 14, stk. 1, uretmæssigt ikke er udarbejdet af eksaminanden, eller at væsentlige dele er afskrift fra ikke-angivne kilder, eller at eksaminanden i øvrigt uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. En eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni Skolen indstiller eleverne til eksamen ved afslutningen af uddannelsen. En elev kan normalt kun indstilles til eksamen, hvis eleven har deltaget i undervisningen, har afleveret de skriftlige arbejder og har fået arbejderne godkendt af de pågældende lærere, i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt, jf Stk. 2. Hvis de bedømmende er principielt og væsentligt uenige om bedømmelsen af en besvarelse af en skriftlig prøve eller større skriftlig opgave, kan de indberette bedømmelsen til Undervisningsministeriet, idet de hver afgiver en redegørelse og deres begrundede karakterforslag. Ministeriet kan da træffe afgørelse om, at der skal ske ny bedømmelse, eventuelt ved en opmand. Htx-bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 524 af 15. juni Projekter i teknologi og teknikfag Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. I teknologi A kan det praktisk udførte erstattes af en teoretisk model. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Råd og vink om afskrift og plagiat side 7

8 2. Undervisningen Informationssøgning og kildekritik Blandt de mål eleverne skal lære gennem et projekt er løbende at skaffe sig ny viden om de problemstillinger de arbejder med og at dokumentere processen gennem en rapport. En sådan søgen efter ny viden kan føre langt omkring på biblioteker, internettet, materiale fra virksomheder og forskningsinstitutioner, interview med fagfolk etc. Mulighederne er mangfoldige og det er det, der er med til at gøre projektarbejdsformen til en spændende udfordring. I mange tilfælde betræder eleverne nyt land, og har derfor ikke den helt store erfaring i at sortere og forholde sig kritisk til de informationer, de præsenteres for. En nazistisk pjece eller hjemmeside kan ikke tillægges den helt store sandhedsværdi, men kan til gengæld være en god kilde til indsigt i propagandametoder og historieforfalskning. En virksomheds glittede årsberetning siger måske mere om, hvordan virksomheden gerne vil tage sig ud i aktionærernes eller omverdenens øjne, end hvad virksomheden reelt står for. En selvbiografi rummer ikke nødvendigvis den endelige sandhed om personen. En avisartikel er måske ikke så underbygget, som journalisten giver det udseende af. Et tv-program kan have spidset sit budskab skarpere til, end der er hold i virkeligheden. Et vindmøllelav kan have blæst fordelene ved vindkraft betydeligt op på sin hjemmeside. Risikoen for at blive ledt på afveje er uendelig. Derfor vil det altid være nødvendigt at introducere eleverne til den mængde informationer de præsenteres for, og give dem nogle værktøjer til kritisk at sortere mellem informationerne. Når det drejer sig om bøger og tidsskrifter, har de fleste en erfaring at trække på. En videnskabelig artikel kan normalt tillægges større sandhedsværdi end et populær-videnskabeligt værk. En seriøs avis kontrollerer sine artikler bedre end et formiddagsblad. Det er erfaringer, som eleverne måske for første gang er ved at gøre sig, og en erfaren håndsrækning i arbejdsprocessen er ofte en forudsætning for at undgå de værste faldgruber. Med de traditionelle medier er der normalt også god hjælp at hente i litteraturlister og kommenterede bibliografier, materialelister fra Amtscentre etc. Når det drejer sig om internettet, er risikoen for at falde igennem eller blive ledt på afveje betydeligt større, fordi alle har mulighed for at give deres besyv med. Internettet har ikke en stab af redaktører og forlagsmedarbejdere, der kan luge de værste vildskud væk. Til gengæld rummer nettet et væld af oplysninger og synsvinkler, som normalt ikke ville have fundet ørenlyd i en kommerciel mediebranche, eller Råd og vink om afskrift og plagiat side 8

9 ville have lidt en ofte overset skæbne hos undergrundsforlag eller som private udgivelser. Der er dog god hjælp at hente på det Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen og de tjenester der er link til fra denne adresse så som Fagenes Infoguide, Projektopgaven etc. Ligeledes giver Danmarks Biblioteksskole assistance på adressen: Internettet rummer desuden den ulempe, at seriøse hjemmesider kan optræde sideordnet med det rene nonsens selv om de umiddelbart tager sig troværdige ud. Derfor er der i undervisningen behov for megen kritisk sans, når internettet anvendes i projektarbejdet på htx. Den helt store faldgrube ved internettet er dog, at langt de fleste hjemmesider er gratis at anvende bortset fra omkostningerne ved at være på nettet. Det leder til den udbredte misforståelse, at man også frit kan kopiere og genanvende det materiale som hentes fra nettet. De opfattes som allemandseje så at sige. Men materiale fra internettet er underlagt de samme ophavsretslige regler som alle andre produkter. Ophavsret og droit morale Ophavsretsloven fastlægger dels de økonomiske og juridiske regler om mangfoldiggørelse af et ophavsretsbeskyttet værk, dels en moralkodeks for de mere ideelle rettigheder - også kaldet droit morale. Hovedreglen er, at en forfatter og hans arvinger har ophavsretten til værket ind til 70 år efter hans død. Derefter kan enhver frit reproducere værket, hvis man overholder droit morale. Droit morale kan frit oversættes til, at man skal respektere ophavsmandens og værkets integritet. Hvis det gengives, skal det gøres loyalt, og ophavsmanden skal krediteres for produktet. Ludvig Holbergs navn skal stadig følge en gengivelse af Jeppe på Bjerget, og relativitetsteorien forbliver knyttet til Einsteins navn. Et værk må heller ikke bruges på en måde, der kan skade ophavsmandens omdømme. Bachs musik som lydtapet i en satanistisk film vil være et brud på droit morale, uden der dog er den store risiko for retsforfølgelse, da 70 års reglen for længst er passé. TV2/Lorry er dog blevet idømt en klækkelig erstatning for at have brugt Jacob Gades Tango Jalousi som underlægningsmusik i et reklamespot, selvom de havde betalt den sædvanlige Kodaafgift. En sådan kommerciel brug kræver særlig tilladelse. Droit morale håndhæves altså i almindelig retspraksis. Ophavsretslovgivningen fastlægger også regler for hvor langt et citat, det er tilladt at anvende fra et værk uden ophavsmandens samtykke. Hovedreglen er, at det er tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Ved kommerciel brug er kravene noget Råd og vink om afskrift og plagiat side 9

10 strammere end ved brug i forskning og undervisning. Et citat på få linjer vil aldrig komme i konflikt med ophavsretsloven, mens et længere citat vil være tilladt i undervisningssammenhænge, hvis det er nødvendigt for forståeligheden. Citatet må dog aldrig træde i stedet for noget, man selv burde have skrevet. Lovgivningen beskæftiger sig mest med kommerciel reproduktion af andres arbejde i mere end et eller nogle få eksemplarer til privat brug. Derfor vil der sjældent opstå konflikter med ophavsretslovgivningen i forbindelse med projektarbejder de mangfoldiggøres normalt kun i få eksemplarer men det kan alligevel være fornuftigt at inddrage reglerne i undervisningen. Hovedreglerne i ophavsretslovgivningen er nemlig en god rettesnor for, hvad der er god praksis i omgang med andres arbejde på en hæderlig måde. I hverdagen er det umuligt at håndtere to regelsæt. Et der gælder i skolen, og et i andre situationer. Dobbeltmoral kan og bør ikke være et pædagogisk princip i htx-uddannelsen. Citat, kildeangivelse og plagiat I projektarbejder skal et citat, en illustration eller anden form for gengivelse af andres arbejde altid omkranses med citationstegn og/eller en note om, hvor citatet stammer fra. Hvis alle respekterede dette, ville dette råd og vink hæfte (næsten) kunne slutte her. Reglen gælder uanset citatets alder og hvor citatet stammer fra. Og her er internettet ingen undtagelse. Reglen gælder også, selvom ophavsmanden har gjort det frit tilgængeligt og dermed givet afkald på sin ophavsret. Et citat er normalt en eller flere sammenhængende sætninger, brudstykker af tegninger og fotografier mv. som er sagt, skrevet eller på anden måde produceret af en anden person eller gruppe af personer. Enkelte ord og vendinger regnes normalt ikke for et citat, med mindre de rummer essensen af et større arbejde. Erfaring og viden, som regnes for almen, kan også gengives uden at det nødvendigvis kræver kildeangivelse. Den viden, eleverne havde før de gik i gang med projektet, kræver normalt heller ikke noter. Ellers vil næsten ethvert projektarbejde drukne i overflødige noter og henvisninger. Ligningen for retvinklede trekanter: a 2 + b 2 = c 2 kan godt gengives uden en note om, at Phytagoras er ophavsmanden eller i hvilken matematikbog, man første gang har læst om formlen, og oplysninger om, at Folketinget mødes den første tirsdag i oktober, kræver ikke nødvendigvis en henvisning til Grundloven eller et samfundsvidenskabeligt værk. Uden for skoleverdenen håndhæves sådanne regler af domstole og diverse nævn og kan få alvorlige økonomiske og prestigemæssige konsekvenser for den, der glemmer citationstegnene. I en lederartikel i Berlingske Tidende genanvendte et medlem af chefredaktionen en række afsnit fra en tilsvarende artikel i Politiken uden citationstegn. Det medførte øjeblikkelig afskedigelse. Råd og vink om afskrift og plagiat side 10

11 For en del år siden indleverede en dansk læge en doktordisputats, som viste sig at være en oversættelse af et udenlandsk værk. Det udløste hverken en doktorgrad eller en forskeransættelse! I begge de nævnte eksempler var der tale om plagiat. I Nudansk ordbog forklares ordet plagiat således: En efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er selvstændigt og originalt. Ordet efterligne uddybes således: Bevidst forsøge at gøre noget på samme måde som nogen eller at få noget til at ligne noget andet". Et plagiat er altså ikke et selvstændigt værk. Der kan både være tale om en direkte gengivelse af det oprindelige værk eller en omarbejdelse, der lægger sig så tæt op af originalværket, at der hverken er tale om selvstændighed eller originalitet. Når det drejer sig om projektarbejde på htx, er det meningen at projektdeltagerne skal indhøste større viden og indsigt og udvikle deres evner gennem projektet. Dette kan kun ske gennem selvstændigt arbejde og ikke ved at kopiere og plagiere andres arbejde. Det giver kun øvelse i at finde de centrale informationer og fingerfærdighed i med få museklik at overføre og foregive, at det er ens eget originale produkt ved for eksempel at justere typografien og den grafiske opsætning. Personer der bliver grebet i at plagiere hævder ofte: - jeg kunne ikke skrive det bedre selv og valgte derfor at genbruge originalteksten - jeg har omformuleret det en smule - materialet var ikke markeret med for copyright - da jeg klippede det ind i mit eget produkt glemte jeg helt, at jeg ikke havde skrevet det selv - det har jeg gjort mange gange før uden at det er blevet påtalt - det gør alle de andre da også. Listen over sådanne undskyldninger og forklaringer er næsten uendelig. Undertiden tror nogle plagiatorer selv på forklaringerne, fordi det blandt nogle kammerater er blevet en accepteret adfærd, eller der er blevet set gennem fingre med plagiering i tidligere uddannelsesforløb. Særligt uheldigt er det hvis, der først skrides ind over for plagiering i forbindelse med eksamensprojekter, hvor sanktionerne kan virke ret barske, hvis tilbøjeligheden til at plagiere kunne være standset langt tidligere i uddannelsesforløbet. Det kan desuden virke helt uretfærdigt for elever, der har lavet selvstændige projekter, loyalt og stiltiende at iagttage, at et plagiat opnår samme karakter eller måske endda højere end det selvstændige arbejde. I værste fald kan en sådan urimelighed helt underminere arbejdsmoralen i en klasse. Råd og vink om afskrift og plagiat side 11

12 Det er derfor god praksis, når de enkelte htx-skoler opnår en konsensus om, at plagiering er en uacceptabel adfærd, og at der skrides ind, når grænsen mellem selvstændigt arbejde og plagiat overskrides. Det er også god praksis løbende at tydeliggøre, hvor denne grænse ligger. Det skal selvfølgelig gøres således, at man undgår at mistænkeliggøre det store flertal af elever, som aldrig kunne drømme om at plagiere andres arbejde. En frugtbar atmosfære af gensidig tillid og troværdighed er et langt bedre middel mod plagiat end stramtandet kontrol. Det er også en klar forudsætning at skolens medarbejdere selv holder sig på den rigtige side af grænsen i deres daglige arbejde. Undervisningsmateriale, der er sammenstykket fra flere kilder, skal noteres med de nødvendige citationstegn og kildeangivelse og reglerne fra Copy-Dan skal selvfølgelig respekteres. Copy-Dan reglerne er netop indført for at ophavsretshavere får betaling for undervisningskopier. De har derfor ikke noget med citatreglerne at gøre. Et citat er, hvad man vederlagsfrit kan tillade sig at reproducere. Grænsen mellem selvstændighed og plagiat Når det drejer sig om citater, ligger grænsen fast. Men der kan opstå en lang række af grænsetilfælde, hvor der ikke direkte er tale om citat, men hvor projektarbejdet eller dele deraf består af hybridformer mellem citatet og det selvstændige arbejde. Det kan være en omskrivning af en enkelt tekst eller et sammenstyk af små tekstcitater, der tilsammen danner en tekstmosaik med forbindende tekst. Hvorvidt der er tale om et plagiat må afhænge af hvilket selvstændighedsniveau, der blev stillet krav om i projektoplægget, hvor omfattende krav til informationssøgningen, der blev stillet og hvilket niveau, eleverne befinder sig på. Eleven, der er i gang med sit afsluttende eksamensprojekt i teknikfaget, skal naturligvis leve op til et langt højere selvstændighedsniveau end ved det første og mere famlende projekt i teknologi. I et projekt, der er begrænset til at skaffe sig indsigt i den nyeste viden inden for et begrænset fagområde, vil en parafraserende fremstilling eller en tekstmosaik være en fuldgyldig besvarelse. I et mere problemorienteret projekt vil fremstillingsmåden kunne regnes for uselvstændig og plagierende. Det er derfor en stor hjælp til eleverne, hvis opgavekravene er tydelige og tvivlsspørgsmål løbende afklares med vejlederen. Især ved større projekter kan det også være en hjælp, hvis projektet faseinddeles i flere mellemstationer, hvor tilløb til plagiat kan standses før det bliver en dominerende arbejdsform. Råd og vink om afskrift og plagiat side 12

13 Vejlederen bør også være opmærksom på, at elever eller grupper af elever, der holder sig uden for vejlederens synsvidde, eller holder deres delresultater tæt til kroppen, undertiden er kørt fast eller på afveje. I begge tilfælde er der større risiko for, at eleverne forfalder til plagiat, når deadline melder sig. Det kan enten være i form af plagiat fra internettet eller afskrift af andres projekter. Inspiration og plagiat Inspiration kan hentes fra mange kilder. En kunstner henter ofte inspiration ved at se, hvordan andre kunstnere arbejder, og producenter og designere har ofte ladet sig inspirere af andre inden for samme branche. På samme måde kan det også være givtigt at se, hvordan et tilsvarende projekt har været løst før. Det kan give afsæt til nye ideer, og man kan undgå at begå de samme fejl som sine forgængere. Som inspirationsmateriale findes der en omfattende samling af tidligere projekter f. eks. på (se nærmere side 17) som med fordel kan inddrages i undervisningen på en instruktiv måde. I en del tilfælde henter elever også projekter som inspirationsmateriale og inddrager dem på en konstruktiv måde i projektet. Det kan være alt fra ideer til informationssøgning til måden at strukturere sin arbejdsproces. Men man kan også komme ud for, at nogle falder for fristelsen til at kopiere dele af eller hele projektet og foregive, at det er ens eget produkt. F. eks. afleverede to elever i samme klasse helt enslydende besvarelser. Det gav umiddelbart mistanke om, at en af dem havde kopieret den andens besvarelse. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at de begge havde været omkring studienets database og sprunget over, hvor gærdet var helt i jordhøjde. Eksemplet er desværre ikke enkeltstående. Det er heller ikke ualmindeligt, at der på skoler kan forekomme en undergrundsaktivitet, hvor projekter og andre opgavebesvarelser cirkulerer eleverne imellem via intranet, private hjemmesider eller i papirudgave. Det bedste middel mod et sådant misbrug af tidligere projektbesvarelser er løbende at forny projektopgaverne eller ændre delmål i de eksisterende. Det vil oftest være inspirerende for både lærere og elever. Råd og vink om afskrift og plagiat side 13

14 3. Mistanke om plagiat I det daglige arbejde opnår man som lærer hurtigt en indsigt i elevernes skriftsprog hvad angår stil, syntaks, abstraktionsniveau og sproglig variationsevne. Sproget er på mange måder personligt ja næsten ligeså godt til at identificere en person, som fingeraftrykket er det. En besvarelse, der indeholder markante spring i sprog og abstraktionsniveau, vil derfor sætte alarmsystemet i gang hos de fleste lærere. Hvis indhold og løsning ligger på et andet niveau end elevens normale, vil det givetvis udløse en tilsvarende reaktion. Når samme indhold og ordlyd optræder i flere besvarelser, melder der sig straks en mistanke om afskrift eller kollektive arbejdsprocesser, hvor hensigten med opgaven ellers var individuelle løsninger. Ofte er elever, der plagierer i deres projekter, sjuskede med at sløre deres kilder. Et godt kendskab og et tillidsfuldt forhold til eleverne er således det bedste middel mod plagiat i forbindelse med projekter. Når mistanken melder sig, kan der være behov for dokumentation for plagiatets omfang. I så fald kan man benytte nogle af de hjælpemidler, der er omtalt i det følgende afsnit. I alle tilfælde vil det være en god idé at tage en uddybende samtale med eleven eller gruppen, hvor projektet diskuteres og bede ham/dem redegøre for arbejdsprocessen og uddybe nogle af de afsnit, der vækker mistanke om uselvstændighed eller direkte plagiat. En sådan samtale vil næsten altid skabe klarhed om selvstændighedsniveauet i projektet. Hvorvidt der derefter skal stilles krav om omarbejdelse af projektet, en helt ny besvarelse, eller man skal lade nåde gå for ret, må helt afhænge af situationen og projektets art og plagiatets omfang. Efter en sådan samtale er problemet oftest klarlagt, og i samtalens forløb er der skabt en bevidsthed om, hvilke selvstændighedskrav der stilles i forbindelse med projektarbejdet og grundlagt en kultur, der markerer at afskrift og plagiat ikke er acceptabelt, og i sin yderste konsekvens kan medføre bortvisning fra uddannelsen. Endnu mere problematisk forholder det sig, når det drejer sig om eksamensprojekter, hvor plagiat falder under kategorien snyd og derfor kan medføre bortvisning fra prøven i det pågældende fag. Denne problemstilling er nærmere behandlet i afsnittet s. 21. Råd og vink om afskrift og plagiat side 14

15 4. IT hjælpemidler til kontrol af projektet Søgemaskinen Google.dk kan ofte anvendes til hurtigt at afgøre, om en tekst er klippet fra en webside. F. eks. vil en søgning på ordene: miljøet årligt for afbrændning af 333 kg kul, som vist på nedenstående skærmklip hurtigt og præcist afsløre, at hele beregningen er hentet fra hjemmesiden: Skærmklip fra Google.dk Skærmklip fra Middelgrunden.dk I dette eksempel er søgningen gjort præcis ved dels at indeholde en atypisk stavefejl: afbrændning i stedet for afbrænding. Desuden indeholder søgeordene et præcist tal 333 kg. Hvis man i søgningen havde udvalgt ordene: spares miljøet årligt for ville det resultere i ikke mindre end 700 hit, som det ville være temmelig tidskrævende at skulle undersøge. Råd og vink om afskrift og plagiat side 15

16 Det gælder altså om at præcisere sin søgning eller vælge et lidt længere citat som søgetekst. Metoden er ganske effektiv, når det drejer sig om søgning efter alt, hvad der er umiddelbart tilgængeligt på internettet, altså ikke ligger gemt i databaser, som kræver særlig adgangskode og brugerbetaling. Skoda Skoda er en meget anvendt database, som med stor fordel kan bruges i undervisningen. De enkelte skoler kan tegne abonnement for et beløb, der er afpasset efter elevtallet. Abonnementet giver blandt andet adgang til InfoMedia, som rummer en database, der rummer en god del af de danske aviser og tidsskrifter. En søgning i hovedgruppen Danske Medier, ud fra søgeordene: vindmøller og elproduktion og energiregnskab, som vist på nedenstående skærmklip, vil hurtigt kunne afgøre, om en rapport, der indeholder disse nøgleord, er plagiat fra en eller flere artikler om emnet. Skærmklip fra InfoMedia Den viste søgning gav kun to hit som hurtigt kan kontrolleres for sammenfald enten manuelt eller ved hjælp af et freeware program, som nærmere er omtalt i afsnittet dokumentsammenligning nedenfor. Derimod vil en søgning alene på et af ordene f. eks. vindmøller udløse knap artikler om emnet. Det gælder altså om at præcisere sine søgekriterier, hvis overskueligheden skal bevares. Råd og vink om afskrift og plagiat side 16

17 Skærmklip fra InfoMedia Studienet.dk Studienet er en database af en noget anden type. Eleverne får adgang til databasen enten ved at lagre deres egne opgavebesvarelser i databasen og dermed optjene point, eller ved at købe sig til en række point. Databasen rummer besvarelser tilbage fra 1995 og omfatter også besvarelser fra Opgavecentralen.dk. En skole kan tegne et skoleabonnement eller ved, at læreren selv som enkeltperson køber sig til en række point, og får udgiften refunderet af skolen. Den sidste fremgangsmåde vil oftest være langt den billigste. På Studienet kan der søges på søgeord, og søgningen kan afgrænses til diverse fagområder som vist på nedenstående skærmklip, hvor der er søgt efter opgavebesvarelser, der rummer søgeordet vindmøller. Søgningen gav 15 hit. Skærmklip fra Studienet.dk Råd og vink om afskrift og plagiat side 17

18 Det er også muligt at afgøre om en opgave har været hentet eller ej, før man eventuelt henter den hjem til nærmere sammenligning. Som det kan ses af nedenstående skærmklip har opgaverne om drivhuseffekten og bæredygtig udvikling været hentet henholdsvis 42 og 37 gange. Hvorvidt de har været anvendt som inspirationsmateriale eller for at plagieres, melder historien ikke noget om! Skærmklip fra Studienet.dk Dokumentsammenligning Ofte kan det være en temmelig tidskrævende affære at sammenligne to tekster for at afgøre i hvor høj grad, der er tale om plagiat. Det kan gøres betydeligt enklere, hvis man har teksterne i digital form og derfor kan benytte en række sammenligningsværktøjer. Tekstbehandlingsprogrammet Word indeholder flere muligheder. Den hurtigste løsning er at undersøge filens egenskaber i Filer Egenskaber. En mere grundig sammenligning kan foretages ved at sammenligne dokumenterne ved hjælp af Funktioner Ændringer Sammenlign dokumenter. Metoden vil hurtigt afsløre, hvad der er identisk, og hvad der ikke er i de to dokumenter. Andre tekstbehandlingsprogrammer har lignende muligheder. En anden mulighed er at hente et lille freeware program WCopyfind 2.2 Program på adressen: og i øvrigt benytte den instruks, der også kan hentes samme sted. Råd og vink om afskrift og plagiat side 18

19 Programmet er hurtigt og effektivt til at give en udregning af, hvor ens to dokumenter er. En sådan fremgangsmåde er kun mulig, hvis man har rapporten eller produktet i digital form. Hvis projektarbejder kun foreligger i papirudgave er en sådan dokumentsammenligning ikke mulig. Det samme gælder den automatiske søgning på internettet, som er beskrevet i det følgende afsnit. I forbindelse med projektarbejde og andre skriftlige opgaver kan man derfor overveje både at modtage en papir- og digital udgave af projektet. Det kan være som en vedlagt diskette eller cd-rom eller en mere organiseret form via skolens intranet, mail eller lignende. Mulighederne er mangfoldige med de platforme der i dag anvendes på de fleste skoler så som Fronter eller Black Bord. Automatisk søgning på internettet Når det drejer sig om materiale fra internettet, er det muligt at få foretaget en undersøgelse for plagiat ved hjælp af shareware programmet EVE, som kan hentes på Programmet er gratis i en prøveperiode på 15 dage. Prisen er derefter godt 18. EVE fungerer på den måde, at man beder programmet om at sammenligne en fil med hvad, der måtte findes på internettet. Lidt upraktisk kan programmet ikke læse æ, ø og å i filnavne. Det kan derfor være nødvendigt at omdøbe filen før programmet bruges. EVE søger dernæst internettet for plagiat, og hastigheden kan justeres alt efter hvor grundig undersøgelsen skal foretages. I alle de forsøg vi har udført, var programmet i stand til at opspore de fleste af hjemmesiderne og give en rapport om hvad og hvorfra, der er plagieret eller direkte kopieret. Blot skal være opmærksom på, at det ikke kan trænge ind og undersøge databaser med adgangskode så som Studienet.dk, Faktalink og InfoMedia. En anden mulighed er at benytte den skandinaviske søgetjeneste på Et abonnement hos Urkund koster 5 svenske kroner pr. elev om året. Med et abonnement får man adgang til tjenestens databaser, hvor man selv kan søge og sammenligne med det projektarbejde, man har mistanke til. En mindre arbejdskævende mulighed er at lade eleverne sende eller selv sende projekterne via mail til Urkund. Når de har scannet projektet for plagiat, videresendes undersøgelsesresultatet sammen med projektet til lærens egen mailadresse. De rapporter, der indsendes, indgår i Urkunds database og vil således også fremover afsløre plagiat eleverne imellem. Med et årsabonnement kan tjenesten benyttes ubegrænset. Råd og vink om afskrift og plagiat side 19

20 Alene det at lade eleverne selv benytte Urkund som mellemstation har givetvis en særdeles præventiv effekt. Hvordan en sådan fremgangsmåde vil påvirke tillidsforholdet mellem elev og lærer skal lades usagt. En tilsvarende og noget dyrere tjeneste tilbydes fra amerikansk hold på adressen: Fra efteråret 2003 er det muligt at benytte tjenesten i en prøveperiode. Et årsabonnement for en skole med 500 elever vil koste 550 $. Tjenesten rummer også vejledning til elever og studerende om, hvordan man omgås kildemateriale på en lødig måde. Yderligere oplysninger findes på adressen: Af andre tjenester kan nævnes og Man skal være opmærksom på, at der uanset hvor godt programmerne og nettjenesterne end fungerer, er tale om en mekanisk sammenligning. I alle tilfælde er det nødvendigt at bruge den sunde fornuft og kritiske sans for at vurdere, om sammenfald i emne og ordlyd er tilfældigt, eller der er tale om plagiat. Råd og vink om afskrift og plagiat side 20