Portfolio i erhvervsuddannelserne
|
|
- Rudolf Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr
2
3 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode 7 De fire filmsekvenser 9 Oplæg til faglige drøftelser 3
4 Introduktion Portfoliometoden anvendes efterhånden i en række fag og fagområder blandt andet på grundforløbet i flere af indgangene til erhvervsuddannelserne. I enkelte grundfag er metoden obligatorisk. Dette teksthæfte og dvd en med fire filmsekvenser er tænkt som inspiration til lærere i erhvervsuddannelserne, som ønsker at anvende portfolio som evalueringsmetode i deres undervisning i grundforløbet. Filmsekvenserne giver ikke nogen facitliste, men lægger op til faglige drøftelser og eftertanke. De enkelte sekvenser kan ses uafhængigt af hinanden og efter behov. I det følgende beskrives kort forskellige former for portfolioer, det særlige ved metoden samt de enkelte filmsekvenser, og der gives enkelte forslag til spørgsmål, som kan være udgangspunkt for faglige drøftelser i lærergrupper og andre relevante fora i erhvervsuddannelserne. Materialet er tilgængeligt på internetadressen: pub.uvm.dk/2008/ eudportfolio. Undervisningsministeriet har finansieret udarbejdelsen af materialet, som frit kan kopieres. Gert Nielsen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser August
5 Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio er en metode til evaluering. Metoden bygger på, at eleven systematisk samler eksempler på sit arbejde og bruger dem som udgangspunkt for at forbedre sin indsats og blive klogere på sin måde at lære og arbejde på. Dette teksthæfte og dvd en er tænkt som inspiration til lærere, der ønsker at bruge portfoliometoden på grundforløb i erhvervsuddannelserne. Materialet indeholder fire filmsekvenser, der belyser portfolio i praksis og fra forskellige vinkler. To former for portfolio Arbejdet med portfolio kan organiseres i form af en arbejdsportfolio eller en præsentationsportfolio. Arbejdsportfolioen dokumenterer de arbejder, notater og lignende, som eleven har lavet fra start til slut gennem et forløb inden for et eller flere områder. Den kan rent fysisk bestå i en mappe, kasse eller fil, der indeholder elevarbejder i form af for eksempel notater, tegninger, skitser samt fotografier af elevarbejder og arbejdsprocesser. Arbejdsportfolioen fungerer som den røde tråd i den løbende evaluering. Det er fra den, eleven udvælger de ting, der danner grundlag for vurdering af produkt og proces, for samtaler mellem elev og lærer samt for elevens refleksioner og bevidstgørelse om mål og indsats. Præsentationsportfolioen er et udvalg af elevens arbejder fra arbejdsportfolioen. Den kan have til formål at vise, hvordan eleven har udviklet sig fagligt, eller den kan vise eksempler på elevarbej- 5
6 der, der demonstrerer det niveau, eleven har opnået til slut i et undervisnings- eller uddannelsesforløb. Portfolio som evalueringsmetode Det særlige ved portfolio som evalueringsmetode består i, at den kan: Dokumentere både proces og produkt. Inddrage eleven på en aktiv måde. Øge elevens bevidsthed om læringens mål og kriterier for vurdering. Skærpe elevens evne til at vurdere og målsætte egen indsats. Skabe grundlag for elevens refleksioner over læringens hvad, hvordan og hvorfor. Danne udgangspunkt for samtaler mellem elev og lærer og mellem elever indbyrdes. Skabe en struktur og rød tråd i elevens læringsforløb. Give læreren grundlag for løbende og målrettet feedback afpasset den enkelte elev. Arbejdet med portfolio kan foregå i alle fag og organiseres på forskellige måder. Metoden er blevet obligatorisk i enkelte grundfag på erhvervsuddannelserne, men anvendes nu også i andre fag og fagområder, blandt andet på grundforløb i flere indgange. 6
7 De fire filmsekvenser Materialet indeholder fire filmsekvenser, som fra forskellige vinkler belyser portfoliometoden i praksis: 1. Elev om portfolio Varighed: 7:59 minutter En elev fortæller om sin portfolio, og hvordan hun har arbejdet med den gennem grundforløbet. Hun gør rede for portfolioens opbygning og for dokumentationen med tekster og billeder. Hun beskriver også den nytte, hun har af portfolioen, hvad hun har lært af at arbejde med den, og hvilke krav det har stillet til hende. 2. Samtale med elever Varighed: 6:30 minutter En lærer samtaler med to elever med udgangspunkt i notater fra deres portfolioer. Hun fortæller samtidig om sine intentioner med at bruge portfolio, hvad det giver eleverne, og hvad det kræver af dem. Eleverne fortæller om den nytte, de har af portfolioen, og hvordan arbejdet med den støtter deres arbejdsproces og udbytte af undervisningen. 3. Præsentationsportfolio Varighed: 5:30 minutter En lærer og en elev fortæller på skift om brug af elektronisk præsentationsportfolio på grundforløbet. Eleven viser, hvordan portfolioen er opbygget, hvad den indeholder, og hvordan den til slut kan bruges som grundlag for at søge praktikplads. Læreren 7
8 fortæller, hvad arbejdet med portfolioen kræver af såvel elever som lærer, og hvilken nytte eleverne kan have af den undervejs og som afsluttet produkt. 4. Portfolio på grundforløbet Varighed: 11:13 minutter En lærer beretter om sine erfaringer med brug af portfolio på grundforløbet, om muligheder og vanskeligheder, og hvad arbejdet kræver af elever og lærere. Han gør rede for, hvordan eleverne arbejder undervejs, og hvordan arbejdsportfolioen til sidst bearbejdes til en præsentationsportfolio i forbindelse med det afsluttende projekt. Han fortæller også om, hvordan portfolio kan tackles i forhold til elever med forskellige forudsætninger, og hvordan arbejdet med portfolioen kan bidrage til at udvikle elevernes bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed. 8
9 Oplæg til faglige drøftelser Filmsekvenserne foregår i autentiske faglige miljøer med elever og lærere fra forskellige uddannelser, men handler om problemstillinger, der er relevante at diskutere i stort set alle erhvervsuddannelser. Dvd en giver ikke nogen facitliste, men skal netop inspirere til eftertanke, faglige drøftelser og udvikling: Hvilke muligheder rummer portfolio i forhold til mine/vores elever og forløb? Hvilke krav stiller portfolio til lærere og elever? Hvordan kan arbejdet med portfolio gribes an og organiseres? De enkelte filmsekvenser kan ses uafhængigt af hinanden og efter behov. Materialet kan anvendes som oplæg til diskussioner, temamøder og lignende på den enkelte skole og på seminarer, kurser og konferencer i de erhvervsfaglige uddannelser. 9
10 10
11 Portfolio i erhvervsuddannelserne Teksthæfte til dvd Dvd med teksthæfte indgår i Undervisningsministeriets temahæfteserie som nr Tilrettelæggelse og manuskript: Stig Guldberg, Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Filmproduktion og master: ABCFilm, Århus for Undervisningsministeriet, 2008 Teknik: Finn Mathiasen, ABCFilm, Århus Grafisk tilrettelæggelse af cover, dvd-label og teksthæfte: Malchow A/S, Ringsted Redaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Filmkopiering og tryk: Schultz Grafisk 1. udgave, 1. oplag, september 2008: styk ISBN: ISBN: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/eudportfolio Udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, 2008 Yderligere eksemplarer kan ikke bestilles, men materialet kan frit kopieres og er tilgængeligt online Printed in Denmark 2008 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post: pub@uvm.dk 11
12 Portfolio i erhvervsuddannelserne Dvd en indeholder fire filmsekvenser af en varighed på fra godt fem til godt 11 minutter. Filmsekvenserne belyser fra forskellige vinkler, hvordan portfolio kan bruges i praksis som evalueringsmetode i erhvervsuddannelserne. Sekvenserne kan ses uafhængigt af hinanden for eksempel som oplæg til diskussioner i lærergrupper, på temamøder, seminarer, kurser mv. I teksthæftet er der en kort beskrivelse af hver filmsekvens og eksempler på spørgsmål til drøftelse. Materialet kan suppleres med Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD, som er udgivet af Undervisningsministeriet i samme form.
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs merePortfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer
Portfolio Hvad er portfolio Fire eksempler Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer Dialog i grupper om anvendelse af portfolio - Opsamling til Idé bank 1 En portfolio i undervisning / praktikoplæring
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereBedre oplæring i virksomheden. Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel
Bedre oplæring i virksomheden Styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikdel Forord Dette hæfte retter sig mod praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Formålet er at inspirere, men også at
Læs mereDeltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1
Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller
Læs mereAnsæt flere elever det lønner sig
Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd
Læs mereSkabelon til prøveformen Portfolio
Skabelon til prøveformen Portfolio Skabelon: Portfolio Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Portfolio er en prøveform, hvor deltageren dokumenterer en samling af f.eks. produkter, opgaver
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereVEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE
VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE GÆLDENDE FRA EFTERÅR 2019 Indhold Indledning... 2 Portfolio hvad og hvorfor?... 2 Portfolio hvordan?... 3 Arbejdsportfolio...
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereGør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol
Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereFra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse. Projektnummer: Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen
Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse Projektnummer: 123314 Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen Kolofon Dato 29. januar 2010 Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 87 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 87 Offentligt dp MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNING Råd og udvalg for erhvervsuddannelserne DA's og LO's medlemsorganisationer Foreninger, organisationer
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016
Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereErhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:
LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereArbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne
Arbejdsmarkedsuddannelser i fælles kompetencebeskrivelser Kort introduktion til begreberne Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) De cirka 3000 uddannelser i AMU er organiseret i et system af fælles kompetencebeskrivelser,
Læs mereHjælp til SO-prøven 2014
BILAG Hjælp til SO-prøven 2014 Prøveform og PowerPoint OM PRØVEN SO står for StudieOmrådet og dækker over alt det, man skal kunne som studerende, som ikke hører til et bestemt fag. Studieområdet skal gøre
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereTemadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD. Bjerringbro den 6. marts 2019
Temadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD Bjerringbro den 6. marts 2019 Sammenhængende uddannelsesforløb Mål: at skabe et sammenhængende uddannelsesforløb for eleven på tværs at de to læringsarenaer
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs merePortfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg
Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December 2010 1 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København
Læs merePortfolio. - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring. Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg
Portfolio - Som katalysator for en bedre sammenhæng mellem skolelæring og praktiklæring Udarbejdet for Grafisk Uddannelsesudvalg Mette Semey Kubix December 2010 1 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs mereHandelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015
Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereReformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand
Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereSådan indgår du en uddannelsesaftale
Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereEvaluering af delprojekt under Spredningsprojektet. Elektronisk portfolio
Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet Elektronisk portfolio Mette Aabenhus, Pernille Kornum Fladstrand Skole 2007 Evaluering af delprojekt under Spredningsprojektet Elektronisk portfolio Kort
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereEvaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser
Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige
Læs mereVurdering ved hjælp af portfolio
Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie
Læs mereBEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET
BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR ET Opdateret marts 2014 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereElevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold.
Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Webværktøjet skal støtte den enkelte elev i at planlægge og få overblik over fremdriften i sin erhvervsuddannelse.
Læs merevejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation
Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereDe nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.
De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige
Læs mereLokal Undervisningsplan GF1 August 2015
Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereTillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX
Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1
Læs mereLokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik
Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik 1 Indhold Grundforløbets første del... 3 Fagretninger på SOPU...
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereInnovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereEvaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? I relation
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs mereErhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed
Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger
Læs mere