Sugning af den intuberede patient i respiratorbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sugning af den intuberede patient i respiratorbehandling"

Transkript

1 Sugning af den intuberede patient i respiratorbehandling Sug. Praksis i forbindelse med sugning af patienter i respiratorbehandling er forskellig landet over. Artiklen gennemgår blandt andet, hvordan man vurderer patientens behov for sugning, og hvordan en korrekt sugeteknik udføres. Sygeplejersken 2005 ; (22): Øvrige artikler Marianne Møller, sygeplejerske og praktikvejleder Suzanne Forsyth Herling, klinisk udviklingssygeplejerske, SD Mål for artiklerne Artiklen henvender sig til intensivsygeplejersker, anæstesisygeplejersker og sygeplejersker på opvågningsafdelinger og til sygeplejersker i kontakt med kroniske respiratorbrugere med behov for sugning. Artiklens mål er, at læseren i relation til den voksne patient: kan forklare sammenhængen mellem trakealsugning og komplikationer som hy-poksæmi, kardiovaskulære ændringer, bronkospasme, slimhindelæsion, infektion og patientubehag kan forklare, hvilke kriterier der skal være opfyldt, når man vil suge efter behov kan gøre rede for fordele og risici ved præoksygenering og hyperinflation kan begrunde valg af sugekateter og sugestyrke kan gøre rede for og begrunde en hensigtsmæssig, hygiejnisk og evidensbaseret procedure ved trakealsugning, der mindsker risikoen for komplikationer og spredning af mikroorganismer kan forklare, hvordan patienten forberedes og beroliges, så han kan samarbejde, og ubehaget ved sugningen mindskes. Endotrakealsugning af intuberede patienter indebærer risiko for komplikationer og meget ubehag. Sugningen bør baseres på evidens for korrekt sugeteknik både med hensyn til at vurdere patientens behov for at blive suget og med hensyn til, hvordan sugningen skal udføres, så den generer patienten mindst muligt. Samtidig skal risikoen for komplikationer reduceres, og de hygiejniske principper overholdes. Den intuberede patient Ved intubation er luftvejenes normale immunforsvar og patientens evne og muligheder for selv at ophoste sekret kompromitteret. Sekretet bremses over cuffen (se ordliste) og kan derefter trænge ned i luftvejene (1:131). Risikoen øges, hvis cufftrykket er for lavt (2,3). Patienten er udsat for opportunistiske infektioner med øget sekretdannelse. Endotrakealtuben og overtryksventilation fra respiratoren stimulerer i sig selv sekretdannelsen. Samtidig hindrer endotrakealtuben den naturlige ciliefunktion og en effektiv hoste (1:131). Desuden kan patienten have meget sekret som følge af pneumoni (1,4,5). Ophobning af sekret kan føre til slimhindeødem og deraf forøget luftvejsmodstand og respirationsarbejde. Sekretophobning i endotrakealtuben mindsker tubens lumen og er også med til at øge luftvejsmodstanden og dermed patientens respirationsarbejde. I værste fald kan tuben klotte til, så patienten ikke kan ventileres. Sekretophobning kan desuden resultere i atelektaser og pneumoni. Endotrakeal sugning er nødvendigt for

2 at undgå sekretophobning. Endotrakeal sugning er en mekanisk opsugning af sekret hos en patient med en kunstig luftvej (1,4). Komplikationer ved sugning Endotrakeal sugning er altså en nødvendig procedure, men den er forbundet med ubehag for patienten og risiko for, at der kan opstå komplikationer. Komplikationerne er relateret til: 1. Hypoksæmi, fordi patienten under sugning må kobles fra respiratoren og den højere ilttilførsel, så patienten kun får atmosfærisk luft. Når sugningen udføres som åben sugeprocedure, hvor ventilationen a rydes kortvarigt, mister patienten fordelene af at være ventileret med PEEP (se ordliste) og den forlængede inspirationstid, som respiratoren er indstillet til for at sikre en god oksygenering og luftfordeling i lungerne. Når det positive luftvejstryk under sugning bliver negativt, er der risiko for lungekollaps. Langvarig sugning kan også medvirke til hypoksæmi, idet patienten ikke får luft i den tid, han er koblet fra respiratoren. 2. Kardiovaskulær ustabilitet i form af hypo- eller hypertension, arytmier som brady- eller takykardi og i værste fald hjertestop pga. hypoksæmi i forbindelse med sugningen. Vagusstimulation kan lede til blokering af atrioventrikulæroverledningen og bradyarytmier. Faldende blodtryk kan være en følge af arytmier og vagusstimulation eller optræde i forbindelse med hyperinflation (se ordliste) af lungerne som led i sugeproceduren. Takykardi og hypertension kan skyldes stress, ubehag og smerte under sugningen. Hæmodynamikken påvirkes også af, at det venøse tilbageløb til hjertet øges ved hoste, og ved at det positive tryk i thorax forsvinder under sugningen (fordi respiratoren kobles fra), så minutvolumen øges. 3. Bronkospasme opstår pga. direkte mekanisk stimulation af slimhinden i luftvejene og øger risikoen for barotraumer (se ordliste) (1:132). Side Slimhindelæsion kan opstå ved for stort vakuum. Den kan også opstå ved langvarig sugning, fordi slimhinden suges ind i sugekatetrets huller pga. af undertrykket. Slimhindeskader kan også opstå ved bevægelser af tube og cuff i trakea. 5. Pneumoni kan opstå pga. sekretophobning, slimhindeskade og nosokomiel infektion, fordi sugning er en invasiv procedure, hvor mikroorganismer kan indføres i luftvejene. Sekret, der samler sig over cuffen, udgør ligeledes en risiko for en bakteriel kolonisation med pneumoni til følge (1,2). 6. Ændring i intrakranielt tryk opstår, når PaO2 falder og PaCO2 stiger under sugningen, så der opstår cerebral vasodilatation, der forårsager, at det intrakranielle tryk (ICP) stiger. Hosterefleksen alene kan også få ICP til at stige. For patienter med hovedtraumer kan sugning derfor være yderligere traumatiserende. 7. Psykisk ubehag, panik, lufthunger og smerter. Patienterne har svært ved at vænne sig til trakealsugning, som opleves tiltagende ubehagelig i løbet af respiratorbehandlingen. Ubehaget a ænger desuden af, hvilken sygeplejerske der suger (6). Sugning efter behov Et hovedprincip ved trakealsugning er, at der kun skal suges efter behov. Man skal derfor vide, hvornår det er indiceret at suge patienten, og være i stand til at vurdere patienten respiratorisk (1,4). Tuben holdes passabel ved at holde patienten optimalt hydreret, ved at indåndingsluften er fugtet og ved anvendelse af korrekt sugeteknik (1). Der kan være en risiko ved at suge efter behov, nemlig risikoen for, at tuben klotter til af sejt sekret, hvis patienten ikke frembyder behov for sugning overhovedet. Det er en alvorlig komplikation, der kræver om-intubering. Indikationerne for at udføre endotrakeal sugning er: synligt eller hørbart sekret i luftvejene stigende luftvejstryk under volumenkontrolleret ventilation

3 faldende tidalvolumen ved trykstyret ventilation (7) faldende iltning af blodet (ses ved arterieblodprøve eller saturationsmåler) mere anstrengt respirationsarbejde mistanke om aspiration at man skal ophente en sekretprøve forsøg på spontan hoste, at man ønsker at stimulere hosten hos bevidstløs patient, lungeatelektase at der ved stetoskopering høres rasle/knitrelyde (1,4). Man kan diskutere, hvad der kræves for, at sygeplejersker er i stand til at vurdere, hvornår der er behov for at suge. Man skal have en grundig teoretisk viden og klinisk erfaring for at kunne vurdere, om patienten har behov for sugning ved f.eks. stigende luftvejstryk, faldende iltning af blodet og forsøg på at hoste. Stigende luftvejstryk og faldende iltning kan også skyldes, at patienten har svært ved at samarbejde med respiratoren eller acceptere ventilationsformen eller har smerter, og at den korrekte handling ikke er sugning, men måske ændring af ventilationsform eller optimering af sedation eller smertebehandling. Forsøg på at hoste kan være tegn på både sekret og tubeirritation. Stetoskopering anbefales som en væsentlig del af vurderingen (4:86), men udbredelsen i praksis er tvivlsom. Traditionen for at stetoskopere er mere udbredt i de lande, mange af de refererede studier er udført i (primært USA og England). På Intensiv afdeling 303 på Københavns Amts Sygehus i Gentofte (KASG) og på Neurointensiv afdeling på Rigshospitalet (2093 RH) er det praksis at vurdere patienten ved at lytte til og sammenholde observationerne med peaktrykket, saturationen og respirationen generelt. Når flere studier viser, at stetoskopi styrker vurderingen af patientens lunger, bør det overvejes, om det bør anvendes rutinemæssigt af sygeplejersker, der suger patienter. Forberedelse af sugning Patienten vurderes inklusive stetoskopering. Patienten forberedes på, hvad der skal foregå, hvordan og hvorfor. Patienten forberedes på ubehag - f.eks. at han kan få hoste, lufthunger og smerter, og at luften tages fra. Det vurderes, om der er behov for beroligende og/eller smertestillende medicin for at reducere stress og psykisk ubehag og for at gøre det lettere for patienten at samarbejde og evt. selv hoste sekretet op i tuben (1,4). Sygeplejersken skal under hele proceduren være opmærksom på risikoen for at introducere mikroorganismer til patientens nedre luftveje og at beskytte sig selv mod mikroorganismer fra patienten. Den centrale afdeling for Sygehushygiejne (CAS) anbefaler en aseptisk procedure for at undgå at påføre patienten en nosokomiel infektion (8). Der vaskes eller desinficeres hænder før og efter sugning, og det anbefales at bruge maske, briller og handsker. Sugekatetret skal holdes sterilt og må kun indføres i tuben én gang. Herefter vrides engangshandsken ud over katetret, som kasseres. Infektionsprofylaksen knytter sig også til sugestyrken. Sugestyrken skal begrænses for at undgå beskadigelse af slimhinden ved proceduren og derved Side 38 påføre patienten en indgangsport for bakterier. Det skal suppleres med en god mundhygiejne og ernelse af sekret over cuffen, idet sekretet kan trænge ned i luftvejene og resultere i pneumoni (8). Sekret med mundhulebakterier kan trænge med langs tuben i de tilfælde, hvor cufftrykket er for lavt, og forårsage Ventilator Associated Pneumonia (VAP). Undersøgelser har vist, at cufftrykket kan falde væsentligt på otte timer (3). Cufftrykket skal være over 20 cm H2O for at reducere VAP-risikoen (2). Det anbefales, at det kontrolleres hver ottende time ved hjælp af et manometer (3). Det er afgørende, at man ikke udelukkende

4 kontrollerer cufftrykket ved hjælp af sine fingre på cu allonen. Cufftrykket må heller ikke være for højt, da det kan hæmme blodcirkulationen i trachea og derved forårsage nekroser. Hyperoksygenering For at forebygge hypoksæmi skal man være opmærksom på, hvor lang tid patienten er koblet fra respiratoren, sugevarighed og antal af sugninger. Der skal overvejes hyperoksygenering og hyperinflation enten hver for sig eller i kombination før hver sugning. I oversigtsartiklerne (1,4) konkluderes, at der er vist effekt af præoksygenering med FiO2 (se ordliste) 100 pct. med henblik på at undgå hypoksæmi og hæmodynamisk påvirkning. Studierne er udført ved at præoksygenere enten ved hjælp af respirator eller ved manuel ventilation med ventilationspose. De fleste studier viste bedst resultat med respirator, da der ikke var garanti for, at FiO2 virkelig var 100 pct. ved den manuelle ventilation. Studierne giver ikke ens retningslinjer med hensyn til varigheden af præoksygeneringen, men varierer fra seks åndedrag og op til to minutter (1,4). Præoksygenering er ikke helt uden risiko, da længerevarende udsættelse for en høj FiO2 kan give risiko for eksempelvis reabsorptionsatelektaser. Sugning af den voksne intuberede patient Fremgangsmåde ved åben sugeteknik. Mål Forberedelse God oksygenering under sugning. Stabil hæmodynamik. Suge efter grundig klinisk vurdering. Maksimere sekret ernelse. Mindske patientubehag. Valg af kateterstørrelse (7-7,5: 12 CH og 8-8,5: 14 CH). Håndhygiejne. Patienten præoksygeneres med FiO2 100 pct. via respiratoren i to minutter, mens remedierne klargøres. Remedier og udstyr, herunder handsker, briller og maske, klargjorte og tilgængelige. Patienten forberedes, og der gives evt. smertestillende/beroligende medicin efter lægeordination. Sugning Aseptisk procedure, og hvert sug må kun nedføres én gang. Suget føres forsigtigt ned lidt længere end tubens længde, mens tuben støttes, og trækkes herefter 1 cm tilbage. Hvis patienten selv kan hoste, føres suget kun ned, indtil patienten hoster. Sug tilkobles med sugestyrke mmhg (10-20 kpa). Suget føres op med et konstant sug og kasseres i den brugte handske. Varighed af hver sugning: sekunder. Højst tre sugninger under hver sugeseance. Patienten kobles til respiratoren igen inden for 10 sekunder efter hver sugning. Under hele seancen observeres patienten, og hjertefrekvens, blodtryk og saturation monitoreres.

5 Efter sugning Vurdering af patienten med henblik på effektiviteten af sugningen. Indstille FiO2 til oprindelig værdi. Berolige patienten og dæmpe stress, angst og smerter. Håndhygiejne. Dokumentation af procedure, sekretmængde og -udseende.lbred. Konklusionen i begge oversigtsartikler er, at præoksygenering har effekt (1,4). Der diskuteres, om det er nødvendigt, at FiO2 er så høj som 100 pct. (1). Måske kan en øgning med 20 pct. af patientens aktuelle behov være nok. Stemmer det, kan det reducere risikoen for reabsorptionsatelektaser og bedre tage hensyn til de patienter, som har hypoksisk respirationsdrive. Hos disse patienter er respirationen trigget af ændringer i PaO2 (f.eks. nogle KOL-patienter) frem for af ændringer i PaCO2. Før det er undersøgt, hvor meget oxygen der skal gives, vil vi anbefale, at man bruger FiO2 100 pct. som præoksygenering. Der mangler en præcis angivelse af, hvor længe præoksygeneringen skal vare, men som minimum vil det være den tid, det Side 39 tager at forberede patienten og pakke suget ud (ca. to minutter). Nogle respiratorer har særlige muligheder for at præoksygenere. På andre må man indstille respiratoren manuelt og stille iltmængden tilbage efter sugning. en tid, patienten er koblet fra respiratoren, skal være så kort som muligt for at forebygge hypoksi. Det er muligt med et skorstens/svirvelsystem, som muliggør sugning gennem en port på størrelse med sugekatetret, så respiratorbehandlingen ikke a rydes væsentligt. På KASG og 2093 RH er erfaringen, at det i praksis er svært at opretholde den aseptiske teknik på denne måde, fordi sugekatetret berører kanten, hvor der kan sidde sekretrester. En anden metode til at forebygge hypoksi er hyperinflation ved hjælp af enten manuel ventilation eller respirator. Manuel ventilation er oftest brugt (1,4). Det indebærer, at patienten i en periode ventileres med et større tidalvolumen, end respiratoren ellers leverer. Hvor meget tidalvolumen skal øges for at hindre hypoksæmi, er uklart, men i oversigtsartiklen er der studier, som angiver en faktor 1,5 (4). Den største effekt med henblik på at undgå hypoksæmi er set ved hyperoksygenering eller ved kombineret hyperoksygenering og hyper-inflation (4). Hyperinflation Der er flere risici ved hyperinflation som barotraumer, ændringer i det intrathorakale tryk og hæmodynamik i form af hyper- eller hypotension og bradykardi. Endotrakeal sugning kan dog i sig selv give disse bivirkninger. Nogle studier i oversigtsartiklerne har vist, at det er vanskeligt at opnå den nødvendige hyperinflation i praksis (1,4). En anden svaghed er usikkerheden om, hvor stort et tidalvolumen der leveres ved manuel ventilation. Skal det udføres, anbefales det at anvende en PEEP-ventil og observere luftvejstryk med et manometer (4:82). Det er dog ikke angivet, hvor stort et luftvejstryk der må genereres (1,4). Hyperinflation kan være ubehageligt for patienten og kan udløse dyspnø. Nogle af de studier, der anbefaler, at man skal hyperinflatere patienten før sugning for at undgå hypoksi, kan kritiseres for at være for små og for at mangle standardisering af teknikkerne (1). Det tilrådes, at kun kompetent personale hyperinflaterer før sugning, og at det rigtige udstyr er tilgængeligt (4). Det frarådes at hyperinflatere pga. risikoen for komplikationer og usikkerheden ved f.eks. størrelsen af det nødvendige tidalvolumen, og om det overhovedet kan opnås ved manuel ventilation. Hvis der hyperinflateres ved hjælp af manuel ventilation, indebærer det, at patienten tages fra respiratoren, og at der dermed er mindre kontrol med, om

6 ilt- og volumentilførsel opretholdes. Desuden giver hyperinflation alene en mindre effekt end hyperoksygenering. På dette område savnes yderligere undersøgelser om sikkerhed, præcision og resultat f.eks. sat op imod lejring og mobilisering (4:82). Skønnes det nødvendigt at kombinere en hypoksiprofylakse med hyperinflation, bør det være en lægelig vurdering og foregå via respirator med kontrol over trykforholdene. Sugekatetret I mange studier er der enighed om, at katetrets ydre diameter ikke må overstige halvdelen af den endotrakeale tubes indre diameter (1,4), så der er luft mellem sugekatetret og selve tuben. Derved kan luft passere ned i lungerne, selv om ilten ernes under sugningen. På den måde mindskes risikoen for, at der udvikler sig meget høje negative tryk, som kan føre til alveolær kollaps. Tendensen har været at anvende for store sugekatetre. Ved brug af store størrelser sugekatetre er der større risiko for at beskadige mucosa pga. større slimhindekontakt og dermed slimhindebeskadigelse. Det øger infektionsrisikoen. Sugekatetrets ydre diameter (angivet i Ch) må ikke overstige tubens indre diameter (angivet i mm) med mere end godt halvdelen. Det svarer til, at forholdet mellem tubestørrelse og sugekateter er ca. 0,6 (9:68). I praksis betyder det, at ved tubestørrelse 7-7,5 skal man anvende Ch 12 (hvid) og ved tube 8-8,5 skal man anvende Ch 14 (grøn). Nedføring af sugekateter Sugekatetret skal nedføres forsigtigt (1). Nedføringen kan medføre vagusstimulation og langvarig hoste, som igen medfører hæmodynamisk påvirkning. Det samme kan ske, hvis katetret føres meget langt ned. I oversigtsartiklerne anbefales, at katetret føres ned lidt længere end svarende til endotrakealtubens længde. Det kan udmåles på forhånd og herefter trækkes 1 cm tilbage, før suget kobles til. Hvis patienten kan hoste, kan det være nok at indføre sugekatetret svarende til tubens længde for at mindske ubehaget. Katetret må ikke være koblet til sug under nedføringen, da det giver risiko for atelektaser, hypoksi og slimhindebeskadigelse (1,4). Sugestyrke Det negative tryk under sugningen kan være med til at beskadige slimhinden, hvis den suges ind gennem katetrets huller. Slimhindebeskadigelse øger risikoen for infektion. Høj sugestyrke kan også føre til luftvejskollaps og atelektaser. Sugestyrken skal reguleres, så risikoen for komplikationer Side 40 mindskes, samtidig med at sekretet ernes. Mange anbefaler at holde sugestyrken mellem 80 og 150 mmhg svarende til kpa (1,4). Enkelte åbner op for at tillade sugestyrke op til 200 mmhg svarende til ca. 27 kpa, hvis det er klinisk indiceret, da effektiviteten af sekret ernelsen skal opvejes imod slimhindebeskadigelsen. Antallet af sugeepisoder og dermed slimhindebeskadigelsen stiger, hvis sekretet ikke ernes effektivt (1,5). Der refereres dog også til studier, der viser, at der ikke ernes mere sekret, fordi sugestyrken øges (4). Sugekatetret kan tilkobles intermitterende eller konstant vakuum, når det trækkes ud af tuben. Det er dog ikke bevist, at intermitterende sug kan reducere slimhindebeskadigelsen. Konstant sug forebygger, at sekretet løber ud af katetret, når det trækkes op, og der ernes også større mængder sekret. Det kan forebygge hypoksi og slimhindeskader, fordi sekretet udfylder sugekatetret og derved mindsker den direkte påvirkning af slimhinden, som så ikke kan suges ind i hullerne. Konstant sug kan dog øge risikoen for atelektaser. Der savnes evidens for, om det er bedst at rotere sugekatetret eller holde det roligt (1). Sugningens varighed og antal gentagelser inden for samme seance har betydning for udvikling af hypoksi, og om slimhinden påvirkes (1,4). En sugning bør ikke vare mere end sekunder, men samtidig skal sekret ernelsen være effektiv. Det kan være nødvendigt at suge mere end én gang, og der anbefales maksimalt tre sugninger i hver seance, da risikoen for udvikling af komplikationer stiger med antal sugninger (4). Mellem hver sugning skal patienten have lov til at genoprette oksygenniveauet. Opstår der bronkospasmer, skal sugningen a rydes og først gentages, når patienten er blevet behandlet.

7 Vores praksiserfaring er, at man ved at støtte tuben under sugning kan mindske ubehaget ved, at tube og cuff bevæger sig i trachea. Saltvand i tuben Skylning med isotont saltvand forekommer af og til i praksis. I lærebøger på specialuddannelsen af intensivsygeplejersker og i lærebøger til nyansatte sygeplejersker på intensivafdelinger beskrives det også som en mulighed for at løsne sekret (5,7). Begrundelsen for at skylle med isotont saltvand er, at det løsner sejt sekret, fortynder og blander sig med sekretet, så det nemmere kan ernes og derved bedre oksygeneringen. Det angives også som indikation, at det stimulerer patienten til at hoste. Nogle af de studier, der forsvarer brugen af saltvand, er ikke baseret på kontrollerede forsøg (4). Andre studier påviser negative effekter som større og længerevarende fald i PaO2 og SvO2 (blandet venøs iltmætning) end uden saltvand (1,4). Desuden er det påvist, at sekret ikke er opløseligt i saltvand, og at patienterne ikke hoster mere af saltvandet end af selve sugeproceduren. Ved at skylle med saltvand er der desuden risiko for at introducere mikroorganismer til de nedre luftveje. Hvis formålet er at gøre sekretet mindre sejt, anbefales det i stedet at være opmærksom på fugtning af indåndingsluften og patientens hydreringstilstand. Oversigtsartiklerne er enige i, at der er overbevisende argumenter for ikke at skylle i endotrakealtuben med saltvand (1,4). Hvis man er bekymret for, om tuben kan klotte til med sekret, bør det forebygges ved at fugte indåndingsluften og ved at optimere patientens hydreringstilstand og i det hele taget ved at suge patienten effektivt efter behov. Der skal altså ikke skylles med saltvand i endotrakealtuben, selvom det stadig er praksis nogle steder. Efter sugning For at forebygge hypoksi skal patienten kobles til respiratoren igen inden højst 10 sekunder efter, at sugningen er afsluttet (1). Efter sugningen skal patienten vurderes respiratorisk. Det anbefales at stetoskopere for at vurdere, om patienten får luft, og at vurdere respirationslydene med henblik på, om sugningen har været effektiv. Ilttilførslen skal reduceres til den FiO2, der blev givet før sugningen, for at undgå ilttoksicitet. Sekretet skal vurderes, og observationerne dokumenteres. Patienten skal beroliges undervejs og efter den endotrakeale sugning. Før, under og efter trakealsugningen skal patienten vurderes klinisk, og hjertefrekvensen, blodtryk og saturationen monitoreres. Beroligelse af patienten Hvis patienten er uforberedt på at skulle suges, og det sker uventet, er det med til at øge patientens ubehag. At sugningen ikke udføres på samme måde af alle sygeplejersker, vil også kunne øge følelsen af det uforudsigelige i proceduren. Det kan berolige patienten og bedre hans evne til at samarbejde, at han ved, hvad han kan forvente. Hertil hører også, at patienten informeres før sugningen: Han skal kende formålet med at suge og vide, hvordan det kan opleves, hvor lang tid det forventes at vare, og hvornår den enkelte sugeseance er afsluttet. Det gælder også for sederede patienter for at forhindre, at patienten oplever det som et overgreb. Hvor det er muligt, kan patienten informeres, allerede inden respiratorbehandlingen indledes. Side 41 Det er muligt ved elektiv kirurgi, hvor der er stor sandsynlighed for, at opvågningen sker i respirator, og i de tilfælde af respirationsinsufficiens, hvor patienten er vågen og klar, lige indtil han bliver intuberet. Ordforklaring Barotraumer:Pneumothorax, pneumomediastinum og subkutant emfysem.

8 Bronkospasme: Krampe i luftrørenes muskulatur. Cuff: Ballon på endotrakealtuber/ trakeostomituber, der virker som en pakning, som sørger for lufttæt forbindelse mellem ventilationssystemet og lungerne. FiO2: Iltkoncentrationen i inspirationsluften. Hyperinflation: Give patienten en vejrtrækning ved manuel ventilation, der er større end det tidalvolumen, patienten modtager via respiratoren, for at reekspandere sammenfaldende områder af lungen. Hyperoksygenering: Tilfører patienten en højere FiO2 (f.eks. 100 pct.). Hypoksisk drive: Respirationscentret reguleres af ændringer i iltkoncentrationen (ses hos nogle KOLpatienter) frem for af ændringerne i kuldioksidkoncentrationen. Ilttoksicitet: Høje iltkoncentrationer kan give mikro-atelektaser og disponerer for fibrose. Peaktryk: Øverste luftvejstryk/toptryk. PEEP: Positive End Ekspiratory Pressure. Ekspiratorisk modtryk, som det f.eks. opstår ved udånding under vand. Præoksygenering: Give 100 pct. ilt før sugeproceduren. Reabsorbtionsatelektase: Når en bronchus lukkes af, resorberes luften i lungevævet perifert for aflukningen, og der opstår atelektase, da lungen tømmes for luft og klapper sammen. SvO2: Blandet venøs iltmætning/saturation. Saturationen i ateria pulmonalis (eller som måling i store centrale vener) viser, hvor meget af det arterielle iltindhold der kommer tilbage, og dermed, hvor meget ilt kroppen har optaget, altså restiltindholdet i veneblodet. Tidalvolumen: Det volumen, som bevæger sig ind og ud af lungerne ved normal rolig vejrtrækning. Trykstyret ventilation: Respiratormodus, der styres af de ønskede tryk frem for af de ønskede volumina. Ventilator associated Pneumonia (VAP): Pneumoni forårsaget af respiratorbehandlingen. Volumenkontrolleret ventilation: Respiratormodus, der styres af den ønskede volumen frem for de ønskede tryk. Sygeplejersken kan også mindske patientens ubehag ved f.eks. på forhånd at have aftalt med lægen, hvad patienten kan få af smertestillende og/eller beroligende medicin i forbindelse med sugning. En kortvarig sugning kan mindske fornemmelsen af lufthunger og panik. Infektionsprofylakse Infektion kan betyde længere behandling og længere indlæggelsestid for patienten. CAS angiver, at ca. 10 pct. af alle intuberede patienter i Danmark udvikler pneumoni (8). Forebyggelse af infektion indebærer både god sugeteknik, og at man opretholder den anbefalede hygiejniske standard. God sugeteknik indbefatter bl.a., at sugekatetret kun nedføres én gang og herefter kasseres i den brugte handske for at undgå spredning af aerosoler, der f.eks. kan medføre øjenbetændelse hos patienten. Som led i infektionsprofylaksen må der udføres hyppig mundhygiejne, ernes sekret over cuffen og cufftrykket monitoreres.

9 I oversigtsartiklerne (1,4) er fremgangsmåden i overensstemmelse med anbefalingerne fra CAS (8). CAS anbefaler, at man udfører håndhygiejne før og efter sugningen og anvender maske, handsker og briller under selve sugningen. En opfattelse af, at disse hygiejniske anbefalinger er tidskrævende, kan være en barriere for, at de bliver overholdt. Tidsforbruget kan nedsættes ved at have alle remedier klar og inden for rækkevidde. Den hygiejniske standard ved endotrakealsugning bør ikke være på et lavere niveau end det, CAS anbefaler. Det lukkede sugesystem muliggør sugning af patienten uden at a modsætning til den åbne sugeteknik. Det, at ventilationssystemet ryde respiratorbehandlingen i Side 42 ikke brydes, betyder, at patienten i højere grad bibeholder oksygeneringen og PEEP under selve sugningen. Desuden undgår man aerosoldannelsen, som sker når man kobler fra, og som kan udgøre en smitterisiko for patienten i form af øjenbetændelse og for personalet. Systemerne benyttes efterhånden flere steder, men er endnu ikke praksis på KASG og 2093 RH. Der er undersøgelser på vej om, at lukkede sugesystemer er at foretrække for patient og personale. Sygeplejerskens teknik Sygeplejersken vil bedre kunne bevare roen og udføre sugningen hurtigt og effektivt, hvis hun har tænkt situationen igennem på forhånd og sikret sig, at det nødvendige udstyr er på plads, er velfungerende og korrekt indstillet. At have gennemtænkt situationen på forhånd er især vigtigt for den uerfarne eller mindre erfarne sygeplejerske, så hun ikke overrumples af, at patienten pludselig skal suges. ygeplejersken kan motivere patienten til at samarbejde ved at forklare, at hvis han kan samarbejde med at mobilisere sekretet op i tuben, får det indflydelse på, hvor langt sugekatetret skal føres ned og nedsætte antallet af sugninger per seance. Stillingsændring og mobilisering kan hjælpe med til at mobilisere sekret (1,4). Ændring af praksis Der savnes en undersøgelse af danske sygeplejerskers sugepraksis og viden om endotrakealsugninger. Ligeledes savnes viden om årsager til, at evidensbaserede anbefalinger omkring sugning ikke følges. En ensartet praksis baseret på den eksisterende viden på området vil kunne øge kvaliteten og sikkerheden og mindske ubehaget for patienten. En instruks eller standard i sig selv er sandsynligvis ikke nok til at sikre en ensartet praksis. Mange sygeplejersker, der arbejder med endotrakealsugning, er meget kompetente inden for intensiv sygepleje, men de skal først have aflært en del af deres viden på området, før evidensbaseret viden om sugning kan implementeres. Den nye viden skal præsenteres på en måde, der giver mening også for erfarne sygeplejersker. En engelsk undersøgelse har vist, at et struktureret undervisningsprogram, der kombinerer traditionel gruppeundervisning og klinisk undervisning, har kunnet forbedre sygeplejerskers praksis ved endotrakealsugning (10). Både viden og praksis ændredes og forbedredes, og det gjorde sig stadig gældende tre måneder efter, at undervisningsprogrammet var afsluttet. Der er ikke yderligere opfølgning efter f.eks. seks og 12 måneder, hvilket er en svaghed i forhold til at vurdere den langsigtede effekt. Undersøgelsen giver dog et godt bud på, hvordan man kan skabe mulighed for ændring af praksis hos intensive sygeplejersker i relation til den intensive intuberede patient. BLÅ BOG Marianne Møller er født i 1964 og uddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Sygeplejeskole i års klinisk erfaring med intensiv sygepleje. Kardiologisk efteruddannelse. Intensiv efteruddannelse i Intensiv specialuddannelse færdiggjort i Praktikvejleder for kursister i den intensive specialuddannelse.

10 Suzanne Forsyth Herling er født i 1967 og uddannet sygeplejerske fra Sankt Lukas Stiftelsens sygeplejeskole i Sygeplejefaglig diplomuddannelse inden for pædagogik i års klinisk erfaring inden for intensivspecialet. Kliniske udviklingssygeplejerske fra Intensiv specialuddannelse i Marianne Møller er ansat på Intensiv afdeling 303, KAS Gentofte. Suzanne Forsyth Herling er ansat på Neuroanæstesiologisk klinik, Neurocentret, afsnit 2081, H:S Rigshospitalet. Litteratur 1. Wood CJ. Endotracheal suctioning: a literature review. Intensive Crit Care Nurs 1998;14: Rello J, et al. Pneumonia in Intubated Patients: Role of Respiratory Airway Care. AM J Respir Crit Care Med 1996;154(1): Sole ML, et al. Bacterial Growth in Secretions and on Suctioning Equipment of Orally Intubated Patients: A Pilot Study. Am J Crit Care 2002;11: Day T, et al. Suctioning: a review of current research recommendations. Intensive Crit Care Nurs 2002;18: Dybwik K. Respiratorbehandling - lærebok for sykepleiere. Oslo: Universitetsforlaget; p Bergbom-Engberg I, et al. Assessment of patients' experience of discomforts during respirator therapy. Crit Care Med 1989;17(10): Bonde J, et al. Intensiv terapi og sygepleje. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk; p Statens Serum Institut. Infektionsprofylakse i relation til ventilations- og respirationsudstyr i sundhedssektoren. Den centrale afdeling for sygehushygiejne p Adam SK, et al. Intensiv sygepleje - viden og praksis. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk; p Day T, et al. An evaluation of a teaching intervention to improve the practice of endotracheal suctioning in intensive care units. J Clin Nurs 2001;10: English abstract Møller M, Herling S. Suction of intubated adult res-pirator patients. Sygeplejersken 2005;(22): Endotracheal suction involves the risk of complication and malaise for patients and should be performed with the greatest care on the basis of evidence-based knowledge, taking into account the principles of hygiene. e article recommends suction as required and hyperoxygenation. Hyperinflation as a technique lacks standardisation and can give rise to complications. It is recommended that the size of the suction catheter does not exceed the inner diameter of the endotracheal tube and that attention is paid to the significance of the cuff pressure. e authors of the article repudiate rinsing of the endotracheal tube with saline solution, as there is a risk of introducing micro organisms to the lower respiratory tract. To prevent secretion becoming viscous, humidification of the inhaled air is recommended and careful attention should be paid to the patient's state of hydration. e article describes the hygienically warrantable method of suction. Keywords: endotracheal suction, intensive nursing care, hyperoxygenation, hyperinflation, cuff pressure.

11 Læsertest 1. Et af hovedprincipperne ved trakealsugning af en intuberet patient er, at: a. patienten skal trakealsuges med faste intervaller b. patienten skal manuelt ventileres før hver sugning c. patienten skal suges ved behov 2. Hvilke værnemidler skal anvendes ved sugning? a. handsker b. handsker, mundbind og briller c. handsker og mundbind 3. Inden for hvilke grænser anbefales det at holde sugestyrken? a mmhg b mmhg c mmhg 4. Hvor længe anbefales det at præoksygenere, før man suger? a. ét minut b. to minutter c. fem minutter 5. Hvilket sugekateter skal man bruge til en tubestørrelse på 7,0 mm? a. hvidt sug = Ch 12 b. grønt sug = Ch 14 c. orange sug = Ch Hvorfor må man ikke skylle i tuben med saltvand? a. fordi det kan resultere i atelektaser b. fordi man risikerer at kontaminere patienten med mikroorganismer c. fordi det resulterer i øget sekretproduktion 7. Hvilken risiko er der særligt i forbindelse med sugning for patienter med hovedtraumer? a. risiko for atelektaser og hypoxi b. det intrakranielle tryk kan stige yderligere c. det intrakranielle tryk kan falde yderligere 8. Hvor mange intuberede patienter i Danmark udvikler pneumoni? a. 5 pct. b. 30 pct. c. 10 pct. 9. Ved hyperinflation kan der opstå bivirkninger som a. barotraumer b. bronkospasmer c. ilttoksicitet

12 Svar på læsertest 1. c 2. b 3. b 4. b 5. a 6. b 7. b 8. c 9. a Emneord: Intensiv Respiration Respirator

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Kvalitetssikring i sygeplejen til den respiratorbehandlede patient.

Kvalitetssikring i sygeplejen til den respiratorbehandlede patient. Region Syddanmark Specialuddannelse for Sygeplejersker i intensiv sygepleje Opgaveløser: Marianne Menzer Hold: 10A 11.Maj 2009 Vejleder: Susanne H. Nielsen Afsluttende opgave Kvalitetssikring i sygeplejen

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle.

Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle. Faglig vejledning Pleje og observation af voksne patienter med trakealkanyle. Ved Klinisk sygeplejespecialist Marianne Spile og ledende oversygeplejerske Linda Hørmann. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome)

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Bilag 5-9: Evidenstabeller Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater ordero L, Sananes M, Ayers LW (11) A comparison of two airway suctioning frequencies in mechanically

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8

Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge

Læs mere

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus

Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Side 1 af 8 Af Karen Nebel og Mette Rimmen, sygeplejersker Blad nr. 8/2008 Kroniske respiratorbrugere og deres hjælpere på sygehus Artiklen henvender sig til sygeplejersker, der yder sygepleje til kroniske

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Regionshospitalet Viborg Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Her er nogle råd om, hvordan du passer din trakeostomi-kanyle

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for trachealsugning af den voksne intuberede patient. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt: Den 26. Juni 2014 Revision: Den 26. December 2016 Udløb: Den 25. Juni 2017

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

Emneområder og studiespørgsmål

Emneområder og studiespørgsmål Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration

Læs mere

KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS

KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS FORÅR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORUDSÆTNINGER FOR AT DELTAGE PÅ VENTILATØRKURSET I AARHUS 2 KURSUSPLAN 3 EMNEPLAN 4 INFORMATIONER OM FØLGEVAGT 6 FØLGEVAGTSATTESTER 8 BLANKET

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Brug og pleje af Port a Cath

Brug og pleje af Port a Cath Patientinformation Brug og pleje af Port a Cath Kvalitet døgnet rundt Onkologisk Ambulatorium Noter 2 Port a Cath En port a cath (port) er en lille beholder med gummimenbran, der opereres ind under huden

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere

meget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse.

meget svimmel under behandlingen, da det kan være tegn på lavt blodtryk, som kan medføre besvimelse. Indlægsseddel: Information til brugeren Flolan 0,5 mg og 1,5 mg pulver og solvens til infusionsvæske, opløsning Epoprostenol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Færdselsregler på C-op

Færdselsregler på C-op Personaleinformation Færdselsregler på C-op Normer for påklædning/adfærd Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og Operationsafdelingen Normer for påklædning/adfærd Alt personale, der arbejder på C-op, skal tage

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Brug og pleje af PICC-line

Brug og pleje af PICC-line Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt polyurethan kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

BD PosiFlush (NaCl 0,9%)

BD PosiFlush (NaCl 0,9%) BD PosiFlush (NaCl 0,9%) Den forbedrede forfyldte sprøjte med unikt design for optimal og sikker gennemskylning af IV katetre. Designet til at eliminere sprøjte-induceret tilbageløb* Hvad er sprøjte-induceret

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Respiration hos OSA, KOL, OHS

Respiration hos OSA, KOL, OHS Respiration hos OSA, KOL, OHS + lidt om søvn Ole Hilberg Lungemedicinsk afdl. Aarhus Universitets Hospital Respirationsmønstrer Eupnea Normal 12-20 / min Tachypnea h rate Pneumonia, lungeødem, smerter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for trachealsugning af den voksne intuberede patient. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt: OFFENTLIG HØRING Revision: OFFENTLIG HØRING Udløb: OFFENTLIG HØRING Kliniske

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 08.06.2017 Revisionsdato:

Læs mere

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Anlæggelse af perifer venekanyle

Anlæggelse af perifer venekanyle Vejledning Anlæggelse af perifer venekanyle LAKK - August 2012 Afdeling for Operation og Anæstesiologi Primær anvendelse af perifer venekanyle 1 Indikation og forberedelse Indikation Når patienten har

Læs mere

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Brystrekonstruktion med expanderprotese Patientinformation Brystrekonstruktion med expanderprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystrekonstruktion

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

5. version. Retningslinie for trakealtuber. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

5. version. Retningslinie for trakealtuber. Regionshospitalet Hammel Neurocenter 5. version 2008 Retningslinie for trakealtuber version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE FLOWCHART...1 1. INDLEDNING...2 1.1. Forord...3 1.2. Baggrundsviden...4 1.2.1. Trakeostomi i neurorehabiliteringen...5 1.2.2.

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker

Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om

Læs mere

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere