Fokus på borgerinddragelse i beslutningsprocesser, egenomsorg og rehabiliteringspotentiale. .. En ny dagsorden for samarbejde og partnerskab?

Transkript

1 Fokus på borgerinddragelse i beslutningsprocesser, egenomsorg og rehabiliteringspotentiale.. En ny dagsorden for samarbejde og partnerskab? Forsknings- og udviklingskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 12. November 2013

2 Aktuelle tendenser i social og sundhedspolitikken (Rehabilitering) Fokus på borgerens egenomsorg Fokus på borgerens rehabiliteringspotentiale Borgeren som ekspert i eget liv At velfærdsløsninger skabes i et samspil med den enkelte borger, familien, netværket, civilsamfund Partnerskaber og samproduktion/samskabelse Side 2

3 En ny dagsorden? - partnerskab, samskabelse, samproduktion (co production) Udpluk fra aktuelle policy papirer: Samskabelse at fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et langt tættere samspil med den enkelte, netværket og civilsamfundet (KL: Investér før det sker, 2013) Samskabelse bliver det bærende begreb i fremtiden velfærdsudvikling (Regeringens Handicappolitiske handlingsplan,2013) Borgerens inddrages aktivt i tilrettelæggelse af behandlings- og rehabiliteringsforløb, hvor der sættes fokus på borgerens ressourcer Forpligtende og systematisk fokus på pårørende som er ressourcer samt fokus på pårørendes vilkår og betingelser Brug af peer - to - peer Partnerskaber med frivillige foreninger om indsatsen (Regeringens udvalg om psykiatri, 2013)

4 Samfundsvidenskabeligt perspektiv på den nye dagsorden Borger Fra voice via trad. demokratiske kanaler Fra passiv modtager af velfærdsydelser Fra generel samfundsorientering Myndighed Fra dominerende planlægger Fra dominerende leverandør Fra dominerende finansieringskilde Lokal og civilsamfund Fra altruisme og fokus på hele området Fra frivillig amatør Fra fast organisering Fra klar adskillelse af non-profit og kommerciel drift Private virksomheder Fra klar adskillelse af aktiviteter mellem profit og non- profit Til choice, hvor man handler som individuel forbruger Til aktiv medproducent af velfærdsydelser Til gruppe eller individorientering Til facilitator Til partner Til medproducent Til individ eller gruppeorienteret indsats Til professionel partner Til ad hoc organisering og løsere tilknytning Til evt. Socioøkonomisk eller kommerciel virksomhed Til diversificering med kombinationer af kommercielle aktiviteter og sociale velgørende formål Vangbæk og Olsen 2013: Kommuner og lokal- og civilsamfund i nye partnerskaber om fremtidens sociale opgaver. I Inklusion, deltagelse og bedring. Socialstyrelsen Side 4

5 Partnerskab og samskabelse i sociale og sundhedsfaglige indsatser - individniveau Partnerskabstilgang er særligt relevant når: - Situationen er præget af langtidstøtte / brugeren har behov for vedvarende støtte/pleje - Det er nødvendigt at tilpasse støtten individuelt - Forskellige aktører og myndigheder skal arbejde sammen - Når støtte skal tilpasses fleksibelt behov ændres over tid - Når støtten/service har en afgørende indflydelse på brugerens livskvalitet Hunter and Ritchie, 2007: Co-Production and Personalisation in Social Care. London. Jessica Kingsley Publishers Side 5

6 Hvad betyder det for praksis? Nye metoder i det sociale /rehabiliterende arbejde Eksempler - myndighedsniveau VUM voksenudredningsmetoden: - fokus på at afdække borgerens funktionsnedsættelse og mulighed for at deltage aktivt i samfundet - fokus på omgivelsesmæssige faktorers betydning - vurdering af indsatsen hvad skal det offentlige klare og hvad kan familie og netværket klare kan brugeren hente støtte her? Netværkskort: Kortlægning af fagpersoner og personer fra det private netværk, som potentielt kan støtte Eksempler - Udfører/leverandør: Brobygger, netværksarbejder, mentor, fritidsguider fra fokus på individet til fokus på individet og konteksten (fx støtte og rådgivning til den frivillige forening, arbejdspladsen/arbejdsgiver.) Side 6

7 En ny dagsorden? Sammenhæng og koordination af indsatser Nye dagsorden handler ikke kun om relationen mellem det offentlige og bruger/civilsamfund, men også om samarbejde og koordination mellem offentlige instanser Stigende antal borgere med varige, komplekse problemer - kombinationer af helbredsmæssige, funktionsmæssige og sociale problemer Borgere som er i kontakt med hospitalsvæsenet (kroniske sygdom, psykisk sygdom) og kommunale sundheds- og sociale evt. beskæftigelsesmæssige indsatser Eksempel: Vækst i antallet af borgere med kronisk sygdom Undersøgelse fra Region Midtjylland (Hvordan har du det? Finn B. Larsen 2011) - 25 % har en kronisk sygdom - mere end halvdelen af de kronisk syge er multisyge - 27 % har to til tre kroniske sygdomme - 15 % har fire eller flere kroniske sygdomme - der er sket en øgning i antallet af borgere som har multisygdom Side 7

8 Sammenhæng - set i et forløbsperspektiv Det dominerende perspektiv - forløbstænkning: En lineær tilgang, aktiviteter som er tidmæssigt og indholdsmæssigt koordineret, aktiviteter følger efter hinanden i et serielt forbundet forløb Fokus på overgange, metoder til at skabe gode overgange Borger får nedsat funktionsevne Akut forværring indlæggelse på hospital Udskrivning Forebyggelse af indlæggelse Hjemtagning af færdigbehandle de Opfølgning efter indlæggelse/ rehabilitering Side 8

9 Sammenhæng - set som parallelle indsatser Indsatser sker samtidigt og parallelt Behov for metoder og modeller for samarbejde og tværfaglige, parallelle indsatser Side 9

10 Hvad betyder det for praksis? Sammenhæng i overgange - eksempler: - procedurer for overgange mellem hospital og kommunale indsatser, - ved ind- og udskrivning - forløbsprogrammer - koordinatorfunktioner - informationssystemer Sammenhæng som parallelle indsatser - eksempler: - rehabiliteringsteams - fremskudt sagsbehandling - integrerede indsatser - koordinatorfunktioner Bruger og pårørendes position: inddragelse styrke oplevelse af sammenhæng Side 10

11 En ny dagsorden? Brugerinddragelse, myndiggørelse, ansvar for eget liv. empowerment Et positivt syn på mennesket, som et aktivt, handlende individ, som vil og kan handle til sit eget bedste Begreber vi gerne vil smykke os med : signalere positive værdier, noget vi gerne vil associeres med, - noget vi gerne vil være/føle os stærke, kraftfulde, have magt over eget liv Begreber som går igen i mange sammenhænge, bruges af mange aktører Ingen er imod brugerinddragelse, empowerment - men er der tale om en begrebsmæssig deodorant? (jf. Flemming og Ward 1999) Side 11

12 Borgerens syn på mødet med den offentlige sektor Tillid eller mistillid? Samarbejder, partnerskab eller konflikt? Eksempler: Den sociale modstandsbevægelse KLEMT sygemeldte og jobcentre Behandle os ordentligt - en græsrodsbevægelse for folk på overførselsindkomster Handicap og patientforeninger: medlemmer efterspørger socialfaglig, juridisk bistand, bisidder. Organisationer styrker rådgivning til medlemmer Side 12

13 Empowerment som modstand Begrebets oprindelig betydning P. Freire 1974 De undertryktes pædagogik Afsæt i forholdet mellem individer, grupper og samfundsstrukturer Mennesker som befinder sig i en afmagtsposition Undertrykte, marginaliserede individer og grupper Mobilisering af modstand mod undertrykkelse, styrke fællesskabsfølelses og identitet Modmagt, modorganisering Side 13

14 Empowerment som modstand Syn på det offentlige system: - Et undertrykkende system, de professionelle udøver en paternalistisk tilgang til brugerne Syn på brugerne: - Fra neden bevægelse (bottum up) mobilisere ressourcer i civilsamfundet, må kæmpe for ret til deltagelse, ret til at tale egen sag Eksempel: BPA (Hjælperordningen) - DK: 1970érne - unge, fysisk handicappede nægtede at lade sig institutionalisere - Sverige, Norge, USA, UK: Independent living bevægelsen Side 14

15 Empowerment som en kunderelation Afsæt i et individfokus at styrke den enkelte, individets magt, tilegne sig magt over beslutninger i sit liv Det selvstændige, frie individ, kompetent til at træffe beslutninger, rationelle valg, er bedst i stand til at varetage egne interesser NPM at etablere en kunderelation mellem borgerne og det offentlige, markedsmodeller Side 15

16 Empowerment som en kunderelation Syn på det offentlige system: - Et bureaukratisk, umyndiggørende system, fratager individets dets initiativ og ansvar Syn på brugerne: - indflydelse via valg af leverandør, konkurrence om brugerne udvikler velfærdsydelser som er brugerorienterede og af høj kvalitet Eksempel: DK: Hjemmehjælp frit valgs ordning BPA direct payment Side 16

17 Empowerment som en terapeutisk tilgang Afsæt i et individfokus empowerment som en selvrealiseringsproces, mobilisere egen ressourcer via positiv tænkning, - få bedre helbred, større selvtillid, nå sine mål, blive lykkelig.. - at barriere for et godt helbred og velstand ligger i en selv Social- og sundhedsarbejde: at styrke den enkeltes evne og muligheder for at ændre adfærd, styrke til at håndtere hverdagen, mestringsevne Side 17

18 Empowerment som en terapeutisk tilgang Syn på det offentlige system: - det offentlige som facilitator - de professionelle som guide, coach, konsulenter medvirke til at forløse brugerens ressourcer, så de tager ansvar for eget helbred, egenomsorg, eget liv Syn på brugerne: - en aktiv og kompetent bruger/patient, individfokus det er individet som skal forandre sig Eksempler: DK: - selvhjælpsgrupper - patientuddannelse/patientskoler - den motiverende samtale, narrativ terapi.. Side 18

19 Empowerment som partnerskab og samstyring Bygger på: - en grundlæggende fællesinteresse mellem det offentlige og brugerne - en harmonitænkning - at finde løsninger i fællesskab - at brugeren besidder ressourcer og kompetencer til at være medproducent af velfærd - innovationsstrategi - fra oven (og ikke som modmagt fra neden) - at både professionelle og brugere skal udvikle kompetencer til at indgå i empowerment relation at uddanne brugerne Side 19

20 Hvad betyder det for praksis? DK: Lang tradition for samarbejde mellem offentlige sektor og frivillige sektor, langt tradition for selvorganiseret selvhjælp Nye problemer nye samarbejdsformer Eksempler: Patientrettet sundhedsfremme: - brobygning mellem kommunale tilbud til borgere med kronisk sygdom og patientforeningernes tilbud at fastholde den gode livsstil De professionelle brugere: - peer-to-peer/ medarbejdere med brugerbaggrund - medunderviser/instruktører (Patientuddannelser: Lær at leve med kronisk sygdom, Lær at leve med angst og depression.) Side 20

21 Den professionelle rolle Fra: ekspert, at vide bedst på borgerens vegne, at holde distance og være objektiv, neutral, en ensidig relation Til: facilitator, coach, partner, at være til sted med personlige erfaringer, kompetencer, en gensidig relation Kan de professionelle myndiggøre/empower klienterne/borgerne? - at tilrettelægge rammer, vilkår, muligheder, skabe forudsætninger for at borgeren kan tage magten over eget liv En ny professionalitet? - at borgerens mål er styrende, borgerens livsværdier og livsmønstre - at holde hænderne på ryggen - at lade borgeren opleve at tingene ikke altid lykkes - kompetencer i tværfagligt samarbejde, kommunikation, teamsamarbejde Side 21

22 Litteratur Askheim, Ole Petter 2012: Empowerment I helse- og sosialfaglig arbeid. Floskel, styringsverktøy eller frigjøringsstrategi? Gyldendal Akademisk, Oslo. Flemming, J. and Ward, D. 1999: Research as empowerment: The social action approach. I: W. Shera og l.m. Wells, Empowerment Practice in Social Work. Toronto Hunter and Ritchie, 2007: Co-Production and Personalisation in Social Care. London. Jessica Kingsley Publishers Kommunernes Landsforening 2013: Investér før det sker. Et debatoplæg om fremtidens socialpolitik. Larsen, Finn B. m.fl. 2011: Hvordan har du det? Region Midtjylland Side 22

23 Regeringen 2013: Handicappolitisk handlingsplan Regeringens udvalg om psykiatri 2013: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Vangbæk, K. og L. Olsen 2013: Kommuner og lokal- og civilsamfund i nye partnerskaber om fremtidens sociale opgaver. I Inklusion, deltagelse og bedring. Socialstyrelsen Side 23