Pædagogik på et beskyttet beskæftigelsesværksted. Bachelorprojekt

Transkript

1 1. Indledning På 6. semester var jeg i praktik på et snedkerværksted, der var kategoriseret i henhold til 103 i serviceloven; beskyttet beskæftigelse. Under mit praktikforløb på værkstedet undrede jeg mig over flere episoder, i forhold til pædagogiske og praktiske tiltag. Jeg undrede mig blandt andet over baggrunden for netop dette værksted, og hvorfor borgerne ikke var en del af det ordinære arbejdsmarked. Jeg havde til dels svært ved at forstå pædagogens rolle i et 103 tilbud i serviceloven, hvor borgerne er på arbejde. For hvad er pædagogens rollen, når borgerne arbejder og selv klarer sit arbejde? Er det mangel på forståelse af pædagogens arbejde at overlade borgeren til sig selv i arbejdsprocesserne, eller er min oplevelse af utrolig god bemanding, ved sammenlignelse med et arbejde i en vuggestue, en mangel på viden og indsigt i det pædagogiske arbejde og arbejdets indhold? Som helt ung boede jeg en årrække i Canada, og i og med, at jeg har familie bosiddende i USA, besøger jeg stadig jævnligt Nordamerika. Her har jeg oplevet at møde mennesker med nedsat funktion på det ordinære arbejdsmarked, hvilket har virket yderst positivt på mig. De har arbejdet i supermarkeder med at flyde hylder op, pakket indkøbsvarer sammen for folk, arbejdet på biblioteker, restauranter og i andre offentligt og private virksomheder. I Danmark er det desværre sjælden, at jeg ser eller hører om handicappede på det ordinære arbejdsmarked. Siden mit første møde med en venlig mand i Canada, der gladelig pakkede mine indkøbsvarer ned i indkøbsposen og gav mig et stort smil med på vejen, har det undret mig meget, hvorfor vi i Danmark ikke formår at inkludere borgere fra 103 i serviceloven, på det ordinære arbejdsmarked? I de FN s - Handicapkonvention står der blandt andet i artikel 27, at vi skal arbejde for at personer med handicap får erhvervserfaring på det almindelige arbejdsmarked. 1 Men i bladet; Socialpædagogerne, udgave nr. 14 / 2013, skriver Malene Skov Jensen desværre at det går den forkerte vej på landsplan når det handler om at få mennesker med handicap ud på det almindelige arbejdsmarked. 2 Hvad er det der gør, at vi i Danmark sjældent formår, at inkludere mennesker med nedsat funktion på det ordinære arbejdsmarked, hvilket betyder at vi pædagoger ikke formår at leve op til artikel 27 i FN s Handicapkonvention? 1 FN Handicapkonvention, artikel 27 2 Jensen, Malene Skov s. 12 1

2 Det Nationale Forskningscenter for velfærd, SFI, udgav i 2009 rapporten Beskyttet Beskæftigelse, en kortlægning 3 med det formål, at skabe et overblik over beskyttet beskæftigelse i Danmark. I rapporten beskriver de, at der på landsplan er flere håndværkere ansat en pædagoger på et beskyttet beskæftigelsesværksted. Denne personalefordeling undrer mig meget, for hvordan kan vi garantere et pædagogik arbejde, når størstedelen af det personale, borgerne er tilknyttet på egen arbejdspladsen, ikke er uddannet pædagoger? Og hvilken betydning har det for borgeren der er tilknyttet 103 i serviceloven? Jeg har i min tid som studerende på det nævnte værksted og i min specialisering af mennesker med nedsat funktion, oplevet en forforståelse fra underviserne om, at der på de beskyttede beskæftigelsesværksted er en mangel på pædagogisk arbejde. Deres opfattelse er, at borgeren er på arbejde, hvilket betyder, at der er et produkter der skal lave og penge der skal tjenes, hvilket medfører en manglende prioritering af de pædagogiske tiltag. Denne forforståelse, og de nævnte undrende spørgsmål, leder mig frem til min problemformulering. 2. Problemformulering Hvordan kan en pædagog, på et beskyttet beskæftigelsesværksted, bedst understøtte en pædagogisk udvikling hos borgeren under 103 i serviceloven? Og hvilken betydning har samarbejde mellem håndværkeren og pædagogen, for at denne udvikling kan finde sted? 3. Metode I dette bachelorprojekt vil mit udgangspunkt være min specialiseringen; mennesker med nedsat funktion og egne oplevelser fra praktikforløb på et beskyttet beskæftigelsesværksted, under 103 i serviceloven; beskyttet beskæftigelse. Jeg mener, det er vigtigt at tilføje, at jeg er opmærksom på, at arbejdsmetoder og pædagogiske tiltag kan variere fra beskyttet beskæftigelsesværksted til beskyttet beskæftigelsesværksted. Med udgangspunkt i serviceloven 103; beskyttet beskæftigelse og dernæst en beskrivelse af hvad 103 indeholder, ønsker jeg at undersøge, hvad et tilbud under 103 indeholder. Jeg vil blandt andet benytte mig af SFI s rapport fra 2009 Beskyttet Beskæftigelse, en kortlægning som er udarbejdet af Steen Bengtsson og Nuri Cayuelas Mateu. Rapporten har til hensigt at 3 Bengtsson, Stenn & Nuri Cayuelas Mateu 2

3 klargøre hvilken tilbud, der udbydes i forhold til beskyttet beskæftigelse i Danmark. Jeg vil derefter undersøge, hvordan en borger i beskyttet beskæftigelse kan blive en del af det ordinære arbejdsmarked, med udgangspunkt i pjecen Spring ud i det! - job på det almindelige arbejde skrevet af Stine Grønbæk Jensen. Jeg vil med udgangspunkt i serviceloven 141, artiklen Handleplan og den pædagogiske handleplan skrevet af Pia Bille, og faghæftet Handleplan og ledelse, arbejde med pædagogiske handleplaner skrevet af Knud Ramina, beskrive, hvad handleplanen og den pædagogiske handleplan reelt er, i forhold til borgeren der er visiteret til et tilbud under 103 i serviceloven. Herefter vil der være en kort beskrivelse af FN s Handicapkonvention, med udgangspunkt i artikel 27, som omhandler arbejde og beskæftigelse for borgeren med nedsat funktion. Dette leder videre til afsnittet selvbestemmelse og medbestemmelse, som også har sit udgangspunkt i FN s handicapkonvention. Jeg vil introducere begreberne; tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde, integration, flow og assertiv kommunikation i afsnittet; Begrebsforklaring. Afsnittende som omhandler; tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde, integration og flow er tre korte og præcise afsnit, der hver især er med til at besvare min problemformulering. Jeg benytter Andy Højholdt til at forklare de tværprofessionelle og tværfaglige arbejdsformer, og her vil jeg tage udgangspunkt i det tværfaglige samarbejde, der opstår mellem pædagogen, håndværkeren og mig selv som studerende. Derudover vil jeg kort nævne det tværprofessionelle samarbejde, der opstår, mellem pædagogen og andet professionsuddannede personale. Mit udgangspunkt i denne bachelorprojekt er, at borgerne i et 103 tilbud i serviceloven, ikke er inkluderet i det ordinære arbejdsmarked men derimod ekskluderet til et beskyttet beskæftigelsesværksted. Vil jeg benytte Bent Madsens figur fra bogen Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne samfund, til at redegøre for denne antagelse. Figuren ses i afsnittet integration på side 12. Herudover vil jeg redegøre for teorien om flow, der er udarbejdet af Mihàly Csikszentmihalyi og Hans Henrik Knoop, med fokus på den tilstand borgerne gerne skal opnå i arbejdet på værkstedet. 3

4 Afsnittet assertiv kommunikation redegøre jeg både for assertiv kommunikation og for andre kommunikationsformer, med den hensigt at vi først kan benyttet os af assertiv kommunikation, når vi hver især er bevidste om, hvordan vores egen kommunikationsform er i praksis. I teoriafsnittet tager jeg udgangspunkt i Lev Semjonovitj Vygotsky teori om aktive og nærmeste udviklingszoner, Anthony Giddens teori om refleksivitetens betydning, Pierre Bourdieu teori om kapitaler og habitus, Axel Honneth og Berit Bae teori om anerkendelse og de fire magtpositioner udarbejdet af: Søren Christensen og Paul Erik Daugaard Jensen. Lev Semjonovitj Vygotsky teori om aktive og nærmeste udviklingszoner og Anthony Giddens teori, om refleksivitets betydning, vil jeg gøre brug af i forhold til pædagogisk arbejdsmetoder. Pierre Bourdieu s teori om kapitaler vil jeg benytte til at redegøre for betydningen af mangel på lige kapital i de omgivelser, vi er en del af. Bourdieu s teori om habitus vil jeg bruge til at redegøre for de ubeviste handlinger, som medfører mangel på refleksioner fra pædagogen, håndværkeren og fra mig selv som studerende. Ved hjælp fra Berit Bae og Axel Honneth vil jeg undersøge begrebet anerkendelse. Her vil jeg benytte Berit Bae til at undersøge, hvilken betydning anerkendelse har for borgeren i et beskyttet beskæftigelsesværksted og hvordan mangel på anerkendelse kan komme til udtryk gennem valg af kommunikationsform, egen opvækst og mangel på pædagogiske tiltag. Jeg vil ligeså benyttet definitionsmagten, som Bae mener kommer til udtryk ved de positioner, vi som pædagog, håndværker og jeg som studerende har og hvordan en ikke ligeværdige positioner kan medføre en magtposition. Herefter vil jeg med udgangspunkt i Honneth s anerkendelsesteori benytte mig af den retslige og solidariske sfære til at undersøge hvilken effekt anerkendelsesbegrebet har i samfundet. Jeg har valgt ikke at tage mit udgangspunkt i Michel Foucault forskning om magt, men derimod benytte mig af Søren Christensen og Paul Erik Daugaard Jensen fire magtpositioner, som Ida Schwartz beskriver i bogen Livsværdier og ny faglighed. Dette har jeg valgt, da jeg finder de fire magtpositioner, direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt er mere relevante end Foucault i denne bacheloropgave. 4

5 Jeg har i analysen og diskussion valgt, at tage udgangspunkt i tre cases fra egen praksis i min praktik periode på 6. semester, der fandt sted på et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven. Afslutningsvist vil jeg komme med en konklusion, hvor min problemformulering vil blive besvaret ud fra min analyse og diskussion. 3.1 Afgrænsning Jeg har i denne bacheloropgave valgt kort at beskrive hvad medbestemmelse og selvbestemmelse er, dette med udgangspunkt i, at opgaven har sit fokus på pædagogiske tiltag. Derved vil jeg ikke komme med en længere redegørelse for, hvordan vi som pædagoger kan være med til at styrke medbestemmelse og selvbestemmelse i praksis. Jeg har ligeledes også valgt at inddrage flow, uden at gøre brug af en længere analyse af hvordan denne tilstand opnås for borgeren, der er til knyttet et værksted under 103 i serviceloven Begrebsafklaring I dette bachelorprojekt vil jeg benytte mig af følgende forkortelser: De Forenede Nationer vil jeg omtale som FN Det Nationale Forskningscenter for velfærd vil jeg omtale som SFI 4. Beskyttet beskæftigelse Dette afsnit omhandler en beskrivelse af hvad beskyttet beskæftigelse er, arbejdsfordelingen mellem pædagoger og håndværker, uddrag fra serviceloven og mere. Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til borger i Danmark, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og derfor ikke formår at fastholde et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. På en beskyttet beskæftigelsesarbejdsplads er der tilknyttet særlig støtte fra håndværkere og pædagoger. Borgeren der er tilknyttet denne paragraf bliver betegnet som den bedre del af de handicappede i Danmark, hvorimod de mere krævende handicappede borger er tildelt 104 i serviceloven, der omhandler aktivitetscentrer. Beskyttet beskæftigelse er derved det tilbud der er til borgeren med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som læner sig meste op af det ordinære arbejdsmarked. 5

6 På en beskyttet beskæftigelses arbejdsplads er borgeren på arbejde, dette medfører, at der er et produkt, der skal fremstilles eller sælges som på alle ordinære arbejdspladser. I serviceloven 103 beskriver de dette således: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderne, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normal vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter andre lovgivning. 4 SFI s rapport; Beskyttet beskæftigelse, en kortlægning 5 har til formål, at skabe overblik over beskyttet beskæftigelse i Danmark. I rapporten beskriver de, hvordan personalets faglige baggrund er repræsenteret på de beskyttede beskæftigelsesværksteder. Rapporten viser at personalet professionelle baggrund, ifølge deres informationer, fordeles således: 25 % af de ansatte har en pædagogisk baggrund, 2 % er pædagogmedarbejder og ca. 28 % af de ansatte er håndværkere. De resterende 45 % er ansat som undervisere, ledelse, kontorpersonale, køkken-personale og lignende. Rapporten beskriver også, at der er en stor variation i forhold til antallet af ansatte pædagoger og håndværkere. Værkstederne med få pædagoger, forklarer i rapporten at de har et ønske om, at skabe en arbejdssituation der ligne det ordinære arbejdsmarked mest muligt. Modsat kan ansættelse af et større antal pædagoger være et ønske om at nærme sig 104 i serviceloven, der omhandler borgere på et aktivitetscenter. 4.1 Fra beskyttet beskæftigelse til det ordinære arbejdsmarked Servicestyrelsen udgav i 2008 pjecen Spring ud i det! job på det almindelige arbejdspladser 6, der henvender sig til borgeren, der er ansat i beskyttet beskæftigelse, og som ønsker, at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked. I pjecen fremstilles de to forskellige tilbud, der giver borgeren mulighed for at arbejde på en ordinære arbejdsplads. De to forskellige ordningerne er følgende; beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud. Servicestyrelsen beskriver beskyttet beskæftigelse, som en arbejdsplads der er tilpasset borgerens mulige arbejdsevne, hvilket gerne skal finde sted på en almindelig arbejdsplads, men hvor der er mulighed for pædagogisk støtte. I forhold til pjecen; Spring ud i det! job på det almindelige arbejdspladser, beskrives et job med løntilskud som en arbejdssituation, hvor borgeren er i 4 Serviceloven 103, kap Bengtsson, Steen og Nuri Cayuelas Mateu 6 Jensen, Stine Grønbæk 6

7 arbejde på et ordinære arbejdsmarked men med særlige vilkår, der er tilpasset den enkelte borgers arbejdsevne. Under ordningen job med løntilskud er borgeren ikke tilknyttet pædagogisk hjælp på sit arbejde og har derved ikke den sammen mulighed for pædagogisk støtte som i et beskyttet beskæftigelsestilbud. 5. Handleplan og pædagogisk handleplan Jeg ønsker i dette afsnit at redegøre for forskellen på en handleplanen og den pædagogiske handleplan. Derefter vil mit fokus i dette afsnit være på selve udarbejdelsen af den pædagogisk handleplan og hvordan den pædagogiske handleplan kan være med til, at udarbejde pædagogiske tiltag hos den enkelte borger på et værksted under 103 i serviceloven. I 1998 blev serviceloven indført, hvilket skete ud fra et ønske om, at borgeren skulle have mere indflydelse på sit eget liv, gennem en individuel tilpasset helhedsorienteret indsat og at borgerens retssikkerhed skulle styrket. Fra 1998 frem til 2007 var handleplanen en del af 111 i serviceloven, men med den nye kommunereform opstod der en revurdering af serviceloven. Dette medførte, at handleplanen blev en del af 141 i serviceloven. Derudover blev ansvaret for udarbejdelse af handleplanen tildelt borgerens oprindelige kommune. I serviceloven 141 står der: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til; 1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 7 Sener står der: Handleplanen skal angive; 1. formålet med indsatsen, 2. hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3. den forventede varighed af indsatsen og 4. andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. 8 Indholdet af handleplanen og formen på handleplanen kan variere fra kommune til kommune, da der ikke ud fra serviceloven er nogle faste krav til, hvad en handleplan skal indeholde eller hvordan den specifikt skal se ud. Den pædagogiske handleplan er et led i 141, men må ikke forveksles med selve handleplanen. Den pædagogiske handleplan bliver udarbejdet på det sociale tilbud, borgeren er visiteret til af betalingskommunen og vil ofte være et vigtigt element i den pædagogiske indsats. I nogle kommuner indgår den pædagogiske handleplan 7 Serviceloven Serviceloven 141 7

8 som et delelement i forhold til handleplanen, der udarbejdes ifølge 141, hvor sagsbehandler og borgeren indgår aftaler. Den pædagogiske handleplan er altså en plan, der bliver til i samarbejde mellem borgeren og det tilbud borgeren er visiteret til. Dette betyder, at der på et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven, er krav om, at der bliver udarbejdet en individuel pædagogisk handleplan, for den enkelte borger, der er tilknyttet til værkstedet. Der findes ingen krav til, hvordan en pædagogiske handleplan skal se ud og hvad den skal indeholde og navnet på den pædagogiske handleplan varierer også fra tilbud til tilbud. Da der som nævnt ingen krav er til selve arbejdsmetoden for udførelse af den pædagogiske handleplan, kan arbejdsmetoden variere. Denne arbejdsmetode kan tage afsæt i et didaktiske planlagt forløb hvor indhold og udførelse er beskrevet som en dokumentation for udarbejdelse af målet for den pædagogiske handleplan. Socialstyrelsen udgav i 2012 faghæftet; Handleplaner og ledelsen, Arbejdet med pædagogiske handleplaner, 9 sammen med; Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, som omhandler arbejdet med udarbejdelsen og håndteringen af den pædagogiske handleplan. I faghæftet henvises der til, at der i udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan både skal være aspekter af et borgerperspektiv og et organisatorisk perspektiv, der begge skal indgår i den pædagogiske handleplan. Borgerperspektivet tager udgangspunkt i borgerens fremtid og skal varetaget det, at realisere borgerens livsdrømme. Det organisatorisk perspektiv er de mål borgerens betalingskommune har opstillet i samarbejde med borger ud fra 141 i serviceloven, der omhandler handleplaner. I det tidligere nævnte faghæfte står der skrevet, at den; Pædagogiske handleplaner bør have et rehabiliteringsperspektiv og kunne løfte begreberne inklusion, deltagelse og borgernes trivsel ind i centrum af indsatsen 10 sener står der, det; Pædagogiske handleplansarbejde er relationsarbejde 11 Dette skal forstår således, at der i arbejdet med udførelsen, gennemførelsen og opfølgning af den pædagogiske handleplan, både skal være fokus på borgeren ud fra et borgerperspektiv og et organisatorisk perspektiv. 6. FN s Handicapkonvention 9 Ramina, Knud 10 Ramina, Knud s Ramina, Knud s. 5 8

9 Jeg ønsker i dette afsnit, at undersøge rettighederne til borgeren med nedsat funktion i forhold til FN s Handicapkonvention. I afsnittet der omhandler Beskyttet beskæftigelse, nævner jeg de muligheder borgeren, under 103 i serviceloven, har, for at blive en del af det ordinære arbejdsmarked. Jeg vil ved hjælp fra kapitel 27 i FN s - Handicapkonvention afsnit J redegøre for borgerne krav i forhold til det ordinære arbejdsmarked. På generelforsamlingen den 13 december 2006 vedtog FN, Konventionen om de handicappedes rettigheder. Konvention underskrev Danmark sammen med 83 andre lande den 30 marts Dette betød, at Danmark forpligtede sig til at overholde konventionens retningslinjer og derved ændre i den daværende lov, for at forhindrer diskriminering af de handicappede og ligeledes for at forbedre de handicappedes rettigheder. Danmark afleverede den 24 Juli 2009 deres ratifikations-dokumenter til FN, hvormed at FN s Handicapkonvention var gældende fra den 23. August Dette medførte et fælles nationalt paradigmeskift i forhold til de handicappedes rettighedspolitik, hvor det tidligere havde været den enkelte kommunes egen interesse og menneskesyn, som havde dannet baggrund for de handicappedes rettigheder. Et af de overordnede mål med FN s - Handicapkonvention er, at sikre handicappede de samme menneskerettigheder som ikke handicappede borgere. Heraf blev lige muligheder og medborgerskab en borgerret selv for de handicappede og det blev en samfundsopgave at opstille lige muligheder, således at de handicappede havde samme muligheder for at lykkes i livet. I artikel 27 af FN s - Handicapkonvention, der omhandler arbejde og beskæftigelse, er artiklen opdelt i et hovedpunkt med 11 underpunkter. Der står følgende i hovedpunktet: 1. eltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde p lige fod med andre hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse som de selv frit vælger eller p tager sig p et arbejdsmarked og i et arbejdsmilj der er bent inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap eltagerstaterne skal sikre og fremme virkeligg relsen af retten til arbejde herunder for personer der f r et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning 12. Sener står 12 FN Handicapkonvention 9

10 der i underpunktet j at vi skal sørge for at fremme muligheden således: at personer med handicap f r erhvervserfaring p det almindelige arbejdsmarked 13 Dette betyder, at der på et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven, skal arbejdes for at fremme de handicappedes muligheder, for så vidt muligt, at komme i forbindelse med det ordinære arbejdsmarked. 7. Selvbestemmelse og medbestemmelse Jeg har nu kort beskrevet borgerens lige rettigheder til arbejde i afsnittet som omhandler FN s Handicapkonvention. I dette afsnit vil jeg dykke lidt dybere ned i rettighederne borgerne er berettiget. Dette med fokus på borgernes selvbestemmelse og medbestemmelse ret. I afsnittet FN s - Handicapkonvention skriver jeg, at handicappede har de samme menneskerettigheder som andre borger i samfundet. Dette betyder, at alle handicappede har indflydelse over sit eget liv igennem deres selvbestemmelsesret og medbestemmelsesret. Dette kan forklares ved, at en handicappet borger med nedsat funktion har medbestemmelse over valg af job og ikke blot kan henstilles til et tilfældigt jobtilbud. I artikel 1 i FN s Handicapkonvention står der at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod som andre 14 I serviceloven kapitel 16, der omhandler brugerinddragelse, står der: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. 15 Disse to love har betydning for det pædagogiske arbejde på et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven. Pædagogen skal i sit arbejde med borgeren overholde disse regler, ved at fremme medbestemmelse og selvbestemmelse på den arbejdsplads, hvor borgeren er tilknyttet. 13 FN - Handicapkonvention 14 FN - Handicapkonvention 15 Serviceloven Kap

11 8. Begrebsforklaring Dette afsnit er inddelt i fire underafsnit, som hver især ligger sig op til det efterfølgende teoriafsnit. De første tre afsnit som omhandler tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde, integration og flow, er tre korte og præcise afsnit. Det sidste afsnit der omhandler assertiv kommunikation, introducere ligeledes også andre kommunikationsformer. Disse fire begrebsforklaringer er vigtige at være bevidst om i arbejde med borgeren under 103 i servicelove. Dette vil jeg komme nærmere ind på i min analyse og diskussion. 8.1 Tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde Jeg beskriver i afsnittet der omhandler beskyttet beskæftigelse på siden 6 at der i 2009 generelt var 3 % færre pædagoger end håndværkere tilknyttet et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven. Andy Højholdt beskriver samarbejdet der opstår mellem pædagoger og håndværkeren som et tværfagligt samarbejde, da håndværkeren behersker et særligt specifikt afgrænset fagområde, hvorimod pædagogen behersker den pædagogiske interesse i arbejdet. Højholdt mener, at der kun kan opstå et decideret tværprofessionelt samarbejde mellem anerkendte professionsuddannede samarbejdspartner, hvilket vil sige, at det samarbejder der er mellem pædagogen og håndværkeren ikke er et tværprofessionelt samarbejde. Højholdt forklarer det tværprofessionelle samarbejdet, som det samarbejde der er mellem mennesker med en offentlige anerkendte professionsuddannelse Integration I Bent Madsen bog; Socialpædagog, integration og inklusion i det moderne samfund, bliver vi på side 214 præsenteret for figuren; Normalitet og rummeliggørelse som processer 17. Selve figuren kan ses nedenfor. Jeg har valgt at inddrage denne figur, da jeg mener, at borgeren på et beskyttet beskæftigelsesværksted bliver segregeret, idet de bliver taget ud af det ordinære arbejdsmarked, når de arbejder på et værksted under 103 i serviceloven. Jeg har valgt at benytte Bente Madsens model i min analyse og diskussion, da jeg ser en sammenhæng mellem denne figur og mennesker der generelt falder ind under 103 og Højholdt, Andy s Madsen, Bent s

12 I figuren nedenfor ses, at borgeren er blevet segregeret, da de normal institutioner i samfundet ikke kan tilgodese deres særlige behov. Der er herved opstået en kongregering, hvilket er tilfældet på et beskyttet beskæftigelsesværksted, hvor alle borgerne passede ind under 103 i serviceloven. Ved at arbejde målrettet med at ændre denne segregering, vil der kunne opstå en integrering af borgene. 8.3 Flow Flow-begrebet stammer fra psykologen Mihály Csikszentmihalyi og er en tilstand, man kan komme i, når man oplever at blive fuld ud hengivet i en arbejdsproces og kan give sig hen i sit arbejde. Csikszentmihalyi beskriver flow således: Det betegner en længerevarende optimaloplevelse eller harmonitilstand i f.eks. leg, arbejde, sportsudøvelse og æstetisk virksomhed hvor m l og midler er i balance med hinanden og hvor vi kan benytte vores læringspotentiale fuldt ud 18 Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks pædagogisk universitet, har blandt andet forsket i begrebet flow. Han forklarer oplevelsen af flow som en balance mellem udfordring og kompetencer. Knoop mener, at hvis udfordringen er svære end egne mulige færdigheder, kan dette medføre manglende lyst til at deltagelse og læring. Omvendt er udfordringerne for let kan borgeren kede sig, hvormed der ikke vil opstå ny læring. Knoop mener derfor, at der må 18 Austing, Bennyè & Merete Sørensen s

13 være balance mellem udfordring og borgerens færdighed således, at der kan opstå et flow i borgerens arbejdsproces og personlige udvikling. Dette betyder, at borger der er tilknyttet det nævnte værksted i indledning og metodeafsnittet, har mulighed for at opnå et flow, hvis både pædagogen og håndværkeren er opmærksom på borgeren nærmeste udviklingszone. Dette vil jeg uddybe nærmere i teoriafsnittet, som omhandler Lev Semjonovitj Vygotsky. 8.4 Assertiv kommunikation Begrebet assertion er udarbejdet af den Amerikanske psykolog Manuel J. Smith og ordet assertive betyder; at være sikker på sig selv. Dette indbefatter, at kunne give udtryk for egne følelser uden at straffe eller true et andet menneske, at være bevist om at egne handlinger ikke krænker den anden persons rettigheder og at der opstår en direkte ærlig kommunikation mellem de involverede parterne i kommunikationen. For at kunne være assertiv i egen kommunikation, kræver dette kontakt med egne følelser og tanker. Målet med dette er, at vi er i balance med os selv og reflekterende over den måde vi påvirker vores omgivelser på og vi i samvær med andre mennesker kan genkende os selv i kommunikationen. Når vi kommunikere assertivt udviser vi en oprigtig interesse for den anden part i kommunikationen, vi har omsorg for os selv og vi ønsker et ansvar i kommunikationen. Ved et ønsker om at benytte en assertive kommunikation må en refleksion over egen kommunikation finde sted, hvorefter der kan arbejdes for en ændring af kommunikationsmønstret, hvis altså kommunikationen ikke allerede er assertiv. Jeg vil kort redegøre for tre adfærdsmodeller i kommunikationen; assertiv, submissiv og aggressiv, da jeg mener, det er en forudsætning at være bevist om disse tre begrebet, før en assertiv kommunikation kan finde sted. Den assertive adfærd opstår når vi giver udtryk for egne behov og derigennem egne følelser uden at straffe eller true den anden part i kommunikationen. Dette sker, når vi tilkendegiver den modsatte parts rettigheder i kommunikationens og hvorved der opstår en ærlig kommunikation mellem parterne, som fører til en ligeværdig behandling af hinanden. Denne form for kommunikation er direkte, da den er tydelige, ligefrem, ærlig og utvetydigt. Derudover er den assertive kommunikation afbalanceret, dette kommer til udtryk gennem en passende afstemt kommunikation, der hverken er for meget eller for lidt, men er afstemt efter situationen. 13

14 Den submissive adfærd omfatter en borger, håndværker eller pædagog, der har svært ved, at fastholde sine rettigheder og derigennem opgiver, at tage ansvar for sig selv i kommunikationen. Dette medfører en kommunikation hvor den ene part optræder passivt, hvormed den modsatte part er tvunget til at træffe valg for den passive part. Heraf vil den passive part af kommunikationen optræde hjælpeløs og nervøs og uden mulighed for at give udtryk for egen holdning og følelser. Den submissiv adfærd kan føre til, at den aktive part i kommunikationen bliver irriteret, mistroisk og frustreret på den passive part, da dennes manglende ærlige svar og reaktioner i kommunikationen udebliver. Den aggressiv adfærd kommer til udtryk ved at en borger, håndværker eller pædagog fastholder egne rettigheder uden at tilgodese andres rettigheder. Dette kan ses ved at en borger, håndværker eller pædagog fører sig selv frem uden at tage højde for modparten rettigheder i kommunikationen. Dette kan fører til ydmygelse og nedgørelse af den modsatte part i kommunikationen. Ved at være reflekteret over eget adfærdsmønstre i kommunikationen og derigennem udarbejde et assertiv adfærdsmønster i kommunikationen, opstår den assertive kommunikation. Jeg vil i teoriafsnittet der omhandler Anthony Giddens, uddybe hans teori om refleksion. 9. Teori 9.1 Lev Semjonovitj Vygotsky I afsnittet der omhandler begrebsforklaring af begrebet flow, afslutter jeg afsnittet med at skrive, at et flow kan opstå, når pædagogen og håndværkeren er opmærksom på borgerens nærmeste udviklingszone. I det efterfølgende afsnit vil jeg præsentere Lev Semjonovitj Vygotsky teori om aktiv udviklingszone og nærmeste udviklingszone, også kaldet zonen for nærmeste udvikling. Lev Vygotsky bliver kaldt psykologiens Mozart, hvilket han gør, eftersom han i sit korte liv forblev produktiv ind til det sidste. Han bliver beskrevet som et geni med stor produktivitet og en mand der arbejdede på dit sidste psykologiske storværk i sin sygeseng, i en alder af bare 38 år. Det var der i hans sygeseng, at han beskrev begrebet om zonen for nærmeste udvikling også kaldet ZNU. Han nåede aldrig at blive færdig med teorien om zonen for nærmeste 14

15 udvikling, hvormed han ikke fik endeligt færdiggjort teorien. Dette har medført at nutidens fortolkning af teorien kan have forskellige variationer. Vygotsky forklarer at børns udvikling ses som en social proces, hvori barnet opfattes som aktiv medskaber af sin egen udvikling i samarbejdet med andre 19 Den aktive udviklingszone er altså det udviklingsniveau borgeren selv behersker, og zonen for nærmeste udvikling er det område, der er under udvikling, hvor en person med mere erfaring kan hjælpe. Dette betyder, at det er i zone for nærmeste udvikling at borgerens væsentligste udviklingspotentiale er og derfor der, pædagogen og håndværkeren skal have deres fokus, i deres pædagogiske arbejde således at borgeren støttes mest muligt. Zonen for nærmeste udvikling skal derfor forstås, som den grundlæggende teori om, hvordan en borger lærer at kunne selv og hvordan borgeren opnår en selvstændighed, ved hjælp af en understøttende aktivitet. 9.2 Anthony Giddens Anthony Giddens mener, at alle borgere i et samfund er refleksive, hvormed der i samfundet er grundlag for at reflektere over hinandens og egen praksis. Heraf har pædagogen og håndværkeren mulighed for at reflektere over borgerens nærmeste udviklingszone, til borgerens bedste. Dette ønsker jeg at uddyde mere, ligesom jeg ønsker at præsentere modernitetsanalysens tre dynamikker i afsnitten nedenfor. Sociolog Anthony Giddens er en af nutidens førende samfundsvidenskabelige tænkere. Giddens teori kan opdeles i tre perioder; den første del er fra begyndelsen af 70erne og frem til 80erne hor Giddens udviklede hans strukturationsteori, fra midten af 80erne og frem til midten af 90erne havde Giddens dit fokus på modernitetsanalysen, der er en sociologisk analyse af det moderne samfund. Det sidste periode fra midten af 90erne og frem til nu, har Giddens fokus været på den politiske dimension af samfundslivet. I denne bacheloropgave vil jeg primært gøre brug Giddens modernitetsanalyse, da denne del af Giddens teori er særlig interessant i forhold til mennesker med nedsat funktion og samfundets generelle menneskesyn. Modernitetsanalysen kan opdeles i tre dynamikker, som er; adskillelsen af tid og rum, udlejring og refleksivitet. Jeg vil kort beskrive adskillelsen af til og rum og udlejring, derefter vil jeg udarbejde en mere dybdegåendene beskrive af refleksivitet, i forhold til pædagogens rollen på et beskyttede beskæftigelsesværksted under 103 i 19 Ringsted, Suzanne & Jesper Froda s

16 serviceloven. Jeg ønsker også at have fokus på refleksivitetens betydning for den enkelte borger, der er tilknyttet et beskyttet beskæftigelsesværksted, under 103 i serviceloven. Vores levevilkår var før teknologiens udvikling begrænset af tid og rum, hvilket kom til udtryk igennem en begrænset mulighed for kommunikation på tværs af tid og rum. Vi har i dag mulighed for at kontakte borgerens nærmeste, selve bostedet og betalingskommune via telefon, mail og andre interaktive medier. Udlejring er en følge af adskillelse af til og rum og omhandler symbolske tegn og ekspertsystemer, som til sammen er de abstrakte systemer. Et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven er blevet en udlejning af sociale systemer og derved blevet til et abstrakte system. Tidligere var det forældrene til et handicappet barns, eget ansvar, at deres barn fik et arbejde og derigennem blev en del af det omkringværende samfundet, hvorimod det i det senmoderne samfund er blevet en samfundsopgave at tilgodese den handicappede borger i samfundet. Refleksiviteten er et særligt træk ved moderniteten ifølge Giddens, idet han mener, at vi reflektere over alt, hvad vi foretager os. Som studerende og kommende pædagog skal jeg være reflekterende omkring valg af pædagogiske metoder og teorier, som samfundsborger omkring medmenneskelighed, politiske og samfundsrelevante emner og i denne opgave skal jeg gerne ende op med at have reflekteret mig frem til den bredeste forståelse af de tilbud som ligger ind under 103 i serviceloven. Samfundet gør fordring på, at vi som aktive samfundsborgere konstant stiller os kritiske over for alt i tilværelsen, og aktivt tager del i det, at alt er til diskussion og intet er fastlagt. Refleksiviteten har også betydning for den enkelte borgers identitetsdannelsen igennem selvets refleksive projekt, som den enkelte borger selv er ansvarlig for at udvikle. Vores selvidentitet er i konstant udvikling, i det vi hele livet forholder os refleksivt i forhold til os selv og vores livsfortælling. Dette har både betydning for borgeren tilknyttet 103 i serviceloven og de ansatte i et tilbud tilknyttet 103 i serviceloven. 9.3 Pierre Bourdieu I afsnittet for oven skriver jeg, at vi alle er reflekterende, hvilket giver mulighed for konstant at reflektere over valg af kommunikationsform, arbejdsmetode og lignende. I dette afsnit, vil jeg undersøge habitus og de forskellige kapitaler Pirre Bourdieu arbejder med og hvilken betydning mangel på refleksion har for det pædagogiske arbejde. Dette ud fra egen habitus, værkstedets habitus og egne kapital. 16

17 Pierre Bourdieu arbejdede med en form for forening af teori og praksis, der udmøntede sig i metodiske refleksioner og empiriske undersøgelser. Bourdieu betegnes ofte som socialkonstruktivist, da han konstant undersøgte de samfundsmæssige og sociale omstændigheder, som prægede mennesket. Den sociale virkelighed udvikler sig i en stadig proces, der giver såvel muligheder som begrænsninger, desuden mener Bourdieu, at individet ikke selv konstruere sin sociale virkelighed. Dette repræsenteres ved Bourdieu s nøglebegreber; habitus, felt og kapital. Jeg ønsker i det følgende afsnit, at redegøre for begrebernes betydning. Habitus er det reaktionsmønster vi handler ud fra, på baggrund af tidligere erfaringer. Med andre ord kan dette forklares ved, at de oplevelser man igennem livet har erfaret i forskellige sociale sammenhænge, kombineres med de vilkår man har haft i sin opvækst. Ifølge Bourdieu, har dette afgørende betydning for vores fremtidige handlemuligheder. Habitus kommer til udtryk som ubevidste handlinger, igennem vores praktiske mesterskab. Det praktiske mesterskab skal forstås, som alle de handlinger vi gør, uden at have truffet et bevidst valg, men blot gør af vane. Med andre ord kan det praktiske mesterskab forklares ved, at være de handlinger vi gør per automatik. Det praktiske mesterskab hænger uløseligt sammen med, og er styret af, vores habitus. Det symbolske mesterskab skal modsat det praktiske mesterskab forstås, som de handlinger vi er bevidste om, at vi gør, og derfor bliver i stand til at italesætte. Når vi italesætter vores handlinger og reflekterer over, hvorfor vi handler, som vi gør, giver det os muligheden for at ændre vores praktiske mesterskab. Bourdieu bruger begrebet kapital til at beskrive forskellige værdier i en bestemt social sammenhæng. Han inddeler disse i tre kapitalformer; den økonomiske kapital, den sociale kapital og den kulturelle kapital. Den økonomiske kapital skal forstås som summen af materiel velstand, ejendomsret og forbindelser. Den sociale kapitel handler derimod om de muligheder og ressourcer borgeren har til rådighed i kraft af vores stabile netværk og anerkendte forbindelser. Kulturel kapital skal forstås som den mængde af viden og information borgeren har tilegnet sig, dette kan forstås ved, at være dannet og velformuleret og derigennem udvise forståelse for, hvordan man skal begå sig i en given sammenhæng. Den kulturelle kapital er en væsentlig del af vores habitus, den er skabt ud fra vores vilkår, men skal samtidig forstås som institutionaliseret i form af uddannelse, erhvervstitel m.m. og er derfor sammensat af forskellige mængder kapital, der enten udvider eller begrænser vores 17

18 handlemuligheder. Den symbolske kapital er summen af de tre ovenstående kapitaler og er den form for kapital der gør os i stand til, at placere os i de felter, hvor vores kapital bliver anerkendt som en brugbar værdi. Disse felter skal forstås som sociale sfære, der har hver deres specifikke logikker og magtrelationer. Feltet vi begår os i, har betydning for vores udvikling af habitus. Mængden af kapitel på det givne felt skaber muligheder i vores tilværelse. Disse muligheder afhænger af, hvor store mængder kapital vi har og hvorledes kapitalen passer til det felt, vi begår os i. 9.4 Anerkendelse Jeg har valgt benytte mig af både Axel Honneth og Berit Bae anerkendelsesteorier. Dette har jeg valgt, da jeg ønsker, at gøre brug af Axel Honneth anerkendelsesteori, med udgangspunkt i samfundet og hvilken indvirkning samfundet har på anerkendelse. Jeg vil ligeledes benytte Berit Bae anerkendelsesteori, som tager udgangspunkt i den enkelte borgeres mulighed for anerkende en anden borger i samfundet. I afsnittet for inden som omhandler Pierre Bourdieu, slutter jeg afsnittet af med at beskrive hvordan vi som samfundsborger placere os selv ud fra den symbolske kapitale i et felt hvor vores kapital bliver anerkendelse. Jeg ønsker i dette afsnit, som omhandler anerkendelse, at redegøre for hvordan anerkendelse opstår i samfundet og mellem borgeren i samfundet Axel Honneth Axel Honneth er en del af Frankfurterskolen, som er kendt for sin kritiske samfundsteori. Jeg vil i det følgende give en introduktion til Axel Honneth s teori om den sociale anerkendelse. Honneth opdeler sin anerkendelsesteori i tre forskellige sfærer; den private, den retslige og den solidariske. Honneth mener, at vi mennesker først blive et helt menneske, når den enkelte borger opnår anerkendelse inden for alle tre sfærer. Hver af disse forskellige sfærer stimulerer, ifølge Honneth, en bestemt type positivt selvforhold; selvtillid, selvagtelse eller selvværdsættelse. Den private sfære: Forudsætningen for et menneskets fundamentale selvtillid er, ifølge Honneth, kærlighed. Kærligheden danner den første forudsætning for, at kunne danne og opretholde nære 18

19 relationer. Begreberne kærlighed og venskab udgør den emotionelle anerkendelse, der sætter borgeren i stand til, at udtrykke sig og agte sig selv som en, der kan deltage i nære fællesskaber. En borger der får sine grundlæggende behov anerkendt, af sine primære omsorgspersoner, vil have en følelse af tryghed, som gør borgeren i stand til, at accepterer sine behov som en integreret del af sig selv. Den retslige sfære: Borgerens selvagtelse bliver skabt i form af de rettigheder, de har i et givent samfund. Denne type anerkendelse skal forstås som borgerens bevidsthed om, at de er beskyttet af et udelukkende fornuftsbaseret regelsystem. Anerkendelsen bliver her skabt igennem de rettigheder, den enkelte har i samfundet. I form af denne bevidsthed vil borgeren opnå en selvrespekt eller agtelse for sig selv som værdigt medlem af samfundet. Den solidariske sfære: Selvværdsættelsen skabes i en solidaritet, hvor fælles værdier og normer deles blandt mennesker. Når borgerne bekræfter hinanden i dette, styrkes selvforholdet hos den enkelte i fællesskabet. Denne type anerkendelse sker igennem relationen til fællesskaber, og den enkelte borgers engagement og deltagelse, der er måden man i denne sfære opnår anerkendelse på. Borgerens selvværdsættelse opstår, når de bliver anerkendt og accepteret af de andre, for det de bidrager med til fællesskabet Berit Bae Berit Bae er børneforsker og har forsket i betydningen af kvaliteten af relationerne mellem barn og voksen. Bae s formål med sin forskning er, at udvikle en kommunikationsmåde, som styrker barnets selvstændighed og selvværd. Bae s forskning tager sit udgangspunkt i den anerkende relations betydning for menneskets bevidsthed om sig selv og selvstændighedsfølelsen. Hendes forståelse af begrebet anerkendelse er, at det indeholder ligeværd, respekt og forståelse i relationen. Bea mener, at pædagogen i relationen til borgeren kan sætte sig selv i en vurderende position, som medfører en manglende ligeværdig position fra pædagogens side. En relation kan derfor ikke være anerkendende, hvis den ene part føler sig mere eller mindre værd. Ifølge Bae har pædagogen definitionsmagten i kraft af sin position som pædagog. Denne magtposition kan 19

20 pædagogen vælge at benytte sig af i sit arbejde med borgerne til, at styrke borgerens egen selvopfattelse, det er dog vigtigt at pædagogen er reflekterende over sin position og denne arbejdsmetode ikke er konstant. Ifølge Bae har pædagogens egen opvækst betydning for, evnen til at kunne kommunikere anerkendende. Derfor har bevidsthed om egen praksis og refleksion en vigtigt betydning, hvis pædagogen ønsker at arbejde anerkendende. Bae opdeler anerkendelse begrebet i fire dimensioner; forståelse og indlevelse, åbenhed, bekræftelse samt selvreflektion og selvafgrænsning. Forståelse og indlevelse anser hun som evnen til, at kunne sætte sig i den andens sted og derved føle empati. Åbenhed indebærer at pædagogen er interesseret i og undersøgende overfor, hvad der foregår i borgeren. Ved bekræftelse udtrykker pædagogen overfor borgeren at han/hun har set og forstået borgerens oplevelse, tanker og følelser af situationen. Selvreflektion og selvafgrænsning er en forudsætning for de tre ovenstående dimensioner. Arbejdes der hen imod en anerkendende praksis, indebærer det, at pædagogen er i stand til at reflektere over egen praksis, egne og andres handlinger og kunne se bag om det, der umiddelbart siges samt gøres. Selvreflektion indebærer også at kunne adskille egne følelser fra borgerens, ved ikke at projektere egne følelser over på borgeren og omvendt ikke projektere borgeren følelser, så de ikke gøres til egne. 9.5 Magt I dette afsnit som er det sidste af de teoretiske afsnit, ønsker jeg at redegøre for forskellige magtforhold i det pædagogiske arbejde. I afsnittet forinden som omhandler Berit Bae, beskrives definitionsmagten som en magtform der altid vil være tilstede i det pædagogiske arbejde. Mit fokus i dette afsnit vil som tidligere nævnt, havde sit fokus ud fra Søren Christensen og Paul Erik Daugaard Jensen fire magtpositioner. 20 Michel Foucault blev uddannet fra elite universitetet Ècole Normale Supèrieure i Frankrig med en eksamen i psykologi og filosofi. Han blev belønnet for sin forskning og undervisning, da han i 1970 blev udnævnt til den fineste akademiske post i Frankrig. I Foucault forfatterskab havde han bl.a. sit fokus på magt, hvordan magt udøves når magtformen ikke er synlig. Denne magtform, mener Foucault, kommer til udtryk i relationen, hvor mennesker forholder sig til sig selv. Dette kan forklares i relationen mellem pædagog og borgeren, på et beskyttet beskæftigelsesværksted under 103 i serviceloven, da pædagogen forholder sig til 20 Schwartz, Ida s