Budget Bind 1. Generelle bemærkninger. Specielle bemærkninger. Investeringsoversigt. Anlægsbudget. Takstoversigt.

Transkript

1 Budget 2015 Bind 1 Generelle bemærkninger Specielle bemærkninger Investeringsoversigt Anlægsbudget Takstoversigt Personaleoversigt November 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BIND 1 GENERELLE BEMÆRKNINGER til budget Beregningsforudsætninger mv Budgetaftaler mv Bufferpulje 1.4. Hovedoversigt samt likviditetsoversigt 2. Politiske forudsætninger 2.1. Indkomstskat 2.2. Grundskyld 2.3. Dækningsafgift 2.4. Sanktionsregler pga. skattestigninger for 2011 og frem 2.5. Betinget statstilskud Budgettering af udskrivningsgrundlag og udligning mv. i Efterregulering for indkomståret 2012 til afregning i Lån mv Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner 3. Bilag 3.1. Budgetaftale for Hjørring Kommune for 2015, bilag Budgetaftale for Hjørring Kommune for 2015, bilag Administrative ændringsforslag, bilag Administrative ændringsforslag, bilag Principper for Økonomistyring 3.6. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 SPECIELLE BEMÆRKNINGER Økonomiudvalget Sektor: Administrativ organisation Sektor: Politisk organisation Sektor: Diverse udgifter og indtægter Sektor: Erhverv, Turisme og Profilering Sektor: Redningsberedskabet Arbejdsmarkedsudvalget Sektor: Forsørgelsesydelser (lovbestemt) Sektor: Beskæftigelsesindsats Sektor: Specialundervisning for Voksne Sundheds-, Ældre-, og Handicapudvalget Sektor: Sikringsområdet Sektor: Sundheds- og Ældreområdet Sektor: Handicapområdet Sektor: Socialtilsyn Nord

3 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Sektor: Fritids- og kulturområdet Teknik- og Miljøudvalget Sektor: Park og vej Sektor: Forsyningsområdet Sektor: Byggeri og Ejendomme Sektor: Plan Sektor: Miljø og Natur Sektor: Landdistrikter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Sektor: Undervisning Sektor: Dagtilbud Sektor: Det specialiserede Område Sektor: Faglig udvikling og konsultativ praksis Hovedkonto 7og 8: Renter, tilskud, udligning, skatter og balanceforskydninger INVESTERINGSOVERSIGTER ANLÆGSBUDGET TAKSTOVERSIGT PERSONALEOVERSIGT Bind 2 indeholder: Hovedoversigt Budgetsammendrag Bevillingsniveau Udvalgsopdelt detailbudget Oversigt på sektor og serviceniveau - Detailbudget Anlægsbudget 2015 Finansiering

4 Generelle bemærkninger til budget Beregningsforudsætninger mv. Økonomiudvalget vedtog på møde den 19. marts 2014 budgetproces for budgetudarbejdelsen for Som overordnede økonomiske sigtepunkter for Hjørring kommunes økonomiske politik for perioden var der som anført i notat af 12. marts 2014 vedrørende budgetproces for budget 2015 enighed om: 1) At den gennemsnitlige likviditet reduceres i et styret forløb hen over budgetperioden, således at den ikke på noget tidspunkt kommer under 100 mio. kr., og at den gennemsnitlige likviditet ved udgangen af perioden som minimum har stabiliseret sig på et niveau over 100 mio. kr. 2) At der budgetlægges i hele perioden med en bufferpulje på 20 mio. kr. årligt. 3) At der indarbejdes driftsforbedringer med 35,0 mio. kr. i 2015, 80,0 mio. kr. i 2016, 125,0 mio. kr. i 2017 og 170,0 mio. kr. i ) At der ikke budgetlægges med kassetræk i Budgetaftaler mv. Til Byrådets 2. behandling af budgettet for den 9. oktober 2014 var der indkommet en række ændringsforslag fra henholdsvis de politiske grupper samt tekniske ændringsforslag fra administrationen. Ved Byrådets 2. behandling af budgettet for den 9. oktober 2014 blev følgende forslag fra de politiske grupper vedtaget af Byrådet: 1. Budgetaftale for Hjørring Kommune. Aftale mellem liste A, C, F og T vedrørende drifts- og anlægsændringer. 2. Budgetaftale Hjørring Kommune. Aftale mellem liste A, F og T vedrørende ændringer i skattesatser og mindre låntagning mv. Ovennævnte to delaftaler er vedlagt som bilag. Til Byrådets møde den 9. oktober 2014 havde Venstre og Dansk Folkeparti endvidere udarbejdet en række ændringsforslag for for såvel drifts- som anlægsområdet og med uændrede skattesatser i forhold til For forslagene stemte Venstre og Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer, mens Byrådets øvrige medlemmer stemte imod forslagene. Ændringsforslagene fra Venstre og Dansk Folkeparti var herefter forkastet. Enhedslisten havde også stillet en række ændringsforslag for for såvel drifts- og anlægsområdet og med stigende skattesatser fra For Enhedslistens forslag stemte Enhedslistens ene byrådsmedlem, mens Byrådets øvrige medlemmer stemte imod forslagene. Ændringsforslagene fra Enhedslisten var herefter forkastet. Administrationen havde udarbejdet følgende tekniske ændringsforslag til budget 2015 og overslagsårene :

5 3. Materiale fra Administrationen om kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2015 samt udmøntning af energibesparende foranstaltninger mv. 4. Teknisk ændringsforslag af 30. september 2014 fra Administrationen bidrage til aftaleoverholdelse jf. Økonomiaftalen for De af administrationen udarbejdede tekniske ændringsforslag blev enstemmigt vedtaget af Byrådet. Ovennævnte to tekniske ændringsforslag er vedlagt som bilag Bufferpulje Der er for budgetteret med en bufferpulje årligt på 30,0 mio. kr. Puljen skal som udgangspunkt disponeres til opbygning af kommunens likviditet. Puljen skal også anvendes som gardering mod den usikkerhed, der vurderes at være vedrørende den statslige udmelding for kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering for Usikkerheden vedrører både de af staten skønnede kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering og den af staten skønnede kompensation over bloktilskuddet pga. kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Hovedoversigt samt likviditetsoversigt Hovedoversigten er et summarisk totalbudget, der indeholder nøgletal for en flerårig periode. Hovedoversigten (se næste side) indeholder nettotal og de planlægningsmæssige forudsætninger vedr. pris- og lønudviklingen. Hovedoversigten viser desuden de budgetterede ændringer af kassebeholdningen for årene Endvidere er der også vedlagt en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen til 2018, såfremt det budgetterede i det vedtagne budget bliver realiseret. 2. Politiske forudsætninger De politiske forudsætninger er dels medtaget under de specielle bemærkninger, såfremt bemærkningerne vedrører budgettets enkelte poster. Dels under de generelle bemærkninger, såfremt bemærkningerne vedrører de generelle forudsætninger, der er anvendt ved opstillingen af budgettet Indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 er beregnet ud fra hver enkelt kommunes udskrivningsgrundlag for 2012 som opgjort maj Indkomstskatteprovenuet for 2012 er af Økonomi- og Indenrigsministeriet for Hjørring kommune korrigeret med: -60,892 mio. kr. pga. af ekstraordinær hævning af beskæftigelsesfradraget pr. person fra maksimalt kr. i 2012 til kr. i ,040 mio. kr. pga. ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fra I 2015 er det ekstra beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere fastsat til kr. pr. person.

6 Hovedoversigt 8 årene oktober 2014 Beløb i nettotal Budget Budgetoverslag Drift og anlæg: Faste priser Resten: Løbende priser i kr. i kr. i kr. i kr. Driftsvirksomhed: Økonomiudvalget i alt , , , , ,2 Arbejdsmarkedsudvalget i alt , , , , ,8 Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget i alt , , , , ,2 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget i alt , , , , ,8 Teknik- og Miljøudvalget i alt , , , , ,7 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i alt , , , , ,3 Driftsvirksomhed i alt , , , , ,1 Anlægsvirksomhed netto , , , , ,0 Pris- og lønstigninger 0,0 0, , , ,0 Finansieringsbehov , , , , ,1 Renter: , , , , ,5 Finansforskydninger:* 0, ,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån: , , , , ,6 Finansieringsposter: 22 Forbrug af likvide aktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 62 Tilskud og udligning , , , , ,5 65 Refusion af købsmoms 182,6 0,0 0,0 0,0 0,0 68 Skatter , , , , ,9 55 Langfristet gæld - låneoptagelse , , , , ,0 Låneramme via havnen , , , , ,0 Energilån , , , , ,0 Finansiering i alt , , , , ,4 Årets resultat Forøgelse/forbrug af likvide aktiver , , , , ,3 Forudsætninger: Udskrivningsprocent 25,60 25,90 25,90 25,90 25,90 Grundskyldspromille 33,36 34,00 34,00 34,00 34,00 Kirkeskat 1,19 1,19 1,19 1,19 1,19 Lønstigning i pct. 1,96 2,00 2,00 2,00 Prisstigning i pct. (tjenesteydelser) 2,17 1,92 1,92 1,92

7 Oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen , ,6 98,6 106,8 82,3 103, Hovedoversigt 8

8 47,081 mio. kr. pga. afskaffelse af fradragsretten for indbetalinger på kapitalpensioner fra mio. kr. pga. ingen regulering af personfradraget frem til 2013 samt ekstraordinær nedsættelse af personfradrag med 900 kr. pr. voksen og 700 kr. pr. ung under 18 år i Fra 2014 vil personfradraget igen løbende blive opreguleret. 17,762 mio. kr. pga. forventet bortfald af pr. 1. januar 2015 af boligjobplansfradrag. Boligjobplansordningen har været gældende fra 1. juni 2011 og forventes at ophøre med udgangen af Korrektionen pga. ændrede skatteregler er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet på kommuneniveau. Der er således taget hensyn til, at borgerne mv. har forskellige indkomst- og fradragsforhold fra den ene kommune til den anden. Korrektionsniveauerne pga. skatteændringerne vil derfor variere for de enkelte kommuner. Det beregnede korrigerede udskrivningsgrundlag for 2012 på 8.665,106 mio. kr. for Hjørring kommune er herefter fremskrevet til 2015 niveau med den af staten fastsatte fremskrivningsprocent på 10,0. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Hjørring kommune er i 2015 fastsat til 9.531,617 mio. kr. Byrådet vedtog på møde den 9. oktober 2014 i forbindelse med 2. behandling af budget , at udskrivningsprocenten fra 2015 skulle stige med 0,3 pct. point i forhold til Udskrivningsprocenten i Hjørring kommune stiger fra 25,6 pct. i 2014 til 25,9 pct. fra Der er i 2015 budgetteret med et forskudsbeløb for indkomstskat på 2.468,689 mio. kr Grundskyld Kommunerne har i 2015 mulighed for at udskrive grundskyld for jord inden for et interval på promille. For kommuner, hvor grundskyldspromillen er fastsat til mere end 22, skal grundskyldskylden fra og med 2011 dog opkræves med 7,2 promille af afgiftspligtige grundværdier af ejendomme, der anvendes til landbrug mv. jf. lovbekendtgørelse nr af 22. august 2013 om kommunal ejendomsskat. I statsgarantien for 2015 for Hjørring kommune er de afgiftspligtige grundværdier opdelt i to grupper. Der er henholdsvis produktionsjord til landbrug mv., som af staten er skønnet til at have afgiftspligtige grundværdier med 2.207,658 mio. kr. og dels øvrige ejendomme, som tilsvarende af staten er skønnet til at have afgiftspligtige grundværdier med 7.182,656 mio. kr. Byrådet vedtog på møde den 9. oktober 2014, at Hjørring kommunes grundskyldspromille fra 2015 skulle fastsættes til 34,00. I 2014 var grundskyldspromillen i Hjørring kommune tilsvarende fastsat til 33,36.

9 For 2015 er der budgetteret med et provenu af grundskyld med i alt 260,105 mio. kr. Det er valgt at vise, hvordan afgiftspligtige grundværdier og grundskyldsprovenuer for hhv. landbrug mv. og øvrige ejendomme er fordelt i budget 2015 for Hjørring kommune: Afgiftspligtige grundværdier (i kr.) Grundskyldspromille Grundskyldsprovenu (i kr.) Landbrug mv , Øvrige ejendomme , I alt Dækningsafgift Kommunerne har fra og med 2007 overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdier for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften på offentlige ejendommes grundværdier kan i henhold til bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat opkræves med en promille på halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højest med 15 promille. I 2015 opkræver Hjørring kommune dækningsafgift med 15 promille på offentlige ejendommes grundværdier for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiftspligtige grundværdier for statsejendomme og øvrige offentlige ejendomme udgør godt 73 mio. kr. For Hjørring kommune kan provenuet af dækningsafgift for 2015 for offentlige ejendomme beregnes til 1,096 mio. kr. Endvidere kan kommunerne opkræve dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdier for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier svares med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højest kan udgøre 8,75 promille. De dækningsafgiftspligtige forskelsværdier for offentlige ejendomme er knap 594 mio. kr. Byrådet har for 2015 fastsat dækningsafgiften for offentlige ejendommes forskelsværdier til en promille på 8,75. Provenuet af dækningsafgiften for offentlige ejendommes forskelsværdier for 2015 kan beregnes til 5,197 mio. kr. I alt kan provenuet af dækningsafgift for Hjørring kommune i 2015 beregnes til 6,293 mio. kr. 2.4 Sanktionsregler pga. skattestigninger for 2011 og frem I lov nr. 709 af 25. juni 2010 er nuværende gældende regler om sanktioner pga. kommunalt fastsatte skattestigninger fastsat.

10 Der vil i givet fald ske nedsættelse af det kommunale bloktilskud svarende til merprovenuet pga. skatteforhøjelsen i en kombination af individuelle og en kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. Såfremt kommunerne for indkomståret 2011 eller senere hæver skattesatserne, uden at der foreligger accept fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, vil den individuelle skattesanktion blive fastsat således: 75 pct. modregning i år pct. modregning i år 2 og pct. modregning i år 4. Der er ifølge Økonomiaftalen for 2015 mulighed for, at kommunerne efter ansøgning til Økonomiog Indenrigsministeriet kan forhøje skatten i 2015 inden for en samlet ramme på 150 mio. kr. uden efterfølgende statslig sanktion. Økonomi-og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 15. september 2014 efter ansøgning fra Borgmesteren godkendt, at Hjørring kommune fra 2015 kan hæve skattesatserne svarende til et årligt kommunalt merprovenu på 31,6 mio. kr. uden individuel skattesanktion. I ansøgningen til ministeriet har Borgmesteren angivet en påtænkt skatteforhøjelse fra 2015 med 0,3 pct. point for udskrivningsprocenten og 0,64 promille point for grundskyldspromillen. Det fremgår af et til ansøgningen til ministeriet vedlagt bilag, at den angivne skatteforhøjelse i givet fald vil svare til et merprovenu i 2015 på 31,605 mio. kr. for Hjørring kommune. Kommunerne vil endvidere i 2015 kunne få et statsligt tilskud på 75 pct. af provenutabet ved en skattenedsættelse, hvis skattesatserne i 2015 sænkes med et provenu op til 150 mio. kr. Økonomi og Indenrigsministeriet har i pressemeddelelse af 15. oktober 2014 oplyst, at kommunerne for 2015 har budgetteret med: At kommunerne samlet har sat skatten op med et provenu på 113 mio. kr. At kommunerne samlet har sat skatten ned med et provenu på 299 mio. kr. Det statslige tilskud til de kommuner som sætter skatten ned er på forhånd fastsat til maksimalt 75 pct. af 150 mio. kr. svarende til 112,5 mio. kr. Når kommunerne i alt for 2015 nedsætter skatten svarende til et provenu på 299 mio. kr., vil den statslige tilskudsprocent nødvendigvis blive nedsat. Skattestigningerne for 2015 med et merprovenu på i alt 113 mio. kr. er lavere end den i Økonomiaftalen for 2015 fastsatte ramme til skattestigninger på 150 mio. kr. uden efterfølgende individuel sanktion. Der vil derfor ikke være nogen statslig sanktion for de af kommunerne vedtagne skattestigninger for Betinget statstilskud 2015 For 2015 er 3 mia. kr. af statstilskuddet til kommunerne gjort betinget. Det betingede statstilskud er for hele landet fordelt med 3 mia. kr. vedrørende drift og 0 mia. kr. vedrørende anlæg. Det betingede statstilskud for 2015 kan blive udbetalt/skal ikke tilbagebetales såfremt: Kommunerne under et har budgetteret inden for den aftalte udgiftsramme for de kommunale serviceudgifter i Økonomiaftalen for Kommunale budgetter under et vedrørende serviceudgifter bliver overholdt, dvs. at regnskaberne ikke overstiger det i KL-aftalen aftalte niveau for serviceudgifter.

11 For 2015 er der ikke fastsat et betingede statstilskud vedrørende anlæg. Det medfører, at der ikke er nogen umiddelbar statslig sanktion, såfremt kommunerne ikke overholder det i Økonomiaftalen for 2015 aftalte anlægsniveau på 17,5 mia. kr. Hjørring kommunes betingede statstilskud vedrørende drift for 2015 udgør 34,572 mio. kr. Det betingede statstilskud på i alt 3,0 mia. kr. for 2015 bliver fordelt kommunerne imellem på baggrund af den enkelte kommunes andel af den skønnede befolkning pr. 1. januar 2015 i hele landet. Formanden for KL har den 15. oktober 2014 i en pressemeddelelse tilkendegivet, at de foreløbige budgettal tyder på, at de af kommunerne for 2015 budgetterede service- og anlægsudgifter ligger inden for de rammer, KL og Regeringen har aftalt i Økonomiaftalen for Danmarks Statistik forventes 16. januar 2015 at offentliggøre statistik om kommunernes indberettede budgetter for 2015, og først herefter bliver der af Regeringen taget stilling til, om det betingede statstilskud for 2015 kan udbetales fuldt ud. I løbet af maj 2016 vil det på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale regnskaber for 2015 være muligt at konstatere, om kommunerne har overskredet de aftalte driftsrammer for Der vil blive korrigeret for ændrede regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. blive korrigeret for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen Budgettering af udskrivningsgrundlag og udligning mv. i 2015 Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: Enten at basere budgettet på kommunens egne skøn over udskrivningsgrundlaget, folketallet og grundværdierne og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering), eller At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag mv. og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb (statsgarantien). Ved valg af statsgarantien er følgende tre faktorer låst fast, når indkomstskat samt tilskuds- og udligningsopgørelsen skal foretages garanteret af staten i år 2015: Udskrivningsgrundlaget. Grundværdier. Folketal. Ved valg af statsgarantien sker der ikke efterregulering af indkomstskat samt tilskuds- og udligningsbeløb, selv om de i statsgarantien forudsatte antagelser for udskrivningsgrundlag mv. ikke bliver realiseret i den enkelte kommune og/eller i hele landet. Såfremt statsgarantien vælges har det statslige skøn for afgiftspligtige grundværdier i de enkelte kommuner alene betydning for tilskuds- og udligningsopgørelsen, og har således ingen betydning for kommunens faktiske grundskyld uanset om kommunen vælger statsgarantien eller selvbudgetterer. Det er frit for den enkelte kommune, om selvbudgettering eller statsgaranti vælges for det enkelte år. Beslutning om valg af statsgaranti eller selvbudgettering skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret.

12 For 2015 har Byrådet valgt statsgarantien og dermed at basere Hjørring kommunes budget for 2015 på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Byrådets valg af statsgarantien for 2015 for Hjørring kommune skyldes, at den nuværende meget usikre konjunktursituation tilsagde, at valg af selvbudgettering for 2015 for Hjørring kommune i givet fald ville medføre en ikke ubetydelig skønnet risiko for et stort økonomisk tab i forhold til, hvis statsgarantien for 2015 blev valgt. Samlet er vurderingen, at såfremt Byrådet havde valgt at selvbudgettere for Hjørring kommune i 2015, ville et tab herved af en størrelsesorden på 30 mio. kr. ikke forekomme urealistisk. For 2015 har alle 98 kommuner valgt statsgarantien. For 2014 valgte 2 kommuner at selvbudgettere, mens de øvrige 96 kommuner valgte statsgarantien Efterregulering for indkomståret 2012 til afregning i 2015 Byrådet valgte i efteråret 2011, at Hjørring kommune for indkomståret 2012 skulle vælge statsgarantien, og der vil derfor ikke for Hjørring kommune komme nogen efterregulering vedrørende indkomståret 2012 til afregning i 2015, selv om det realiserede udskrivningsgrundlag i 2012 blev væsentligt lavere end forudsat i statsgarantien. KL har beregnet, at såfremt Hjørring kommune for 2012 havde valgt at selvbudgettere med det i statsgarantien forudsatte for udskrivningsgrundlag mv., skulle Hjørring kommune vedrørende 2012 netto have efterbetalt 21,6 mio. kr. i Alene Gentofte kommune valgte for 2012 at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag mv. Det realiserede udskrivningsgrundlag i Gentofte kommune blev for 2012 pga. konjunktursituationen lavere end budgetteret for 2012, og Gentofte kommune skal derfor som selvbudgetterende kommune afregne i alt netto 22 mio. kr. i For Hjørring kommune vil bloktilskuddet i 2015 isoleret set blive øget med omkring 0,3 mio. kr. i relation til en situation, hvor der ingen efterregulering var for 2012 til afregning i Lån mv. Ordinære lånepulje: I 2015 er der for hele landet afsat en lånedispensationspulje på 200 mio. kr. til finansiering af anlægsinvesteringer på det ordinære anlægsområde. Hjørring kommune ansøgte om lånedispensation på 17,125 mio. kr. fra den ordinære lånedispensationspulje til delvis finansiering af anlægsområder, som ikke kan henføres til de borgernære områder. Konkret vedrører det hovedsageligt vejområdet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 29. august 2014 meddelt afslag om lånedispensation for 2015 til Hjørring kommune fra den ordinære lånepulje. Ministeriet har oplyst, at der til den ordinære lånepulje for 2015 på 200 mio. kr. indkom låneansøgninger fra kommunerne på i alt mio. kr. Lånepulje på borgernære område:

13 Der er i 2015 afsat en statslig lånedispensationspulje på 400 mio. kr. på det borgernære område primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. De borgernære hovedområder er af staten afgrænset som: ældreområdet, undervisning og kultur, sundhedsområdet og sociale opgaver. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i skrivelse af 29. august 2014 meddelt lånedispensation på 16,0 mio. kr. for 2015 fra den særlige lånepulje på det borgernære område til Hjørring kommune. Lånedispensationen er meddelt på baggrund af et af ministeriet for Hjørring kommune forudsat bruttoanlægsniveau i 2015 på 87,070 mio. kr. til det borgernære område. Økonomi- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at såfremt der sker reduktion af de anlægsudgifter, der er meddelt dispensation til, sker der en forholdsmæssig reduktion af kommunens låneadgang. Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst: At der i alt for hele landet er ansøgt om lånedispensationer for 2015 på det borgernære anlægsområde med mio. kr. At der pr. 29. august 2014 er udmeldt lånedispensationer fra lånepuljen på det borgernære område for 2015 med i alt 400 mio. kr. Lånepulje til kommuner med lav likviditet: I 2015 er der en lånedispensationspulje på i alt 500 mio. kr. til brug for kommuner med lav likviditet. Hjørring kommune fik af ministeriet meddelt lånedispensation med 16,0 mio. kr. for 2015 fra lånepuljen til kommuner med lav likviditet. Der er ikke opstillet vilkår, som skal opfyldes, før der kan gøres brug af lånedispensationen. Ministeriet har oplyst: At der i alt er ansøgt om lånedispensationer for 2015 fra puljen til kommuner med lav likviditet med mio. kr. At der pr. 29. august 2014 er udmeldt lånedispensationer til kommunerne fra lånepuljen for 2014 til kommuner med lav likviditet med i alt 500 mio. kr. Lånedispensationen for lånet på 16,0 mio. kr. er meddelt på særlige vilkår, idet løbetiden for lånet maksimalt må være 10 år mod normalt 25 år. Lånet skal være hjemtaget inden udgangen af kalenderåret Normalt skal lån vedrørende opgjort låneadgang for 2015 ifølge lånebekendtgørelsen først være hjemtaget inden udgangen af april Lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale: I 2015 er der afsat en lånedispensationspulje på i alt 200 mio. kr. til finansiering af investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale. Hjørring kommune har fået meddelt lånedispensation med 12,0 mio. kr. for 2015 ud fra et forudsat anlægsniveau på 50,0 mio. kr. til organisatorisk omstilling inden for skole- og daginstitutionsområdet.

14 Økonomi- og Indenrigsministeriet gør opmærksom på, at såfremt der sker reduktion af de anlægsudgifter, der er meddelt dispensation til, sker der en forholdsmæssig reduktion af kommunens låneadgang. Endvidere vil lånedispensationen alene kunne disponeres til delvis finansiering af anlægsudgifter, som afholdes i Der er således ikke mulighed for helt eller delvist at rulle lånedispensationen til Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst: At der i alt for hele landet er ansøgt om lånedispensationer for 2015 fra lånepuljen vedrørende effektiviseringer med 695 mio. kr. At der pr. 29. august 2014 er udmeldt lånedispensationer fra kvalitetsfonden for 2015 med i alt 200 mio. kr. Energilån: I henhold til de i lånebekendtgørelsen fastsatte regler har kommunerne mulighed for at lånefinansiere energiinvesteringer fuldt ud. Det er forudsat i budget 2015, at Hjørring kommune i 2015 afholder energiinvesteringer for 22,4 mio. kr., som finansieres via låntagning. For årene 2016 til 2018 er der budgetteret med energilån årligt på 6,0 mio. kr. Det budgetterede niveau for energilån for 2015 er påvirket af forudsat energiinvesteringer i Vendiahallen i Det er i budget 2015 for årene forudsat, at ydelserne på energilånene finansieres fuldt ud via reducerede energiudgifter pga. energiinvesteringerne. Lån via Hirtshals Havn: I henhold til de i lånebekendtgørelsen fastsatte regler har Hjørring kommune mulighed for at optage lån svarende til forskellen mellem afholdte anlægsudgifter af Hirtshals Havn fratrukket Hirtshals Havns låneoptag til at finansiere anlægsudgifterne helt eller delvist. På baggrund af oplysninger fra Hirtshals Havn er der i Hjørring kommunes budget for 2015 budgetteret med en låneadgang via Hirtshals Havn med 10,5 mio. kr. i 2015, 15,0 mio. kr. for 2016 og 10,0 mio. kr. årligt i 2017 og Budgetteret anlægsniveau og låntagning mv. for 2015: Det for Hjørring kommune budgetterede investeringsniveau i 2015 på netto 119,5 mio. kr. bliver bl.a. finansieret ved låntagning i 2015 med i alt 76,9 mio. kr.: 16,0 mio. kr., lånedispensationspulje på borgernære område. 16,0 mio. kr., lånedispensationspulje til kommuner med lav likviditet. 12,0 mio. kr., lånedispensationspulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale. 10,5 mio. kr., låneadgang via Hirtshals Havn. 22,4 mio. kr., energilån. Hjørring kommune vil således ifølge budgettet for 2015 skattefinansiere anlægsudgifter med 42,6 mio. kr.

15 Der er i 2015 endvidere overført udgifter fra anlæg til drift med 4,65 mio. kr., som også vil blive skattefinansieret Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskudspuljen vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner blev fra 2014 til 2015 nedsat fra 400 mio. kr. til 300 mio. kr. Hjørring kommune har efter ansøgning i skrivelse af 29. august 2014 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fået tilsagn om et tilskud på 11,004 mio. kr. for 2015 som særligt vanskeligt stillet kommune. For 2014 fik Hjørring kommune som særligt vanskeligt stillet kommune 15,0 mio. kr. i tilskud.

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 HJØRRING KOMMUNE Principper for økonomistyring

46 1 INDLEDNING Forord Lovgrundlag Formål Forholdet til kommunens generelle styringsprincipper Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau Ajourføring af Principper for økonomistyring ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER Valg af økonomiske styringsprincipper Økonomiske støttefunktioner Budgetprocessen Årsbudget og bevillingsniveau Budgetansvar og ledelsestilsyn Økonomiopfølgning Tillægsbevillinger, budgetomplaceringer og tværgående puljer Overførsel mellem årene (drift) Regnskabsaflæggelsen Særligt Anlægsstyring Sager med væsentligt økonomisk indhold lån, leje og leasing mv BETALINGSFORMIDLING Finansiel strategi Hvem må forpligte kommunen (fuldmagtsforhold) Betalingsformidling VIGTIGE REGNSKABSPROCESSER Bogføringsprocessen Indkøb af varer og tjenesteydelser Afstemning af balancekonti og mellemregninger AKTIVER OG PASSIVER Fysiske aktiver Aktiver i øvrigt , Økonomiforvaltningen Side 2 af 16

47 1 Indledning 1.1 Forord Hjørring Byråd har i Principper for Økonomistyring fastlagt de grundlæggende regler og rammer for økonomistyringen i Hjørring Kommune. Byrådet har ud over de beskrevne formål i afsnit 1.3 meget fokus på, at budgetlægningen skal være robust og realistisk at budgettet overholdes i årets løb Disse elementer er en afgørende forudsætning for, at Hjørring Kommune også i fremtiden kan fastholde en sund og bæredygtig økonomi. 1.2 Lovgrundlag Principper for økonomistyring er Hjørring Kommunes kasse- og regnskabsregulativ jf. Styrelseslovens 42, stk. 7: Byrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. 1.3 Formål Formålet med principperne er: at fastlægge rammerne for den økonomiske styring i kommunen at sikre den nødvendige balance mellem effektiv og korrekt administration af kommunens økonomi at give den nødvendige handlefrihed til de budgetansvarlige 1.4 Forholdet til kommunens generelle styringsprincipper Principper for Økonomistyring fastlægger kun de overordnede organisatoriske og styringsmæssige principper. Teksten er kortfattet, men der findes i relevant omfang en henvisning eller et link til mere detaljerede regler i form af forretningsgange, vejledning mv , Økonomiforvaltningen Side 3 af 16

48 I praksis fungerer principperne derfor som en indgang og portal til mere uddybende beskrivelser i bilag, beslutninger i Byråd mv. Principper for økonomistyring er gældende for hele kommunens virksomhed, herunder selvejende institutioner og fonde mv., hvor kommunen varetager bogføringen. 1.5 Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau Jf. styrelsesloven er det formelle ansvar for kommunens økonomiske styring henført til det politiske niveau: Økonomiudvalget 18: Økonomiudvalget skal have indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges Byrådet til beslutning. Udvalgene 21: Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med Byråds vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af Byråd. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og i tilfælde af forventede budgetoverskridelser på givne områder, angiver udvalget kompenserede besparelser på andre områder indenfor udvalgets bevilling. Hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne foretager udvalget gennem økonomiudvalget indstilling til Byrådet om tillægsbevilling. Borgmesteren 31: Borgmesteren har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Mere udtømmende regler for Byrådets, udvalgenes og borgmesterens funktioner er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Hjørring Kommune og forretningsorden for Byråd og udvalg. Forvaltningen I praksis er det kommunens administrative ledelse, som har det daglige ansvar for udmøntningen af kommunens økonomistyring inden for rammerne af principperne i dette dokument og det almindelige ledelsesansvar. Den enkelte forvaltningsdirektør varetager således budgetansvaret indenfor egen forvaltning. 1.6 Ajourføring af Principper for økonomistyring Principperne skal afspejle kommunens politiske beslutninger omkring økonomisk styring , Økonomiforvaltningen Side 4 af 16

49 Direktøren for Økonomiforvaltningen har en særlig rolle mht. at tage initiativ til at vedligeholde og ajourføre principperne i overensstemmelse hermed. Redaktionelle ændringer kan uden videre foretages af direktøren. Såfremt der er tale om grundlæggende ændringer, som kræver en politisk beslutning, er Direktøren for Økonomiforvaltningen ansvarlig for, at ændringerne gennem direktionen forelægges Økonomiudvalg og Byråd til godkendelse. Ændringer i bilag og underliggende forretningsgange skal alene godkendes af Direktøren for Økonomiforvaltningen. Ændringer i bilag mv., som har væsentlig betydning for flere forvaltninger, skal dog godkendes i Direktionen. Kommunens eksterne revisor skal underrettes om alle ændringer af principperne, før ændringerne sættes i kraft. 2 Økonomiske styringsprincipper 2.1 Valg af økonomiske styringsprincipper Kommunens overordnede styringsprincip er mål- og rammestyring, men i praksis anvendes en bred vifte af styreformer. Målet med styringsprincipperne er at skabe rammerne for, at de politiske mål og det vedtagne serviceniveau realiseres og at skabe rammerne for en forpligtende dialog mellem de involverede aktører. 2.2 Økonomiske støttefunktioner Til støtte for kommunens ledelse er der etableret centrale og decentrale økonomifunktioner, som skal bistå med råd og vejledning, udvikling af værktøjer, uddannelse m.m. Disse økonomifunktioner udfører på nogle områder også egentlige kontroller med, at forretningsgange på det økonomiske område overholdes. Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for årligt at lave en plan for de kontroller og tilsyn, som Økonomiforvaltningen udfører på tværs af hele organisationen (link). Dette tilsyn har til formål at afdække svagheder i systemanvendelsen, måle på overholdelsen af gældende regler og løbende opsamle viden om behov for udvikling af værktøjer og viden i organisationen. 2.3 Budgetprocessen De grundlæggende principper for kommunernes budget og budgetprocedure findes i Styrelsesloven og i regler fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. For at skabe den ønskede sammenhæng mellem økonomi og mål skal processen for den politiske målstyring og den administrative aftalestyring sammentænkes med budgetprocessen , Økonomiforvaltningen Side 5 af 16

50 Budgetarbejdet foregår derfor efter en tidsplan (link - Detailplan) (link - Procedure og Tidsplan), som udarbejdes af Direktøren for Økonomiforvaltningen og som efter behandling i Direktion og Økonomiudvalg godkendes af Byrådet. Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for, at budgetarbejdet planlægges og udføres i overensstemmelse med planen. 2.4 Årsbudget og bevillingsniveau Bevillingsniveauet fastlægges i forbindelse med vedtagelsen af det enkelte års budget og vil normalt være på sektorniveau. Byrådet afgiver som hovedprincip nettobevillinger, men alle bevillinger skal i det detaljerede budget opdeles mellem udgifter og indtægter. Fagudvalget kan foretage omprioriteringer mellem serviceområderne indenfor den enkelte sektor. Udvalget kan søge byrådet om omplacering mellem udvalgets sektorer. Særlige forhold vil være særskilt beskrevet i budgettet. 2.5 Budgetansvar og ledelsestilsyn Selv om det formelle budgetansvar er hos fagudvalget, er den praktiske udmøntning af ansvaret delegeret til forvaltningsdirektøren og videre til ledende personer indenfor egen forvaltning. På baggrund af oplysninger fra de enkelte forvaltninger er Økonomiforvaltningen ansvarlig for, at alle budgetbeløb entydigt kan henføres til en konkret person/funktion. Fordelingen fremgår af den administrative struktur i Økonomisystemet. De budgetansvarlige har som ledere ansvaret for overholdelsen af den tildelte budgetramme og de aktivitetsmæssige forudsætninger, herunder ansvaret for at opbygge hensigtsmæssige arbejdsgange og interne kontroller inden for eget område. Budgetopfølgningen for den enkelte leder udføres i sammenhæng med ledelsestilsynet minimum en gang om måneden, så det er muligt at reagere hurtigt på udsving i forbrugsmønster og aktiviteter. I forbindelse med ledelsestilsynet føres der tilsyn med, om væsentlige arbejdsgange og interne kontroller fungerer i praksis. Tilsynet skal foretages ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. De enkelte forvaltningsdirektører har ansvaret for, at ledelsestilsynet fungerer inden for egen forvaltning. For at sikre den nødvendige effektivitet og ensartethed i arbejdet udføres og dokumenteres ledelsestilsyn i Økonomisystemet på grundlag af fælles retningslinjer og vejledninger. (link Retningslinjer Anvisning og ledelsestilsyn) (link - Vejledning om brug af dokumentarkivet). Økonomiforvaltningen er ansvarlig for fortsat udvikling af platformen for ledelsestilsyn og uddannelsen af de budgetansvarlige og øvrige brugere i anvendelsen af værktøjerne , Økonomiforvaltningen Side 6 af 16

51 2.6 Økonomiopfølgning De enkelte forvaltningsdirektører er ansvarlige for, at der tilrettelægges den nødvendige og relevante økonomirapportering for det enkelte udvalg. Den kvartalsvise økonomiopfølgning pr. 31.3, 30.6 og 30.9 fremsendes til behandling i Økonomiudvalg og Byråd, jf. økonomiforvaltningens vejledning og skabeloner. Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for at udarbejde en tidsplan (link) for arbejdet med økonomiopfølgningen, herunder fortsat udvikling af fælles rapporteringsværktøjer med afsæt i Økonomisystemet. Dette omfatter også likviditetsstyring. 2.7 Tillægsbevillinger Fagudvalgene og de enkelte budgetansvarlige har en initiativforpligtigelse til at sikre budgetoverholdelse indenfor udvalgets samlede budgetområde og det enkelte budgetområde. Det er hovedreglen, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger ud over overførsel af uforbrugte bevillinger ved årets udgang. For at sikre den nødvendige finansiering og prioritering af eventuelle tillægsbevillinger, skal alle muligheder være afsøgt, før der i helt særlige tilfælde søges om en kassefinansieret tillægsbevilling. Dette indebærer, at fagudvalget undersøger mulighederne for at reducere udgifterne ved en ændret opgavevaretagelse en omprioritering mellem serviceområderne inden for sektoren for flytning af midler mellem sektorer inden for udvalgsområdet (kræver godkendelse af Byrådet) en ændring af aktiviteten (kræver godkendelse af Byrådet) Er alle muligheder afsøgt skal fagudvalget søge om tillægsbevillingen ved førstkommende økonomiopfølgning. Økonomiudvalget er med henvisning til Styrelseslovens 40 bemyndiget til at udmønte tværgående budgetpuljer på tværs af sektorområder til konkrete formål f.eks. til barselsudligning. En ændring af det fastlagte formål i budgetforudsætningerne kræver byrådets godkendelse. På skoleområdet har de enkelte skolecenterledere adgang til efter godkendelse i skolebestyrelsen at foretage budgetomplaceringer mellem omkostningssteder og serviceområder inden for den enkelte sektor på skolecentrets budget. Budgetoverførsler mellem budgetår ses ligeledes samlet for den enkelte sektor inden for skolecentrets budget. 2.8 Overførsel mellem årene (drift) Kommunen ønsker, at de budgetansvarlige har et incitament til at tænke og planlægge langsigtet med mulighed for opsparing af midler til større anskaffelser og en lempelig afvikling af underskud, der er opstået ved uforudsete hændelser , Økonomiforvaltningen Side 7 af 16

52 Overførselsadgangen gælder for driftsenheder med selvstændigt budgetansvar. Overførselsadgangen gælder ikke lovbundne sociale ydelser og tilhørende refusioner samt mellemkommunale afregninger. Ved budgetlægningen for det enkelte år tages der stilling til de konkrete budgetområder, som er omfattet af den automatiske overførselsadgang, herunder en præcisering af eventuelle områder, hvor overførselsadgangen ses samlet på tværs af institutioner eller budgetområder (link). Der kan automatisk overføres overskud (mindreforbrug) på maksimalt 5 % af det vedtagne budget for det enkelte budgetområde og underskud (merforbrug) på maksimalt 3 % af det vedtagne budget. Der kan ikke overføres overskud, der er genereret ved lavere aktivitet eller underskud ved højere aktivitet. Fagudvalget indstiller til Byrådet, når ændret aktivitet påvirker overførselsadgangen. Afvigelser fra ovenstående regler, herunder forslag til omprioritering af over- og underskud mellem aktiviteter kræver særskilt indstilling fra fagudvalget til Byrådet. Byrådet behandler overførselssagen inden udgangen af marts måned i det efterfølgende budgetår og tager endeligt stilling til omfanget af overførsler og meddeler de fornødne tillægsbevillinger. 2.9 Regnskabsaflæggelsen De grundlæggende principper for kommunens regnskabsaflæggelse er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomiforvaltningen har ansvaret for løbende at implementere ændringer i regelgrundlaget til den anvendte regnskabspraksis i kommunen, herunder udvikle modellen for regnskabsaflæggelsen. Regnskabsaflæggelsen omfatter både et halvårsregnskab (30. juni) og et årsregnskab (31. december). Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for, at der inden den 1. november udarbejdes en detaljeret tidsplan for aflæggelsen af årsregnskabet (link). Aflæggelsen af halvårsregnskabet er integreret i økonomiopfølgningen. Årsregnskabet aflægges snarest muligt efter regnskabsårets udløb for at sikre et aktuelt og brugbart regnskabsresultat, som kan udnyttes fremadrettet ved budgetopfølgning og budgetlægning. De senest aflagte regnskaber fremgår af kommunens hjemmeside og E-dagsorden Særligt Anlægsstyring Anlægsbevilling og rådighedsbeløb Anlægsbevillinger gives af Byrådet. Et anlægsarbejde må ikke igangsættes, før der foreligger en anlægsbevilling og før det tilhørende rådighedsbeløb er frigivet , Økonomiforvaltningen Side 8 af 16

53 Anlægsbevillingen vedrører selve det fysiske anlægsarbejde, mens rådighedsbeløbet alene har en finansieringsmæssig funktion. Tidsplanen for de enkelte projekter og forbruget af anlægsbevillingen i de enkelte budgetår fremgår af investeringsoversigten eller bevillingssagen. For enhver anlægsbevilling skal der udpeges en budgetansvarlig, som har ansvaret for at udmønte bevillingen, for at føre tilsyn med anvendelsen af den og for at aflægge regnskab, når anlægsarbejdet er afsluttet. De budgetansvarlige for de enkelte projekter fremgår af Økonomisystemet. For projekter med en samlet anlægsbevilling over 10 mio. kr. eller hvor Byrådet har stillet særlige krav herom ved bevillingsafgivelsen, er de budgetansvarlige forpligtiget til at informere Fagudvalg og Byråd, hvis der i løbet af året sker væsentlige ændringer i investeringsplanen. Dette indebærer også, at der ved førstkommende budgetopfølgning skal ske en bevillingsmæssig tilpasning af anlægsbevilling og de afsatte rådighedsbeløb i de enkelte budgetår. For øvrige projekter under ovenstående beløbsgrænse håndteres bevillingsmæssige afvigelser i forbindelse med behandling af overførselssagen ved årets udgang. Dette gælder dog ikke, hvis der konstateres væsentlige merforbrug i årets løb, som altid skal håndteres bevillingsmæssigt ved førstkommende budgetopfølgning. Omprioritering af uforbrugte anlægsmidler mellem projekter og udvalg kræver Byrådets godkendelse i form af tillægsbevillinger, da bevillingsniveauet for anlæg er det enkelte projekt. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for en fortsat udvikling af værktøjer til anlægsstyring Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb til næste budgetår Byrådet ønsker, at de prioriterede anlægsmidler realiseres og gennemføres i overensstemmelse med de budget- og tidsmæssige forudsætninger for bl.a. at minimere omfanget af overførsler mellem årene, som forstyrrer økonomistyringen. I det omfang der alligevel sker ændring i tidsplanen er der adgang til at søge Byrådet om overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb ved årets udgang eller tidligere. Det er hovedreglen, at der ikke kan overføres på urealiserede indtægter fra salg af grunde og bygninger. Byggemodningsområdet er styrings- og bevillingsmæssigt atypisk i forhold til øvrige anlægsaktiviteter. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for i samarbejde med Grundsalg at fastlægge en forretningsgang for håndtering af anlægsbevillinger på området (link). Salg af grunde og bygninger, hvor prisen afviger fra den vedtagne salgspris i Byrådet, skal godkendes på ny i Byrådet. Mindre handler under skødegrænsen (pt kr.) håndteres samlet ved økonomiopfølgning Aflæggelse af anlægsregnskaber Den ansvarlige for anlægsbevillingen skal aflægge et regnskab for anlægsarbejdet til behandling i fagudvalget senest 3 måneder efter projektets afslutning. Ved regnskabsaflæggelsen skal anlægsbevillingens enkelte poster sammenstilles med de tilsvarende poster i anlægsregnskabet og der skrives bemærkninger til væsentlige budgetafvigelser , Økonomiforvaltningen Side 9 af 16

54 Økonomiforvaltningen er ansvarlig for udarbejdelse af skabelon til anlægsregnskaber (link). Følgende anlægsprojekter skal efterfølgende revisionspåtegnes og behandles i Byrådet: Projekter med anlægsbevilling eller forbrug over 2 mio. kr. Alle projekter, hvor Byrådet har stillet krav om revisionspåtegning og efterfølgende behandling i Byrådet Alle udstykningsregnskaber på afsluttede byggemodninger. Behandlingen i Byrådet sker sammen med behandling af årsregnskabet vedlagt revisionens påtegning af det enkelte projekt. Øvrige anlægsprojekter under beløbsgrænsen er integreret i den almindelige regnskabsaflæggelse. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for at indarbejde anlægsregnskaberne i årsregnskabet Sager med væsentligt økonomisk indhold lån, leje og leasing mv. Alle sager med væsentligt tværgående økonomisk indhold skal forud for den politiske behandling i fagudvalg gennemgå en behandling af Økonomiforvaltningen. Dette gælder bl.a. sager, som påvirker kommunens låneramme i form af garantistillelse og indgåelse af leje- og leasingaftaler. Endvidere sager med komplekse momsmæssige problemstillinger. 3 Betalingsformidling 3.1 Finansiel strategi Økonomiudvalget fastsætter de overordnede politikker og regler for kommunens finansielle styring, herunder anbringelse af midler, låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter (link). Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for at udmønte politikker og regler i praksis. 3.2 Hvem må forpligte kommunen (fuldmagtsforhold) I henhold til Styrelseslovens 32 skal dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser underskrives af borgmesteren eller viceborgmester og en person, som byrådet har bemyndiget hertil. De bemyndigede personer fremgår af underskriftsbladet (link). Følgende funktioner er bemyndiget til Oprettelse og nedlæggelse af bankkonti o Kontorchef Betalingskontoret Hævning på bankkonti o To medarbejdere i forening fra Betalingskontoret , Økonomiforvaltningen Side 10 af 16

55 Indgåelse eller ændring af leasingaftaler o Leasing af bygninger mv., som påvirker lånerammen, følger underskriftsbladet o Driftsleasing - Direktør for Økonomiforvaltningen Indgåelse af lejeaftaler o Leje af administrations- og driftsbygninger mv., som påvirker lånerammen, følger underskriftsbladet med mindre andet er politisk besluttet. Ingen person må have eneprokura til kommunens konti i pengeinstitutter eller til it-systemer til betalingsformidling, hvis der ikke samtidigt sker en automatisk bogføring i kommunens økonomisystem. 3.3 Betalingsformidling Generelt Det offentliges betalingsformidling er i vidt omfang reguleret ved lov. Et gennemgående princip er, at kommunens betalinger skal automatiseres og systematiseres, hvor dette er muligt og i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt. Dette gælder såvel betalinger til kommunen som fra kommunen. Ingen må overføre betalinger til sig selv. Er der behov herfor, skal betalingen foretages af en anden medarbejder. Økonomiforvaltningen er ansvarlig for, at der ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko etableres interne kontroller med kommunens betalinger NemKonto administration Det offentliges betalingsformidling finder sted ved anvendelse af et centralt register NemKonto registeret - som indeholder bankkontooplysninger for alle landets borgere og virksomheder. Såvel borgerne selv som pengeinstitutterne og kommunerne har adgang til at indberette ændringer til dette register. Direktøren for Økonomiforvaltningen er ansvarlig for at fastlægge en forretningsgang for området, herunder en beskrivelse af kravene til den interne kontrol (link) Kassevirksomhed Kommunens hovedkasse er nedlagt. Alle udbetalinger finder sted via NemKonto systemet. Der eksisterer enkelte kasser, hvor kommunen skal kunne tage imod indbetalinger for varer eller tjenesteydelser. Det er hovedreglen, at der alene etableres forskudskasser ved de decentrale enheder, som har høj aktivitet og omsætning , Økonomiforvaltningen Side 11 af 16