Hvordan gør vi os klar til fremtidens klima?

Transkript

1 Hvordan gør vi os klar til fremtidens klima? Klimatilpasningsplan for Randers Kommune Debatoplæg Foto: Randers Kommune Første debatfase med indkaldelse af forslag og ideer til planen fra 15. april til 1. juni 2013

2 Indledning Klimaet forandrer sig. Indenfor de næste hundrede år må vi forvente at opleve et mere ekstremt vejr med kraftige storme, perioder med hedebølger, mere nedbør, voldsommere regn og højere vandstand i havet, åerne og søerne. Op til 1 meters stigning i fjordens normalvandstand om 100 år og 14 % mere regnvand er de udfordringer vi skal slås med. Det betyder, at vi må tage fat på opgaven med at tilpasse byerne og det åbne land, så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med klimaforandringerne. Vi har med andre ord brug for lokale løsninger på et globalt problem. Meget tyder på, at det er vandet, som bliver en særlig udfordring. Byen Randers er anlagt midt i et floddelta. Placeringen omgivet af vand vil i fremtiden give byen store udfordringer. Foto: Randers Kommune Middelalderbyen Randers blev grundlagt midt i et floddelta og dele af den gamle by er lavt beliggende. Men også enkelte andre områder og bykvarterer i Randers er lavt beliggende ligesom nogle af byerne langs fjorden og åerne er det. Det er klart, at lavtliggende kystnære beboelsesområder er meget sårbare overfor vandstandsstigninger og nogle af dem vil måske på lang sigt blive vanskelige at sikre. Selvom vi nu i over 800 år har beboet denne egn med åer, moser, enge, fjord og hav og flere gange har oplevet oversvømmelser ved stormflod, skybrud og smeltevand fra optøet is, er opgaven med at tilpasse os forholdene nu blevet mere aktuelle end nogensinde før på grund af den ekstra mængde vand, der skal håndteres. Områderne langs Randers Fjord og Gudenåen ved Randers by er fornyligt med baggrund i EU s oversvømmelsesdirektiv blevet udpeget som ét af ti særligt oversvømmelsestruede områder i Danmark. Med de udfordringer, vi står overfor, har vi brug for en langsigtet plan, der tager fat på opgaven. De spørgsmål vi skal stille os selv er blandt andet: Hvordan tilpasser vi os bedst fremtidens klima? Hvilke opgaver har det offentlige, og hvilke skal vi selv tage hånd om som borgere? Hvad skal vi beskytte, hvornår og til hvilken pris? Kan vi udnytte vandet på en positiv måde, som en ressource og ikke opfatte det som et problem? Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået aftale om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Inden årets udgang forelægges byrådet et forslag til en klimatilpasningsplan, der efterfølgende endeligt skal godkendes som et kommuneplantillæg. Og senest i efteråret 2015 har vi udarbejdet risikostyringsplaner i forbindelse med de særligt oversvømmelsestruede områder langs kysten. Med dette debatoplæg tager vi hul på opgaven. Og vi har brug for din hjælp.

3 Vi behøver din hjælp En god klimatilpasningsplan involverer så mange som muligt i forhold til at afklare alle spørgsmålene om, hvordan vi bedst prioriterer indsatser og opgaver med at håndtere vand i fremtiden. Vi ved, at der er rigtig mange, der interesserer sig for, hvad der skal ske. Og vi vil gerne i dialog med alle interesserede borgere, nabokommuner, region, staten, vandselskaber, foreningerne, råd og komitéer, havn, risikovirksomheder, pumpe- og digelag, grønne organisationer osv. Med dette debatoplæg håber vi, at sætte gang i dialogen så vi kan fremlægge en plan med prioriterede initiativer, så risici for oversvømmelser minimeres og vandet i stedet for bliver en positiv medspiller. Vi glæder os til at høre din mening og kommentar til opgaven. Vi har udviklet denne model til at løse fremtidens klimaudfordringer Hvad mener I?

4 Hjælp os med lokal viden udpeg oversvømmelser for kommunen Har du en viden om, hvor der tidligere har været problemer med oversvømmelser, vil vi meget gerne have information om det. Klik ind på: og giv dit praj. Kommentarer og ideer til debatten i øvrigt kan sendes til: klimatilpasning@randers.dk Gør os klogere Vi er interesseret i alle former for oversvømmelser. Det kan være oversvømmelser fra fjorden, smeltevand fra optøet sne og is, oversvømmelser fra vandløb eller opstigende vand fra kloakken. Du kan udpege ét sted af gangen på kortet, hvor du har oplevet oversvømmelser, der har været til gene for din bolig, færdsel, erhverv, aktivitet eller andet. Dine oplysninger vil hjælpe os til at få et bedre overblik over sammenhæng mellem forskellige vejrsituationer og lokale oversvømmelser end det vi kender i dag. Med din hjælp kan vi forbedre tolkningen og kvaliteten af de kort over lavninger og øvre grundvandslag, der er udarbejdet. Du kan også benytte denne adresse, klimatilpasning@randers.dk, til at kontakte os med ideer, holdninger, fotografier over historiske oversvømmelser i kommunen m.v.

5 Klar til fremtidens klima Når vi i dag bygger et nyt hus eller anlægger en ny vej, forventer vi, at det også eksisterer om hundrede år. Lang holdbarhed stiller krav til planlægningen. Vi skal være sikre på, at den planlægning, der er grundlaget for vores beslutninger nu også tager højde for de forandringer, der vil ske på grund af klimaet i fremtiden. Staten har sat klimatilpasning langt op på dagsordenen, og der er indgået aftale mellem KL og regeringen om, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan og indarbejde den i kommuneplanen. Dette debatoplæg skyder arbejdet i gang. Randers Kommune er p.t. i gang med at samle og analysere data for hele kommunen således, at der sidst på året kan præsenteres risikokort for hele kommunens areal. Debatoplægget præsenterer dig for nogle forskellige scenarier. Klimahændelser nu og om 50 og 100 år. På hjemmesiden kan du orientere i alle de kortlægninger, som Staten har foretaget i forbindelse med klimatilpasning. På vil du genfinde de fleste kort og præsenteres for nye kort, der har baggrund i andre og mere detaljerede datagrundlag. Her vil du også have mulighed for at give Randers Kommune et praj om, hvor du har oplevet oversvømmelser og komme med bemærkninger. Du kan også fremsende bemærkninger, ideer, forslag til iværksættelser på følgende klimatilpasning@randers.dk Her kan ud også sende fotografier med hændelser forårsaget af ekstremvejr i Randers Kommune, og gøre opmærksom på om du vil gøre fotoet tilgængeligt for alle. Oversvømmede enge ved afsmeltning af sne. Foto: Randers Kommune

6 april maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april Proces for arbejdet med klimatilpasningsplan Indhentning og behandling af grunddata, udarbejdelse af debatmateriale og hjemmeside Første offentlige debatfase Udpegning af risikoområder Forslag til klimatilpasningsplan udarbejdes Dialog med interessenter Forslag til klimatilpasningsplan fremlægges til politisk vedtagelse i udvalg, Randers Spildevandsbestyrelse og byråd Anden offentlige debat. Høringsfase. Høringssvar behandles. Klimatilpasningsplanen fremlægges til endelig vedtagelse i udvalg og Byråd

7 Fokusområder og sikringsniveau Klimatilpasningsplanen vil i overensstemmelse med Statens vejledning til opgaven fokusere på håndteringen af vand. Det betyder, at emner som vind, sol og varme ikke er taget med ud over disse emners indflydelse på forhold, der relaterer sig til vand. Planen omfatter hele kommunen land og by og vil appellere til et bredt samarbejde med så mange aktører som muligt. Ved kraftigere regn og skybrud, som kloaksystemet og lokale systemer ikke er dimensioneret til at håndtere, handler det om, at det vand der strømmer på overfladen eller samler sig i lavninger, gør så lidt skade som muligt. Sikring mod højvande og stormflod er en stor udfordring og skal vurderes ud fra en kortlægning af risikobilledet. Risikobilledet defineres ved at vurdere en lang række data i detaljer. De væsentligste datagrundlag er et oversvømmelseskort og et værdikortlægningskort. Disse to kort udarbejdes af rådgivere. Med udgangspunkt i overlab i de to kort, skal der udarbejdes et risikokort, der udpeger de områder, som skal have særligt fokus. Risikokortet angiver de områder hvor forskellige indsatser skal prioriteres og initiativer kan indgå i kommuneplanen. Oversvømmelseskort Viser hvilke områder, der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen leverer kort til en overordnet screening af sandsynlighed for oversvømmelse. Grafisk boks: Region Midtjylland har leveret skybrudskortet, der giver er mere nuanceret end Naturstyrelsens kortdata. Der suppleres med kort fra Randers Spildevand over oversvømmelser, der er relateret til spildevandsnettet. Værdikortlægningskort Opgør værdien af bygninger, der kan blive oversvømmet. For de områder, der er særligt truede af stormflod suppleres ejendomsværdidata med skadedata. + = Værdikortlægningskortet suppleres med et kort der forsøger at værdisætte særlige værdier som fx kulturarvsværdier, infrastruktur anlæg sårbare institutioner mv. Staten stiller kort til rådighed, som vil blive suppleret af kort, der bygger på skadedata og anden værdisætning end ejendomsværdi. Risikokort Udarbejdes af Randers Kommune på baggrund af oversvømmelses og værdikortlægningskortene. Risikokortet dannes ved i de enkelte områder at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Risikokortet er grundlaget for klimatilpasningsplanen og udarbejdes efter afslutningen af første debatfase med indkaldelse af ideer.

8 Vores klima ændrer sig Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 grad. I år 2100 forventes temperaturen at være steget med 2,9 grader. Vi vil få mere nedbør især om vinteren. Sommernedbøren er vanskeligere at forudsige, men vi må forvente oftere at blive ramt af kraftige skybrud, end vi kender det i dag. Havvandstanden vil stige i gennemsnit 1 cm pr år de næste 100 år. I Randers Kommune tager vi afsæt i FN s klimapanels scenarie A1B. Det er det samme scenarie som Miljøministeriet anbefaler at kommunerne bruger ved modelberegninger af fremtidige oversvømmelser. Fremtidens klimascenarie - A1B. Temperaturændringer og nedbørsændringer i Danmark. Årstid 2050 A1B Temperatur 2100 A1B Temperatur Årstid 2050 A1B Nedbør 2100 A1B Nedbør Årsmiddel 1,2⁰ C (± 0,2⁰) 2,9⁰ C (± 0,3⁰) Forår 1,1⁰ C (± 0,2⁰) 2,7⁰ C (± 0,3⁰) Sommer 0,9⁰ C (± 0,1⁰) 2,2⁰ C (± 0,2⁰) Efterår 1,4⁰ C (± 0,1⁰) 3,1⁰ C (± 0,3⁰) Vinter 1,5⁰ C (± 0,2⁰) 3,5⁰ C (± 0,3⁰) Årsmiddel + 7 % (± 3 %) + 14 % (± 6 %) Forår + 4 % (± 3 %) + 14 % (± 6 %) Sommer + 4 % (± 4 %) +5 % (± 8 %) Efterår + 7 % (± 3 %) + 9 % (± 5 %) Vinter + 11 % (± 3 %) + 25 % (± 6 %) Temperaturangivelsen viser ændringer i forhold til referenceperioden Nedbørsændringerne er angivet i % i forhold til referenceperioden Kilde: DMI

9 Mere vand giver større udfordringer, men også nye muligheder Kysten Med op til 1 meters vandstandsstigning i fjorden og i kystnære vandløb udfordres vi på sigt med hensyn til hvordan vi kan sikre vores byer og anvende vores arealer i de kystnære områder. Vi står overfor mange udfordringer og valg der skal træffes. Hvor skal vi bygge diger? Og hvor skal vi lade vandet svømme over? Skal vi bygge dæmninger med sluser, der kan regulere vandstanden? Eller skal vi acceptere store tab af arealer og opgive beboelse i truede områder? Måske er udfordringerne ikke større end at de kan udnyttes og omformes til nye muligheder. Kan vi gøre nye områder attraktive og udnytte nærheden til vand? Og kan vi skabe ny lokal vækst gennem engagement og iværksættelse af initiativer? Vi har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang, og vi undgår ikke oversvømmelser helt. Men med en strategisk prioritering kan der sættes ind med løsninger, hvor det skønnes mest nødvendigt. Denne prioritering er langt fra nem. Ofte er der flere indfaldsvinkler og løsninger til samme udfordring, men en prioritering er nødvendig for at afstemme de forventninger, der er til klimatilpasningen. Vi har et fælles ansvar, hvor såvel kommune, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere alle er vigtige aktører. Sikring mod skybrud Byerne er særligt følsomme for skybrud. Flere danske byer har indenfor de seneste år oplevet voldsomme skybrud, bl.a. København, hvor der i 2010 og 2011, blev anrettet skader for store millionbeløb. Med udsigten til en fremtid med flere og kraftigere skybrud, er der brug for løsninger på kort og lang sigt. Husk at 20 års hændelser og 100 års hændelser kan falde, hvornår det skal være. Betegnelserne bruges som en rettesnor for hvor ofte en type hændelser normalt forekommer Kloakkerne er ikke dimensioneret til at klare voldsomme skybrud. Især de områder i byerne der er fælleskloakerede (hvor regnvand og spildevand afledes i samme rør) er udfordringerne ekstra store når skybruddet kommer. Vi skal derfor tænke i løsninger, hvor vi kan få regnvandet væk fra kloakkerne. Det er vigtigt, at vi planlægger den løbende fornyelse af vores byer med det mål for øje. Skybrud er meget lokale og svære at forudsige, men gennem planlægning og smarte løsninger kan vi reducere skaderne. Vi kan måske bruge veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger. Eller vi kan anrette fladt lavtliggende områder til lejlighedsvis at opstuve regnvand. Blå og grønne byer Fremtidens vejrudsigt lover generelt mere regn. Derfor handler det om at gøre plads til vandet i byerne. Lokal afledning af regnvand (LAR) er en af måderne på at få vandet væk fra kloakkerne. En LAR-løsning kan være en direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner, havesøer og regnbede. Grønne tage, facader og anlæg kan også bidrage til at forsinke og beholde vandet lokalt.

10 Det er ikke alle steder, der er lige velegnede til LAR. Men hvor det ikke skader miljø, grundvand og naboer kan det tilføre et område værdi. Byerne kan indrettes med flere blå og rekreative områder med naturlig eller kreativ vandkunst. Måske kan gadekærene igen se dagens lys? Har du ideer og forslag til hvordan vi kan gøre vores byer mere blå og grønne og samtidig løser en lokal udfordring med at håndtere fremtidens ekstra vandmængder, vil vi gerne høre fra dig. Brug til at give os dine forslag. Madsbyparken i Fredericia har formået at inddrage blå og grønne elementer i planløsningen af parken, der spiller en væsentlig rolle som et rekreativt tilbud i lokalområdet.

11 Udsatte områder i Randers by Randers Kommune er p.t. i gang med at samle og analysere data for hele kommunen således, at der sidst på året kan præsenteres risikokort for hele kommunens areal. Målforhold 1: Beskrivelse: Den blå farve (100 cm over nuværende vandstand) markerer de arealer, der i år 2100 forventes at være permanent under vand. Den grønne farve (157 cm over nuværende vandstand) markerer arealerne, der i dag oversvømmes ved en 100 års hændelse. Den gule farve (227 cm over nuværende vandstand) markerer arealerne der forventes oversvømmet ved en 20 års hændelse i år 2100 og hvor Stormrådet som udgangspunkt ikke yder erstatning. Den røde farve (244 cm over nuværende vandstand) markerer de arealer, der forventes ersvømmet ved en 100-års hændelse i år Ved en 100 års hændelse i dag, hvor vandstanden vil stige ca. 1,6 m over nuværende normalvandstand er Randers by relativ godt beskyttet. Der er dog risiko for oversvømmelser af området ved Nordhavnen, Tøjhuskvarteret, kolonihavehusene på nordsiden af fjorden samt en række industribygninger på det sydlige havneområde. Når tiden skrues frem med 100 år til år 2113, er situationen en ganske anden. I år 2113 vil fx en 20 års hændelse resultere i en vandstand på 2,27 m over den nuværende normalvandstand. Dette vil medføre massive oversvømmelser, se den gule farve i ovenstående kort. Større dele af midtbyen, hovedsageligt hele byen syd for Udbyhøjvej samt hele havneområdet, Hvidemølle-området samt dele af beboelseskvarterene syd for Vorup enge, jernbanebroen, motorvejsbroen m.v. vil blive oversvømmet. Der vil således blive problemer mange steder i Randers by, hvis ikke der sættes tiltag i værk inden da.

12 Kommunen har en rolle at spille, for at beskytte byen, men det har byens grundejere også. En 20 års hændelse i år 2113, som beskrevet ovenfor, vil typisk ikke falde ind under det Statslige Stormråds erstatningsregler. Stormrådet vil som regel gøre en erstatning betinget af, at grundejerne selv har forsøgt at sikre sig på rimelig vis. I praksis vil det betyde, at der ikke ydes erstatning ved stormfloder, der i gennemsnit optræder hvert 20. år eller oftere. Oversvømmelse af Østervold i 1921 som var en 100 års hændelse Oversvømmelse af Toldbodgade i 2006 som var en 20 års hændelse. Regnvejrshændelser i Randers Randers by kan naturligvis også blive ramt af et voldsomt skybrud, der hurtigt vil fylde kloakkerne op og skabe oversvømmelser. Nu og i fremtiden gælder det om at holde regnvandet på overfladen og forsøge med tiltag, der kan styre vandet så det kan ledes væk på en kontrolleret måde. Selv i højt beliggende arealer må vi forvente lokale oversvømmelser når skybruddet er ekstra voldsomt. Nedenstående kort viser de lavninger (blå farve) der ved et skybrud eventuelt kan blive problematiske på grund af beliggenheden. Randers Kommune har med disse kort, der viser den fremtidige vandstandsstigning og lavningskort taget hul på planlægningen. Vi vil gerne have borgernes input til hvilke hensyn vi skal prioritere i vores planlægning. Efterhånden som havet stiger og ekstremregnen falder, og der bliver færre anvendelsesmuligheder på en række arealer. Hvor skal vi så tage fat først? Og hvad skal vi prioritere højest? Boligområder, naturområder, landbrugsområder eller helt andre ting? Giv dit besyv med i debatten på klimatilpasning@randers.dk

13 Udsatte områder i de mindre byer og i det åbne land Randers Kommune er p.t. i gang med at samle og analysere data for hele kommunen således, at der sidst på året kan præsenteres risikokort for hele kommunens areal. Herunder er nævnt et par eksempler fra en række mindre byer. Oversvømmelser på grund af øget havvandstand Der er stor forskel på, hvordan de enkelte egne og områder i Randers kommune vil påvirkes af de fremtidige klimaforandringer. Problemer med oversvømmelser fra fjorden, havet, åerne eller fra ekstrem nedbør vil fortrinsvist opstå i lavninger, specielt i ådale og i moseområder samt i en del af de kystnære områder. Udenfor Randers by er eksempelvis Mellerup by relativ godt beskyttet i kraft af dens høje placering inde bagved den gamle skrænt fra stenalderhavets tid. Hvorimod Udbyhøj og Uggelhuse er udsat på grund af deres placering på fjordsiden af stenalderhavets kystskrænter - på gammel fjordbund. Således vil hele Udbyhøj fx være oversvømmet ved en 20 års højvandshændelse i år 2113 eller en 100 års hændelse i Udbyhøj er således særdeles udsat, da det tilsyneladende begynder at gå galt allerede ved en vandstandsstigning på ca. 1,2-1,3 meter over nuværende vandstand. Om ca. 125 år vil dette svare til en normal daglig situation, når vi anvender det værst tænkelige klimascenarie. I andre byer som eksempelvis Langå og Fårup vil de lavest beliggende områder også blive truet af oversvømmelser, idet vandstanden i åerne vil stige samtidig med at de øvre grundvandslag også vil stige.

14 Kort der viser vandets udbredelse ved en generel vandstandsstigning på 1,3 meter ved Udbyhøj Ved en 20 års hændelse i år 2113 vil store dele af landbrugsjorden i den nordøstlige del af kommunen være truet af oversvømmelse. Disse oversvømmelser ser imidlertid ud til allerede at begynde ved generelle vandstandsstigninger på omkring 1-1,2 meter, og vil således være permanente om godt 100 år. Nørreådalen vil ved en 20 års hændelse i år 2113 næsten være en langstrakt sø som strækker sig fra Ålum til Fladbro. Oversvømmelserne af åernes nedre dele vil formentlig have en positiv påvirkning på vandmiljøet i og med at det er en naturlig mekanisme, at åerne oversvømmer de ånære arealer. Der kan imidlertid være naturområder i form af rigkær og fattigkær (specielle områder med stor artsrigdom), som bliver truet ved længerevarende oversvømmelser. Ligeledes kan der være sjældne dyrearter i eksempelvis vandhuller som vil kunne lide skade af oversvømmelser fra åen. Ved en 20 års hændelse i år 2113 vil større infrastrukturelle anlæg ligeledes være truet af oversvømmelse, det gælder for en del af jernbanestrækningen i kommunen samt motorvejens passage af Gudenåen, den nuværende Randers Bro mv.

15 Oversvømmelse af engene ved Clausholm Slot langs med Alling å. Foto: Randers Kommune Oversvømmelser på grund af øget nedbør I det åbne land langt fra hav og fjord, kan der også være problemer med det ændrede klima. Således må vi forvente, at nedbøren vil være større og oftere mere intens. Dette kan medføre lokale oversvømmelser selv i højt beliggende arealer. I tilfældet af lokal ekstrem regn vil lavninger i det åbne land være de første der fyldes med vand. Man kan således godt have sit hus beliggende i kote 55 meter over havet, også stadigvæk være udsat for oversvømmelser. Randers Kommune er p.t. i gang med at samle og analysere data for hele kommunen således, at der sidst på året kan præsenteres risikokort for hele kommunens areal. Således vil der også blive lavet et kort, der viser lavninger i det åbne land. Hvis du har oplevet lokale oversvømmelser så benyt vores giv et praj løsning ved at klikke her: Du kan også kontakte os på klimatilpasning@randers.dk med holdninger og ideer m.v.

16 Kortet viser et udsnit af det åbne land nord for Randers, i midten af kortet ses Spentrup. De blå områder viser de lavninger der først fyldes op med vand i perioder med stor vedholdende regn, pludselig afsmeltning af sne og is eller ved skybrud. Bemærk at lavningerne findes både udenfor samt inde i byerne.

17 Hvem har ansvaret? Når vi trues med oversvømmelser stiller det krav om rettidig omhu. Vi har alle sammen et ansvar for at beskytte vores værdier. Hvem skal sikre bygninger mod indtrængende vand fra oversvømmelser fra havet, åerne, søerne og fra pludselige skybrud eller afsmeltning af sne og is? Hvad gør kommunen? Kommunen skal gennem kommuneplanlægning, rammer og retningslinjer i lokalplaner sikre at byggeri og anlæg ikke trues af oversvømmelser, hverken på kort eller lang sigt. Klimatilpasningsplanen bliver omsat til praksis i kommuneplan og udmøntet i lokalplanerne. Kortlægningen af de oversvømmelsestruede områder er et nødvendigt redskab, der gør det muligt at placere bebyggelser, veje og anlæg hensigtsmæssigt i fremtiden. Det vil blive lettere at prioritere arealers anvendelse og gøre det muligt at udpege områder som egner sig til at opbevare vand, f.eks. i tilfælde af skybrud, stormflod mv. Kommunen sætter rammerne for det serviceniveau, som vi skal opretholde i givne situationer. Det er også kommunens opgave at have et beredskab for håndterings af særlige udfordrende situationer ved fx stormflod. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der i detaljer redegør for beredskabets rolle. Hvad gør spildevandsselskabet? Alle vore bysamfund er kloakerede, så spildvand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildevand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn- og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene. Kloakkerne er dimensioneret til en typisk hverdagsregn og kan ikke håndtere store regnmængder. Randers Spildevand A/S, der har ansvaret for kloakkerne i kommunen, gør en indsats for at separatkloakere hvor det er muligt. Det handler om at gøre risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevand så lille som muligt, men det er en opgave som tager tid og koster mange penge. Derfor kikker spildevandsselskabet på en række forskellige løsningsmodeller, hvor regnvandet kan tilbageholdes i terrænet eller forsinkes i særlige forsinkelsesbassiner. Borgere og boligforeninger vil fremadrettet aktivt blive inddraget i særlige projekter hvor regnvandet ønskes nedsivet eller tilbageholdt på egen grund. Projekter af den karakter kan anvendes rekreativt til at skabe flere bynære naturoplevelser, hvor grønne arealer og vand indgår. Sådanne projekter baserer sig på en høj grad af fordampning (f.eks. grønne tage, regnbede, gadekær mv.), der yderligere vil kunne bidrage til at modvirke øgede temperaturer i byområder. Drikkevandsforsyningen skal forberedes på perioder med øget grundvandsdannelse og perioder med øget risiko for tørkeperioder, samt risiko for bakterier og evt. saltvand i grundvandet. Hvad kan du selv gøre? Borgere, foreninger og virksomheder må forvente, at det bliver nødvendigt at gennemgå sin ejendom for at finde ud af, om bygninger og afløb kan modstå de kommende udfordringer.

18 Kommer der et kraftigt skybrud kan hverken kloakker, kommune eller forsyning lede vandet væk hurtigt nok, - hverken i dag eller i fremtiden. Der er mange foranstaltninger, som vi hver især selv kan udføre. Lokal Afledning af Regnvand (også kaldet LAR), hvor regnvandet fuldstændigt eller delvist afkobles fra det traditionelle afløbssystem, primært ved nedsivning er en god løsning i en række tilfælde. LAR kan ved ny udstykninger og i et vist omfang ved separering af eksisterende systemer helt eller delvist erstatte regnvandssystemet til private parceller. Med LAR-løsninger kan presset på kloakkerne og renseanlæggene mindskes, hvilket er væsentligt i forhold til håndteringen af det vådere klima i fremtiden. Regnvandet kan nedsives på ejendomme, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Nedsivning kan ske i faskiner, på græsarealer, render, grøfter, regnbede og permeable belægninger (belægninger hvor vandet kan sive igennem). Grønne tage kan også anvendes til fordampning og forsinkelse af regnvand. Mange ejendomme har i dag mange faste belægninger så som terrasser, parkeringspladser, membraner under granitskærver/perlegrus for at forhindre ukrudt i at trænge igennem. I fremtiden skal vi måske undgå belægninger, hvor regnvandet ikke kan trænge igennem. Det er grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere fx boligejere, erhverv og boligselskaber. Det er i øvrigt en meget god idé, at vi alle påtager os et udvidet ansvar, dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet. Her kan du finde en række gode råd til hvordan du selv kan klimatilpasse din bolig.

19 Klimatilpasning i Randers Kommune Klimatilpasning er ikke kun nye udfordringer. Lad os sammen finde mulighederne. Det kan godt være at vi får lidt mere vand og tumle med, men til gengæld får vi et varmere klima! Første debatfase med indkaldelse af ideer og forslag foregår i perioden 15. april til 1. juni Klik ind på hjemmesiden: eller send en til klimatilpasning@randers.dk