Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 2 Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen STATUSARTIKEL Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Videotolkning. Sproglige vanskeligheder besværliggør kommunikation mellem patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale [1, 2] og dermed mulighederne for, at patienten kan give informeret samtykke, og at sundhedspersonalet kan afsløre symptomer, foretage korrekt diagnose og planlægge relevant behandling og genoptræning. Adgang til tolkebistand i sundhedsvæsenet er således essentiel for patienter med ingen eller ringe danskkundskaber. Der findes ingen beregninger over, hvor mange tolkninger der finder sted i det danske sundhedsvæsen, men det vurderes, at antallet er [3, 4]. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere 7,9% af Danmarks befolkning pr. 1. januar 2012 ( personer). Af disse kom 60% fra ikkevestlige lande [5]. Ikkevestlige indvandrere er generelt socialt og økonomisk dårligere stillet, har ringere helbredsstatus [6], har flere kontakter til sundhedsvæsenet [7] og har flere negative oplevelser i et sygdomsforløb [8] end etniske danskere. Selvom lighed i adgangen til sundhedsvæsenet er en af grundværdierne i det danske sundhedssystem [9], forekommer der alligevel barrierer i indvandreres adgang til sundhedsvæsenet. Dette gør sig primært gældende i form af uformelle barrierer såsom sprogproblemer, manglende viden om navigation i sundhedsvæsenet og stigmatisering [10]. Der har været øget fokus på tolkning i sundhedsvæsenet efter vedtagelse af, at regionerne pr. 1. juni 2011 skulle opkræve gebyr for tolkebistand ved behandling hos læge og på sygehus for personer, der har boet længere end syv år i Danmark [11]. Folketinget besluttede pr. 1. januar 2012 at ophæve denne tidligere vedtagelse, således at det igen er vederlagsfrit for alle patienter at få tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig. Med disse store udsving i de sundhedspolitiske beslutninger og den generelle debat om adgangen til og kvaliteten af forskellige former for tolkebistand er det væsentlig at belyse den foreliggende viden om brug af, praksis i forbindelse med og kvalitet af tolkning i det danske sundhedssystem, hvilket er formålet med denne artikel. METODE De seneste ti års litteratur om brug af tolke i det danske sundhedssystem er gennemgået. Relevant litteratur blev identificeret ved: 1) struktureret søgning i to databaser: PubMed og Statens Institut for Folkesundheds litteraturdatabase (SIF-databasen) i april 2011, 2) screening af referencer i de fundne og 3) anbefaling om litteratur fra to anerkendte forskere, der har beskæftiget sig med tolkning i sundhedsvæsenet i Danmark. Forskerne blev udvalgt på baggrund af deres generelle ekspertise om etniske minoriteter og på baggrund af deres om tolkebrug i sundhedsvæsenet. I PubMed blev følgende søgeord anvendt: communication barriers OR translating OR interpreter OR translator AND Denmark. I SIF-databasen blev der søgt på følgende nøgleord: tolk og tolk/kommunikation/sprog. Inklusionskriterierne var, at der skulle være tale om en videnskabelig fagfællebedømt artikel eller rapport om tolkning i det danske sundhedsvæsen, og den skulle være udgivet på dansk, svensk, norsk eller engelsk inden for de seneste ti år. Litteratur, hvor tolkning var en faktor blandt mange, blev ekskluderet, ligesom håndbøger i tolkning blev ekskluderet. Baseret på resumeer blev der fundet 24 potentielt relevante (Figur 1). Efter gennemlæsning af den fulde ordlyd fandt vi, at fire opfyldte kriterierne. Herefter blev referencelisterne i både de potentielt relevante og de relevante gennemlæst, hvilket resulterede i yderligere en relevant publikation. Endelig blev den litteratur, der var anbefalet

2 3 af forskerne, vurderet, og yderligere to blev inkluderet. Der blev i alt fundet syv relevante. Slutteligt blev de samme to forskere spurgt, om de havde tilføjelser eller kommentarer til den valgte litteratur. Ingen af dem havde yderligere tilføjelser. RESULTATER I Tabel 1 vises karakteristika for de syv inkluderede studier. Studiepopulationerne varierede fra 13 til personer. Studierne blev foretaget på hospitaler (tre studier), en kombination af hospital og almen praksis (tre studier) og i socialpsykiatrien (et studie). Målgrupperne i studierne var: patienter fra etniske minoriteter (to studier), sundhedspersonale (to studier), både patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale (to studier) samt tolke (et studie). Der blev ligeledes benyttet forskellige metoder: kvalitativ metode (to studier), kvantitativ metode (to studier) og en kombination af begge metoder (tre studier). FIGUR 1 Udvælgelsesprocessen. SIF-database-søgning (etiniske minoriteter) 77 hits = 16 relevante reumer Relevante = 3 Reference i relevante = 1 I alt relevante = 7 SIF = Statens Institut for Folkesundhed. PubMed-søgning 57 hits = 8 relevante reumer Relevante = 1 Forskeranbefalede = 2 BEHOV FOR TOLKEBISTAND OG MANGLENDE BRUG AF TOLK Selvom sundhedspersonalet angav, at kommunikationsproblemer var den vigtigste årsag til, at kontakten med patienter fra etniske minoriteter kunne være vanskelig [1], blev der ikke benyttet tolk, hver gang der var behov. I Region Midtjylland rapporterede 37% af patienterne fra etniske minoriteter, at de havde behov for tolk ved kontakt til sundhedsvæsenet, mens kun 60% af disse blev tilbudt tolkebistand [8]. I en anden undersøgelse vurderede 75% af hospitalsansat personale og praktiserende læger, at de havde behov for tolket konsultation mindst én gang om ugen, mens det reelt kun var 59% af dem, der brugte tolk mindst én gang om ugen [1]. Samme tendens sås i en undersøgelse på et hospital i København, hvor 43% af hospitalslægerne og 25% af sygeplejerskerne inden for den seneste måned havde behov for tolk, uden at der har været en til rådighed [14]. Manglende brug af tolk skyldtes ifølge sundhedspersonalet primært, at patienten kom uanmeldt [1], at tolken ikke kom til tiden [1], at der i akutte situationer ikke kunne skaffes en tolk [14], og at behovet for tolk ikke var opført på henvisningen [1]. Størstedelen af de interviewede patienter i socialpsykiatrien havde fået afslag på tolkebistand [16]. De oplevede desuden, at der ikke var retningslinjer for, hvornår der blev bestilt tolk, og hvornår de fik afslag på tolkebistand [16]. FAMILIÆR OG PROFESSIONEL TOLKNING Der blev brugt både professionelle og familiære tolke i sundhedsvæsenet [1, 9, 15]. Blandt praktiserende læger brugte 77% ofte professionel tolk, mens 40% ofte brugte et familiemedlem som tolk [1]. 15% af hospitals- og praksislægerne brugte altid eller ofte børn under 16 år som tolke [1]. Børnetolke blev anvendt, når der ikke var andre muligheder for at rekvirere tolk; for eksempel ved indlæggelse sent om aftenen [1]. Sundhedspersonalet var oftere utilfreds, når der blev brugt familiære tolke, end når der blev brugt professionelle tolke [1]. Dog oplevede sundhedspersonalet også, at patienter frabad sig professionel tolkning, da de frygtede, at tolken ikke overholdt tavshedspligten [1]. Flere tolkebrugere i socialpsykiatrien havde også eksempler, hvor tavshedspligten var blevet brudt [16]. TELE- OG VIDEOTOLKNING Sundhedspersonalet havde generelt præference for fremmødetolkning frem for telefontolkning [1]. Teletolkning gav imidlertid også positive resultater og blev foreslået som en måde at forbedre den generelle kvalitet af tolkningen på [12, 13]. Efter et forsøg med teletolkning på Kolding Sygehus vurderede personalet, at kvaliteten af tolkningen var forbedret, og brugen af familiære tolke faldt fra 24% til 4,9% [15]. Manglen på tolke i akutsituationer blev på to sygehuse ligeledes afhjulpet ved brugen af videotolkning [13]. DISKUSSION Undersøgelsen viste, at der ikke blev anvendt tolk, hver gang der var behov i det danske sundhedsvæsen, og at tolkning ikke altid udførtes af professionelle

3 4 tolke. Familiemedlemmer, inklusive børn, blev også brugt som tolke. Den undersøgte litteratur anskueliggør, at teletolkning kan være medvirkende til at øge tilgængeligheden og kvaliteten af tolkningen i sundhedsvæsenet. Imidlertid er den danske litteratur om tolkebrug i sundhedsvæsenet begrænset, og i en del af undersøgelserne er metoden sparsomt beskrevet. Manglende brug af tolk blev forklaret med, at det er for tidskrævende [8], og at det er svært ved at få tolkebistand i akutte situationer [13]. Udenlandske undersøgelser peger ligeledes på, at tolkebistand ikke bruges konsekvent [17, 18], og at manglende tid er en del af forklaringen [17, 19]. I den internationale litteratur er det også foreslået, at brug af teletolkning kan være medvirkende til at løse problemet med tidspres og tilgængelighed [19]. En dansk optælling viser, at teletolkning har været brugt i tilfælde (på hospital og i ) i 2011 [20]. Målet med et igangværende teletolkningsprojekt er, at 75% af alle relevante danske hospitalsafdelinger skal benytte teletolkning ved udgangen af 2012 [21]. En af referencerne i studiet viste, at børn blev brugt som tolke [1], hvilket Sundhedsstyrelsen fraråder. Der er en lang række etiske problemstillinger ved at bruge børn som tolke, blandt andet at relationen mellem barn og voksen kommer ud af balance [1], og at barnet får informationer, som kan være svære at takle følelsesmæssigt. International litteratur viser, at brug af familiær tolkning kan have negativ indflydelse på kvaliteten af tolkningen [22-25]. I udenlandske studier er det konkluderet, at professionelle tolke gav større ensartethed i tilvejebringelse af sundheds- Reference Dataindsamlingssted Metode Metodebeskrivelse Målgruppe Studiepopulation Nielsen et al, 2011 [12] Esholdt & Fuglsang, 2009 [8] Jørgensen & Pedersen, 2008 [13] Lou, 2008 [1] TABEL 1 Oversigt over den anvendte litteratur. Nielsen et al, 2008 [14] Ammentorp & Rasmussen, 2005 [15] Galal & Galal, 2003 [16] Hospital Kvalitativ Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter og etniske danske patienter) og interview (patienter fra etniske minoriteter, sygehuspersonale og alment praktiserende læger) Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter) Fokusgruppeinterview Telefoninterview Metodetriangulering: spørgeskema og interview Ja, men nærmere analysemetoder er ikke beskrevet Ja Nej Ja Tolke n = 16 Patienter fra etniske minoriter Patienter fra etniske minoriteter + sundhedsprofessionelle Ikke oplyst antal spørgeskemarespondenter Interview: n = 23 patienter fra etniske minoriteter Fokusgruppe: n = 8 (6 sygeplejersker og lægesekretærer samt 1 tolk og 1 leder af tolkebureau) Sundhedsprofessionelle + patienter fra etniske minoriteter Hospital Kvantitativ Ja Sundhedsprofessionelle Hospital Kvantitativ Nej Sundhedsprofessionelle Socialpsykiatri Kvalitativ Ja Patienter fra etniske minoriteter Spørgeskema: n = personer, heraf 289 patienter fra etniske minoriteter Interview: n = 25 (7 patienter fra etniske minoriteter, 7 etnisk danske patienter, 4 praktiserende læger, 7 sygehusansatte) Spørgeskema: n = 611 (335 ansatte på hospitalsafdelinger, 276 ansatte i ) Interview: n = 16 (3 alment praktiserende læger, 2 hospitalssygeplejersker, 3 hospitalslæger, 5 tolke og 3 patienter fra etniske minoriteter) n = 517 n = 51 n = 13

4 5 ydelser [23], og at professionel tolkning gav større patienttilfredshed end familiær tolkning [26]. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark, men patienter fra etniske minoriteter har rapporteret om svingende kvalitet i den professionelle tolkning [1, 8, 16]. Det kan skyldes, at langt de fleste tolke i Danmark ikke har nogen uddannelse i hverken tolkning eller sprog [1], og at der ikke eksisterer krav til uddannelse eller certificering. KONSEKVENS AF MANGLENDE TOLKEBISTAND Tolkesituationen i Danmark kan, som det er vist i studiet, ikke undgå at have konsekvenser for såvel sundhedspersonale som patienter. På patientplan kan manglende tolkebistand betyde utryghed og manglende forståelse af indgreb eller undersøgelser [8]. Der er rapporteret om flere tilfælde, hvor manglende tolkebistand har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten [12, 26, 27]. Der findes ingen sundhedsøkonomiske undersøgelser af tolkebistand i Danmark. Fra udlandet er dokumentationen af de sundhedsøkonomiske konsekvenser af manglende tolkebistand tvetydig. Det er både påvist, at patienter, der ikke får tolkebistand, får færre test og indgreb, men til gengæld besøger skadestuen hyppigere [28], og at patienter, der ikke får tolkebistand, får flere og dyrere test [24]. I to undersøgelser konkluderer man dog, at professionel tolkning er økonomisk rentabel [25, 29]. ANBEFALINGER For at sikre tilgængelighed og kvalitet af tolkning i sundhedsvæsenet er det blevet anbefalet efter svensk og norsk forbillede at etablere tolkeuddannelser, certificeringsordninger, nationale tolkeregistre og på store sygehuse at etablere tolkekontorer med en fast stab af certificerede tolke, der hurtigt kan nå frem til det sted, hvor der er behov for tolkebistand [30], samt at anvende teletolkning i tilfælde, hvor dette er at foretrække [19]. Der er p.t. ingen etiske retningslinjer fra Lægeforeningen omkring brugen af tolke. METODEKRITIK Studiet har visse begrænsninger. Inklusionskriterierne har muligvis betydet, at relevant litteratur er overset, eksempelvis litteratur, hvor man anskuer tolkning som en del af et kulturmøde i sundhedsvæsenet. Ligeledes kunne international litteratur have bidraget med relevante data. Imidlertid er det tilsigtet udelukkende at belyse den foreliggende viden om tolkeområdet i sundhedsvæsenet i Danmark, så aktørerne på sundhedsområdet kan få et overblik over, hvad vi ved og ikke ved på området i Danmark. FAKTABOKS Det vurderes, at der er ca årlige tolkninger i det danske sundhedsvæsen. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark. Både professionelle og familiære tolke blev brugt i sundhedsvæsenet. Der anvendtes ikke tolk hver gang, der var behov i det danske sundhedsvæsen. KONKLUSION Dansk litteratur om tolkning i sundhedsvæsenet er sparsom. Dog tyder de danske undersøgelser samlet set på en række problemer: mangel på tolkebistand, svingende kvalitet og regelmæssig brug af familiære tolke, hvilket er særdeles problematisk. For at styrke kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale og dermed øge ligheden i adgang til sundhedsvæsenet bør man sikre kvalificeret tolkebistand til alle patienter, der har brug for det. SUMMARY Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen Interpretation in the Danish health-care system Ugeskr Laeger 2012 Sep 24 [Epub ahead of print] Communication between health professional and patient is central for treatment and patient safety in the health-care system. This systematic review examines the last ten years of specialist literature concerning interpretation in the Danish health-care system. Structural search in two databases, screening of references and recommended literature from two scientists led to identification of seven relevant articles. The review showed that professional interpreters were not used consistently when needed. Family members were also used as interpreters. These results were supported by international investigations. KORRESPONDANCE: Marianne Taulo Lund Hansen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Hornemansgade 20, 2100 København Ø. ANTAGET: 20. juli 2012 FØRST PÅ NETTET: 24. september 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Lou S. Tre er et umage par. Aarhus: Region Midtjylland, Michaelsen JJ, Kranik A, Nielsen AS et al. Health professionals knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health : Lou S. Teletolkning samme udfordringer, ny løsning. I: Vinther-Jensen K, Primdahl R, red. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi. København: Sundhedsstyrelsen, 2010: MedCom. National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr. Business Case, revideret marts 2011 version 8.2 https://docs.google.com/ viewer?a=v&q=cache:vy0jt9dwyn4j:www.medcom.dk/dwn2930+&hl=en& gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshew9dv6b78_fx2go5a1tknh9_9ei_uzoufmb- ha3xpimslayeswtarv8ehgwliaikpjdvvwm9pydkmo8irj4vfk msnoounljp6q3prmban_s1fgkom85ealttl4bmivb&sig=ahietbscs7dy6_5ff5iijgtumrvvizcoq (16. apr 2011). 5. Danmarks Statistik. NYT fra Danmarks Statistik nr. 62, 9. februar Dinesen CW, Nielsen SS, Mortensen LH et al. Inequality in self-rated health among immigrants, their descendants and ethnic Danes: examining the role of

5 6 socioeconomic position. Int J Pub Health 2011;56: Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet et registerstudie. København: Sundhedsstyrelsen, Esholdt HF, Fuglsang M. Etniske forskelle i patienters oplevelser. København: Region Hovedstaden, Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsloven, kapitel 1, Nørredam M, Nielsen AS, Krasnik A. Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskr læger 2006;168: Sundhedslovens 50, stk Nielsen D, Svabo A, Korsholm K et al. Kun en tåbe frygter ikke sproget. Odense: Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Jørgensen L, Pedersen CD. Evaluering af projekt vedrørende tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Odense: Odense Universitetshospital, https://docs.google.com/ viewer?a=v&q=cache:ez7rfgq-k3cj:www.medcom.dk/dwn3179+&hl=en&gl =dk&pid=bl&srcid=adgeesgwqtcn-mnhcyz73f2spaf41kiqlck4jlxulx_ vfof2jy3gl1hlti_eu3o9bmfflozth_ujwqc_hjlpop_r9i7gbedf2ickigacu- qvzy45t94mrb5dpgo-8tt1ihfufji6fnqap&sig=ahietbs5-akcu37b9lcj0tp- TDFBN5CmEtg (30. aug 2012). 14. Nielsen AS, Krasnik A, Michaelsen JJ et al. Hospitalspersonale har forskellige holdninger til indvandrerpatienter. Ugeskr Læger 2008;170: Ammentorp J, Rasmussen A. Improving interpreting service and clinical communication with migrants. Kolding: Kolding Sygehus, https://docs. google.com/viewer?a=v&q=cache:zarii6gjwvqj:www.mfh-eu.net/public/ files/experiences_results_tools/pilothospitals/dk_kolding_hospital.pdf+&hl= en&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshct qi7er8bk8rutbw-dumnz1xemcty- IQ8M4lMEkCS5voCPhGcIoqRB_2MTedvuwvB-2mmrs7UttlqOAZOCBvHMS5zuy580VmzhE5QKRJMGbv7OQXhdq_8lgee40tYLfI0bKZ&sig=AHIEtbQS m04tbrwzam5glt3vt2msgmgxbg (30. aug 2012). 16. Galal L, Galal E. Tolkning i socialpsykiatrien. København: Videnscenter for Socialpsykiatri, Kale E, Syed HR. Language barriers and the use of interpreters in the public health services. Patient Educ Couns 2010;81: Bischoff A, Hudelson P. Access to healthcare interpreter services: where are we and where do we need to go? Int J Environ Res Public Health 2010;7: Diamond LC, Schenker Y, Curry L et al. Getting by: underuse of interpreters by resident physicians. J Gen Intern Med 2009;24: MedCom. (13. mar 2012). 21. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bischoff E, Denhaerynck K. What do language barriers cost? An exploratory study among asylum seekers in Switzerland. BMC Health Serv Res 2010;10: Karliner LS, Jacobs EA, Chen AH et al. Do professional interpreters improve clinical care for patients with limited English proficiency? Health Serv Res 2007;42: Hampers LC, McNulty JE. Professional interpreters and bilingual physicians in a pediatric emergency department: effect on resource utilization. Arch Pediatr Adolesc Med 2002;156: Jacobs EA, Shepard DS, Suaya JA et al. Overcoming language barriers in health care: costs and benefits of interpreter services. Am J Public Health 2004;94: Lee LJ, Batal HA, Maselli JH et al. Effect of Spanish interpretation method on patient satisfaction in an urban walk-in clinic. J Gen Intern Med 2002;17: Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bernstein J, Bernstein E, Dave A et al. Trained medical interpreters in the emergency department: effects on services, subsequent charges, and follow-up. J Immigr Health 2002;4: Flores G, Laws B, Mayo SJ et al. Errors in medical interpretation and their potential clinical consequences in pediatric encounters. Pediatrics 2003;111: Jacobsen B. Tolkning i sundhedsvæsenet status og forslag til forbedringer. Aarhus: Aarhus Universitet, 2011.

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer

Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer Udkast til bidrag til seminarrapport vedr. tolkebistand Bente Jacobsen, Aarhus Universitet 1. Indledning Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer Hver dag har patienter på danske hospitaler

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Tolkning i sundhedsvæsenet

Tolkning i sundhedsvæsenet Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET 12. april 2011 Tolkning i sundhedsvæsenet Bente Jacobsen, lektor, ph.d. præsen TATION Dagsorden: Mit udgangspunkt Tolkebistand eller manglen på samme Hvorfor

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Hvad er MedCom? Lars Hulbæk Forsvarende europamester i sundheds IT Tre produkter: 1. Projektgennemførelse (pilot, udrulning,

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer: D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Arly Eskildsen (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur

Læs mere

Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009

Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009 Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009 Dagsorden: 1) Velkomst og præsentationsrunde 2) Præsentation af teletolkeprojektet 3) Erfaringer fra Odense Universitetshospital 4)

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 2. november Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 7. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 2. november Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 7. Medlemmer: K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 2. november 2010 Kl. 17.00 på Regionsgården i H6 Møde nr. 7 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Julie Herdal Molbech (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ mødet mellem sundhedsprofessionel og patient uanset etnisk oprindelse Ligebehandlingsafdelingen

Læs mere

TOLKNING I DANSK SUNDHEDSVÆSEN

TOLKNING I DANSK SUNDHEDSVÆSEN TOLKNING I DANSK SUNDHEDSVÆSEN Af Line Vikkelsø Slot Der er behov for bedre tolkning i det danske sundhedsvæsen. Det er en af konklusionerne i rapporten Lige adgang til sundhed 1), der analyserer mødet

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø) Danni Olsen (O)

Læs mere

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 15. juni Kl på Regionsgården i H7. Møde nr. 11. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 15. juni Kl på Regionsgården i H7. Møde nr. 11. Medlemmer: K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 15. juni 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 11 Medlemmer: Lise Müller (F), formand Jannie Hjerpe (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø)

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND

KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND Beskrivelse og evaluering af det Etniske Patientkoordinatorteam ved Odense Universitetshospital. December 2011 til maj 2013 Udarbejdet af: 1

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Evaluering af teletolkning i praksissektoren

Evaluering af teletolkning i praksissektoren Evaluering af teletokning i praksissektoren Juni 2015 Region Hovedstaden Evaluering af teletolkning i praksissektoren Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Evaluering af teletolkning

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 117 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 91627 Bred anvendelse af teletolkning

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011

Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling

Læs mere

Værd at vide om tolkebistand

Værd at vide om tolkebistand Værd at vide om tolkebistand regionsyddanmark.dk SYGEHUSENE Værd at vide om tolkebistand Som personale i Region Syddanmark, og du rekvirerer tolkeydelser for fremmedsprogede, er det vigtigt, at du kender

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet center for folkesundhed Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens

Læs mere

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere i Danmark et randomiseret, kontrolleret interventionsprojekt Formål Dette projekt vil undersøge, hvorvidt en intervention vil påvirke den sundhedssøgende

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Evaluering af projekt vedr. tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Juni 2008

Evaluering af projekt vedr. tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Juni 2008 på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV Juni 2008 Udarbejdet af: Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital og Claus Duedal Pedersen, MedCom Resume af resultaterne Denne MTV beskriver

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark

Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark 2 Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark Natasja Koitzsch Jensen, Signe Smith Nielsen & Allan Krasnik STATUSARTIKEL Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Afdeling

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut

Læs mere

QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease

QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease Name Language Number of items Developed by QUOTE-IBD Available in Dutch, Danish, English, Greek, Italian, Norwegian and Portuguese Focus

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere