Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen
|
|
- Sigrid Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen STATUSARTIKEL Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Videotolkning. Sproglige vanskeligheder besværliggør kommunikation mellem patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale [1, 2] og dermed mulighederne for, at patienten kan give informeret samtykke, og at sundhedspersonalet kan afsløre symptomer, foretage korrekt diagnose og planlægge relevant behandling og genoptræning. Adgang til tolkebistand i sundhedsvæsenet er således essentiel for patienter med ingen eller ringe danskkundskaber. Der findes ingen beregninger over, hvor mange tolkninger der finder sted i det danske sundhedsvæsen, men det vurderes, at antallet er [3, 4]. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere 7,9% af Danmarks befolkning pr. 1. januar 2012 ( personer). Af disse kom 60% fra ikkevestlige lande [5]. Ikkevestlige indvandrere er generelt socialt og økonomisk dårligere stillet, har ringere helbredsstatus [6], har flere kontakter til sundhedsvæsenet [7] og har flere negative oplevelser i et sygdomsforløb [8] end etniske danskere. Selvom lighed i adgangen til sundhedsvæsenet er en af grundværdierne i det danske sundhedssystem [9], forekommer der alligevel barrierer i indvandreres adgang til sundhedsvæsenet. Dette gør sig primært gældende i form af uformelle barrierer såsom sprogproblemer, manglende viden om navigation i sundhedsvæsenet og stigmatisering [10]. Der har været øget fokus på tolkning i sundhedsvæsenet efter vedtagelse af, at regionerne pr. 1. juni 2011 skulle opkræve gebyr for tolkebistand ved behandling hos læge og på sygehus for personer, der har boet længere end syv år i Danmark [11]. Folketinget besluttede pr. 1. januar 2012 at ophæve denne tidligere vedtagelse, således at det igen er vederlagsfrit for alle patienter at få tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig. Med disse store udsving i de sundhedspolitiske beslutninger og den generelle debat om adgangen til og kvaliteten af forskellige former for tolkebistand er det væsentlig at belyse den foreliggende viden om brug af, praksis i forbindelse med og kvalitet af tolkning i det danske sundhedssystem, hvilket er formålet med denne artikel. METODE De seneste ti års litteratur om brug af tolke i det danske sundhedssystem er gennemgået. Relevant litteratur blev identificeret ved: 1) struktureret søgning i to databaser: PubMed og Statens Institut for Folkesundheds litteraturdatabase (SIF-databasen) i april 2011, 2) screening af referencer i de fundne og 3) anbefaling om litteratur fra to anerkendte forskere, der har beskæftiget sig med tolkning i sundhedsvæsenet i Danmark. Forskerne blev udvalgt på baggrund af deres generelle ekspertise om etniske minoriteter og på baggrund af deres om tolkebrug i sundhedsvæsenet. I PubMed blev følgende søgeord anvendt: communication barriers OR translating OR interpreter OR translator AND Denmark. I SIF-databasen blev der søgt på følgende nøgleord: tolk og tolk/kommunikation/sprog. Inklusionskriterierne var, at der skulle være tale om en videnskabelig fagfællebedømt artikel eller rapport om tolkning i det danske sundhedsvæsen, og den skulle være udgivet på dansk, svensk, norsk eller engelsk inden for de seneste ti år. Litteratur, hvor tolkning var en faktor blandt mange, blev ekskluderet, ligesom håndbøger i tolkning blev ekskluderet. Baseret på resumeer blev der fundet 24 potentielt relevante (Figur 1). Efter gennemlæsning af den fulde ordlyd fandt vi, at fire opfyldte kriterierne. Herefter blev referencelisterne i både de potentielt relevante og de relevante gennemlæst, hvilket resulterede i yderligere en relevant publikation. Endelig blev den litteratur, der var anbefalet
2 3 af forskerne, vurderet, og yderligere to blev inkluderet. Der blev i alt fundet syv relevante. Slutteligt blev de samme to forskere spurgt, om de havde tilføjelser eller kommentarer til den valgte litteratur. Ingen af dem havde yderligere tilføjelser. RESULTATER I Tabel 1 vises karakteristika for de syv inkluderede studier. Studiepopulationerne varierede fra 13 til personer. Studierne blev foretaget på hospitaler (tre studier), en kombination af hospital og almen praksis (tre studier) og i socialpsykiatrien (et studie). Målgrupperne i studierne var: patienter fra etniske minoriteter (to studier), sundhedspersonale (to studier), både patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale (to studier) samt tolke (et studie). Der blev ligeledes benyttet forskellige metoder: kvalitativ metode (to studier), kvantitativ metode (to studier) og en kombination af begge metoder (tre studier). FIGUR 1 Udvælgelsesprocessen. SIF-database-søgning (etiniske minoriteter) 77 hits = 16 relevante reumer Relevante = 3 Reference i relevante = 1 I alt relevante = 7 SIF = Statens Institut for Folkesundhed. PubMed-søgning 57 hits = 8 relevante reumer Relevante = 1 Forskeranbefalede = 2 BEHOV FOR TOLKEBISTAND OG MANGLENDE BRUG AF TOLK Selvom sundhedspersonalet angav, at kommunikationsproblemer var den vigtigste årsag til, at kontakten med patienter fra etniske minoriteter kunne være vanskelig [1], blev der ikke benyttet tolk, hver gang der var behov. I Region Midtjylland rapporterede 37% af patienterne fra etniske minoriteter, at de havde behov for tolk ved kontakt til sundhedsvæsenet, mens kun 60% af disse blev tilbudt tolkebistand [8]. I en anden undersøgelse vurderede 75% af hospitalsansat personale og praktiserende læger, at de havde behov for tolket konsultation mindst én gang om ugen, mens det reelt kun var 59% af dem, der brugte tolk mindst én gang om ugen [1]. Samme tendens sås i en undersøgelse på et hospital i København, hvor 43% af hospitalslægerne og 25% af sygeplejerskerne inden for den seneste måned havde behov for tolk, uden at der har været en til rådighed [14]. Manglende brug af tolk skyldtes ifølge sundhedspersonalet primært, at patienten kom uanmeldt [1], at tolken ikke kom til tiden [1], at der i akutte situationer ikke kunne skaffes en tolk [14], og at behovet for tolk ikke var opført på henvisningen [1]. Størstedelen af de interviewede patienter i socialpsykiatrien havde fået afslag på tolkebistand [16]. De oplevede desuden, at der ikke var retningslinjer for, hvornår der blev bestilt tolk, og hvornår de fik afslag på tolkebistand [16]. FAMILIÆR OG PROFESSIONEL TOLKNING Der blev brugt både professionelle og familiære tolke i sundhedsvæsenet [1, 9, 15]. Blandt praktiserende læger brugte 77% ofte professionel tolk, mens 40% ofte brugte et familiemedlem som tolk [1]. 15% af hospitals- og praksislægerne brugte altid eller ofte børn under 16 år som tolke [1]. Børnetolke blev anvendt, når der ikke var andre muligheder for at rekvirere tolk; for eksempel ved indlæggelse sent om aftenen [1]. Sundhedspersonalet var oftere utilfreds, når der blev brugt familiære tolke, end når der blev brugt professionelle tolke [1]. Dog oplevede sundhedspersonalet også, at patienter frabad sig professionel tolkning, da de frygtede, at tolken ikke overholdt tavshedspligten [1]. Flere tolkebrugere i socialpsykiatrien havde også eksempler, hvor tavshedspligten var blevet brudt [16]. TELE- OG VIDEOTOLKNING Sundhedspersonalet havde generelt præference for fremmødetolkning frem for telefontolkning [1]. Teletolkning gav imidlertid også positive resultater og blev foreslået som en måde at forbedre den generelle kvalitet af tolkningen på [12, 13]. Efter et forsøg med teletolkning på Kolding Sygehus vurderede personalet, at kvaliteten af tolkningen var forbedret, og brugen af familiære tolke faldt fra 24% til 4,9% [15]. Manglen på tolke i akutsituationer blev på to sygehuse ligeledes afhjulpet ved brugen af videotolkning [13]. DISKUSSION Undersøgelsen viste, at der ikke blev anvendt tolk, hver gang der var behov i det danske sundhedsvæsen, og at tolkning ikke altid udførtes af professionelle
3 4 tolke. Familiemedlemmer, inklusive børn, blev også brugt som tolke. Den undersøgte litteratur anskueliggør, at teletolkning kan være medvirkende til at øge tilgængeligheden og kvaliteten af tolkningen i sundhedsvæsenet. Imidlertid er den danske litteratur om tolkebrug i sundhedsvæsenet begrænset, og i en del af undersøgelserne er metoden sparsomt beskrevet. Manglende brug af tolk blev forklaret med, at det er for tidskrævende [8], og at det er svært ved at få tolkebistand i akutte situationer [13]. Udenlandske undersøgelser peger ligeledes på, at tolkebistand ikke bruges konsekvent [17, 18], og at manglende tid er en del af forklaringen [17, 19]. I den internationale litteratur er det også foreslået, at brug af teletolkning kan være medvirkende til at løse problemet med tidspres og tilgængelighed [19]. En dansk optælling viser, at teletolkning har været brugt i tilfælde (på hospital og i ) i 2011 [20]. Målet med et igangværende teletolkningsprojekt er, at 75% af alle relevante danske hospitalsafdelinger skal benytte teletolkning ved udgangen af 2012 [21]. En af referencerne i studiet viste, at børn blev brugt som tolke [1], hvilket Sundhedsstyrelsen fraråder. Der er en lang række etiske problemstillinger ved at bruge børn som tolke, blandt andet at relationen mellem barn og voksen kommer ud af balance [1], og at barnet får informationer, som kan være svære at takle følelsesmæssigt. International litteratur viser, at brug af familiær tolkning kan have negativ indflydelse på kvaliteten af tolkningen [22-25]. I udenlandske studier er det konkluderet, at professionelle tolke gav større ensartethed i tilvejebringelse af sundheds- Reference Dataindsamlingssted Metode Metodebeskrivelse Målgruppe Studiepopulation Nielsen et al, 2011 [12] Esholdt & Fuglsang, 2009 [8] Jørgensen & Pedersen, 2008 [13] Lou, 2008 [1] TABEL 1 Oversigt over den anvendte litteratur. Nielsen et al, 2008 [14] Ammentorp & Rasmussen, 2005 [15] Galal & Galal, 2003 [16] Hospital Kvalitativ Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter og etniske danske patienter) og interview (patienter fra etniske minoriteter, sygehuspersonale og alment praktiserende læger) Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter) Fokusgruppeinterview Telefoninterview Metodetriangulering: spørgeskema og interview Ja, men nærmere analysemetoder er ikke beskrevet Ja Nej Ja Tolke n = 16 Patienter fra etniske minoriter Patienter fra etniske minoriteter + sundhedsprofessionelle Ikke oplyst antal spørgeskemarespondenter Interview: n = 23 patienter fra etniske minoriteter Fokusgruppe: n = 8 (6 sygeplejersker og lægesekretærer samt 1 tolk og 1 leder af tolkebureau) Sundhedsprofessionelle + patienter fra etniske minoriteter Hospital Kvantitativ Ja Sundhedsprofessionelle Hospital Kvantitativ Nej Sundhedsprofessionelle Socialpsykiatri Kvalitativ Ja Patienter fra etniske minoriteter Spørgeskema: n = personer, heraf 289 patienter fra etniske minoriteter Interview: n = 25 (7 patienter fra etniske minoriteter, 7 etnisk danske patienter, 4 praktiserende læger, 7 sygehusansatte) Spørgeskema: n = 611 (335 ansatte på hospitalsafdelinger, 276 ansatte i ) Interview: n = 16 (3 alment praktiserende læger, 2 hospitalssygeplejersker, 3 hospitalslæger, 5 tolke og 3 patienter fra etniske minoriteter) n = 517 n = 51 n = 13
4 5 ydelser [23], og at professionel tolkning gav større patienttilfredshed end familiær tolkning [26]. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark, men patienter fra etniske minoriteter har rapporteret om svingende kvalitet i den professionelle tolkning [1, 8, 16]. Det kan skyldes, at langt de fleste tolke i Danmark ikke har nogen uddannelse i hverken tolkning eller sprog [1], og at der ikke eksisterer krav til uddannelse eller certificering. KONSEKVENS AF MANGLENDE TOLKEBISTAND Tolkesituationen i Danmark kan, som det er vist i studiet, ikke undgå at have konsekvenser for såvel sundhedspersonale som patienter. På patientplan kan manglende tolkebistand betyde utryghed og manglende forståelse af indgreb eller undersøgelser [8]. Der er rapporteret om flere tilfælde, hvor manglende tolkebistand har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten [12, 26, 27]. Der findes ingen sundhedsøkonomiske undersøgelser af tolkebistand i Danmark. Fra udlandet er dokumentationen af de sundhedsøkonomiske konsekvenser af manglende tolkebistand tvetydig. Det er både påvist, at patienter, der ikke får tolkebistand, får færre test og indgreb, men til gengæld besøger skadestuen hyppigere [28], og at patienter, der ikke får tolkebistand, får flere og dyrere test [24]. I to undersøgelser konkluderer man dog, at professionel tolkning er økonomisk rentabel [25, 29]. ANBEFALINGER For at sikre tilgængelighed og kvalitet af tolkning i sundhedsvæsenet er det blevet anbefalet efter svensk og norsk forbillede at etablere tolkeuddannelser, certificeringsordninger, nationale tolkeregistre og på store sygehuse at etablere tolkekontorer med en fast stab af certificerede tolke, der hurtigt kan nå frem til det sted, hvor der er behov for tolkebistand [30], samt at anvende teletolkning i tilfælde, hvor dette er at foretrække [19]. Der er p.t. ingen etiske retningslinjer fra Lægeforeningen omkring brugen af tolke. METODEKRITIK Studiet har visse begrænsninger. Inklusionskriterierne har muligvis betydet, at relevant litteratur er overset, eksempelvis litteratur, hvor man anskuer tolkning som en del af et kulturmøde i sundhedsvæsenet. Ligeledes kunne international litteratur have bidraget med relevante data. Imidlertid er det tilsigtet udelukkende at belyse den foreliggende viden om tolkeområdet i sundhedsvæsenet i Danmark, så aktørerne på sundhedsområdet kan få et overblik over, hvad vi ved og ikke ved på området i Danmark. FAKTABOKS Det vurderes, at der er ca årlige tolkninger i det danske sundhedsvæsen. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark. Både professionelle og familiære tolke blev brugt i sundhedsvæsenet. Der anvendtes ikke tolk hver gang, der var behov i det danske sundhedsvæsen. KONKLUSION Dansk litteratur om tolkning i sundhedsvæsenet er sparsom. Dog tyder de danske undersøgelser samlet set på en række problemer: mangel på tolkebistand, svingende kvalitet og regelmæssig brug af familiære tolke, hvilket er særdeles problematisk. For at styrke kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale og dermed øge ligheden i adgang til sundhedsvæsenet bør man sikre kvalificeret tolkebistand til alle patienter, der har brug for det. SUMMARY Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen Interpretation in the Danish health-care system Ugeskr Laeger 2012 Sep 24 [Epub ahead of print] Communication between health professional and patient is central for treatment and patient safety in the health-care system. This systematic review examines the last ten years of specialist literature concerning interpretation in the Danish health-care system. Structural search in two databases, screening of references and recommended literature from two scientists led to identification of seven relevant articles. The review showed that professional interpreters were not used consistently when needed. Family members were also used as interpreters. These results were supported by international investigations. KORRESPONDANCE: Marianne Taulo Lund Hansen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Hornemansgade 20, 2100 København Ø. marlund@hum.ku.dk ANTAGET: 20. juli 2012 FØRST PÅ NETTET: 24. september 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Lou S. Tre er et umage par. Aarhus: Region Midtjylland, Michaelsen JJ, Kranik A, Nielsen AS et al. Health professionals knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health : Lou S. Teletolkning samme udfordringer, ny løsning. I: Vinther-Jensen K, Primdahl R, red. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi. København: Sundhedsstyrelsen, 2010: MedCom. National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr. Business Case, revideret marts 2011 version viewer?a=v&q=cache:vy0jt9dwyn4j: gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshew9dv6b78_fx2go5a1tknh9_9ei_uzoufmb- ha3xpimslayeswtarv8ehgwliaikpjdvvwm9pydkmo8irj4vfk msnoounljp6q3prmban_s1fgkom85ealttl4bmivb&sig=ahietbscs7dy6_5ff5iijgtumrvvizcoq (16. apr 2011). 5. Danmarks Statistik. NYT fra Danmarks Statistik nr. 62, 9. februar Dinesen CW, Nielsen SS, Mortensen LH et al. Inequality in self-rated health among immigrants, their descendants and ethnic Danes: examining the role of
5 6 socioeconomic position. Int J Pub Health 2011;56: Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet et registerstudie. København: Sundhedsstyrelsen, Esholdt HF, Fuglsang M. Etniske forskelle i patienters oplevelser. København: Region Hovedstaden, Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsloven, kapitel 1, Nørredam M, Nielsen AS, Krasnik A. Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskr læger 2006;168: Sundhedslovens 50, stk Nielsen D, Svabo A, Korsholm K et al. Kun en tåbe frygter ikke sproget. Odense: Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Jørgensen L, Pedersen CD. Evaluering af projekt vedrørende tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Odense: Odense Universitetshospital, viewer?a=v&q=cache:ez7rfgq-k3cj: =dk&pid=bl&srcid=adgeesgwqtcn-mnhcyz73f2spaf41kiqlck4jlxulx_ vfof2jy3gl1hlti_eu3o9bmfflozth_ujwqc_hjlpop_r9i7gbedf2ickigacu- qvzy45t94mrb5dpgo-8tt1ihfufji6fnqap&sig=ahietbs5-akcu37b9lcj0tp- TDFBN5CmEtg (30. aug 2012). 14. Nielsen AS, Krasnik A, Michaelsen JJ et al. Hospitalspersonale har forskellige holdninger til indvandrerpatienter. Ugeskr Læger 2008;170: Ammentorp J, Rasmussen A. Improving interpreting service and clinical communication with migrants. Kolding: Kolding Sygehus, google.com/viewer?a=v&q=cache:zarii6gjwvqj: files/experiences_results_tools/pilothospitals/dk_kolding_hospital.pdf+&hl= en&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshct qi7er8bk8rutbw-dumnz1xemcty- IQ8M4lMEkCS5voCPhGcIoqRB_2MTedvuwvB-2mmrs7UttlqOAZOCBvHMS5zuy580VmzhE5QKRJMGbv7OQXhdq_8lgee40tYLfI0bKZ&sig=AHIEtbQS m04tbrwzam5glt3vt2msgmgxbg (30. aug 2012). 16. Galal L, Galal E. Tolkning i socialpsykiatrien. København: Videnscenter for Socialpsykiatri, Kale E, Syed HR. Language barriers and the use of interpreters in the public health services. Patient Educ Couns 2010;81: Bischoff A, Hudelson P. Access to healthcare interpreter services: where are we and where do we need to go? Int J Environ Res Public Health 2010;7: Diamond LC, Schenker Y, Curry L et al. Getting by: underuse of interpreters by resident physicians. J Gen Intern Med 2009;24: MedCom. (13. mar 2012). 21. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bischoff E, Denhaerynck K. What do language barriers cost? An exploratory study among asylum seekers in Switzerland. BMC Health Serv Res 2010;10: Karliner LS, Jacobs EA, Chen AH et al. Do professional interpreters improve clinical care for patients with limited English proficiency? Health Serv Res 2007;42: Hampers LC, McNulty JE. Professional interpreters and bilingual physicians in a pediatric emergency department: effect on resource utilization. Arch Pediatr Adolesc Med 2002;156: Jacobs EA, Shepard DS, Suaya JA et al. Overcoming language barriers in health care: costs and benefits of interpreter services. Am J Public Health 2004;94: Lee LJ, Batal HA, Maselli JH et al. Effect of Spanish interpretation method on patient satisfaction in an urban walk-in clinic. J Gen Intern Med 2002;17: Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bernstein J, Bernstein E, Dave A et al. Trained medical interpreters in the emergency department: effects on services, subsequent charges, and follow-up. J Immigr Health 2002;4: Flores G, Laws B, Mayo SJ et al. Errors in medical interpretation and their potential clinical consequences in pediatric encounters. Pediatrics 2003;111: Jacobsen B. Tolkning i sundhedsvæsenet status og forslag til forbedringer. Aarhus: Aarhus Universitet, 2011.
Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet
Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere
Læs mereTolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer
Udkast til bidrag til seminarrapport vedr. tolkebistand Bente Jacobsen, Aarhus Universitet 1. Indledning Tolkning i sundhedsvæsenet Status og forslag til forbedringer Hver dag har patienter på danske hospitaler
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereRegionalt seminar om etniske minoriteter
Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereEn spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital
Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport
Læs mereTolkning i sundhedsvæsenet
Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET 12. april 2011 Tolkning i sundhedsvæsenet Bente Jacobsen, lektor, ph.d. præsen TATION Dagsorden: Mit udgangspunkt Tolkebistand eller manglen på samme Hvorfor
Læs mereDårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet
Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereMTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose
MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereRegion Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011
Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter
Læs mereHvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?
Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereDet nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard
Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Hvad er MedCom? Lars Hulbæk Forsvarende europamester i sundheds IT Tre produkter: 1. Projektgennemførelse (pilot, udrulning,
Læs mereDet nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk
Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur
Læs mereUDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 2. november Kl på Regionsgården i H6. Møde nr. 7. Medlemmer:
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 2. november 2010 Kl. 17.00 på Regionsgården i H6 Møde nr. 7 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Julie Herdal Molbech (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen
Læs mereTeletolkning når sproget er en barriere
Teletolkning når sproget er en barriere MedCom: http://www.medcom.dk/wm110850 Teletolkeprojektet status pr. 1. juli 2011 v/lone Høiberg lho@medcom.dk Strategisk Regeringens aftale med Danske Regioner om
Læs mereSundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere
Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere Signe Smith Jervelund Lektor, forskningsleder Cand.scient.san.publ., ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereNationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009
Nationalt teletolkeprojekt: Møde med tolkeudbydere den 22. juni 2009 Dagsorden: 1) Velkomst og præsentationsrunde 2) Præsentation af teletolkeprojektet 3) Erfaringer fra Odense Universitetshospital 4)
Læs mereEr der effekt af information om sundhedsvæsenet på den sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere?
Er der effekt af information om sundhedsvæsenet på den sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere? Signe Smith Jervelund Lektor, centerleder Cand.scient.san.publ., ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereUDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer:
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Arly Eskildsen (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen
Læs mereEa Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social
Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer
Læs mereNotat: Patientsikkerhedsmæssige risici ved sprogbarrierer og manglende forståelse og kommunikation i mødet mellem patienter og sundhedsprofessionelle
c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg T +45 8282 8246 E info@patientsikkerhed.dk Notat: Patientsikkerhedsmæssige risici ved sprogbarrierer og manglende
Læs mereKun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.
Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,
Læs mereBilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb
Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte
Læs mereTeletolkning - når sproget er en barriere. Rikke Viggers
Teletolkning - når sproget er en barriere Rikke Viggers riv@medcom.dk Tolkescenarier Ambulatorium, Hospital Privatansatte tolke i egne lokaler Sundhedsdatanettet Video knudepunkt Kommune Privatansatte
Læs mereUDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 15. juni Kl på Regionsgården i H7. Møde nr. 11. Medlemmer:
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 15. juni 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 11 Medlemmer: Lise Müller (F), formand Jannie Hjerpe (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø)
Læs mereTolkningens kunst - når tolkningen fungerer
Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereUDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE
UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ mødet mellem sundhedsprofessionel og patient uanset etnisk oprindelse Ligebehandlingsafdelingen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereStatus Teletolkeprojektet 4. kvartal 2013
Status Teletolkeprojektet 4. kvartal 2013 Generel status Danske Regioner følger projektets udbredelse og anvendelse tæt. Det er aftalt, at alle regioner indberetter det samlede antal tolkninger og type
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereSundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse
Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje
Læs mereTOLKNING I DANSK SUNDHEDSVÆSEN
TOLKNING I DANSK SUNDHEDSVÆSEN Af Line Vikkelsø Slot Der er behov for bedre tolkning i det danske sundhedsvæsen. Det er en af konklusionerne i rapporten Lige adgang til sundhed 1), der analyserer mødet
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereTjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Læs mereK O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø) Danni Olsen (O)
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND
KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND Beskrivelse og evaluering af det Etniske Patientkoordinatorteam ved Odense Universitetshospital. December 2011 til maj 2013 Udarbejdet af: 1
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense
CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb
Læs mereDetaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to
Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereSamarbejdsaftale vedr.
Samarbejdsaftale vedr. Odense d. Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Forskerparken 10, DK-5230 Odense M www.medcom.dk og TELETOLKEPROJEKTET
Læs mereMen bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.
Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereBusiness case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr
Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr Mickael Bech Afdelingsleder, professor OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus 1 Business case En business case
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereFonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K
Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 117 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 91627 Bred anvendelse af teletolkning
Læs mereEvaluering af teletolkning i praksissektoren
Evaluering af teletokning i praksissektoren Juni 2015 Region Hovedstaden Evaluering af teletolkning i praksissektoren Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Evaluering af teletolkning
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereVærd at vide om tolkebistand
Værd at vide om tolkebistand regionsyddanmark.dk SYGEHUSENE Værd at vide om tolkebistand Som personale i Region Syddanmark, og du rekvirerer tolkeydelser for fremmedsprogede, er det vigtigt, at du kender
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereIntensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011
Intensiveret partneropsporing og øget fokus på rådgivning til hiv smittede i Danmark Koldingfjord onsdag d. 11. maj 2011 Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningssygeplejerske, MPH, PhD Infektionsmedicinsk Afdeling
Læs mereStatus teletolkeprojektet 1. kvartal 2014
Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 15.04.2014 Status teletolkeprojektet 1. kvartal 2014 Generel status - ne Projektet har været på RSI
Læs merePOPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereKoordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv
Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereStatus Teletolkeprojektet 3. kvartal 2013
Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 XXX@medcom.dk www.medcom.dk Dato 24.10. 2013 Status Teletolkeprojektet 3. kvartal 2013 Generel status RSI s pejlemærke på Teletolkning
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTeletolkning - når sproget er en barriere
Teletolkning - når sproget er en barriere MedCom: http://www.medcom.dk/wm110850 Teknikgruppe 30. maj 2012 v/lone Høiberg lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt Afdelinger, der videotolker aug. 10
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mere