Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 2 Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen STATUSARTIKEL Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed Videotolkning. Sproglige vanskeligheder besværliggør kommunikation mellem patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale [1, 2] og dermed mulighederne for, at patienten kan give informeret samtykke, og at sundhedspersonalet kan afsløre symptomer, foretage korrekt diagnose og planlægge relevant behandling og genoptræning. Adgang til tolkebistand i sundhedsvæsenet er således essentiel for patienter med ingen eller ringe danskkundskaber. Der findes ingen beregninger over, hvor mange tolkninger der finder sted i det danske sundhedsvæsen, men det vurderes, at antallet er [3, 4]. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere 7,9% af Danmarks befolkning pr. 1. januar 2012 ( personer). Af disse kom 60% fra ikkevestlige lande [5]. Ikkevestlige indvandrere er generelt socialt og økonomisk dårligere stillet, har ringere helbredsstatus [6], har flere kontakter til sundhedsvæsenet [7] og har flere negative oplevelser i et sygdomsforløb [8] end etniske danskere. Selvom lighed i adgangen til sundhedsvæsenet er en af grundværdierne i det danske sundhedssystem [9], forekommer der alligevel barrierer i indvandreres adgang til sundhedsvæsenet. Dette gør sig primært gældende i form af uformelle barrierer såsom sprogproblemer, manglende viden om navigation i sundhedsvæsenet og stigmatisering [10]. Der har været øget fokus på tolkning i sundhedsvæsenet efter vedtagelse af, at regionerne pr. 1. juni 2011 skulle opkræve gebyr for tolkebistand ved behandling hos læge og på sygehus for personer, der har boet længere end syv år i Danmark [11]. Folketinget besluttede pr. 1. januar 2012 at ophæve denne tidligere vedtagelse, således at det igen er vederlagsfrit for alle patienter at få tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig. Med disse store udsving i de sundhedspolitiske beslutninger og den generelle debat om adgangen til og kvaliteten af forskellige former for tolkebistand er det væsentlig at belyse den foreliggende viden om brug af, praksis i forbindelse med og kvalitet af tolkning i det danske sundhedssystem, hvilket er formålet med denne artikel. METODE De seneste ti års litteratur om brug af tolke i det danske sundhedssystem er gennemgået. Relevant litteratur blev identificeret ved: 1) struktureret søgning i to databaser: PubMed og Statens Institut for Folkesundheds litteraturdatabase (SIF-databasen) i april 2011, 2) screening af referencer i de fundne og 3) anbefaling om litteratur fra to anerkendte forskere, der har beskæftiget sig med tolkning i sundhedsvæsenet i Danmark. Forskerne blev udvalgt på baggrund af deres generelle ekspertise om etniske minoriteter og på baggrund af deres om tolkebrug i sundhedsvæsenet. I PubMed blev følgende søgeord anvendt: communication barriers OR translating OR interpreter OR translator AND Denmark. I SIF-databasen blev der søgt på følgende nøgleord: tolk og tolk/kommunikation/sprog. Inklusionskriterierne var, at der skulle være tale om en videnskabelig fagfællebedømt artikel eller rapport om tolkning i det danske sundhedsvæsen, og den skulle være udgivet på dansk, svensk, norsk eller engelsk inden for de seneste ti år. Litteratur, hvor tolkning var en faktor blandt mange, blev ekskluderet, ligesom håndbøger i tolkning blev ekskluderet. Baseret på resumeer blev der fundet 24 potentielt relevante (Figur 1). Efter gennemlæsning af den fulde ordlyd fandt vi, at fire opfyldte kriterierne. Herefter blev referencelisterne i både de potentielt relevante og de relevante gennemlæst, hvilket resulterede i yderligere en relevant publikation. Endelig blev den litteratur, der var anbefalet

2 3 af forskerne, vurderet, og yderligere to blev inkluderet. Der blev i alt fundet syv relevante. Slutteligt blev de samme to forskere spurgt, om de havde tilføjelser eller kommentarer til den valgte litteratur. Ingen af dem havde yderligere tilføjelser. RESULTATER I Tabel 1 vises karakteristika for de syv inkluderede studier. Studiepopulationerne varierede fra 13 til personer. Studierne blev foretaget på hospitaler (tre studier), en kombination af hospital og almen praksis (tre studier) og i socialpsykiatrien (et studie). Målgrupperne i studierne var: patienter fra etniske minoriteter (to studier), sundhedspersonale (to studier), både patienter fra etniske minoriteter og sundhedspersonale (to studier) samt tolke (et studie). Der blev ligeledes benyttet forskellige metoder: kvalitativ metode (to studier), kvantitativ metode (to studier) og en kombination af begge metoder (tre studier). FIGUR 1 Udvælgelsesprocessen. SIF-database-søgning (etiniske minoriteter) 77 hits = 16 relevante reumer Relevante = 3 Reference i relevante = 1 I alt relevante = 7 SIF = Statens Institut for Folkesundhed. PubMed-søgning 57 hits = 8 relevante reumer Relevante = 1 Forskeranbefalede = 2 BEHOV FOR TOLKEBISTAND OG MANGLENDE BRUG AF TOLK Selvom sundhedspersonalet angav, at kommunikationsproblemer var den vigtigste årsag til, at kontakten med patienter fra etniske minoriteter kunne være vanskelig [1], blev der ikke benyttet tolk, hver gang der var behov. I Region Midtjylland rapporterede 37% af patienterne fra etniske minoriteter, at de havde behov for tolk ved kontakt til sundhedsvæsenet, mens kun 60% af disse blev tilbudt tolkebistand [8]. I en anden undersøgelse vurderede 75% af hospitalsansat personale og praktiserende læger, at de havde behov for tolket konsultation mindst én gang om ugen, mens det reelt kun var 59% af dem, der brugte tolk mindst én gang om ugen [1]. Samme tendens sås i en undersøgelse på et hospital i København, hvor 43% af hospitalslægerne og 25% af sygeplejerskerne inden for den seneste måned havde behov for tolk, uden at der har været en til rådighed [14]. Manglende brug af tolk skyldtes ifølge sundhedspersonalet primært, at patienten kom uanmeldt [1], at tolken ikke kom til tiden [1], at der i akutte situationer ikke kunne skaffes en tolk [14], og at behovet for tolk ikke var opført på henvisningen [1]. Størstedelen af de interviewede patienter i socialpsykiatrien havde fået afslag på tolkebistand [16]. De oplevede desuden, at der ikke var retningslinjer for, hvornår der blev bestilt tolk, og hvornår de fik afslag på tolkebistand [16]. FAMILIÆR OG PROFESSIONEL TOLKNING Der blev brugt både professionelle og familiære tolke i sundhedsvæsenet [1, 9, 15]. Blandt praktiserende læger brugte 77% ofte professionel tolk, mens 40% ofte brugte et familiemedlem som tolk [1]. 15% af hospitals- og praksislægerne brugte altid eller ofte børn under 16 år som tolke [1]. Børnetolke blev anvendt, når der ikke var andre muligheder for at rekvirere tolk; for eksempel ved indlæggelse sent om aftenen [1]. Sundhedspersonalet var oftere utilfreds, når der blev brugt familiære tolke, end når der blev brugt professionelle tolke [1]. Dog oplevede sundhedspersonalet også, at patienter frabad sig professionel tolkning, da de frygtede, at tolken ikke overholdt tavshedspligten [1]. Flere tolkebrugere i socialpsykiatrien havde også eksempler, hvor tavshedspligten var blevet brudt [16]. TELE- OG VIDEOTOLKNING Sundhedspersonalet havde generelt præference for fremmødetolkning frem for telefontolkning [1]. Teletolkning gav imidlertid også positive resultater og blev foreslået som en måde at forbedre den generelle kvalitet af tolkningen på [12, 13]. Efter et forsøg med teletolkning på Kolding Sygehus vurderede personalet, at kvaliteten af tolkningen var forbedret, og brugen af familiære tolke faldt fra 24% til 4,9% [15]. Manglen på tolke i akutsituationer blev på to sygehuse ligeledes afhjulpet ved brugen af videotolkning [13]. DISKUSSION Undersøgelsen viste, at der ikke blev anvendt tolk, hver gang der var behov i det danske sundhedsvæsen, og at tolkning ikke altid udførtes af professionelle

3 4 tolke. Familiemedlemmer, inklusive børn, blev også brugt som tolke. Den undersøgte litteratur anskueliggør, at teletolkning kan være medvirkende til at øge tilgængeligheden og kvaliteten af tolkningen i sundhedsvæsenet. Imidlertid er den danske litteratur om tolkebrug i sundhedsvæsenet begrænset, og i en del af undersøgelserne er metoden sparsomt beskrevet. Manglende brug af tolk blev forklaret med, at det er for tidskrævende [8], og at det er svært ved at få tolkebistand i akutte situationer [13]. Udenlandske undersøgelser peger ligeledes på, at tolkebistand ikke bruges konsekvent [17, 18], og at manglende tid er en del af forklaringen [17, 19]. I den internationale litteratur er det også foreslået, at brug af teletolkning kan være medvirkende til at løse problemet med tidspres og tilgængelighed [19]. En dansk optælling viser, at teletolkning har været brugt i tilfælde (på hospital og i ) i 2011 [20]. Målet med et igangværende teletolkningsprojekt er, at 75% af alle relevante danske hospitalsafdelinger skal benytte teletolkning ved udgangen af 2012 [21]. En af referencerne i studiet viste, at børn blev brugt som tolke [1], hvilket Sundhedsstyrelsen fraråder. Der er en lang række etiske problemstillinger ved at bruge børn som tolke, blandt andet at relationen mellem barn og voksen kommer ud af balance [1], og at barnet får informationer, som kan være svære at takle følelsesmæssigt. International litteratur viser, at brug af familiær tolkning kan have negativ indflydelse på kvaliteten af tolkningen [22-25]. I udenlandske studier er det konkluderet, at professionelle tolke gav større ensartethed i tilvejebringelse af sundheds- Reference Dataindsamlingssted Metode Metodebeskrivelse Målgruppe Studiepopulation Nielsen et al, 2011 [12] Esholdt & Fuglsang, 2009 [8] Jørgensen & Pedersen, 2008 [13] Lou, 2008 [1] TABEL 1 Oversigt over den anvendte litteratur. Nielsen et al, 2008 [14] Ammentorp & Rasmussen, 2005 [15] Galal & Galal, 2003 [16] Hospital Kvalitativ Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter og etniske danske patienter) og interview (patienter fra etniske minoriteter, sygehuspersonale og alment praktiserende læger) Metodetriangulering: spørgeskema (patienter fra etniske minoriteter) Fokusgruppeinterview Telefoninterview Metodetriangulering: spørgeskema og interview Ja, men nærmere analysemetoder er ikke beskrevet Ja Nej Ja Tolke n = 16 Patienter fra etniske minoriter Patienter fra etniske minoriteter + sundhedsprofessionelle Ikke oplyst antal spørgeskemarespondenter Interview: n = 23 patienter fra etniske minoriteter Fokusgruppe: n = 8 (6 sygeplejersker og lægesekretærer samt 1 tolk og 1 leder af tolkebureau) Sundhedsprofessionelle + patienter fra etniske minoriteter Hospital Kvantitativ Ja Sundhedsprofessionelle Hospital Kvantitativ Nej Sundhedsprofessionelle Socialpsykiatri Kvalitativ Ja Patienter fra etniske minoriteter Spørgeskema: n = personer, heraf 289 patienter fra etniske minoriteter Interview: n = 25 (7 patienter fra etniske minoriteter, 7 etnisk danske patienter, 4 praktiserende læger, 7 sygehusansatte) Spørgeskema: n = 611 (335 ansatte på hospitalsafdelinger, 276 ansatte i ) Interview: n = 16 (3 alment praktiserende læger, 2 hospitalssygeplejersker, 3 hospitalslæger, 5 tolke og 3 patienter fra etniske minoriteter) n = 517 n = 51 n = 13

4 5 ydelser [23], og at professionel tolkning gav større patienttilfredshed end familiær tolkning [26]. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark, men patienter fra etniske minoriteter har rapporteret om svingende kvalitet i den professionelle tolkning [1, 8, 16]. Det kan skyldes, at langt de fleste tolke i Danmark ikke har nogen uddannelse i hverken tolkning eller sprog [1], og at der ikke eksisterer krav til uddannelse eller certificering. KONSEKVENS AF MANGLENDE TOLKEBISTAND Tolkesituationen i Danmark kan, som det er vist i studiet, ikke undgå at have konsekvenser for såvel sundhedspersonale som patienter. På patientplan kan manglende tolkebistand betyde utryghed og manglende forståelse af indgreb eller undersøgelser [8]. Der er rapporteret om flere tilfælde, hvor manglende tolkebistand har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for patienten [12, 26, 27]. Der findes ingen sundhedsøkonomiske undersøgelser af tolkebistand i Danmark. Fra udlandet er dokumentationen af de sundhedsøkonomiske konsekvenser af manglende tolkebistand tvetydig. Det er både påvist, at patienter, der ikke får tolkebistand, får færre test og indgreb, men til gengæld besøger skadestuen hyppigere [28], og at patienter, der ikke får tolkebistand, får flere og dyrere test [24]. I to undersøgelser konkluderer man dog, at professionel tolkning er økonomisk rentabel [25, 29]. ANBEFALINGER For at sikre tilgængelighed og kvalitet af tolkning i sundhedsvæsenet er det blevet anbefalet efter svensk og norsk forbillede at etablere tolkeuddannelser, certificeringsordninger, nationale tolkeregistre og på store sygehuse at etablere tolkekontorer med en fast stab af certificerede tolke, der hurtigt kan nå frem til det sted, hvor der er behov for tolkebistand [30], samt at anvende teletolkning i tilfælde, hvor dette er at foretrække [19]. Der er p.t. ingen etiske retningslinjer fra Lægeforeningen omkring brugen af tolke. METODEKRITIK Studiet har visse begrænsninger. Inklusionskriterierne har muligvis betydet, at relevant litteratur er overset, eksempelvis litteratur, hvor man anskuer tolkning som en del af et kulturmøde i sundhedsvæsenet. Ligeledes kunne international litteratur have bidraget med relevante data. Imidlertid er det tilsigtet udelukkende at belyse den foreliggende viden om tolkeområdet i sundhedsvæsenet i Danmark, så aktørerne på sundhedsområdet kan få et overblik over, hvad vi ved og ikke ved på området i Danmark. FAKTABOKS Det vurderes, at der er ca årlige tolkninger i det danske sundhedsvæsen. Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser af den faktuelle kvalitet af tolkningen i Danmark. Både professionelle og familiære tolke blev brugt i sundhedsvæsenet. Der anvendtes ikke tolk hver gang, der var behov i det danske sundhedsvæsen. KONKLUSION Dansk litteratur om tolkning i sundhedsvæsenet er sparsom. Dog tyder de danske undersøgelser samlet set på en række problemer: mangel på tolkebistand, svingende kvalitet og regelmæssig brug af familiære tolke, hvilket er særdeles problematisk. For at styrke kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale og dermed øge ligheden i adgang til sundhedsvæsenet bør man sikre kvalificeret tolkebistand til alle patienter, der har brug for det. SUMMARY Marianne Taulo Lund Hansen & Signe Smith Nielsen Interpretation in the Danish health-care system Ugeskr Laeger 2012 Sep 24 [Epub ahead of print] Communication between health professional and patient is central for treatment and patient safety in the health-care system. This systematic review examines the last ten years of specialist literature concerning interpretation in the Danish health-care system. Structural search in two databases, screening of references and recommended literature from two scientists led to identification of seven relevant articles. The review showed that professional interpreters were not used consistently when needed. Family members were also used as interpreters. These results were supported by international investigations. KORRESPONDANCE: Marianne Taulo Lund Hansen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, Hornemansgade 20, 2100 København Ø. ANTAGET: 20. juli 2012 FØRST PÅ NETTET: 24. september 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Lou S. Tre er et umage par. Aarhus: Region Midtjylland, Michaelsen JJ, Kranik A, Nielsen AS et al. Health professionals knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scand J Public Health : Lou S. Teletolkning samme udfordringer, ny løsning. I: Vinther-Jensen K, Primdahl R, red. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi. København: Sundhedsstyrelsen, 2010: MedCom. National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr. Business Case, revideret marts 2011 version 8.2 https://docs.google.com/ viewer?a=v&q=cache:vy0jt9dwyn4j:www.medcom.dk/dwn2930+&hl=en& gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshew9dv6b78_fx2go5a1tknh9_9ei_uzoufmb- ha3xpimslayeswtarv8ehgwliaikpjdvvwm9pydkmo8irj4vfk msnoounljp6q3prmban_s1fgkom85ealttl4bmivb&sig=ahietbscs7dy6_5ff5iijgtumrvvizcoq (16. apr 2011). 5. Danmarks Statistik. NYT fra Danmarks Statistik nr. 62, 9. februar Dinesen CW, Nielsen SS, Mortensen LH et al. Inequality in self-rated health among immigrants, their descendants and ethnic Danes: examining the role of

5 6 socioeconomic position. Int J Pub Health 2011;56: Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet et registerstudie. København: Sundhedsstyrelsen, Esholdt HF, Fuglsang M. Etniske forskelle i patienters oplevelser. København: Region Hovedstaden, Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsloven, kapitel 1, Nørredam M, Nielsen AS, Krasnik A. Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskr læger 2006;168: Sundhedslovens 50, stk Nielsen D, Svabo A, Korsholm K et al. Kun en tåbe frygter ikke sproget. Odense: Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Jørgensen L, Pedersen CD. Evaluering af projekt vedrørende tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Odense: Odense Universitetshospital, https://docs.google.com/ viewer?a=v&q=cache:ez7rfgq-k3cj:www.medcom.dk/dwn3179+&hl=en&gl =dk&pid=bl&srcid=adgeesgwqtcn-mnhcyz73f2spaf41kiqlck4jlxulx_ vfof2jy3gl1hlti_eu3o9bmfflozth_ujwqc_hjlpop_r9i7gbedf2ickigacu- qvzy45t94mrb5dpgo-8tt1ihfufji6fnqap&sig=ahietbs5-akcu37b9lcj0tp- TDFBN5CmEtg (30. aug 2012). 14. Nielsen AS, Krasnik A, Michaelsen JJ et al. Hospitalspersonale har forskellige holdninger til indvandrerpatienter. Ugeskr Læger 2008;170: Ammentorp J, Rasmussen A. Improving interpreting service and clinical communication with migrants. Kolding: Kolding Sygehus, https://docs. google.com/viewer?a=v&q=cache:zarii6gjwvqj:www.mfh-eu.net/public/ files/experiences_results_tools/pilothospitals/dk_kolding_hospital.pdf+&hl= en&gl=dk&pid=bl&srcid=adgeeshct qi7er8bk8rutbw-dumnz1xemcty- IQ8M4lMEkCS5voCPhGcIoqRB_2MTedvuwvB-2mmrs7UttlqOAZOCBvHMS5zuy580VmzhE5QKRJMGbv7OQXhdq_8lgee40tYLfI0bKZ&sig=AHIEtbQS m04tbrwzam5glt3vt2msgmgxbg (30. aug 2012). 16. Galal L, Galal E. Tolkning i socialpsykiatrien. København: Videnscenter for Socialpsykiatri, Kale E, Syed HR. Language barriers and the use of interpreters in the public health services. Patient Educ Couns 2010;81: Bischoff A, Hudelson P. Access to healthcare interpreter services: where are we and where do we need to go? Int J Environ Res Public Health 2010;7: Diamond LC, Schenker Y, Curry L et al. Getting by: underuse of interpreters by resident physicians. J Gen Intern Med 2009;24: MedCom. (13. mar 2012). 21. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bischoff E, Denhaerynck K. What do language barriers cost? An exploratory study among asylum seekers in Switzerland. BMC Health Serv Res 2010;10: Karliner LS, Jacobs EA, Chen AH et al. Do professional interpreters improve clinical care for patients with limited English proficiency? Health Serv Res 2007;42: Hampers LC, McNulty JE. Professional interpreters and bilingual physicians in a pediatric emergency department: effect on resource utilization. Arch Pediatr Adolesc Med 2002;156: Jacobs EA, Shepard DS, Suaya JA et al. Overcoming language barriers in health care: costs and benefits of interpreter services. Am J Public Health 2004;94: Lee LJ, Batal HA, Maselli JH et al. Effect of Spanish interpretation method on patient satisfaction in an urban walk-in clinic. J Gen Intern Med 2002;17: Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn. Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter. København: Sundhedsstyrelsen, Bernstein J, Bernstein E, Dave A et al. Trained medical interpreters in the emergency department: effects on services, subsequent charges, and follow-up. J Immigr Health 2002;4: Flores G, Laws B, Mayo SJ et al. Errors in medical interpretation and their potential clinical consequences in pediatric encounters. Pediatrics 2003;111: Jacobsen B. Tolkning i sundhedsvæsenet status og forslag til forbedringer. Aarhus: Aarhus Universitet, 2011.

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ mødet mellem sundhedsprofessionel og patient uanset etnisk oprindelse Ligebehandlingsafdelingen

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark

Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark 2 Migrantstatus og adgang til sundhedsydelser i Danmark Natasja Koitzsch Jensen, Signe Smith Nielsen & Allan Krasnik STATUSARTIKEL Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Afdeling

Læs mere

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet

center for folkesundhed en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet center for folkesundhed Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens vilkår og betydning i kommunikationen mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet Tre er et umage par en undersøgelse af tolkningens

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi

ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN en antologi 2010 Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Litteraturstudie

NOTAT. 1. Indledning. 2. Litteraturstudie NOTAT Projekt Den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis Kunde ekvis Notat nr. 1 Dato 6-11-2013 Til Fra ekvis Rambøll 1. Indledning Spørgeskemaet i undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014

Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014 Program for Kvalitetskonference den 19. november 2014 08.30-09.30 Morgenmadssession og registrering Vi starter konferencen med morgenmad og oplæg om The Future Hospital more than a concept. The Future

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere