Kommuneplan Hovedstruktur

Transkript

1 Kommuneplan Hovedstruktur

2 Forslag til Kommuneplan Hovedstruktur

3 Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd i december 009. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 0, 00 Sønderborg eller findes på

4 Forord Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes. Kommuneplan 009 indeholder de overordnede visioner, mål og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende år og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for de emner, planloven omfatter. Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid. Kommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan 00 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 00 for daværende Sønderjyllands Amt. Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstrategien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer Universitetsbyen for alle og Landskabet for Alle der blev offentliggjort i 007. Herefter blev der indkaldt ideer og forslag til kommuneplanen i en debatfolder Sønderborg i udbrud. Universitetsbyen for alle er med til at styrke områdets kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod uddannelse og beskæftigelse i Grænsetrekanten. Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt grundlæggende forudsætning for universitetsbyen. Landskabet for alle er en forudsætning for kommuneplanens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune. Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og tilgængelighed til naturen og landskabet. Borgermøder I løbet af høringsperioden afholder Byrådet borgermøder, hvor alle er inviteret til at deltage. På møderne præsenteres forslaget til kommuneplan, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og debattere. Det er mit håb, at rigtig mange vil deltage i debatten og afgive høringssvar. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

5 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Hvad er en kommuneplan?.... Læsevejledning Kommuneplanen og demokratiet Økonomi og fysisk planlægning Væsentlige ændringer i planlægningen...0. Kommuneplanens forhold til planstrategien....7 Planlægning siden kommuneplan Eksterne samarbejdsrelationer....9 Befolkningsprognose....0 Pendling.... Hvad skete der i idéfasen?...7. Serviceområder...9. Kultur og fritid Arbejdsmarked og integration.... Borgerservice.... Sundhed og handicap.... Børn og uddannelse.... Ældreservice Landsbyer og Landdistrikter Husbåde....0 Detailhandel.... Bynære grønne områder Grønne områder i byerne...7. Kolonihaver Hvad betyder det for miljøet?...7. Erhverv Erhvervsfremmepolitik og -strategi Erhverv ud til motorvejen og Plan Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Erhvervshavne og rekreative havne Hvad betyder det for miljøet?...8. Forebyggelse af miljøkonflikter Konsekvensområder Konsekvenszoner Hvad betyder det for miljøet? Klima og energi Energipolitik og energistrategi.... Klimastrategi.... Bæredygtig udvikling.... Lavenergibyggeri.... Energiforsøg Bymønster og byudviklingsprincipper Bymønster Arkitekturpolitik.... Højhuspolitik.... Byudviklingsprincipper.... Nye boligområder og områder til offentligt formål.... Nye erhvervsområder....7 Fornyelse af byområder Veje, trafik og tekniske anlæg Trafi k Trafi ksikkerhed Jernbaner, havne, lufthavn og fl yvepladser Kollektiv trafi k Kystsikring Biogasanlæg Vindmøller Højspændingsledninger Master Rensningsanlæg Forsvarets øvelsesterræn Affald Varmeforsyning Hvad betyder det for miljøet?... FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

6 8. Turisme og fritidsanlæg Turisme Sommerhusområder Overnatningsanlæg Lystfi skersøer Større arealkrævende fritidsanlæg Støjende fritidsaktiviteter Friluftsliv og naturoplevelser Fritidsområder Hvad betyder det for miljøet? Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet Kystlandskaber Bade og bådebroer Geologiske interesser Skovrejsning Internationale naturbeskyttelsesområder Biologisk mangfoldighed Lavbundsarealer Kulturhistorie Hvad betyder det for miljøet? Landbrug og råstofindvinding Landbrug Råstofi ndvinding Hvad betyder det for miljøet?...7. Miljø Miljøgodkendelser Miljøscreening...9. VVM-Pligt...9. Habitatdirektivet...9. Forholdet til andre gældende planer...9. Statslige interesser i planlægningen...9. Regional UdviklingsPlan...9. Nabokommunernes planlægning Andre gældende planer Klagevejledning Henvisning til retningslinier...99 Bilag... 0 Bilag Oversigt over planer godkendt wfter Bilag Oversigt over fredede bygninger... 0 Bilag Oversigt over bevaringsværdige bygninger Grundvand og vandmiljø Grundvand Miljøkvalitet i vandløb og søer...8. Hav og fjord...8. Fiskeproduktion Hvad betyder det for miljøet?...89 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

7 . Indledning. Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er Byrådets plan for, hvordan Sønderborg Kommune skal udvikle sig over de kommende år. Planen indeholder overordnede mål og retningslinjer for såvel byerne som det åbne land. Kommuneplanen udstikker rammerne for byggeri og nye anvendelser i Sønderborg Kommune - f.eks. hvor nye boligområder, butikker, erhvervsområder, veje og grønne områder skal ligge i fremtiden, og angiver retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af landzonesager, herunder den konkrete administration i det åbne land, som også indbefatter anden lovgivning. Offentlig høring Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til ændringer. Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærkninger og ændringsforslag. Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden den endelige vedtagelse. Hvad består kommuneplanen af? Kommuneplanen består af to dele. Den første del er hovedstrukturen, der er den overordnede plan for kommunens udvikling over de kommende år. Heraf fremgår det, hvor og hvordan udviklingen skal ske samt i hvilken rækkefølge. Kommuneplanens anden del er rammer for lokalplaner. Her sættes rammerne for kommende lokalplaners omfang med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse. Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En aktiv kommuneplanlægning Kommuneplanen revideres hvert. år, mens det kommunale budget og strategien revideres løbende. Det betyder, at der kan opstå behov for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden i hvert enkelt tilfælde. Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

8 . Læsevejledning Hvordan skal kortene læses? Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske sammenhænge i Sønderborg Kommune. I disse afsnit er det derfor ikke alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning, men derimod en overordnet udviklingsretning. For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for en enkelt ejendom, henvises der til Sønderborg Kommunes hjemmeside, hvor kortgrundlaget fin des i digital form. Kommuneplanen og anden lovgivning Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering, jordforurening mv. Planemner der underlægges statslige sektorplaner Vandplaner og Natura000-planer udarbejdes efter kommunalreformen af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Ved vedtagelsen af denne kommuneplan foreligger vandog Natura000-planer ikke i en vedtaget form. Indtil de statslige sektorplaner foreligger, gælder Regionplan 00, som har fået status af landsplandirektiv. Denne kommuneplan har fra Regionplan 00-0 indarbejdet de områder, hvor Sønderborg Kommune har beslutningskompetence. Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Sønderborg Kommune udarbejder disse retningslinjer for anvendelse, når der foreligger en vedtaget vandplan for området. Råstofplan for Region Syddanmark Kommuneplanen gengiver dele af retningslinjer fra Region plan 00 for Sønderjyllands Amt og Råstofplan 008 for Region Syddanmark. Hvad betyder kommuneplanen for miljøet? I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljøvurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 009 følger forslaget som et selvstændigt dokument. Læsevejledning til tekst Tekst i bokse I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat i bokse. Vision Visionen skal give Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden for området i den kommende års periode. Visionen kan også pege på hvilken proces, udviklingen skal foregå i. Mål Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste års udvikling inden for et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil kunne rumme en begrundelse for visionen. Sønderborg Kommune har hjemmel til at fastsætte mål i planlovens. Handlinger Handlinger giver en liste over den konkrete indsats, som Sønderborg Kommune vil igangsætte inden for kommuneplanens årige tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlingerne kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området. Retningslinjer En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende års periode. I Kommuneplanens sidste kapitel findes en oversigt over retningslinjerne med henvisning til placering. Sønderborg Kommune har hjemmel til at optage bestemmelser om retningslinjer i planlovens.a og.b stk.. Den øvrige tekst I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere oplysende eller forklarende karakter. Tabel..: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens hovedstruktur FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

9 . Kommuneplanen og demokratiet Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende. Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a. gennem følgende udvalg: Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks. ældreråd og handicapråd. Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på folkeskoler mv. Borgerinddragelse og fysisk planlægning Sønderborg Kommune har valgt at invitere borgerne til at bidrage med ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8 ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 009. Øvrig inddragelse af borgerne Sønderborg Kommune inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det drejer sig bl.a. om: Folkeoplysningsudvalget, der rådgiver Byrådet om tilskud til folkeoplysning. Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer. Det Grønne Råd, der rådgiver Byrådet i spørgsmål om turisme, friluftsliv, natur og det åbne land. Integrationsrådet, der er en uafhængig medspiller i kommunens integrationsindsats. Fire seniorråd, et i hvert hjemmeplejedistrikt, som er dialogparter på niveauet under ældrerådet. VISION Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse i Sønderborg Kommune. MÅL Det er Byrådets mål at: Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar for egen indfl ydelse på kommunens prioriteringer og opgavevaretagelse Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne ved at skabe en stærk kommune, som etablerer synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne. HANDLINGER Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne: Borgerinddragelse og nærdemokrati Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske arbejde Principper for god offentlig service Internationale relationer. 8 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

10 . Økonomi og fysisk planlægning Kommuneplanen og økonomien Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i Sønderborg Kommune. Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervsudvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejdspladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktureres af GPS en (Godkendt politisk styring), se kapitel. Det økonomiske årshjul I Sønderborg Kommune er det overordnede økonomiske ansvar placeret hos Byrådet og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og alle de budgetansvarlige enheder. Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul: Forår Sommer Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi. På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger Økonomiudvalget et budgetforslag til Byrådet. Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget. Efterår Hvert år, senest den. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning. Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces. Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning. GPS en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning. Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige ) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og ) skatteindtægter og statstilskud. Senest. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves. Vinter Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget. GPS en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget. Administrationen forbereder analyser og processer. Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for Byrådet. Sønderborg Kommunes årshjul FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

11 . Væsentlige ændringer i planlægningen Det er Byrådets mål, at planlægningen for Sønderborg Kommune skal afspejle de konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor. Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket at rette et særligt fokus på CO-udledningen. Det skal sikre, at der i kommuneplanen er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre reduktion af energiforbruget. Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen, at den skal indeholde retningslinjer for Sønderborg Kommunes arealanvendelse. Bymønster og byudvikling Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster. Gråsten udpeges som udvidet områdeby, hvor Rinkenæs og Egernsund indgår, Høruphav og Dybbøl indgår i hovedbyen Sønderborg, og Havnbjerg indgår i Nordborg. På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist på kortbilag nr.... Kortbilag.. viser endvidere arealudlæg, som ønskes ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført til jordbrugsformål. Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning af landskabskiler. Retningslinjer fra Regionplan 00 Kommuneplan indeholder en lang række retningslinjer fra Regionplan 00 for det tidligere Sønderjyllands Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler: Bymønster og byudviklingsprincipper Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Landskab, natur og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø.. Ændring Arealudlæg som fremgår af kapitel, herunder: Nye arealudlæg og deres anvendelse Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens rammer Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg. Ændring Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 00 for Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat af Byrådet.. Ændring Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger Nye retningslinjer Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes især på retningslinjer, der handler om: Klima og energi Arkitektur- og højhuspolitik Kolonihaver Count Down 000 målsætninger om beskyttelse af arter Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer Skærpet hensyn til geologiske interesseområder. Visioner, mål og handlinger Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og handlinger, som Byrådet vil arbejde for de næste år. Visionerne er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er den politiske ramme, som Byrådet giver Sønderborg Kommune til at fuldføre visionerne. Disse fremgår af kommuneplanens respektive kapitler. 0 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

12 . Kommuneplanens forhold til planstrategien Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for sammenhængen med kommunens planstrategi. Af Planstrategi 007 fremgår det, at der i 009 foretages en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for. Sønderborg Kommunes Planstrategi 007 angiver kursen for kommuneplanen gennem udpegningen af hovedtemaer, der bygger på kommunens vision samt den Lokale Agenda Strategi. De tre temaer er Politisk lederskab, Universitetsbyen for alle og Landskabet for alle. Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - Hvad skal vi leve af, og hvordan skal det være at leve her? Kommuneplanens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares. Med kommuneplanen vil Sønderborg Kommune gen nemføre planstrategiens visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling, menneskelig trivsel og kultur. Politisk lederskab Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Fordebatten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen, herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces. Universitetsbyen for alle I Sønderborg Kommune er Syddansk Universitet en vækstmotor for erhvervslivet og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække studerende, undervisere og forskere afhænger af gode levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette. Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle. Landskabet for alle Sønderborg Kommunes landskab er et kulturlandskab med kulturhistoriske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor betydning for vores identitet og værdigrundlag. Sønderborg Kommune vil skabe bedre tilgængelighed i og til landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelsestilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infrastruktur, natur og landskab understøtter dette. Lokal agenda Sønderborg Kommunes Agenda strategi indeholder målsætninger om by og land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til at konkretisere Agenda strategien, herunder gennem: retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og land anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input til kommuneplanen. Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Særligt kapitlet om Klima og energi viser, hvad Sønderborg Kommune vil gøre - for miljøet og for fremtiden. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

13 .7 Planlægning siden Kommuneplan 00 Byer I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne. Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur, og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I Sønderborg by blev der i 00 udarbejdet en trafikundersøgelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget. Siden 00 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner, som fremgår af Bilag. Omdannelse Omdannelsen af Augustenborg Havn har været udbudt i arkitektkonkurrencen Europan 0, og Frank Gehry har udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge steder skal omdannelserne være med til at skabe grobund for liv på havnen i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv. Erhverv Med undtagelse af et nyt mindre område til aflastningscenter ved Augustenborg er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 00. Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09 til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl Erhvervspark) nær den kommende motorvej. Boligområder Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse. I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsområder er omdannet hovedsageligt til etageboligbebyggelse. Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdannelse af tidligere havneområder til boligformål. Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende boligområder fra 90 erne og 70 erne, og der er udarbejdet nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter. Turisme Sønderborg Kommunes oplevelsesturisme er blevet væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe. I 007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevelsesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbedringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget. Der er i den forgangne periode udlagt ca. 00 nye sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby, Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og Mommark. Interregionale samarbejder Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa, Flensborg og Sønderborg kaldet Grænsetrekanten. Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde»si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem flere europæiske havnebyer. Sundhed og bæredygtighed Siden udarbejdelsen af kommuneplanen 00 er der igangsat en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed. Der er igangsat planlægning af en Idrætsrambla omkring Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme. Inden for bæredygtighed indgår Sønderborg Kommune i ProjectZero, der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klimatiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af CO-udledningen fra kommunens ejendomme. Denne kommuneplan udvider dette fokus i kapitel. Oversigt over udarbejdede planer siden 00 En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og regionplantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

14 .8 Eksterne samarbejdsrelationer I Sønderborg Kommune er der er ca indbyggere, hvoraf ca bor i Sønderborg by. Kommunen har et samlet areal på ca. 00 km, med øen Als på km som det største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle færre indbyggere, som det ses på figuren til højre. Varde 9.77 Esbjerg. Billund.07 Vejen.0 Vejle 0.9 Kolding 8.98 Hedensted.77 Fredericia 9.7 Horsens 7. Middelfart. Nordfyns 8. Odense 8.87 Samsø. Kerteminde.07 Haderslev. Assens.0 Faaborg-Midtfyn. Nyborg.009 Tønder.0 Aabenraa 0. Sønderborg Ærø.99 Svendborg 8. Langeland. Den kommunale fordeling den. januar 007 viser befolkningstal i omkringliggende kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået et samarbejde på tværs kaldet Grænsetrekanten. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme, energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde med udgangspunkt i Flensborg Fjord. Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser. Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets grænser. Naboerne Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov, Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på godt Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske mindretal udgør ca. 0 % heraf. Det maritime samarbejde Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund, nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samarbejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turistaktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgenopretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og turistbåde. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

15 .9 Befolkningsprognose Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige aldersgrupper har stor betydning for kommunens planlægning på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt klædt på har Sønderborg Kommune udarbejdet befolkningsprognoser for perioden Prognoserne er baseret på den forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flyttemønsteret i kommunen. Sønderborg Kommune står over for en landsdækkende tendens, som går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås på flere planer, hvilket kommuneplanen vil støtte op om. Vigtigt at bygge nye boliger Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over %, svarende til.00 personer. Samtidig vil antallet af ældre over stige med mere end.00 personer, mens arbejdsstyrken falder med mere end 800. Antal indbyggere Årstal år - år 7- år 7- år 0- år Diagram nr..9.: Udviklingen i antal indbyggere fra 008 til 0 i Sønderborg Kommune fordelt på alder 00 0 Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt, kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på,7% eller over.00 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejdsstyrken øges med knap.000 personer. Store lokale forskelle i udviklingen Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst forventes i Egernsund,7%), Rinkenæs (,%), Broager (0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (,9%) og Nordborg (,%), mens der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne forventes et fald i befolkningen på ½-%. Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager, Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betragtelig vækst på samlet 0 personer. Sammen med Ulkebøl og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige vækst i befolkningstallet. Mens den stærke vækst således er koncentreret om Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilbagegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med mindre tilbagegang blandet med områder i vækst. Alderssammensætningen For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdækkende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 0, mens andelen af ældre over stiger fra 7 til 0%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan disse effekter slår igennem varierer meget lokalt. I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældrebefolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i Dybbøl falder antallet af 0 - -årige med over 00 frem mod 0. I Nordborg stiger antallet af 0 - -årige til gengæld med næsten 00, mens det i Egernsund stiger med næsten 0. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

16 .0 Pendling Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse. I den forrige landplanredegørelse fra 00 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion, dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som antallet af udpendlere og indpendlere. Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan, hvor % pendler mere end 0 km dagligt. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg kommune er, km, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 8, km. Af diagram.0. ses det, at næsten halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser behovet for transport. Antal pendlere % Ingen pendling Intern pendling % Indtil km 9 % -0 km % 0-0 km 0 % 0-0 km % 0-0 km % 0-0 km % over 0 km 0 % ikke beregnet Diagram nr..0.: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg Kommune Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen også har deres arbejdsplads her. Sønderborg busstation For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken, at der er tale om en større indpendling end udpendling til Sønderborg Kommune..8 personer pendler hver dag ind i Sønderborg Kommune, mens.0 personer pendler ud af kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen. Ekstern pendling Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i nabokommunen Aabenraa. Kun % af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa. Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca. % af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af diagrammerne.0. og.0.. Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

17 Antal pendlere Antal pendlere Landsdel København () Landsdel Københavns omegn (7) Landsdel Nordsjælland () Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland (8) Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (0) Landsdel Nordjylland () Uden for Danmark (9) Landsdel København (8) Landsdel Københavns omegn () Landsdel Nordsjælland (8) Landsdel bornholm () Landsdel Østsjælland (8) Landsdel Vest- og Sydsjælland () Landsdel Fyn () Landsdel Østjylland () Landsdel Vestjylland (8) Landsdel Nordjylland (87) Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til destination uden for landsdel Sydjylland Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre landsdele end Sydjylland Antal pendlere 00 Antal pendlere Billund () Esbjerg (0) Fanø () Fredericia () Haderslev (7) Kolding () Tønder (0) Varde () Vejen (8) Vejle (0) Aabenraa (.0) Billund () Esbjerg () Fanø () Fredericia () Haderslev (0) Kolding (7) Tønder (0) Varde (0) Vejen (0) Vejle () Aabenraa (.8) Diagram nr..0.: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland. Diagram nr..0.: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre kommuner inden for landsdelen Sydjylland. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

18 . Hvad skete der i idéfasen? Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer i Sønderborg Kommune. Debathæftet Sønderborg i udbrud indeholdt en kort beskrivelse af hovedpunkter, som Byrådet særligt ønskede at debattere med borgerne. Sønderborg i udbrud findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside: Der er blevet afholdt borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger, kommunen fik ved møderne og de skriftlige bemærkninger, som er indgået er behandlet i kommuneplanen. Her gennemgås kort de punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen: Hvad ville Byrådet gerne diskutere? Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige? Det store overblik Byrådet har debatteret Det store overblik, som var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev set på forskellige områder gennem temaerne: turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye energiformer. Levende byer Punktet Levende byer er et forslag til et nyt bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister, oplevelser, kultur og nye borgere. Landsbyer og landsbyliv Byrådet har sat Landsbyer og landsbyliv til debat, og har fremsat forslag til udpegning af bevaringsværdige landsbyer sammen med et ønske om, at der skal være plads til udvikling og fornyelse i landsbyerne i Sønderborg Kommune. Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udviklingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som forsøgsområde for reduktion af CO udledning. Der har været udtrykt bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder, med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret. I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i naturskønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt. Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil. De mange landsbylaug i Sønderborg Kommune har deltaget meget aktivt i denne del af debatten. Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes. Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i SAVE-registreringen. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

19 Hvad ville Byrådet gerne diskutere? Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen? Landskabet er et åndehul naturligvis Byrådet mener, at Landskabet er et åndehul, og at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed til landskabet og passe på det, er vigtigt! Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning til Countdown 000 (artsbeskyttelse) beskrives. Har egnen plads til nyt liv Byrådet har stillet spørgsmålet: - Har egnen plads til nyt liv?, og forslag til nye arealudlæg til boliger, erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogasanlæg har været debatteret med borgerne. Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed. Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig kommune med Agenda -strategien, mens ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe grundlaget for en CO-neutral kommune. Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper) i Sønderborg Kommune. Flere indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen i Sønderborg Kommune skal følge med til turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter i kommunen, og hvilke principper der bør være bærende for udbygningen af stier i naturen. Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til placering af vindmøller i Sønderborg Kommune. Kommuneplanen giver mulighed for begge dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig: Klima og energi. Øvrige bemærkninger Ud over de hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde: Sønderborg Kommune modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg. Sønderborg Kommune modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning i Sønderborg Kommune. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene i Sønderborg Kommune. 8 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 009-0

20 . Serviceområder Godkendt politisk styring (GPS) Sønderborg Kommunes virksomhed er inddelt i politikområder. Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i Sønderborg Kommune. Du kan læse om budget, regnskab, mål og servicestrategi inden for hvert politikområde på Sønderborg Kommunes hjemmeside under politik og demokrati. GPS en er under løbende revision i takt med at lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer sig. Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring. GPS en og kommuneplanens hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de overordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling i Sønderborg Kommune. Dette kapitel giver en kort information om de områder i GPS en, som har betydning for planlægningen, men som ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retningslinje for planlægningen.. Demokrati. Erhverv og Turisme. Integration. Børn med særlige behov. Hjemmepleje og madtilbud. Personale 7. Natur og Miljø. Borgerservice 7. Voksne med særlige behov. Sygeplejen. Økonomi 8. Veje og Trafik. Sundhed og forebyggelse 8. Forsørgelse og beskæftigelse. Plejecentre og dagtilbud til ældre. Klima og Energi 9. Forsyning. Dagtilbud til børn og unge 9. Sygehus og genoptræning. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration. Bosætning og Byggeri 0. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter. Undervisning 0. Hjælpemidler. Kommunale ejendomme Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS) FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN