Sundheds-it-strategi

Transkript

1 Region Hovedstaden Koncern IT Sundheds-it-strategi Koncern IT Region Hovedstaden

2 Indholdsfortegnelse 1 Resume Afgrænsning af it-strategien Visioner og rammer Forretningsmæssige visioner og mål Hovedprincipper for it strategien Sikker og effektiv drift En funktion et system Genbrug og standardsystemer ved tilvejebringelsen af systemer Gode rammer for informationssikkerhed National arkitektur og standardisering samtidig med ejerskab til egne data Kvalitetssikring og standardisering af it-systemernes terminologi og klassifikationer Flerleverandørstrategi Sundheds it-strategi Indsatsområder Konsolidering af de store it-systemer og af it-driftsmiljøet Konkrete aktiviteter i de kommende år Fælles elektronisk patientjournal baseret på eksisterende standardsystemer Konkrete aktiviteter i de kommende år Fælles portal som samordner adgangen til informationer fra de store itsystemer Konkrete aktiviteter i de kommende år Fælles systemer for kvalitetsdata Konkrete aktiviteter i de kommende år Fælles samordnet rapporteringssystemer Konkrete aktiviteter i de kommende år Udbygning af kommunikationen med borgeren og på tværs af sektorer Borger-patient Præhospital/akut Kommunikation på tværs af sektorer Konkrete aktiviteter i de kommende år Øget anvendelse af telemedicin og bedre mobilitet for it-brugeren Konkrete aktiviteter i de kommende år It-arkitektur og serviceorientering Konkrete aktiviteter i de kommende år Handlingsplan Aktiviteter for indsatsområderne Konsolidering af de store it-systemer og af it-driftsmiljøet Fælles elektronisk patientjournal funktionalitet Fælles portal Fælles systemer for kvalitetsdata Fælles samordnet rapporteringssystem Udbygning af kommunikationen med borgeren og på tværs af sektorer Øget anvendelse af telemedicin og bedre mobilitet for brugeren Samlet økonomi for 2008 handlingsplanen

3 Resume Forretningsmæssige visioner og mål Region Hovedstadens sundheds-it-strategi tager udgangspunkt i de forretningsmæssige visioner, mål og strategier, der er formuleret i Regionsrådet og i regionens direktion og virksomheder. Sundheds-itstrategien beskriver, i hvilket omfang og hvordan it kan understøtte virkeliggørelsen og opnåelsen af en række af disse visioner og mål. Sundheds-it-strategien for Region Hovedstaden er udarbejdet i en situation, hvor der fra Indenrigsog Sundhedsministeriet og Danske Regioners side er igangsat et nationalt arbejde, der skal fremme udviklingen af bedre sammenhængende it-systemer inden for sundhedsvæsenet i Danmark. Strategien er således udtryk for de nødvendige strategiovervejelser i en fusionsperiode og i en brydningstid med nye nationale initiativer, og må dermed forventes alene at kunne danne grundlag for de helt nødvendige beslutninger, der skal træffes for den næste to-årige periode. Det betyder også, at der allerede i slutningen af 2008 bør ske en videreudvikling af strategien. Sundheds-it-strategien er centreret omkring it-understøttelse indenfor fire hovedområder: Kvalitet i behandlingen Effektive og rationelle arbejdsgange Sammenhængende patientforløb Dialog mellem sundhedspersonale og patient Sundheds-it-strategien beskæftiger sig således med it-løsninger til at understøtte primært kliniske arbejdsgange på hospitaler, samt at gøre data i regionens systemer anvendelige for andre parter som borger, praksissektor, kommuner og andre hospitaler. Den kommende nationale it-strategi for sundhedsvæsenet forventes vedtaget i efteråret 2007, og vil sætte nogle rammer for, og give nye muligheder på sidstnævnte område. Region Hovedstaden vil gennemføre et særligt strategiarbejde med fokus på it-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde så snart den nationale it-strategi er vedtaget. Dette strategiarbejde vil også omfatte strategisk brug af regionens internetsider og Sundhed.dk som kommunikationsplatforme. Ud over Hovedstadsregionens visioner og mål bygger sundheds-it-strategien også på en række hovedprincipper for brugen af it i regionen. Sundheds-it-strategien er struktureret i følgende syv indsatsområder: Konsolidering af de store it-systemer og af it-driftsmiljøet Et af hovedprincipperne for it-anvendelsen i regionen fremover er at samle forskellige it-systemers ens funktionalitet i et system. Dette sker for at sikre øget nytteværdi af it for brugerne, større driftsstabilitet og økonomiske gevinster, samt for at begrænse risiko for fejl. Strategien angiver, hvilke større it-systemer det er besluttet at konsolidere inden for de kommende år. Hvilke it-systemer, der konsolideres, er baseret på en nøje afvejning af mulige gevinster målt op imod den nødvendige ressourcemæssige indsats. Herudover fastslås behovet for at samle it-driften på færre enheder. Fælles elektronisk patientjournal baseret på eksisterende standardsystemer 3

4 Den største opgave i de kommende år inden for dette indsatsområde bliver at indføre it-systemer, der sikrer klinikerne elektronisk adgang til journalnotater og parakliniske svar på tværs af regionens hospitalsafdelinger, praksissektor og kommuner. Hertil kommer indførelse af digital diktering til at lette registrering af journalnotater. Denne prioritering afspejler et basalt behov i den kliniske hverdag for at gøre journaldata samtidigt tilgængelig for flere klinikere fra forskellige faggrupper, specialer og fysiske placeringer. Fælles portal som samordner adgangen til informationer fra de store it-systemer Der er i dag et stort og påtrængende behov i klinikken for at give brugerne en hurtigere og mere effektiv adgang til patientdata. Ud fra en prioritering af informationsbehovene vil portalen i første omgang stille parakliniske svar til rådighed for herefter at indarbejde de mest anvendte kliniske systemer. Såvel de parakliniske svar som de kliniske systemers patientvalg vil foregå i en kontekst, hvor det altid er den samme patients data, der vises på tværs af it-systemerne. Fælles systemer for kvalitetsdata Der er et stadigt stigende fokus på at styrke patientsikkerheden og højne kvaliteten i behandlingen to områder som it bredt kan understøtte. Det er dog i dag ressourcekrævende at indsamle og indtaste de kvalitetsdata, der ligger til grund for at monitorere og udvikle øget patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Strategien angiver, hvor indsatsen bør koncentreres i de kommende år, nemlig ved primært at anvende it til at reducere mængden af dobbeltregistrering af kvalitetsdata. Fælles samordnet rapporteringssystemer En hensigtsmæssig anvendelse af it-systemer beror i høj grad på den enkelte brugers oplevelse af, at de udførte registreringer kan anvendes fornuftigt og med en klar nytteværdi i dagligdagen. Inden for dette indsatsområde angiver strategien derfor, at muligheder for at udtrække og sammenstille data til forskellige formål skal styrkes. Udbygning af kommunikationen med borgeren og på tværs af sektorer I de kommende år vil der komme øget fokus på den aktive patient i form af mere udbredt anvendelse af selvmonitorering i eget hjem, øgede forventninger om adgang til information og aktiv medvirken i patientforløbene, samt indsamling af data hertil. Strategien peger på områder, hvor it kan understøtte dette fokus, bl.a. i form af øget brug af internettet i kommunikationen med borgeren. For at styrke og udvide den tværsektorielle kommunikation vil regionen i de kommende år satse endnu mere på at anvende af Medcom-meddelelser og sundhed.dk. Øget anvendelse af telemedicin og bedre mobilitet for brugeren Med gennemførelsen af den nye hospitalsplan i regionen, den fortsatte medicinske specialisering og de kommende års vanskelige personalerekrutteringssituation vil der blive et betydeligt behov for at udbygge telemedicinske løsninger. Der er allerede flere tiltag i gang på området, og strategien understreger behovet for at opsamle resultaterne af disse tiltag og generelt øge anvendelsen af telemedicin i mange sammenhænge. 4

5 Handlingsplan 2008 Strategien munder ud i en handlingsplan for 2008, hvor de prioriterede aktiviteter resummeres og der tilknyttes økonomiske estimater til grupperne af aktiviteter. Til handlingsplanens gennemførelse i 2008 afsættes der samlet 191 mio. kr. Hertil kommer et ressourcetræk på regionens virksomheder, der er skønnet i handlingsplanen. 5

6 Afgrænsning af it-strategien Sundheds-it-strategien er et af flere elementer i en samlet it-strategi for Region Hovedstaden. Sundheds-it-strategien beskæftiger sig således med it-systemer til at understøtte primært kliniske arbejdsgange på hospitaler, samt at gøre data i regionens systemer anvendelige for andre parter som borgere, kommuner og andre hospitaler. Sundheds-it dækker dermed over seks hovedområder, nemlig Elektronisk Patientjournal (EPJ), Kliniske støttesystemer, Klinisk kvalitet og forskning, Nationale registre mv samt tværsektoriel kommunikation, herunder med primærsektoren. Sundheds-it defineres i denne sammenhæng som al patientorienteret it. Det betyder, at følgende områder fx ikke er omfattet: HR-området, lønsystemer, vagtplanlægning, dokumentstyring, diverse officesystemer etc. Disse områder hører under området Administration. Omvendt omfatter sundhedsit fx systemer til booking, afregning, bestilling/svar etc. EPJ står centralt i sundheds-it, men omfattter også andre funktionalitetsområder, fx ledelsesinformation, dele af patientadministration, parakliniske områder og afregning. Det medikotekniske område medtages i det omfang, der er store og vigtige berøringsflader til sundhedsit-området. 6

7 Sundheds-it-strategien omfatter organisatorisk Region Hovedstadens: Hospitaler Psykiatriske centre Kommunikation mellem borgere, hospitaler, praksissektor, kommuner og apoteker Kommunikation til andre regioner i Danmark Kommunikation til nationale løsninger i form af indberetningsregistre, portaler etc. Sundheds-it--strategien lægger op til et stort implementeringsprogram, som skal koordineres med de enkelte virksomheder, og som også skal koordineres i forhold til øvrige større initiativer som f.eks. hospitalsplanen og psykiatriplanen. 7

8 Visioner og rammer Forretningsmæssige visioner og mål Sundheds-it-strategien for Region Hovedstaden er udarbejdet i en situation, hvor der fra Indenrigsog Sundhedsministeriet og Danske Regioners side er igangsat et nationalt arbejde, der skal fremme udviklingen af bedre sammenhængende it-systemer inden for sundhedsvæsenet i Danmark. Strategien er således udtryk for de nødvendige strategiovervejelser i en fusionsperiode og i en brydningstid med nye nationale initiativer, og må dermed forventes alene at kunne danne grundlag for de helt nødvendige beslutninger, der skal træffes for den næste to-årige periode. Det betyder også, at der allerede i slutningen af 2008 bør ske en videreudvikling af strategien. Region Hovedstaden har udarbejdet flere forretningsmæssige strategier som fx, hospitals- og psykiatriplanerne, kvalitetsstrategien og erhvervsudviklingsstrategien. Hospitalsplanen for Region Hovedstaden fastslår nedenstående politiske hensigtserklæringer: Region Hovedstaden er med godt 1,6 mio. indbyggere landets største. Region Hovedstaden skal have landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt sygehusvæsen, der sammen med praksissektoren bl.a. arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Ønsket er at skabe et sammenhængende, velfungerende sundhedssystem, der virker for alle borgere, og som kan måle sig med det bedste i verden. Patienter og pårørende skal opleve, at de bliver velinformeret og medinddraget i alle beslutninger, der vedrører behandlingen, og der skal laves en brugerpolitik, der fastlægger retningslinier for kommunikation og medindflydelse 1. I Erhvervsudviklingsstrategien for Region Hovedstaden 2 beskrives visionen: Region Hovedstaden skal i 2015 være Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge. For at opnå at blive Nordeuropas mest attraktive metropol og tilbyde Danmarks bedste sundhedsvæsen, der kan måle sig med de bedste udenlandske, kan man udkrystallisere nogle mere konkrete mål, der kan inddeles i fire grupper, nemlig - kvalitet i behandlingen, - effektive og rationelle arbejdsgange, - sammenhængende patientforløb og dialog - og samarbejde mellem sundhedspersonale og borger. Sundheds-it-strategien tager udgangspunkt i de forretningsmæssige mål og opstiller på den baggrund de it-relaterede målsætninger, hvis realisering kan støtte regionen i at nå de forretningsmæssige mål. På den måde beskriver it-strategien, hvordan it kan hjælpe med at realisere regionens mål. 1 Hospitalsplanen for Region Hovedstaden, Hensigtserklæringerne, s. 1 2 Partnerskaber for viden, vækst og velfærd erhvervsudviklingsstrategi. Vækstforum for Region Hovedstaden, januar

9 De it-relaterede målsætninger skal betragtes som pejlemærker for i hvilken retning, regionen ønsker sin it-anvendelse skal udvikle sig. Hermed vil den fulde realisering af målsætningerne ikke nødvendigvis finde sted inden for de kommende år. Der er derfor lagt vægt på under hvert enkelt indsatsområde at beskrive, hvilke konkrete aktiviteter der forventes realiseret inden for få år, hvilke der er fravalgt, og hvilke der må forventes realiseret over en længere periode. 9

10 Kvalitet i behandlingen I Region Hovedstadens Kvalitetsstrategi hedder det: Det er målet, at Regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, som går på tværs af det somatiske og psykiatriske område. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Brugerne skal opleve en professionel indsats, og borgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet 3. Den danske kvalitetsmodel, der skal implementeres over de næste par år, indeholder 150 kvalitetsstandarder med 4-7 indikatorer, der skal måles på inden for et år. Det er kvalitetsindikatorer, der skal dokumenteres og indberettes. Hertil kommer, at de enkelte specialer kan have yderligere ønsker om opsamling af information, fx skal dokumentation af patientundervisning i forbindelse med forebyggelse og i relation til operation kunne dokumenteres. Region Hovedstaden deltager aktivt i arbejdet med det nationale indikatorprojekt og har forpligtet sig til at indberette de data, der besluttes at skulle indberettes på nationalt plan. Data til kvalitetsstyring er relevante i forhold til: - Patientsikkerhed - Den patient/brugeroplevede kvalitet - Den kliniske/faglige kvalitet i forhold til de enkelte sygdomme - Den organisatoriske kvalitet, fx ventetider og personalets kompetencer - Understøttelse af den strukturelle omlægning af specialer på hospitalerne Der er generelt en stor interesse for, at den kvalitet, der forsøges opnået, er evidensbaseret. Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for at it-understøtte patientforløbene bl.a. i forbindelse med planlægning og dokumentation, så data kan nyttiggøres og genbruges i forbindelse med kvalitet, forskning og overvågning samt monitorering af servicemål. I og med at flere it-systemer, herunder særligt parakliniske it-systemer, tages i anvendelse, vil man kunne forvente, at mængden af kvalitetsrelaterede data øges. Effektive og rationelle kliniske og administrative arbejdsgange I de Sundhedspolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden hedder det, at hospitalerne i Region Hovedstaden også (skal) være attraktive arbejdspladser og dermed medarbejdernes foretrukne valg. Hospitalerne i regionen skal derfor sikre uddannelse, udvikling og forskning af høj kvalitet. For at Region Hovedstaden kan tilbyde sine ansatte attraktive arbejdspladser skal det sundhedsfaglige og det administrative personale opleve, at deres arbejdsgange er effektive og rationelle. Hvad angår it, skal personalet endvidere opleve, at it understøtter og forbedrer sådanne arbejdsgange og ikke, at it dikterer uhensigtsmæssige arbejdsgange. En af de vigtigste faktorer til at effektivisere arbejdsgangene er hurtig adgang til relevante patientdata og administrative data. Det kan være data opsamlet på det sted, patienten aktuelt er i behandling eller data, der er opsamlet andetsteds, men som stadig er relevante for at give patienten en sikker og velkvalificeret behandling. Det kræver en bedre og hurtigere kommunikation mellem regionens behandlingssteder. 3 Kvalitetsstrategi i Region Hovedstaden , s.4 10

11 Sammenhængende patientforløb Den enkelte patient og det sundhedsfaglige personale skal opleve, at hele sygdomsforløbet hænger sammen, såvel inden for det enkelte hospital som på tværs af hospitaler og sektorer. Hospitalsplanen for Region Hovedstaden lægger op til et tæt samarbejde mellem hospitalsafdelinger på tværs af den geografiske placering af disse, idet områdehospitalerne og nærhospitalerne i deres planlægningsområde og på tværs af planlægningsområderne - skal kunne arbejde sammen om patienterne. Når patienterne behandles for samme sygdom flere fysiske steder skal det yderligere sikres, at der er fokus på patientsikkerhed. Patienterne må ikke opleve en dårlig sikkerhed som følge af, at behandlingen foregår på flere fysiske enheder, fx ved at vigtig information forsvinder ved skiftene mellem behandlingssteder Med dannelsen af de nye regioner er der flyttet opgaver fra hospitaler til kommuner. Dette har øget behovet for samarbejde på tværs af hospitaler, kommuner og praksis. Mange taler for udarbejdelse af fælles, tværsektorielle forløbsbeskrivelser med fælles behandlingsmål, kompetenceudvikling og klar arbejdsdeling. Man ved af erfaring, at kvalitetsbrist ofte sker i sektorovergange, hvor vigtig information går tabt eller hvor der opstår uacceptable ventetider eller utilsigtede hændelser. Visionen om det optimale tværsektorielle patientforløb er koncentreret omkring bl.a indlæggelses- og udskrivningsforløbet for psykiatriske, svage og ældre patienter og genoptræningsområdet, der skal itunderstøttes, så den nødvendige information kan tilgås elektronisk på tværs af hospitals-, praksis- og kommunegrænser. Dialog og samarbejde mellem sundhedspersonale og borger Et af målene i Region Hovedstaden er, at borgeren eller patienten vil få større medindflydelse på egen forebyggelse og behandling af sygdom. Patienter ønsker generelt at få et større ansvar og tage aktiv del i egen behandling. Øget medindflydelse kræver også øget viden om behandlingsmuligheder, medicinske som fysiske. Der skal derfor etableres bedre adgang til information for patienter og pårørende i forskellige fora, fx via hjemmesider, patientnetværk og chatrooms. Hertil kommer der stadig flere telemedicinske redskaber til selvmonitorering og diagnosticering, så patienter i større omfang kan overvåge og behandle sig selv fx i eget hjem. 11

12 Hovedprincipper for it strategien Der er syv hovedprincipper for brug af it i Region Hovedstaden. Sikker og effektiv drift En funktion et system Genbrug og standardsystemer ved tilvejebringelse af systemer Gode rammer for informationssikkerhed National arkitektur og standardisering samtidig med ejerskab til egne data Kvalitetssikring og standardisering af it-systemernes terminologi og klassifikationer Flerleverandørstrategi Sikker og effektiv drift Sikker og effektiv drift er en grundforudsætning og må være et væsentligt kriterium i prioriteringssituationer. Samordningen i en mere centralt styret drift skal realisere stordriftsfordele gennem konsolidering og samtidig skal der ske en kvalitetsmæssig forbedring af de driftsmæssige forhold. Der skal således tilvejebringes en konsolideret drift og infrastruktur, som sikrer, at drift af kliniske og administrative systemer sker på et grundlag, som løbende tilfredsstiller krav om høje oppetider, acceptable svartider, sikkerhed og struktureret drift og support på et økonomisk effektivt grundlag og med aftalte rammer for nødberedskab. En funktion et system Region Hovedstaden har et stort antal it-systemer, der løser samme opgave. Dette medfører unødvendigt høje udgifter til videreudvikling, support og uddannelse, og det gør det markant vanskeligere at skabe sammenhæng mellem systemerne. For at understøtte den organisering, der finder sted som følge af hospitalsplanen, er der et behov for at kunne understøtte specifik klinisk funktionalitet med fra et og samme system. Derfor skal der være vedholdende fokus på størst mulig konsolidering af it-systemerne i regionen. Opbygningen af den fremtidige systemledelsesorganisation skal medvirke hertil. Genbrug og standardsystemer ved tilvejebringelsen af systemer Genbrug før systemanskaffelse, systemanskaffelse før systemudvikling, systemudvikling af genbrugelig løsning. Til at sikre konsolidering af systemer i regionen, prioriteres genbrug af systemer før systemanskaffelse. Derefter ønskes mulighed for køb af et standardsystem frem for en (egen) nyudvikling af klinisk funktionalitet. Er det nødvendigt med en nyudvikling, skal det ske med genbrug for øje og med brug af serviceorienteret arkitektur og åbne standarder som rammebetingelser for udviklingen. Gode rammer for informationssikkerhed 12

13 Med øget digitalisering og it-understøttelse af arbejdsgange på tværs af enheder er der behov for at understøtte klinikerens arbejde via tilstrækkelige adgange til systemer og patientdata på en sikker og smidig måde. Systemer og tilgængelighed skal udformes, så de understøtter en god arbejdssituation for den enkelte medarbejder, og så fejl minimeres. Hermed øges tilsvarende kravene til informationssikkerheden mht. fortrolighed og høj tilgængelighed. National arkitektur og standardisering samtidig med ejerskab til egne data For at sikre størst mulig genbrug af data, bl.a. for at minimere dobbeltregistreringer, vil Region Hovedstaden søge at have fuldt ejerskab til data, hvilket kan være vanskeligt ved at anvende standardsystemer. Region Hovedstaden vil i det omfang, det er muligt, basere sine it-systemer på anerkendte og åbne standarder. Det vil i dette arbejde også være væsentligt for regionen at anvende og medvirke til at tilvejebringe standarder, herunder det værdifulde nationale standardiseringsarbejde som Medcom, Sundhed.dk, OIO og Sundhedsstyrelsen har udført. Tilsvarende vil regionen arbejde inden for de nationale arkitekturrammer, vi forventer, kommer som et led i det nationale EPJ-arbejde, eller i forbindelse med andre nationale initiativer Kvalitetssikring og standardisering af it-systemernes terminologi og klassifika-tioner Kvalitetssikring af sproganvendelse (terminologi) i brugergrænseflader og vejledninger, instrukser og politikker betyder bl.a. lavere brugertid og færre utilsigtede hændelser, og det er samtidig en forudsætning for at konsolidere systemer i brug. I anskaffelses- og udviklingsprojekter sikrer sproglig standardisering færre rettelser, lettere implementering og færre frustrationer hos brugerne. Der skal både regionalt og nationalt ske en indsats inden for terminologi og klassifikation. Regionalt skal der arbejdes for kvalitetssikring af klassifikation og terminologi i it-systemer, både i konsolidering af eksisterende systemer og ved implementering af nye. Regionen skal desuden øve indflydelse på og indgå i det nationale klassifikations- og terminologiarbejde. Flerleverandørstrategi Erfaringer med hospitalssystemer, hvor der har været ringe konkurrence på markedet blandt de større aktører, har vist, at disse systemer har været dyre at anskaffe og dyre at vedligeholde, og at udviklingsmulighederne har været begrænsede og tidsmæssigt krævende. Ved kun at benytte en enkelt leverandør har man begrænset adgang til nye innovative og teknologiske løsninger, der kan give forretningsmæssige og kliniske fordele. Der skal derfor tilstræbe at benytte flere leverandører af it-systemer, frem for at benytte en enkelt, der leverer størsteparten af it-funktionaliteten. 13

14 Sundhedsit-strategi Indsatsområder Omdrejningspunktet for de kommende års arbejde med it på sundhedsområdet vil være følgende indsatsområder: Konsolidering af de store it-systemer og af it-driftsmiljøet Fælles elektronisk patientjournal baseret på eksisterende standardsystemer Fælles portal som samordner adgangen til informationer fra de store it-systemer Fælles systemer for kvalitetsdata Fælles samordnet rapporteringssystemer Udbygning af kommunikationen med borgeren og på tværs af sektorer Øget anvendelse af telemedicin og bedre mobilitet for brugeren I beskrivelsen af hvert enkelt indsatsområde er der blevet lagt vægt på at vise, hvilke forretningsmæssige mål indsatsområderne hver især relaterer sig til. Konsolidering af de store it-systemer og af it-driftsmiljøet Forretningsmæssige mål: Øget patientsikkerhed i form af konsolideret datagrundlag Lettere adgang til tværgående data Lettere adgang til data via et antal reducerede og standardiserede grænseflader En reduktion i antallet af forskellige løsninger med samme funktionalitet En reduktion af udviklingsomkostningerne Øget it-driftsstabilitet samt styring af it-omkostningerne Der skal på kort sigt tilvejebringes et fælles konsolideringsgrundlag for såvel it-systemer som på det tekniske og organisatoriske område. Et princip for konsolidering de næste 2-3 år er at få nedbragt antallet af systemer og regionens mange it-driftssteder for at opnå, at effektiviteten er stigende i perioden. Effektivitet kan udtrykkes som: Bedre nytteværdi af it for brugeren Hensyn til hospitalsplanens gennemførelse Bedre fælles it-understøttelse Bedre økonomi, og mulighed for at styre udviklingen af it-omkostningerne Bedre driftsstabilitet Hurtigere driftsimplementeringer Der er registreret over 900 it-systemer og 10 it-driftscentre i regionens sundhedsvæsen, og det er derfor en meget omfattende opgave at konsolidere dem. Dermed er det også afgørende at få 14

15 prioriteret, hvor der opnås de største gevinster i forhold til ressourceanvendelsen og dermed i hvilken takt konsolideringen skal foregå. Der vil således ske en konsolidering ud fra en klar prioritering af, hvor man kan høste de største gevinster. Til støtte herfor vil der blive udarbejdet principper og strategi for, hvilke systemer der bør tages i betragtning, hvordan disse systemer skal konsolideres, og hvilke systemer der skal eksistere parallelt. Hermed skal der også skabes et grundlag for, at små detailsystemer, hvor der ikke kan høstes en effektivitetsforbedring ved konsolidering, kan køre videre og ikke prioriteres ind i en konsolidering. Ved konsolidering af systemer bliver mange brugere afhængige af det konsoliderede system. Det er derfor kritisk, at konsolideringerne planlægges godt og testes grundigt inden gennemførelse. Konkrete aktiviteter i de kommende år På kort sigt skal følgende it-systemer konsolideres: Patientadministrative systemer (PAS) Elektronisk Patientmedicinering (EPM) Laboratoriesystemer det klinisk kemiske område Røntgen (RIS og PACS) Patologi Derudover skal der ske en nedbringelse af antallet af it-driftssteder. På lidt længere sigt bliver systemerne på mikrobiologi-, anæstesi- og intensivområdet konsolideret. Konsolideringsprincippet - at der skal vælges ét system, som der aktivt konsolideres imod skal være ledende således, at der ikke er parallel klinisk funktionalitet i drift. Det vil være den nye systemledelsesorganisation 4, som skal bidrage med input til de konkrete anbefalinger, af hvilke systemløsninger der bør være de foretrukne. Det vil være Koncern IT, der har ansvaret for at gennemføre konsolideringen af it-driftsmiljøerne i den takt, det kan lade sig gøre rationelt. Den teknisk set allerstørste konsolideringsopgave ligger i at skabe en fælles patientadministrativ platform. I dag anvender regionen systemer fra samme leverandør, men i 3 forskellige versioner og i 6 adskilte systemer. Dette betyder, at selv basale patientdata ikke kan anvendes på tværs af regionen uden dobbeltregistrering. Der skal således ske en konsolidering af regionens tre PAS-versioner som en forudsætning for, at der kan gennemføres en udrulning af den fælles og integrerede anvendelse af Opus Arbejdsplads med tilhørende simpel notatfunktionalitet mv. 4 Se venligst bilag 1, afsnit

16 Fælles elektronisk patientjournal baseret på eksisterende standardsystemer Den overordnede målsætning på området for elektronisk patientjournal (EPJ) er: En fælles og flerfaglig journal Procesunderstøttelse af de kliniske arbejdsgange Gradvis anvendelse af strukturerede data, hvor det viser sig hensigtsmæssigt i praksis Anvendelse af standardplaner med sundhedsfagligt indhold Indførelse af EPJ-løsninger 5 spiller en central rolle for at opnå de it-strategiske målsætninger i Region Hovedstaden. Dette skyldes bl.a., at sundhedssektoren er karakteriseret ved at være meget videnstung og præget af deling af informationer om patienter. Planer for udredning, behandling og pleje mv. dannes og benyttes af et stort antal personer med forskellig faglig viden og ekspertise, der alle er på forskellige lokaliteter. Der sker hyppigt ændringer eller tilføjelser i informationerne, og adgang til valid og dækkende information om en given patient er afgørende for, at der kan træffes sikre og rationelle beslutninger vedr. patientens videre forløb. Strategetien må på sigt være at tilvejebringe en samlet, generisk EPJ-løsning med brug af fælles sundhedsfaglige standardplaner, og som kan tilpasses organisatoriske enheder, lægelige specialer og flere faggrupper. Dette skal indfri de forretningsmæssige målsætninger om patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen, effektive og rationelle arbejdsgange på hospitalerne samt sammenhængende patientforløb. Det er således målsætningen, at regionens hospitaler betjener sig af en og samme EPJ-løsning med adgang til samtlige journaldata inden for regionen. De overordnede forretningsmæssige målsætninger understøttes gennem: Tilgængelighed af journaloplysninger nødvendig information om en patient skal være tilgængelig på rette tid og rette sted. Effektiv og rationel drift journaliseringsarbejdsgange skal effektiviseres bl.a. gennem gode planlægningsværktøjer. Personalets mobilitet skal øges inden for regionen gennem en samlet regional EPJ-løsning skal det gøres lettere for personalet at arbejde på flere geografiske lokationer eller at skifte lokation. På kort sigt vil Region Hovedstaden nærme sig de overordnede mål ved at udbrede it-systemer til understøttelse af notatfunktionalitet (Opus-notat) på regionens hospitaler suppleret med overførsel af data til den landsdækkende e-journal og generel adgang til sundhed.dk. En hurtig overgang til en simpel løsning med at føre journaldata fra papir til elektronisk form øger umiddelbart tilgængeligheden af data og vil medføre forbedrede muligheder for sammenhængende patientforløb mellem forskellige lokaliteter, øget patientsikkerhed og sundhedsfaglig kvalitet samt rationalisering af arbejdsgange. Ved at indføre sådanne løsninger på samtlige hospitaler øges personalets mobilitet på tværs af organisatoriske og fysiske enheder og medvirker til at igangsætte de it-mæssige muligheder for at ændre arbejdsgange. Behovet for mobilitet på tværs af geografiske enheder vil blive øget i de kommende år i takt med hospitalsplanens gennemførelse. En lang række faggrupper arbejder allerede i dag i det daglige på tværs af organisatoriske og fysiske enheder, fx terapeuter og tilsyngående læger, og det er af afgørende vigtighed at understøtte og forbedre mulighederne for det. Dette kræver først og fremmest: Fælles adgang til journaldata Ensartet brugergrænseflade og funktionalitet på tværs af organisatoriske enheder 5 Ved EPJ-løsning forstås i bred forstand et eller flere it-systemer, der understøtter journaliseringsarbejdsgange 16

17 Strategien om en EPJ-løsning på tværs af lægefaglige specialer udfordrer særligt de såkaldt specialespecifikke journalsystemer, som er i drift visse steder på regionens hospitaler. Indtil en mere langsigtet EPJ-løsning er tilvejebragt, skal de specialespecifikke journalsystemer understøttes, men nyanskaffelser er som udgangspunkt ikke en del af strategien. Der kan imidlertid være tilfælde fx grundet tætte koblinger mellem EPJ-system og medikoteknisk udstyr hvor det i de kommende år vil være nødvendigt og rationelt at anskaffe dem, og der må i konkrete tilfælde foretages en vurdering baseret på en udarbejdet business case. Region Hovedstaden skal på sigt have en flerfaglig EPJ-løsning, som giver mulighed for dels monoog flerfaglig inddatering og dels mono- og flerfaglig præsentation af journaldata efter behov, så både det flerfaglige samarbejde omkring patienten og den monofaglige kvalitet og arbejdsgang understøttes bedst muligt. Dette kræver mulighed for forskellige syn på journalen, fx kronologisk, kildeorienteret eller problemorienteret. De centrale funktionsområder i en EPJ-løsning beskrives normalt som: Notat (dokumentation, planlægning, journallæsning og datapræsentation i øvrigt) SFI-afvikling (resultatskabeloner, procesunderstøttelse, beslutningsstøtte mv) Medicinering Rekvisition Booking Resultater fra eksterne systemer (fx parakliniske) Patientadministration (PAS) Nogle af ovenstående elementer er nærmere beskrevet i bilag 2, mens andre beskrives efterfølgende i andre afsnit. Konkrete aktiviteter i de kommende år Regionen er i gang med at udbrede simpel notatfunktionalitet kombineret med digital diktering til alle regionens hospitaler. Denne løsning vil understøtte nogle akutte behov, bl.a. automatisk og tidstro elektronisk forsendelse af ambulante notater og adviser. Suppleret med adgang til de nationale systemer sundhed.dk og e-journal vil denne journalløsning først og fremmest øge tilgængeligheden til journal- og parakliniske data, men løsningen vil også generelt være en god organisatorisk start på den omfattende overgang fra papir til elektronisk form. Derved tager vi de første skridt til en fælles, flerfaglig journal. Det er hensigten at anvende dele af SFI-materialet i notatløsningen til fx afkrydsningsskemaer mv, og det vil således være muligt gradvist at øge anvendelsen af struktureret datafangst i notatløsningen, hvor klinikerne anser dette for en fordel. Det vil, hvis det er teknisk muligt, blive forsøgt at anvende dele af den danske sundhedsterminologi i notatløsningen på lidt længere sigt. 17

18 Set i sammenhæng med indførelsen af portalløsningen (omtales senere) vil dele af den ønskede procesunderstøttelse kunne tilvejebringes på lidt længere sigt. Det er dog samtidig klart, at regionen ikke inden for de kommende år kan opnå fuld procesunderstøttelse i form af avanceret beslutnings-, planlægnings- og dokumentationsstøtte. Dertil kræves en mere avanceret it-løsning end den, det vil være realistisk at udbrede inden for de næste 2-3 år. På medicinområdet skal regionens nuværende to versioner af elektronisk patientmedicineringssystemer i de kommende år konsolideres til en version. Denne version vil indeholde forbedret funktionalitet på en række områder i forhold til den første version. Regionen er endvidere i gang med at overføre medicineringsdata til PEM og deltager i pilotprojektet om dannelse af et fælles medicingrundlag. Endelig skal der etableres en løsning, hvor medicineringsdata automatisk overføres til de epikriser, der sendes fra hospitalerne til praksis- og primærsektor. På bookingområdet er regionen i gang med at udrulle operationsbooking og planlægning (Orbit) til samtlige operationsafdelinger på regionens hospitaler. Borgernes og praksissektorens behov for dataadgang vil i stort omfang kunne løses gennem adgang til de nationale systemer e-journal og Landspatientregistret (LPR) under forudsætning af at der sker en øget informationsoverførsel fra udbyggede systemer i regionen. Det er ikke realistisk, at der kan opnås en journalløsning inden for de næste 2-3 år, der kan opfylde ønskerne om adskillelse af datafangst og datapræsentation, hvorved data kan registreres i en struktur, men præsenteres i andre, forskellige strukturer. Derfor vil avanceret søgning og filtrering af data ikke være realistisk. Derudover vurderes, at den tekniske og praktiske modenhed ved talegenkendelse, automatisk indeksering og avanceret mobil datafangst er så lav, at disse løsninger ikke kan tages i bredere anvendelse inden for de kommende år. Det er klart, at regionen må deltage i forskellige afprøvninger om bl.a. automatisk indeksering og om, hvilke journaldata det er hensigtsmæssigt at registrere i struktureret form, samt hvilket detaljeringsniveau det bør foretages på. Sådanne afprøvninger bør omfatte såvel strukturerede modeller af data (fx arketyper) som klassifikation (Sundterm). Regionen vil også deltage i den forventede nationale indarbejdelse af medicinerings-aktiviteter i SFIstandardplaner. 18

19 Fælles portal som samordner adgangen til informationer fra de store it-systemer Forretningsmæssige mål: Hurtigere overblik over patientens sygdomsforløb ved at præsentere data samlet uanset datakilde. Herunder en samlet præsentation af svar fra samtlige tværgående afdelinger. Tidsbesparelser i forbindelse med opfølgning på rekvisitioner og ordinationer ved at klinikeren fx adviseres, når et svar er kommet. Tidsbesparelser ved et log-in til flere it-systemer. Det kliniske arbejde er præget af et stort behov for information og it-funktionalitet til at støtte behandling og pleje. Adgangen til information og it-funktionalitet er i dag spredt ud på en lang række informationskilder og systemer med forskellige adgangskoder. En adgang til informationer og itfunktionalitet i en samlet ramme vil give mulighed for at effektivisere arbejdsgange og begrænse risiko for fejl. Konkrete aktiviteter i de kommende år I EPJ-handlingsplan 2007 er planlagt en tilvejebringelse af portal funktionalitet. I første omgang integreres et antal kliniske svar (bl.a. patologi, mikrobiologi og røntgenbilleder med beskrivelse) i to portaler. Den ene portal er Opus-portal, der er tæt knyttet til GS!Åben. Den anden portal, Region Hovedstadens kliniske it-portal (Portalen), er den strategiske ramme for et samlet sted, hvor alle brugere i regionen efterhånden kan logge sig ind, og få adgang til en over tid trinvis stigende itunderstøttelse af det kliniske arbejde. Opus-portal forventes at blive afløst af Portalen. Portalen vil blive taget i brug i løbet af 2007, og vil herefter løbende få tilført funktionalitet. Portalen er afhængig af en række it-infrastrukturer, der vil gøre det muligt at give klinikere enkel adgang via et login/adgangskode. Hermed vil de få adgang til de svar og systemer, der lægges ind i Portalen, uden at der skal logges ind flere gange. Portalen tilbyder kontekststyring. Det betyder, at Portalen holder fast i hvilken patient der er valgt, uanset hvilket paraklinisk svar man ser på, eller hvilket system man benytter i Portalen. Kontekststyringen skal også gøre det muligt at vise, hvilke patienter den enkelte kliniker sidst har haft fremme i Portalen. Portalen har også potentiale til at være ramme for sammenhængende procesunderstøttelse i form af it-understøttelse af standardplaner, planlægning af forløb m.m. Dette fokusområde er dog helt afhængigt af planerne for indførelse af et EPJ-system, der evt. selv vil have sådan funktionalitet. Indførelsen af et sådant system vil som tidligere sagt ikke ske inden for de kommende år. I første omgang er der fokus på at integrere parakliniske svar i Portalen. Ud over patologi, mikrobiologi og røntgenbilleder/-beskrivelser vil der komme adgang til EKG-data, Blodinfo, Vævstype mm. Der vil også blive arbejdet med visning af information om status på bestilling af ydelser. 19

20 En lang række eksisterende og kommende it-systemer er kandidater til at blive indlejret i Portalen. De første kandidater er EPM og Labka II (regionens laboratoriesystem). Rækkefølgen af systemer, der bliver indlejret i Portalen på lidt længere sigt, er bl.a. afhængig af konsolideringsgrad af de pågældende systemer. På længere sigt vil Portalen kunne anvendes til egentlig procesunderstøttelse, medmindre dette tilvejebringes gennem en EPJ-løsning. Ved samling af informationer og funktionalitet i Portalen vil der opstå snitflader til regionens intranet løsning, hvor f.eks. fælles systemer til kvalitetsdata, der også er kandidater til at indgå i Portalen, i dag tilgås. Snitflader mellem Portalen og intranet løsningen skal afklares, så information og funktionalitet stilles til rådighed i forhold til en for brugerne hensigtsmæssig måde. 20