Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1

Transkript

1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR EFTERRETNINGSTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren.

2 Indhold 1. INDLEDNING TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE TJENESTEGRENSMODUELTS OMFANG OG STRUKTUR EKSAMEN... 4 Bilag 1, Hærmodulet... 5 Bilag 2, Grundlæggende Efterretningsmodul... 6 Bilag 3, Efterretningsstudier... 8 Bilag 4, Grundlæggende analyseværktøjer og IT-værktøjer Bilag 5, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance (STAR) Bilag 6, Intelligence Preparation of the Environment (IPOE) Bilag 7, Electronic Warfare (EW) Bilag 8, Civilian and Military Cooperation (CIMIC) Bilag 9, Information Operation and Psychological Warfare Bilag 10, Praktisk Efterretningstjeneste

3 1. INDLEDNING Hærens Tjenestegrensmodul for Efterretningstropperne indgår som et element i Officersuddannelsen for Hæren. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder bl.a. eksamensregler mm. er defineret og beskrevet i rammestudieordningen, Officersuddannelsen for Hæren. Tjenestegrensmodulet for efterretningstropperne kan kun tages af studerende, der er optaget på Officersuddannelsen for Hæren. Efterretningstropperne er garnisoneret i Varde, der tillige huser Hærens Sergentskole. Hærens Efterretningscenter har ansvaret for efterretningstroppernes våbenkursus. 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL Tjenestegrensmodulet i efterretningstropperne skal tjene til, at den studerende lærer at føre og lede en deling i rammerne af efterretningstroppernes offensive og defensive operationer. Desuden skal den studerende lære at virke som faglærer i efterretningstroppernes funktions- og enhedsuddannelser ved egen enhed. 3. TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE De studerende skal: Viden Have viden om alle kapaciteter og kulturen ved efterretningstropperne og herved opnå en helhedsforståelse af alle våbenarter og tjenesteområder ved efterretningstropperne. Færdigheder Kunne fremstå som fører og leder gennem sit eget personlige eksempel. Selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang. Kunne håndtere komplekse situationer og opgaver med sin enhed. Tage medansvar for uddannelsen ved sin enhed. Kompetencer Selvstændigt kunne varetage delingsførerfunktioner ved efterretningstropperne inden for det fulde opgavespektrum i dagslys, mørke og varieret terræn. Kunne udvikle egen praksis som officer ved efterretningstropperne. 4. TJENESTEGRENSMODUELTS OMFANG OG STRUKTUR Efterretningstroppernes tjenestegrensmodul består af ti moduler som alle studerende gennemfører: Hærmodulet 1 uge Værnsfælles grunduddannelse i efterretningstjeneste 1 uge Efterretningsstudier modulet 4 uger 3

4 Analysemetoder og IT værktøjer modulet Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance (STAR) modulet Intelligence Preparation of the Environment (IPEO) modulet Elektronisk krigsførelse (EW) modulet Civilt militært samarbejde (CIMIC) modulet Informations- og psykologiske operationer (IO + PSYOPS) modulet Praktisk efterretningstjeneste modulet Hertil ferie 2 uger 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 2 uger 2 uger Organiseringen af modulerne er vist på nedenstående illustration: 1 uge 1 uge 4 uger 2 uger 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 1 uge 2 uger 2 uger HÆR- MODUL VF E E-TJ A+IT STAR IPOE EW CIMIC IO P E-TJ FERIE En uddybning af de enkelte moduler findes i de tilhørende bilag. 5. EKSAMEN Der gennemføres ikke eksamen, men undervejs på modulet er der en række prøver. Hver enkelt studerendes engagement, vilje og evne til at tilegne sig modulets hovedemner vurderes gennem løbende forløbskontrol. 4

5 BILAG 1, HÆRMODULET Varighed: 1 uge Modulbeskrivelsen for hærmodulet er i studieordningen for elementet Hærens Funktionsuddannelse. 5

6 BILAG 2, GRUNDLÆGGENDE EFTERRETNINGSMODUL Varighed: 1 uge. FORMÅL At den studerende får en grundlæggende indføring i efterretningstjeneste. LÆRINGSMÅL Den studerende skal: Viden Have forståelse for national efterretningsstruktur. Have forståelse for NATO s efterretningsstruktur. Have viden om de af det danske forsvar anvendte indhentningsmidler. Have forståelse for Inteligence Preperation of the Enviorment (IPOE) metodikken. Have forståelse for procedurer vedr. Information Management. Kunne definere fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige danske midler til indhentning. Færdigheder Kunne anvende relevante søgeværktøjer på internettet. Kunne anvende relevante søgeværktøjer på Forsvaret netværk, herunder hemmeligt klassificeret materiale. Kunne identificere og vurdere problemstillinger ved anvendelse af Open Source. Selvstændigt kunne anvende Open Source, herunder internettet, som søgeredskab og herunder kunne begrunde valg af søgemetode. Selvstændigt kunne identificere og vurderer problemstillinger vedrørende sikkerhed i forbindelse med anvendelse af klassificerede netværk. Selvstændigt kunne formidle resultaterne af søgninger på Open Source og Forsvarets netværk, herunder hemmeligt klassificeret materiale, mundtligt. Selvstændigt kunne udlede relevante dele af udleverede tekster og egen fundet kildemateriale, Kompetencer Kunne indgå i tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar for de udledte efterretninger. INDHOLD Kommunikation: Skriveteknik, herunder opbygning af logiske, systematiske og velargumenterede tekster og skrive stil. Præsentationer i forum, Videnskabsteori: Indsamling af data, udarbejdelse af skriftlige opgaver, Materiel og grundlæggende færdigheder: Søgning i Open Source (primært internettet), søgning på Forsvaret netværk, herunder hemmeligt klassificeret materiale. 6

7 UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. Der gennemføres ikke eksamen. ØVRIGT. Modulet er værnsfælles og er således åbent for eksterne deltagere. 7

8 BILAG 3, EFTERRETNINGSSTUDIER Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende får en indføring i anvendelse af analyser og således kan forrette tjeneste ved i alle enhedstyper ved Hærens Efterretningscenter. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om analytisk integritet og etik. Have forståelse for procedurer for kildeevaluering og kildekritik. Kunne definere fordele og ulemper ved valg af forskellige analysemetoder, herunder opstilling af hypoteser. Færdigheder Kunne vurdere udleveret kildemateriale og vælge relevante analyseværktøjer med henblik på søgning på såvel internettet som i Forsvaret netværk, herunder i hemmeligt klassificeret materiale. Kunne identificere og vurdere problemstillinger ved anvendelse af Open Source. Kunne formidle efterretninger skriftligt under anvendes af korrekt skrivestil og tekstopbygning. Selvstændigt kunne udlede relevante efterretninger af udleverede tekster og egen fundet kildemateriale. Kompetencer Kunne indgå i tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar for de udledte efterretninger. INDHOLD. Kommunikation: Skriveteknik, herunder opbygning af logiske, systematiske og velargumenterede tekster og skrivestil. Præsentationer i forum. Videnskabsteori: Kildeevaluering og kildekritik, den videnskabelige metode, opstilling af hypoteser, indsamling af data, udarbejdelse af skriftlige opgaver. Materiel og grundlæggende færdigheder: Søgning i Open Source (primært internet), søgning i Forsvarets netværk, herunder hemmeligt klassificeret materiale. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. 8

9 Der gennemføres ikke eksamen. 9

10 BILAG 4, GRUNDLÆGGENDE ANALYSEVÆRKTØJER OG IT-VÆRKTØJER Varighed: 2 uger. FORMÅL. At den studerende får en indføring i anvendelse af basale analyseværktøjer og en basal forståelse af Forsvarets særlige IT værktøjer til efterretningsopgaver. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne redegøre for de forskellige basale analyseværktøjer. Kunne definerer fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige analyseværktøjer. Kunne sammenligne analyseværktøjer og vælge de mest relevante til opgaveløsningen. Med egne ord kunne forklare opbygning og anvendelse af en IT database. Definere fordele og ulemper ved anvendelse af IT værktøjer til efterretningsopgaver. Med egne ord kunne forklare anvendelsesmulighederne af Hærens kommunikations- og informationssystemer. Færdigheder Kunne anvende basale analyseværktøjer. Kunne vurderer og begrunde valg af analyseværktøjer i relation til efterretningsopgaven. Kunne formidle analyseresultater kort, klart og entydigt. Kunne anvende Forsvarets særlige IT værktøjer til efterretningsopgaver. Selvstændigt kunne udvælge relevante analyseværktøjer og gennemføre analyser bl.a. via integration af Forsvarets særlige IT værktøjer til efterretningsopgaver. Selvstændigt kunne præsentere analyseresultater, både skriftligt og mundtligt, i tilknytning til efterretningsopgaver. INDHOLD. Kommunikation: Præsentationer i forum. Videnskabsteori: Valg af analyseværktøj. Anvendelse af basale analyseværktøjer. Føringsstøtteteknisk: Forsvarets særlige IT værktøjer til efterretningsopgaver. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. Der gennemføres ikke eksamen. 10

11 BILAG 5, SURVEILLANCE, TARGET ACQUISITION AND RECONNAISSANCE (STAR) Varighed: 1 uge. FORMÅL. At den studerende får en basal forståelse for indsættelsen af danske indhentningsmidler, herunder deres begrænsninger og styrker. Således opnår den studerende en basal forståelse for Collection Co-ordination and Intelligence Requirements Management (CCIRM) processen. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne redegøre for Field Human Teams (FHT) arbejdsmetoder og indsættelsesforhold. Kunne redegøre for Unarmed Ariels Systems (UAS) arbejdsmetoder og indsættelsesforhold. Med egne ord kunne forklare CCIRM processen. Færdigheder Kunne samordne efterretningstjenesten med rådige indhentningsmidler. Kunne anvise indhentningsopgaver for FHT og UAS. Kunne føre FHT og UAS i overensstemmelse med den aktuelle Situational Awareness (SA) og den aktuelle viden om Pattern of Life (POL). Kunne anvende FHT og UAS til detektering, identifikation og stedbestemmelse af et mål og eventuel efterfølgende til Battle Damage Assessment (BDA). Kunne anvende indhentede informationer og lade dem indgå i bearbejdningen af efterretninger. Kompetencer Selvstændigt kunne samordne indhentningsmidler med efterretningstjenesten. Selvstændigt kunne håndtere flere indhentningsmidler samtidig og derved søge oplysninger om indsættelsesområder og aktører samt kunne erkende, udpege og give oplysninger om specifikke mål. Selvstændigt kunne anvende efterretninger og derigennem bidrage til forståelsen af operationsmiljøet. INDHOLD. Kommunikation: Præsentationer i forum. Videnskabsteori: Valg af analyseværktøj. Anvendelse af basale analyseværktøjer. Taktik og føringsstøttetjeneste: Introduktion til FHT. Introduktion til UAS. Introduktion til CCIRM processen. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER 11

12 Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. Der gennemføres ikke eksamen. 12

13 BILAG 6, INTELLIGENCE PREPARATION OF THE ENVIRONMENT (IPOE) Varighed: 1 uge. FORMÅL. At den studerende får forståelse for anvendelse af IPOE processen. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om teorier, metoder og begreber om IPOE processen (trin 1 3). Have viden om grundlæggende overvejelsesmetodikker i forbindelse med IPOE processen. Med egne ord kunne redegøre for bataljonskampgruppens karakteristika og betydningen af IPOE forud for bataljonskampgruppens operationer. Have forståelse af grundlæggende metoder, teorier og begreber i relation til en IPOE proces Færdigheder Kunne anvende IPOE trin 1 3. Kunne vurdere problemstillinger i forbindelse med IPOE processen. Vælge og begrunde løsning i forbindelse med PEMESI/ASCOPE modellerne. Kunne identificere og vurdere problemstillinger i anvendelsen af PEMESI/ASCOPE modellerne på bataljonskampgruppeniveauet. Kunne formidle resultatet af et IPOE studie. Kunne udlede relevante dele af operationsbefalinger, udleveret baggrundsmateriale og landestudier. Kompetencer Kunne indgå i tværfaglige samarbejder og tage ansvar for at udvikle et IPOE produkt (trin 1 3) til et givent scenarie. INDHOLD Videnskabsteori: IPOE metoden, SWOT analysemetoden og PEMESI/ASCOPE modellen. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Der gennemføres ikke eksamen. 13

14 BILAG 7, ELECTRONIC WARFARE (EW) Varighed: 1 uge. FORMÅL. At den studerende får forståelse for indsættelse og anvendelse af EW enheder. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne redegøre for dansk EW organisation. Kunne redegøre for EW enheders indsættelsesvilkår. Med egne ord kunne forklare hvorledes EW enheder opererer ud fra taktiske og tekniske hensyn på kamppladsen. Kunne give eksempler på mulige anvendelser af EW enheder på afdelingsniveauet. Have forståelse af grundlæggende metoder, teorier og begreber i relation til en operativ indsættelse af en EW enhed. Færdigheder Kunne identificere og vurdere problemstillinger i forhold til anvendelsen af EW enheder. Kunne vælge en brugbar løsning til indsættelse af EW enheder og begrunde valg af løsning. Kunne udlede relevante dele af operationsbefalinger. Kompetencer Kunne indgå i tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at udvikle en EW baseret opgaveløsning til et givent scenarie. INDHOLD. Kommunikation: Præsentationer. Taktik: Grundlæggende begreber, teorier, doktrin, overvejelsesmetode og organisationsforståelse. Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. Der gennemføres ikke eksamen. 14

15 BILAG 8, CIVILIAN AND MILITARY COOPERATION (CIMIC) Varighed: 1 uge. FORMÅL. At den studerende får forståelse for indsættelse og anvendelse af CIMIC support team (CST) i rammen af en bataljonskampgruppe, CIMIC mulige indflydelse på operationer samt CIMIC mulige integration i informationsoperationer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne redegøre for CIMIC kernefunktioner. Have forståelse for, hvorledes FN og øvrige internationale organisationer er sammensat, herunder forskelle i mandat og virkeområde. Have forståelse for øvrige INFOOPS discipliner på bataljonskampgruppeniveauet og CIMIC interaktion med disse. Have forståelse for samarbejdet med egne tolke og lokale tolke i alle faser i en operation. Have viden om administration af tildelte økonomiske midler. Have viden om CIMIC procedurer vedrørende Claims, eksempelvis markskader. Have viden om særlige CIMIC rapporter, herunder brug af trafiklyssystemet. Have viden om doktringrundlaget og de aktuelle primære publikationer. Have forståelse for Key Leader Engagement (KLE) og afledte synkroniseringsmatrix samt kunne bidrage til udfærdigelsen heraf. Kunne redegøre for hvorledes CIMIC kan anvendes til opnåelse af operative effekter i sammenhæng med øvrige enheder. Kunne redegøre for betydningen af situationsfornemmelse af de civiles rolle under operationer, herunder hvorledes CIMIC kan bidrage til løsning af opgaven. Kunne redegøre for CIMIC bidrag til targeting-processen, herunder sammenhængen med KLE. Kunne redegøre for CIMIC organiseringen op til afdelingsniveauet. Færdigheder Kunne analysere bataljonskampgruppens operationsbefaling og identificere formål, relevante opgaver, afhængigheder og delkonklusioner for CIMIC og CST tiltag. Kompetencer Selvstændigt kunne indgå i tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at udvikle en CIMIC baseret opgaveløsning til et givent scenarie. INDHOLD Videnskabsteori: CIMIC overvejelsesmetodikker, CIMIC organisation, 15

16 Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. International Humanitær Lov, forståelse for andre kulturers indflydelse på opgaveløsning. Kommunikation: Skriftlige opgaver og præsentationer. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Der gennemføres ikke eksamen. 16

17 BILAG 9, INFORMATION OPERATION AND PSYCHOLOGICAL WARFARE Varighed: 1 uge. FORMÅL. At den studerende får forståelse for Information Operation (INFO OPS) and Psychological Warfare (PSYOPS) i forbindelse med fuldspektrum operationer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne redegøre for overvejelsesmetodikkerne for henholdsvis INFO OPS og PSYOPS. Med egne ord kunne forklare sammenhængen mellem efterretningstjeneste og PSYOPS. Kunne redegøre for Target Audience analyse. Kunne redegøre for anvendelse af medier i forbindelse med INFO OPS og PSYOPS. Kunne redegøre for PSYOPS organisationen på bataljonskampgruppeniveauet. Færdigheder Kunne analysere problemstillinger og demonstrere forståelse af teorier, metoder og modeller for indsættelse af PSYOPS på bataljonskampgruppeniveauet. Kunne analysere bataljonskampgruppens operationsbefaling, herunder identificere formål, relevante opgaver, afhængigheder og delkonklusioner for PSYOPS bidraget. Kunne identificere problemstillinger, på baggrund af de grundlæggende principper i International Humanitarian Law i forbindelse med gennemførelse af PSYOPS. Kunne udlede relevante dele af en operationsbefaling på bataljonskampgruppeniveauet og identificere formål, relevante opgaver, afhængigheder og delkonklusioner for PSYOPS tiltag. Kompetencer Selvstændigt kunne indgå i tværfagligt samarbejde og tage ansvar for at udvikle INFO OPS og PSYOPS produkter til et givent scenarie. INDHOLD. Kommunikation: Skriftlige opgaver, genrekendskab og præsentationer. Taktik og føringsstøttetjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktrin, overvejelsesmetode og organisationsforståelse. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. Krigens Love (International Humanitarian Law). Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER 17

18 Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN. Der gennemføres ikke eksamen. 18

19 BILAG 10, PRAKTISK EFTERRETNINGSTJENESTE Varighed: 2 uger. FORMÅL. At den studerende får praktisk erfaring med løsning af efterretningsopgaver og i størst muligt omfang får integreret og samordnet alle de hidtidige erhvervede kompetencer på tjenestegrensmodulet. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Kunne udlede relevante informationer fra udleveret materiale. Kritisk kunne forholde sig til udleveret materiale og egne fundne kilder. Færdigheder Kunne anvende relevante søgeværktøjer på internettet og Forsvarets IT netværk, herunder klassificerede netværk. Kunne identificere og vurdere problemstillinger ved anvendelse af Open Source. Kunne formidle sig skriftligt under anvendes af korrekt skrivestil og tekstopbygning. Kunne vurdere udleveret kildemateriale og vælge relevante analyseværktøjer. Kunne anvende de gennemgåede basale analyseværktøjer. Kunne vurdere og begrunde valg af analyseværktøj. Kunne formidle resultatet af resultat af analyse. Selvstændigt kunne udlede relevante dele af udleverede tekster og egen fundet kildemateriale. Kompetencer Indgå i tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar for det samlede efterretningsprodukt. INDHOLD. Kommunikation: Skriveteknik og præsentationer i forum. Videnskabsteori: Kildeevaluering og kildekritik, Valg af analyseværktøj. Anvendelse af basale analyseværktøjer. Materiel og grundlæggende færdigheder: Søgning i Open Source (primært internettet), søgning på Forsvarets IT netværk, herunder i klassificerede netværk. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som praktisk uddannelse. EKSAMEN. 19

20 Der gennemføres ikke eksamen. 20